Skatterådet har ved bindende svar [besvaret] følgende spørgsmål: 

“Kan Skatterådet bekræfte, at opgraderingen af en KNC kryptovaluta balance på vekslingstjenesten Bitstamp ikke skal anses for en skattepligtig realisation?"

Skatterådet har svaret nej.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Følgende oplysninger er forelagt Skatterådet: 

"(…) 

Spørger ønsker at få afklaret, om en balance af KNC kryptovaluta på vekslingstjenesten Bitstamp den 27. juli 2022 har været realiseret (eller ej), selvom der ikke har været indgået en handel. Årsagen til spørgsmålet skyldes, at KNC balancer på Bitstamp på den specifikke dato automatisk blev opgraderet/ombyttet til nye KNC enheder. 

Kvalifikationen af KNC som en kryptovaluta er ikke af interesse for Spørger, hvorfor Spørger ønsker lagt til grund, at KNC er en kryptovaluta omfattet af statsskatteloven. 

Om opgraderingen af KNC token oplyses det på bitstamp.com følgende: 

“What do I need to know about the KNC token migration? If you don’t plan to deposit or withdraw KNC tokens, then there is nothing to worry about. Your KNC balance will remain the same and trading will remain unaffected.               

If you are planning to withdraw or deposit KNC tokens, please keep on reading.               

On July 27th, 2022, Bitstamp will perform a scheduled upgrade of the KNC token.               

·           The upgrade period will start on July 27th, 2022 at 08:00 AM UTC and last approximately 3 hours.
·           During the upgrade period KNC withdrawals and deposits will be paused.
·           With the upgrade, Bitstamp will start using the new KNC ERC-20 token smart contract for token deposits and withdrawals.
·           Your KNC account balance on Bitstamp exchange will be automatically converted to the new token representation in a 1:1 ratio.
·           Trading will not be halted during the upgrade period. 

What is KNC token?
It's a utility token of the Kyber Network ecosystem. The token is circulated on the Ethereum Mainnet network as a standard ERC-20 token. 

In April 2021, Kyber Network released a new version of KNC token ERC-20 smart contract that superseded previous KNC ERC-20 token smart contract. 

The Kyber Network provides a KNC migration tool that allows anyone holding KNC in their wallet to upgrade it to the new KNC ERC-20 smart contract in a 1:1 ratio. 

What will Bitstamp upgrade on July 27th, 2022?
The upgrade will change the withdrawal and deposit ERC-20 token smart contract that Bitstamp uses for KNC token. 

Today, any KNC deposit or withdrawal made to Bitstamp uses the old KNC ERC-20 smart contract. During the upgrade, all KNC tokens that users hold on their Bitstamp accounts will be exchanged for the KNC tokens represented by the new ERC-20 token smart contract in a 1:1 ratio. After the upgrade, all KNC deposits or withdrawals will use the new KNC ERC-20 smart contract. 

[…] 

I have v1 KNC token in my wallet. Will I be able to deposit KNC after the upgrade?
After the upgrade, you will not be able to deposit KNC token that is represented by the old KNC ERC-20 smart contract. 

However, you can at any time exchange v1 KNC token for v2 KNC token in a 1:1 ratio using this page. 

[…]" 

Det er oplyst, at ændringerne i smart contracten er implementeret i KIP-6 (Kyber Improvement Proposal 6).

Spørger oplyser, at de to hovedformål med at opgradere smart contracten er følgende: 

1.        At gøre det nemmere at opgradere smart contracten i fremtiden. 

2.        At gøre det muligt at ændre circulating supply for KNC i fremtiden. 

Det oplyses, at der ved opgraderingen ikke direkte ændres på ’Circulating supply’, men at det med KIP-6 opdrageringen muliggøres, at der fremover nemmere kan ske ændringer i circulating supply. 

Circulating supply forstås som antallet af kryptovalutaer eller tokens, der er offentligt tilgængelige og cirkulerer på markedet. 

Det fremgår ikke af KIP-6, at der umiddelbart ikke skulle være lavet ændringer i white paper. 

Det er oplyst, at opgraderingen gennemføres af hensyn til at ændre den bagvedliggende smart contract. Om ændringen i smart contracten oplyses følgende på https://github.com/KyberNetwork/KIPs/blob/master/KIPs/kip-6.md: 

“Summary
The Kyber team is proposing a KNC migration to make the Kyber Network Crystal (KNC) token more dynamic and flexible with the capacity to undergo upgrades more efficiently. This new KNC token contract gives greater control to the KyberDAO, enabling it to upgrade the token and mint or burn tokens as necessary to better support innovation and growth, bootstrap liquidity, and enable Kyber to adapt quickly within the fast-changing DeFi landscape. 

Motivation
We intend to greatly strengthen the KNC token’s role as a governance and incentive mechanism to allow the KyberDAO to further drive growth and value creation for Kyber Network.               

The current KNC token contract has several design factors that make it unsuitable to meet the fast-changing needs of Kyber’s next phase of growth: 

1.        The token is non-upgradable meaning any major improvements and functionality changes require an inconvenient full smart contract migration
2.        The KyberDAO has no steering mechanism for the token’s behaviour
3.        Token supply is fixed, and therefore the KyberDAO is not able to support new initiatives or user growth through funding when when the opportunity arises 

Kyber 3.0 will transition Kyber into a hub of multiple liquidity protocols that cater to different DeFi use cases coupled with a strong emphasis on growth and innovation. As such, a highly flexible KNC token contract design, amplified governance powers, and a dynamic supply with a clear incentive system is required to keep pace with prevailing and upcoming DeFi trends. 

Proposed KNC Contract Design
We are proposing a migration to a new KNC contract that will allow the KyberDAO and KNC token to be more dynamic and flexible to adapt to DeFi trends and support growth initiatives. 

If the migration is approved, the new version of KNC will have a new token contract and address but will retain its ticker and logo. The old token contract's ticker and symbol will be changed to prevent any confusion. 

Token Upgradability
We propose that the new token contract be deployed as a proxy that permits a wide range of upgrading capabilities, including adding new functions to the token if required. This will allow the KyberDAO to upgrade core functionalities in the contract without interrupting the ongoing usage of KNC by traders, exchanges, dapps and other stakeholders. 

Dynamic Token Supply
We propose that KNC be upgraded into a token with a DAO-controlled dynamic supply to better support different types of DeFi innovation. KyberDAO will have the important ability to generate new KNC tokens if necessary to fund new protocol development, bootstrap adoption on protocols (e.g. liquidity mining on the DMM), and achieve network effects in order to accelerate growth and innovation. These initiatives will help bring more users into the Kyber ecosystem. The KyberDAO will be responsible for governing and facilitating this entire process in a transparent and community-driven manner, with safeguards implemented to prevent abuse. 

Important Considerations
1.        Based on extensive forum discussions with the Kyber and DeFi community, we have established certain key considerations regarding the KNC migration.
2.        There have been concerns raised about the possibility of KNC inflation post-migration, where any new KNC minted as incentives for specific beneficiaries will dilute the stake and voting power of the rest of the KNC holders. Another concern is the abuse of KNC’s flexibility to mint exorbitant amounts for the needs of select parties at the expense of the majority of KNC holders.
3.        Given the aforementioned concerns, stringent safeguards and technical/governance mechanisms will be introduced postmigration to ensure that any token contract alteration will always require a high participation threshold and consensus by KNC holders.
4.        Examples of governance mechanisms that will allow us to configure the criterion include long timelocks before the effects take place, minimum voting quorum and a vote differential (% difference between ‘For’ and ‘Against’ voting results). For instance, AAVE, which has similar token upgradability features has a timelock period of 2 weeks, and requires at least 20% of the AAVE supply voting yes with a vote differential of 15%.
5.        Methods were also proposed to ensure an optimal KNC circulating supply in the market, even in a scenario where there is minting of additional KNC tokens. Examples include making it mandatory for all KNC rewards distribution to have a partial lock-up system by being milestone-based or following a suitable vesting schedule.
6.        All these ideas are not finalized and need to be discussed in subsequent KyberDAO proposals. The team is committed towards transparency and the implementation of critical safeguards to ensure the integrity of the KNC token model. 

Conclusion
The proposed migration will greatly strengthen the KNC token’s critical role as a conduit for Kyber governance, innovation, and value creation. All important decisions pertaining to KNC smart contract upgrades, new token generation/burning, new protocols, and growth initiatives, will be decided as one Kyber community in a transparent manner. As a community, a key objective for us is to ensure that KNC continues to play a valuable and central role in the Kyber and DeFi ecosystem." 

Det er oplyst, at der ikke er fastsat en udløbsdato for KNC version 1. Version 1 vil fortsat kunne ombyttes hos Kyber selv, men version 1 kan ikke anvendes i det nye Kyber-system. I sammenhæng hermed vil KNC version 2 ikke være anvendelig i det gamle version 1-system fx til staking herunder indflydelse i KyberDAO. 

(…)"

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, og har besvaret spørgsmålet med nej. 

Som begrundelse herfor er anført følgende: 

"(…) 

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at opgraderingen af en KNC kryptovaluta balance på vekslingstjenesten Bitstamp ikke skal anses for en skattepligtig realisation. 

Begrundelse
Indledningsvist bemærkes det, at anmodninger om bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21 skal vedrøre spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition. 

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at nærværende spørgsmål om ombytning af KNC-tokens ikke vil være skattefri, jf. statsskattelovens § 5, litra a., såfremt ombytningen anses for en realisation af de ombyttede tokens. 

Det er et grundlæggende princip, at indkomst eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten (realisationsprincippet). 

Realisationsprincippet udspringer oprindeligt af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. 

Realisationsprincippet har betydning for, i hvilket indkomstår formuegenstanden er afstået. Realisationsprincippet anvendes flere steder i skattelovgivningen. 

I tiden før 1985 blev fortjeneste og tab på kursgevinster beskattet efter statsskatteloven. Ved lov nr. 532 af 13. januar 1985 blev kursgevinsterne skrevet ud af statsskatteloven og kursgevinstloven blev vedtaget. Det følger af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. januar 1985, at: 

"[…] Fordringens værdi fastslås normalt først i forbindelse med en hel eller delvis realisation af fordringen. Kursgevinst og -tab på pengefordringer skal derfor i overensstemmelse med hidtil gældende praksis som hovedregel medregnes ved indkomst-opgørelsen i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet konstateres ved fordringens afståelse, indfrielse eller opgivelse (realisationsprincippet). […] 

Efter bestemmelsen kan gevinster og tab i princippet kun konstateres ved afståelse eller indfrielse (realisationsprincippet). Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring af den mulighed, som er udviklet i administrativ praksis for at medregne ændringer i markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen (lagerprincippet), som således forudsættes opretholdt, jfr. Herom nærmere bemærkningerne til § 8.[…]" 

Realisationsprincippet som beskrevet i forarbejderne til kursgevinstloven er således en videreførelse af den praksis, som der var gældende før 1985. 

I forarbejderne til den senere kursgevinstloves § 25 (opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld, jf. lovforslag L 194, FT 1996/97) er realisationsprincippet beskrevet således: 

"Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld." 

Realisationsprincippet er foruden ovenstående også defineret i relation til aktier. En aktie kan herefter, anses for afstået ved fx ændringer i aktieselskabets vedtægter. Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet. 

Det beror dog på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. 

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej. 

Se Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.8. 

Aktier kan også anses for realiseret ved en ombytning. En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med aktier i et andet selskab eller aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi. Se Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.9. 

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at realisation kan ske ved salg eller anden afståelse, som fx bytte, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang. 

I den foreliggende sag finder Skattestyrelsen derfor, at der skal foretages en konkret vurdering af, om ændringerne i det til aktivet knyttede aftalegrundlag bevirker, at aktivet må anses for helt eller delvist realiseret. 

Det er oplyst, at Spørgers beholdning af KNC version 1 tokens den 27. juli 2022 er opgraderet til KNC version 2 tokens. Opgraderingen er sket som resultat af Kyber Netværkets arbejde med deres smart contract. Netværket har ønsket at ændre den bagvedliggende smart contract for at skabe en ny forbedret smart contract. Det er videre oplyst, at formålet med at skabe en ny smart contract, at Kyber Netværkets ændring skal sikre en mere dynamisk og fleksibel smart contract med kapacitet til, at gennemføre nye opgraderinger på en mere effektiv måde. Den nye smart contract giver større kontrol til KyberDAO, hvilket muliggør, at KyberDAO selvstændigt kan fremstille nye tokens, destruere tokens efter behov for at understøtte netværkets innovation og vækst. Herudover kan KyberDAO fremadrettet påvirke tokens bootstrap-liqiudity, som gør det muligt relativt hurtigt at tilpasse Kyber til ny udvikling indenfor DeFi. 

DAO udgør en "decentralized autonomous organization". KyberDAO består af de indehavere af KNC token, som har valgt at stake deres KNC tokens. Det vil sige, at hvis man vælger kun at holde sine KNC tokens, har man ikke samme stemmeret, som de "holders", der har valgt at stake deres tokens. Spørger har oplyst, at han ikke har staket sine KNC tokens. Spørger er således ikke en del af KyberDAO. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at opgraderingen har bevirket, at KyberDAO fremadrettet har flere rettigheder i forhold til KNC version 2’s funktioner. KyberDAO kan efter det oplyste fremadrettet træffe beslutninger om bl.a. fremstillingen af nye tokens eller destrueringen af tokens. Det bemærkes, at disse rettigheder er en helt ny funktion, som den teknologiske udvikling har muliggjort for version 2, og at disse funktioner ikke var mulige for version 1. 

Det er på baggrund heraf Skattestyrelsens opfattelse, at der ved ændringen af de omhandlede tokens, er gennemført væsentlige ændringer af det underliggende grundlag for de pågældende tokens. Disse ændringer er efter Skattestyrelsens opfattelse reelt udtryk for, at der er fremstillet en helt ny token. Skattestyrelsen har ved vurderingen heraf tillagt det særlig vægt, at der er indført en ny mulighed for KyberDAO til selv at træffe fremtidige beslutninger om yderligere og væsentlige ændringer i smart contracten, og at ændringen endvidere omfatter en forbedret funktionalitet af KNC’s token. 

Således er der efter Skattestyrelsens opfattelse reelt udstedt en helt ny token med en anden funktionalitet, som er undergivet en helt ny beslutningskompetence om fremtidige ændringer, hvorefter version 1 og 2 ikke kan anses for samme aktiv. Spørgers beholdning af KNC-tokens version 1 skal ved en ombytning til version 2 derfor anses for realiseret på tidspunktet for opgraderingen. 

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringsbemærkninger
Indledende skal Skattestyrelsen bemærke, at en smart contract forstås som en selveksekverende aftale, som er baseret på blockchainteknologi. Skatterådet har med SKM2021.682.SR taget stilling til en sag, hvori smart contracts (benævnt datalageringsaftaler) er defineret således: 

"Datalageringsaftalerne er som nævnt ovenfor baseret på blockchainteknologi. Det betyder, at Spørger og kunden ved aftalens indgåelse gør sig klart (som ved andre aftaler), hvad indholdet af aftalen skal være. Fx hvor stor en mængde data der skal opbevares, og i hvilken periode dataen skal opbevares. FileCoin har som anført ovenfor en grundlæggende kontrakt for indgåelsen af aftalerne. At aftalerne er baseret på blockchainteknologi betyder også, at parterne på aftaletidspunktet har defineret hvad konsekvenserne af parternes handlinger skal være, herunder hvis Spørger fx ikke formår at stille den aftalte plads til rådighed. De på forhånd definerede konsekvenser gør, at aftalen mellem Spørger og kunden kan være selveksekverende, således at de aftalte konsekvenser automatisk sker. Der er således ved blockchainbaserede aftaler ikke et mellemled, der vurderer konsekvensen af en parts handling." 

Henset til en generel forståelse af smart contracts samt ovenstående er Skattestyrelsen ikke enig med Spørger i, at en smart contract ikke kan anses som en reel aftale. Det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at når der bliver indgået en ny smart contract i forbindelse med opgraderingen til KNC version 2, så er der tale om en ny aftale, hvilket ikke kan føre til anden forståelse, end at de oprindelige aftalevilkår er ændret. I forlængelse heraf skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at opgraderingen, som beskrevet ovenfor, har betydet, at den nye version af KNC’s token besidder væsentlige funktionelle og tekniske ændringer, hvorfor den nye smart contract ikke blot kan anses som en videreførelse af den eksisterende smart contract. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når man anskaffer kryptovaluta, så køber man kryptovalutaen med dens dertilhørende smart contract med de rettigheder og forpligtelser, som denne smart contract omfatter. 

Spørger henviser i sine høringsbemærkninger til, at KyberDAO efter opgraderingen alene har muligheden for at træffe beslutninger, hvorfor at det ikke er sikkert, at KyberDAO vælger at gøre brug af denne mulighed. Hertil skal Skattestyrelsen bemærker, at det væsentlige ikke er, hvorvidt muligheden bliver anvendt, men derimod alene det forhold, at der med opgraderingen er sket ændringer i, hvordan beslutninger fremover kan træffes. 

Spørger er ikke enig i, at forarbejderne til kursgevinstloven kan anvendes til fortolkning af realisationsprincippet. Som beskrevet i Skattestyrelsens indstilling, så udspringer realisationsprincippet af statsskatteloven. Før det tidspunkt, hvor der blev vedtaget en egentlig kursgevinstlov, da regulerede statsskatteloven beskatningen af kursgevinster. Tilsvarende gjorde sig gældende for aktieavancer. Da kursgevinstloven blev vedtaget i 1985, beskrev lovgiver således gældende ret, herunder forståelsen af realisationsprincippet ud fra praksis efter statsskatteloven. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ovennævnte henvisning til forarbejderne til kursgevinstloven, herunder gældende praksis efter statsskatteloven er det mest nærliggende for at opnå forståelsen for, hvordan realisationsprincippet defineres. 

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ved opgraderingen fra version 1 til version 2 er sket væsentlige ændringer i aftalegrundlaget for aktivet. Som beskrevet, så medfører opgraderingen, at der udformes en helt ny smart contract for version 2. Den nye smart contract har en væsentlig forbedret funktionalitet. Det anses i den forbindelse i særlig grad for væsentligt, at der er sket ændringer i måden, hvorpå beslutninger fremover træffes. Efter opgraderingen kan KyberDAO selvstændigt træffe beslutninger om bl.a. fremstillingen af nye tokens og destruktion af tokens. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der reelt er udstedt en ny token, som indholdsmæssigt er forskellig fra version 1 med den virkning, at version 1 skal anses for afstået på tidspunktet for opgraderingens gennemførelse. 

Det fremkomne høringssvar fører efter Skattestyrelsens opfattelse således ikke til en ændret indstilling. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej". 

Skatterådets afgørelse og begrundelse 

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. 

Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1 

(…)"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares med ja.  

Til støtte herfor har klageren anført følgende: 

"(…) 

Det er Klagers opfattelse at opgraderingen af KNCs bagvedliggende software ikke kan konstituere en væsentlig ændring af "aftalevilkår". 

Det bemærkes at nærværende opgradering af KNC tokens ikke vedrører en afståelse, indfrielse eller lignende former for rettighedsovergang. De nærværende KNC tokens er altså ikke handlet eller på nogen måde overgået fra et skattesubjekt til et andet. Det forekommer, at Skattestyrelsen er enig i dette. 

Det springende punkt lader herfor at være om den bagvedliggende software (smart contract) overhovedet kan anses som en aftale med retsvirkning. Hvis dette eventuelt er tilfældet, dernæst om opdateringen overhovedet kan anses som væsentlig. Det er Klagers påstand at den bagvedliggende software ikke kan anses som en aftale med retsvirkning og herudover at opdateringen ligegyldigt dette ikke kan anses som væsentlig. 

(…) 

Klager er uforstående overfor hvordan Skattestyrelsen kan anse ejerskab af KNC kryptovaluta som indgåelse af en gyldig aftale. 

Nogle kryptovaluta er baseret på såkaldte smart contracts. Smart contracts er dog ikke i udgangspunktet en kontrakt (eller aftale), som en direkte oversættelse ellers ville antyde. En smart contract er i udgangspunktet ikke andet end et stykke software som er offentligt tilgængeligt, på en blockchain, til fri benyttelse af alle. 

Skattestyrelsen henviser til datalagringsaftaler benyttet i Filecoin systemet (SKM2021.682.SR). Og skriver at fordi parterne på forhånd gør sig klart hvad indholdet af datalagringsaftalen er, så kan denne aftale angiveligt konstituere en gyldig aftale. For det første bemærkes det at det nok er de færreste brugere af Filecoin systemet som kan læse og forstå den bagvedliggende kode (inklusiv at finde eventuelle fejl). Og hermed er det også de færreste som faktisk kan gøre sig helt klart hvad konsekvenserne af at benytte Filecoins hævdede "aftaler" er. 

I nærværende sag er der herudover ikke to parter som der indgår nogen "aftaler". Der er end ikke nogen identificerbare parter. Og der er i udgangspunktet ingen retsvirkning ved at benytte eller eje KNC kryptovaluta (og dermed heller ingen retsvirkning ved at benytte KNCs bagvedliggende offentlige tilgængelige software). 

Klager er herfor fuldstændig uforstående overfor hvordan skattestyrelsen kan sidestille det at man benytter offentlig tilgængelig software med indgåelsen af en gyldig aftale. Efter Klagers forståelse er en central årsag til at kryptovaluta er kvalificeret som formuegoder, at man ved ejerskab af kryptovaluta netop ikke indgår gyldige aftaler. Hvis ejerskab af kryptovaluta (og dermed benyttelsen af den bagvedliggende software) faktisk konstituerede en gyldig aftale, ville kryptovaluta angiveligt skulle kvalificeres som finansielle kontrakter, men dette er som bekendt ikke tilfældet. Det forekommer derfor at Skattestyrelsen/skatterådet modsiger tidligere afgørelser hvor kryptovaluta kvalificeres som formuegoder og at Skattestyrelsen forståelse af såkaldte smart contracts er meningsløs da det forekommer at der umuligt kan være indgået en gyldig aftale når ingen parter er identificeret og der ingen retsvirkning er ved at benytte KNC kryptovaluta (og igen den bagvedliggende software). Det står alle frit for at erhverve KNC kryptovaluta på lige fod med andre kryptovaluta. Alene erhvervelse af kryptovaluta er ikke på noget tidspunkt tidligere i administrativ praksis anset som indgåelse af gyldige aftaler. Tværtimod forekommer det at erhvervelse af kryptovaluta netop ikke kan konstituere indgåelse af en faktisk aftale. Ved erhvervelsen af kryptovaluta er ingen eventuelle aftale parter identificeret, så det forekommer uvist hvem det er Skattestyrelsen mener der er indgået en aftale med? Specielt når dette ses i lyset af kryptovaluta er kvalificeret som et formuegode og netop ikke som en aktie eller andre former for finansielle aktiver. Ligeledes kan en erhvervelse af kryptovaluta heller ikke sidestilles indgåelse af såkaldte "datalageringsaftaler", de to dispositioner er på ingen måde ensartede. 

Allerede på denne baggrund må det herfor gøre gældende at opgraderingen af KNCs bagvedliggende software ikke kan sidestilles med en ændring i aftalevilkår. Og at nærværende spørgsmål derfor skal besvares bekræftende med "ja". 

Ændrede aftalevilkår
Skattestyrelsen henviser desuden til juridisk vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.8 angiveligt fordi Skattestyrelsen mener at aktiers vedtægtsændringer kan sidestilles med nærværende ændring af KNCs bagveliggende software. Udover dette ikke forekommer muligt jf. ovenstående afsnit, så vedrører de vedtægtsændringer som kan anses som en afståelse, ændring af "økonomiske rettigheder". Fx ændring af stemmeret for en aktieklasse eller ændring af udbytteret. Årsagen til at dette er økonomiske rettigheder forekommer at være at disse ændringer netop vil resultere i en økonomisk fordel eller økonomisk ulempe. Ændringerne kan dermed manifesteres i en kursværdiændring i form af en fortjeneste eller et tab. 

Ligeledes ses det fx I SKM2003.545.LR at en ændring af lånevilkår til rentefrilån er af en karakter, som har en direkte og håndgribelig påvirkning af gældsbrevets værdi. Der kan kvantificeres en økonomisk fordel eller ulempe i forbindelse med ændringen af vilkårene. 

At der skal være en økonomisk ændring som der kan kvantificeres før ændringen kan være væsentlig og dermed årsag til en afståelse er også meningsfuldt og lader til at være i overensstemmelse med realisationsprincippet jf. nedenstående fra Juridisk Vejledning - C.B.1.7.1 - Generelt om realisationsprincippet- og lagerprincippet: 

"Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab" 

Indsigelse 

Nærværende opgradering af KNCs bagvedliggende software konstituerer ikke en kursværdiændring. En ejer af en KNC balance opnår ikke nogen økonomisk fordel eller ulempe på grund af opgraderingen. Dette er også årsagen til at KNC balancen opgraderes 1:1 og at der ikke opnås nogen kursgevinst/tab ved opgraderingen. Det forekommer herfor at det også på denne baggrund må gøres gældende at opgraderingen af KNCs bagvedliggende software ikke gør at balancen skal anses som realiseret. 

Undtagelsen til dette lader til at være ombytning af aktier, som tilsyneladende godt kan ombyttes (og dermed være årsag til afståelse) uden en kursværdiændring, hvis ombytningen samtidig giver forskellige rettigheder. Det forekommer desuden at der skal være tale om at der eksisterer to eller flere aktieklasser (jf. C.B.2.1.4.8.1) og at der ombyttes imellem disse aktieklasser. 

I nærværende sag er der ikke tale om aktier med faktiske tilknyttede rettigheder, derimod er der tale om formuegoder som netop ingen faktiske rettigheder har tilknyttet. Der er herudover heller ikke tale om flere klasser af KNC tokens som der ombyttes imellem. Der er tale om en "klasse" af KNC tokens hvor af alle disse tokens kan opgraderes til en ny version af den samme "klasse" af KNC tokens. 

I forhold til Skattestyrelsens kommentarer vedrørende stemmeret og staking af KNC tokens, så forekommer disse bemærkninger irrelevante. Dette skyldes at der så vidt vides er intet til hinder for at ejere af KNC tokens kan stake (eller unstake) deres tokens. Så alle KNC ejere har reelt set mulighed for at stemme hvis de ønsker dette. 

Derudover er en DAO, så vidt vides, ikke en juridisk entitet, men blot en samling af token ejere som decentraliseret fx kan stemme om en specifik opgradering skal gennemføres eller ej. Dette decentrale samarbejde mellem token ejere er ikke bundet op af nogen bindende juridiske aftaler, men alene af software (som kan have og meget ofte har fejl). Og der er dermed ingen faktiske rettigheder eller retsvirkning forbundet ved dette samarbejde. Så hvis der er en fejl (fx funktionalitet som det ikke umiddelbart var intentionen skulle eksistere) i den underliggende software, så har ejerne ikke et krav på nogen modpart (for eventuelle tab i forbindelse med fejlen), som kan gøres gældende ved en domstol. Ejerne af KNC tokens har i øverigt selv været med til at vælge (via deres mulighed for at stemme) at den eventuelt fejlbehæftede opgradering skulle implementeres. 

Klager er herfor ikke enig i Skattestyrelsens antagelser om at KyberDAO får flere "rettigheder", skulle have betydning for sagen. For det første er det Klagers opfattelse at alle KNC ejere kan deltage i KyberDAO hvis de ønsker og herfor opnår KNC ejere hverken flere eller færre muligheder for at deltage i samarbejdet. Så vidt klager forstår opgraderingen er det blot blevet enklere at gennemføre dette samarbejde og dermed nemmere at vælge opgraderinger fremover. Alle fremtidige opgraderinger som er mulige efter nærværende specifikke opgradering var også mulige før denne specifikke opgradering, så længe der er flertal for disse. Dog var det muligvis mere omfattende at gennemføre opgraderinger før den nærværende specifikke opgradering. 

Det bemærkes at kryptovaluta generelt er flertalssystemer hvor der typisk "stemmes" ved at benytte en specifik version af den specifikke kryptovalutas software. Dette kan ved uenighed resultere i såkaldte forks. Sådanne generelle opgraderinger af kryptovaluta software anses ikke, i administrativ praksis, for en realisering at kryptovaluta ligegyldigt om opgraderingen resulterer i en fork eller ej. Jf. fx Bitcoins (Segregated Witness) opgradering i August 2017, som resulterede i den såkaldte Bitcoin Cash fork. End ikke Bitcoin Cash versionen af opgraderingen anses som realiseret før et eventuelt efterfølgende salg af disse opgraderede tokens. Det bemærkes at der i nærværende sag end ikke er tale om at der tildeles ekstra tokens i form af en ny kryptovaluta (som det fx var tilfældet med Bitcoin Cash). Det er Klagers opfattelse at KNC opgraderingen også på denne baggrund må anses som ikke at være en realisering, på lige fod med den administrative praksis der er anlagt i forbindelse med Bitcoins Segregated Witness opgradering. 

Bl.a. for at minimere sandsynligheden for forks har nogle kryptovaluta (som KNC) udviklet systemer hvor der kan stemmes på almindeligvis om en opgradering skal implementeres eller ej. I nærværende tilfælde er denne opgraderingsprocessen blot gjort nemmere, hvilket efter Klagers opfattelse ikke er en væsentlig ændring, da alle tænkelige opgraderinger i forvejen var mulige at gennemføre. Så efter Klagers opfattelse kan Skattestyrelsens bemærkninger herom ikke have nogen væsentlig betydning for nærværende sag. 

Det må herfor, også på denne baggrund gøres gældende at nærværende spørgsmål skal ændres til at besvares bekræftende med "ja". 

Afsluttende
Herudover må det kritiseres at Skattestyrelsen lader til at være ved at anlægge endnu en kryptovaluta praksis som der forekommer ikke at værre støtte til og som samtidig er meget subtil. Skattestyrelsens hævden at nogle kryptovaluta opdateringer eventuelt skal anses som realiseringer, når andre allerede ikke anses således, vil med eget stor sandsynlighed fange et stort antal borgere i en skattefælde, som meget få vil have en fair chance for at være opmærksomme på eksisterer. Og selv hvis borgerne er klar over at sådan en skattefælde eksisterer, så vil det være en relativt krævende opgave for almene borgere som ejer kryptovaluta at holde sig orienteret om hvornår diverse kryptovaluta opdateres. Og herudover om de specifikke opgraderinger eventuelt giver grundlag for at anse opgraderingen for en afståelse. At komplicere beskatningen af kryptovaluta så meget (uden at der angiveligt er støtte til dette), virker herfor dybt urimeligt og vil meget sandsynligt kunne have alvorlige konsekvenser for flere borgere og deres familier. Så også ud fra dette mere overordnede perspektiv må Skattestyrelsen forslåede praksis kritiseres på det kraftigste. 

(…)"

Skatterådets udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatterådet har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"Ved mail af 17. ds. har du anmodet om vores udtalelse til jeres indstilling til afgørelse af Landsskatteretten i jeres sagsnr. 23-0076852, A. 

Vi kan fuldt ud tiltræde jeres indstilling til afgørelse." 

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skatterådets udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skatterådets udtalelse: 

"Skatteankestyrelsen tager det forkerte udgangspunkt at klageren selv har mulighed for at opgradere KNC tokens. Dette er ikke korrekt, der er tale om en automatisk opgradering, som forekommer uden ejeren af KNC tokens foretager sig noget. 

Det forekommer derudover at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse ikke forholder sig til de indsigelser der er fremført i klagen. Dette er problematisk da det er min erfaring at Landsskatteretten ikke inkluderer udeladte indsigelser i deres vurdering. Derudover er det min erfaring at indsigelser fremført på retsmøde heller ikke inkluderes i vurderingen, i sager vedrørende kryptovaluta, hvor der lader til at være en forudtaget holdning til hvorledes sagen skal afgøres. Det forkommer at der er en forudtaget holdning til hvorledes nærværende sag skal afgøres. Hvis dette ikke er tilfældet, må der som minimum kunne gives en forklaring på hvorledes de i klagen fremførte indsigelser ikke er korrekte. 

Jeg ønsker ikke længere retsmøde, men blot at klagens fremførte indsigelser bekræftes eller afvises skriftligt."

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skatterådet har svaret nej til, at en opgradering af en KNC kryptovalutabalance ikke skal anses for en skattepligtig realisation.

Retsgrundlaget
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Til indkomsten henregnes, ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. 

Kursgevinstlovens § 25, stk. 1: 

"Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37." 

Af forarbejderne til den senere kursgevinstlovs § 25, jf. lovforslag L 194, FT 1996/97, fremgår følgende:

“(…)

Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld. 

(…)" 

Den juridiske vejledning 2023-1 afsnit C.B.2.1.4.8 vedrørende afståelse af aktier i relation til vedtægtsændringer: 

"Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. 

(…) 

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis 

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet. 

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse 

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. 

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. 

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen. 

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det er et grundlæggende princip, at indkomst og/eller tab skal være realiseret, før de påvirker indkomsten.
Princippet udledes af statsskattelovens § 4 sammenholdt med statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdiforøgelser og værditab på den skattepligtiges formuegenstande ikke påvirker indkomsten. 

Når realisationsprincippet anvendes medregnes gevinst og tab for de indkomster, hvori gevinsten eller tabet realiseres, dvs. det indkomstår, hvori afståelsen eller indfrielsen finder sted. Realisationsprincippet er bl.a. defineret i kursgevinstloven, hvor det af forarbejderne fremgår, at ændringer i aftalevilkår, kan have en sådan karakter, at ændringerne kan bevirke, at der stiftes en ny fordring eller gæld. Ligeledes gør det sig gældende ved afståelse af aktier, hvor der efter praksis kan være tale om afståelse, hvis vedtægtsændringer medfører en anden identitet af aktierne. 

Landsskatteretten finder, at realisation af kryptovalutaer kan finde sted ved væsentlige ændringer i det aftalegrundlag (smart contracts), der er knyttet til kryptovalutaer, på lige fod med salg eller anden afståelse.  

Klageren har igennem vekslingstjenesten Bitstamp mulighed for at opgradere sine KNC tokens til en ny version (KNC version 2). Det fremgår af de fremlagte oplysninger fra KyberNetworks hjemmeside, at DAO-netværket har ønsket at forbedre de bagvedliggende smart contracts, så det bl.a. vil være muligt at gennemføre nye opgraderinger på en mere effektiv måde. Med den nye og forbedret smart contract får DAO-netværket desuden større kontrol, hvilket bevirker, at alle vigtige beslutninger vedrørende smart contracten kan foretages af netværket. Ligeledes kan netværket selvstændigt fremstille nye tokens og destruere tokens efter behov for at understøtte udviklingen og væksten af netværket. Fremadrettet vil de oprindelige KNC tokens ikke være anvendelige i det nye system, ligesom de nye tokens ikke vil være anvendelige i det gamle system. 

Landsskatteretten finder under disse forhold, at klageren ved at opgradere sine oprindelige KNC tokens til den nye og forbedrede version skal anse opgraderingen for en realisation. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatterådets afgørelse og svarer nej på spørgsmålet.