Skattekontrollovens § 82, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2018 at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han senest den 15. december 2021 kl. 20:13 til Skattestyrelsen via TastSelv oplyste et uberettiget fradrag for underholdsbidrag på 43.344 kr. Det offentlige blev herved unddraget 11.096 kr. i skat.
Skattekontrollovens § 82, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2020 at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for sin skatteansættelse, idet han den 4. juli 2021 kl. 12:18 til Skattestyrelsen via TastSelv oplyste et for højt fradrag for befordring (kørselsfradrag) på 40.447 kr., der rettelig var på 14.927 kr. og et uberettiget fradrag for rejseudgifter på 18.000 kr. Det offentlige blev herved unddraget 10.357 kr. i skat.
cpr-nummer (red.fjernet.cpr)
Anklageskrift med bødeforelæg er modtaget den 22. marts 2024.
Anklagemyndigheden har oplyst, at tiltalte T ikke har anmodet om at sagen behandles ved et retsmøde.
Retten anser derfor tiltalte for at have tilstået forholdet.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke taler imod dette, finder retten tiltalte skyldig i den tiltale, der er rejst.
Tiltalte straffes som nedenfor bestemt.
Tiltalte T straffes ned bøde på 20.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
T skal betale sagens omkostninger.
Afsagt den 3. oktober 2024 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Malou Kragh Halling og Katja Høegh).
(cpr.nr. (red.fjernet.cpr))
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 3. april 2024 (E-2698/2024) er anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse.
Anklagemyndigheden har til støtte for anken anført:
T blev ved Retten i Glostrups dom af 3. april 2024 idømt en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 82. T blev dømt i overensstemmelse med bødeforlæg af 2. januar 2024. Sagen blev afgjort uden tiltalte gav møde og i medfør af retsplejelovens § 897. T havde ikke anmodet om, at sagen blev behandlet ved et retsmøde.
Ved e-mail af 1. maj 2024 gjorde fuldmægtig ved Skattestyrelsens straffesagsenhed, …, anklagemyndigheden opmærksom på, at der den 1. januar 2024 indtrådte lov nr. 1795, hvoraf det følger, at skatteunddragelser på mellem 20.000 kr. - 40.000 kr. i førstegangstilfælde skal afgøres med en bøde på 5.000 kr.
Unddragelsen i nærværende sag er på samlet 21.453 kr. (henholdsvis 11.095 kr. i forhold 1, og 10.357 kr. i forhold 2). Unddragelsen er altså mellem de nævnte 20.000 kr. og 40.000 kr. Der er endvidere tale om et førstegangstilfælde.
På baggrund af ovenstående finder statsadvokaten, at den idømte straf ikke er korrekt.
Anklagemyndighedens påstand vil være domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat og formildelse af straffen, således bøden udmåles til 5.000 kr."
Tiltalte har tilsluttet sig anklagemyndighedens påstand.
Parterne er enige om, at sagen kan afgøres på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 930 a.
Landsrettens begrundelse og resultat
I overensstemmelse med parternes samstemmende påstand ændres byrettens dom, således at den idømte bøde nedsættes til 5.000 kr.
Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at den idømte bøde nedsættes til 5.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.