Anmodning om tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4

Reference

Anmodningen er modtaget den 10. februar 2025 og et revideret udkast til fondens vedtægter er modtaget den 8. august 2025.

Ansøgning

Rådgiver anmoder, jf. ligningslovens § 16A, stk. 4, nr. 4, Skatterådet om at give tilladelse til, at en fondsstiftelse ved indskud af 100% af anparterne i H2 som bunden kapital (grundkapital) til "Fonden under stiftelse" fra H1 ikke vil udløse personlig beskatning af Ansøger i form af maskeret udlodning/udbytte.

Afgørelse

Skatterådet giver tilladelse til det ansøgte.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ansøger ejer 100% af anparterne i H1.

Den 13. december 2024 stiftede H1 selskabet H2.

H2 blev stiftet med en nominel selskabskapital på X kr. Stiftelsen skete ved apportindskud af X% af anparterne i G1. Værdien af anparterne i G1(X%) blev fastsat til X kr. Stiftelsen af H2 skete således til kurs X. 

G1 varetager en række udviklingsprojekter i Y.

Det er intentionen, at der inden stiftelse af Fonden vil blive gennemført en kontant kapitalforhøjelse i H2 på nominelt X kr. Efter kapitalforhøjelsen vil H2 have en nominel selskabskapital på X kr. Kapitalforhøjelsen vil ske til overkurs, således at H2 efter kapitalforhøjelsen vil have en værdi på ca. X. kr.

Stiftelse af Fonden

Ansøger ønsker, at en del af hans formue skal anvendes til almenvelgørende og almennyttige formål. Som led heri vil han lade H1 stifte Fonden.

Fonden vil blive stiftet ved indskud af 100% af anparterne i H2. Fonden vil således blive stiftet med indskud af anparter til en værdi af ca. X. kr. Samtlige anparter i H2 vil blive indskudt som bunden kapital (grundkapital) i fonden. Fonden stiftes således med en bunden kapital (grundkapital) på ca. X. kr.

Formålet med nærværende ansøgning er at få afdækket, om stiftelse af fonden vil have skattemæssige konsekvenser for Ansøger i form af maskeret udlodning / udbytte.

Til belysning af fondens virke oplyser rådgiver, at det fremgår af udkast til fundats for Fonden, vedtægternes punkt 2, at:

2 "Formål

2.1 Fonden formål er at yde støtte til følgende almennyttige formål:

1) By- og egnsudvikling

2) Sport og idræt

3) Kultur og fritid

4) Uddannelse og sundhed

2 2 De fire formål i punkt 2.1 er ikke angivet i prioriteret rækkefølge. Det er op til bestyrelsens frie skøn at fordele fondens uddelingsmidler mellem formålene. Bestyrelsen bør dog tilstræbe, at formålene tilgodeses ligeligt set over en årrække.

2.3 Såvel juridiske enheder som enkeltpersoner i Danmark kan støttes ved ikke-tilbagebetalingspligtige uddelinger, forudsat at midlerne anvendes til et støtteberettiget formål.

2.4 Ansøgere med tilknytning til Y Kommune eller projekter, der skal udføres i Y Kommune, skal have fortrinsstilling.

2.5 Støtten i henhold til pkt. 2.1, skal i alle tilfælde være almennyttig og/eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er en ideelle interesse, og støtten må ikke søge at varetage politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål.

2.6 Bestyrelsen træffer selv afgørelse om, hvorvidt uddeling i henhold til dette pkt. 2, skal ske uden eller efter ansøgning.

2.7 Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over de personer, organisationer og lignende, som modtager uddelinger fra fonden (legatarfortegnelse)."

(…)

4 Forholdet til stifter

4.1 Der er ikke tillagt stifter, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen.

4.2 De til fonden skænkede midler kan ingensinde af stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie eller dennes nærtstående kræves tilbagebetalt, ligesom stifteren ikke skal kunne gøre noget krav gældende om opløsning af fonden.

5 Bestyrelse

5.1 Fonden ledes af en bestyrelse bestående af tre-fem (3-5) medlemmer.

5.2 Fondens første bestyrelse består af:

1) Ansøger

2) PP

3) NN

5.3 Nye medlemmer af bestyrelsen vælges af bestyrelsens medlemmer under iagttagelse af lovgivningens regler. Valget sker med simpelt stemmeflertal i bestyrelsen.

5.4 Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af mindst 1/3 uafhængige medlemmer, så fonden har én i forhold til stifter selvstændig ledelse.

5.5 Medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en periode af to (2) år. Genudpegning kan finde sted. Udpegningsperioden udløber umiddelbart efter årsregnskabsmødet. 

5.6 Et medlem af bestyrelsen skal senest fratræde bestyrelsen efter udløbet af den måned hvor den pågældende fylder 75 år. Punkt 5.6 finder ikke anvendelse for fondens første bestyrelse.

(…)

5.11 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede.

5.12 Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

(…)

13 Opløsning af fonden

(…)

13.3 I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i pkt. 2.1.

13.4 Ingen del af fondens formue kan nogensinde gå tilbage til stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie eller dennes nærtstående."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Som det fremgår, stiftes fonden som en almennyttig fond, der skal virke for og yde støtte til 1) By- og egnsudvikling, 2) Sport og idræt, 3) Kultur og fritid og 4) Uddannelse og sundhed.

Støtten er ikke geografisk afgrænset - dog nyder ansøgere med tilknytning til Y Kommune en fortrinsstilling.

I skattemæssig forstand blev reglerne omkring fondstiftelse grundlæggende ændret ved lov nr. 1836 af 8. december 2022 (L-29 2020). Ved lovændringen blev bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 6 indført. Bestemmelsen er formuleret som følger:

"Til udbytte henregnes: 6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse."

Efter bestemmelsen anses værdien af en gave, der ydes i form af aktier, som udgangspunkt som skattepligtigt udbytte for aktionæreren / andelshaveren, uagtet af gavedispositionen alene ydes i dennes ideelle interesse.

Der blev samtidig med lovændringen indført et tilladelsessystem. Tilladelsessystemet blev indført ved ligningslovens § 16A, stk. 4, nr. 4. Bestemmelsen er formuleret som følger:

"Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren: 4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål (vores fremhævelse). For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager."

Som det fremgår, kan Skatterådet give tilladelse til at en overdragelse af aktier i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, ikke medfører udbyttebeskatning af hovedaktionæren. En tilladelse er betinget af, at aktierne overdrages til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Bestemmelserne i ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 6, og § 16A, stk. 4, nr. 4, finder anvendelse i forbindelse med stiftelse af Fonden, hvor fonden som beskrevet stiftes ved indskud af 100% af anparterne i H2.

I de specielle bemærkninger til § 5, nr. 2, i L-29 2020 er området for Skatterådets tilladelsespraksis beskrevet nærmere. Heraf fremgår det:

"Det er hensigten, at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de gældende regler (vores fremhævelse) ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond. For at der i disse situationer ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, er det en betingelse, at aktierne gives til en fond, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse, jf. f.eks. SKM2018.79. SR (vores fremhævelse og understregning).

Fondene skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, jf. f.eks. SKM2010.467.SR, hvor Skatterådet ud fra det i vedtægterne beskrevne formål vurderede, at fondens formål hovedsagelig var af almennyttig/almenvelgørende karakter. Der må derfor heller ikke være tale om en fond, der tilgodeser en bestemt familie (vores fremhvævelse). Fonden kan godt have erhvervsmæssige aktiviteter og kan også have en mindre og tidsbegrænset forpligtelse til at vedligeholde overdragerens gravsted.

Af selskabslovens § 195 følger, at man ved generalforsamlingen i et selskab kan beslutte, at der af et selskabs midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt (vores fremhævelse). Selskabets ledelse kan endvidere til samme formål give gaver, der i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning. Denne bestemmelse og de øvrige bestemmelser i selskabsloven skal tillige respekteres, hvilket dog ikke påses af Skatterådet. For eksempel kan hverken generalforsamlingen eller selskabets ledelse give et selskabs aktiver bort som gave uden respekt af selskabets kreditorer..."

Som det fremgår, forudsætter en tilladelse, at aktierne gives til en fond, der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål. Videre fremgår det, at det efter selskabslovens § 195 er muligt for et selskab at yde gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, såfremt det efter selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Skatterådet kan uprøvet lægge til grund, at det af H1 påtænke indskud af anparterne i H2 til en værdi af ca. X kr. sker i overensstemmelse med selskabslovens § 195. Skatterådet skal herefter tage stilling til, om stiftelse af fonden ved indskud af anparterne i H2 alene sker i Ansøgers ideelle interesse.

Ved Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål er den definition på et "almennyttigt formål", der findes i punkt 55 i Cirkulære nr. 136 af 7/11-1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. stadig retningsgivende. Heraf fremgår det (uddrag):

"55. …Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4. For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode (vores fremhævelse og understregning).

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige (vores fremhævelse og understregning).

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

Som det fremgår af punkt 55 defineres almennyttige formål bl.a. som "sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål - der kommer en videre kreds af personer til gode." 

Vi gør gældende, at formålet for Fonden rammer helt ind i kernen af begrebet "almennyttigt formål", jf. fundatsens punkt 2. Konsekvensen heraf er, at fondsstifelsen efter en skattemæssig bedømmelse udelukkende sker i Ansøgers ideelle interesse. Enhver uddeling fra fonden, både under fondens virke og ved dens opløsning, jf. fundatsens punkt 13, kan således udelukkende ske med henblik på varetage et klart almennyttige formål. Fonden er ingen familiefond, og fondens midler kan aldrig gå tilbage til stifteren, og hverken Ansøger eller hans familie er tillagt nogen form for fortrinsret til at modtage uddelinger fra fonden, jf. fundatsens punkt 4.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skatterådet bør give tilladelse som ansøgt, jf. ligningslovens § 16A, stk. 4, nr. 4.

Der er ikke nogen sammenhæng mellem fondens virke og G1 og fondens formål er ikke at understøtte G1. En ansøgning fra G1 vil blive behandlet på normal vis i Fonden.

Det er hensigten, at fondens første bestyrelse skal bestå af Ansøger, PP og NN.

Det indgår i definitionen af en erhvervsdrivende fond, at fonden har en i forhold til stifteren selvstændig ledelse.

Dette krav - der er udslag af det almindelige fondsretlige krav om bestyrelsens reelle uafhængighed - skal ses i lyset af, at det som udgangspunkt netop er bestyrelsen, der er eneansvarlig for fondens virksomhed.

Som udgangspunkt kan det efter Erhvervsstyrelsens praksis antages, at der skal være mindst 1 medlem, der er uafhængig af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 2 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 5-8 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 3 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst 4 medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter m.v., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer osv.

Det følger af LEF § 40, at stiftes en erhvervsdrivende fond af en virksomhed, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af ejerandelene eller stemmeandelene i virksomheden, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nært til den pågældende som angivet i stk. 1 (nærtstående), ligesom de sidstnævnte personer heller ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

Vi vil naturligvis i forbindelse med stiftelsen af fonden oplyse Erhvervsstyrelsen om, at stifter, H1, er 100 % ejet af Ansøger, og at Ansøger er gift med PP, og i forbindelse hermed anmode Erhvervsstyrelsen om samtykke til den ønskede bestyrelsessammensætning, hvor NN udgør det uafhængige bestyrelsesmedlem, jf. det almindelige fondsretlige krav om bestyrelsens reelle uafhængighed.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Begrundelse

Det bemærkes, at ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6 er ændret til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, skal værdien af en gave ved overdragelse af aktier i et selskab beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens ideelle interesse.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal en vederlagsfri overdragelse af gaver, der som udgangspunkt skal beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag L29 om beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde, at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse, skal foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de tidligere gældende regler ved  anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond.

For at der i disse situationer ikke skete udlodningsbeskatning af aktionæren, var det en betingelse, at aktierne blev givet til en fond, der var almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der blev tilgodeset, var aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der kan opnås en godkendelse fra Skatterådet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, C.D.9.9.1.3 om uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, at:

"For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. (...) For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang. (...) Almennyttige formål foreligger, når for målet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

I SKM2009.29.HR gav et selskab en gave på kr. 100.000 til G1 Mission. Foreningen var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og Højesteret udtalte, at skattemyndighederne dermed havde anerkendt, at foreningens midler blev anvendt i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, hvorfor gaver, som blev givet til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt måtte forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde G1 Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

I TfS 2000.874.VL fastslog Vestre Landsret, at værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, ikke kunne anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Ved vurderingen lagde Landsretten vægt på, at fondens formål måtte anses for at være af almennyttig eller almenvelgørende karakter og at anpartsselskabets gave til fonden, som sådan var omfattet af § 83 i den dagældende anpartsselskabslov. Ved vurderingen blev der endvidere lagt vægt på, at hovedanpartshaveren ikke havde, hverken en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

I SKM2022.496.SR gav Skatterådet tilladelse til, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af kapitalejeren i holdingselskabet ved overdragelse af holdingselskabets aktier i et værdipapirdepot til en i 2020 stiftet fond, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Det var Skatterådets opfattelse, at overdragelsen skete i den ideelle interesse for kapitalejeren i holdingselskabet og ikke i kapitalejernes personlige eller økono miske interesse. Der var herved henset til, at den påtænkte fond måtte anses for almennyttig, idet det fremgik af fondens vedtægter, at fondens overskud skulle sikre videreudviklingen af fondens datterselskaber samt uddeles som støtte til almennyttige sociale eller humanitære formål samt at det fremgik af vedtægterne, at der ikke var tillagt stifter eller andre fordele i forbindelse med stiftelsen, at fondens midler ikke på noget tidspunkt kunne gå tilbage til stifter eller gavegivere samt at provenuet i tilfælde af opløsning skulle fordeles til to specifikke almennyttige foreninger og at ingen del af fondens formue nogensinde kunne gå tilbage til stifteren eller andre personer.

I SKM2022.77.SR gav Skatterådet tilladelse til, at et holdingselskab kunne overdrage sine aktier til en påtænkt nystiftet fond, uden at der skete udbyttebeskatning af kapitalejeren i holdingselskabet. Skatterådet henså til, at der hverken var tillagt kapitalejeren eller hans nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet de hverken var tillagt ret til uddelinger ved fondens løbende drift eller ved fondens likvidation, ligesom de, såfremt de deltog i fondens bestyrelsen, kun kunne modtage et årligt vederlag, der ikke oversteg, hvad der ansås for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen i nærværende sag sker i ansøgerens ideelle interesse og ikke i dennes personlige eller økonomiske interesse.

Der er herved henset til, at Fonden må anses for almennyttig, idet det fremgår af udkast til fundats for Fonden, pkt. 2.1, at fondens formål er at yde støtte til følgende almennyttige formål: 1) By- og egnsudvikling, 2) Sport og idræt, 3) Kultur og fritid og 4) Uddannelse og sundhed samt at det fremgår af pkt. 2.5, at støtten i henhold til pkt. 2.1 i alle tilfælde skal være almennyttig og/eller almenvelgørende.

Der er endvidere henset til, at det fremgår af udkast til Fondens vedtægter, pkt. 4.1 og 4.2, at der ikke er tillagt stifter, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie eller andre særlige rettigheder eller fordele i forbindelse med stiftelsen samt at de til fonden skænkede midler ingensinde af stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie, eller dennes nærtstående kan kræves tilbagebetalt, ligesom stifteren ikke skal kunne gøre noget krav gældende om opløsning af fonden.

Desuden er der henset til, at det fremgår af pkt. 13.4, at ingen del af fondens formue nogensinde kan gå tilbage til stifteren, stifterens ejer, Ansøger, Ansøgers familie, eller dennes nærtstående.

Det lægges desuden til grund for besvarelsen, at den pågældende fond opfylder betingelserne i erhvervsfondsloven, herunder erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at formuen skal være udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at den ønskede tilladelse gives.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.