Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at skattepligten for Energi ApS - ud fra det nærmere oplyste om selskabets aktivitet - ophørte på tidspunktet for selskabets ophør af elproduktion således, at selskabets skattepligt ophørte ved udgangen af indkomståret 20XX?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende og dermed ikke kan besvares med "Ja", anmodes Skatterådet om en stillingtagen til, hvornår skattepligten for Energi ApS i så fald kan anses for ophørt?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at værdiansættelsen af aktiverne i Energi ApS ved såvel ophørsbeskatningen af Energi ApS som for indgangsværdierne for Fjernvarme A.m.b.a., skal ske til et gennemsnit af de nedskrevne kostpriser (nedskreven anskaffelsesværdi) og nedskrevne genanskaffelsespriser?
4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes Skatterådets besvarelse af, hvilken metode for værdiansættelse af aktiverne i Energi ApS ved såvel ophørsbeskatningen af Energi ApS som for indgangsværdierne for Fjernvarme A.m.b.a., der i så fald vil skulle anvendes.
5. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte omstrukturering ikke ville medføre avancebeskatning hos andelshaverne i Fjernvarme A.m.b.a.?

Svar

1. Afvises
2. Afvises
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
4. Bortfalder
5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund for anmodningen om bindende svar

"Fjernvarme A.m.b.a." (Spørger) og "Energi ApS" ønsker at fusionere, da de faktiske forhold i det af Fjernvarme A.m.b.a. 100% ejede datterselskab Energi ApS ikke længere giver forretningsmæssige grunde til at opretholde driften i datterselskabet. Således ønskes der en forenkling af strukturen, hvor der fremadrettet kun skal eksistere ét selskab, som ejer alle aktiver og forestår alle driftsaktiviteter. Det er hensigten, at dette fortsættende selskab skal være Fjernvarme A.m.b.a. 

Historisk har der været en produktion af el i Energi ApS, og selskabet har således været skattepligtigt jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Denne elproduktion er endeligt ophørt i 20XX.

Der er tale om en kompleks opgave med sammenlægningen af et kapitalselskab og et andelsselskab, og der er tillige tale om et selskab med en skattefri omsætning henholdsvis et skattepligtigt selskab med erhvervsmæssig omsætning. Af disse årsager har der i en længere periode pågået undersøgelser og drøftelser. Nu foreligger der sådanne konkrete planer, at det er muligt at beskrive den ønskede sammenlægning i en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at anmode om et bindende svar, inden der eksekveres på den ønskede sammenlægning.  

Direktionen i Fjernvarme A.m.b.a. ønsker at få bekræftet en række konkrete forudsætninger for gennemførelsen af omstruktureringen samt Skatterådets stillingtagen til en korrekt værdiansættelsesmetode. 

Sagens faktiske forhold

Fjernvarme A.m.b.a. er som andelsselskab med begrænset hæftelse etableret i [årstal udeladt], og selskabets hjemsted er ifølge vedtægterne [Kommune udeladt]. Selskabets hovedformål er at etablere og drive kollektiv fjernvarmeforsyning i [by udeladt] og omegn i overensstemmelse med lovgivningen på området. Fjernvarme A.m.b.a.’s vedtægter er vedlagt anmodningen.

I 20XX omfatter fjernvarmeforsyningen (antal udeladt) fjernvarmeforbrugere, hvoraf hovedparten er andelshavere, i et forsyningsområde med udgangspunkt i (by udeladt) og omegn.

Energi ApS er etableret i [årstal udeladt] som et anpartsselskab, hvor Fjernvarme A.m.b.a. siden [årstal udeladt] har ejet 100% af Energi ApS.

Fjernvarme A.m.b.a. ønsker at lade aktiviteten i Energi ApS overgå til Fjernvarme A.m.b.a. således, at Fjernvarme A.m.b.a. er den fortsættende enhed og Energi ApS er den ophørende enhed ved "sammenlægningen". I praksis vil denne "sammenlægning" ske ved en likvidation af Energi ApS, idet det ikke er muligt at fusionere et andelsselskab og et kapitalselskab.

Alle aktiver i Energi ApS tilføres ved likvidationen Fjernvarme A.m.b.a. som et likvidations-provenu.

Energi ApS har anlægsaktiver for [beløb udeladt] og aktiver for i alt [beløb udeladt] pr. (dato udeladt) 20XX.

Energi ApS ophørte med den faktiske elproduktion i 20XX, men dog således at der i indkomståret 20XX er solgt en mindre mængde el på (antal udeladt) MWh. Som følge heraf er der i indkomståret 20XX ingen elproduktion i Energi ApS, og tillige var aktiverne relateret til elproduktionen demonteret, samt for nogle deles vedkommende afhændet eller overgået til kommissionssalg. Det var i sin væsentlighed (antal udeladt) gasmotorer, der blev anvendt til elproduktion. Fortsat fysisk produktion af el var ikke længere muligt fra og med indkomståret 20XX. 

Den skattemæssige status på de to juridiske enheder er således, at Fjernvarme A.m.b.a. ikke er skattepligtig af den omsætning, der finder sted ved leverancen af fjernvarme til andelshaverne, og denne udgør 100% af virksomhedens drift, mens Energi ApS er registreret som et selskabsskatte-pligtigt selskab.   

Energi ApS ejer, pr. 1 januar 2025, følgende faste ejendomme med afsæt i virksomhedens energi-produktion. Det drejer sig om følgende: 

[oplysninger om ejendomme udeladt]

Yderligere ejer Energi ApS en række produktionsaktiver. En samlet liste over Energi ApS’ aktiver er vedlagt anmodningen. 

Fjernvarme A.m.b.a. ejer følgende faste ejendom: 

[oplysninger om ejendom udeladt]

Den samlede bygningsmasse er opført og særligt indrettet med varmeproduktion som eneste anvendelsesmulighed. 

Rådgiver har telefonisk supplerende oplyst, at der efter tidspunktet for Energi ApS´ ophør med elproduktion er foretaget nyinvesteringer i selskabets anlæg til varmeproduktion.

Anmodning om yderligere oplysninger

Skattestyrelsen har i forbindelser med behandlingen af sagen anmodet om yderligere oplysninger.

Rådgiver har oplyst, at der aktuelt produceres varme i regi af både Fjernvarme A.m.b.a. og Energi ApS.

Skattestyrelsen skrev til rådgiver, at "Vi forstår anmodningen således, at Spørger er af den opfattelse, at skattepligten i Energi ApS er ophørt fra og med indkomståret 20XX og at selskabet i den forbindelse er overgået til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Dette bedes bekræftet."

Rådgiver har svaret, at "Vi har udformet vores anmodning om bindende svar således, at såfremt sker besvarelse af anmodningens spørgsmål 1 med et ja, så vil det være i overensstemmelse med skattepligtens ophør for Energi ApS på tidspunktet for selskabets faktiske ophør med elproduktion. Det vil i så fald sige, at selskabets skattepligt ophørte ved udgangen af indkomståret 20XX, jf. ligeledes vores beskrivelse af de faktiske forhold. Vi kan ikke entydigt besvare, hvorvidt det udelukkende er det objektive kriterium med elproduktionen, der afgør tidspunktet for skattepligtens ophør.

I givet fald kan konklusionen afstedkomme en genoptagelse af tidligere indkomstår, og henset til rækkevidden af dette, så ønsker spørger Skatterådets stillingtagen til tidspunktet for skattepligtens ophør.

Skattestyrelsen skrev endvidere til rådgiver, at "Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunkt for overgangen mv., jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 1. Det følger af selskabsskattelovens § 5, stk. 4, at overgang fra skattepligt til skattefrihed efter bestemmelsens stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold i selskabet og foreningen mv. på tidspunktet for overgangen.

Der bedes redegjort for, hvorledes overgangen til skattefrihed er håndteret skattemæssigt, alternativt hvorledes dette forhold påtænkes håndteret set i sammenhæng med den påtænkte sammenlægning af Energi ApS og Fjernvarme A.m.b.a. med sidstnævnte som den fortsættende enhed."

Rådgiver har svaret, at "Vi kan oplyse, at der fra spørgers side ikke er taget stilling til skattepligtens ophør, og der er ikke selvangivet i overensstemmelse med en egentlig ophørsbeskatning, hverken for indkomståret 20XX eller for et senere indkomstår.

Spørgsmålet om skattepligtens ophør opstår i forbindelse med vores beskrivelse af den påtænkte fusion af de to enheder og de skattemæssige implikationer heraf. Da vi beskriver de faktiske forhold omkring elproduktionen, har vi herved klarlagt, at de faktiske forhold relateret til elproduktion definitivt er ophørt senest med udgangen af indkomståret 20XX.

Vi er af den opfattelse, at der kan gennemføres en ophørsbeskatning i forbindelse med sammenlægningen således, at værdiansættelsen af aktiverne i Energi ApS ved ophørsbeskatningen vil være tilsvarende indgangsværdierne for Fjernvarme A.m.b.a. Dermed sikres det, at der ikke opstår en mellemliggende periode, hvor aktivers eventuelle positive værdiudvikling undgår beskatning. Vi ønsker således Skatterådets stillingtagen til såvel tidspunktet for ophørsbeskatningen samt det korrekte værdiansættelsesprincip, jf. spørgsmål 3.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Energi ApS blev etableret i [årstal udeladt], og har i en periode frem til 20XX tjent til en isolering af elproduktionen fra Fjernvarme A.m.b.a., da elproduktionen havde en installeret effekt på over 25 kW således, at Fjernvarme A.m.b.a. ikke ville kunne opretholde skattefriheden med en sådan elproduktion, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Udskillelsen af elproduktionen fulgte den på det tidspunkt helt sædvanlige praksis, og sikrede den fortsatte skattefrihed i Fjernvarme A.m.b.a.

Imidlertid ophørte Energi ApS med elproduktionen i løbet af indkomståret 20XX således, at elproduktionen ophørte definitivt med udgangen af indkomståret 20XX, i hvilket år elproduktionskapaciteten blev afviklet. 

Som følge heraf er det vores opfattelse, at de objektive betingelser for skattefritagelse ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 er opfyldt for Energi ApS pr. (dato udeladt) 20XX.

Således er det spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med et "Ja".

Ad spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende og dermed ikke kan besvares med "Ja", så anmodes Skatterådet om stillingtagen til, hvornår skattepligten for Energi ApS i så fald kan anses for ophørt, når ovenstående beskrivelse af den ophørte elproduktion m.v. lægges til grund.

Det bemærkes, at Energi ApS fortsat producerer varme, det være sig både før og efter ophøret med elproduktionen. 

Ad spørgsmål 3

Det følger af den foreliggende praksis og offentliggjorte bindende svar gengivet i eksempelvis SKM2019.310.SR, at den etablerede værdiansættelsesmetode ifølge Højesteret, som gengivet i SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, for vand- og spildevandsselskaber tilsvarende skal anvendes for varmeforsyningsselskaber, der er underlagt en tilsvarende forsyningspligt og et "hvile i sig selv"-princip. 

Tilsvarende kan der for varmeforsyningsselskaber, som for omtalte vand- og spildevandsselskaber, ikke fastsættes en værdi af ledningsnet og produktionsanlæg baseret på, hvad dette kan sælges for i almindelig fri handel, da der ikke findes et sådant marked. 

Som følge heraf er det vores opfattelse, at den korrekte værdiansættelsesmetode for ophørsbeskat-ningen i Energi ApS, såvel som indgangsværdierne for den fortsættende enhed Fjernvarme A.m.b.a., vil udgøre et gennemsnit af de nedskrevne kostpriser (nedskreven anskaffelsesværdi) og nedskrevne genanskaffelsespriser, således som nærmere beskrevet af Skatterådet i SKM2019.310.SR. I øvrigt uagtet hvornår ophørsbeskatningen sker i forhold til fastsættelse af indgangsværdierne således, at der kan være tale om to forskellige sæt af værdier på det enkelte aktiv, såfremt likvidationen af Energi ApS sker på et andet tidspunkt end tidspunktet for ophørsbeskatningen jfr. spørgsmål 1 og 2. 

Konkret vil nedskrivningerne, af såvel de nedskrevne kostpriser (nedskreven anskaffelsesværdi) og nedskrevne genanskaffelsespriser, ske med udgangspunkt i de foreliggende levetider og deraf følgende nedskrivningsprocenter:

Administrationsbygninger og varmeværk: 75 år 

Transmissionsledninger og ledninger i øvrigt: 50 år

Elkedelanlæg og akku. tanke mv.: 30 år

Flisanlæg, brovægt, kran, pumper, overvågningssystemer mv: 20 år 

I øvrigt henvises til anlægsoversigt 20XX for Energi ApS for en fuldstændig liste. 

De anførte levetider svarer til de levetider der var anført i Forsyningstilsynets Pris- og levetids-katalog (POLKA) for varmevirksomheder, da dette var i teknisk høring i 2019.

Det bemærkes i relation til værdiansættelsen, at Energi ApS´ bygningsmasse i sin helhed er opført og særligt indrettet med varmeproduktion som eneste formål, og det er vurderingen, at der ikke findes andre anvendelsesmuligheder for bygningsmassen eller øvrige aktiver.  

Ad spørgsmål 4

I tilfælde af Skatterådets benægtende besvarelse af spørgsmål 3 ønskes Skatterådets stillingtagen til, hvilken værdiansættelsesmetode der i så fald skal anvendes ved værdiansættelsen af aktiver/passiver Energi ApS i forbindelse med ophørsbeskatningen henholdsvis indgangsværdier for Fjernvarme A.m.b.a.

Ad spørgsmål 5

Efter spørgers opfattelse skal spørgsmålet besvares på samme vis, som det er tilfældet i Skatterådets bindende svar gengivet i SKM2020.59.SR, hvor en omstrukturering ikke udløste avancebeskatning af andelshaverne, da disse ikke modtog et formuegode af økonomisk værdi i forbindelse med omstruktureringen.

Efter vedtægternes [§ udeladt] i Fjernvarme A.m.b.a. har en udtrædende andelshaver ikke krav på nogen andel af selskabets formue. Ligeledes får andelshaverne ikke tilført et formuegode af økono-misk ved likvidationen af Energi ApS, idet likvidationsprovenuet i det hele tilgår Fjernvarme A.m.b.a. som 100% kapitalejer i Energi ApS.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at en likvidation af Energi ApS ikke udløser en avancebeskatning hos andelshaverne i Fjernvarme A.m.b.a.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at skattepligten for Energi ApS - ud fra det nærmere oplyste om selskabets aktivitet - ophørte på tidspunktet for selskabets ophør af elproduktion således, at selskabets skattepligt ophørte ved udgangen af indkomståret 20XX.

Begrundelse

Faktum

Energi ApS har været registreret som skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, siden stiftelsen.

Det er oplyst, at selskabets energiproduktion er endeligt ophørt fra (dato udeladt) 20XX. Selskabets skattepligt er derfor efter spørgers opfattelse ophørt (dato udeladt) 20XX. Det er endvidere spørgers opfattelse, at selskabet derefter er overgået til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Ved overgang til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, skal der ske likvidations-beskatning efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 5. Overgangen sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.

Ved undtagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for undtagelsen. Det vil i denne sag sige til og med indkomståret 20XX. Se selskabsskattelovens § 5, stk. 1.

Det er oplyst, at skattepligtens ophør ikke er selvangivet. Det er endvidere oplyst, at der ikke er anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 20XX, hvor betingelserne for skattefritagelse efter det oplyste er opfyldt. 

Afvisning

Det følger af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24, at en anmodning om bindende svar kan afvises, hvis anmodningen om bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

I den foreliggende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at likvidationsbeskatning i forbindelse med Energi ApS´ overgang fra selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, herunder prøvelse af, om betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, bør afklares i forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang af selskabets forhold, idet ophøret af skattepligt som ovenfor nævnt ikke er selvangivet. Selskabet har således ikke i forhold til Skattestyrelsen oplyst om ændringen i selskabets aktiviteter og skattepligtsforhold, og der er derfor heller ikke sket registrering heraf, herunder har Skattestyrelsen ikke truffet afgørelse om hvorvidt betingelserne for selskabets overgang til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Der vil i den forbindelse skulle ske genoptagelse af skatteansættelsen i ophørsåret med henblik på værdiansættelse af aktiverne i Energi ApS til brug for ophørsbeskatningen af Energi ApS. Se herom svaret på spørgsmål 3.

Det er oplyst, at der efter selskabets ophør med elproduktion er foretaget nyinvestering i selskabets varmeproduktionsanlæg. Genoptagelse af tidligere indkomstår kan derfor tillige være relevant med henblik på en ligningsmæssig gennemgang af afskrivninger mv.  

Rådgiver har oplyst, at Spørger - Fjernvarme A.m.b.a. er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og at det netop var hensynet til skattefritagelsen, som i sin tid førte til etableringen af Energi ApS.

Skattestyrelsen har under sagens behandling konstateret, at Spørger - Fjernvarme A.m.b.a. - i Skattestyrelsens systemer står registreret som et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og ikke som et andelsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Af systemerne fremgår, at selskabet siden [årstal udeladt] har været registreret som "midlertidig ej skattepligtigt" og derfor ikke indgiver oplysningsskema i DIAS.

Det fremgår ikke af Skattestyrelsens systemer, at der er truffet afgørelse om, at Spørger er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Det forhold, at der kan være tvivl om, hvorvidt Spørger står registreret korrekt i Skattestyrelsens systemer, taler ligeledes for, at der bør foretages kontrol af selskabernes skattepligtsforhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende og dermed ikke kan besvares med "Ja", anmodes Skatterådet om en stillingtagen til, hvornår skattepligten for Energi ApS i så fald kan anses for ophørt.

Begrundelse

Spørgsmål 1 er ikke besvaret med "Nej", men med "Afvises".

Det er en forudsætning for, at der kan gives bindende svar, at det stillede spørgsmål kan besvares med "Ja eller "Nej". Da det stillede spørgsmål ikke kan besvares med "Ja" eller "Nej" indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmål 2 afvises.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at værdiansættelsen af aktiverne i Energi ApS ved såvel ophørsbeskatningen af Energi ApS som ved fastsættelsen af indgangsværdierne for Fjernvarme A.m.b.a., skal ske til et gennemsnit af de nedskrevne kostpriser (nedskreven anskaffelsesværdi) og nedskrevne genanskaf-felsespriser.

Begrundelse

Værdiansættelse

Højesteret har den 8. november 2018 afsagt dom i to prøvesager om opgørelsen af afskrivnings-grundlaget i vandselskaber ved overgang til skattepligt. Se SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Højesteret fandt, at den metode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 skulle fastsættes.

Der findes ikke på samme måde som for vandselskaber egentlige POLKA-værdier for varmeselskaber. For varmeselskaberne gælder det ligesom for vandselskaberne, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Værdien af de omhandlede aktiver for det enkelte varmeselskab er derfor afgørende for den skattemæssige værdiansættelse.

På grund af forsyningspligten er det nødvendigt for varmeselskaberne at råde over de omhandlede aktiver. Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktiverne er derfor, hvad det under markeds-mæssige betingelser ville have kostet for det fortsættende selskab at overtage de aktiver, der er nødvendige for at opfylde forsyningspligten.

Ved fastsættelsen af aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5, må der tillige tages hensyn til, at der ikke findes et egentlig marked for de omhandlede aktiver.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffel-sesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 kan fastsættes. Se i overensstemmelse hermed SKM2019.310.SR, hvoraf følger, at den etablerede værdiansættelsesmetode, som gengivet i SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, for vand- og spildevands-selskaber tilsvarende skal anvendes for varmeforsyningsselskaber, der tilsvarende er underlagt en tilsvarende forsyningspligt og et "hvile i sig selv"-princip. 

Skattestyrelsen lægger uprøvet til grund, at de anførte levetider svarer til de levetider der var anført i Forsyningstilsynets Pris- og levetidskatalog (POLKA) for varmevirksomheder, da dette var i tek-nisk høring i 2019.

Skattestyrelsen bemærker, at der skattemæssigt alene vil skulle foretages en værdiansættelse til brug for ophørsbeskatning på tidspunktet for Energi ApS´ overgang fra beskatning efter selskabsskatte-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Der skal derimod ikke fastsættes skattemæssige indgangsværdier på tidspunktet for sammenlæg-ningen af Energi ApS og Fjernvarme A.m.b.a. Skattestyrelsen lægger herved til grund, at det fortsættende selskab er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Aktiver der kan bruges til andre formål

Skattestyrelsen bemærker, at ovenstående anvisning om brug af regulatoriske værdier (POLKA) kun gælder for de aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end varmevirksomhed.

Sammenlægning

Fjernvarme A.m.b.a. ønsker at lade aktiviteten i Energi ApS, som omfatter produktion og distribution af fjernvarme, overgå til Fjernvarme A.m.b.a. således, at Fjernvarme A.m.b.a. er den fortsættende enhed og Energi ApS er den ophørende enhed ved "sammenlægningen".

Det er oplyst, at sammenlægningen af Fjernvarme A.m.b.a. og Energi ApS vil ske ved en likvidation af Energi ApS.

Skattestyrelsen bemærker afsluttende, at der som nævnt ikke skal fastsættes indgangsværdier for det fortsættende selskab Fjernvarme A.m.b.a., som forudsættes at være skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende, ønskes Skatterådets besvarelse af, hvilken metode for værdiansættelse af aktiverne i Energi ApS ved såvel ophørsbeskatningen af Energi ApS som for indgangsværdierne for Fjernvarme A.m.b.a., der i så fald vil skulle anvendes.   

Begrundelse

Da spørgsmål 3 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 4.

Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for, at der kan gives bindende svar, at det stillede spørgsmål kan besvares med "Ja eller "Nej", hvilket ikke er tilfældet for dette spørgsmål.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte omstrukturering ikke ville medføre avancebeskatning hos andelshaverne i Fjernvarme A.m.b.a.

Begrundelse

Det er oplyst, at sammenlægningen af Fjernvarme A.m.b.a. og Energi ApS vil ske ved en likvidation af Energi ApS.

Likvidationsudlodninger til medlemmer med en egentlig andelsret beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 16 A, mens likvidationsudlodninger til medlemmer uden en egentlig andelsret beskattes efter statsskattelovens § 4.

Det fremgår af vedtægterne for Spørger, at en udtrædende andelshaver ikke har krav på nogen andel af selskabets formue. Der henvises til vedtægternes [§ udeladt].

En eventuel beskatning skal derfor ske efter statsskattelovens § 4. Det skal derfor vurderes, om andelshaverne i forbindelse med den påtænkte sammenlægning skattemæssigt må anses for at modtage en udlodning eller et aktiv af økonomisk værdi.

Det er oplyst, at alle aktiver i forbindelse med sammenlægningen vil overgå til Spørger, og at der ikke i forbindelse med sammenlægningen fusionen vil blive udbetalt midler mv. til de nuværende andelshaverne i Spørger. Det skal derfor vurderes, om der i forbindelse med sammenlægningen fusionen tilføres andelshaverne en økonomisk værdi, der kan sidestilles med en udlodning.

Skattestyrelsen lægger ved vurderingen til grund, at andelshavernes rettigheder og pligter i selskabet er uændrede efter sammenlægningen, herunder at andelshaverne fortsat ikke vil have krav på nogen del af selskabets formue.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen ikke vil udløse beskatning hos andelshaverne. Se i overensstemmelse hermed SKM2014.288.SR, SKM2019.156.SR og SKM2020.59. SR.   

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

• 1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, (…)

• 2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW.  Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1. (…)

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4

Undtaget fra skattepligten er: 

(…)

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme.

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2.  Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Forarbejder

Lovforslag 110 af 24. februar 2005 til skatteforvaltningslovens § 24

(…)

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Spørgsmål 2

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Praksis

SKM2019.310.SR

Skatterådet havde i SKM2019.156.SR svaret, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår fra elbeskatning til foreningsbeskatning i forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver (el-aktiviteten) i B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til et nystiftet datterselskab.

Overgangen til foreningsbeskatning reguleres af selskabsskattelovens § 5, stk. 1, og sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der var i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, hverken at de regnskabsmæssige værdier eller de regulatoriske værdier efter varmeforsyningsloven på vedtagelsesdatoen kunne lægges til grund som handelsværdien ved ophørsbeskatningen.

Skatterådet bekræftede, at værdierne svarende til et gennemsnit af nedskrevne kostpriser og nedskrevne genanskaffelsespriser pr. vedtagelsesdatoen skal lægges til grund ved avanceopgørelsen.

SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR

Begge sager angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vand- og spildevandsforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.

Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv "-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.

Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

SKM2019.452.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i vand- og spildevandsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Højesterets domme i sagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

(…)

1. Sammenfatning

(…)

Styresignalet beskriver den hidtidige og den nye praksis vedrørende opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier af vandselskabernes aktiver, herunder særligt værdien af distributionsnet (ledningsnet) og produktionsanlæg, og dermed selskabernes afskrivningsgrundlag.

Styresignalet gælder for de aktiver i vandselskaberne, der udgør en så integreret del af vand- og spildevandsvirksomheden, at de ikke kan benyttes af udenforstående, men kun af de omhandlede vandselskaber.

(…)

2.1. Lovgrundlag

(…)

Værdien af aktiverne i vandselskaberne har også betydning for det skattemæssige afskrivningsgrundlag ved allerede eksisterende vandselskabers overgang til skattepligt, og dermed for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskaberne.

Om disse situationer fremgår det af selskabsskattelovens § 5 D, at selskaber, der overgår fra skattefrihed til skattepligt skal opgøre indgangsværdien af deres afskrivningsberettigede aktiver til handelsværdien. For så vidt angår bygninger og bygningsinstallationer i selskaber der overgår fra skattefrihed til skattepligt fremgår det af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og stk. 4, at disse som udgangspunkt ansættes til den offentlige ejendomsværdi i året forud for indtræden i skattepligt.

(…)

Det følger af Højesterets domme SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, at den metode, hvorved værdien af vandselskabernes afskrivningsberettigede aktiver opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for aktivernes handelsværdi.

(…)

3. Baggrunden for ændring af praksis

Højesterets har den 8. november 2018 afsagt dom i to prøvesager om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i vandselskaber ved overgang til skattepligt, SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR. Begge sager vedrører indkomståret 2007.

Sagerne angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som var blevet indskudt i vandselskaberne. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og de skattemæssige værdier af de overdragne aktiver skulle fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Den værdiansættelsesmetode, som Skattestyrelsen havde anvendt, fandtes ikke at udgøre et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret fandt i stedet, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 skulle fastsættes.

4. Ny praksis

Det fremgår af ligningslovens § 2, at værdien af aktiver, der overdrages ved en kontrolleret transaktion, skal fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7, at selskaber, der overgår fra skattefrihed til skattepligt, skal opgøre indgangsværdien af deres afskrivnings-berettigede driftsmidler til handelsværdien. Se nedenfor omkring indgangsværdien for ejendomme og bygningsinstallationer

Værdien af vandselskabernes aktiver har ved overførsel af aktiviteterne fra kommunerne til nyetablerede skattepligtige vandselskaber eller ved eksisterende vandselskabers overgang til skattepligt, betydning for selskabernes skattemæssige afskrivningsgrundlag, og dermed opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskaberne.

Højesteret har i dommene SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR fastlagt principperne for opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier af vandselskabernes aktiver:

"Værdiansættelsen efter ligningslovens § 2

Af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at skattepligtige, der kontrolleres af juridiske personer, ved opgørelsen af værdien i forbindelse med en indbyrdes transaktion skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Højesteret lægger i overensstemmelse med skønserklæringen, jf. svarene på spørgsmål A, A/B 1 og SS 2, til grund, at der som følge af de regulatoriske krav på området, herunder navnlig "hvile i sig selv"-princippet, ikke er et marked for handel med [vandforsynings- og spildevandsvirksomheder] eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af værdien af H1s [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Der kan således ikke i den foreliggende sag fastsættes en værdi af [distributionsnettet/ledningsnet og produktionsanlæg] baseret på, hvad dette kan sælges for i almindelig fri handel.

Forarbejderne til ligningslovens § 2 indeholder ikke anvisning på, hvordan handelsværdien af overdragne aktiver nærmere skal fastsættes i en situation som den foreliggende. I den vandsektorlovgivning, som blev vedtaget i 2009, er der heller ikke taget nærmere stilling hertil.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved udøvelsen af sit skøn over de overdragne aktivers skattemæssige værdi anvendt en tillempet DCF-model ("discounted cash flow"). Skønsmanden har i svaret på spørgsmål E anført, at denne model ikke er egnet til at fastsætte handelsværdien af overdragne aktiver, idet et væsentligt element i modellen er det fremtidige frie "cash flow", der defineres som den likviditet, som skabes ud over det, der skal geninvesteres i virksomheden eller bevares i denne. Som følge af de regulatoriske krav kan der i vandsektoren ikke skabes et frit "cash flow", og det er ifølge skønsmanden derfor ikke meningsfuldt at operere med en diskonteringsfaktor, som er en forudsætning for DCF-modellen. Højesteret finder i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse, at DCF-modellen ikke udgør et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af det distributionsnet, som er overdraget til H1.

For [vandforsynings- og spildevandsvirksomhed] gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret finder på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af [distributionsnettet/ledningsnet og produktionsanlæg] må være, hvilken værdi aktiverne må skønnes at have haft for H1.

Som følge af overtagelsen af forsyningspligten har det for H1 været nødvendigt at råde over et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Udgangspunktet for værdiansættelsen må derfor være, hvad det under markedsmæssige betingelser ville have kostet for H1 at overtage det allerede eksisterende distributionsnet. Nettets nedskrevne genanskaffelsesværdi er et tilnærmet udtryk herfor. Alternativet for H1 ville være nyetablering af et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Efter ligningslovens § 2 skal værdien fastsættes i overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Ved skønnet over, hvilken værdi det erhvervede [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg] bør fastsættes til, må der derfor også tages hensyn til, at kommunen som den sælgende part ikke havde noget at bruge [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] til efter H1’s overtagelse af forsyningspligten. H1 må derfor antages som den købende part at kunne have forhandlet sig til en lavere købspris for [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] end den nedskrevne genanskaffelsesværdi.

På den anførte baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F finder Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes [distributionsnettets/ledningsnettets og produktionsanlæggets] værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes. "

(…)

Ifølge dommene gælder de anviste principper for værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver kun for de aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed. For de aktiver, der kan bruges til andre formål, er POLKA-værdien en minimumsværdi. Herved forstås, at værdien af aktiverne kan være højere end POLKA-værdien, hvis den pris aktiverne kan sælges til i almindelig fri handel er højere end den regulatoriske værdi. Dette kan eksempelvis være tilfældet for nogle af vandselskabernes ejendomme.

Dommene vedrører overdragelser omfattet af ligningslovens § 2, men principperne gælder også ved  fastsættelsen af aktivers handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7, når der som følge af regulatoriske krav på området, herunder navnlig "hvile i sig selv"-princippet, ikke er et marked for handel med vandforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og der derfor ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af aktiverne.

Beregningsmetoden, hvor aktivernes værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi, findes derfor også at kunne anvendes ved fastsættelse af aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7. Dette gælder dog efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3-4, ikke afskrivningsberettigede ejendomme og installationer, der var i behold ved overgangen.

Særligt for ejendomme, der kan bruges til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed, gælder det, at disse skal værdiansættes forskelligt, afhængigt af, om de er blevet overdraget til et nystiftet selskab, eller om de er ejet af et selskab der er overgået fra skattefrihed til generel skattepligt. Se herom nedenfor.

Regulatorisk værdi (POLKA-værdi)

Ifølge bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren (prisloftsbekendtgørelsen) § 23, stk. 1-3, skulle vandselskaberne udarbejde en reguleringsmæssig åbningsbalance pr. 1. januar 2010. Ved udarbejdelsen af denne åbningsbalance blev værdien af selskabets anlægsaktiver ansat til gennemsnittet af aktivets nedskrevne genanskaffelsesværdi og aktivets nedskrevne anskaffelsesværdi.

Værdifastsættelsen af selskabernes anlægsaktiver sker bl.a. ud fra oplysninger i et pris- og levetidskatalog (POLKA).

Opgørelsen af den regulatoriske værdi (POLKA-værdien) foretages i overensstemmelse med den metode og de anvisninger, der gives i "Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, Forsyningssekretariatet, 17. februar 2010".

Anskaffelsesværdien er udtryk for, hvad det har kostet at købe et givet anlægsaktiv på anskaffelsestidspunktet. Anskaffelsesværdierne for hvert aktiv er beregnet ved at justere genanskaffelsesværdien med prisudviklingen fra anskaffelsestidspunktet til genanskaffelsestidspunktet.

Genanskaffelsesværdien er et udtryk for, hvad det vil koste at udskifte et givet anlægsaktiv på et bestemt tidspunkt. Genanskaffelsesværdierne for hvert af et selskabs aktiver er opgjort i 2009-priser.

POLKA-værdien er gennemsnittet af den samlede nedskrevne anskaffelsesværdi og den samlede nedskrevne genanskaffelsesværdi. POLKA-værdien er et udtryk for den samlede reguleringsmæssige værdi af et selskabs anlægsaktiver.

(…)

Foreligger der ikke en reguleringsmæssig åbningsbalance på tidspunktet for overtagelsen af aktiverne, eller ved vandselskabets overgang fra skattefrihed til skattepligt, så skal POLKA-værdien på overdragelses- eller overgangstidspunktet beregnes manuelt til brug for den skattemæssige åbningsbalance.

(…)

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 a

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.629

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

• 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. (…)

Statsskattelovens § 4

Stk. 1. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: (…)

• e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. (…)

Praksis

SKM2020.59.SR. 

Spørgerne var tre forsyningsselskaber, som blev beskattet som henholdsvis elværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, som varmeforsyningsselskab efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2e, og som vandværk efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2h.

Spørgerne ønskede ultimativt at have en fællesbestyrelse, der dækkede alle tre forsyningsområder. For at opnå dette var det nødvendigt at foretage en række omstruktureringer.

Spørgerne ønskede bekræftet, at der ikke skete beskatning på de forskellige led af omstruktureringen.

Spørgerne ønskede i første led at foretage en skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse til hver sit nystiftede datteraktieselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørgerne herefter ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter de alene beskattedes af erhvervsmæssig virksomhed.

Spørgerne ønskede herefter at fusionere. Skatterådet bekræftede, at en fusion mellem Spørgerne kunne gennemføres uden beskatning, da Spørgernes aktier i datterselskaberne ikke kunne anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Endelig bekræftede Skatterådet, at omstruktureringerne ikke ville medføre beskatning hos andelshaverne, da der i forbindelse hermed ikke var tilført andelshaverne formuegoder af økonomisk værdi.

SKM2019.156.SR 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår til skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overføres til et nystiftet datterselskab ved en skattefri tilførsel af aktiver. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgik til “foreningsbeskatning" efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at aktivoverdragelsen fra B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til A-Varmeværk A.m.b.a. ved en skattepligtig fusion ikke medførte avancebeskatning af selskaberne eller af andelshaverne.

Skatterådet bekræftede, at det fortsættende selskab, A- og B-Varmeværk A.m.b.a., fortsat var skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, efter fusionen.

SKM2014.288.SR 

De 4 spørgere er alle skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 og ejer el-selskaber. Spørgerne vil stifte et nyt fælles andelsselskab (forening), hvor de indskyder alle deres aktiviteter og derefter bliver andelshavere i en periode på 2 år. Efter udløbet af de 2 år ophører Spørgerne, og andelshaverne/forbrugerne i Spørgerne vil blive andelshavere i det ny fælles selskab.

Skatterådet kan bekræfte, at det nystiftede andelsselskab ikke vil blive skattepligtigt af værdien af de tilførte aktiver og passiver. Skatterådet kan også bekræfte, at Spørgerne ikke vil blive skattepligtige af de påtænkte transaktioner, bortset fra avancebeskatning af de skatterelevante aktiver. Skatterådet kan bekræfte, at transaktionerne ikke vil udløse beskatning hos de nuværende andelshavere/forbrugere i Spørgerne.