►Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan udbytte fra danske selskaber til udenlandske investeringsselskaber skal behandles.

Afsnittet indeholder:

Regel
Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 og Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Når et dansk selskab udlodder udbytte, herunder til et udenlandsk investeringsinstitut, skal det danske selskab indeholde 27 pct. i udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 1.

Selskaber, som ikke er skattepligtige i Danmark, er skattepligtige af udbytter fra porteføljeaktier fra danske selskaber. Se SEL § 2, stk. 1, litra c.

Hvis et udenlandsk investeringsinstitut efter fx en dobbeltbeskatningsaftale skal betale mindre end den af det danske selskab indeholdt udbytteskat, kan det udenlandske investeringsinstitut søge om at få refunderet det for meget indeholdt udbytteskat. Se KSL § 67, stk. 3.◄

Refusion af indeholdt udbytteskat til udenlandske investeringsinstitutter - EU-Domstolens dom i sag C-480/16 og Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR

1. Sammenfatning

Højesteret har ved dom af 24. juni 2021 (offentliggjort som SKM2021.353.HR) fortolket EU-Domstolens dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16.

EU-Domstolens dom og SKM2021.353.HR, indebærer, at et udenlandsk investeringsinstitut under visse betingelser har ret til at få refunderet hele den indeholdte udbytteskat.

Betingelserne er:

1. Det udenlandske investeringsinstitut, som er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne i LL § 16 C

2. Det udenlandske investeringsinstitut betaler en skat til den danske statskasse, der svarer til den skat, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den i LL § 16 C omhandlede minimumsindkomst.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for at kunne anses for at være et investeringsinstitut, som kan tilbagesøge hele den indeholdte udbytteskat, at hjemlandet har udstedt hjemstedserklæring, og at de under pkt. 4 eller 5 nævnte betingelser er opfyldt.

Dommens konsekvenser for investeringsinstitutter hjemmehørende i et land beliggende uden for EU eller EØS beskrives også.

Det bemærkes, at fra og med 1. januar 2022 skal danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter betale 15 pct. i udbytteskat af udbytter fra danske aktier. Se lov nr. 1181 af 8. juni 2021. Så herefter gælder der ikke særlige regler for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter.

2. Lovgrundlag

2.1 EU-traktaten

Artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde: Frie kapitalbevægelser og forbud mod restriktioner

1. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

2. Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

Artikel 64 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde: Begrænsninger i frie kapitalbevægelser til og fra tredjelande

1. Artikel 63 berører ikke anvendelsen over for tredjelande af restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterer i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer, herunder investering i fast ejendom, etablering, levering af finansielle tjenesteydelser eller værdipapirers adgang til kapitalmarkeder.

2.2 National lovgivning underkendt af EU-Domstolen

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., som formuleret i lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

c. oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. (…)

Kildeskattelovens § 65, stk. 1 og 12, som formuleret i lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 3 eller følger af stk. 4-6. (…)

Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. eller med 0 pct. efter stk. 8, 3. pkt., kan finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, der ikke efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt beskatning af udbytter, som modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet."

Ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er kildeskattelovens § 65, stk. 12 ophævet med ikrafttræden fra den 2. juli 2021.

Kildeskattelovens § 67, stk. 3

Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.

§ 31 i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016

Selskaber og foreninger m.v., der udlodder udbytte, skal undlade at indeholde udbytteskat, når betingelserne som angivet i nr. 1-6, henholdsvis stk. 2-6, er opfyldt:

Der forevises frikort, jf. stk. 2 og 3, eller udbyttemodtageren er medtaget på en database offentliggjort af SKAT på internettet over indehavere af frikort, jf. stk. 4. (…)

Stk. 2. Frikort udstedes til:

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, (…)

Det bemærkes, at ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat er muligheden for at udstede frikort til minimumsbeskattede investeringsinstitutter ophævet.

2.3. National dansk ret

Hvad gælder for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter?

I henhold til LL § 16 C skal minimumsbeskattede investeringsinstitutter hvert år opgøre en minimumsindkomst.

Minimumsbeskattede investeringsinstitutter, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er skattepligtige i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c (tidligere SEL § 1, stk. 1, nr. 6).

Indtil lov nr. 407 af 1. juni 2005 skulle investeringsforeninger omfattet af LL § 16 C årligt udlodde den opgjorte minimumsindkomst, og beløbet blev beskattes som udbytte hos investorerne. Efter lovændringen skulle minimumsindkomsten fortsat beskattes som udbytte hos investorerne, men investeringsforeningerne kunne vælge om de ville udloddede minimumsindkomsten.

I henhold til KSL § 65, stk. 7, skal der ved udbetaling eller godskrivning af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C indeholdes udbytteskat. Det gælder både for danske og udenlandske investorer.

Når danske selskaber udlodder udbytte til danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter

Efter KSL § 65, stk. 1, skal der i forbindelse med beslutning om udbetaling af udbytte i selskaber hjemmehørende i Danmark indeholdes kildeskat med en procentdel af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat.

Efter KSL § 65, stk. 12, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

I henhold til bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskatteloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1412 af 25. november 2016, § 31, stk. 2, nr. 1, kan der udstedes frikort til minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.

Skattestyrelsen bemærker, at ved lov nr. 1181 af 8. juni 2021 er KSL § 65, stk. 12, ophævet. Ændringen trådte i kraft den 2. juli 2021. Ændringen skete bl.a. som følge af, at danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter nu også skal betale 15 pct. i udbytteskat, når danske selskaber udlodder udbytte til dem.

Udlodning af udbytte fra danske selskaber til udenlandske investeringsinstitutter, som er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land

I henhold til KSL § 65, stk. 1, skal det danske selskab ved udlodning af udbytter, som udgangspunkt indeholde 27 pct. i udbytteskat.

I henhold til KSL § 67, stk. 3, kan den, som har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, få tilbagebetalt et beløb svarende til udbytteskatten, hvis vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark, såfremt pågældende søger om det.

I henhold til SEL § 2, stk. 1, litra c, er investeringsinstitutter m.v., som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skattepligtige af udbytter fra danske selskaber.

Efter de danske regler udgør beskatningen 15 pct., hvis myndighederne i det land, hvor investeringsinstituttet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. For skattepligtige i EU vil den endelige skat i overensstemmelse med denne bestemmelse efter lovgivningen højst udgøre 15 pct. Herudover kan beskatningen være reduceret yderligere i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og den stat, hvor investeringsinstituttet er hjemmehørende. Se SEL § 2, stk. 8.

3. EU-Domstolens dom og Højesterets dom

3.1 EU-dommen

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 fastslået, at det er stridende mod artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, at der i dansk national lovgivning fastsættes krav om, at investeringsinstitutter skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå fritagelse for kildeskat. Kravene i LL § 16 C, som et investeringsinstitut også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten.

EU-Domstolen fandt, at den interne sammenhæng i den omhandlede beskatningsordning opretholdes, hvis investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark, og som opfylder betingelserne i LL § 16 C, kunne opnå kildeskattefritagelse, når de danske skattemyndigheder med institutternes fulde samarbejde sikrer, at de betaler en skat, der svarer til den skat, som de udloddende investeringsforeninger, der er hjemmehørende i Danmark, skal indeholde som forskudsskat i den minimumsudlodning, der er beregnet efter LL § 16 C. At give investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark, mulighed for under disse betingelser at opnå denne fritagelse ville være en mindre restriktiv foranstaltning.

3.2 Højesterets dom - SKM2021.353.HR

Sagerne angik, om nogle udenlandske investeringsinstitutter, som er hjemmehørende i Storbritannien og Luxembourg, havde krav på at få tilbagebetalt de skatter, som danske selskaber havde indeholdt af udbytte, der blev udbetalt til de udenlandske investeringsinstitutter i 2000-2009.

Det var bl.a. i årene 2000-2009 muligt for investeringsforeninger at blive fritaget for at betale kildeskat af udbytte fra danske selskaber, hvis investeringsforeningen var hjemmehørende i Danmark, og hvis investeringsforeningen havde valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforening efter ligningslovens § 16 C og at opgøre en minimumsudlodning efter denne bestemmelse.

EU-Domstolen havde efter landsrettens præjudicielle forelæggelse underkendt betingelsen om, at en investeringsforening skulle være hjemmehørende i Danmark, idet denne betingelse for at blive fritaget for kildebeskatning af udbytter ansås for at være i strid med TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed.

Højesteret fandt, at det forhold, at betingelsen om at være hjemmehørende i Danmark var EU-retsstridig, ikke i sig selv bevirkede, at de udenlandske investeringsinstitutter havde ret til at få tilbagebetalt de indeholdte udbytteskatter.

De udenlandske investeringsinstitutter havde anført, at også ligningslovens § 16 C var i strid med EU-retten, og at de derfor heller ikke skulle opfylde betingelsen i denne bestemmelse om bl.a. at foretage en årlig minimumsudlodning omfattende bl.a. udbytte fra danske selskaber.

Højesteret fandt, at kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en årlig minimumsudlodning omfattende bl.a. udbytte fra danske selskaber måtte anses for retfærdiggjort ved hensynet til at kunne foretage en korrekt beskatning og til den interne sammenhæng i den danske beskatningsordning for investeringsforeninger, og at kravet ikke udgjorde en uproportional restriktion i strid med retten til fri bevægelighed for kapital efter TEUF artikel 63.

De udenlandske investeringsinstitutter havde i årene 2000-2009 ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforeninger og at opgøre en årlig minimumsudlodning, og de opfyldte dermed ikke denne betingelse for at opnå kildeskattefritagelse. Højesteret fandt herefter, at de udenlandske investeringsinstitutter ikke havde krav på tilbagebetaling af de indeholdte skatter.

Højesteret fandt også, at der ikke forelå en sådan tvivl om forståelsen af EU-retten i relation til tilbagebetaling i de foreliggende sager, at der var grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål herom for EU-Domstolen.

4. Ny praksis som følge af EU-Domstolens dom

EU-dommen har umiddelbar virkning i den situation, hvor et investeringsinstitut, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne i LL § 16 C. Det er en betingelse, at det udenlandske investeringsinstitut har indgået en aftale med de danske skattemyndigheder om, at investeringsinstituttet sikrer, at det betaler den skat til de danske skattemyndigheder, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den efter LL § 16 C opgjorte minimumsindkomst. Herved sikres at "den interne sammenhæng", der omtales i præmisserne i EU-dommen, ikke går tabt.

Højesteret afsagde den 24. juni 2021 dom (SKM2021.353.HR) i de sager, hvor Østre Landsret præjudicielt havde forelagt spørgsmål for EU-Domstolen. Højesteretsdommen er uddybet under pkt. 3.2. Højesteret fandt, at det alene er hjemstedskravet, der er blevet underkendt af EU-Domstolen. Højesterets begrundelse og resultat indebærer, at følgende betingelser skal være opfyldt, for at et investeringsinstitut, som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, kan få den fulde udbytteskat refunderet:

1. Det udenlandske investeringsinstitut skal have en hjemstedserklæring fra skattemyndighederne i det land, hvor instituttet er hjemmehørende.

2. Investeringsinstituttet skal efter en dansk skatteretlig vurdering være et selvstændigt skattesubjekt, og ikke skattemæssigt transparent. (Dette har alene betydning for vurderingen af, om enheden er rette indkomstmodtager.)

3. Investeringsinstituttet skal opfylde betingelserne i LL § 16 C, herunder være bevisudstedende.

4. Investeringsinstituttet skal have oplyst til Skattestyrelsen (tidligere SKAT), at instituttet ønsker at være minimumsbeskattet, jf. LL § 16 C, og skal årligt have opgjort en minimumsindkomst efter LL § 16 C.

5. Investeringsinstituttet har betalt en skat til Danmark, der svarer til den skat, som minimumsbeskattede investeringsinstitutter med hjemsted i Danmark skal indeholde af den i LL § 16 C opgjorte minimumsindkomst.

5. Investeringsinstitutter der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land

EU-rettens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed finder som udgangspunkt også anvendelse i forhold til tredjelande. Se Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 63.

I henhold til artikel 64, stk. 1, finder artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed dog ikke anvendelsen i forhold til tredjelande, når der er tale om restriktioner, der den 31. december 1993 eksisterede i henhold til national lovgivning med hensyn til sådanne kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investeringer.

Efter EU-Domstolens praksis finder artikel 64, stk. 1, kun anvendelse for kapitalinteresser, der erhverves med henblik på etablering eller opretholdelse af varige og direkte økonomiske forbindelser mellem aktionæren og det pågældende selskab, og giver aktionæren mulighed for faktisk deltagelse i selskabets drift eller i kontrollen hermed. Artikel 64, stk. 1, finder således ikke anvendelse på kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører porteføljeinvesteringer. Det betyder, at såfremt et investeringsinstitut, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, har været minoritetsaktionær i et dansk selskab, og således ikke har haft mulighed for at deltage i selskabets drift eller i kontrollen hermed, kan investeringsinstituttet i henhold til artikel 63, under samme betingelser som et investeringsinstitut, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, få refunderet den fulde udbytteskat.

Såfremt et investeringsinstitut, der ikke er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, opfylder betingelserne for ikke at være omfattet af artikel 64, kan investeringsinstituttet få den fulde udbytteskat refunderet på de betingelser, der er beskrevet under pkt. 4. I den situation er det dog også en betingelse for at få den fulde udbyttekat refunderet, at det dokumenteres, at investeringsinstituttet er minoritetsaktionær.

6. Anmodning om refusion af udbytteskat fra investeringsinstitutter, som ikke er hjemmehørende i Danmark

6.1. Forældelse af refusionskravet

Krav på refusion af indeholdt udbytteskat forældes efter 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Dette gælder dog ikke, hvis anden forældelsesfrist følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fx artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter der gælder en forældelsesfrist på 4 år for tilbagesøgning af kildeskat.

Forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt på hvilket, at fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at forældelsesfristen for udbyttemodtagerens krav på refusion løber fra det tidspunkt, hvor udbyttemodtageren har modtaget udbyttet.

EU-Domstolen har ved dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 underkendt dansk lovgivning om fritagelse for kildeskat for visse investeringsinstitutter. Dette betyder, at investeringsinstituttets krav på refusion af udbytteskat er forældet, såfremt udbyttemodtageren har modtaget udbyttet før den 21. juni 2015.

Såfremt udbyttemodtageren allerede har rejst krav på refusion overfor skatteforvaltningen, og kravet på refusion ikke var forældet på anmodningstidspunktet, vil kravet ikke være forældet. Dette skyldes, at forældelsen ved anmodningen anses for at være foreløbigt afbrudt i overensstemmelse med forældelseslovens § 21, stk. 2. Foreløbig afbrydelse af forældelse forudsætter således ikke anlæggelse af retssag. Retsvirkningen af foreløbig afbrydelse er, at forældelse tidligst indtræder et år efter, at Skattestyrelsen har meddelt sin stillingtagen til kravet om tilbagebetaling.

6.2 Reaktionsfrist

Skattestyrelsen skal meddele, at styrelsen accepterer, at forældelsesfristen i forhold til refusion af indeholdt udbytteskat, der endnu ikke er fremsendt, suspenderes fra og med EU-domstolens dom af 21. juni 2018, således at den herved meddelte suspension ophører 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignal SKM2022.322.SKTST. Suspensionen indebærer ikke, at Skattestyrelsen er afskåret fra at påberåbe sig forældelse, som allerede måtte være indtrådt før suspensionsperioden.

Anmodning om refusion af udbytteskat efter styresignal SKM2022.322.SKTST - offentliggjort den 21. juni 2022 - skal derfor fremsættes senest 3 måneder efter offentliggørelsen af styresignalet på Skattestyrelsens hjemmeside.

Såfremt der 3 måneder senere end offentliggørelsen af styresignalet rejses krav om tilbagebetaling, gælder de sædvanlige forældelsesregler

6.3 Anmodning om refusion af udbytteskat

Anmodning om refusion af udbytteskat efter Styresignalet, skal indgives til Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Hvis der ansøges om refusion af udbytteskat efter en dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale om udveksling af oplysninger og efter Styresignalet i samme ansøgning, skal ansøgningen indsendes elektronisk. Det kan ske via SKATs hjemmeside.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om anmoders navn, adresse og være vedlagt dokumentation for de under pkt. 4 og 5 nævnte forhold, samt den dokumentation som fremgår af SKATs hjemmeside i forbindelse med refusion af udbytteskat.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord			Yderligere kommentarer
EU-domstolen
C-480/16 Fidelity Funds	EU-domstolen udtalte bl.a., at: Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter udbytter, der udbetales af et selskab hjemmehørende i denne medlemsstat til ikke-hjemmehørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kildebeskattes, mens udbytter, der udbetales til investeringsinstitutter hjemmehørende i denne samme medlemsstat, kan opnå fritagelse for en sådan skat, forudsat at disse institutter foretager en minimumsudlodning til deres medlemmer eller teknisk opgør en minimumsudlodning og foretager indeholdelse af skat i denne faktiske eller fiktive minimumsudlodning i forhold til institutternes medlemmer.			Højesteret har afsagt dom i sagen den 24. juni 2021, hvor Skatteministeriet har fået fuldt medhold. Se SKM2021.353.HR.
Højesteret
SKM2021.353.HR		Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt betingelsen om, at en investereringsforening skal være hjemmehørende i Danmark for at kunne opnå kildeskattefritagelse, som værende i strid med TEUF- artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Kravene i LL § 16 C, som en investeringsforening også skulle opfylde for at opnå kildeskattefritagelse, var ikke i strid med EU-retten. De omhandlede investeringsforeninger, som ikke opfyldte kravene i LL § 16 C, havde derfor ikke krav på tilbagebetaling af indeholdte kildeskatter. Af dommen SKM2019.383.ØLR fremgik følgende: Kollektive investeringsforeninger med hjemsted i udlandet havde ikke krav på fritagelse for kildeskat af udbytter fra danske selskaber, selvom EU-Domstolen havde underkendt kriteriet om, at en investeringsforening skal være hjemmehørende i Danmark, som værnede i strid med TEUF-artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed. Ifølge landsretten skulle de udenlandske investeringsforeninger som udgangspunkt stilles på samme måde som hjemmehørende investeringsforeninger, og de havde derfor kun ret til kildeskattefritagelse under de betingelser, der også var gældende for hjemmehørende investeringsforeninger, dvs. betingelserne for at kunne kvalificeres som udloddende investeringsforeninger som defineret i LL § 16 C. De sagsøgende investeringsforeninger opfyldte ubestridt ikke disse betingelser. Det forhold, at hjemstedskravet var blevet underkendt af EU-Domstolen indebar hverken efter EU-retten eller efter dansk forvaltningsret, at de sagsøgende investeringsforeninger kunne få tilbagebetalt den erlagte skat, når de hverken opfyldte betingelserne i LL § 16 C eller søgte at medvirke til at opfylde de bag denne bestemmelse liggende saglige hensyn på en for dem mindre indgribende måde.	Tidligere SKM2009.452.LSR og SKM2019.383.ØLR. Udenlandske investeringsinstitutter havde ikke krav på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Ikke grundlag for fornyet forelæggelse for EU-Domstolen. Der er udsendt et styresignal den 21. juni 2022 - SKM2022.322.SKTST - som ophæves ved indarbejdelsen i dette afsnit.
Landsret
SKM2017.548.ØLR		Landsretten stillede præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen, om traktatens bestemmelser om kapitalens fri bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for en beskatningsordning som den danske, hvorefter muligheden for fritagelse af kildeskat på udbytter er forbeholdt hjemmehørende investeringsinstitutter, som faktisk udlodder en minimumsudlodning med indeholdelse af kildeskat til deres medlemmer, eller som teknisk opgør en minimumsudlodning, hvoraf der indeholdes kildeskat.
Landsskatteretten
►SKM2025.303.LSR◄		►Sagen angik, om det var med rette, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde givet afslag på klagerens anmodning om refusion af udbytteskat for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med i alt 2.755.448,32 kr. SKAT havde for indkomstårene 2010-2012 refunderet 12 %/13 % af den indeholdte kildeskat til klageren, hvorfor det således ved SKATs behandling måtte være lagt til grund, at trusten og/eller underafdelinger kunne anses for selvstændige skattesubjekter. Klageren havde gjort gældende, at investeringsinstituttet i henhold til TEUF art. 63 var udsat for forskelsbehandling i forhold til danske investeringsinstitutter. Under henvisning til Højesterets dom offentliggjort som SKM2021.353.HR bemærkede Landsskatteretten, at det kunne stilles som en betingelse for udenlandske investeringsinstitutters kildeskattefritagelse af udbytte fra danske selskaber, at de udenlandske investeringsinstitutter opfyldte kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en minimumsudlodning/-indkomst. For indkomstårene 2010-2012 havde klageren ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforeninger/investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, og klageren havde ikke opgjort en minimumsudlodning/-indkomst. Landsskatteretten kunne således tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.◄	►Amerikansk investeringsinstitut◄
►SKM2025.302.LSR◄		►Sagen angik, om det var med rette, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, svarende til 1.339.588,88 kr. for indkomstårene 2009 til 2012. SKAT havde for indkomstårene 2009-2012 refunderet 12 %/13 % af den indeholdte kildeskat til klageren, hvorfor det ved SKATs behandling måtte være lagt til grund, at klageren kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Landsskatteretten fandt under henvisning til Højesterets dom gengivet i SKM2021.353.HR., at det kunne stilles som en betingelse for udenlandske investeringsinstitutters kildeskattefritagelse af udbytte fra danske selskaber, at de udenlandske investeringsinstitutter opfyldte kravet i ligningslovens § 16 C om at opgøre en minimumsudlodning. For indkomstårene 2009-2012 havde klageren ikke valgt at blive kvalificeret som udloddende investeringsforening, og klageren havde ikke opgjort en minimumsudlodning. Det ansås derfor for berettiget, at Skattestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet, svarende til 1.339.588,88 kr. Repræsentantens anbringende vedrørende klage ved EU-Kommissionen om ulovlig statsstøtte kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten bemærkede herved, at en eventuel konsekvens af ulovlig statsstøtte som udgangspunkt ville være, at den ulovlige statsstøtte skulle tilbagebetales med henblik på at genskabe den situation, der forelå, før støtten blev ydet, eller at konkurrenterne blev indrømmet erstatning. Landsskatteretten fandt, at en eventuel ulovlig statsstøtte ikke ville have betydning for klagerens krav på refusion af udbytteskat. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til refusion af udbytteskat på 15 % af bruttoudbyttet.◄	►Bl.a. statsstøttepåstand. Storbritannien◄ ►Afgørelsen er indbragt for domstolene.◄
SKM2022.266.LSR		Klagen skyldtes, at SKAT ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15%. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte sidestilles med et hjemmehørende investeringsselskab, der ikke havde valgt beskatning efter LL § 16 C. Landsskatteretten bemærkede, at en række formelle og materielle betingelser skulle være opfyldt for at blive omfattet af LL § 16 C. Klageren havde ikke anmodet om at blive beskattet efter LL § 16 C, ligesom klageren ikke havde opgjort en minimumsindkomst efter bestemmelsen. Det var endvidere ikke godtgjort, at klagerens indkomst var beskattet hos medlemmerne i LL § 16 C´s forstand. Det fandtes således ikke godtgjort, at klageren, herunder særligt med hensyn til opgørelse og beskatning af udbytte, virkede på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren ikke kunne kvalificeres som udloddende i LL § 16 C´s forstand. Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.383.ØLR. Den af repræsentanten påberåbte dom fra EU-Domstolens i sag C-156/17 (Köln-Aktienfonds Deka) kunne ikke føre til et andet resultat. Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af de resterede 15 pct. udbytteskat, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet.	Refusion af udbytteskat - Udenlandsk investeringsinstitut.