Dato for udgivelse
23 jun 2025 06:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 nov 2024 10:51
SKM-nummer
SKM2025.348.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20. afdeling S-2875-20 og S-2364-22
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, bedrageri, momssvig, afpresning, kildeskat
Resumé

Sagen vedrørte 5 personer, T1, T2, T3, T4 og T5, der var tiltalt for samlet i alt 56 forhold af bedrageri, der var begået i perioden fra 1. juli 2006 til 13. november 2008, ved på vegne af et anpartsselskab at have udstedt fiktive fakturaer vedrørende en række forskellige entreprenørmaskiner m.v., hvorpå de formåede personalet i en række forskellige leasingselskaber til at indgå leasingkontrakter og betale leverandøren for maskinerne, uagtet at sådanne maskiner aldrig ville blive leveret til anpartsselskabet, hvorved leasingselskaberne led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. Desuden var T1 også tiltalt for afpresning af særlig grov beskaffenhed.

De fiktive fakturaer blev tillige brugt i forbindelse med momsangivelser, hvor T1 i forening med T2, som forhold 57-60 for perioderne 3. kvartal 2004 - 4. kvartal 2007 og for oktober måned 2008, for 1. januar 2008 - 31. april 2008, for 1. juni - 31. juli 2008 samt for januar 2008, var tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, ved at have afgivet urigtige oplysninger til brug for selskabets momskontrol og at have undladt at angive momstilsvaret. T3 var tillige tiltalt for momssvig af særlig grov karakter som forhold 61-62, ved for to forskellige selskaber i perioderne 01.01.2009 - 31.12.2009 og 01.01.2011-30.06.2012, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift. Desuden var T3 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter som forhold 63 og 64, ved for et selskab at have undladt opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

T1 og T2 havde herved unddraget for 7.309.443 kr. i moms. T3 havde unddraget for 1.899.623 kr. i moms, 2.483.018 kr i A-skat og 392.572 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T1, hvis sag var udskilt til særskilt behandling og afgørelse, blev dømt ved byretsdom afsagt den 28. september 2020 og T2, T3 og T4 blev dømt ved byretsdom afsagt den 12. juli 2022. T5 blev frifundet.

T1 forklarede, at han blot var byggeleder, og at det var hans bror, der traf alle afgørende beslutninger i anpartsselskabet. Alle maskiner omfattet af forholdene havde været til stede, da andelsselskabet blev solgt. Den omstændighed, at ikke alle leasede maskiner var fundet, kunne skyldes, at udlejede maskiner ikke var dukket op, at leasingselskaberne og den af dem ansatte konsulent ikke havde forstået at aflæse de rigtige numre på maskinerne, og at maskinerne af anpartsselskabet var forsynet med egne numre.

T2 forklarede, at han blev indsat som stråmandsdirektør og ikke havde egentlige direktøropgaver i anpartsselskabet. Han havde været til stede, når de fleste dokumenter skulle underskrives på vegne af anpartsselskabet. Han så maskiner overalt på anpartsselskabets område, og han var ikke i tvivl om, at maskinerne fra leasingaftalerne var der. Med hensyn til momsangivelserne foretog han ikke nogen form for aktiv kontrol eller anden sikring af, at der blev angivet korrekt.

T3 forklarede, at han havde den fulde kontrol over selskabet med hensyn til forhold 61-64.

T4 havde i de forhold, hvor han var tiltalt, erkendt at have udstedt de fakturaer, der var omfattet af tiltalen.

Byretten fandt det udenfor enhver rimelig tvivl bevist, henset til især vidneforklaringerne, at T1 var daglig leder af anpartsselskabet, og at han traf alle afgørelser vedrørende indgåelse af leasingkontrakter og selskabets regnskabsføring. Henset til, at det ikke havde været muligt at identificere sagens maskiner ved de numre, de var identificeret med i leasingkontrakterne, trods en omfattende efterforskning, der havde omfattet både producenter og importører, fandt retten, at den eneste mulige forklaring var, at maskinerne var fiktive eller, at de eksisterede, men ikke var solgt til anpartsselskabet. T1 blev desuden kendt skyldig i afpresning af særlig grov beskaffenhed.

Byretten fandt med hensyn til forhold 57-60 T1 og T2 skyldige. Retten vurderede, at indberetningerne om moms i betydeligt omfang bevidst var indgivet i strid med selskabets bogføring. Ved vurderingen af grovheden måtte der lægges vægt på, at fakturaerne var fiktive og indgik i urigtige momsangivelser for selskaberne. T3 fandtes skyldig i forhold 61-64. T4 fandtes skyldig i overensstemmelse med tiltalen med de begrænsninger, som fulgte af det vedrørende de medtiltalte anførte for så vidt angår disse tiltaltes deltagelse. Vedrørende T5 fandt retten, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed kunne statueres, at tiltalte havde udvist det til domfældelse fornødne forsæt.

T1, hvis sag var udskilt til særskilt behandling og afgørelse, idømtes som en tillægsstraf 4½ års fængsel, en tillægsbøde på 7.300.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage samt frakendt indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

T2 idømtes 4½ års betinget fængsel samt en tillægsbøde på 7.300.000 kr.

T3 idømtes en fællesstraf af 3 års betinget fængsel samt en tillægsbøde på 4.775.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T4 idømtes 4 års betinget fængsel.

T5 frifandtes.

T1 ankede først byretsdommen, men nedlagde herefter principal påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten. Landsretten bestemte, at byretsdommen ikke skulle ophæves. T1 fik afslag på kære af denne kendelse. T1 påstod herefter frifindelse, subsidiært formildelse.

T2 og T3 ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden påstod domfældelse i henhold til tiltalen med modifikationer.

Landsretten fandt det bevist, at der var tale om fiktive maskinsalg og bedrageri. Bortset fra nogle få forhold var der aldrig blevet produceret en maskine med det identifikationsnummer, den modelbetegnelse og/eller de specifikationer, der var anført i de enkelte fakturaer. Der var med ganske enkelte undtagelser fra producenternes side ikke påført maskinerne andre identifikationsnumre end ét serienummer/stelnummer. Henset til det meget store antal tilfælde, kunne der helt ses bort fra muligheden for fejl ved udarbejdelsen af fakturaerne.

Landsretten fandt T1 og T2 skyldige i forhold 1-2, 7, 9-10, 13-15B, 17A, 18-22, 24-28, 33-35, 37-38, 41-45, 47, 49-51, 55 samt 57-58. De fandtes skyldige delvist eller med beløbsmæssige ændringer i forhold 3-6, 11, 17B,32, 36, 46, 52-54. De frifandtes for forhold 23, 39, 48 og 59-60. T1 fandtes tillige skyldig i afpresning forhold 56 samt forhold 16, 31, 12, 25, 29, 30 og 40. T2 frifandtes for forhold 16, 31 og 39 da ikke kunne bevises, at det var hans underskrift.

T3 fandtes skyldig i forhold 12, 25, 29, 30 og 40 samt forhold 61 med undtagelse af 4. kvartal 2019, men frifandtes i forhold 62-64, idet det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed fandtes bevist.

T1 idømtes 5 års fængsel til dels som tillægsstraf, heraf 4½ år betinget, en tillægsbøde på 6.512.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage, samt frakendt indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed rettighedsfrakendelse.

T2 idømtes 4 års fængsel betinget samt en tillægsbøde på 6.512.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

T3 idømtes en tillægsstraf af 2 års fængsel betinget samt en tillægsbøde på 1.607.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Ved strafudmålingerne vedrørende de tre domfældte lagde landsretten vægt på, at der var forløbet så lang tid siden de strafbare forhold var begået, at anvendelse af den sædvanlige straf var unødvendig.

Reference(r)

· Straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279,

· Straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, jf. § 21

· Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

· Straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

· Straffelovens § 58, stk.1, jf. § 56 og § 61, stk. 1

· Straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14)

· Straffelovens § 50, stk. 2, § 54 og § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. § 79, stk. 1, og § 89

· Retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt. og § 991, tk. 4 og § 992, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-1, A.C.3.2.1.13

Byrettens Dom

Afsagt den 12. juli 2022 i sag SS 3-4503/2014.

Parter

Anklagemyndigheden mod

T3 cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet),
T2 cpr-nummer (red.cpr.nr.2.fjernet),
T4 cpr-nummer (red.cpr.nr.3.fjernet) og
T5 cpr-nummer (red.cpr.nr.4.fjernet)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er dateret den 13. december 2014 og er berigtiget under hovedforhandlingen.

T3, T2, T4 og T5 er tiltalt for

(F1-leasing forhold 1-6)

1. (3-5)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2007 til den 9. februar 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.1.fjernet) dateret den 6. februar 2007 på 1 stk. flismaskine mrk. (red.mærke.nr.1.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.1.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinen til en fastsat værdi af 562.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

2. (3-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 16. juli 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening  med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.1.fjernet) dateret den 14. juli 2008 på 2 stk. (red.model.nr.2.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.2.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.937.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

3. (3-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 1. september 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.3.fjernet) dateret den 28. august 2008 på 1 stk. (red.model.nr.3.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.3.fjernet) med G1-virksomhed og at betale for maskinen til en fastsat værdi af 1.118.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

4.  (3-6)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 8. oktober 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.4.fjernet) dateret den 6. oktober 2008 på 5 stk. trykluftstransportører og 1 stk. mørtelværk, hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.4.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 2.683.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

5.  (3-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 3. november 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.5.fjernet) dateret den 31. oktober 2008 på 1 stk. (red.model.nr.4.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.5.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinen til en fastsat værdi af 2.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

6. (3-4)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. september 2008 til den 13. november 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.6.fjernet) dateret den 11. november 2008 på 2 stk. (red.model.nr.5.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F1-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.6.fjernet) med G1-virksomhed og at betale for maskinerne til en fastsat værdi af 4.362.500 inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G3-virksomhed forhold 7-13)

7. (4-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. september 2007 til den 31. oktober 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.7.fjernet) dateret den 26. oktober 2007 på 1 stk. (red.model.nr.6.fjernet), 1 stk. Saxlift, 3 stk. (red.model.nr.7.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.8.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.7.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 1.581.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

8. (4-7)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden fra den 1. december 2008 til den 30. januar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet de tiltalte formåede G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.8.fjernet) med G1-virksomhed og betale en (red.model.nr.9.fjernet) til en opgivet købspris af 2.250.000 kr. inkl. moms, uagtet maskinen var indkøbt for 2.000.000 kr. inkl. moms, hvorved leasingselskabet blev påført et formuetab eller væsentlig risiko herfor på 250.000 kr. inkl. moms.

9. (4-4)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 27. februar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.8.fjernet) dateret den 25. februar 2008 på 1 stk. asfaltudlægger mrk. (red.model.nr.10.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.9.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinen til en fastsat værdi af 343.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

10. (4-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 25. april 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr....11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.9.fjernet) dateret den 24. april 2008 på 5 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.10.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 1.750.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

11. (4-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 2. maj 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.10.fjernet) dateret den 29. april 2008 på 1 stk. 9 tons dumper mrk. (red.model.nr.12.fjernet), 2 stk. (red.model.nr.13.fjernet),5 tons graver samt 1 stk. (red.model.nr.14.fjernet) 6 tons maskine, hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.11.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en samlet fastsat værdi af 3.100.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

12. (4-5)

T3 og T4

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 26. maj 2008, Y5-adresse i Y6-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T3 som direktør for G4-virksomhed, CVR-nr. ...13, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.11.fjernet) dateret den 14. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.12.fjernet) med G4-virksomhed og betale for maskinen til en fastsat værdi af 350.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G4-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

13. (4-6)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 26. maj 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.12.fjernet) dateret den 23. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.15.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G3-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. 5192 4301230 med G1-virksomhed og betale for maskinen til en fastsat værdi af 332.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F2-leasning forhold 14-15 B)

14.              (5-2)

T5 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T5 som direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T5 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.13.fjernet) dateret den 25. juni 2008 på 2 stk. betonknusere, hvorpå de tiltalte formåede F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.faktura.nr.13.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

15.              A (5-1) T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. maj 2007 til den 10. juni 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.14.fjernet) dateret den 4. juni 2008 på 5 stk. minigravere, hvorpå de tiltalte formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.718.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

15. B (5-1)

T5, T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 4. juni til den 24. juni 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T5 som direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T5 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.15.fjernet) dateret den 16. juni 2008 på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, hvorpå de tiltalte formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F3-leasing forhold 16)

16. (6-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2007 til den 19. juli 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.16.fjernet) dateret den 16. juli 2007 på 1 stk. (red.model.nr.11.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.16.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F3-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.15.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en samlet fastsat værdi af 329.375 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F4-leasing forhold 17 A -17 B

17 A (7-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2006 til den 9. september 2006, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.17.fjernet) dateret den 31. august 2006 på 1 stk. (red.model.nr.16.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F4-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.16.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 91.875 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

17 B. (7-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2006 til den 30. august 2006, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.18.fjernet) dateret den 22. august 2006 på 2 stk. (red.model.nr.17.fjernet) samt 3 stk. (red.model.nr.18.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F4-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.17.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 173.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G6-virksomhed forhold 18-22)

18. (8-4)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 23. juli 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.19.fjernet) dateret den 11. juli 2007 på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk og 1 stk. fuldautomatisk betonværk, hvorpå de tiltalte formåede personalet i G6-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.18.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 2.250.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

19. (8-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. marts 2008 til den 6. maj 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.20.fjernet) dateret den 2. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.19.fjernet) og 1 stk. (red.model.nr.20.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G6-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.19.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 1.743.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

20. (8-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 3. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.21.fjernet) dateret den 30. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.21.fjernet) og 1 stk. (red.model.nr.15.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G6-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.lesaingkontrakt.nr.20.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 636.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

22. (8-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2008 til den 19. september 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.22.fjernet) dateret den 17. september 2008 på 4 stk. (red.model.nr.2.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G6-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.21.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til fastsat værdi af 3.675.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F6-leasing forhold 23-26)

23. (9-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 20. juli 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.23.fjernet) dateret den 18. juli 2007 på diverse værktøj fra (red.værktøj.nr.1.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F6-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.22.fjernet) med G1-virksomhed og betale for det nævnte værktøj til en fastsat værdi af 937.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet værktøjet aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

24. (9-4)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 14. marts 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.24.fjernet) dateret den 12. marts 2008 på 1 stk. (red.model.nr.22.fjernet) og 2 stk. (red.model.nr.23.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F6-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.23.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 2.228.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

25. (9-3)

T4 og T3

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 3. juni 2008, Y5-adresse i Y6-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T3 som direktør for G4-virksomhed, CVR-nr. ...13, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.25.fjernet) dateret den 28. maj 2008 på 2 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F6-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.24.fjernet) med G4-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 356.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G4-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

26. (9-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 22. juli 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.26.fjernet) dateret den 18. juli 2008 på 1 stk. (red.model.nr.24.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.20.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.2.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F6-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.24.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.481.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G12-virksomhed forhold 27)

27. (10-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 2. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte to fiktive fakturaer nr. (red.faktura.nr.27.fjernet) og nr. (red.faktura.nr.28.fjernet) dateret henholdsvis den 15. maj og 22. maj 2008 på 10 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G12-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.25.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F7-leasing forhold 28-30)

28.              (15-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 17. marts 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.29.fjernet) dateret den 7. marts 2008 på 1 stk. (red.model.nr.22.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F7-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.26.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

29.              (15-2)

T3 og T4

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 27. maj 2008, Y5-adresse i Y6-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T3 som direktør for G4-virksomhed, CVR-nr. ...13, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.30.fjernet) dateret den 19. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.11.fjernet) og 1 stk. (red.model.nr.25.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F7-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.27.fjernet) med G4-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 502.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G4-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

30. (15-4)

T3 og T4

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. april 2008 til den 30. maj 2008, Y5-adresse i Y6-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T3 som direktør for G4-virksomhed, CVR-nr. ...13, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.31.fjernet) dateret den 23. maj 2008 på 1 stk. (red.model.nr.26.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F7-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.28.fjernet) med G4-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 370.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G4-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F8-leasing forhold 31-34)

31.              (16-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2007 til den 10. september 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.32.fjernet) dateret den 31. august 2007 på 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet) samt 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, hvorpå de tiltalte formåede personalet i F8-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.29.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

32.              (16-4)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2007 til den 27. december 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.32.fjernet) dateret den 20. december 2007 på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet), 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet), 3 stk. (red.model.nr.18.fjernet) og 2 stk. (red.model.nr.18.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F8-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.30.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.499.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

33.              (16-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 28. februar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.33.fjernet) dateret den 25. februar 2008 på 1 stk. (red.model.nr.22.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F8-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.31.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virskomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

34. (16-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 25. juli 2008 , G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.34.fjernet) dateret den 15. juli 2008 på 1 stk. (red.model.nr.28.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F8-leasing til at indgå en leasingkontrakt med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 968.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F9-leasing forhold 35-37)

35. (18-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2006 til den 4. oktober 2006, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.35.fjernet) dateret den 19. september 2006 på 1 stk. (red.model.nr.29.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F9-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.32.fjernet) med G1-virksomhed, hvorefter G13-virksomhed betalte for den nævnte stenlægger-vogn til en fastsat værdi af 562.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

36.              (18-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 24. juli 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr....11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.36.fjernet) dateret den 9. juli 2007 på 9 stk. tvangsblandere og 6 stk. (red.model.nr.18.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F9-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.33.fjernet) med G1-virksomhed, hvorefter G13-virksomhed betalte for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 553.875 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

37.              (18-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 21. august 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.37.fjernet) dateret den 10. august 2008 på 2 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F9-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.34.fjernet) med G1-virksomhed, hvorefter G13-virksomhed betalte for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 495.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G14-virksomhed)

38. (19-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 13. marts 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.38.fjernet) dateret den 29. februar 2008 på 1 stk. (red.model.nr.22.fjernet) samt 2 stk. (red.model.nr.30.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G14-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.35.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 2.048.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G15-virksomhed forhold 39-40)

39.              (20-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2006 til den 29. december 2006, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.39.fjernet) dateret den 18. december 2006 på 2 stk. (red.model.nr.17.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G15-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.36.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 24.000 kr. excl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

40.              (20-1)

T3 og T4

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 23. juni 2008, Y5-adresse i Y6-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T3 som direktør for G4-virksomhed, CVR-nr. ...13, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.40.fjernet) dateret den 18. juni 2008 på 2 stk. (red.model.nr.11.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G15-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.37.fjernet) med G4-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 256.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G4-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F10-leasing forhold 41-42)

41. (22-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. januar 2008 til den 26. februar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.41.fjernet) dateret den 22. februar 2008 på 1 stk. (red.model.nr.31.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F10-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.38.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 750.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

42. (22-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2008 til den 4. august 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.42.fjernet) dateret den 31. juli 2008 på 2 stk. (red.model.nr.2.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F10-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.39.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.937.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G16-virksomhed forhold 43)

43.              (23-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 11. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.43.fjernet) dateret den 4. juni 2008 på 1 stk. (red.model.nr.15.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G16-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.40.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 345.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

44.              (23-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 10. juli 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.44.fjernet) dateret den 26. juni 2008 på 1 stk. (red.model.nr.32.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G16-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.41.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 281.250 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G13-virksomhed forhold 45)

45.              (24-3)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juni 2007 til den 18. juli 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.45.fjernet) dateret den 11. juli 2007 på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, hvorpå de tiltalte formåede personalet i G13-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.42.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 1.125.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

46.              (24-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. november 2007 til den 28. december 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.46.fjernet) dateret den 28. december 2007 på 1 stk. fuldautomatisk mørtelværk, 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet), 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet), 3 stk. (red.model.nr.18.fjernet) og 2 stk. (red.model.nr.18.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G13-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.43.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.500.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

47. (24-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 22. januar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.59.fjernet) dateret den 22. januar 2008 på 1 stk. (red.model.nr.33.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G13-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.44.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 2.250.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F11-bank forhold 48-50)

48. (25-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter 1. december 2007 til den 4. februar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.47.fjernet) dateret den 31. januar 2008 på 1 stk. (red.model.nr.33.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F11-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.45.fjernet) med G1-virksomhed og betale for den nævnte maskine til en fastsat værdi af 2.000.000 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinen aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

49.              (25-2)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 7. juli 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.48.fjernet) dateret den 2. juli 2008 på 1 stk. (red.model.nr.34.fjernet) og 1 stk. (red.model.nr.35.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i F11-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.46.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.968.750 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

50.              (25-3)

T5, T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr....11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed ,CVR-nr. ...12, og T5 som direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura (red.faktura.nr.49.fjernet) dateret den 8. august 2008 til G5-virksomhed på 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet), og T5 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.50.fjernet) til F11-bank dateret den 14. august 2008, hvorpå de tiltalte formåede personalet i F11-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.47.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G17-virksomhed forhold 51)

51. (28-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 10. januar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.51.fjernet) dateret den 8. januar 2008 på diverse EDB-udstyr, hvorpå de tiltalte formåede personalet i G17-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.48.fjernet) med G1-virksomhed og betale for EDB-udstyret til en fastsat værdi af 451.494 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet EDBudstyret aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G18-virksomhed forhold 52)

52. (29-1)

T5, T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, og T5 som direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.52.fjernet) dateret den 19. september 2007 til G5-virksomhed på bl.a. 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.20.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.29.fjernet) samt 2 stk. (red.model.nr.37.fjernet), og T5 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.53.fjernet) til G18-virksomhed dateret den 19. september 2007 på de samme maskiner, hvorpå de tiltalte formåede personalet i G18-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.49.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 5.905.987 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F12-bank forhold 53)

53. (30-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter 1. november 2006 til den 7. december 2006, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.54.fjernet) dateret den 5. december 2006 på 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet), 3 stk. (red.model.nr.17.fjernet) samt 3 stk. 4,5 m transportbånd og 3 stk. 6m transportbånd, hvorpå de tiltalte formåede personalet i F12-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.50.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 354.375 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(G19-virksomhed forhold 54)

54. (31-1)

T4 og T2, T1

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. februar 2008 til den 7. marts 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.55.fjernet) dateret den 5. marts 2008 på 4 stk. (red.model.nr.6.fjernet), hvorpå de tiltalte formåede personalet i G19-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.51.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 947.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

(F13-leasing forhold 55)

55. (38-1)

T4 og T2

bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. december 2007 til den 17. januar 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, samt T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura nr. (red.faktura.nr.56.fjernet) dateret den 11. januar 2008, hvorpå de tiltalte formåede personalet i F13-leasing til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.52.fjernet) med G1-virksomhed og betale for udstyret til en fastsat værdi af 349.606 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.

56.

UDSKILT

57.    

T2

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra og med 3. kvartal 2004 til og med 4 kvartal 2007 og for oktober måned 2008, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale og forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T2 som direktør og ejer af anpartsselskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse i Y2-by, og T1 som den daglige leder af samme virksomhed, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 4.827.883 kr.

58.    

T2

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden 1. januar 2008 til 31. april 2008, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale og forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T2 som direktør og ejer af anpartsselskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse i Y2-by, og T1 som den daglige leder af samme virksomhed, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 1.685.005 kr.

59.

T2

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden 1. juni til den 31. juli 2008, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale og forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T2 som direktør og ejer af anpartsselskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse i Y2-by, og T1 som den daglige leder af samme virksomhed, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 746.180 kr.

60.    

T2

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden januar 2008, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale og forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T2 som direktør og ejer af anpartsselskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse i Y2-by, og T1 som den daglige leder af samme virksomhed, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 50.375 kr.

61.    

T3

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden 1. januar 2009 til den 31. december 2009, som direktør og eneanpartshaver i selskabet G4-virksomhed, CVR-nr. ...16, Y5-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 1.776.560 kr.

62.    

T3

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden 1. januar 2011 til den 30 juni 2012, som direktør og reelt ansvarlig for selskabet G10-virksomhed, CVR-nr. ...17, Y11-adresse i Y12-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 123.063 kr.

63.    

T3

særligt grov karakter efter straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden den 1. januar 2010 til den 28. februar 2011 som direktør og reelt ansvarlig i selskabet G10-virksomhed, CVR-nr. ...17, Y11-adresse i Y12-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved statskassen blev unddraget 2.483.018 kr. i A-skat.

64.    

T3

kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 (tidligere arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.) ved for perioden den 1. januar 2010 til den 28 februar 2011 som direktør og reelt ansvarlig i selskabet G10-virksomhed, CVR-nr. ...17, Y11-adresse i Y12-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at opfylde pligten til at indeholde bidrag, hvorved statskassen blev unddraget 392.572 kr. i bidrag.

Anklagemyndigheden har for alle de tiltaltes vedkommende nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere, jf. straffelovens § 50, stk. 2, for tiltalte T3’s vedkommende nedlagt påstand om en tillægsbøde på i alt 4.775.213 kr. afrundet til 4.775.000 kr.

Anklagemyndigheden har yderligere, jf. straffelovens § 50, stk. 2, for tiltalte T2’s vedkommende nedlagt påstand om en tillægsbøde på 7.309.443 kr. afrundet til 7.300.000 kr.

Anklagemyndigheden har endelig, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., for de tiltalte T3, T2 og T4’s vedkommende nedlagt påstand om, at disse tiltalte indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Alle de tiltalte har i det hele nægtet sig skyldige og subsidiært påstået rettens mildeste dom.

G19-virksomhed har ad forhold 54 nedlagt påstand om erstatning med 1.284.225,14 kr. (incl. moms) overfor de tiltalte i dette forhold.

De tiltalte i dette forhold har bestridt erstatningspligten, men anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse.

G17-virksomhed’s, filial af G20-virksomhed, har ad forhold 51 nedlagt påstand om erstatning med 582.158,84 kr. (incl. moms) med tillæg af renter 2 % pr. påbegyndt måned fra den 15. oktober 2019 overfor de tiltalte i dette forhold.

De tiltalte i dette forhold har bestridt erstatningspligten, men anerkendt den størrelsesmæssige opgørelse.

F14-bank, G6-virksomhed, har ad forhold 18 nedlagt påstand om erstatning med 2.045.406,38 kr. (incl. moms), ad forhold 19 med 2.359.163,03 kr. (incl moms), ad forhold 20 med 931.759,10 kr.  (incl. moms) og ad forhold 22 med 4.133.528,98 kr. (incl. moms), i alt 9.469.857,49 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

G12-virksomhed har ad forhold 27 nedlagt påstand om erstatning med 2.089.941,27 kr. overfor tiltalte T4.

Denne tiltalte har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F8-leasing har ad forhold 31 nedlagt påstand om erstatning med 1.126.066,08 kr., ad forhold 32 med 884.055,23 kr., ad forhold 33 med 1.012.646,24 kr. og ad forhold 34 med 782.719,22, i alt 3.805.486,77 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F9-leasing har ad forhold 35-37 nedlagt påstand om en samlet erstatning på 550.000 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F15-bank har ad forhold 39 nedlagt påstand om erstatning med 109.433,06 kr. og ad forhold 40 med 490.680,12 kr., i alt 600.113,18 kr. Kravene gøres gældende mod de tiltalte i de enkelte forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

G13-virksomhed har ad forhold 45 nedlagt påstand om erstatning med 836.900,00 kr., ad forhold 46 med 1.397.604,12 kr. og  ad forhold 47 med 2.220.239,16 kr., ialt 4.454.743,28 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F12-bank har ad forhold 53 nedlagt påstand om erstatning med 128.325,15 kr. overfor de tiltalte i dette forhold.

De tiltalte i dette forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F13-leasing har ad forhold 55 nedlagt påstand om erstatning med 736.843,75 kr. overfor de tiltalte i dette forhold.

De tiltalte i dette forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

G14-virksomhed har ad forhold 38 nedlagt påstand om erstatning med 114.318,00 kr. overfor de tiltalte i dette forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

F16-bank har ad forhold 48 nedlagt påstand om erstatning med 1.545.752,66 kr., ad forhold 49 med 3.319.084,34 kr. og ad forhold 50 med

3.520.919,39 kr.,  i alt 8.385.756,39 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

G16-virksomhed har ad forhold 43 og 44 nedlagt påstand om en samlet erstatning på 1.370.947.67 kr. overfor de tiltalte i disse forhold.

De tiltalte i disse forhold har i det hele bestridt såvel erstatningspligten som den størrelsesmæssige opgørelse.

De tiltalte har for alle de nedlagte erstatningskravs vedkommende blandt andet gjort gældende, at et eventuelt erstatningskrav er bortfældet som forældet.

Sagens baggrund og omstændigheder

Anklagemyndighedens skriftlige forelæggelse for sagens baggrund og omstændigheder er følgende:

"Vedrørende forhold 1 - 55.

Sagens start

I begyndelsen af 2009 blev G1-virksomhed anmeldt for bedrageri til Y4-by’s Politi og til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.

Der kom en række anmeldelser fra leasingselskaber og forsikringsselskaber. Anmeldelserne førte til, at Y4-by’s Politi begyndte at efterforske sagen.

Forud for anmeldelserne havde G1-virksomhed misligholdt en lang række leasingaftaler vedrørende dyre entrepenørmaskiner, m.v. Misligholdelsen bestod i, at ydelserne i henhold til leasingaftalerne ikke blev indbetalt til leasingselskaberne. Som følge af misligholdelsen ophævede leasingsselskaberne de indgåede aftaler. I henhold til leasingaftalerne havde leasingselskaberne ejendomsretten til de pågældende entrepenørmaskiner. Da Leasingselskaberne ønskede sig indsat i besiddelsen af de pågældende maskiner, hvilket blandt andet blev forsøgt ved fogedrettens hjælp, kunne dette ikke lade sig gøre for størstedelen af maskinernes vedkommende. Leasingselskaberne foretog herefter nærmere undersøgelser vedrørende de leasede maskiner, hvilket som nævnt førte til politianmeldelser, da de foretagne undersøgelser efter leasingselskabernes opfattelse tydede på, at maskinerne, der er omtalt i anklageskriftet, aldrig havde eksisteret.

Der findes flere retsbøger fra en omfattende fogedforretning, der fandt sted den 30. januar 2009 på adressen Y3-adresse i Y4-by. Se forhold 3-1, bilag 20-2 - 20-21.

Som eksempel på anmeldelserne kan anføres, at advokatfirmaet R1-advokatfirma, der repræsenterede G17-virksomheds og F1-leasing, i advokatfirmaets anmeldelse af 23. januar 2009 anførte, at det var deres klienters opfattelse, at G1-virksomhed var et selskab, der ikke havde til hensigt at opfylde dets forpligtelser, ligesom man anmodede om politiets hjælp til at sikre de aktiver, som advokatfirmaets klienter havde ejendomsretten til. Ekstrakten side 10, forhold 3-5.

Forsikringsselskabet F17-forsikring, der havde forsikret en række af de i sagen nævnte leasingselskaber, og som efterfølgende blev mødt med krav om erstatning i anledning af forsvundne leasingaktiver, anmeldte ved skrivelse af 27. marts 2009 den tidligere ledelse og ejerkreds i G1-virksomhed for bedrageri.

Det var i anmeldelsen anført, at F17-forsikring stikprøvevis havde undersøgt om de leasingaktiver, der var anmeldt i panthaverdeklarationerne, overhovedet havde eksisteret. Anmeldelsen fra F17-forsikring var vedlagt en liste over nogle af aktiverne, og F17-forsikring anførte i anmeldelsen, at listen viste, at en stor del af aktiverne aldrig havde eksisteret eller var leveret til kunder i udlandet uden relation til G1-virksomhed eller beslægtede virksomheder. Ekstrakten side 15, forhold 3-5.

Der findes i sagen forskellige oversigter over de relevante aktiver. Vidnet V5 har bistået leasingselskaberne med at tilvejebringe nogle af de leasede aktiver, og V5 har i den forbindelse udarbejdet en oversigt, der findes i sagen under forhold 3-1, bilag 20-22.

Advokatfirmaet R1-advokatfirma, ved advokat NM, har endvidere udarbejdet en oversigt over fundne og ikke fundne leasingaktiver. Der henvises herom til mappen "Yderligere efterforskning", faneblad 23, bilag 23-3-1-2.

Endeligt har efterforskningsleder, vpk. IA, udarbejdet et tilsvarende bilag, der ligeledes kan findes i samme mappe, under faneblad 23, bilag 23-31-3.

F1-leasing har endvidere gennemført en civilretlig sag mod F17-forsikring.

F1-leasing nedlagde under sagen påstand om, at F17-forsikring skulle betale 7.532.374,07 kr. i erstatning på grund af forsvundne leasingaktiver. F17-forsikring påstod frifindelse under henvisning til, at det leasede udstyr aldrig havde eksisteret, og at der derfor ikke var indtrådt en forsikringsbegivenhed.

Retten i Y2-by afsagde dom den 21. maj 2012, og lagde til grund, at der ikke var konkrete holdepunkter for at fastslå, at det udstyr der var omfattet af kravet fra F1-leasing reelt har eksisteret, hvorfor retten frifandt F17-forsikring for erstatningskravet. Dommen findes i ekstrakterne, blandt andet i forhold 3-5, side 47.

I løbet af sagen vil de relevante leasingaftaler blive dokumenteret.

Den første del af ordet leasingaftale er jo som man umiddelbart kan høre et engelsk ord, der betyder leje. Så en leasingaftale er med andre ord en lejeaftale. Leasingaftaler oprettes ofte på den måde, at en leasingtager aftaler finansieringsbetingelser med leasinggiver og levering af udstyret med leverandøren, og leasingtager underskriver aftalerne. Når udstyret er leveret af leverandøren, skal leasingtager bekræfte leverancen på en leverancegodkendelsesblanket, som sendes til leasinggiver, hvorefter leasinggiver sender pengene til leverandøren. Leasingaftalen begynder herefter. Leasinggiver ejer udstyret.

Der findes forskellige former for leasing, nemlig finansiel leasing og operationel leasing. Der er efter anklagemyndighedens opfattelse tale om finansiel leasing i de forhold, der er nævnt i anklageskriftet. Ved finansiel leasing forpligter leasingtager sig til at købe, eller sørge for en køber til den leasede genstand efter leasingaftalens ophør. Regnskabsmæssigt behandles en finansielt leaset genstand som et aktiv.

En detaljeret beskrivelse af leasingforhold og den regnskabsmæssige håndtering heraf, er efter anklagemyndighedens opfattelse ikke relevant i nærværende sag, allerede fordi det er anklagemyndighedens opfattelse, at de pågældende maskiner ikke har eksisteret eller ikke været leveret til G1-virksomhed.

Redegørelse for sagens omstændigheder, efterforskning, anholdelse og fængsling.

Sagens efterforskning gik i gang i begyndelsen af 2009.

Den 5. oktober 2009 afsagde Y4-by’s Byret kendelse om, at politiet måtte ransage hos T2, T4, T3 og T5.

Tiltalte T2 blev anholdt den 13. oktober 2009, fremstillet i grundlovsforhør den 14. oktober 2009, og fængslet indtil den 10. november 2009 i medfør af rpl. § 762, stk. 1 nr. 3. Fængslingen fandt sted fordi der var modstridende forklaringer mellem T4 og anholdte, ligesom der skulle ske afhøring af medarbejdere i G1-virksomhed.

Tiltalte T4 blev anholdt den 13. oktober 2009, fremstillet i grundlovsforhør den 14. oktober 2009, og fængslet indtil den 10. november 2009 i medfør af rpl. § 762, stk. 1 nr. 3. Fængslingen fandt sted fordi der var modstridende forklaringer mellem T2 og anholdte, ligesom der skulle ske afhøring af medarbejdere i G1-virksomhed.

De var begge sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, for ikke under 19.700.000 kr.

Tiltalte T5 blev anholdt den 13. oktober 2009, fremstillet i grundlovsforhør den 14. oktober 2009, hvor han blev løsladt.

Retten begrundede løsladelsen med, at T5 havde kautioneret for nogle af G1-virksomheds forpligtelser og selv havde lidt tab, samt at han havde samarbejdet med SKAT og F17-forsikring med hensyn til oplysninger i sagen. Retten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at antage, at anholdte ville modvirke efterforskningen. T5 var sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, for ikke under 2.700.000 kr.

Der har været foretaget ransagninger hos de tiltalte, på nær tiltalte T1, hvor der bl.a. blev sikret forskellige dokumenter og computere med tilknytning til selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed.

T3 blev anholdt den 13. oktober 2009 i forbindelse med ransagning af den pågældendes bopæl, men blev løsladt samme dag uden fremstilling for retten.

Efterforskningen har været overordentligt omfattende.

De leasingselskaber, der er nævnt i anklageskriftet, udleverede dokumenter vedrørende de enkelte leasingaftaler. Medarbejdere fra de enkelte leasingselskaber blev endvidere afhørt af politiet. De væsentligste dokumenter vedrørende indgåelsen af den enkelte leasingaftale er kopieret og indsat i de mapper, der vedrører det pågældende forhold. Leasingselskaberne har i vidt omfang haft advokater til at stå for det efterfølgende arbejde med at opsige aftalerne, opgøre og præsentere kravene overfor G1-virksomhed, forsøge at finde de leasede aktiver, udarbejde opgørelser herover og foretage politianmeldelser.

Politiet har forsøgt at finde frem til de leasede aktiver, der er nævnt i anklageskriftet, og politiet har interesseret sig for, hvorvidt de leasede aktiver overhovedet eksisterede, og om aktiverne i givet fald var solgt til G1-virksomhed.

Med henblik på nærmere at belyse dette spørgsmål, har politiet rettet henvendelse til en lang række personer og virksomheder, herunder i udlandet. Politiet har med baggrund i leasingaftalernes beskrivelse og individualisering af maskinerne, stillet forespørgsler herom til danske maskinimportører og til udenlandske fabrikationsvirksomheder. Politiet har endvidere modtaget oplysninger vedrørende maskinernes eksistens fra Skat, fra vidner, fra leasingselskaberne og fra forsikringsselskaberne. Politiet har endvidere også via Interpol sendt forespørgsler til producenterne af de enkelte maskiner i Y13-land, Y14-land, Y15-land, Y16-land, Y17-land, Y18-land, Y19-land og Y20-land.

Politiet har afhørt en række vidner fra leasingselskaberne og forsikringsselskaberne, med henblik på at få belyst, hvorvidt de pågældende selskaber har foretaget en besigtigelse af de pågældende maskiner, herunder om der f.eks. er foretaget en kontrol af maskinernes serienumre.

Skat har udleveret regnskabsmateriale fra G1-virksomhed og G2-virksomhed med henblik på om muligt at finde eventuel dokumentation vedrørende indkøb af de leasingaktiver, der er omtalt i anklageskriftet.

Politiet har endvidere indhentet kontooplysninger fra selskaberne G1-virksomhed, G2-virksomhed og G5-virksomhed for at få et overblik over pengestrømmene fra leasingsselskaberne til G2-virksomhed eller G5-virksomhed, og videre til G1-virksomhed.

Den rejste tiltale.

Vedrørende de tiltaltes andel i det passerede, som anklagemyndigheden ser det, skal jeg først og fremmest henvise til anklageskriftet.

Det fremgår af anklageskriftet, at der er rejst tiltale for 64 forhold.

Forholdene falder navnlig i to grupper.

Forhold 1 - 55, der vedrører leasingforholdene.

Forhold 57- 64 der vedrører overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momsloven og jf. kildeskatteloven.

Forhold 56 vedrører T1, der nu er udskilt af sagen.

Der er vedrørende forhold 1 - 55 rejst tiltale for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2.

Straffelovens § 279 om bedrageri har følgende ordlyd:

" For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab."

Det er centralt for bestemmelsen, at der fremkaldes en vildfarelse hos en person med henblik på at opnå en uberettiget vinding med formuetab, eller væsentlig risiko herfor, til følge.

Straffelovens § 286, stk. 2, indeholder en forhøjet strafferamme, der kan anvendes, såfremt der foreligger forhold af særlig grov beskaffenhed.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

" Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når de i §§ 278-280 og 283 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået."

De tiltaltes stillingtagen til skyldsspørgsmålet.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

(red.tekst.fjernet)

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T3, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Denne tiltalte har om sine personlige supplerende forklaret, at han nu bor i et mindre hus, der er familieejet. Hans datter bor nu hos moderen. Han er ikke i et fast forhold. Han er formelt i et ansættelsesforhold, men har reelt en ledende stilling. Hans skattegæld er nu blevet opgjort til 12 millioner kroner, men han er uenig i denne opgørelse. Han har en verserende straffesag, som er påanket, men ikke berammet.

Denne tiltalte er tidligere straffet ved ankedom af 10. juni 2015 efter straffelovens § 285, stk. 2, jf. § 277, med fængsel i 3 måneder, betinget med vilkår om blandt andet udførelse af samfundstjeneste og med en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Denne tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Denne tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. oktober 2009 til den 2. november 2009.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T4, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Denne tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Denne tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. oktober 2009 til den 2. november 2009.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte T5, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Denne tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Ad forhold 1-7 og 9-55:

Maskinernes og udstyrets eksistens

Den rejste tiltale har den forudsætning, at de af de enkelte forhold omfattede maskiner og andet udstyr aldrig har eksisteret eller i det mindste ikke reelt har været omfattet af og faktisk indgået i de leasingaftaler, som denne sag vedrører.

Det må som almindeligt udgangspunkt antages, at leasede genstande vil kunne udfindes hos en leasingtager. Dette har ikke været tilfældet for det udstyr og de maskiner, som denne sag vedrører.

Betalingerne på de indgåede leasingaftaler blev misligholdt i slutningen af 2008. Det kan lægges til grund, at G1-virksomhed og G4-virksomhed efter misligholdelserne ikke kontaktede de enkelte leasingselskaber for at opnå en betalingsaftale eller anden aftale, herunder om eventuel tilbagetagelse af de leasede genstande. Det kan endvidere lægges til grund, at selskaberne modsatte sig leasingselskabernes efterfølgende bestræbelser for frivillig tilbagetagelse.

På en række leasingselskabers begæring blev der i januar 2009 på G1-virksomhed´s adresse på Y3-adressef fogedretten i Y2-by foretaget en indsættelsesforretning i relation til tilbagetagelse af det leasede materiel. Det kan på baggrund af oplysningerne herom, herunder de afgivne forklaringer, lægges til grund, at der i forbindelse med fogedforretningens gennemførelse blev foretaget en nøje og sikker registrering af udfundne maskiner og andet udstyr. Det kan endvidere lægges til grund, at det samme er tilfældet for så vidt angår den kontrol, der fandt sted, i forbindelse med den efterfølgende bortkørslen af materiel fra adressen. Der er således et sikkert grundlag for at kunne lægge til grund, at den i denne forbindelse af fogedretten foretaget registrering af tilstedeværelse af materiel og bortkørsel heraf er i overensstemmelse med fogedforretningens faktiske forløb og med de forhold, der var på adressen, da fogedforretningen fandt sted. Der blev efterfølgende foretaget betydelige og gentagne bestræbelser for på blandt andet G1-virksomhed´s og G4-virksomhed´s øvrige adresser og byggepladser at udfinde det leasede materiel. Disse bestræbelser førte ikke til, at de af sagen omfattede maskiner og andet udstyr blev udfundet. Dette materiel er heller ikke efterfølgende fremkommet eller identificeret.

Der er under sagen afgivet en lang række forklaringer i relation til eksistensen af de leasede maskiners stel- og serienumre og tilsvarende for det af sagen i øvrigt omfattede udstyr. Forklaringerne er afgivet af de enkelte maskinproducenters danske repræsentanter og efter forespørgsel hos de udenlandske producenter. Der er endvidere under hovedforhandlingen dokumenteret producentoplysninger indhentet gennem Interpol om det samme spørgsmål. Det fremgår samstemmende af disse oplysninger, at de i de enkelte leasingaftaler angivne serie- og maskinnumre ikke er eksisterende eller for et mindre antal maskiners vedkommende, at disse ikke er solgt her i landet eller i nærområdet til Danmark, men eksempelvis solgt i Y17-land eller Y37-land, og at producenten i disse tilfælde i vidt omfang er bekendt med den udenlandske ejer. Afvigelserne i angivelsen i de enkelte leasingaftaler i forhold til eksisterende og ikke fiktive stel- og serienumre er gennemgående af en sådan karakter, at disse ikke kan være opstået ved en fejl, herunder skrivefejl, hvorved bemærkes, at der i de enkelte nummerangivelser er tale om flere afvigelser i forhold til gældende og anvendte producentnumre, og at der i mange af leasingforholdene er angivet numre med en anden opbygning end den, som foreligger oplyst fra den pågældende maskinproducent. Det sidst anførte gælder herunder for den stenlæggervogn, der er omfattet af sagens forhold 52, hvorfor det findes uden betydning, at der i forespørgslen til producenten indgår en mindre tastefejl. I relation til indkøb af maskiner i udlandet bemærkes, at det blandt andet henset til størrelsen af transportomkostninger og det praktiske besvær forbundet hermed må have formodningen mod sig, at der er indkøbt og importeret maskiner fra lokationer beliggende langt fra Danmark, og der er da heller ikke i sagen konkrete holdepunkter for at antage, at dette har været tilfældet. Retten bemærker dertil, at de leasede maskiner er standardprodukter, og at der således ikke er tale om særligt tilrettede eller specielt fremstillede maskiner.

For så vidt særligt angår de af forhold 18, 31, 32, 45 og 46 angivne mørtelog betonværker, er disse værker i de indgåede leasingaftaler ikke angivet med producentangivelse. Eksistensen af disse værker har ikke kunnet verificeres af den producent af tilsvarende værker, som omfattet af forholdene 4 og 52. Retten kan efter de afgivne forklaringer om disse værker lægge til grund, at der er tale om større installationer, der ikke nemt kan eller er egnet til at blive flyttet. Ingen af værkerne er efter de ovenfor angivne undersøgelser udfundet, og ingen af de tiltalte har afgivet detaljerede forklaringer om værkerne eller kunnet angive værkernes placeringssted.

Særligt i relation til de i forhold 17 B, 32, 36, 39, 46 og 53 angivne (red.model.nr.17.fjernet) bemærkes, at det efter den af vidnet V52 afgivne forklaring må lægges til grund, at tvangsblandere af dette fabrikat i perioden 2006-2008 ikke var forsynet med et serie- eller stelnummer. De i sagen udstedte fakturaer fra G2-virksomhed er angivet med stelnummerangivelse for de enkelte blandere. V52 har endvidere forklaret blandt andet, at virksomhederne G2-virksomhed og G1-virksomhed ikke siger ham noget, og at der alene blev solgt blandere til maskinforhandlere og maskinudlejere og ikke til slutbrugere herunder entreprenørvirksomheder. Vidnet har yderligere forklaret i relation til salg af blandere på 140 liter, at der alene er solgt 2 af disse maskiner, hvilket skete i 2002 eller 2003.

Vidnet V1 har forklaret blandt andet, at han ikke helt eller delvist har kunnet få bekræftet tilstedeværelsen af det af sagen omhandlede materiel. Vidnet har i relation hertil forklaret, at hans undersøgelser heraf blandt andet omfatter flere besøg på byggepladser for G1-virksomhed, forespørgsler til maskinproducenter og revisor samt en virksomhedsgennemgang, som viste, at selskabsaktiviteten og størrelsen og omfanget af indgåede leasingaftaler ikke stemte overens.

Retten bemærker, at det i flere af forholdene af de danske maskinproducentrepræsentanter er forklaret, at prisangivelserne i de enkelte leasingaftaler er usædvanlige og ikke forklarlige og således afviger betydeligt fra den pris, som på leasingtidspunktet måtte anses som en sædvanlig markedspris for den pågældende maskine.

Det er under sagen af flere af forsvarene gjort gældende, at årsagen til, at det af sagen omfattede materiel ikke har kunnet udfindes, skyldes det forhold, at der er sket nummerforveksling mellem den enkelte maskines serie- eller stelnummer og med et i det enkelte selskab anvendt internt nummersystem. Retten bemærker i relation hertil, at de i leasingkontrakterne angivne identifikationsnumre for de enkelte maskiner generelt er lange og komplicerede, ligesom numrene har en forskellig struktur og opbygning. Ingen af de tiltalte har detaljeret afgivet forklaring om opbygningen af et internt identifikationsnummersystem. Ingen af de tiltalte har heller ikke afgivet forklaring om, at den i den enkelte aftale konkret angivne identifikationsangivelse er udtryk for et internt nummer. Det må antages, at et internt nummersystem har en vis fast og ensartet struktur, og at nummereringen i øvrigt er kortere og mere simpel end maskinproducenternes serie- og stelnumre. Det findes på den anførte baggrund herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at den angivne forveksling ikke har fundet sted.

Flere af forsvarene har endvidere gjort gældende, at materiellets bortkomst kan skyldes tyveri eller er en følge af manglende returnering i forbindelse med maskinudleje. Retten bemærker hertil, at der i sagen ikke er oplyst om anmeldelse af tyveri af det materiel, der specifikt kan henføres til denne sag. Retten bemærker endvidere, at der samlet set er tale om kostbart udstyr, og at tyveri heraf uden efterfølgende politianmeldelse og anmeldelse til et policedækkende forsikringsselskab må anses som meget usædvanligt. Retten bemærker herved, at det i sagen er dokumenteret, at de indgåede leasingaftaler er omfattet af en obligatorisk forsikringsdækning. Der foreligger i sagen ikke i øvrigt konkrete oplysninger, der understøtter eller indicerer, at der har fundet tyverier sted i betydende omfang. Det bemærkes herved, at der i flere tilfælde er tale om stort og tungt udstyr, der ikke umiddelbart er flytbart. Særligt i relation til manglende returnering af udlejet udstyr bemærkes, at materieludlejning i noget betydende omfang ikke er understøttet i sagens oplysninger, og at der hos G1-virksomhed eller G4-virksomhed ikke foreligger betydende registreringer herom herunder i relation til modtagne betalinger for en sådan udlejning. Det findes herefter med den fornødne sikkerhed at kunne lægges til grund, at maskinerne og øvrigt udstyr ikke er bortkommet som følge af tyveri eller manglende returnering fra lejere.

Retten finder herefter at kunne lægge til grund, at de af sagen omfattede maskiner og øvrigt udstyr ikke har eksisteret eller i det mindste ikke har været solgt i Danmark eller til en dansk køber.

Værdiopgørelsen i de enkelte forhold

Det er under sagen af flere af forsvarene gjort gældende, at der i opgørelsen af de enkelte forhold skal foretages beløbsreduktion, idet der skal ske fradrag for eventuelle opgjorte, betalte førstegangsydelser til de finansierende leasingselskaber samt for den del af de af leasingselskaberne udbetalte og til disse selskaber fakturede beløb, som udgøres af moms.

Retten bemærker hertil indledningvis, at det enkelte forholds beløbsopgørelse fremkommmer som størrelsen af det til det enkelte leasingselskab udfakturerede beløb inklusiv moms for de maskiner og det materiel, der er omfattet af nærværende sag.

Det kan efter blandt andet særskilte retsafgørelser herom lægges til grund, at leasingselskaberne ikke har mulighed for momsrefusion for de udbetalte og til selskaberne fakturerede momsbeløb.

Der skal herefter allerede af denne årsag ikke foretages momsfradrag i den beløbsmæssige opgørelse i de enkelte forhold.

I relation til betalte førstegangsydelser bemærkes, at det i et antal af de indgåede leasingaftaler fremgår, at der skal erlægges en forudbetalt førstegangsydelse. Det kan efter de herom afgivne forklaringer generelt lægges til grund, at disse førstegangsydelser skulle erlægges, inden der skete udbetaling fra leasingselskabet til den enkelte maskinleverendør. Det af det enkelte leasingselskab udbetalte beløb til maskinleverendøren tilsvarer som anført ovenfor den beløbsmæssige opgørelse i sagens forhold. Retten bemærker hertil, at det tab eller efter omstændighederne den risiko for tab, der i de enkelte forhold er omfattet af straffelovens § 279, relaterer sig til de samlede, pligtige betalinger i henhold til den indgåede leasingaftale. Det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at disse pligtige betalinger i de enkelte forhold i alle tilfælde væsentligt overstiger det beløb, der er udbetalt af leasingsselskabet til den enkelte maskinleverendør. Dette gælder også, selvom der tages højde for skete førstegangsbetalinger foretaget forud for leasingselskabets leverendørbetaling. Der skal herefter ikke foretages fradrag for skete førstegangsbetalinger.

De enkelte tiltalte

Retten bemærker indledningsvis, at sagen i relation til den under sagen medtiltalte, T1, er udskilt til særskilt behandling og afgørelse. Der er afgivet forskellige og modstridende forklaringer om T1’s deltagelse og rolle i G1-virksomhed. Der er herunder afgivet forklaring om, at det var en anden person, som havde den daglige og reelle ledelse af G1-virksomhed. Retten kan under denne sag ikke endeligt afgøre disse spørgsmål. Retten kan herefter i det omfang, hvor der nedenfor er fundet grundlag for domfældelse, alene lægge til grund, at forholdene er begået i forening med en ukendt og ikke identificeret medgerningsmand.

Ad tiltalte T3:

Tiltalte har erkendt at have underskrevet de leasingaftaler og leverancegodkendelser, som er omfattet af sagens forhold 12, 25, 29, 30 og 40. Tiltalte har endvidere forklaret, at han er sikker på, at maskinerne faktisk er blevet leveret, og at har set alle maskinerne.

Det lægges efter oplysningerne om G4-virksomhed til grund, at dette selskab havde en begrænset størrelse, og at selskabets aktiviteter var samlet på et mindre antal arbejdssteder. De af forholdene omfattede leasingforhold og de angivne leverencer i forbindelse hermed vedrører aftaler, der er indgået indenfor en kortere periode. Leasingaftalerne omfatter i vidt omfang maskiner af samme type, og maskinerne er ikke helt små og har alle en betydelig værdi. Tiltalte har forklaret, at han deltog i selskabets virksomhed og drift, og at han herunder kom på selskabets forskellige arbejdspladser. Tiltalte har endvidere forklaret, at det var ham, som stod for selskabets betalinger herunder betaling af leasingydelser.

Som angivet ovenfor kan det lægges til grund, at de af sagen omfattede maskiner ikke har eksisteret eller i det mindste ikke har været solgt i Danmark eller til en dansk køber.

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af de enkelte forhold henvises til det ovenfor herom anførte.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen med de begrænsninger, som følger af det vedrørende de medtiltalte anførte for så vidt angår disse tiltaltes deltagelse.

Forholdene findes henset til omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet, der er begået sammen med flere medgerningsmænd, med rette henført til straffelovens § 286, stk. 2.

Ad tiltalte T2:

Tiltalte har erkendt, at han i forholdene 1-11, 13-14, 17A-20, 22, 24, 26-28 og 32 har underskrevet de indgåede leasingaftaler og/eller leverancegodkendelser. Tiltalte har endvidere forklaret, at han i forholdene 15A, 16 og 23 er i tvivl om, hvorvidt det er ham, som har underskrevet disse aftaler/leverancegodkendelser. Tiltalte har i relation til forhold 31 bestridt at have underskrevet nogen del af aftalerne. Tiltalte har ikke afgivet forklaring vedrørende de øvrige forhold.

I det omfang tiltalte har erkendt at have underskrevet leasingaftalerne, lægges tiltaltes forklaring herom til grund, idet der tillige henvises til det nedenfor anførte om tiltaltes stilling i G1-virksomhed.

For så vidt angår de tilfælde, hvor tiltalte har angivet sin tvivl om, hvorvidt han har underskrevet aftalerne, bemærker retten, at underskriften på disse aftaler visuelt fremstår tilsvarende som de underskrifter, som tiltalte har vedkendt sig. Der er i sagen ingen oplysninger om, at andre personer har underskrevet sig som tiltalte, og der er i sagen i øvrigt ingen holdepunkter for at antage, at dette er tilfældet. Det findes herefter med den fornødne sikkerhed at kunne lægges til grund, at tiltalte tillige har underskrevet disse aftaler.

Tiltalte var i gerningsperioden registreret direktør for G1-virksomhed. Det fremgår om baggrunden herfor, at tiltalte blev direktør for selskabet, da ingen af hans sønner selv kunne registreres som selskabsledelse. Årsagen hertil var blandt andet en virksomhedskonkurs, hvor tiltaltes sønner udgjorde ledelsen af dette selskab. Tiltalte har i relation til sit faktiske virke i G1-virksomhed forklaret blandt andet, at han ikke reelt deltog i ledelsen af selskabet, og at hans opgaver i selskabet var af underordnet og praktisk karakter. Tiltalte har endvidere forklaret, at han derudover underskrev på selskabets vegne, hvor det var påkrævet, og var den person, som forestod betalinger, herunder i relation til indgåede leasingaftaler, og hævede penge i relation til selskabets bank. Tiltalte har i forlængelse heraf forklaret, at han overlod de ledelsesmæssige opgaver til andre, herunder navnlig til sine sønner, at han ikke udøvede nogen form for kontrol i forbindelse hermed, og at han eksempelvis underskrev aftaledokumenter og andre af selskabets papirer, når de blev ham forelagt, samt at han i forbindelse hermed ikke gennemgik eller læste det, han underskrev. Tiltalte havde sin daglige gang navnlig på G1-virksomhed´s adresse på Y3-adresse og drøftede løbende selskabets forhold med de personer, som i øvrigt havde ledende roller i selskabet, ligesom tiltalte løbende kunne følge med i hvilke maskinleverancer, der fandt sted på adressen. Det findes på baggrund heraf ubetænkeligt at kunne lægge til grund, at tiltalte herved fik mulighed for og faktisk fik et overblik over omfanget og arten af de aktiviteter, der var i selskabet, samt herigennem tillige opnåede en viden om selskabets behov for maskiner og andet udstyr. Det bemærkes herved, at nærværende sag omhandler et stort antal maskiner og andet udstyr til en meget betydelig værdi. Som angivet ovenfor kan det lægges til grund, at de af sagen omfattede maskiner og øvrigt udstyr ikke har eksisteret eller i det mindste ikke har været solgt i Danmark eller til en dansk køber. Tiltalte findes under disse omstændigheder at have udvist en sådan adfærd, at han for alle de indgåede leasingaftalers vedkommende, herunder de aftaler, som ikke er dokumenteret underskrevet af tiltalte, med det til domfældelse fornødne forsæt har udvist en adfærd som angivet i tiltalen.

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af de enkelte forhold henvises til det ovenfor herom anførte.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen med de begrænsninger, som følger af det vedrørende de medtiltalte anførte for så vidt angår disse tiltaltes deltagelse.

Forholdene findes henset til omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet, der er begået sammen med flere medgerningsmænd, med rette henført til straffelovens § 286, stk. 2.

Ad tiltalte T4:

Tiltalte har i de forhold, hvor han er tiltalt, erkendt at have udstedt de fakturaer, der er omfattet af tiltalen. Tiltaltes forklaring i relation hertil lægges til grund.

Som angivet ovenfor lægges det til grund, at de af sagen omfattede maskiner og øvrigt udstyr ikke har eksisteret eller i det mindste ikke har været solgt i Danmark eller til en dansk køber.

De af tiltalte udstedte fakturaer dækker herefter ikke over værdier med et reelt indhold.

Tiltalte har uanset det netop anførte forklaret blandt andet, at han har set de maskiner og det øvrige udstyr, som er omfattet af de indgåede leasingaftaler, eller i det mindste set det meste af dette materiel.

Det kan blandt andet i overensstemmelse med tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte i gerningsperioden havde sin daglige gang på G1-virksomhed´s adresse på Y3-adresse. Tiltalte har i forbindelse hermed forklaret, at han kunne følge med i de materielle leverancer, som fandt sted på denne adresse. Tiltalte har yderligere forklaret, at den virksomhed, han drev, ikke var en egentlig maskinhandel, og at han i al væsentlighed ikke selv har været i besiddelse af det udstyr, som fremgår af de indgåede leasingaftaler. Tiltalte har endvidere forklaret, at hans opgaver i G1-virksomhed blandt andet var af formidlende karakter, og at hans opgaver i den forbindelse var at finde frem til et finansierende leasingselskab, når en maskine skulle erhverves. Tiltalte findes i relation hertil ikke at have givet en dækkende og troværdig forklaring på, hvorfor hans virksomhed overfor de involverede leasingslskaber skulle fremstå som maskinleverandør, og sagens øvrige oplysninger kan heller ikke støtte nødvendigheden heraf eller det hensigtsmæssige heri. Retten bemærker herved, at det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at en sådan konstruktion ikke kan anses som normal eller sædvanlig. Tiltalte har i forlængelse heraf forklaret, at leasingselskaberne var bekendt med, at tiltaltes virksomhed ikke var den reelle og faktiske leverandør, men denne forklaring har ikke støtte i og er i modstrid med de forklaringer, der er afgivet af leasingselskabernes ansatte. Tiltalte har endvidere forklaret, at han typisk modtog oplysninger om de maskiner, der skulle leases, fra T1. Oplysningerne fremkom typisk via håndskrevne sedler eller ved mundtlige oplysninger. Tiltalte har dertil forklaret, at han i mange tilfælde indhentede oplysninger om de maskiner, der skulle leases, via internettet. Det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at en sådan fremgangsmåde er usædvanlig også henset til, at de indgåede leasingaftaler omfatter mange og kostbare maskiner, og at den samlede værdi af det leasede udstyr udgør et meget betydeligt beløb. På samme baggrund fremstår betalingsstrømmene og betalingsangivelserne mellem G1-virksomhed, G4-virksomhed og tiltalte som upræcise og usædvanlige og uden tydelige og sædvanlige betalingsidentifikationer. Tiltaltes fakturering overfor leasingselskaberne var detaljeret og sædvanligt udformet, herunder i de fleste tilfælde med angivelse af de angivne leasede genstandes serie- eller maskinnummer, i nogle tilfælde endda med angivelse af serienumre, uanset at det kan lægges til grund, at maskinerne på daværende tidspunkt ikke var forsynet hermed af producenten. Den fakturering, der fandt sted mellem G1-virksomhed, G4-virksomhed og tiltalte var derimod generel og upræcis og ikke i overensstemmelse med sædvanlige og normale normer for fakturaudfærdigelse.

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af de enkelte forhold henvises til det ovenfor herom anførte.

Det findes på den anførte baggrund herefter fornødent bevist, at tiltalte med det fornødne forsæt har gjort sig skyldig i overensstemmelse med tiltalen med de begrænsninger, som følger af det vedrørende de medtiltalte anførte for så vidt angår disse tiltaltes deltagelse.

Forholdene findes henset til omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet, der er begået sammen med flere medgerningsmænd, med rette henført til straffelovens § 286, stk. 2.

Ad tiltalte T5:

Det lægges til grund, at denne tiltalte i gerningsperioden og i en række år op til denne drev selvstændig virksomhed med maskinhandel til blandt andet entreprenørbranchen. Der er i sagen ikke grundlag for at statuere, at denne tiltalte havde andre relationer til de medtiltalte og de af dem drevne virksomheder end hvad følger af et sædvanligt forretningsforhold i den pågældende branche. Det må herunder lægges til grund, at tiltalte ikke havde særlige personlige relationer til de medtiltalte, eller at tiltalte i øvrigt havde særligt eller detaljeret kendskab til de medtiltalte eller på anden vis havde indsigt i de virksomheder, som de medtiltalte var involveret i, herunder for så vidt angår disse virksomheders daglige drift. Det kan yderligere lægges til grund, at tiltaltes virksomhed i et antal tilfælde, som ikke er omfattet af denne sag, foretog faktiske salg og levering af maskiner til brug for G1-virksomhed, og at disse salg foregik på sædvanlige markedsvilkår.

Tiltalte har erkendt, at han for de aftaler, der er omfattet af denne sags forhold 14, 15 B, 50 og 52, i relation til de involverede leasingselskaber har udstedt salgsfakturaer for de af aftalerne omfattede maskiner. Tiltalte har som baggrund herfor forklaret, at han fik oplyst, at de deltagende leasingselskaber stillede krav om, at maskinleverandøren skulle være en egentlig maskinhandler, så der på den måde var sikkerhed for, at der ville kunne ske udbedring af eventuelle mangler, og at maskinerne i øvrigt kunne serviceres. Der foreligger i sagen ikke sådanne forhold eller oplysninger, at denne forklaring med den fornødne sikkerhed kan tilsidesættes som urigtig. Retten bemærker herved, at den udbedrings- og serviceforpligtelse, som følger af at fremstå som maskinsælger, må anses som reel og betydende, og at det følger heraf, at disse pligter i sig selv begrunder et naturligt og sædvanligt betalingsformidlingskrav. Det kan efter sagens oplysninger ikke statueres, at tiltalte i de her foreliggende tilfælde har modtaget en betaling, der væsentligt overstiger det sædvanlige formidlingshonorar i branchen.

G5-virksomhed modtog i overensstemmelse med sædvanlig branchepraksis først betaling fra leasingselskaberne, når disse havde modtaget en underskrevet leasingaftale og leverancegodkendelse fra G1-virksomhed.

Under de således foreliggende omstændigheder findes det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed at kunne statueres, at tiltalte har udvist det til domfældelse fornødne forsæt.

Ad forhold 8:

Det kan lægges til grund, at den pågældende maskine blev købt i Y19-land med levering i Danmark. Det fremgår af den svenske salgsfaktura blandt andet, at købsprisen udgør 1.600.000 danske kroner. Der er i sagen ikke oplysninger om, at denne pris på købstidspunktet overstiger sædvanlig markedspris for den pågældende maskine. Af salgsfakturaen fra G2-virksomhed til leasingselskabet fremgår en pris for den samme maskine på 1.800.000 kr. Fakturabeløbet for sidstnævnte faktura tillægges dansk moms. Det samlede fakturabeløb udgør herefter 2.250.000 kr. Der er i sagen ingen oplysninger om, hvad sædvanlig markedspris udgør for den pågældende maskine i Danmark. Retten bemærker herved, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at markedsprisen for en given maskine i Y19-land tilsvarer markedsprisen i Danmark. Under de således foreliggende omstændigheder findes det ikke at kunne statueres, at der foreligger et af straffelovens § 279 omfattet bedrageri.

De tiltalte vil herefter være at frifinde.

Ad forhold 57:

Det af SKAT opgjorte momstilsvar fremkommer efter den af vidnet V1 afgivne forklaring på baggrund af G1-virksomhed´s egen bogføring sammenholdt med de faktisk indgivne momsopgørelser. SKAT´s momsopgørelse blev efterfølgende accepteret af G1-virksomhed, hvorefter tilsvaret blev indbetalt.

For så vidt angår tiltaltes stilling og forsæt gælder tilsvarende som anført ovenfor under forhold 1-7 og 9-55 vedrørende denne tiltalte. Retten bemærker herved, at tiltalte også efter sin egen forklaring ikke foretog nogen form for aktiv kontrol eller anden sikring af, at der blev indberettet korrekte oplysninger til den offentlige afgiftsmyndighed, og at tiltalte heller ikke på andet grundlag havde en berettiget forventning om, at dette var tilfældet.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forholdet findes navnlig henset til værdien af det begåede forhold sammenholdt med udfaldet af forhold 58-60, som angivet nedenfor, med rette henført til straffelovens § 289.

Ad forhold 58:

Det kan lægges til grund, at der for gerningsperioden ikke er indgivet momsangivelser for G1-virksomhed.

Der foreligger i øvrigt tilsvarende forhold som angivet under forhold 57.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 59 og 60:

Disse forhold relaterer sig til konkrete fakturaer, hvorfor der i sagen ikke er spørgsmål om den størrelsesmæssige opgørelse. Afgørende for disse forhold er herefter navnlig det spørgsmål, om en række salgsfakturaer for leveret materiale fra G8-virksomhed og G7-virksomhed relaterer sig til faktiske og reelle salg. De pågældende fakturaer er uspecificerede og overholder ikke gældende krav til disse. Henset hertil, det i sagen i øvrigt foreliggende samt til den af vidnet V1 afgivne forklaring, findes det med den fornødne sikkerhed at kunne lægges til grund, at fakturaerne ikke dækker over reelle og faktiske salg.

Der foreligger i øvrigt tilsvarende forhold som angivet under forhold 57 og 58.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 61:

Det kan lægges til grund, at tiltalte i den for sagen relevante periode var registreret som selskabets direktør, ligesom han var eneanpartshaver. Tiltalte har dertil forklaret, at han havde den fulde kontrol over selskabet. Det kan endvidere efter blandt andet tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte selv var bekendt med og deltog i selskabets drift herunder i relation til indgivelse af oplysninger til SKAT m.v. Tiltalte har herunder forklaret, at der ikke for året 2009 blev indgivet momsopgørelser for selskabet.

Det opgjorte momsbeløb af SKAT fremkommer dels på baggrund af foreliggende selskabsmateriale, dels ved skønsmæssige ansættelser. Det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at den del af opgørelsen, der hviler på en skønsmæssig opgørelse, er sket ud fra sædvanlige anvendte principper herom for tilsvarende virksomheder. Der er i sagen ikke oplysninger om eller grundlag for at anse opgørelsen som urigtig eller i øvrigt at lide af fejl. Henset hertil samt til den af vidnet V2 afgivne forklaring findes tiltalen herefter fornødent bevist, idet forholdet navnlig henset til til beløbets størrelse med rette findes henført til straffelovens § 289.

Ad forhold 62-64:

Det kan lægges til grund, at tiltalte i den for sagen relevante periode var registreret som selskabets direktør, ligesom han var eneanpartshaver. Tiltalte har dertil forklaret, at han havde den fulde kontrol over selskabet. Det kan endvidere efter blandt andet tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at tiltalte selv var bekendt med og deltog i selskabets drift herunder i relation til indgivelse af oplysninger til SKAT m.v.

De opgjorte moms-, skatte- og bidragsbeløb fremkommer på grundlag af regnskabsmateriale og andre oplysninger fra selskabet selv, andre selskabers regnskabsoplysninger og forhold, herunder særligt selskabet G11-virksomhed, efterfølgende indgivne opgørelser samt skønsmæssige ansættelser. Forholdene beror i vidt omfang på, hvorvidt et antal fakturaer fra G11-virksomhed beror på reelle og faktiske ydelser.

De foreliggende fakturaer fra G11-virksomhed er uspecificerede og opfylder ikke de normale fakturakrav. G11-virksomhed var i den for sagen relevante periode ikke momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver uanset størrelsen af de udstedte fakturaer, der beløbsmæssigt er betydelige. G11-virksomhed indgav  ikke opgørelser vedrørende moms og indeholdt A-skat. Der foreligger ingen dokumentation for faktisk betaling af de pågældende fakturaer, ligesom betalingerne heraf ikke er understøttet af sagens øvrige selskabsoplysninger for både G10-virksomhed og G11-virksomhed. Et flertal af fakturaerne er endvidere dateret efter den dato, hvor G11-virksomhed blev taget under opløsning, og hvor selskabsledelsen var fratrådt. Det lægges herefter til grund, at de pågældende fakturaer var fiktive og ikke var udtryk for faktiske og reelle ydelser. Den af vidnet LB afgivne forklaring herom findes ikke at have et sådant indhold, at det kan medføre et andet resultat.

Det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at den del af opgørelserne, der hviler på skøn, er fastsat ud fra sædvanlige anvendte principper herom for tilsvarende virksomheder. Der er i sagen ikke oplysninger om eller grundlag for at anse opgørelserne som urigtige eller i øvrigt at lide af fejl.

Henset til det ovenfor anførte sammenholdt med den af vidnet V3 afgivne forklaring findes tiltalen herefter fornødent bevist, idet forhold 63 navnlig henset til beløbets størrelse med rette findes henført til straffelovens § 289.

Strafudmåling

Straffen fastsættes for tiltalte T3’s vedkommende efter de i forhold 12, 25, 29, 30, 40,og 61-64 nævnte bestemmelser til fængsel i 3 år. Straffen omfatter også den betingede straf fastsat i dommen af 10. juni 2015, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Tiltalte skal endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 4.775.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Straffen fastsættes for tiltalte T2’s vedkommende efter de i forhold 1-7, 9-11, 13-24, 26-28, 31-39, 41-55 og 57-60 nævnte bestemmelser til fængsel i 4 år og 6 måneder.

Tiltalte skal endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 7.300.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Straffen fastsættes for tiltalte T4’s vedkommende efter de i forhold 1-7, 9-13 og 15 A-55 nævnte bestemmelser til fængsel i 4 år.

Retten har ved straffastsættelserne navnlig lagt vægt på arten og karakteren af de begåede forhold herunder, at forholdene i væsentligt omfang er begået i forening og gennem en ikke kort periode, ligesom der er henset til forholdenes værdimæssige opgørelser, der er betydelige.

De forhold, der under denne sag vedrører overtrædelse af straffelovens § 279, er alle begået i perioden fra slutningen af 2006 til 2008. De øvrige forhold, der navnlig relaterer sig til unddragelse af skat og moms, vedrører forhold for perioden 2004-2012. Der blev rejst sigtelse mod de tiltalte i 2009. Sagen mod de tiltalte har således verseret i mere end 12 år. Sagens omfang og forhold i øvrigt findes ikke at kunne begrunde sagens samlede tidsmæssige udstrækning. Det bemærkes herved, at sagens tidsmæssige forløb ikke helt eller delvist beror på forhold, som kan henføres til de tiltalte, hvis sag afgøres ved nærværende dom. Efter en samlet vurdering findes de tiltaltes ret efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, til rettergang inden for en rimelig tid derfor krænket. Det findes at kunne lægges til grund, at sagens lange, samlede varighed har medført betydelige belastninger i de tiltaltes tilværelse. Som konsekevens heraf og som kompensation for sagens lange forløb finder retten, at ingen af de idømte fængselsstraffe bør afsones, hvorfor de gøres betingede som nedenfor bestsemt.

Da de tiltalte T3 og T2 er kompenseret for sagens lange tidsmæssige forløb i forbindelse med de idømte fængselsstraffe, findes de idømte tillægsbøder for disse tiltaltes vedkommende ikke at burde nedsættes i forhold til sædvanligt udgangspunkt herfor.

Rettighedsfrakendelse

For så vidt angår den i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. nedlagte rettighedspåstand vedrørende de tiltalte T3, T2 og T4 tages påstanden herom for ingen af disse tiltalte til følge. Retten har herved navnlig lagt vægt på den hengåede tid for udøvelsen af de forhold, disse tiltalte er fundet skyldig i, samt at ingen af disse tiltalte efterfølgende er dømt for tilsvarende kriminalitet, som denne sag vedrører.

Omkostninger

Retten bemærker, at sagen omkostningsmæssigt i væsentligt omfang er blevet belastet af forhold, der ikke beror på de tiltaltes forhold, hvis sag afgøres ved denne dom. Uanset at de tiltalte T3, T2 og T4 i det væsentligste er fundet skyldige i overensstemmelse med tiltalen, findes statskassen under disse omstændigheder og som yderligere kompensation for sagens tidsmæssige udstrækning også for disse tiltaltes vedkommende i det hele at burde betale sagens omkostninger.

Erstatningskravene

De nedlagte erstatningspåstande henskydes i det hele efter retsformandens bestemmelse til afgørelse ved  eventuelt særskilt civilt søgsmål, jf.

retsplejelovens § 992, stk. 1, hvorfor erstatningspåstandene ikke tages under påkendelse under nærværende sag.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 3 år.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 4.775.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bødestraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 7.300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bødestraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T4 straffes med fængsel i 4 år.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år regnet fra endelig dom på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte T5 frifindes.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets Dom

Afsagt den 15. november 2024 af Østre Landsrets 20. afdeling

(landsdommerne Henrik Bitsch, Kim Holst og Mikael Friis Rasmussen med domsmænd).

20. afd. nr. S-2875-20:

Parter

Anklagemyndigheden mod

T1
(cpr.nr. (red.cpr.nr.10.fjernet))

(advokat Anders Riisager, besk.)

og

20. afd. nr. S-2364-22: Anklagemyndigheden mod

T2

(cpr.nr. (red.cpr.nr.2.fjernet))

(advokat Kenn Regner, besk.)

og

T3

(cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet))

(advokat Jakob Lunøe, besk.)

S-2875-20 - T1

Dom afsagt af Y4-by’s Byret den 28. september 2020 (SS 1-21144/2018) blev oprindeligt anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Den 25. august 2023 nedlagde T1 imidlertid principal påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten.

Ved kendelse af 22. november 2023 bestemte landsretten, at byrettens dom i sagen mod T1 ikke ophæves.

Procesbevillingsnævnet har meddelt T1 afslag på ansøgning om tilladelse til kære af landsrettens kendelse.

T1 har herefter påstået frifindelse, subsidiært formildelse, i overensstemmelse den oprindelige ankepåstand.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet med følgende modifikationer:

•      Forhold 8: Anken frafaldes.

•      Forhold 11: Anken frafaldes vedrørende 1 stk. (red.model.nr.14.fjernet).

•      Forhold 17 B, 32, 36, 46 og 53: Anken frafaldes for så vidt angår samtlige (red.model.nr.17.fjernet).

•      Forhold 39: Anken frafaldes.

Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget tiltalen således:

•      "G1-virksomhed, CVR-nr. ...18" rettes alle steder til "G1-virksomhed, CVR-nr. ...11".

•      I forhold 6 rettes "(red.model.nr.5.fjernet)" til "(red.model.nr.36.fjernet)".

•      I forhold 7 rettes "(red.model.nr.6.fjernet)" til "(red.model.nr.39.fjernet)".

•      I forhold 9 rettes "(red.model.nr.10.fjernet)" til "(red.model.nr.22.fjernet)".

•      Forhold 14 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, som daglig leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, i forening og efter fælles aftale med T2, der var direktør i G1-virksomhed, og hvis sag behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og T2 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr.

(red.faktura.nr.13.fjernet), dateret den 25. juni 2008, på 2 stk. betonknusere, til F2-leasning, hvorpå tiltalte og T2 formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.faktura.nr.13.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 15 A rettes "den 1. maj 2007 til den 10. juni 2007" til "den 1. maj 2008 til den 10. juni 2008".

•      Forhold 15 B affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 4. juni 2008 til den 24. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, som daglig leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, i forening og efter fælles aftale med såvel T2, der var direktør i G1-virksomhed, som med T4, der var direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og T2 formåede T5, der var direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.15.fjernet), dateret den 16. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til F2-leasning, og idet T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.58.fjernet), dateret den 24. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til G5-virksomhed, hvorpå tiltalte, T2 og T4 formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed og af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 27 rettes "dateret henholdsvis den … og 22. maj 2008" til "dateret henholdsvis den … og 27. maj 2008".

•      I forhold 31 rettes "til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms" til "til en fastsat værdi [af] 1.864.375 kr. inkl. moms".

•      I forhold 36 rettes "leasingkontrakt nr. (red.model.nr.30.fjernet)" til "leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.54.fjernet)", og der tilføjes følgende to maskiner: "(red.model.nr.27.fjernet) (1 stk.)" og "(red.model.nr.27.fjernet) (1 stk.)".

•      Forhold 50 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, som daglig leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, i forening og efter fælles aftale med såvel T2, der var direktør i G1-virksomhed, som med T4, der var direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.49.fjernet), dateret den 18. august 2008, på 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet), til G5-virksomhed, og idet tiltalte og T2 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.50.fjernet), dateret den 14. august 2008, til F11-bank, hvorpå tiltalte, T2 og T4 formåede personalet i F11-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.47.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 51 rettes "til en fastsat værdi af 451.494 kr. inkl. moms" til "til en fastsat værdi af 451.493,75 kr. inkl. moms".

•      Forhold 52 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, som daglig leder af G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, i forening og efter fælles aftale med såvel T2, der var direktør i G1-virksomhed, som med T4, der var direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.52.fjernet), dateret den 19. september 2007, på bl.a. 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.20.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.29.fjernet) samt 2 stk. (red.model.nr.37.fjernet), til G5-virksomhed, og idet tiltalte og T2 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.53.fjernet), dateret den 19. september 2007, på de samme maskiner, til G18-virksomhed, hvorpå tiltalte, T2 og T4 formåede personalet i G18-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.49.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af [5.886.300] kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 56 rettes "straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1," til "straffelovens § 281, nr. 1".

T1 har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne.

Anklagemyndigheden har desuden påstået skærpelse således, at T1 straffes med ubetinget fængsel i ikke under 6 år. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af den idømte tillægsbøde og af bestemmelsen om rettighedsfrakendelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten genindtalt følgende tre erstatningskrav:

•      3.290.365,60 kr. til G12-virksomhed (forhold 27); beløbet er forhøjet i forhold til den i byretten nedlagte påstand.

•      550.000 kr. til G76-virksomhed på vegne af datterselskabet F9-leasing (forhold 35-37).

•      8.385.756,39 til F16-bank (F16-bank) (forhold 48-50), der efter det oplyste er kreditor for kravet efter at leasinggiveren i disse forhold - F11-bank - er fusioneret med F16-bank.

T1 har ikke oplyst sin stillingtagen til kravene, men som følge af hans principale påstand om frifindelse må han anses for at have bestridt at være erstatningspligtig.

De for byretten fremsatte øvrige erstatningskrav er ikke omfattet af ankesagen.

Det er i byrettens dom af 28. september 2020 anført, at anklageskriftet mod T1 blev indgivet den 14. marts 2018.

Tiltale mod T1 blev imidlertid rejst ved anklageskrift af 13. december 2014 i samme sag som bl.a. T2 og T3, jf. Y4-bys Byrets dom af 12. juli 2022 (ankesagen S-2364-22, se nedenfor). T1 blev efterfølgende udskilt af denne sag, hvorfor der blev udarbejdet selvstændigt anklageskrift vedrørende T1. Dette anklageskrift blev indgivet den 14. marts 2018.

S-2364-22 - T2 og T3

Dom afsagt af Y4-by’s Byret den 12. juli 2022 (SS 3-4503/2014) er anket af T2 og T3, som begge har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har over for begge tiltalte endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet med følgende modifikationer:

•      Forhold 8: Anken frafaldes.

•      Forhold 11: Frifindelse vedrørende 1 stk. (red.model.nr.14.fjernet) 6 tons maskine.

•      Forhold 17 B, 32, 36, 46 og 53: Frifindelse for så vidt angår samtlige (red.model.nr.17.fjernet).

•      Forhold 39: Frifindelse.

Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget tiltalen således:

•      I forhold 6 rettes "(red.model.nr.5.fjernet)" til "(red.model.nr.36.fjernet)".

•      I forhold 7 rettes "(red.model.nr.6.fjernet)" til "(red.model.nr.39.fjernet)".

•      I forhold 9 rettes "(red.model.nr.10.fjernet)" til "(red.model.nr.22.fjernet)" og "til en fastsat værdi af 343.750 kr. inkl. moms" rettes til "til en fastsat værdi af 1.343.750 kr. inkl. moms".

•      Forhold 14 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, T2 som direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og T1 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.13.fjernet), dateret den 25. juni 2008, på 2 stk. betonknusere, til F2-leasning, hvorpå tiltalte og T1 formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.faktura.nr.13.fjernet) med G1-virksomhed og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 15 A rettes "den 1. maj 2007 til den 10. juni 2007" til "den 1. maj 2008 til den 10. juni 2008".

•      Forhold 15 B affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 4. juni 2008 til den 24. juni 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og T4, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, T2 som direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, samt T4 som direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte, T1 og T4 formåede T5, der var direktør og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.15.fjernet), dateret den 16. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til leasingselskabet F2-leasning, og T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.58.fjernet), dateret den 24. juni 2008, til G5-virksomhed på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, hvorpå tiltalte, T1 og T4 formåede personalet i leasingselskabet F2-leasning til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed og af G2-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 27 rettes "dateret henholdsvis den … og 22. maj 2008" til "dateret henholdsvis den … og 27. maj 2008".

•      I forhold 31 rettes "til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms" til "til en fastsat værdi [af] 1.864.375 kr. inkl. moms".

•      I forhold 36 rettes "leasingkontrakt nr. (red.model.nr.30.fjernet)" til "leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.54.fjernet) ", og der tilføjes følgende to maskiner: "(red.model.nr.27.fjernet) (1 stk.)" og "(red.model.nr.27.fjernet) (1 stk.)".

•      Forhold 50 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og T4, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, T2 som direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, samt T4 som direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.49.fjernet), dateret den 18. august 2008, på 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet) samt 1 stk. (red.model.nr.36.fjernet), til G5-virksomhed, og idet tiltalte og T1 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.50.fjernet), dateret den 14. august 2008, til F11-bank, hvorpå tiltalte, T1 og T4 formåede personalet i F11-bank til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.47.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

•      I forhold 51 rettes "til en fastsat værdi af 451.494 kr. inkl. moms" til "til en fastsat værdi af 451.493,75 kr. inkl. moms".

•      Forhold 52 affattes som følge af frifindelsen af T5 således:

"bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,

ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, G1-virksomhed, Y1-adresse i Y2-by og Y3-adresse i Y4-by, i forening med T1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og T4, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, T2 som direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, og T1 som den daglige leder af G1-virksomhed, samt T4 som direktør i og indehaver af G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet T4 udstedte en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.52.fjernet), dateret den 19. september 2007, på bl.a. 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.27.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.20.fjernet), 1 stk. (red.model.nr.29.fjernet) samt 2 stk. (red.model.nr.37.fjernet), til G5-virksomhed, og idet tiltalte og T1 formåede T5, der var direktør i og indehaver af G5-virksomhed, CVR-nr. ...14, til at udstede en fiktiv faktura, nr. (red.faktura.nr.53.fjernet), dateret 19. september 2007, på de samme maskiner, til G18-virksomhed, hvorpå tiltalte, T1 og T4 formåede personalet i G18-virksomhed til at indgå en leasingkontrakt nr. (red.leasingkontrakt.nr.49.fjernet) med G1-virksomhed og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af [5.886.300] kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af G5-virksomhed til G1-virksomhed, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor."

• I forhold 61 rettes "G4-virksomhed, CVR-nr. ...16" til "G4-virksomhed, CVR-nr. ...13".

T2 og T3 har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne.

Anklagemyndigheden har over for T2 desuden påstået skærpelse således, at han straffes med ubetinget fængsel i ikke under 4 år og 6 måneder, og at han indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af den idømte tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har over for T3 endvidere påstået skærpelse således, at han straffes med ubetinget fængsel i ikke under 3 år, og at han indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af den idømte tillægsbøde.

Anklagemyndigheden har for landsretten indtalt følgende tre erstatningskrav over for T2:

•      3.290.365,60 kr. til G12-virksomhed (forhold 27); beløbet er forhøjet i forhold til den i byretten nedlagte påstand.

•      550.000 kr. til G76-virksomhed på vegne af datterselskabet F9-leasing (forhold 35-37).

•      8.385.756,39 til F16-bank (F16-bank) (forhold 48-50), der efter det oplyste er kreditor for kravet efter at leasinggiveren i disse forhold - F11-bank - er fusioneret med F16-bank.

T2 har ikke oplyst sin stillingtagen til kravene, men som følge af hans principale påstand om frifindelse må han anses for at have bestridt at være erstatningspligtig.

De for byretten fremsatte øvrige erstatningskrav er ikke omfattet af ankesagen.

Supplerende sagsoplysninger

Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag.

Landsretten har udarbejdet to kronologiske oversigter over bedrageriforholdene vedrørende henholdsvis G1-virksomhed og G4-virksomhed samt en oversigt over leasede maskiner i G1-virksomhed. Oversigterne er optaget som bilag til dommen.

Anklagemyndigheden har under ankesagen fremlagt et "Hjælpebilag vedr. sagsbehandlingstid", der ligeledes er optaget som bilag til dommen.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne T4, revisor V39, advokat V58, SJ, NK, advokat V81, V4, V5, V85, V71, V80, V46, PF, V86, V84, V13, V49, V87, V88, V1, V2, V3 og T5.

Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne fra hovedforhandlingen, hvortil der henvises.

De i byretten af vidnerne advokat BP, JJ, T4, retsassessor SE, advokat NM, V62, NS (i 2012 i en civil sag anlagt af F1-leasing mod F17-forsikring), V37, V78, V79, V9, V68, V7, V15, V14, V18, V19, V66, V89, V70, V36, V21, V90, V22, V69, V35, V24, V26, V25, V27, V74, V73, V75, V28, NC, V91, V29, V77, V57, V38, V33, V72, V76, V16, V41, V40, V55, V54, V44, V42, V43, V17, V49, V31, V48, V67, V51, V93, V52, V10, V45, V47, V32, V50, V64, V61, V56, V63, V65, V53, V59, V60, V92, V94, V11, V12 og LB afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Personlige oplysninger

T1

Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er tilførsler på T1’s straffeattest for tiden efter den i byrettens dom omtalte udenretlige bødevedtagelse af 1. november 2012.

T1 har efter det oplyste ikke været frihedsberøvet under sagen.

Den i byrettens dom omtalte personundersøgelse fra Kriminalforsorgen er udarbejdet den 1. september 2020. Der er for til brug for ankesagen udarbejdet en supplerende personundersøgelse af 1. maj 2024, hvoraf det bl.a. fremgår, at T1 fortsat er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om en prøvetid.

T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det, der er anført i den supplerende personundersøgelse om hans personlige forhold, stadig er dækkende, herunder i forhold til hans helbredsmæssige tilstand.

T2

Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er tilførsler på T2’s straffeattest.

I forhold til det, der er anført i Y4-by's byret dom af 12. juli 2022 (SS 3-4503/2014), side 512, om T2’s personlige forhold bemærkes, at frihedsberøvelsen af ham rettelig begyndte den 13. oktober 2009.

Den i byrettens dom omtalte personundersøgelse fra Kriminalforsorgen er udarbejdet den 2. november 2020. Det fremgår heraf bl.a., at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om en prøvetid.

Der er ikke indhentet en supplerende personundersøgelse til brug for ankesagen.

T2 har om sine personlige forhold forklaret, at personundersøgelsen var retvisende på daværende tidspunkt. Han bor i den samme lejlighed. Han bor stadig alene. Hans helbred er blevet værre, bl.a. i forhold til hans (red.sygdom.nr.1.fjernet), og hans (red.kropsdel.nr.1.fjernet).

Han er stadig indstillet på at udføre samfundstjeneste.

T3

Anklagemyndigheden har oplyst, at T3 udover den i byrettens dom anførte forstraf er straffet ved:

-       Y4-by's byret dom af 25. oktober 2022 med bøde for overtrædelse af færdselsloven. Forholdet er begået den 12. august 2022 og dermed efter byrettens dom i nærværende sag, hvorfor straffelovens § 89 ikke finder anvendelse.

-       Retten i Y64-by's dom af 8. december 2022 med fængsel i et år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. straffelovens § 21. Forholdet er begået den 8. november 2022 og dermed efter byrettens dom i nærværende sag, hvorfor straffelovens § 89 ikke finder anvendelse.

T3 blev efter det oplyste anholdt den 13. oktober 2009 og løsladt samme dag.

Der blev efter det oplyste ikke udarbejdet en personundersøgelse vedrørende T3 i forbindelse med sagens behandling i byretten. Der er til brug for ankesagen udarbejdet en personundersøgelse af 19. juli 2024, hvoraf det fremgår, at T3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om en prøvetid.

T3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det i personundersøgelsen anførte er korrekt.

LANDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT 

1.                   Skyldspørgsmålet - forhold 1-7, 9-11, 13-20, 22-24, 26-28, 31-39 og 41-55

1.1          Generelt om disse forhold 

1.1.1       Er det bevist, at der er begået bedrageri?

1.1.1.1 Det overordnede spørgsmål

Tiltalen vedrører i alle forholdene bedragerier, der skal være begået ved udstedelse af "fiktiv[e] faktura[er]" vedrørende en række forskellige entreprenørmaskiner mv., således at de tiltalte formåede de pågældende leasingselskaber til at betale leverandøren - G2-virksomhed og i enkelte tilfælde G5-virksomhed - for maskinerne, uagtet at sådanne maskiner aldrig ville blive leveret til G1-virksomhed.

Når der i tiltalen er anvendt udtrykket "fiktiv[e] faktura[er]", må dette således forstås på den måde, at de i fakturaerne omhandlede salg af maskiner var fiktive, da det ifølge tiltalen aldrig havde været hensigten, at sådanne maskiner skulle leveres til G1-virksomhed, og at sådanne maskiner således i realiteten aldrig har eksisteret som genstande for et salg til leasingselskaberne og for en leasing til og anvendelse hos G1-virksomhed.

1.1.1.2 Er de i fakturaerne anførte maskiner produceret og i givet fald hvornår, og er de leveret til Danmark?

Forskelligt fra det ovennævnte overordnede spørgsmål er, om der overhovedet er produceret en maskine med det identifikationsnummer, modelbetegnelse og/eller specifikationer, der måtte være anført i en given faktura, leasingaftale og/eller leverancegodkendelse.

Hermed beslægtet er tilfælde, hvor det kan konstateres, at der faktisk er produceret en maskine med det identifikationsnummer mv., der er anført i en given faktura etc., men hvor maskinen enten er blevet produceret efter tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til G1-virksomhed eller var blevet leveret til en kunde i et andet land og fortsat befandt sig dér på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til G1-virksomhed.

På baggrund af oplysningerne fra maskinproducenter og -importører, herunder vidneforklaringer, lægger landsretten til grund, at der bortset fra nogle få forhold aldrig er blevet produceret en maskine med det identifikationsnummer, den modelbetegnelse og/eller de specifikationer, der er anført i de enkelte fakturaer.

Landsretten finder på samme baggrund også at kunne lægge til grund, at der - med ganske enkelte undtagelser, jf. nedenfor vedrørende de enkelte forhold - fra producenternes side ikke er påført maskinerne andre identifikationsnumre end ét serienummer/stelnummer.

Landsretten finder endvidere at kunne lægge til grund i de forhold, hvor maskiner med de pågældende identifikationsnumre faktisk er produceret, at disse maskiner imidlertid enten først er produceret efter tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til G1-virksomhed eller var blevet leveret til kunder i andre lande og fortsat befandt sig dér på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til G1-virksomhed.

Henset til det meget store antal tilfælde, hvor der på fakturaen er anført en eller flere maskiner, der ikke er produceret eller først blev produceret efter leasingaftalernes indgåelse, eller som var blevet leveret til virksomheder i andre lande og fortsat befandt sig dér, kan der helt ses bort fra den mulighed, at der er tale om fejl ved udarbejdelsen af fakturaerne.

Landsretten tilsidesætter i øvrigt V4’s vidneforklaring for landsretten om, at der er tale om G1-virksomhed’s interne identifikationsnumre, særligt henset til, at der ikke er nogen indbyrdes systematik i numrene, men at de tværtimod i mange tilfælde på påfaldende måde har en lighed med de serienumre/stelnumre, som de respektive producenter påfører deres maskiner.

V4’s forklaring for landsretten om et internt nummersystem hos G1-virksomhed har således fremstået aldeles utroværdig, idet han herom har forklaret bl.a.:

"Det er korrekt, at der blev oprettet et stamkort for alle maskiner, men ikke på værktøj. …

Hans system med ID-numrene fungerede på den måde, at når der kom en ny maskine til selskabet, fandt han på et ID-nummer. Der er "tusindvis af numre på en maskine" af forskellig art. Hvis maskinerne var brugte, var der ikke numre på, idet de var blevet hugget af.

Efterfølgende har vidnet forklaret, at på brugte maskiner kunne numrene være hugget af.

De ID-numre, han gav maskinerne, kunne "være alt muligt". Han fandt på et nummer, der ikke stod på maskinen. Han tjekkede derefter, at ingen af de andre maskiner havde fået et sådant ID-nummer; dette gjorde han ved at gennemgå stamkortene for samtlige selskabets maskiner.

Forespurgt hvordan han i praksis håndterede at gennemse stamkort fra flere hundrede maskiner har vidnet efterfølgende forklaret, at maskinerne kunne have numre fra 1 til 1000."

Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at de af T1 og NK afgivne forklaringer om et internt nummersystem i G1-virksomhed ikke er overensstemmende med V4’s forklaring herom.

Ovennævnte omstændigheder taler med betydelig styrke for, at der har været tale om fiktive maskinsalg, og at der dermed er begået bedrageri.

Der er herudover en række andre omstændigheder, der må inddrages i vurderingen, og som vil blive gennemgået i det følgende.

1.1.1.3 Omfanget af leasede maskiner sammenholdt med omfanget af G1-virksomhed’s entreprisearbejder

De omhandlede leasingaftaler er indgået i perioden fra juli/august 2006 til november 2008. Der blev således indgået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet fakturaværdi af ca. 78 mio. kr. over en periode på ca. 2 år og 4 måneder.

I de sidste ca. fire måneder af perioden, dvs. fra juli til november 2008 - ca. to måneder før anparterne i G1-virksomhed medio januar 2009 blev overdraget til T3’s selskab G60-virksomhed, og ca. tre måneder før G1-virksomhed’s konkurs den 18. februar 2009 - blev der indgået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet fakturaværdi af ca. 28,6 mio. kr., svarende til mere end en tredjedel af det samlede beløb i hele perioden.

Derudover blev der i januar 2008 indgået to aftaler om leasing af it-udstyr til en samlet fakturaværdi af ca. 800.000 kr.

Dette må holdes op imod bl.a., at G1-virksomhed ifølge selskabets årsrapporter havde et bruttoresultat på knap 14 mio. kr. i perioden fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2007 og på knap 36 mio. kr. i perioden fra den 1. maj 2007 til den 30. april 2008. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af fakturaer fremlagt af T1 ("Tillægsekstrakt 12", side 147-253), at G1-virksomhed skal have faktureret G28-virksomhed, nogle gange kaldet "G28-virksomhed", for i alt knap 22 mio. kr. inkl. moms i perioden fra den 31. juli 2006 til den 20. juni 2007. I givet fald synes G28-virksomhed at måtte have udgjort den væsentligste del af bruttoresultatet på knap 14 mio. kr. i regnskabsåret fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2007.

Til sammenligning blev der i regnskabsåret fra den 1. maj 2007 til den 30. april 2008 indgået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet fakturaværdi af ca. 37 mio. kr., dvs. for et beløb, der oversteg bruttoresultatet i samme periode.

De ovenfor anførte beløb på ca. 28,6 mio. kr., ca. 800.000 kr. og ca. 37 mio. kr. udgøres i øvrigt kun af de maskiner, der er omfattet af tiltalen, hvortil kommer et uoplyst beløb vedrørende leasing af maskiner, der ikke er omfattet af tiltalen.

Der foreligger ikke en årsrapport for perioden fra den 1. maj 2008 til den 30. april 2009, idet selskabet gik konkurs inden afslutningen af dette regnskabsår.

Endvidere har T1, T2, NK og V4 alene forklaret i mere generelle vendinger og uden mere præcis tidsfæstning om de entreprisearbejder, som G1-virksomhed angiveligt havde påtaget sig for selskabets kunder, og som var den ene af de to angivne årsager - den anden var maskinudlejning, jf. nedenfor - til, at selskabet leasede maskiner i meget stort omfang. Dette kan dog til dels skyldes, at der er tale om forhold, der ligger langt tilbage i tid.

V4’s forklaring for byretten om, at G1-virksomhed "nok samlet set [har] haft omkring 100 forskellige byggepladser", ses - bortset fra NK’s forklaring - i øvrigt ikke støttet af andre oplysninger i sagen.

Udover nogle entreprisearbejder på Y36-område for G28-virksomhed, jf. også de nævnte fakturaer fra G1-virksomhed til G28-virksomhed, ses der reelt kun at være forklaret mere konkret om følgende opgaver: Asfaltering på en grund på (red.park.nr.1.fjernet) i Y51-by, arbejde med 10-12 lejligheder på Y47-adresse på Y52-by, renovering af "Toldbygningen" på Y29-adresse i Y26-by, arbejder på tre adresser på Y48-adresse i Y25-by og renovering af et kollegium, også i Y25-by. Derudover har NK og V4 i landsretten forklaret om arbejder i butikscentret (red.center.nr.1.fjernet) i Y53-by, hvor G1-virksomhed ifølge V4 har "lavet butikker … til en pris af ½-1 mio. kr. pr. butik", hvilket dog ikke er tidsfæstet eller nærmere præciseret i relation til antallet af butikker.

Vedrørende renovering af "Toldbygningen" på Y29-adresse i Y26-by:

Ifølge T1’s forklaring i byretten fandt renoveringen af "Toldbygningen" i Y26-by sted over 1½-2 år (med forskellige afbræk) fra 2005 til 2006. Dette arbejde kan således allerede af denne årsag ikke have medført behov for leasing af maskiner mv. i 2007 og 2008.

Vedrørende arbejder på Y48-adresse i Y25-by:

T1 har for byretten forklaret, at G1-virksomhed "lavede kloakker, rejste betonvægge og lagde tag", og at der var tale om nybyggerier med "én bygning i nr. 6-8 på 6.000 kvadratmeter og en i nr. 1 på 2.500 kvadratmeter".

NK har for landsretten forklaret, at det vedrørte opførelse af "tre store lagerhaller".

V4 har for byretten forklaret, at han på det tidspunkt, hvor "han valgte, at G1-virksomhed skulle sælges … var han i gang med færdigbygningen af nogle lagerhaller i Y25-by. … Det var et selskab, vidnet startede, og han bad sin bror, NK, stå som stråmand i selskabet."

V4 har for landsretten forklaret, at der skulle "opføres 22 haller på 400-450 kvm. hver. Disse arbejder startede ultimo 2007. Bygherren for disse arbejder var selskabet G27-virksomhed, som han ejede."

Der ses således at være stor forskel på de pågældendes beskrivelser af det nærmere indhold af arbejderne på Y48-adresse i Y25-by. Dertil kommer, at det allerede ifølge de pågældendes egne forklaringer kan lægges til grund, at arbejderne aldrig blev færdiggjort.

Endvidere er der efter V4’s forklaring som nævnt tale om, at den bygherre, der havde antaget G1-virksomhed til at udføre arbejdet, var G27-virksomhed, der ifølge V4 var ejet af ham. T1 har derimod i byretten forklaret, at han "kan ikke huske, hvem der ejede grunden" på Y48-adresse, hvor G1-virksomhed udførte arbejderne, at G27-virksomhed var ejet af hans far, T2, og at han ikke kan huske, hvad dette selskab beskæftigede sig med.

Der er endvidere ikke afgivet forklaringer om G27-virksomhed’s angivelige behov for - enten to, tre, 22 eller et helt fjerde antal - haller i Y25-by, eller i øvrigt om, at selskabet havde økonomisk mulighed for at betale for et sådant byggeri. Desuden er forklaringerne i modstrid med vidnet JJ’s forklaring for byretten om bl.a., at han lånte penge til enten T1, G1-virksomhed eller måske selskabet G77-virksomhed, i alt omkring 8 mio. kr., til dette byggeri.

Vedrørende renovering af et kollegium i Y25-by:

V4 har for landsretten forklaret, at der var tale om "renovering af et kollegium i Y25-by med 240 étværelses-lejligheder, hvor entreprisesummen nok var 1-3 mio. kr." Der var således ifølge denne forklaring alene tale om entreprisearbejder med en ganske begrænset økonomisk værdi.

I nogle forhold taler endvidere selve typen af maskinen imod, at G1-virksomhed skulle have behov for sådanne maskiner i det pågældende omfang.

Dette gør sig gældende bl.a. i forhold til leasingaftalerne om de fem asfaltudlæggere af mærket (red.model.nr.22.fjernet) til en værdi af 1,3-1,5 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., der blev leaset inden for en periode på blot ca. to måneder fra februar 2008 til marts 2008 (forhold 9, 24, 28, 33 og 38). Ifølge forklaringen for byretten af vidnet NP blev der i øvrigt i 2010 solgt blot 10 sådanne maskiner i Danmark til 5-6 aftagere. De fem leasingaftaler blev i den nævnte periode på blot to måneder desuden indgået med fem forskellige leasingselskaber, hvilket i sig selv er påfaldende.

Det gør sig også gældende i forhold til leasingaftalerne om de to materialehåndteringsmaskiner af mærket (red.model.nr.9.fjernet) til en værdi af 2,0-2,25 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., hvor begge blev indgået i samme måned, januar 2008 (forhold 47 og 48). Også disse aftaler blev indgået med to forskellige leasingselskaber, hvilket i sig selv er påfaldende.

Endvidere gør det sig gældende i forhold til leasingaftalerne om de otte "fuld automatisk[e] mørtelværk[er]"/"fuld automatisk[e] betonværk[er]" til en værdi af ca. 1,1-1,8 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., der blev leaset inden for en periode af blot ca. fem måneder fra juli 2007 til december 2007 (forhold 18, 31, 32, 45, 46 og 52), hvoraf tre i øvrigt blev faktureret på den samme dag. De otte maskiner blev i den nævnte periode på blot ca. fem måneder desuden leaset hos fire forskellige leasingselskaber, hvilket i sig selv er påfaldende. Der blev i øvrigt tillige leaset et "fuld automatisk mørtelværk" i oktober 2008 hos et femte leasingselskab (forhold 4).

Det bemærkes i øvrigt, at V4’s forklaring for landsretten vedrørende forhold 1 om, at han "havde en gammel (red.mærke.nr.1.fjernet) i forvejen. Han brugte dele fra den nye maskine til at sætte i den gamle maskine" må tilsidesættes som aldeles utroværdig.

Samlet set finder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at indgåelsen af leasingaftaler om entreprenørmaskiner mv. for ca. 78 mio. kr. - udover de entreprenørmaskiner mv., som G1-virksomhed må formodes reelt at have leaset i samme periode - har haft baggrund i G1-virksomhed’s udførelse af entreprisearbejder.

1.1.1.4 Omfanget af leasede maskiner sammenholdt med G1-virksomhed’s angivelige udlejning heraf

Som anført ovenfor var den anden af de to angivne årsager til, at G1-virksomhed leasede maskiner i så stort et omfang, at selskabet kunne opnå en stor indtægt ved at udleje maskinerne.

Forklaringerne fra T1, T2, NK og V4 om udlejningen af maskiner og omfanget heraf - ifølge V4’s forklaring for landsretten var der tale om 2.000-3.000 udlejningskunder "[o]ver en periode på et par år", uanset i øvrigt at G1-virksomhed ifølge hans forklaring for byretten "annoncerede ikke med udlejning" - har fremstået utroværdige og ses heller ikke at være nærmere understøttet af andre oplysninger eller vidneforklaringer i sagen på nær forklaringen fra revisor V39. V39 ses dog for byretten alene at have forklaret i relation til udlejningsvirksomhed, at der som følge af, at selskabet kun havde én omsætningskonto "ikke umiddelbart skelnes mellem udlejninger, salg og øvrige omsætningsaktiviteter." Først for landsretten har V39 forklaret nærmere herom, men landsretten bemærker, at han for landsretten har forklaret, at G1-virksomhed’s omsætning vedrørende udlejning udgjorde ca. 10 %.

Dertil kommer, at der under sagen kun i meget begrænset omfang er fremkommet lejekontrakter. Dette kan ikke skyldes, at der er tale om materiale, som politiet destruerede i 2022 (jf. nedenfor i punkt 1.1.1.9).

V4 har således for både byretten og landsretten forklaret, at han efter salget af G1-virksomhed til T3 beholdt mapperne med lejekontrakter.

Med hensyn til, hvor mapperne med lejekontrakter blev opbevaret i G1-virksomhed’s levetid, ses V4 for byretten først at have forklaret, at "[u]dlejningsmapperne havde han i G31-virksomhed", jf. forklaringen afgivet i retsmødet den 2. juli 2020 i byrettens sag nr. SS 121144/2018. Han har imidlertid for byretten i strid hermed efterfølgende forklaret, at

"[m]appen var placeret der, hvor hans far havde sin gang", jf. forklaringen afgivet i retsmødet den 25. november 2021 i byrettens sag nr. SS 3-4503/2021.

Begge disse forklaringer er endvidere i modstrid med hans forklaring for landsretten, ifølge hvilken han opbevarede mapperne i "en stor attachemappe, som han hver dag brugte til at transportere mapperne [m]ed lejekontrakter i til og fra arbejde."

For byretten har V4 endvidere forklaret, at han "har været flyttet til Y34-land et stykke tid, og til sidst er mapperne blevet væk i flytterod", jf. hans forklaring afgivet i retsmødet den 2. juli 2020 i byrettens sag nr. SS 1-21144/2018. I retsmødet den 25. november 2021 i byrettens sag nr. SS 3-4503/2014 har han tilsvarende forklaret, at "[u]dlejningsmappen i G1-virksomhed er bortkommet i forbindelse med flytterod."

V4 har for landsretten uddybet dette, idet han har forklaret, at det "er korrekt, at udlejningsmapperne blev væk i forbindelse med, at han flyttede til Y34-land, hvilket han vistnok gjorde omkring 2013. Han startede udlejning af villaer og lejligheder i Y34-land. Han boede på skift i lejlighederne. Mapperne blev væk i forbindelse med en af hans flytninger mellem to af lejlighederne".

Landsretten finder, at V4 også i denne henseende har afgivet en aldeles utroværdig forklaring.

Det forekommer således helt usandsynligt, at V4 i perioden fra oktober 2009, på hvilket tidspunkt bl.a. han selv og hans far var blevet sigtet, og indtil juni 2012, hvor sigtelserne mod ham og hans ene bror, NK, blev opgivet, har været i besiddelse af dokumenter, der kunne understøtte hans og hans familiemedlemmers forklaringer, uden at aflevere dem til politiet. Det bemærkes i øvrigt, at V4’s anden bror, T1, og hans far fortsat var sigtet efter juni 2012.

Landsretten lægger herefter til grund, at der ikke er sket udlejning af maskiner fra G1-virksomhed i et omfang, som helt eller delvist kan have begrundet indgåelsen af leasingaftalerne om entreprenørmaskiner for ca. 78 mio. kr.

1.1.1.5 Hvem har i givet fald indkøbt maskinerne og hvor?

T4 har erkendt, at hans enkeltmandsvirksomhed - G2-virksomhed - ikke har indkøbt og videresolgt de i tiltalen omhandlede maskiner til leasingselskaberne, uagtet at G2-virksomhed over for leasingselskaberne fremstod som sælger og udfærdigede fakturaer på salgene. T4 havde i øvrigt ikke noget fagligt kendskab til entreprenørmaskiner eller handel hermed.

T1 og V4 har i realiteten i vidt omfang bekræftet denne forklaring og har hertil forklaret, at G1-virksomhed - i et i øvrigt ikke nærmere konkretiseret omfang eller tidsrum - købte maskiner hos diverse forhandlere i Y13-land og Y31-land, og at G1-virksomhed via G2-virksomhed (og i enkelte tilfælde via G5-virksomhed) videresolgte dem til leasingselskaberne i et - for leasingselskaberne skjult - sale and lease back-forhold.

Forklaringerne har imidlertid fremstået ukonkrete og utroværdige; forklaringernes ukonkrete indhold kan dog til dels skyldes, at der er tale om forhold, der ligger langt tilbage i tid.

Forklaringerne ses imidlertid heller ikke at være understøttet af fakturaer fra G1-virksomhed til G2-virksomhed (eller G5-virksomhed) om salg af specifikke maskiner, der korresponderer med G2-virksomheds fakturaer (eller G5-virksomhed’s fakturaer) til leasingselskaberne.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter den af politiet/anklagemyndigheden udarbejdede pengestrømsanalyse for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2008

("Ekstra beviser T3", side 10-22), hvis faktuelle indhold ikke er bestridt af de tiltalte, og i øvrigt er i overensstemmelse med T4’s forklaring, kan lægges til grund, at der fra G2-virksomheds bankkonto med sikkerhed er overført i alt ca. 25,7 mio. kr. til G1-virksomhed bankkonti og meget muligt er overført yderligere i alt ca. 29,6 mio. kr. Derudover er der i 2007 foretaget otte kontanthævninger for i alt 2.509.800 kr., hvor teksten på G2-virksomheds konto viser, at der med stor sandsynlighed har været tale om penge bestemt til betaling af G1-virksomhed. Overførslerne/hævningerne er typisk foretaget i nær tidsmæssig sammenhæng med indbetalinger fra leasingselskaberne til G2-virksomheds konto.

Desuden har der ifølge pengestrømsanalysen været to overførsler i september og november 2008 fra G2-virksomheds bankkonto, der ifølge posteringsteksterne vedrører overførsler til G27-virksomhed, på i alt ca. 3,9 mio. kr., i tidsmæssig nær sammenhæng med indbetalinger fra leasingselskaber til G2-virksomheds konto; indbetalingerne ses dog ikke at vedrøre nogen af de i sagen omhandlede forhold.

Der foreligger heller ikke i noget relevant omfang andre oplysninger, der kan understøtte forklaringerne.

Landsretten finder herefter at kunne tilsidesætte forklaringerne.

Landsretten lægger derfor til grund, at der kun i ganske få tilfælde kan være købt maskiner i udlandet, og at leasingaftalerne i givet fald kun i disse tilfælde har vedrørt sådanne maskiner.

1.1.1.6 Maskinerne er ikke fundet

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at leasingselskaberne har udfoldet ganske store bestræbelser på at finde de maskiner, der ifølge leasingkontrakterne var leaset til G1-virksomhed.

Det er forklaret af bl.a. T1 og V4, at maskinerne kan være blevet stjålet bl.a. af V5 eller andre med tilknytning til leasingselskaberne, eller at de er blevet kørt bort af leasingselskabernes repræsentanter under fogedforretningerne, uden at fogeden har fået registreret det. Landsretten finder imidlertid efter bevisførelsen ikke belæg for, at tyverier eller manglende registreringer under fogedforretningerne skulle være årsagen til, at de pågældende maskiner ikke er blevet fundet.

De pågældende har endvidere forklaret, at nogle af G1-virksomhed’s udlejningskunder kan have beholdt maskinerne. Heller ikke dette kan imidlertid forklare, at maskinerne ikke er blevet fundet, jf. ovenfor i afsnit 1.1.1.4 om udlejning af maskiner.

1.1.1.7 De af T1 fremlagte fotos

Landsretten finder ikke at kunne tillægge de af T1 fremlagte fotos ("Fotomappe T1") nogen bevismæssig betydning. Det er således ikke nærmere oplyst, hvornår de er taget, og der ses i vidt omfang at være tale om fotos af de samme maskiner og steder blot taget fra forskellige vinkler.

1.1.1.8 Anlægskartoteket

Revisor V39 har for byretten forklaret, at han førte ét anlægskartotek for de maskiner, som G1-virksomhed ejede, og et andet anlægskartotek for de maskiner, som selskabet leasede. Anlægskartoteket for de leasede maskiner blev imidlertid udarbejdet på baggrund af leasingkontrakterne, og hans kontrol med tilstedeværelsen af de leasede maskiner bestod som udgangspunkt alene i "sammenhold af indgåede leasingforpligtigelser med faktiske betalinger fra G1-virksomhed på disse aftaler samt med sammenhold af forsikringsoversigter." Han foretog dog også fysisk stikprøvekontrol af "større leasingaktiver, herunder af et knuseanlæg og af lastbiler", men han foretog imidlertid ikke i forbindelse hermed kontrol af serienumre.

For landsretten har V39 forklaret bl.a., at han i forbindelse med en lageroptælling den 30. april 2008 "ikke [skulle] foretage kontrol af de leasede maskiner, da disse ikke var selskabets ejendom", men at han dog foretog "en stikprøvekontrol af de leasede maskiner, og han har set nogle af de store maskiner. Han havde ikke planlagt kontrollen heraf fra start, og der var derfor tale om en ad hoc kontrol. Han havde ikke en oversigt over de leasede aktiver med."

På ovennævnte baggrund finder landsretten ikke at kunne tillægge oplysningerne i anlægskartoteket om leasede maskiner nogen bevismæssig vægt.

1.1.1.9 Materiale, der er blevet destrueret af politiet

Ovennævnte vurderinger må dog foretages i lyset af, at politiet i oktober 2022 ved en fejl destruerede en del af det materiale, som blev opbevaret i kosterarkivet, nærmere bestemt koster nr. 104-163 (jf. "Tillægsekstrakt 11", side 220-225), og som efter det oplyste ikke indgik i det materiale, som politiet havde bilageret og udleveret i kopi til forsvarerne.

Det er således muligt, at der i det destruerede materiale har været dokumenter, der kunne støtte de tiltaltes forklaringer.

1.1.1.10 Konklusion

Efter en samlet vurdering finder landsretten det bevist, at der - i det nærmere omfang, der fremgår nedenfor i afsnit 1.4, hvor der vil blive taget stilling til de enkelte forhold - er tale om fiktive salg af maskiner, hvor det således aldrig har været hensigten, at sådanne maskiner skulle leveres til G1-virksomhed, og at sådanne maskiner således i realiteten aldrig har eksisteret som genstand for et salg til leasingselskaberne og for leasing til og anvendelse hos G1-virksomhed.

Den omstændighed, at G1-virksomhed - som også anført ovenfor i afsnit 1.1.1.3 - har været i besiddelse af en række maskiner, herunder leasede maskiner, der ikke er omfattet af tiltalen, kan ikke føre til en anden bedømmelse.

1.1.2       Hvilke beløb er der begået bedrageri for?

Indledningsvis bemærkes, at det efter bevisførelsen, og i øvrigt som ubestridt, kan lægges til grund, at de i samtlige forhold anførte fakturaer er de fakturaer, der har dannet grundlag for de i de samme forhold anførte leasingkontrakter, og at de i forholdene anførte beløb svarer til de i fakturaerne angivne beløb, som blev opkrævet hos og betalt af de pågældende leasingselskaber.

Opgørelsen af det beløb, der i de enkelte forhold i givet fald er begået bedrageri for, må tage udgangspunkt i prisen på de(n) pågældende maskine(r) som anført i fakturaen fra G2-virksomhed (dog fakturaen fra G5-virksomhed for så vidt angår forhold 14, 15 B, 50 og 52), der dannede grundlag for leasingselskabets udbetaling til G2-virksomhed (eller G5-virksomhed).

I de forhold, hvor der i tiltalen alene er medtaget en angivelse af maskinens mærke og model, men ikke af det tilhørende udstyr, som fremgår af fakturaen, findes der imidlertid også at kunne domfældes for det pågældende udstyr, da udstyrets pris indgår i det beløb, der er rejst tiltale for, og da der i tiltalen i øvrigt er henvist til den specifikke faktura, hvori udstyret er anført.

I de tilfælde, hvor leasingselskabet ifølge leasingaftalen eller fakturaen havde betinget sig, at der i udbetalingen til G2-virksomhed (eller G5-virksomhed) skulle foretages modregning med en ekstraordinær ydelse ("førstegangsydelse" eller "depositum"), eller at der forinden udbetaling kunne finde sted var sket effektiv indbetaling af en sådan ydelse til leasingselskabet, kan der imidlertid ikke siges at være begået bedrageri med et beløb svarende til den ekstraordinære ydelse.

Dette må i hvert fald gælde i de tilfælde, hvor leasingselskabet rent faktisk foretog modregning og således kun udbetalte et beløb svarende til maskinens pris med fradrag af den ekstraordinære ydelse, eller hvor der rent faktisk skete effektiv indbetaling af den ekstraordinære ydelse til leasingselskabet, forinden selskabet foretog udbetalingen.

I de tilfælde, hvor der trods aftale herom - af ukendte årsager - ikke blev foretaget modregning med den ekstraordinære ydelse henholdsvis ikke skete effektiv indbetaling af den ekstraordinære ydelse inden udbetalingen, må der dog siges at foreligge bedrageri også i forhold til et beløb svarende til den ekstraordinære ydelse, i det mindste i form af udnyttelse af en vildfarelse.

Med hensyn til de leasingydelser, G1-virksomhed faktisk betalte til leasingselskaberne, finder landsretten, at der er begået bedrageri også for disse beløb, da det afgørende er, at der på tidspunktet for leasingselskabernes udbetalinger var en væsentlig risiko for, at leasingselskaberne ville blive påført et formuetab svarende til hele det udbetalte beløb.

Endelig finder landsretten, at der er begået bedrageri også for så vidt angår den del af udbetalingerne fra leasingselskaberne, der vedrørte moms af maskinernes pris.

1.2                Generelt om T1’s rolle

Som anført af byretten i dommen vedrørende T1, var T1 ikke registreret som direktør i eller i øvrigt som daglig leder af G1-virksomhed i gerningsperioden. Byretten har desuagtet lagt til grund, at T1 i perioden var daglig leder af G1-virksomhed som anført i anklageskriftet.

Vedrørende dette spørgsmål bemærker landsretten følgende:

T2 har for byretten forklaret, at T1 stod for afskedigelser og ansættelser, at T1 stod for byggeopgaverne, og at T1 i alt væsentligt indgik aftaler på G1-virksomhed’s vegne. T2 har endvidere forklaret, at hans to andre sønner havde mere underordnede opgaver i G1-virksomhed.

Det var ifølge samme forklaring også T1, der stod for at knytte T4, der varetog gennemfaktureringen via G2-virksomhed til G1-virksomhed, ligesom det var T1, der stod for overdragelsen af G1-virksomhed til T3 sammen med selskabets advokat. At T1 indtog en ledende rolle, fremgår således klart af T2’s forklaring for byretten.

Herudover har T2 om flere af de enkelte køb af entreprenørmaskiner forklaret, at det var T1, der indkøbte maskinerne eller traf beslutning herom.

V4 har under sin første vidneforklaring for byretten forklaret bl.a., at han ikke havde noget at gøre med G1-virksomhed’s økonomi, og at han ikke havde noget kendskab til G1-virksomhed’s leasingaftaler, fakturaer eller andet skriftligt materiale. Han forklarede derimod ikke, at han skulle have været daglig leder, og han havde ifølge sin daværende forklaring heller ikke administrative opgaver.

Vedrørende salget af G1-virksomhed har V4 forklaret for byretten, at han "rygtevis" havde hørt om salget, men intet om, at han skulle have været en af beslutningstagerne på selskabets eller anpartshaverens vegne i denne forbindelse.

Såvel T2 som V4 har ved genafhøring flere år senere, herunder også i landsretten, afgivet forklaringer, der på afgørende punkter afviger herfra, således at V4 er tillagt en helt afgørende, ledende rolle i G1-virksomhed, og således at T1 efter disse ændrede forklaringer alene har haft en underordnet rolle. Efter disse forklaringer beror det endvidere på en tilfældighed, at V4 ikke medvirkede ved underskrivelsen i januar 2009 af den aftale, hvorved G1-virksomhed blev overdraget til det af T3 kontrollerede selskab.

T3 har for byretten forklaret bl.a., at han i forbindelse med købet af G1-virksomhed havde forbindelse med T1, men ikke med T2. Han betalte den kontante del af købesummen til enten T1 eller T2.

For landsretten har T3 forklaret, at T1 for ham fremstod som den daglige leder, herunder i forbindelse med hans køb af selskabet.

Den i byretten medtiltalte T4 har for byretten forklaret, at T1 var den, der bestemte i G1-virksomhed, og at det var T1, der var hans oprindelige kontakt til G1-virksomhed. Det fremgår ligeledes af T4’s forklaring for byretten, at T1 repræsenterede G1-virksomhed ved indgåelse af leasingaftaler, selvom T2 skrev under, og at T1 var en slags byggepladsleder, men også den, der traf beslutning både om afskedigelser og ansættelser og om de enkelte leasingaftaler. Det var også T1, der indgik rammeaftaler med leasingselskaberne. Alle væsentlige informationer om de enkelte aftaler fik T4 fra T1. Endelig har han forklaret, at V4 og NK bl.a. assisterede med byggepladsledelse og kørte lastbiler.      

For landsretten har T4 i det væsentlige vedstået denne forklaring og har særligt forklaret, at hans daglige kontakt var T1.

Hertil kommer, at G1-virksomhed’s revisor, V39, ved indledningen af sit samarbejde med selskabet noterede, at T1 var daglig leder, hvilket han har vedstået og uddybet under sin vidneforklaring.

Ved salget af anparterne i G1-virksomhed stilede selskabets advokat, V81, sin redegørelse om køberselskabet til T1 og T2.

Endvidere har vidnet V1 fra SKAT forklaret, at han ved sin første samtale med T2 den 6. august 2008 noterede, at T2 oplyste, at han drev virksomheden sammen med sin søn T1. Dette er yderligere underbygget af V1’s samtidige notater i den såkaldte logbog.     

T1 er desuden anført som kontaktperson på flere lejekontrakter med betydelige lejeudgifter indgået af G1-virksomhed. 

Når dette sammenholdes med det meget betydelige antal vidner fra et stort antal af G1-virksomhed medkontrahenter, der har forklaret, at T1 var den, man indgik aftaler med, ligesom flere har betegnet ham som daglig leder eller som den, der tog beslutningerne, finder landsretten det bevist, at T1 var daglig leder af G1-virksomhed. 

De af T2 og V4 for landsretten herom afgivne forklaringer tilsidesættes som åbenlyst utroværdige og som afgivet med henblik på at friholde T1 for ansvar, idet bemærkes, at sigtelsen mod V4 blev opgivet allerede i 2012.

Dette understreges særligt af V4’s første vidneforklaring i byretten om, at han kun rygtevis havde hørt om salget af G1-virksomhed over for den senere forklaring om, at han havde en ledende rolle i virksomheden.

Det tiltrædes herefter, at det kan lægges til grund, at T1 i tiltaleperioden var daglig leder af G1-virksomhed i overensstemmelse med det i tiltalen anførte.

For så vidt angår det i tiltalen anførte om, at forholdene er begået i forening og efter fælles aftale med T2 og - på nær forhold 14 - T4, henvises til det herom anførte i afsnit 1.3. 

1.3            Generelt om T2’s rolle

T2 var i gerningsperioden for samtlige forhold registreret som direktør i G1-virksomhed. T2 har for både byretten og landsretten forklaret, at han blev indsat som stråmandsdirektør og ikke havde egentlige direktøropgaver i G1-virksomhed, idet han dog har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt den reelle ledelse i selskabet blev udøvet af T1 eller V4. Som anført i afsnit 1.2 er det imidlertid bevist, at den daglige ledelse reelt blev udøvet af T1, således som også først forklaret af T2.

Det fremgår af sagen, at T2 har underskrevet en lang række dokumenter på vegne af G1-virksomhed, herunder leasingaftaler og leverancegodkendelser. T2 har endvidere underskrevet selvskyldnerkautioner i nogle forhold. T2 har med få undtagelser erkendt at have underskrevet dokumenterne og har herom forklaret bl.a.: 

"T2 blev foreholdt … følgende fra sin forklaring for byretten:

"Når T4 eller T1 forelagde ham et dokument til underskrift, skimmede han i begyndelsen hurtigt papiret igennem, hvorefter han underskrev, men senere underskrev han blot uden gennemlæsning eller anden kontrol af, hvad han underskrev."

Han forklarede hertil, at han kun læste den første leasingaftale, han fik til underskrift. Han læste ikke yderligere leasingaftaler igennem, før han skrev dem under. Han læste også den første leverancegodkendelse, han fik til underskrift, men herefter læste han heller ikke dem, før han skrev dem under. …

Han tjekkede ikke numre i forbindelse med leverancegodkendelser og var heller ikke ude at se maskinerne. …" 

Det fremgår af forklaringerne i sagen, at T2 ved flere lejligheder var til stede, når der skete rundvisninger hos G1-virksomhed af repræsentanter fra leasingselskaberne.

T2 har derudover forklaret, at han så maskiner overalt, når han var på G1-virksomhed’s område, samt at han ikke var i tvivl om, at maskinerne fra leasingaftalerne var der. Landsretten finder under hensyn til det ovenfor anførte og til den betydelige mængde af maskiner, som forholdene vedrører, og henset til det i afsnit 1.1.1.2 anførte om, hvorvidt de pågældende maskiner er produceret etc., at det er ubetænkeligt at tilsidesætte denne forklaring som utroværdig.

Landsretten finder på denne baggrund, at T2 har haft den til domfældelse fornødne tilegnelse i form af i hvert fald sandsynlighedsforsæt i de forhold, hvor han har erkendt at have underskrevet leasingaftaler eller andre dokumenter, der muliggjorde bedragerierne over for leasingselskaberne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 1.4 om de enkelte forhold. Landsretten bemærker herved, at dette efter bevisførelsen kan lægges til grund at være sket i forening og efter fælles aftale med T1 som den daglige leder af G1-virksomhed og - på nær forhold 14 - med T4 som direktør og indehaver af G2-virksomhed.

1.4          De enkelte forhold

Forhold 1

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) af 6. februar 2007 vedrører én "(red.mærke.nr.1.fjernet)" flismaskine med nærmere angivet serienummer, hvilket serienummer tillige er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af T2. Der er endvidere anført et motornummer.

T1 har for byretten forklaret, at T4 sørgede for transport af maskinen og fakturering.

T4 har for byretten derimod forklaret, at han ikke har nærmere kendskab til flismaskinen, der vistnok blev indkøbt af G1-virksomhed ved T1.

For landsretten har T4 forklaret, at det var fra G1-virksomhed, at han fik oplyst det serienummer, der er angivet på fakturaen. 

T1’s forklaring for byretten om levering af maskinen er således i modstrid med den af T4 herom afgivne forklaring.

Vidnet V41 har for byretten forklaret, at en (red.mærke.nr.1.fjernet)-maskine med de i den omtalte faktura indeholdte specifikationer, herunder vedrørende kapacitet, ikke eksisterer. Endvidere er det på fakturaen anførte motornummer heller ikke overensstemmende med vidnets forklaring om opbygningen af (red.mærke.nr.1.fjernet) serienumre for tilsvarende maskiner.     

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 2

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) af 14. juli 2008 vedrører to (red.model.nr.32.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen "serienumre" er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke var involveret i beslutningen om at købe disse teleskoplæssere, og at han ikke ved hvem, der var leverandør. Han vil tro, at det var T4. 

T4 har for byretten derimod forklaret, at han antager, at det var T1, der indkøbte maskinerne. Fakturaens indhold beror på oplysninger fra G1-virksomhed.

Det fremgår af mailkorrespondancen med den Y7-land eksportør af (red.model.nr.32.fjernet), at de i den pågældende faktura og leverancegodkendelse omtalte numre/serienumre, er betegnelsen for maskiner, der er solgt i Y35-land i henholdsvis 2007 og 2008.

Hertil kommer, at vidnet V55 for byretten har forklaret, at de i faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) angivne numre vedrører en anden type teleskoplæsser end angivet, og at hans firma anvender numre til brug for servicering af maskinerne, som er opbygget af to bogstaver og fire tal, og derfor heller ikke passer med de på fakturaen anførte numre.

Vidnet V40 har for byretten forklaret, at hans virksomhed påførte (red.model.nr.32.fjernet) egne, 5-cifrede numre, men at de på faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) anførte numre ikke svarer til de af hans virksomhed benyttede numre.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 3

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.3.fjernet) af 28. august 2008 vedrører én (red.model.nr.3.fjernet) med nærmere angivet identifikationsnummer. Betegnelsen "serienummer" er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at (red.model.nr.3.fjernet) blev købt i Y13-land, og at det var V4, der forhandlede med T4 herom.

T4 har for byretten derimod forklaret, at "Det er T1, der har indkøbt maskinen".  

For landsretten har T1 forklaret, at den i forholdet omhandlede tromle godt kan være købt i Y31-land.  

V4 har for landsretten forklaret, at G1-virksomhed skaffede (red.model.nr.3.fjernet) fra Y13-land.   

Det fremgår af mailkorrespondancen med den Y48-nationalitet fabrikant af (red.model.nr.3.fjernet), at en tromle med det nummer/serienummer, der er anført i den pågældende faktura og leverancegodkendelse vedrørende en sådan tromle, ikke eksisterer. Dette er yderligere uddybet af vidnet V54 i dennes forklaring for byretten, hvoraf endvidere fremgår, at nummeret ser rigtigt ud, men at en tromle med dette nummer ikke eksisterer.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 521.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 597.750 kr.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.

Forhold 4

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.4.fjernet) af 6. oktober 2008 vedrører fem (red.model.nr.45.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre og et "fuldautomatisk mørtelværk G67-virksomhed", ligeledes med angivelse af nummer på såvel "betonværk" som computer. På leverancegodkendelsen, der er underskrevet af T2, er anført "serienummer" og i øvrigt henvist til fakturaen for specifikation.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke ved, hvad der menes med "mørtelværk". I hans verden er det et stort anlæg. G67-virksomhed er et Y48-nationalitet mærke, og G1-virksomhed rådede over materiel af dette mærke, men der var tale om et mindre anlæg.  

Vedrørende de fem (red.model.nr.45.fjernet) fremgår det af den af vidnet V44 for byretten afgivne forklaring, at han ikke er bekendt med de numre, der er anført på fakturaen, og at deres opbygning ikke svarer til den, der benyttes for sådanne maskiner. Dette er i overensstemmelse med vidnets skriftlige oplysninger til politiet. Det fremgår endvidere af vidnets forklaring, at der kun er importeret meget få maskiner af denne type.

Interpol i Y13-land har meddelt, at fabrikanten af (red.model.nr.45.fjernet), har oplyst, at de anførte serienumre ikke svarer til de af virksomheden anvendte.   

Vedrørende det "fuldautomatisk[e] mørtelværk G67-virksomhed" fremgår det af den af vidnet V51 for byretten afgivne forklaring, at der ikke eksisterer et sådant mørtelværk fremstillet af G67-virksomhed. Endvidere har vidnet forklaret, at G67-virksomheds stelnumre er helt anderledes opbygget. Dette er i overensstemmelse med de oplysninger, som vidnet tidligere havde givet til politiet og er yderligere underbygget af de fra Interpol i Y13-land indhentede oplysninger, i henhold til hvilke G67-virksomhed hverken kendte til det i førnævnte faktura angivne nummer på mørtelværket eller computeren. Vidnet har i relation til maskinbeskrivelsen i fakturaen forklaret, at "den angivne løftehøjde på 40 meter er uforståelig, og at slanger normalt vil være på betonpumpen, men ikke på selve værket, der laver materialet.

Det er en helt forkert beskrivelse. Angivelsen af silo og vandtank giver heller ikke mening.

Der er siloer på betonværker, men ikke en vandtank." Den angivne kapacitet på 6-8 m3 pr. time er desuden meget lille.

Landsretten bemærker, at T1 i sin forklaring for byretten alene har omtalt G67-virksomhed som et Y48-nationalitet mærke. Det af forsvaret hævdede, at "G67-virksomhed" er en slags generisk betegnelse for bestemte typer maskiner, der kan være fremstillet af andre virksomheder end G67-virksomhed, er således først fremkommet for landsretten. 

V4 har - for landsretten - forklaret, at han anskaffede mørtelværker fra et smedeværksted i Y54-by i Y13-land. Denne forklaring er ikke understøttet af andre oplysninger, herunder heller ikke forklaringer for byretten.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 718.750 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.965.000 kr.    

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.

Forhold 5

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.5.fjernet) af 31. oktober 2008 vedrører én (red.model.nr.4.fjernet), 25 tons, med identifikationsnummeret (red.identifikationsnummer.nr.1.fjernet). Betegnelsen "serienummer" er anvendt i leverancegodkendelsen, som er underskrevet af T2. 

T1 har for byretten forklaret, at maskinen var indkøbt af T4. 

T4 har derimod for byretten forklaret, at han kun i få tilfælde har indkøbt maskiner selv, ligesom han fik oplysningerne til brug for udfærdigelsen af fakturaen fra G1-virksomhed. Denne forklaring har T4 vedstået for landsretten. 

V4 har for landsretten forklaret, at han indkøbte maskinen i Y31-land. Dette er således i modstrid med såvel den af T4 som den af T1 afgivne forklaring.

Vidnet V42 har for byretten forklaret, at de i førnævnte fakturaer anvendte betegnelser er upræcise. Hun har endvidere bekræftet sin tidligere forklaring til politiet om, at en maskine med nummeret (red.identifikationsnummer.nr.1.fjernet) ganske vist fandtes, men at det dels ikke var en (red.model.nr.4.fjernet), dels befandt maskinen sig ved afhøring af vidnet i 2010 i vidnets virksomhed, G38-virksomhed, og havde ikke været solgt eller udlejet. 

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 562.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 2.250.000 kr.    

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.

Forhold 6

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.6.fjernet) af 11. november 2008 vedrører to (red.model.nr.36.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre. De samme numre er angivet som "S/N" i leasingaftalen, der er underskrevet af T2. Betegnelsen "serienummer" er anvendt i leverancegodkendelsen, der ligeledes er underskrevet af T2. 

T1 har for byretten forklaret, at han ikke ved hvorfra, T4 havde de oplysninger, der fremgår af fakturaen, og at oplysningerne ikke kommer fra ham. 

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om, hvad der skulle stå, fra T1.

V4 har for landsretten forklaret, at han formoder, at T4 skaffede de omhandlede maskiner fra Y13-land.

Vidnet V42 har for byretten forklaret, at betegnelsen (red.model.nr.36.fjernet) blev brugt sideløbende med (red.model.nr.4.fjernet) i en periode, og at en maskine med betegnelsen (red.model.nr.4.fjernet) er solgt i Y13-land eller Y20-land, hvilket er oplyst af fabrikanten. Hertil kommer, at det af vidnet til politiet er oplyst og for byretten vedstået, at en maskine med både betegnelsen (red.model.nr.4.fjernet) og (red.model.nr.36.fjernet) og serienummer (red.serienummer.nr.1.fjernet) er solgt til en køber i Danmark - ikke G2-virksomhed - der på gerningstidspunktet fortsat var i besiddelse af den.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 872.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 3.490.000 kr.

Efter de af T1, V4 og T4 afgivne indbyrdes modstridende forklaringer, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.

Forhold 7

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.7.fjernet) af 26. oktober 2007 vedrører én minilæsser af mærket (red.model.nr.39.fjernet), tre saxlifte af mærket (red.mærke.nr.2.fjernet), én saxlift af mærket (red.mærke.nr.3.fjernet) og én bomlift af mærket (red.mærke.nr.2.fjernet), alle med angivne serienumre.

T2 har underskrevet allongen til leasingaftalen, hvori de pågældende maskiner er anført med "Stelnr./serienr." De enkelte maskiners numre er tilføjet med håndskrift. T2 har forklaret, at det ikke er ham, der har tilføjet numrene.

T4 har for byretten forklaret, at han har udstedt fakturaen, men at oplysningerne hidrører fra G1-virksomhed, og at han ikke har bestilt disse maskiner.

V4 har for landsretten forklaret, at samtlige de omhandlede maskiner er købt i Y31-land.

Vedrørende (red.model.nr.39.fjernet) minilæsseren har vidnet V67 for byretten forklaret, at han godt kan have oplyst til SKAT, at et korrekt serienummer for en sådan minilæsser bestod af fem cifre efterfulgt af en modelbetegnelse. Dette er ikke i overensstemmelse med det på faktura (red.faktura.nr.7.fjernet) anførte serienummer, (red.serienummer.nr.2.fjernet). Endvidere har G2-virksomhed i forhold 54, faktura (red.faktura.nr.55.fjernet), der også vedrører (red.model.nr.39.fjernet) minilæssere, angivet numrene som værende på 10 karakterer.  

Vedrørende saxlifte af mærket (red.mærke.nr.2.fjernet) og en bomlift af mærket (red.mærke.nr.2.fjernet) har Interpol i Y35-land oplyst, at producenten af disse maskiner ikke anvender en nummerering svarende til den på førnævnte faktura angivne.

Vedrørende en saxlift af mærket (red.mærke.nr.3.fjernet) har Interpol i Y15-land oplyst, at producenten af denne maskine ikke kan bekræfte det på førnævnte faktura angivne serienummer. 

Når endvidere henses til de af vidnerne V49 og V43 for byretten afgivne forklaringer, der understøtter, at de på fakturaen angivne serienumre er fiktive, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 9

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.8.fjernet) af 25. februar 2008 vedrører én (red.model.nr.22.fjernet) med nærmere angivet identifikationsnummer betegnet "NR". Betegnelsen "stelnummer" er anvendt i leverancegodkendelsen, som er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at det må være V4 eller T4, der traf beslutning om at anskaffe den. Han har ikke givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen. 

T4 har derimod for byretten forklaret, at det må være T1, der har købt asfaltudlæggeren, og at oplysninger til brug for udfærdigelse af dokumenter er kommet fra G1-virksomhed. T4 har for landsretten vedstået denne forklaring.

V4 har for landsretten forklaret, at asfaltudlæggeren blev købt brugt i Y13-land.

Vidnet NP har for byretten forklaret bl.a., at modelbetegnelsen på faktura (red.faktura.nr.8.fjernet) er forkert, og at det samme gælder de angivne numre på fakturaen. Han har endvidere forklaret, at den angivne pris væsentligt overstiger en normal listepris, at der kun importeres ganske få af disse maskiner, og at det kræver en særlig uddannelse at betjene dem.

Interpol i Y13-land har meddelt, at fabrikken har oplyst, at de på fakturaen anførte serienumre ikke svarer til originalbetegnelserne, og at det ikke for fabrikken er muligt at henføre numrene til noget.

Landsretten bemærker, at der ikke foreligger oplysninger om, at G1-virksomhed rådede over personale, der kunne betjene sådanne maskiner, og de tiltalte har heller ikke forklaret herom.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 10

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.9.fjernet) af 24. april 2008 vedrører fem (red.model.nr.11.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre. På allonge til leasingaftalen underskrevet af T2 er anvendt betegnelsen "Stelnr/serienummer".

T1 har for byretten forklaret, at det må være V4 eller T4, der havde besluttet at indkøbe disse maskiner. Han var overrasket over, at de blev leveret. Han havde ikke medvirket ved udfærdigelse af faktura (red.faktura.nr.9.fjernet).

T4 har derimod for byretten forklaret, at det var T1, der købte disse minigravere, og at der i øvrigt nok var 20 i alt i virksomheden.

V4 har for landsretten forklaret, at G1-virksomhed nok havde ca. 40 minigravere i alt, og at de - billigere end konkurrenterne kunne gøre det - blev lejet ud til forskellige virksomheder. De blev indkøbt i Y31-land.

Vidnet V10 har for byretten forklaret, at der ikke er produceret maskiner med serienumre svarende til de på faktura (red.faktura.nr.9.fjernet) og de relaterede dokumenter anførte. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, som hun i byretten har vedstået. 

Interpol i Y36-land har oplyst, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret maskiner med de anførte serienumre.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 11

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.10.fjernet) af 29. april 2008 vedrører bl.a. én (red.model.nr.12.fjernet) dumper og to (red.model.nr.13.fjernet) 6,5 tons gravere med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen "Stelnr/serienummer" er anvendt i andre dokumenter vedrørende forholdet, som er underskrevet af bl.a. T2.

T1 og T4 har afgivet modstridende forklaringer om hvem, der har indkøbt disse maskiner.

V4 har for landsretten forklaret, at G1-virksomhed købte maskinerne som brugte i Y31-land.

Vidnet V45 har for byretten forklaret, at det på faktura (red.faktura.nr.10.fjernet) anførte serienummer på en (red.model.nr.12.fjernet) dumper er forkert, og at der anvendes en anden systematik.

Interpol i Y35-land har meddelt, at fabrikken, der producerer (red.model.nr.12.fjernet) dumpere, har oplyst, at de på faktura (red.faktura.nr.10.fjernet) anførte numre ikke er fuldstændige og ej heller korrekte.

Interpol i Y36-land har meddelt, at fabrikanten af (red.model.nr.13.fjernet) gravere ikke kunne bekræfte eksistensen af maskiner med de i faktura (red.faktura.nr.10.fjernet) anførte serienumre.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med undtagelse af (red.model.nr.14.fjernet) maskinen, hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 2.250.000 kr.

Forhold 13

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.12.fjernet) af 23. maj 2008 vedrører én betonknuser af mærket (red.model.nr.15.fjernet), med angivet identifikationsnummer. Betegnelsen "Stelnr/serienummer" er anvendt i en allonge til leasingaftalen og leverancegodkendelsen underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at betonknuseren var købt i Y13-land, hvilket han fik oplyst af V4, og at der ikke var numre på. Maskinen blev overladt til T5 til montering af fæste, og den kom ikke tilbage, før G1-virksomhed gik konkurs.

T4 har for byretten forklaret, at han fik oplysningen om stelnummeret fra G1-virksomhed.  

T5 har for byretten forklaret, at han ikke har solgt en (red.model.nr.15.fjernet) til G1-virksomhed.

Vidnet V42 har for byretten forklaret, at en (red.model.nr.15.fjernet) skal have betegnelsen RHC, ikke RHL, og at den på faktura (red.faktura.nr.12.fjernet) angivne nummerkombination heller ikke er korrekt.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 14

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.13.fjernet) af 25. juni 2008 vedrører bl.a. to betonknusere af mærket (red.model.nr.46.fjernet) med angivne identifikationsnumre betegnet "S/N". T2 har underskrevet leasingaftalen og leverancegodkendelsen.

T5 har for byretten forklaret, at det var G1-virksomhed, der selv indkøbte disse maskiner, og at de skulle finansieres. For landsretten har T5 forklaret, at han ikke husker, om G5-virksomhed på tidspunktet for G1-virksomhed’s konkurs havde maskiner fra G1-virksomhed stående til montering af fæster, men at det sagtens kan have været tilfældet.  

Vidnerne V31 og V17 har begge for byretten forklaret, at de ikke var bekendt med, at der reelt var tale om et sale and lease back-arrangement.

V4 har for landsretten forklaret, at disse maskiner blev købt i Y31-land, og at maskinerne blev overladt til T5 til montering af fæste og ikke kom tilbage, før G1-virksomhed blev solgt.

Vidnet V41 har for byretten forklaret, at nummerangivelserne vedrørende (red.model.nr.46.fjernet) på faktura (red.faktura.nr.13.fjernet) er forkerte, at der kun er solgt ganske få (red.model.nr.46.fjernet) i Danmark, og at prisen i fakturaen er meget høj.

Den Y7-landleverandør af (red.model.nr.46.fjernet) har ved mail af 25. marts 2009 til V48 oplyst, at to maskiner med de pågældende serienumre befandt sig i henholdsvis Y17-land og Y65-land.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 15 A

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.14.fjernet) af 4. juni 2008 vedrører fem (red.model.nr.11.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen "serienumre" er anvendt i et bilag til leasingaftalen nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet). T2 har underskrevet leverancegodkendelse og overdragelse vedrørende disse maskiner. Han har ikke kunnet bekræfte at have underskrevet leasingaftalen, men har ikke bestridt at have gjort dette.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.

T4 har for byretten derimod forklaret, at de påførte numre er oplyst af T1.

For landsretten har T1 forklaret, at han vil tro at de anførte numre på fakturaen er G1-virksomhed’s interne identifikationsnumre.  

Vidnet V10 har for byretten forklaret, at maskiner med de angivne numre findes, men at de er solgt i andre lande. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, som hun i byretten har vedstået.

Det er Usandsynligt, at de omhandlede maskiner skulle være videresolgt fra købere i udlandet, herunder i to tilfælde i Y14-land, til en aftager i Danmark. Endvidere må det lægges til grund, at i hvert fald én af maskinerne i marts 2009 fortsat befandt sig i Y13-land. Landsretten finder det endvidere påfaldende, at T1 for landsretten har forklaret, at de på faktura (red.faktura.nr.14.fjernet) anførte numre muligt kan være en del af G1-virksomhed’s interne nummersystem, idet dette i givet fald tilfældigvis svarer nøje til reelt eksisterende numre benyttet af fabrikanten.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen. Vedrørende T2 bemærker landsretten, at han har erkendt at have underskrevet leverancegodkendelsen, hvorfor det ikke kan føre til frifindelse, at han ikke har kunnet bekræfte at have underskrevet leasingaftalen.

Forhold 15 B

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.58.fjernet) af 24. juni 2008 fra G2-virksomhed til G5-virksomhed vedrører én (red.model.nr.46.fjernet) og én (red.model.nr.13.fjernet), begge med anførte identifikationsnumre betegnet "S/N". Fakturaen er omfattet af den under forhold 15 A omtalte leasingaftale nr. (red.leasingkontrakt.nr.14.fjernet).

G5-virksomhed havde forud herfor, den 16. juni 2008, udstedt den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.15.fjernet) til F2-leasning, der omfatter udstyr svarende til det på faktura (red.faktura.nr.58.fjernet) anførte.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har noget nærmere kendskab til disse maskiner eller leasingaftalen.

T4 har derimod for byretten forklaret, at de påførte oplysninger kommer fra T1, herunder at han fik en lang liste fra T1 med serienumre. Denne forklaring har T4 vedstået for landsretten.

T5 har for byretten forklaret, at G5-virksomhed har leveret en (red.model.nr.13.fjernet) gravemaskine, men ikke andet af det på fakturaen anførte. Oplysningerne fik han fra T4.

Interpol i Y36-land har meddelt, at fabrikanten af (red.model.nr.13.fjernet)- gravere har oplyst, at en graver der er solgt til en kunde i Y17-land.

Det fremgår af korrespondance med den Y7-landleverandør af (red.model.nr.46.fjernet), at maskinen med det pågældende serienummer befandt sig i Y17-land i marts 2009.    

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 16

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.16.fjernet) af 16. juli 2007 vedrører én (red.model.nr.11.fjernet) og én (red.model.nr.16.fjernet) 1,8 tons, begge med nærmere angivne serienumre.

T2 har forklaret, at underskriften på leasingaftalen og dateringen ligner hans skrift. Han er i tvivl om, hvorvidt underskriften på leverancegodkendelsen er hans; det er ikke ham, der har påført datoen for underskriften. 

T1 har for byretten forklaret, at G1-virksomhed havde både mingravere og mere end fem gastrucks, men at han ikke har haft noget med "papirgangen" vedrørende de på denne faktura anførte maskiner at gøre.

T4 har derimod for byretten forklaret, at de på fakturaen anførte oplysninger kommer fra T1. For landsretten har T4 forklaret, at han straks videresendte hovedparten af det beløb, han fik fra leasingselskabet, til G1-virksomhed, hvilket var normal fremgangsmåde.

V4 har for landsretten forklaret, at den pågældende gastruck var gammel og købt i Y31-land.

Vidnet V32 har for byretten forklaret, at der efter hendes erindring ikke findes en (red.model.nr.16.fjernet) med den angivne betegnelse 1,8 ton gastruck, da drivmidlet i modellen angives på anden måde, med en bogstavkombination.

Interpol i Y36-land har meddelt, at G79-virksomhed har oplyst, at de aldrig har påført deres produkter det serienummer, der fremgår af fakturaen. Det fremgår endvidere af oplysninger fra den danske importør, at serienumrene på (red.model.nr.16.fjernet) er anderledes opbygget. Endvidere har Interpol i Y36-land meddelt, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret en minigraver med det anførte serienummer.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Henset til T2’s forklaring om underskrifterne på leasingaftalen og leverancegodkendelsen og da der ikke har været bevisførelse om ægtheden af de påførte underskrifter, finder landsretten, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T2 er skyldig.

Tiltalte T2 frifindes derfor.

Forhold 17 A

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.17.fjernet) af 31. august 2006 vedrører én (red.model.nr.16.fjernet) 1,8 tons med et angivet identifikationsnummer. T2 har underskrevet leverancegodkendelsen.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke husker den konkrete truck, og at han ikke har haft noget med indgåelsen af leasingaftalen at gøre. For landsretten har T1 forklaret, at det på fakturaen anførte nummer kan være et hvilket som helst slags nummer.

T4 har derimod for byretten forklaret, at oplysningerne i fakturaen kommer fra T1.

V4 har for landsretten forklaret, at den pågældende truck var gammel og købt i Y13-land for 30-40.000 kr.

Interpol i Y36-land har meddelt, at G79-virksomhed har oplyst, at de aldrig har påført deres produkter det serienummer, der fremgår af fakturaen.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 17 B

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.18.fjernet) af 22. august 2006 vedrører to (red.model.nr.17.fjernet) og tre (red.model.nr.18.fjernet), ét på 4,5 meter og to på 6,0 meter, alt med nærmere angivne stelnumre. Leasingkontrakten er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at G1-virksomhed havde tvangsblandere, men at det må være V4 eller T4, der har truffet beslutning om at anskaffe dem, og at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelsen af fakturaen.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra G1-virksomhed, og at T1 oplyste, at han havde en god aftale med et andet firma vedrørende tvangsblandere og transportbånd.

T1 har for landsretten forklaret, at der ikke er stelnumre på (red.model.nr.17.fjernet) eller transportbånd, og at de på fakturaen anførte numre nok er G1-virksomhed’s interne identifikationsnumre. 

V4 har for landsretten forklaret, at alle de i fakturaen omhandlede maskiner er indkøbt af T4 efter V4’s ønske.

Vidnet V52 har for byretten forklaret, at transportbånd på gerningstidspunktet var forsynet med serienumre, men tvangsblanderne var ikke. Han kan ikke genkende de numre, der er anført på faktura (red.faktura.nr.18.fjernet). Priserne i fakturaen er efter hans opfattelse meget høje. Han har vedstået sin tidligere mailkorrespondance med politiet, hvoraf fremgår, at han "på ingen måde" kan genkende de på fakturaen anførte numre.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen, med undtagelse af de to (red.model.nr.17.fjernet), hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 148.750 kr.

Forhold 18

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.19.fjernet) af 11. juli 2007 vedrører ét "Fuld automatisk mørtelværk" og et "Fuld automatisk betonværk" med nærmere anførte serienumre. Tilbehøret til de to maskiner er identisk opgivet som "Silo og vandtank Mørtelpumpe, slanger, koblinger og vandtilslutning. 6 x 13 meter slange. Løftehøjde 40 meter. 6-8 kubikmeter pr. time". T2 har erkendt at have underskrevet leasingaftalen, men ikke leverancegodkendelsen.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen. Han har endvidere forklaret, at G1-virksomhed har købt i hvert fald et mørtelværk hos G80-virksomhed i Y38-landsdel.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra T1.

T1 har for landsretten forklaret, at han fortalte leasingkreditorerne, hvor maskinerne var. Han kan ikke sige, om de i faktura (red.faktura.nr.19.fjernet) nævnte værker er "G67-virksomhed maskiner eller maskiner af et andet mærke."

T4 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselskabet til G1-virksomhed eller en af selskabets samarbejdspartnere.

V4 har for landsretten forklaret, at de i fakturaen omtalte maskiner blev fremstillet på et værksted i Y54-by i Y13-land.

Vidnet V51 har for byretten forklaret, at det undrer hende, at de to værker er identisk beskrevet, og at beskrivelserne ikke giver mening for hende.

V51 har ved mail af 19. februar 2019 til Y4-by’s Politi redegjort for, hvilke stelnumre G67-virksomhed anvender på deres betonpumper og mørtelværker. Disse numre har ikke samme systematik som de på faktura (red.faktura.nr.19.fjernet) anførte serienumre, idet maskinerne dog ikke på fakturaerne er angivet som værende af mærket G67-virksomhed.

Landsretten bemærker, at i samtlige de forhold - forhold 4, 18, 31, 32, 45, 46 og 52 - hvori bl.a. indgår et "Fuldautomatisk" eller "Fuld automatisk" mørtelværk, er tilbehøret og kapaciteten opgivet helt identisk. Vidnet V51 har for byretten om maskinbeskrivelsen i forhold 4 forklaret, "at den angivne løftehøjde på 40 meter er uforståelig, og at slanger normalt vil være på betonpumpen, men ikke på selve værket, der laver materialet. Det er en helt forkert beskrivelse. Angivelsen af silo og vandtank giver heller ikke mening. Der er siloer på betonværker, men ikke en vandtank". 

Landsretten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at det i faktura (red.faktura.nr.19.fjernet) omtalte "Fuld automatisk[e] mørtelværk" og det i samme faktura omtalte "Fuld automatisk[e] betonværk" ikke eksisterer som genstande for overdragelse til G1-virksomhed.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 19

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.20.fjernet) af 2. maj 2008 vedrører én (red.model.nr.12.fjernet) 9 tons dumper og én "(red.model.nr.20.fjernet)" 8 tons graver med nærmere anførte identifikationsnumre. På leverancegodkendelsen, der er underskrevet af T2, er anført "serienr. eller stel.nr." og identiske numre.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har aftalt anskaffelsen, forhandlet prisen eller givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for leverancegodkendelsen fra T1.

T4 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselskabet til G1-virksomhed eller en af selskabets samarbejdspartnere.

V4 har for landsretten forklaret, at de omtalte maskiner blev købt i Y13-land.

Det fremgår af oplysninger fra 2010 fra den danske importør af (red.model.nr.20.fjernet) gravere, der fremstilles i Y20-land, at en maskine med det i faktura (red.faktura.nr.20.fjernet) anførte serienummer aldrig er blevet produceret.

Vidnet V50, der har fremsendt oplysningerne herom til politiet, har for byretten forklaret, at det på faktura (red.faktura.nr.20.fjernet) anførte serienummer forekommer ham forkert, idet (red.model.nr.20.fjernet)-fabrikanten bogstavmæssigt på det tidspunkt efter vidnets erindring ikke var nået til bogstaverne AG.

For så vidt angår den i fakturaen anførte (red.model.nr.12.fjernet) dumper foreligger de samme oplysninger som anført under forhold 11.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 20

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.21.fjernet) af 30. maj 2008 vedrører én (red.model.nr.15.fjernet) og én (red.model.nr.21.fjernet) for gravemaskiner på 12-19 tons med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen "s/n" og identiske numre er anvendt i leverancegodkendelsen, der er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen. Han har i øvrigt forklaret, at den pågældende (red.model.nr.15.fjernet) uretmæssigt blev fjernet af V5.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra T1.

For landsretten har T1 forklaret, at han fra T5 har fået at vide, at V5 tog mange hydraulikhammere med sig, og at de på fakturaen anførte numre kan være en hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselskabet til G1-virksomhed eller en af selskabets samarbejdspartnere.

V4 har for landsretten forklaret, at de omtalte maskiner blev købt i Y13-land eller Y31-land, og at begge disse maskiner blev kørt til T5 for at få lavet fæster.  

Vidnet V42 har for byretten forklaret, at (red.model.nr.4.fjernet) ikke fremstiller hydraulikhammere med sådanne betegnelser, og at betegnelsen og nummeret på betonknuseren er urigtige. Hun har imidlertid i en mail af 3. september 2009 til V1, SKAT, refereret til "(red.model.nr.4.fjernet) (red.model.nr.21.fjernet)" med angivelse af eksempler på modeller og "s/n"numre. Opbygningen af de af hende angivne eksempler på "s/n"-numre svarer ikke til opbygningen af de i fakturaen angivne numre.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 22

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.22.fjernet) af 17. september 2008 vedrører fire (red.model.nr.32.fjernet) med nærmere angivne identifikationsnumre. I leverancegodkendelsen, der i lighed med leasingaftalen er underskrevet af T2, er anført "serienr. eller stel.nr." og identiske numre. 

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at han selv har påført det håndskrevne på leverancegodkendelsen.

For landsretten har T1 forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører, og at det kan være en hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at han overførte indbetalingen fra leasingselskabet til G1-virksomhed eller en af selskabets samarbejdspartnere, og at alt skete efter instruktion fra T1.

Vidnerne V40 og V55 har for byretten forklaret som anført ovenfor under forhold 2.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 23

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.23.fjernet) af 18. juli 2007 vedrører diverse værktøj af fabrikaterne (red.fabrikant.nr.1.fjernet), (red.fabrikant.nr.2.fjernet) og (red.fabrikant.nr.3.fjernet). Der er ikke anført numre på fakturaen. Til fakturaen knytter sig en leasingaftale, en leveringserklæring og et antal bilag med oversigt over i alt otte containere med angivne serienumre på en del af udstyret. Der er endvidere angivet såkaldte LF-numre i bilag til leasingaftalen udfor nogle, men ikke alle, genstande, idet mindre genstande som værktøj tilsyneladende er undtaget. Leasingaftalen og bilagene hertil fremtræder som underskrevet af T2.

T2 har forklaret, at han er i tvivl om, hvorvidt han har underskrevet leasingaftalen, og han har bestridt at have underskrevet bilagene hertil.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen. Han har set udstyr muligvis svarende til det i containerne, men han kan ikke sige, om udstyret, han har set, nøjagtigt er det i containerne. LF-mærkerne, som er nævnt i bilag til leasingaftalen, er F6-leasing-mærker.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om serienumrene af T1. I relation til "LF-mærkerne" har han forklaret, at mærkernes numre var påført klistermærkerne af leasingselskabet, før mærkerne blev modtaget. Det var ikke på forhånd aftalt hvilket materiel, der skulle have et bestemt LF-nummer. LF-numrene skulle påføres materiel, der ikke i forvejen havde et serienummer eller lignende.

V4 har for landsretten forklaret, at hans VVS-mand og hans elektrikere skulle bruge værktøjet til deres arbejde med vand og el. Desuden "smed" han noget af værktøjet i containere, der blev indrettet med reoler. Det var planen, at containerne med værktøjet skulle lejes ud til entreprenører, der kunne stille dem på deres byggepladser. Der blev udlejet et par containere af 1-1½ måned ad gangen.

Forsikringsselskabet F24-forsikring foretog som forsikrer undersøgelser vedrørende disse værktøjer, og skadeskonsulent V64 rettede i den forbindelse henvendelse til repræsentanter for de virksomheder, hvis produkter fremgår af faktura (red.faktura.nr.23.fjernet) med bilag.

Det fremgår af mail af 12. maj 2009 fra (red.fabrikant.nr.1.fjernet) ved V33 til F24-forsikring, at (red.fabrikant.nr.1.fjernet) ikke kan bekræfte de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for (red.fabrikant.nr.1.fjernet) produkter.

Det fremgår af mail af samme dato fra (red.fabrikant.nr.2.fjernet) ved JK til F24-forsikring, at de af (red.fabrikant.nr.2.fjernet) benyttede serienumre ikke er struktureret på samme måde som de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for (red.fabrikant.nr.2.fjernet) produkter.

Det fremgår af mail af 13. maj 2009 fra (red.fabrikant.nr.3.fjernet) ved JL til F24-forsikring, at en forespørgsel til fabrikkens lager i Y8-land havde bekræftet, at de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for (red.fabrikant.nr.3.fjernet) produkter ikke svarer til virksomhedens serienumre.

Vidnet V66 har i byretten forklaret, at han ved et besøg hos G1-virksomhed på Y36-område har set et antal containere indeholdende værktøj. Om LF-mærker har han forklaret, at disse er leasingselskabets fortløbende nummersystem; det påsættes maskiner, der ikke er forsynet med et serienummer eller et tilsvarende identifikationsnummer. LF-mærker tilsendes maskinleverandøren, der skal påsætte mærkaterne på maskinerne forud for, at der sker levering til leasingtager.     

Allerede fordi det ikke mod T2’s benægtelse kan anses for bevist, at han har underskrevet centrale dokumenter vedrørende leasingaftalen, ligesom der ikke har været bevisførelse om, hvorvidt han har underskrevet selve aftalen, finder landsretten det ikke bevist, at T2 er skyldig i dette forhold. T2 frifindes derfor.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægges det til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 92.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 845.000 kr.    

Tre voterende udtaler herefter:

Vi finder efter den af T4 afgivne forklaring og efter de oplysninger om den manglende overensstemmelse mellem de identifikationsnumre, der er oplyst fra fabrikanter/importører af det på fakturaen og bilagene hertil omhandlede værktøj, at det er bevist, at fakturaen er fiktiv og ikke udtryk for nogen reel leverance. Af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde vedrørende T1 stemmer vi for at finde T1 skyldig, dog alene for så vidt angår 845.000 kr.

De øvrige tre voterende udtaler:

Faktura (red.faktura.nr.23.fjernet) omfatter efter indholdet af de tilhørende bilag såvel i alt otte containere som værktøj. Efter vidnet V66’s forklaring for byretten lægger vi til grund, at der på G1-virksomhed’s område på Y36-område faktisk befandt sig flere containere indeholdende værktøj. Uanset det oplyste om identifikationsnumre, jf. ovenfor, finder vi herefter, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fuldt fornødne sikkerhed er bevist, at T1 er skyldig. Vi stemmer derfor for at frifinde T1. 

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes T1, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt.

Forhold 24

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.24.fjernet) af 12. marts 2008 vedrører én (red.model.nr.22.fjernet) og to minitraktorer, alt med nærmere angivne numre. Leasingaftale samt leveringserklæring med tilsvarende numre, heri betegnet "stelnr.", er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har ikke udtalt sig herom.

V4 har for landsretten forklaret, at maskinerne blev købt i henholdsvis Y13-land og Y31-land.    

Interpol i Y13-land har vedrørende (red.model.nr.22.fjernet) meddelt, at fabrikken har oplyst, at de på fakturaen anførte serienumre ikke svarer til originalbetegnelserne, og at det ikke for fabrikken er muligt at henføre numrene til noget.

V67 har som repræsentant for (red.hjemmeside.nr.4.fjernet), der havde eneimport af minitraktorer, i september 2009 oplyst over for SKAT v/V1, at han ikke kunne bekræfte rigtigheden af de på faktura (red.faktura.nr.24.fjernet) anførte numre for sådanne traktorer.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 26

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.26.fjernet) af 18. juli 2008 vedrører én (red.model.nr.24.fjernet), én (red.model.nr.20.fjernet) og én (red.model.nr.28.fjernet) med nærmere angivne numre. Leasingaftale og leveringserklæring, sidstnævnte med betegnelsen "Stel Nr.", er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har ikke for byretten udtalt sig herom, men har for landsretten forklaret, at oplysningerne om numrene altid kom fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være "hvilken som helst slags numre".

Vidnet V50 har for byretten forklaret, at det i faktura (red.faktura.nr.26.fjernet) angivne serienummer for en (red.model.nr.20.fjernet) gravemaskine er forkert. Dette fremgår ligeledes af oplysninger fra fabrikken i Y20-land, som er videresendt til Y4-by’s Politi af V50 ved mail af 26. januar 2010.

Interpol i Y13-land har vedrørende (red.model.nr.24.fjernet) meddelt, at det Y48-nationalitet firma G81-virksomhed i relation til det på fakturaen anførte nummer har oplyst bl.a., at "serienumrene for disse typer maskiner skulle være helt anderledes."

Vidnet V61 har for byretten forklaret vedrørende (red.model.nr.24.fjernet) bl.a., at disse maskiners serienumre er opbygget på en anden måde end den, som nummeret på fakturaen er opbygget på, og skulle bl.a. begynde med "80", at prisen på fakturaen overstiger markedsprisen med flere hundredetusinde kroner, og at det samlede salg af (red.model.nr.24.fjernet) i Danmark i årene 2007-2014 var 10-12 enheder.

Vidnet V55 har for byretten forklaret, at det i faktura (red.faktura.nr.26.fjernet) angivne nummer vedrører en anden type teleskoplæsser end model (red.model.nr.2.fjernet), og at maskinen med det pågældende serienummer er solgt i Y35-land. Dette fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den Y7-landeksportør til (red.model.nr.32.fjernet) i Y19-land.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 27

De i anklageskriftet omtalte fakturaer (red.faktura.nr.27.fjernet) af 15. maj 2008 og (red.faktura.nr.28.fjernet) af 27. maj 2008 vedrører i alt 10 (red.model.nr.11.fjernet) med nærmere angivne numre. Leasingaftaler og leverancegodkendelser uden angivelse af numre er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen. Han havde et anspændt forhold til G12-virksomhed og havde ikke kontakt med dem.  

T4 har for byretten forklaret, at de angivne identifikationsnumre kommer fra G1-virksomhed, og at T1 repræsenterede G1-virksomhed over for G12-virksomhed. 

T1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være "hvilken som helst slags numre".

T4 har for landsretten forklaret, at de beløb, der blev betalt af leasingselskaberne, blev overført til G1-virksomhed eller selskabets samarbejdspartnere.   

Vidnet V10 har for byretten forklaret, at (red.model.nr.11.fjernet) med de i fakturaerne (red.faktura.nr.27.fjernet) og (red.faktura.nr.28.fjernet) angivne numre ikke er blevet produceret. Der henvises i øvrigt til vidnets forklaring ad forhold 10.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 28

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.29.fjernet) af 7. marts 2008 vedrører én (red.model.nr.22.fjernet) med nærmere angivet nummer. Leasingaftalen og leverancegodkendelsen er underskrevet af T2. Ingen af disse dokumenter er påført et nummer.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være "hvilken som helst slags numre".

T4’s forklaring for landsretten må forstås således, at han ud fra kontoudtoget for G2-virksomheds bankkonto kan se, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev overført dels til G1-virksomhed, dels til "G4-virksomhed".

Vidnet NP har for byretten forklaret, at nummeret og modelbetegnelsen på faktura (red.faktura.nr.29.fjernet) er forkert.

Vedrørende oplysninger fra Interpol i Y13-land henvises til det under forhold 9 anførte.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 150.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.350.000 kr.    

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor.

Forhold 31

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.32.fjernet) af 31. august 2007 vedrører én (red.model.nr.27.fjernet), ét mobilt blandetårn og ét "Fuldautomatisk mørtelværk" med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale og leveringsgodkendelser, sidstnævnte med påførte serienumre er underskrevet med navnet T2. T2 har i sin forklaring for byretten bestridt at have skrevet under.      

T1 har for byretten forklaret, at han tror G1-virksomhed har haft tre sådanne anlæg. Han har hverken været til stede under leveringen af anlægget eller kontrolleret serienummeret. Han vidste, at der var en mulighed for, at anlæggene var leasede. De blev brugt på flere byggepladser, herunder på Y36-område, til at sprøjte gips på. Det var Y48-nationalitet medarbejdere, der betjente dem. Han har ikke indstillet til anskaffelsen af maskinerne. Det er V4, der har truffet beslutningen. Han har ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.  

T4 har derimod for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra T1.

T1 har for landsretten forklaret, at de på fakturaen anførte numre godt kan være andet end serienumre. Han ved ikke præcist, hvad et "mobilt blandetårn" eller et "fuldautomatisk mørtelværk" er.

T4 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev overført til G1-virksomhed.

V4 har for landsretten forklaret, at det i fakturaen omhandlede mørtelværk var fremstillet i Y13-land.

Vidnet V51 har for byretten forklaret, at serienumrene og det på fakturaen anførte tilbehør til mørtelværket ikke siger hende noget.

Vidnet V56 har for byretten vedrørende den på fakturaen anførte (red.model.nr.27.fjernet) forklaret, at angivelsen i fakturaen ikke siger ham noget, da der ikke anvendes de sædvanlige, korrekte faglige termer. Prisen på maskinen er voldsom. Det angivne udstyr til blandetårnet giver i sin helhed ikke mening for vidnet. Han har endvidere vedstået sin mail af 2. februar 2010 til Y4-by’s Politi, hvoraf fremgår, at et serienummer på en (red.model.nr.27.fjernet) er anderledes opbygget end det på fakturaen angivne.

Vedrørende det i faktura (red.faktura.nr.32.fjernet) omtalte "Fuldautomatisk[e] mørtelværk" henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte. Det tilføjes, at T1 for byretten i sin forklaring vedrørende forhold 18 ikke gav udtryk for tvivl om, hvad et "fuldautomatisk mørtelværk" er, og forklarede, at han havde set flere forskellige mørtelværker, herunder også på G1-virksomhed’s område på Y36-område.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at tiltalte T1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Mod T2’s benægtelse af at have skrevet leasingaftalen og leveringsgodkendelsen under og da der ikke har været bevisførelse om ægtheden af de påførte underskrifter, finder landsretten det ikke bevist, at T2 er skyldig. 

Tiltalte T2 frifindes herefter.

Forhold 32 

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.32.fjernet) af 20. december 2007 vedrører bl.a. ét "Fuldautomatisk mørtelværk", tre (red.model.nr.18.fjernet) på 4,5 meter samt to (red.model.nr.18.fjernet) på 6 meter med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale og leveringsgodkendelse uden angivelse af numre er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører; "det kan være hvilken som helst slags numre."

T4 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev overført til G1-virksomhed.

Vidnet V52 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B anførte for så vidt angår (red.model.nr.18.fjernet).    

Vidnet V51 har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forklaring i forhold 31.

Vedrørende det i faktura (red.faktura.nr.32.fjernet) omtalte "Fuldautomatisk[e] mørtelværk" henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 281.250 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.124.500 kr., når prisen for seks (red.model.nr.17.fjernet) fratrækkes.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor, og med undtagelse af de seks (red.model.nr.17.fjernet), hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 1.124.500 kr.

Forhold 33

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.33.fjernet) af 25. februar 2008 vedrører én (red.model.nr.22.fjernet) med nærmere angivet identifikationsnummer. Leasingaftale med tilsvarende nummer er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at han ikke med sikkerhed kan sige, hvem der har oplyst serienumre til leasingselskabet. Han har vedstået sin forklaring til politirapport af 25. november 2009 om, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra T1. Han har i byretten endvidere forklaret, at han ikke havde nærmere erindring om udtalelsen til politiet. 

T1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrører; "det kan være hvilken som helst slags nummer."

T4 har for landsretten forklaret, at de beløb, der blev betalt af leasingselskaberne, blev overført til en af G1-virksomhed’s samarbejdspartnere.

Vidnet NP har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forklaring vedrørende forhold 28.

Vedrørende oplysninger fra Interpol i Y13-land henvises til det under forhold 9 anførte.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 251.250 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.248.750 kr.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor.

Forhold 34

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.34.fjernet) af 15. juli 2008 vedrører én (red.model.nr.28.fjernet) med nærmere angivet nummer. Leasingaftale med uden angivelse af nummer er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har været til stede ved leveringen af denne (red.model.nr.32.fjernet) teleskoplæsser. Han er heller ikke blevet bekendt med modtagelsen af netop denne (red.model.nr.2.fjernet).

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed. Han har endvidere vedstået sin forklaring til politirapport af 25. november 2009 om, at han sandsynligvis havde fået oplysningerne til brug for fakturaen fra T1. 

Vidnet V55 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.

Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den Y7-landeksportør til (red.model.nr.32.fjernet) i Y19-land, at den konkrete maskine er solgt i Y34-land.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 35

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.35.fjernet) af 19. september 2006 vedrører én (red.model.nr.29.fjernet) med angivet stelnummer. Leasingaftale og kautionserklæring uden angivelse af nummer er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra T1.

T1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrører, og at det kan være hvilken som helst slags nummer.

T4 har for landsretten om dette forhold forklaret:

"Vedrørende forhold 35 blev vidnet foreholdt fra sin forklaring for byretten:

"Fakturaen er udfyldt efter oplysninger fra T1."

Vidnet forklarede hertil, at han vil gå ud fra, at dette også omfattede det stelnummer, der er anført i fakturaen."

V4 har for landsretten forklaret, at det var en Y48-nationalitet entreprenør, der opførte butikker, der lejede den i dette forhold omhandlede stenlæggervogn. I 2008 befandt stenlæggervognene sig på Y36-område, efter at de Y55-nationalitet og Y48-nationalitet entreprenører var færdige med at leje dem. Stenlæggervognene stod dér, da G1-virksomhed blev solgt.

Interpol i Y13-land har meddelt, at den Y48-nationalitet producent har oplyst bl.a.: "De oplyste typebetegnelser er åbenbart falske. De skulle rigtigt lyde på (red.typebetegnelse.nr.1.fjernet). Det er ikke muligt at henføre de anførte serienumre til noget."

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 36

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.36.fjernet) af 9. juli 2007 vedrører bl.a. én (red.model.nr.27.fjernet), ét mobilt blandetårn, tre (red.model.nr.18.fjernet) på 4,5 meter med nærmere angivne numre og tre (red.model.nr.18.fjernet) på 6 meter uden angivelse af numre. Leasingaftale uden angivelse af numre er underskrevet af T2. 

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

Vedrørende den i fakturaen omtalte (red.model.nr.27.fjernet) og blandetårnet henvises til det under forhold 31 anførte.

Vidnet V52 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B anførte for så vidt angår (red.model.nr.18.fjernet).

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen med undtagelse af de ni (red.model.nr.17.fjernet), hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom.

Landsretten finder således, at der også kan ske domfældelse i relation til (red.model.nr.27.fjernet) pumpestationen og det mobile blandetårn, da tiltalen er berigtiget under ankesagen til også at omfatte disse to maskiner. Det bemærkes i den forbindelse, at der i tiltalen er udtrykkeligt henvist til den specifikke faktura, hvori disse maskiner er nævnt, jf. i øvrigt retsplejelovens § 883, stk. 4, 2. og 3. pkt. Der domfældes dog alene for det i tiltalen anførte beløb på 553.875 kr., uanset at den samlede pris for (red.model.nr.27.fjernet) pumpestationen, det mobile blandetårn og de seks (red.model.nr.18.fjernet) udgør 573.000 kr.

Forhold 37

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.37.fjernet) af 10. august 2007 vedrører to (red.model.nr.11.fjernet) med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale uden angivelse af serienumre er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har ikke for byretten udtalt sig om, hvorfra han har fået oplysningerne til fakturaen.

T1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være en hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb formentlig blev overført til G1-virksomhed.

Vidnet V10 har for byretten forklaret, at de i fakturaen omhandlede minigravere ikke er blevet produceret. Der henvises i øvrigt til vidnets forklaring ad forhold 10.

Herefter, og med henvisning til T4’s forklaring for landsretten som anført under forhold 26 om, at oplysningerne om numrene til brug for udfærdigelse af fakturaer altid kom fra G1-virksomhed, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 38

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.38.fjernet) af 29. februar 2008 vedrører én (red.model.nr.22.fjernet) og to minitraktorer med nærmere angivne numre. Leasingaftale uden angivelse af numre er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører; det kan være hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb formentlig er overdraget til en af G1-virksomhed’s samarbejdspartnere.

Vidnet NP har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forklaring vedrørende forhold 9.

Der henvises til det under forhold 24 anførte vedrørende oplysninger fra Interpol i Y13-land om (red.model.nr.22.fjernet) og den af vidnet V67 afgivne forklaring om minitraktorer.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 39

Forhold 39 er ikke omfattet af ankesagen vedrørende T1.

I ankesagen vedrørende T2 har anklagemyndigheden endeligt påstået frifindelse.

Da der ikke findes at være ført det til domfældelse fornødne bevis, frifindes tiltalte T2.

Forhold 41

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.41.fjernet) af 22. februar 2008 vedrører én (red.model.nr.31.fjernet), årgang 2005, med nærmere angivet nummer bestående af tre bogstaver, (red.betegnelse.nr.5.fjernet), og 8 cifre. Leasingaftale med identisk nummer er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at det anførte nummer kan være hvilken som helst slags nummer.

T4 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, om nummeret angivet i fakturaen er et serienummer eller et stelnummer.

V4 har for landsretten forklaret, at han husker denne truck, der var meget kraftig og kunne løfte 20 fods containere. Han anskaffede den til anvendelse på Y36-område, hvor G1-virksomhed havde 300 containere.

Vidnet V63 har for byretten forklaret, at (red.model.nr.31.fjernet) serienummersystem for producerede maskiner består af et "T" efterfulgt af fem ciffertal, et punktum og fire yderligere ciffertal.

Det fremgår endvidere af mail af 22. september 2009 fra (red.model.nr.31.fjernet), Y19-land, til V63, at trucks med betegnelsen (red.betegnelse.nr.5.fjernet) blev fremstillet af virksomheden i slutningen af 1980’erne, eventuelt i begyndelsen af 1990’erne.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægges det til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 75.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 675.000 kr.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.

Forhold 42

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.42.fjernet) af 31. juli 2008 vedrører to (red.model.nr.28.fjernet)e med nærmere angivne numre. Leasingaftale uden angivelse af numre er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

T1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at det beløb, der blev modtaget fra leasingselskabet, formentlig blev delt mellem G1-virksomhed og "G4-virksomhed", fordi "de hver havde leveret en maskine."

Vidnet V55 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.

Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den Y7-landeksportør til (red.model.nr.32.fjernet) i Y19-land, at maskinerne med de pågældende serienumre er solgt i henholdsvis Y10-land og Y39-land.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 43

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.43.fjernet) af 4. juni 2008 vedrører én (red.model.nr.15.fjernet) med nærmere angivet nummer. Leasingaftale med identisk nummer samt leverancegodkendelse er underskrevet af T2. 

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen. Endvidere har han forklaret, at det på fakturaen anførte nummer med stor sandsynlighed er et internt nummer i G1-virksomhed.

T4 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra G1-virksomhed.

Vidnet V42 har for byretten om dette forhold forklaret i overensstemmelse med det under forhold 13 forklarede vedrørende (red.model.nr.15.fjernet).

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 44

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.44.fjernet) af 26. juni 2008 vedrører én (red.model.nr.32.fjernet) teleskoplæsser "(red.model.nr.32.fjernet)" med nærmere angivet identifikationsnummer. Leasingaftale samt leverancegodkendelse, begge med identisk nummer påført, er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke kender til den pågældende teleskoplæsser og ikke ved, hvordan den ser ud. Han mener, at der kan være forvirring omkring betegnelsen, da der enten må være tale om en lift eller en teleskoplæsser.

T4 har for byretten forklaret, at T1 selv havde kontakten til leasingselskabet.

For landsretten har T1 forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrører; det kan være et hvilken som helst slags nummer.

For landsretten har T4 forklaret, at pengene fra leasingselskabet formentlig blev overført til G1-virksomhed eller G1-virksomhed’s samarbejdspartnere, men at han ikke kan huske nærmere om de pågældende hævninger.

Vidnet V55 har i byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.

Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den Y7-landeksportør til (red.model.nr.32.fjernet) i Y19-land, at maskinen med det pågældende serienummer er solgt i Y37-land. 

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 45

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.45.fjernet) 11. juli 2007 vedrører et "Fuldautomatisk Mørtelværk" med angivet serienummer. Leasingaftale uden serienummer, men med henvisning til faktura, er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om serienumrene af T1.

T1 har for landsretten forklaret, at han ikke er sikker på, om der er tale om et mørtelværk eller et betonværk. Man kan ikke se, om det pågældende værk er af mærket "G67-virksomhed".

Han ved ikke, hvad de på fakturaen anførte numre vedrører; det kan være hvilken som helst slags numre.

T4 har for landsretten forklaret, at han fik nummeret fra G1-virksomhed, og har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om han i dette forhold fandt detaljer om mørtelværket på internettet. Det er muligt, at han også kopierede teksten fra en tidligere faktura. Han søgte i nogle tilfælde efter detaljer på internettet vedrørende maskinerne til fakturaen, således at der var så mange detaljer som muligt på fakturaerne for at få kontrakten gennemført med leasingselskabet.

V4 har for landsretten henvist til sin forklaring vedrørende andre mørtelværker. 

Vidnet V51 har for byretten forklaret, at hun ikke har kendskab til fuldautomatiske mørtelværker. Hun har endvidere henvist til sin forklaring ad øvrige forhold.

Vedrørende det i faktura (red.faktura.nr.45.fjernet) omtalte "Fuldautomatisk[e] Mørtelværk" henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 46

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.46.fjernet) af 28. december 2007 vedrører bl.a. et "Fuldautomatisk Mørtelværk" med angivet serienummer. Tilbehøret til mørtelværket er beskrevet i det væsentlige som i forhold 45. Fakturaen vedrører endvidere tre stk. (red.model.nr.18.fjernet) 4,5 meter og to stk. 6 meter, alt med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale uden angivelse af serienummer, men med henvisning til faktura samt selvskyldnerkaution og leveringserklæring, er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet T4 oplysninger til brug for fakturaen. Han har set maskinerne, og de har været registreret i G1-virksomhed’s udlejningssystem.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen af T1.

T1 har for landsretten forklaret, at det omhandlede "Fuldautomatisk[e] Mørtelværk" lige så godt kan være et betonværk. Det er ikke nødvendigvis et værk af mærket G67-virksomhed. Man kan godt sammensætte et mørtel- eller betonværk af elementer fra flere forskellige producenter. Han ved ikke, hvad de anførte numre vedrører; det kan være hvilken som helst slags numre.

V4 har for landsretten henvist til sin forklaring vedrørende andre mørtelværker.

Vidnet V51 har for byretten henvist til sin forklaring ad øvrige forhold.

Vidnet V52 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B forklarede vedrørende (red.model.nr.18.fjernet).

Vedrørende det i faktura (red.faktura.nr.46.fjernet) omtalte "Fuldautomatisk[e] Mørtelværk" henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med undtagelse af de seks tvangsblandere, hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 1.406.250 kr.

Forhold 47

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.59.fjernet) af 22. januar 2008 vedrører en (red.model.nr.9.fjernet) materialehåndteringsmaskine model (red.model.nr.9.fjernet) med angivet serienummer. Dette har ti cifre og slutter med (red.serienummer.nr.6.fjernet).  Leasingaftale med identisk serienummer samt selvskyldnerkaution er underskrevet af T2.

T1 har for byretten forklaret, at han har set 2-3 (red.model.nr.9.fjernet) materialehåndteringsmaskiner. Han har set id-numre på alle (red.model.nr.9.fjernet) maskinerne, fordi han selv har siddet i dem. De har i hvert fald været forsynet med G1-virksomhed’s eget id-nummer. Han har ikke kontrolleret serienumre, men de har været kontrolleret til brug for udlejningssystemet.

T4 har for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen af T1.

T1 har for landsretten forklaret, at det anførte nummer kan være et hvilken som helst slags nummer.

Vidnet V65 har for byretten forklaret, at han kan vedstå sin mailkorrespondance af 26. januar 2010 med Y4-by’s Politi. Heraf fremgår, at (red.model.nr.9.fjernet)’ serienumre er opbygget anderledes end angivet på faktura (red.faktura.nr.59.fjernet). Endvidere er en maskine med endetallet (red.serienummer.nr.6.fjernet) solgt i Y56-land.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 48

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.47.fjernet) af 31. januar 2008 vedrører en (red.model.nr.9.fjernet) materialehåndteringsmaskine model (red.model.nr.9.fjernet) med angivet serienummer, der slutter med (red.serienummer.nr.7.fjernet). Leasingaftale med identisk serienummer er underskrevet af T2. T1 er anført som kontaktperson på leasingaftalen.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har kontrolleret et serienummer, men er sikker på, at andre har tjekket et eventuelt id-nummer og påsat G1-virksomhed’s id-nummer.

Han har ikke givet T4 oplysninger til brug for fakturaen.

T4 har derimod for byretten forklaret, at han fik prisoplysninger fra T1. Han kan ikke huske, hvor han har fået fakturaoplysningerne fra.

T1 har for landsretten forklaret, at det er ikke ham, der har anført hans navn som kontaktperson på leasingkontrakten.

Vidnet V65 har for byretten forklaret, at han har solgt en (red.model.nr.9.fjernet) materialehåndteringsmaskine til en repræsentant for G1-virksomhed, samt at nummeret på den maskine, han solgte, vistnok sluttede med cifrene (red.serienummer.nr.7.fjernet).

Landsretten finder det herefter ikke bevist, at den i faktura (red.faktura.nr.47.fjernet) omhandlede (red.model.nr.9.fjernet) materialehåndteringsmaskine ikke er overdraget til G1-virksomhed, eller at fakturaen i øvrigt er fiktiv.

De tiltalte T1 og T2 frifindes herefter.   

Forhold 49

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.48.fjernet) af 2. juli 2008 vedrører bl.a. én (red.model.nr.34.fjernet) og én (red.model.nr.24.fjernet), begge med nærmere angivne identifikationsnumre.

I leasingaftalen, der er underskrevet af T2, er T1 anført som kontaktperson. (red.model.nr.24.fjernet), men ikke (red.model.nr.34.fjernet), er anført i aftalen, der ikke er påført identifikationsnumre. Leasingaftalen henviser imidlertid til en ordrebekræftelse, hvor (red.model.nr.34.fjernet) er nævnt, men hvor der heller ikke er påført identifikationsnumre. Den i leasingaftalen anførte anskaffelsessum er identisk med totalbeløbet på ordrebekræftelsen. Der ses ikke at foreligge en leveringsgodkendelse.

T2 har for landsretten forklaret bl.a., at "G1-virksomhed havde et par (red.model.nr.24.fjernet), og han har også set en mobilkran på Y36-område. Han har ikke kontrolleret serienummer eller stelnummer på maskinerne anført i fakturaen."

T1 har for byretten forklaret bl.a., at G1-virksomhed "havde nogle stykker af (red.model.nr.24.fjernet), og han tror, at de havde to mobilkraner af mærket (red.model.nr.34.fjernet). Han har set det materiel, men ved ikke om det præcis er det, der henvises til i forholdet."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at han "udarbejdede i flere tilfælde faktura efter anvisning fra T1 uden samtidigt at have kendskab til den enkelte leasingaftale. [Han] har ikke selv haft kontakt til F16-bank Leasing…"

T1 har for landsretten forklaret bl.a., at han er anført på leasingkontrakt som kontaktperson, "fordi V30 fra F11-bank - som forklaret af ham i byretten - brugte ham som kontaktperson pga. deres forudgående bekendtskab. Det telefonnummer, der er anført på leasingkontrakten, ligner T4’s telefonnummer. Når der efter telefonnummeret er anført "T4økono", er det en henvisning til T4." De numre, der er anført på fakturaen, "kan være hvilken som helst slags numre."

T4 har for landsretten forklaret bl.a., at betalingen fra leasingselskabet blev overført til G1-virksomhed eller selskabets samarbejdspartnere.

V4 har for landsretten forklaret bl.a., at han "kan huske mobilkranen. Den blev kun brugt til udlejning. Den bruges til at rejse gasbetonelementer. Der var en entreprenør, der blev ved med at spørge ham, om han havde en sådan kran, og da han på et tidspunkt så en, der var til salg, købte han den og udlejede den til entreprenøren. Entreprenøren hed vist JM el.lign. og havde et selskab, der hed G82-virksomhed eller G82.1-virksomhed. Mobilkranen blev købt i Y13-land."

Politiet har via Interpol i Y16-land rettet henvendelse til den engelske producent af (red.model.nr.34.fjernet), men der er i henvendelsen ("48-50", side 99) imidlertid en fejl i angivelsen af det nummer, der fremgår af fakturaen (samme fil, side 69).

Vidnet V53 har for byretten forklaret vedrørende (red.model.nr.34.fjernet) bl.a., at der ikke eksisterer en "4 slået 5 leds løfte bom" som anført på fakturaen vedrørende mobilkranen, og at dette i øvrigt ikke giver mening, ligesom det angivne nummer er forkert.

For så vidt angår (red.model.nr.24.fjernet) henvises der til det ovenfor i forhold 26 herom anførte.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 50

Den i anklageskriftet omtalte faktura fra G2-virksomhed til G5-virksomhed faktura (red.faktura.nr.49.fjernet) af 18. august 2008 vedrører to (red.model.nr.36.fjernet) gravemaskiner, begge årgang 2006, med nærmere angivne "S/N"-numre - henholdsvis "(red.serienummer.nr.2.fjernet)" og "(red.serienummer.nr.3.fjernet)" - og er dateret den 18. august 2008. Der er på fakturaen bl.a. også anført to tilhørende "(red.model.nr.21.fjernet) 2 ton" uden "S/N"-numre.

Den i anklageskriftet omtalte faktura fra G5-virksomhed til leasingselskabet (faktura (red.faktura.nr.50.fjernet)) er imidlertid dateret den 14. august 2008, dvs. fire dage før fakturaen fra G2-virksomhed til G5-virksomhed, og vedrører to (red.model.nr.4.fjernet), begge årgang 2006, med næsten samme "S/N"-numre som i G2-virksomheds faktura; det ene nummer er således anført som "(red.serienummer.nr.2.fjernet)" (understregning foretaget her). Der er på denne faktura også anført to tilhørende "(red.model.nr.21.fjernet) 2 ton." (understregninger foretaget her).

Leasingaftalen, der angiver de pågældende maskiner, er underskrevet af T2, og T1 er anført som kontaktperson. Der er på leasingaftalen ud for de to gravemaskiner alene anført første del af "S/N"-numrene fra fakturaerne, dvs. henholdsvis

"(red.serienummer.nr.2.fjernet)" og "(red.serienummer.nr.3.fjernet)", der er betegnet "serienr.". På fakturaen er endvidere anført to hydraulikhammere, og udfor disse er anført serienumrene "(red.serienummer.nr.2.fjernet)" og "(red.serienummer.nr.3.fjernet)". Der ses ikke at foreligge en leveringsgodkendelse.

T2 har for landsretten forklaret bl.a., at han "kontrollerede hverken serienummer eller stelnummer på de pågældende maskiner. G1-virksomhed havde flere af den pågældende type maskiner, som er store gravemaskiner. G1-virksomhed havde store gravemaskiner af både mærkerne (red.model.nr.36.fjernet) og (red.model.nr.4.fjernet)."

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han "ikke kan se fidusen i, at G2-virksomhed skulle have solgt disse maskiner til G5-virksomhed. Han ved ikke, om G2-virksomhed har fået dem leveret. G5-virksomhed var G1-virksomheds leverandør. Det var G5-virksomhed, G1-virksomhed reklamerede til. G5-virksomhed har leveret maskiner svarende til de maskiner, der er beskrevet, … Han ved ikke, om det præcis var de maskiner, som forholdet omhandler."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at "[k]ontakten til F16-bank blev forestået af T1. [Han] har således ikke selv haft kontakt til F16-bank. … [Hans] fakturaoplysninger hidrører fra G1-virksomhed. Det varierede meget, om [han] på sit fakturerings- og transaktionstidspunkt havde kendskab til G1-virksomheds underliggende faktura. Det var T1, der oplyste, at G5-virksomhed havde godkendt, at de skulle finansiere købet. … [Han] har ikke kendskab til G5-virksomheds faktura, … [Han] kan ikke sige, hvorfor G5-virksomhed skulle indgå som et led i finansieringen udover, at G5-virksomhed på et tidspunkt fik leasingfinansieret et maskinkøb, som [han] ikke selv kunne skaffe finansieringen til."

T5 har for byretten forklaret bl.a., at "G5-virksomhed var kunde hos F16-bank. Det var leasingselskabets "V30" og "V33", som ønskede, at G5-virksomhed stod som maskinleverandør. Leasingselskabet havde på forhånd oplysninger om maskinerne via G2-virksomhed. F16-bank skulle også kreditvurdere G1-virksomhed. [Han] kendte ikke G2-virksomhed i forvejen. Årsagen til, at G5-virksomhed skulle indgå i leasingforholdet var den, at F16-bank ønskede en egentlig maskinhandler som leverandør. [Han] har ikke selv set eller undersøgt maskinerne, hvilket ikke var unormalt. [Han] var heller ikke bekendt med, hvor maskinerne befandt sig. [Han] havde ikke selv kontakt med G1-virksomhed vedrørende maskinerne. Leasingselskabet var bekendt med, at G5-virksomhed ikke var den egentlige leverandør."

T1 har for landsretten forklaret bl.a., at de på fakturaerne anførte "S/N"-numre "kan være hvilken som helst slags numre", og at de pågældende maskiner "er brugte og kan godt stamme fra Y13-land."

T4 har for landsretten vedstået sin forklaring for byretten.

T5 har for landsretten forklaret bl.a., at "han gætter på, at han har lavet faktureringen til leasingselskabet, inden han havde fakturaen fra G2-virksomhed, idet han så må have fået oplyst numrene fra G2-virksomhed."

V4 har for landsretten forklaret, at "han kan huske disse to maskiner. Han mener, at T4 blev spurgt af T5 om, hvorvidt vidnet ville overtage leasingkontrakten. Der blev lavet en ny leasingkontrakt. Han ved ikke, hvor maskinerne stammede fra."

Vidnet V42 har for byretten forklaret bl.a., at virksomheden G38-virksomhed "var eneimportør af maskiner af mærket (red.model.nr.4.fjernet) (tidligere (red.model.nr.36.fjernet)) fra omkring midten af 1990’erne … maskinerne produceres i Y57-land og Y18-land, og maskinerne har forskellige serienumre, med 4 eller 5 cifre, afhængig af producentlandet", og at "[m]askinerne med 5 numre er produceret i Y18-land".

V42 har i en mail af 4. september 2009 til det Y8-nationalitet selskab G83-virksomhed forespurgt om bl.a. en "(red.model.nr.4.fjernet), s/n (red.serienummer.nr.2.fjernet), year 2006" og en "(red.model.nr.4.fjernet), s/n (red.serienummer.nr.3.fjernet), year 2006".

Det Y8-nationalitet selskab har i en mail af 16. september 2009 svaret vedrørende førstnævnte maskine, at "we produced it and sold it to a Y48-nationalitet customer in October 2007". Om sidstnævnte maskine har selskabet svaret, at "we produced it and solt it to a Y58-nationalitet customer is December 2007".

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Forhold 52

Den i anklageskriftet omtalte faktura fra G2-virksomhed til G5-virksomhed faktura (red.faktura.nr.52.fjernet) af 19. september 2007 vedrører bl.a.:

-       én (red.model.nr.27.fjernet) med nærmere angivet "serienr.",

-       ét mobilt blandetårn med nærmere angivet "serienr.",

-       én (red.model.nr.20.fjernet) med nærmere angivet "S/N"-nummer,

-       én (red.model.nr.29.fjernet) med nærmere angivet "Stelnr.",

-       ét "Fuld automatisk mørtelværk Incl. blanding computer" med nær-

mere angivet "Serienr." for både "Mørtelværk" og "Computer", og

-       ét "Fuldautomatisk Betonværk Incl. blanding computer" med nærmere angivet "Serienr." for både "Mørtelværk" og "Computer" (understregninger foretaget her).

Den i anklageskriftet omtalte faktura fra G5-virksomhed til leasingselskabet faktura (red.faktura.nr.53.fjernet), der er dateret samme dag som fakturaen fra G2-virksomhed til G5-virksomhed, vedrører de samme maskiner og indeholder de samme oplysninger med følgende undtagelser: Begge de to værker er dog anført som værende "mørtelværker", og det er ikke angivet, at de er af mærket G67-virksomhed. Desuden mangler der et ciffer i begge serienumre vedrørende "Mørtelværk[et]".

Leasingaftalen og leverancegodkendelsen er underskrevet af T2. I bilag 1 til leasingaftalen er medtaget en liste over de leasede maskiner, der svarer til det, der er anført på fakturaen fra G5-virksomhed til leasingselskabet med følgende undtagelser:

Identifikationsnummeret for (red.model.nr.29.fjernet)en er anført som et "Serienr." De to serienumre for de to mørtelværker er identiske med de serienumre, der er angivet på fakturaen fra G2-virksomhed til G5-virksomhed.

T2 har endvidere underskrevet bilag 3 til leasingkontrakten, der er en bekræftelse over for leasingselskabet på, at "Bruger [G1-virksomhed] har solgt udstyr til Leverandøren [G5-virksomhed] for kr. 705.469,- ex moms. Beløbet bruges som særskilt ydelse for ovennævnte kontrakt. Ved salget overdrager Bruger [G1-virksomhed] sit tilgodehavende hos leverandøren til Finansieringsyder [leasingselskabet] som særskilt ydelse ifølge denne kontrakt."

T2 har for landsretten forklaret bl.a., at han "undersøgte ikke, om der skete levering af maskinerne anført i bilag 1 …, og han undersøgte ikke stelnummer eller serienummer på maskinerne. Han så dog maskinerne stå hos G1-virksomhed." Han har endvidere forklaret, at han "ved ikke, hvad [bilag 3 til leasingkontrakten] vedrører. Han kan ikke huske nærmere herom."

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han "ikke ved, om G1-virksomhed har fået det pågældende materiel. Han var ude at rejse i september til afslutningen af efterårsferien i 2007, og kan derfor ikke sige noget særligt om forholdet." Han har endvidere forklaret bl.a., at "[d]et (red.model.nr.27.fjernet), han har set, har været til at pudse mørtel og gips på væggene med. Et (red.model.nr.27.fjernet) ved han ikke, hvad er. Stenlæggervogne har de haft flere af. De var orange. G1-virksomhed har haft en (red.model.nr.20.fjernet). Mørtelværkerne kan være dem på ramme, som han har forklaret om tidligere. Han har ikke kontrolleret serienumre på udstyret. … Materiellet må være indkøbt mange forskellige steder. Han har ikke givet T4 eller T5 oplysninger til brug for G2-virksomhed eller G5-virksomheds fakturaer. Han har ikke nogen anelse om, hvorfor G5-virksomhed er inde over."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at han "havde ikke selv kontakt til [leasingselskabet]. Oplysningerne i [hans] faktura … er oplyst af G1-virksomhed. [Han] kan ikke sige, om han har set maskinerne. [Han] kan ikke oplyse, hvem der har været leverandør. … [Han] kan ikke udtale sig om baggrunden for, at G5-virksomhed har medvirket som et led i leasingaftalen, og [han] har ikke selv haft kontakt med G5-virksomhed herom. [Han] har ikke kendskab til G5-virksomheds fakturering … [Han] lagde de priser til grund, som han fik oplyst af G1-virksomhed."

T5 har for byretten forklaret bl.a., at han "kan ikke sige, hvem i G5-virksomhed, der havde kontakten til leasingselskabet udover, at det blandt andet foregik via G5-virksomheds bogholderi. … Det var T1, der forespurgte, om G5-virksomhed kunne medvirke i forbindelse med finansieringen af maskinerne, således at G1-virksomhed kunne få frigjort midler. Der skulle lægges en stor udbetaling, og leasingselskabet krævede, at der indgik en maskinhandler i arrangementet. [Han] har ikke drøftet forholdet med T4. [Han] har ikke set maskinerne eller foretaget kontrol i forbindelse hermed. … [Han] var ikke bekendt med, hvor maskinerne befandt sig. [Han] er ikke klar over, hvorfor G2-virksomhed indgik i leasingarrangementet."

T5 har - formentlig i relation til bilag 3 til leasingkontrakten - endvidere forklaret for byretten bl.a., at "der er tale om en førstegangsydelse, som dækker over køb af maskiner hos G1-virksomhed. Det var på den måde, at G1-virksomhed kunne erlægge førstegangsydelsen. Der har været udstedt faktura på dette køb. G5-virksomhed har modtaget maskinerne, der senere blev videresolgt. En sådan fremgangsmåde er helt sædvanlig i et leasingforhold."

T1 har for landsretten forklaret bl.a., at numrene på G2-virksomheds faktura til G5-virksomhed "kan være hvilken som helst slags numre", og at "[d]et fuldautomatiske mørtelværk og det fuldautomatiske betonværk, der også er anført på fakturaen, kan sagtens have været af andre mærker end G67-virksomhed, selvom de i fakturaen står anført som værende af dette mærke. Han ved ikke, om G5-virksomhed har leveret og opsat værkerne hos G1-virksomhed." Han har endvidere forklaret bl.a., at "han ikke kan huske, hvad det var, som G1-virksomhed solgte til G5-virksomhed."

T4 har for landsretten forklaret bl.a., at "G2-virksomhed i dette forhold fakturerede G5-virksomhed, hvorefter G5-virksomhed fakturerede leasingselskabet. G2-virksomhed modtog betaling fra G5-virksomhed."

T5 har for landsretten forklaret "[i] relation til delvise byttehandler, hvor brugte maskiner fra G1-virksomhed indgik som en del af betalingen for salg af maskiner til G1-virksomhed, … at han ofte så de pågældende brugte maskiner inden handlen blev indgået for at finde en pris. Der var altid en forhandling om prisen. Han har fået de brugte maskiner, der indgik som delvist bytte."

V4 har for landsretten forklaret bl.a., at han "kan huske den pågældende leasingaftale. De to mørtelværker var ikke af mærket G67-virksomhed; han ved ikke, hvorfor det er anført i kontrakten. Der var rettelig tale om de værker, der blev fremstillet i Y54-by i Y13-land som tidligere forklaret. Den i dette forhold omhandlede (red.model.nr.20.fjernet) gravemaskine var en 8 tons maskine, der skulle bruges til udlejning. Han mener, at T5 kom med den. Den i forholdet omhandlede stenlæggervognen blev erhvervet fra Y31-land. Den pågældende (red.model.nr.27.fjernet) pumpestation blev købt i Y13-land tæt på grænsen til Y31-land. Et mobilt blandetårn er et vidt begreb. Han brugte blandetårnet til at stille ved siden af mørtelværkerne, så man kunne leje det hele ud samlet." Han har endvidere forklaret "[i] relation til handler med T5 …, at han nogle gange betalte delvist med brugte maskiner."

Vidnet V56 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det ovenfor i forhold 31 anførte vedrørende (red.model.nr.27.fjernet).

Vidnet V50 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det ovenfor i forhold 26 anførte vedrørende (red.model.nr.20.fjernet).

Vedrørende (red.model.nr.29.fjernet)en har Interpol i Y13-land videregivet tilsvarende oplysninger fra den Y48-nationalitet fabrikant til dansk politi som anført ovenfor i forhold 35. Imidlertid har dansk politi i forespørgslen til Interpol anført et fejlagtigt serienummer: "(red.serienummer.nr.4.fjernet)". Det korrekte serienummer ("Stelnr.") såvel i G2-virksomheds faktura til G5-virksomhed som i G5-virksomhed’ faktura til leasingselskabet er således: "(red.serienummer.nr.5.fjernet)" (understregning foretaget her).

Som anført under forhold 35 har Interpol i Y13-land meddelt, at den Y48-nationalitet producent bl.a. har oplyst følgende: "De oplyste typebetegnelser er åbenbart falske. De skulle rigtigt lyde på (red.typebetegnelse.nr.1.fjernet). Det er ikke muligt at henføre de anførte serienumre til noget."

Henset til, at politiet i dette forhold har angivet et ukorrekt identifikationsnummer til Interpol i Y13-land, finder landsretten det ikke bevist, at der ikke er sket levering af en (red.model.nr.29.fjernet) som anført i faktura (red.faktura.nr.52.fjernet). 

Vedrørende det i faktura (red.faktura.nr.52.fjernet) omtalte "Fuld automatisk[e] mørtelværk" og "Fuldautomatisk Betonværk G67-virksomhed" henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede et beløb på 881.836 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G5-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 5.024.151 kr. Heri skal endvidere fratrækkes værdien af en (red.model.nr.29.fjernet), der ifølge faktura (red.faktura.nr.53.fjernet) udgjorde 611.625 kr. inkl. moms.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen og med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning. Der domfældes således for et beløb på 4.392.389 kr. (= 5.886.300 kr. (det berigtigede tiltalebeløb) minus 611.625 kr. og minus 881.836 kr.)

Forhold 53

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.54.fjernet) af 5. december 2006, vedrører bl.a. tre (red.model.nr.18.fjernet) på 4,5 meter og tre (red.model.nr.18.fjernet) på 6 meter, alle med nærmere angivne serienumre.

Leasingaftalen og leveringsgodkendelsen, der begge indeholder oplysninger om de på fakturaen anførte maskiner og serienumre, er underskrevet af T2.

Tre af de anvendte serienumre er imidlertid også anvendt vedrørende tre af de (red.model.nr.18.fjernet), der er anført på den faktura, som indgår i forhold 17 B (faktura (red.faktura.nr.18.fjernet), der er dateret den 22. august 2006), idet to af dem i øvrigt er anført med en anden længde.

T2 har for landsretten forklaret bl.a., at han ikke foretog kontrol af serienummer eller stelnummer ved leverancen.

T1 har for byretten forklaret bl.a., at "han vil tro, at G1-virksomhed har fået leveret nye (red.model.nr.17.fjernet) og transportbånd. Materialet blev højst sandsynligt leveret på Y29-adresse i Y26-by. Han har set, at der kom nyt materiel af den type på en af deres egne biler. … Han ved ikke, om det var nøjagtigt de maskiner, som er nævnt kontrakten. … Deres egne numre var på materiellet, da han så det. Han kan sagtens have set, at stelnumrene blev tjekket. Tjek af stelnummer var normal procedure for, at materialet kunne gå ind i deres udlejningssystem."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at "[d]e angivne stelnumre [på fakturaen] er oplyst af G1-virksomhed. … [Han] har ikke været bekendt med, at serienumrene … er anvendt 2 gange … [Han] har ikke selv haft kontakt med F4-leasing. … [Ham] bekendt kontrollerede T1 ikke selv stelnumre. Det blev overladt til andre hos G1-virksomhed. [Han] modtog også stelnumre-oplysninger fra andre end T1 i G1-virksomhed regi. Det skete både mundligt og skriftligt."

T1 har for landsretten forklaret bl.a., at "han ikke har oplyst serienumre på de pågældende maskiner til T4. Der må være tale om identifikationsnumre eller en anden type nummer."

T4 har for landsretten forklaret bl.a., at "det primært var T1, der oplyste ham de pågældende numre. Han fik en enkelt gang også oplyst et nummer fra en medarbejder i G1-virksomhed ved navn T4. Han kan ikke udelukke, at han også har fået oplyst numre fra V4."

V4 har for landsretten henholdt sig til sine tidligere forklaringer om (red.model.nr.18.fjernet), jf. bl.a. forhold 17 B.

Vidnet V52 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B forklarede vedrørende (red.model.nr.18.fjernet).

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen, med undtagelse af de seks (red.model.nr.17.fjernet), hvor anken i forhold til T1 er frafaldet, og hvor T2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 260.625 kr.

Forhold 54

Den i anklageskriftet omtalte faktura (red.faktura.nr.55.fjernet) af 5. marts 2008 vedrører bl.a. to (red.model.nr.39.fjernet) og to (red.model.nr.6.fjernet), alle med nærmere angivne identifikationsnumre.

I leasingaftalen og leveringsgodkendelsen, der begge er underskrevet af T2, er alle fire maskiner anført med de pågældende identifikationsnumre, der her er betegnet som "Stelnr."

T2 har for landsretten forklaret bl.a., at han "foretog ikke kontrol af serienummer eller stelnummer ved leverancen, men han er bekendt med, at G1-virksomhed havde minilæssere … af denne type."

T1 har for byretten forklaret bl.a., at "de havde nogle (red.model.nr.6.fjernet) på Y36-område, og at han var klar over, at de var leasede. Det er mindre maskiner, som kunne køres rundt på en ladbil eller en trailer, så de har været flyttet til forskellige byggepladser. [Han] har ikke kontrolleret stelnumre. Han kan sagtens have foreslået indkøbet. Det kan kun være V4, der har besluttet indkøbet. Han ved ikke, hvor de var købt, men han vil tro, at de var købt hos en maskinhandler i Y59-by, T5. Det var de nok, hvis de var nye. Det var G2-virksomhed, der var G1-virksomheds leverandør."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at "oplysningerne heri [fakturaen] er modtaget fra G1-virksomhed. … Det var tiltalte, som havde kontakten med leasingselskabet. … Oplysninger om stelnumre er formentlig modtaget fra G1-virksomhed."

T4 blev desuden foreholdt bl.a. følgende, der er anført i en politirapport om afhøringen af ham den 4. december 2009: "Vedr. de i sagen nævnte (red.model.nr.6.fjernet) er det G5-virksomhed, som havde haft med importen af disse maskiner at gøre. T1 havde fortalt sigtede, at han (T1) havde købt maskinerne igennem G5-virksomhed. … [Han] har udfærdiget fakturaen, men han kan ikke huske, om han har fået stelnummer oplysningerne fra G1-virksomhed eller fra G5-virksomhed. [Han] har i flere tilfælde haft telefonisk kontakt med T5 om relevant udstyr." I byretten vedstod T4 det her anførte, men forklarede, at han "ikke nærmere erindring herom i dag."

T1 har for landsretten forklaret bl.a., at "de anførte numre kan være hvilken som helst slags numre. De pågældende minilæssere har også været udlejet, herunder til kunder i Y19-land."

T4 har for landsretten forklaret bl.a., at han "kan ikke huske, om han så nogle (red.model.nr.6.fjernet) hos G1-virksomhed."

V4 har for landsretten henholdt sig til sine tidligere forklaring om (red.model.nr.6.fjernet), jf. sagens forhold 7.

For så vidt angår forklaringen for byretten fra vidnet V67 henvises til det ovenfor under forhold 7 anførte.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, fakturaen og leasingaftalen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 187.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til G2-virksomhed vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 760.000 kr.    

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning. Der domfældes således for et beløb på 760.000 kr.

Forhold 51 og 55

Begge forhold angår levering og finansiering af it-udstyr, som efter beskrivelserne i G2-virksomhed’s fakturaer i vidt omfang vedrører samme slags udstyr.

Om it-udstyr har T1 for byretten forklaret bl.a., at G1-virksomhed kan have haft 2040 arbejdsstationer, og at der var opstillet arbejdspladser rundt omkring i hovedmagasinet/kontorbygningen. Det var ikke på hans forslag, at it-udstyret blev indkøbt. Det var V4’s beslutning. 

For landsretten har T1 yderligere forklaret bl.a., at det var meningen, at de ville udleje nogle af de ca. 80 kontorer, som G1-virksomhed disponerede over, og at der skulle indgå pc-udstyr i lejemålene, men at dette imidlertid ikke kom i stand på grund af manglende ibrugtagningstilladelser.

Det kan - som også bekræftet af T2 for landsretten - lægges til grund, at G1-virksomhed i efteråret 2007 anskaffede og faktisk fik leveret det it-udstyr, som er beskrevet i G2-virksomhed’s faktura af 28. november 2007 til F18-leasing. Serienumre for pc’ere mv. er anført i en række bilag - A-F - som der er henvist til i fakturaen. G1-virksomhed finansierede it-udstyret gennem G14-virksomhed, jf. lejeaftale af 12. september 2007 underskrevet af T2 den 21. september 2007, hvorved parterne indgik en rammeaftale på 500.000 kr. + moms vedrørende leje af it-udstyr med G2-virksomhed som hovedleverandør. Det bemærkes, at G14-virksomhed under fogedforretningen hos G1-virksomhed på Y3-adresse, Y4-by den 30. januar 2009 blev indsat i besiddelsen af it-udstyr omfattet af den nævnte lejeaftale. 

Forhold 51 angår faktura (red.faktura.nr.51.fjernet) af 8. januar 2008 til leasingselskabet G17-virksomhed vedrørende forskelligt it-udstyr. Ligesom i faktura 1342 af 28. november 2007 til G14-virksomhed er serienumre for pc’ere mv. anført i bilag A-F, som der er henvist til i fakturaen. I leasingaftalen, som er underskrevet af T2 den 4. januar 2008, er det leasede udstyr beskrevet som "30 Stk. Arbejdsstationer" og med Y3-adresse, Y4-by som installationsadresse. Leverancegodkendelsen fremstår som underskrevet af T2 den 8. januar 2008.

Forhold 55 angår faktura (red.faktura.nr.56.fjernet) af 11. januar 2008 til leasingselskabet F13-leasing vedrørende forskelligt it-udstyr. Omfattet af tiltalen er de seks første poster på fakturaen. Ligesom i faktura 1342 af 28. november 2007 til G14-virksomhed og i faktura (red.faktura.nr.51.fjernet) af 8. januar 2008 til G17-virksomheds er serienumre for pc’ere mv. anført i bilag A-F, som der er henvist til i fakturaen. I leasingaftalen, som er underskrevet af T2 med datering den 21. december 2007, er det leasede udstyr beskrevet som "PC Totalløsning x 15". T2 har i leasingaftalen stillet selvskyldnerkaution. T2 har endvidere med underskrift godkendt leverance af udstyret den 11. januar 2008. Også T4 har - som leverandør - underskrevet leverancegodkendelsen den 11. januar 2008.

Vedrørende forhold 51 har vidnet V28, G17-virksomheds, forklaret bl.a., at han havde med den omhandlede og andre af G1-virksomhed’s leasingaftaler at gøre. Kontakten til G1-virksomhed blev etableret via G2-virksomhed ved T4. Det omhandlede it-udstyr blev ikke returneret i forbindelse med G1-virksomhed’s konkurs, og det it-udstyr, der blev fundet på G1-virksomhed’s adresse på Y3-adresse, var omfattet af andre leasingaftaler.

Efter forklaringen afgivet for byretten af vidnet V59, G51-virksomhed, lægges det til grund, at de i bilag B til faktura (red.faktura.nr.51.fjernet) af 8. januar 2008 anførte pc’ere ikke eksisterer.

Efter forklaringen afgivet for byretten af vidnet V60, lægges det endvidere til grund, at heller ikke de i fakturaens bilag A, C og D anførte enheder eksisterer.

Landsretten finder det på den anførte baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at intet af det i forhold 51 omhandlede it-udstyr blev leveret.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i forhold 51 i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

Bortset fra en forskel på 10 kr. i de anførte stykpriser for henholdsvis (red.model.nr.47.fjernet) og (red.model.nr.48.fjernet) er G2-virksomhed’s faktura (red.faktura.nr.56.fjernet) af 11. januar 2008 til F13-leasing for så vidt angår de af tiltalen omfattede poster identisk med G2-virksomheds faktura af 28. november 2007 til G14-virksomhed.

Der er et fuldstændigt sammenfald i de serienumre, der er anført i bilagene til G1-virksomhed’s leasingaftale med F13-leasing og i bilagene til G1-virksomhed’s lejeaftale af 12. september 2007 med G14-virksomhed. Allerede på denne baggrund findes det bevist, at det i forhold 55 omhandlede it-udstyr ikke er blevet leveret.

Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte T1 og T2 er skyldige i forhold 55 i overensstemmelse med tiltalen.

2.            Skyldspørgsmålet - forhold 12, 25, 29, 30 og 40

Disse forhold angår leasingaftaler med G4-virksomhed som leasingtager. T3 var indehaver af og direktør i dette selskab.

Landsretten finder, at det i sig selv er påfaldende, at fire af de fem omhandlede fakturaer/leasingaftaler, som er udstedt/indgået i løbet af godt en måned, omfatter i alt syv minigravere.

T3 har forklaret, at han aldrig har haft forretningsmæssigt samarbejde med G2-virksomhed. Han og KM ejede sammen G4-virksomhed. Dette selskab blev i praksis drevet af KM, som f.eks. tog sig af alle bankforhold. På grund af manglende økonomisk soliditet i G4-virksomhed blev leasingforhold indgået i regi af G4-virksomhed. Han underskrev leasingkontrakterne for G4-virksomhed, og både han og G4-virksomhed hæftede over for leasingselskaberne. De leasede maskiner blev herefter mod betaling stillet til rådighed for G4-virksomhed. Han har endvidere forklaret, at han selv har konstateret leveringen af de maskiner, der er omfattet af sagens forhold 12, 25, 29, 30 og 40.

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor G4-virksomhed benyttede G2-virksomhed som leverandør. Han kan godt have introduceret eller anbefalet G2-virksomhed over for G4-virksomhed, men husker det ikke konkret; i givet fald har det været over for KM, og ikke T3. At T1’s forklaring støtter T3’s forklaring kan ikke tillægges megen vægt, da T1’s forklaring i vidt omfang er tilsidesat som utroværdig, jf. ovenfor.

T4 har for byretten forklaret, at han på et tidspunkt blev kontaktet af T1 med henblik på et leasingforhold for G4-virksomhed. Med hensyn til G2-virksomheds faktureringer vedrørende G4-virksomhed var det generelt sådan, at T1 stod for kontakten til G4-virksomhed, at hans rolle var at skaffe finansiering af forskelligt udstyr, at han overgav leasingkontrakter til T1 med henblik på underskrift hos G4-virksomhed, og at han efterfølgende fik de underskrevne leasingkontrakter tilbage fra KM. Han havde alene sporadisk kontakt med G4-virksomhed og i de tilfælde som oftest med KM. T4 har også forklaret, at for ham var G4-virksomhed, G4-virksomhed og T3 "den samme juridiske person, som han ikke sondrede imellem".

T4 har for byretten endvidere vedstået sin forklaring til politiet om ét tilfælde, hvor G4-virksomhed stod som leasingtager af maskiner, men hvor pengene fra leasingselskabet skulle videreføres til G1-virksomhed som "G4-virksomheds" betaling for træ og andre materialer afhentet i G1-virksomhed’s trælast. For landsretten har T4 supplerende forklaret herom bl.a., at det formentlig var T1, der oplyste ham om dette mellemværende mellem G1-virksomhed og "G4-virksomhed", og at det næppe kan have været T3, som han ikke mener at have mødt.

Om T3’s forklaring bemærker landsretten i øvrigt følgende:

T3 har for byretten forklaret i relation til hans køb af anparterne i G1-virksomhed, at han i en periode fra august 2008 og frem havde daglig kontakt med T1 på Y36-område via G4-virksomhed, som havde kontor på Y36-område. Vedrørende forhold 40 har T3 for byretten imidlertid forklaret, at han forud for købet af G1-virksomhed kun kom sporadisk på Y36-område. For landsretten har T3 forklaret, at han før december 2008 kun kom på Y36-område 1-2 gange om måneden, idet han havde tillid til KM’s drift af G4-virksomhed.

T3 har også forklaret forskelligt om sin relation til T. For byretten har han således forklaret, både at han "ikke [har] kendskab til T4 udover i forbindelse med nærværende sag", og at han mødte T4 på Y36-område, dog at de ikke havde kontakt. Kun det sidstnævnte er nogenlunde foreneligt med T4’s forklaring for byretten, hvorefter T4 kender T3 fra Y3-adresse, hvor denne havde sin gang. Som ovenfor anført har T4 dog for landsretten forklaret, at han ikke mener at have mødt T3.

For byretten har T3 endvidere forklaret, at han ikke erindrer, om vitterlighedsvidnerne - T4 og dennes ægtefælle - var til stede, når han underskrev leasingaftalerne. For landsretten har T3 imidlertid forklaret, at han underskrev de forskellige dokumenter på adressen i Y6-by, og at vitterlighedsvidnerne ikke var til stede. Landsretten finder på denne baggrund og i lyset af T4’s forklaring for byretten om, at han erindrer ét tilfælde, hvor han var ude at få underskriften på leasingaftalen hos T3 - og at hans kone ikke var med - at T3’s forklaring fremstår som et forsøg på at lægge afstand til T4.

T3 har også forklaret forskelligt om, i hvilket omfang han selv konstaterede maskinernes eksistens. Således har han som anført ovenfor forklaret for byretten, at han selv konstaterede leveringen af alle de omhandlede maskiner. For landsretten har han imidlertid forklaret, at han underskrev leverancegodkendelserne, når han af medarbejderne fik at vide, at leasede maskiner var leveret.

Landsretten finder endvidere, at de påfaldende omstændigheder i forbindelse med T3's efterfølgende erhvervelse af anparterne i G1-virksomhed kan inddrages i bedømmelsen af hans troværdighed og beviserne for hans rolle i bedrageriforholdene.

Landsretten finder, at de anførte forhold i væsentlig grad svækker T3’s troværdighed.

Det kan lægges til grund, at T3 ikke efterfølgende rettede henvendelse til leasingselskaberne med henblik på eventuel tilbagegivelse af maskiner, da G4-virksomhed senere kom i misligholdelse med leasingaftalerne. Dette selv om T3 i flere tilfælde havde stillet selvskyldnerkaution for G4-virksomhed’ forpligtelser over for leasingselskabet. Landsretten finder, at også denne omstændighed - med ikke ubetydelig vægt - må indgå i bedømmelsen af T3’s rolle og viden i forbindelse med indgåelsen af de omhandlede leasingaftaler i sommeren 2008.

De enkelte forhold vil i det følgende blive behandlet i tidsmæssig kronologisk rækkefølge.

Forhold 12

Forholdet angår faktura (red.faktura.nr.11.fjernet) af 14. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. en (red.model.nr.11.fjernet). I leasingaftalen, som T3 har underskrevet for G4-virksomhed den 16. maj 2008, er denne minigraver anført med "stelnr." (red.stelnummer.nr.3.fjernet). I allonge til leasingaftalen, som T3 har underskrevet den 22. maj 2008, er samme nummer anført under "Stelnr/serienr."

T4 har for byretten forklaret bl.a., at faktura (red.faktura.nr.11.fjernet) er resultatet af T1’s henvendelse til ham med henblik på etablering af et leasingforhold for G4-virksomhed. T1 begrundede blot sin henvendelse med, at G4-virksomhed var en samarbejdspartner. G4-virksomhed var i denne forbindelse repræsenteret af KM, og han havde ikke kontakt med T3 om dette leasingforhold.

T1 har for byretten forklaret navnlig, at han ikke kender til leasingaftalen.

T3 har for byretten forklaret bl.a., at det var KM, der bestilte maskinen, som skulle anvendes i begge G4-virksomhed-selskaberne. Han ved ikke, hvem der var leverandør af maskinen. Han har set maskinen, senest i januar 2009. For landsretten har T3 supplerende forklaret bl.a., at han er sikker på, at han har set den omhandlede minigraver.

Efter vidnet V10’s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret en maskine med det nummer, der er anført i leasingaftalen og allongen hertil. Dette fremgår også af V10’s tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Y36-land oplyst, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienummer.

Fem voterende udtaler herefter:

Efter bevisførelsen tilsidesætter vi T3’s forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var klar over, at den i leasingaftalen omhandlede maskine ikke ville blive leveret.

Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere T1’s rolle i forholdet bevist.

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at leasingselskabet udbetalte 350.000 kr. til G2-virksomhed vedrørende den omhandlede maskine.

Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte T1 og T3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at T1 og T3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som anført i tiltalen.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Forhold 29

Forholdet angår faktura (red.faktura.nr.30.fjernet) af 19. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende en (red.model.nr.11.fjernet) og en (red.model.nr.25.fjernet). Hver af maskinerne er i fakturaen angivet med et identifikationsnummer påført med håndskrift. Leasingaftalen er underskrevet af T3 for G4-virksomhed og tillige som selvskyldnerkautionist den 15. maj 2008. Også leverancegodkendelsen er underskrevet af T3 for G4-virksomhed den 15. maj 2008.

T4 har for byretten forklaret bl.a., at han og hans ægtefælle underskrev leasingaftalen som vitterlighedsvidner, men han husker ikke, om de var til stede, da aftalen blev underskrevet. Oplysningerne i fakturaen hidrører fra G1-virksomhed eller KM, dog er stelnumrene påført af ham selv på eget initiativ. Han er ikke bekendt med leverandørerne af maskinerne, men maskinerne kan meget muligt være indkøbt af G1-virksomhed.

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke på nogen måde har været involveret i denne leasingaftale, men han har set minigravere af de omhandlede typer hos G4-virksomhed, som efter hans opfattelse blev drevet af KM.

T3 har for byretten forklaret bl.a., at maskinerne blev indkøbt efter KM’s ønske, som han godkendte. Han underskrev leasingaftalen, men han husker ikke, om vitterlighedsvidnerne var til stede. Han underskrev også leverancegodkendelsen. I øvrigt var det KM, der stod for kontakten til leasingselskabet. Maskinerne blev formentlig leveret på Y36-område, og han er sikker på, at de blev leveret.

Efter vidnet V10’s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret en (red.model.nr.11.fjernet) med det nummer, der er anført i faktura (red.faktura.nr.30.fjernet). Dette fremgår også af V10’s tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Y36-land oplyst, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienummer.

Interpol i Y36-land har også oplyst, at fabrikanten af (red.model.nr.13.fjernet)-gravere ikke kan bekræfte eksistensen af en maskine med det i faktura (red.faktura.nr.30.fjernet) anførte nummer. Landsretten lægger herefter til grund, at der heller ikke er produceret en (red.model.nr.13.fjernet)-minigraver med det identifikationsnummer, der er anført i faktura (red.faktura.nr.30.fjernet).

Fem voterende udtaler herefter:

Efter bevisførelsen tilsidesætter vi T3’s forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.

Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere T1’s rolle i forholdet bevist.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af en ekstraordinær leasingydelse på 50.250 kr. udbetalte i alt 452.250 kr. til G2-virksomhed vedrørende de to maskiner.

Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de tiltalte T1 og T3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at T1 og T3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som anført i tiltalen.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Forhold 30

Forholdet angår faktura (red.faktura.nr.31.fjernet) af 23. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. en "(red.model.nr.20.fjernet)". Denne maskine er i fakturaen anført med et identifikationsnummer (red.identifikationsnummer.nr.2.fjernet). Leasingaftalen er underskrevet af T3 for G4-virksomhed og tillige som selvskyldnerkautionist den 22. maj 2008. Leasingaftalen ses at være forberedt til, men ikke faktisk underskrevet af T4 og Tina T4 som vitterlighedsvidner. Også leverancegodkendelsen er underskrevet af T3 for G4-virksomhed den 22. maj 2008. 

T4 har for byretten forklaret bl.a., at han ingen kontakt havde med T3 om leasingaftalen. Også vedrørende denne maskine var der tale om, at T1 var kontaktperson til "G4-virksomhed". Han fik oplysningerne til fakturaen af T1. Leasingselskabet oplyste på et tidspunkt, at G4-virksomhed var i betalingsmisligholdelse, hvilket han - ifølge hans vedståelse af gengivelsen i afhøringsrapport af 24. november 2009 af hans forklaring til politiet - sagde til T1, som ville tage fat i G4-virksomhed.

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han intet har haft med denne leasingaftale at gøre. Han har utallige gange set en (red.model.nr.20.fjernet) Dumper på G4-virksomhed’ trailer, som han er rimelig sikker på, at KM havde lejet med henblik på at kunne transportere maskinen rundt.

T3 har forklaret bl.a., at han underskrev leasingaftalen og leverancegodkendelsen. KM havde kontakten til leasingselskabet. Han var ikke klar over, hvem der var maskinleverandør, og han interesserede sig heller ikke for det. Han godkendte anskaffelsen af den omhandlede maskine, som skete på KM’s initiativ. Han var ikke selv til stede, da maskinen blev leveret, men han fik oplyst, at maskinen var leveret. Sidste gang, han så maskinen, var på en byggeplads i Y60-by.

Det fremgår af oplysninger fra 2010 fra den danske importør af (red.model.nr.20.fjernet)-maskiner, der fremstilles i Y20-land, at en maskine med det i faktura (red.faktura.nr.31.fjernet) anførte serienummer aldrig er blevet produceret. Vidnet V50, der har fremsendt oplysningerne herom til politiet, har for byretten forklaret, at det på faktura (red.faktura.nr.31.fjernet) anførte typenummer rettelig er et motornummer, og at serienummeret er forkert med hensyn til bogstavangivelsen. Landsretten lægger herefter til grund, at der ikke er produceret en (red.model.nr.20.fjernet)-dumper med det identifikationsnummer, der er anført i faktura (red.faktura.nr.31.fjernet).

Fem voterende udtaler herefter:

Efter bevisførelsen tilsidesætter vi T3’s forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var klar over, at den i leasingaftalen omhandlede maskine ikke ville blive leveret.

Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført i afsnit 1.1-1.3 ovenfor, finder vi endvidere T1’s rolle i forholdet bevist.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af ekstraordinær leasingydelse på 47.500 kr. udbetalte i alt 322.500 kr. til G2-virksomhed vedrørende den omhandlede maskine.

Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de tiltalte T1 og T3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at T1 og T3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som anført i tiltalen.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Forhold 25

Forholdet angår faktura (red.faktura.nr.25.fjernet) af 28. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. to (red.model.nr.11.fjernet). Disse maskiner er i fakturaen begge anført med et identifikationsnummer; henholdsvis (red.stelnummer.nr.6.fjernet) og (red.stelnummer.nr.7.fjernet). Leasingaftalen er underskrevet af T3 T3for G4-virksomhed den 26. maj 2008, og tillige af T4 og

Tina T4 som vitterlighedsvidner. I leveringserklæringen, som er underskrevet af T3 den 28. maj 2008, er de to numre - (red.stelnummer.nr.6.fjernet) og (red.stelnummer.nr.7.fjernet) - anført i hånden ud for det fortrykte "Stel nr.".

T4 har for byretten forklaret bl.a., at det var T1, der foranledigede, at han skulle yde bistand i forbindelse med, at G4-virksomhed skulle have finansieret de omhandlede maskiner. Han erindrer ét tilfælde, hvor han forelagde T3 en leasingaftale til underskrift, men han kan ikke med sikkerhed sige, at det var denne aftale  (red.leasingkontrakt.nr.24.fjernet). Det i leveringserklæringen med håndskrift anførte - stelnumrene - er indføjet af ham efter oplysninger fra G1-virksomhed eller KM.

T1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke har været involveret i indgåelsen af den omhandlede leasingaftale. Hvis han har talt med nogen i G4-virksomhed om finansiering, kan han godt have oplyst, at G1-virksomhed brugte G2-virksomhed. I givet fald har han talt med KM, ikke T3.

T3 har for byretten forklaret bl.a., at han underskrev leasingaftalen, men han husker ikke, om vitterlighedsvidnerne var til stede. Han underskrev også leverancegodkendelsen. Maskinerne blev leveret på Y3-adresse. Han har set maskinerne. En af maskinerne har været anvendt på Y5-adresse i Y6-by, hvor han selv boede i en periode.

Efter vidnet V10’s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret maskiner med de serienumre, der er anført i fakturaen og leasingaftalen. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Y36-land oplyst, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienumre.

Fem voterende udtaler herefter:

Efter bevisførelsen tilsidesætter vi T3’s forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.

Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere T1’s rolle i forholdet bevist.

Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af et depositum på 98.750 kr. udbetalte i alt 257.500 kr. til G2-virksomhed vedrørende de omhandlede maskiner.

Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de tiltalte T1 og T3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at T1 og T3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som anført i tiltalen.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Forhold 40

Forholdet angår faktura (red.faktura.nr.40.fjernet) af 18. juni 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. to (red.model.nr.11.fjernet). Disse maskiner er i fakturaen begge anført med et identifikationsnummer; henholdsvis (red.stelnummer.nr.15.fjernet) og (red.stelnummer.nr.16.fjernet). Leasingaftalen er underskrevet af T3 for G4-virksomhed den 10. juni 2008. I et udateret tillæg til leasingaftalen er maskinerne anført med de samme numre som i fakturaen. Leasingaftalens afsnit om leverancegodkendelse og et selvstændigt leverancegodkendelsesdokument er underskrevet af T3 den 17. juni 2008.

T4 har for byretten forklaret bl.a., at leasingaftalen er underskrevet af T3. Stelnummeroplysningerne kom formentlig fra G1-virksomhed. Han er ikke klar over, hvem der var maskinleverandør. Der er ikke betalt penge til G4-virksomhed eller KM i forbindelse med leasingaftalen. For byretten vedstod T4 endvidere sin forklaring til politiet som gengivet i rapport vedrørende afhøring den 23. november 2009 om, at det var T1, der havde kontakten til "G4-virksomhed", og som skulle stå for indkøbet af de to minigravere.

T1 har for byretten forklaret, at han ikke har kendskab til leasingaftalen eller G2-virksomheds faktura. I slutningen af 2008 hørte han måske T4 jamre sig over noget manglende betaling fra G4-virksomhed til leasingselskabet. For landsretten har T1 gentaget, at han ikke har været involveret i leasingen af de pågældende maskiner.

T3 har for byretten forklaret, at han har underskrevet leasingaftalen og leverancegodkendelsesafsnittet heri. Maskinerne, der blev anskaffet efter ønske fra KM, blev formentlig leveret til Y36-område, og han har set maskinerne. G4-virksomhed-selskaberne modtog ikke betalinger fra T4 i forbindelse med leasingaftalen. Forud for købet af G1-virksomhed kom han kun sporadisk på Y36-område.

Efter vidnet V10’s forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret maskiner med de numre, der er anført i fakturaen og leasingaftalen. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Y36-land oplyst, at fabrikken G78-virksomhed ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienumre.

Fem voterende udtaler herefter:

Efter bevisførelsen tilsidesætter vi T3’s forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.

Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1-3, finder vi endvidere T1’s rolle i forholdet bevist.

Der er rejst tiltale for, at de tiltalte formåede leasingselskabet til at udbetale 256.250 kr. til G2-virksomhed vedrørende de to maskiner, uanset at de to maskiner ifølge faktura (red.faktura.nr.40.fjernet) kostede 356.250 kr. (inkl. moms). Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet udbetalte et større beløb end 256.250 kr.

Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte T1 og T3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at T1 og T3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som anført i tiltalen.

Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

3.            Skyldspørgsmålet - forhold 56

Landsretten finder, at indholdet af det (red.brev.nr.1.fjernet), som KM efterlod til sin kæreste i forbindelse med (red.tekst.nr.5.fjernet), skaber en formodning for, at T1 i forening med medgerningsmænd gennem en længere periode groft havde afpresset KM. Om troværdigheden af udsagnene i brevet bemærkes, at KM’s angivelse af T1 som den absolutte hovedmand bag omfattende bedragerier begået i regi af G1-virksomhed er i overensstemmelse med landsrettens bevisresultat i bedrageriforholdene.

KM’s beskrivelser i afskedsbrevet støttes af vidnet V84s troværdige forklaring. Landsretten lægger efter denne forklaring til grund, at KM i marts 2010 - og igen mere konkretiseret i 2011 eller 2012 - fortalte til V84, at T1 hævdede, at KM skyldte ham penge, og at T1 i den forbindelse over for KM havde fremsat trusler, der implicerede KM’s familie. Efter vidneforklaringen lægges det endvidere til grund, at KM en aften i december 2012 pludselig forlod hjemmet, idet han skulle "aflevere nogle penge", og at V84 via "Find min iPhone"funktionen på telefonen kunne konstatere, at han kørte til en villavej i nærheden af Y61-skole, hvor han befandt sig i ganske kort tid. Endelig lægges det til grund, at V84 nogle dage før KM’s (red.telst.nr.5.fjernet) fik skåret dæk op på sin bil ved ridebanen på Y66-område, og at KM’s reaktion herpå var at insistere på at hente V84, idet han ikke ønskede, at hun tog toget hjem.

Formodningen om T1’s afpresning støttes endvidere af vidnet V13 umiddelbare oplysninger til politiet den (red.dato.nr.15.fjernet) om - ifølge politirapporten - at han var bevidst om, at hans far var blevet afpresset af T1 og nogle (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)-medlemmer, herunder V92, at hans far skulle betale 100.000 kr. til T1 den 20. i hver måned, og at han flere gange havde været ude at aflevere penge for sin far, når denne ikke selv turde. Landsretten finder, at det ikke er fremstået troværdigt, når V13 hverken for byretten eller landsretten har kunnet erindre disse forhold. Det bemærkes imidlertid, at V13 V49 ikke fuldstændig har fragået sine oprindelige oplysninger til politiet, idet han for byretten har forklaret, at det "ikke [er] utænkeligt, at han har sagt, som politimanden har skrevet ned, men det er heller ikke sikkert." Det bemærkes i denne forbindelse, at vidnet V87 har forklaret, at V13 på et tidspunkt fortalte hende, at hans far var blevet truet på livet af nogen, der ville have penge af hans far.

Også vidnet V88’s forklaring støtter, at der kan fæstes lid til oplysningerne i KM’s (red.brev.nr.1.fjernet). Således har V88 for byretten forklaret, at KM på et tidspunkt omtalte nogle mennesker i Y26-by, som var nogle "grimme fyre". V88 har for byretten endvidere vedstået sin forklaring til politiet gengivet i rapport vedrørende afhøring den 29. april 2013 om, at KM på et tidspunkt fortalte, at nogle "grimme mennesker", herunder en "T1", urigtigt var af den opfattelse, at han skyldte dem penge, og at en række kontanthævninger på henholdsvis 10.000 kr. og 15.000 kr., som han havde foretaget, var til brug for betaling til disse "grimme mennesker".

Landsretten finder endvidere, at de telefoniske kontakter og opkaldsforsøg, der var mellem T1 og KM den (red.dato.nr.15.fjernet), herunder T1’s sms-besked kl. 12.58, støtter indholdet af KM’s (red.brev.nr.1.fjernet).

T1 har forklaret, at han ikke har afpresset KM. Han har i den forbindelse forklaret, at han aldrig har været rocker eller medlem af en rockerklub, at han ikke omgås privat med rockere, og at der florerer Y15-landnde rygter om, at han har rockerrelationer.

(red.rockergruppe.nr.1.fjernet)-medlemmet V92 har imidlertid som vidne under sagen forklaret bl.a., at han lærte T1 at kende i 1990’erne, at T1 allerede da var rigtig gode venner med to navngivne (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)-medlemmer med tilknytning til (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)’ klubhus i Y62-område, at T1 kom i klubhuset i Y62-område på grund af disse venskaber, og at han over en årrække har truffet T1 i (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)’ klubhus i Y62-område - og aldrig andre steder - 20-30 gange. Det bemærkes, at V92 desuden har forklaret, at han også ved flere lejligheder har truffet V4, "[nok] fordi [V4 er] T1’s bror."  

Som anført af byretten kan T1 endvidere knyttes direkte til (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)-medlemmerne V9 og V94. Det bemærkes herved, at T1 for byretten har forklaret, at det godt kan have været ham, der satte V9 i forbindelse med V4 og T4 med henblik på indkøb af entreprenørmaskiner hos V9/G35-virksomhed.

Det lægges herefter til grund, at T1 i den omhandlede periode havde rockerrelationer. T1’s forklaring om noget andet tilsidesættes således.

På den anførte baggrund finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 i forening med flere uidentificerede gerningsmænd har afpresset KM som beskrevet i den rejste tiltale. 

I hvilket omfang, T1 kan anses for skyldig i afpresning efter straffelovens § 181, nr. 1, beror herefter på, om der er ført bevis for afpresningsrelaterede overdragelser og/eller overførsler af pengebeløb fra KM direkte eller indirekte til T1 eller andre.

KM anfører i afskedsbrevet, at han i mange år har "betalt penge til T1 G1-virksomhed og G84-virksomhed", og at der fra "(red.tekst.nr.2.fjernet) er […] overført store sum[m]er af penge til deres konto samt hævet store beløb kontant bare for at få li[d]t fred".

Landsretten finder, at der med hensyn til overgivelse af kontante beløb til T1 ikke er ført bevis, der giver et til domfældelse i en straffesag tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå omfanget heraf, heller ikke skønsmæssigt. 

Det kan lægges til grund, at det i KM’s (red.brev.nr.1.fjernet) nævnte "G84-virksomhed" er identisk med G84-virksomhed. Dette selskab blev - under navnet G85-virksomhed - stiftet af KM’s daværende ægtefælle, JO, i august 2008 med adresse i Y26-by. I februar 2009 fik selskabet adresse i Y63-by. Pr. 15. september 2009 trådte JO ud af direktionen, og T1’s bror, V4, indtrådte i direktionen. I november 2009 ændrede selskabet navn til G84-virksomhed, hvilket blev registreret i Erhvervsstyrelsen den 12. april 2010. I begyndelsen af marts 2013 ændrede selskabet navn til G77-virksomhed. (red.rockergruppe.nr.1.fjernet)-medlemmet, V94 indtrådte i juni 2013 som direktør i selskabet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, herunder fundet af det omfattende dokumentmateriale vedrørende dette selskab, som blev gjort under ransagningen af T1’s lejlighed den 27. august 2013, lægger landsretten til grund, at T1 havde afgørende indflydelse i selskabet og havde haft det i en længere periode.

Det kan lægges til grund, at det i KM’s (red.brev.nr.1.fjernet) nævnte "(red.tekst.nr.2.fjernet)" er identisk med G86-virksomhed. Dette selskab blev stiftet den 30. april 2012 med KM’s daværende svigerdatter, V87, som direktør. KM var selskabets direktør fra den 31. december 2012 til sin død. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at KM kontrollerede selskabet.

Af de grunde, byretten har henvist til, tiltrædes det, at de aftaledokumenter mv., som T1’s forsvarer fremsendte til Y4-by’s Politi den 3. september 2013, er tilsidesat som værende uden realitet.

Landsretten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at de dokumenterede overførsler, der fandt sted fra G86-virksomhed’s bankkonto til G84-virksomhed’s bankkonto i perioden mellem den 3. september 2012 og den 26. februar 2013 - i alt 761.500 kr. - er beløb, som T1 har afpresset KM.

Af de for landsretten foreliggende kontoudtog - der vedrører perioden fra den 10. juni 2012 til den 22. marts 2013 - for G86-virksomhed’s bankkonto fremgår, at der er foretaget en lang række kontanthævninger af varierende størrelse. Af de for landsretten foreliggende kontoudtog - der vedrører perioden fra den 31. august 2012 til den 30. april 2013 - for G84-virksomhed’s bankkonto fremgår, at der er indsat en lang række kontantbeløb, som efter posteringsteksten ses at hidrøre fra G86-virksomhed. Den 26. oktober 2012 og den 7. december 2012 blev der på G84-virksomhed’s bankkonto indsat henholdsvis 28.000 kr. og 6.000 kr. Begge beløb hidrører efter posteringsteksten fra G86-virksomhed og angår en af de aftaler, der er uden realitet, jf. ovenfor.

Landsretten finder det ubetænkeligt at anse disse kontantindsættelser for at være beløb, som T1 har afpresset KM. Der findes ikke at være ført et til domfældelse fornødent bevis for, at nogen af de øvrige kontantindsættelser på G84-virksomhed’s bankkonto er relateret til T1’s afpresning af KM. Den omstændighed, at kontantindsættelser på G84-virksomhed’s bankkonto stort set ophørte i perioden efter KM’s død, kan ikke føre til en anden vurdering.

Efter indholdet af KM’s (red.brev.nr.1.fjernet) lægges det endvidere til grund, at KM blev afpresset med hensyn til 165.00 kr., som T1 forlangte betalt den (red.dato.nr.15.fjernet).

Det findes på den anførte baggrund bevist, at T1 i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd har gjort sig skyldig i afpresning af KM for så vidt angår i alt 960.500 kr.

I det anførte omfang findes tiltalte T1 herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.

4.            Skyldspørgsmålet - forhold 57-60

Forhold 57

Fem voterende udtaler:

Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at momstilsvaret er opgjort på grundlag af G1-virksomhed’s bogføring, som blev udleveret til SKAT af selskabets revisor. SKAT har på baggrund af bogføringsmaterialet og G1-virksomhed’s egne momsangivelser beregnet, at G1-virksomhed har angivet for lidt momstilsvar med 110.800,29 kr. for 2004, 367.152,07 kr. for 2005, 582.461,34 kr. for 2006, 2.135.988,35 kr. for 2007 og 1.631.480,81 kr. for oktober 2008. Det er ubestridt, at SKAT’s beregning af momstilsvaret, som senere blev betalt af G1-virksomhed, er korrekt.

Som anført ovenfor i afsnit 1.2 er det bevist, at T1 i hele gerningsperioden udgjorde den reelle daglige ledelse i G1-virksomhed, samt at det var T1, der havde den primære kontakt til selskabets revisor vedrørende bl.a. bogholderi og momsangivelser, uanset at hans far, T2, var registreret som direktør i selskabet. Herefter, og under hensyn til beløbets samlede størrelse og gerningsperiodens længde, finder vi det bevist, at T1 med forsæt enten selv afgav eller fik andre til på baggrund af materiale leveret fra T1 at afgive de urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen. 

T2 havde som direktør i G1-virksomhed pligt til at foretage korrekte indberetninger til SKAT. Som anført i afsnit 1.3 kan det lægges til grund, at T2 reelt var indsat som stråmandsdirektør i G1-virksomhed, idet T1 efter fælles forståelse med T2 udgjorde den reelle ledelse. Efter bevisførelsen kan det videre lægges til grund, at T2 havde sin daglige gang hos G1-virksomhed, hvor han som anført ovenfor i afsnit 1.3 underskrev en lang række dokumenter på vegne af selskabet efter instruktion fra T1, ligesom det må lægges til grund, at han havde adgang til selskabets bogføring. Vi finder på denne baggrund, at T2 i hvert fald må have indset muligheden for, at der i G1-virksomhed blev afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed, for det tilfælde, at det faktisk måtte vise sig at forholde sig på denne måde. Uanset om T2 ikke var bekendt med det nøjagtige beløb, der skete momsunddragelse med, findes han herefter have handlet med det til domfældelse fornødne forsæt.

Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte T1 og T2 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg er enig med flertallet i, at det er bevist, at der er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.

Tiltalen vedrører imidlertid efter sin formulering, at det er T1 og/eller T2, der har afgivet de urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at det er T1 og/eller T2, der selv har foretaget momsindberetningerne og dermed afgivet de urigtige oplysninger.

Herefter, og da der ikke er rejst tiltale for, at T1 og/eller T2 har instrueret andre i at afgive de urigtige oplysninger, eller at de på anden måde har haft forsæt til (medvirken til) momsunddragelsen, stemmer jeg for at frifinde dem.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes de tiltalte T1 og T2 findes skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 58

Fem voterende udtaler:

G1-virksomhed indgav i perioden fra 1. januar 2008 til 31. april 2008 ikke momsangivelser, og SKAT har efterfølgende på baggrund af selskabets bogføringsmateriale konstateret, at statskassen herved blev unddraget moms med i alt 1.685.005 kr. Det er ubestridt, at SKAT’s beregning af det unddragne beløb er korrekt.

Under hensyn til det i forhold 57 anførte om T1’s rolle i G1-virksomhed, finder vi det bevist, at T1 med forsæt ikke foretog momsangivelser i perioden, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen. 

Under hensyn til det i forhold 57 anførte om T2’s rolle i G1-virksomhed, finder vi det bevist, at T2 i hvert fald må have indset muligheden for, at der i G1-virksomhed ikke blev foretaget momsangivelser i perioden, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed, for det tilfælde, at det faktisk måtte vise sig at forholde sig på denne måde. Uanset om T2 ikke var bekendt med det nøjagtige beløb, der herved skete momsunddragelse med, findes han herefter have handlet med det til domfældelse fornødne forsæt.

Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte T1 og T2 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Én voterende udtaler:

Jeg er enig med flertallet i, at det er bevist, at størrelsen af selskabets ind- og udgående moms er undladt angivet, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.

Tiltalen vedrører imidlertid efter sin formulering, at det er T1 og/eller T2, der har undladt at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms.

Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at T1 og/eller T2 har haft forsæt til at undlade angivelsen.

Herefter, og da der ikke er rejst tiltale for, at T1 og/eller T2 har instrueret andre i at undlade angivelsen, eller at de på anden måde har haft forsæt til (medvirken til) dette, stemmer jeg for at frifinde dem.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes de tiltalte T1 og T2 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 59 og 60

Forholdene vedrører spørgsmål om momsunddragelse på i alt 10 fakturaer udstedt af henholdsvis G7-virksomhed og G8-virksomhed til G1-virksomhed.

Fakturaerne fra G7-virksomhed er dateret mellem den 7. december 2007 og den 4. januar 2008.

Fakturaerne fra G8-virksomhed er dateret mellem den 20. juni 2008 og den 30. juli 2008.

Forhold 59 omhandler - ligesom forhold 57, hvor T1 og T2 er fundet skyldige - afgivelse af urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen er blevet unddraget moms.

Forhold 60 omhandler - ligesom forhold 58, hvor T1 og T2 er fundet skyldige - undladelse af at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen er blevet unddraget moms.

Gerningsperioden i forhold 57 vedrører imidlertid bl.a. 4. kvartal 2007 og "oktober 2008", og gerningsperioden i forhold 58 vedrører perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. april 2008.

Der er ikke for landsretten forelagt oplysninger, der med tilstrækkelig sikkerhed udelukker, at samtlige ovennævnte 10 fakturaer ikke er indgået i opgørelsen af momsunddragelserne i forhold 57 og 58, hvor T1 og T2 er fundet skyldige.

De tiltalte T1 og T2 frifindes herefter.

5.            Skyldspørgsmålet - forhold 61-64

Forhold 61

Forholdet angår momsunddragelse i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 i selskabet G4-virksomhed.

T3 var i den pågældende periode registreret som direktør for G4-virksomhed, ligesom han var eneanpartshaver i selskabet. T3 har forklaret bl.a., at han var ansvarlig for forholdene i G4-virksomhed frem til selskabets konkurs den 5. januar 2010, samt at "2009 var et vanskeligt år, og det er baggrunden for, at der ikke løbende blev foretaget momsangivelser." Herefter kan det lægges til grund, at han med forsæt ikke angav moms i selskabet i 2009, og at dette blev undladt med forsæt til at unddrage statskassen moms.

Den samlede momsunddragelse i tiltalen er opgjort på baggrund af SKATs afgørelser af henholdsvis 23. september 2011 og 26. oktober 2012. T3 har under sagen anført, at SKATs første afgørelse blev truffet den 28. september 2012, og at afgørelsen dateret den 23. september 2011 er dokumentfalsk. Efter forklaringen fra vidnet V2 fra SKAT samt udskrifterne fra SKATs sagsbehandlingssystem lægger landsretten imidlertid til grund, at afgørelsen blev truffet den 23. september 2011 og med det indhold, som fremgår af afgørelsen.

SKAT har i afgørelsen af 23. september 2011 opgjort den samlede momsunddragelse for 2009 til 1.330.588 kr. Det fremgår, at SKAT har foretaget beregningen af salgsmoms på baggrund af udskrifter fra selskabets bankkonti i F5-bank, idet der herved er fratrukket indsætninger, der formodes at være momsfrie huslejeindbetalinger og overførsler mellem selskabets bankkonti, samt på baggrund af indhentede fakturaer. SKAT har i beregningen af momsunddragelsen til fordel for selskabet givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 % af den opgjorte salgsmoms samt fradrag for de dokumenterede køb hos G9-virksomhed. Der er endvidere sket fradrag af det foreløbigt fastsatte momstilsvar på 52.000 kr., svarende til 13.000 kr. pr. kvartal. 

Landsretten finder, at SKAT under hensyn til selskabets manglende momsindberetninger og den underliggende dokumentation for SKATs opgørelse med rette har beregnet momsen som ovenfor anført. Herefter, og idet der ikke efterfølgende fra T3 er fremkommet bogføringsmateriale eller andet, der giver grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning, finder landsretten, at momsunddragelsen kan opgøres i overensstemmelse med SKATs afgørelse. 

Momsunddragelsen for de enkelte kvartaler kan herefter opgøres således:

1.                   kvartal 2009: 321.742 kr. (salgsmoms) - 64.476 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (foreløbigt fastsatte momstilsvar) = 244.266 kr.

2.                   kvartal 2009: 654.627 kr. (salgsmoms) - 133.561 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (foreløbigt fastsatte momstilsvar) = 508.066 kr.

3.                   kvartal 2009: 543.256 (salgsmoms) - 123.607 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (foreløbigt fastsatte momstilsvar) = 409.649 kr.

4.                   kvartal 2009: 243.359 (salgsmoms) - 61.752 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (foreløbigt fastsatte momstilsvar) = 168.607 kr.

Hertil kommer, at SKAT i den efterfølgende afgørelse af 26. oktober 2012 har opgjort et yderligere momstilsvar for 1.-3. kvartal 2009 på 445.972 kr. Dette momstilsvar er opgjort på baggrund af tre konkrete fakturaer, som ikke var medtaget i første afgørelse. Salgsmomsen af de tre fakturaer udgør 557.465 kr., og SKAT har i beregningen af momstilsvaret til fordel for selskabet på ny givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 %. Landsretten finder på denne baggrund, at den yderligere momsunddragelse for 1.-3. kvartal 2009 kan opgøres i overensstemmelse med SKAT’s afgørelse.

Landsretten bemærker imidlertid i forhold til den rejste tiltale, at T3 fratrådte ledelsen pr. 5. januar 2010 som følge af G4-virksomhed’s konkurs, og at der på det tidspunkt endnu ikke var indtrådt pligt til at angive selskabets moms for 4. kvartal 2009, jf. herved også forklaringen for landsretten fra vidnet V2 fra SKAT.

Landsretten finder på denne baggrund, at det ikke kan tilregnes T3, at der ikke blev angivet moms for dette kvartal.

Landsretten frifinder derfor T3 for den del af tiltalen, der vedrører 4. kvartal 2009, hvilket beløbsmæssigt udgør 168.607 kr., jf. ovenfor.

Tiltalte T3 findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, dog alene for så vidt angår 1.-3. kvartal 2009 og for en momsunddragelse på i alt 1.607.953 kr.

Forhold 62

Vidnet V3 fra SKAT har for landsretten forklaret bl.a., at han ikke mener at have fået kontokortet vedrørende G10-virksomhed for januar-marts 2012 udleveret fra kurator, og at det derfor ikke er indgået ved opgørelse af momsunddragelsen. Det fremgår af kontokortet bl.a., at der den 31. marts 2012 er sket afskrivning af debitorer med henholdsvis 28.470 kr. og 110.925 kr. V3 har endvidere forklaret, at "hvis SKAT havde kendt til afskrevne debitorer, kunne det måske have indgået, hvis de pågældende tilgodehavender havde været forsøgt inddrevet."

Landsretten finder på denne baggrund, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis vedrørende den rejste tiltale om momsunddragelse med i alt 123.063 kr. i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2012, hvorfor tiltalte T3 frifindes. 

Forhold 63 og 64

Selskabet G11-virksomhed udstedte i perioden fra den 18. januar 2010 til den 11. februar 2011 30 fakturaer til G10-virksomhed på i alt 6.133.937,50 kr., hvilket fratrukket momsbeløbet svarer til i alt 4.907.150 kr. Det er på fakturaerne anført, at de vedrører "Maskinleje samt mandskabstimer ifølge aftale", uden at disse punkter er nærmere specificeret. 16 af fakturaerne blev udarbejdet efter, at G11-virksomhed var taget under opløsning. LB, der var direktør i G11-virksomhed, blev ved dom af 17. februar 2014 i en tilståelsessag idømt to års fængsel for bl.a. at have udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i perioden fra juli 2007 til december 2010 for i alt 16.471.190 kr., hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med 8.335.522 kr. og AM-bidrag med 1.317.694 kr.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de pågældende fakturaer ikke dækker over en reel ydelse fra G11-virksomhed, og at G10-virksomhed i stedet benyttede egne ansatte til at udføre arbejde beløbsmæssigt svarende til det af G11-virksomhed samlede fakturerede beløb for maskinleje samt mandskabstimer fratrukket moms.

Uanset at det efter bevisførelsen fremstår særdeles tvivlsomt, om fakturaerne fra G11-virksomhed til G10-virksomhed dækker over reelle ydelser, finder landsretten, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at G10-virksomhed aflønnede egne ansatte i overensstemmelse med de af G11-virksomhed udarbejdede fakturaer.

Tiltalte T3 frifindes herefter i begge forhold.

6.            Straffastsættelse

6.1                T1

T1 er fundet skyldig i 52 forhold af bedrageri af særligt grov beskaffenhed til et samlet beløb på ca. 72 mio. kr., ét forhold vedrørende afpresning af særligt grov beskaffenhed til et beløb på 960.500 kr. og to forhold vedrørende afgiftsunddragelse af særligt grov karakter til et samlet beløb på 6.512.888 kr.

Ved straffens fastsættelse må der lægges vægt på, at T1 har gjort sig skyldig i et meget stort antal tilfælde af bedrageri af særligt grov beskaffenhed begået over for en lang række leasingselskaber over en periode på flere år på systematisk og nøje tilrettelagt vis og omfattende et meget betydeligt beløb. Der må endvidere lægges vægt på, at T1 - i forening med medgerningsmænd - har gjort sig skyldig i afpresning af særligt grov beskaffenhed begået over en længere periode og med meget alvorlige følger for forurettede. Hertil kommer endvidere to tilfælde af afgiftsunddragelse af særligt grov karakter.   

Henset til sagens varighed og forløb skal landsretten tage stilling til, om T1 som sigtet og tiltalt har fået en retfærdig rettergang indenfor en rimelig frist, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, og straffelovens dagældende § 82, nr. 13. Dette beror på en konkret vurdering ud fra navnlig sagens kompleksitet, myndighedernes og tiltaltes adfærd under sagsforløbet ved domstolene samt processens betydning for tiltalte. Der må i den forbindelse lægges vægt på sagens samlede varighed.

Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en straffesag anses for indledt, når en sigtelse rejses formelt, eller der på anden måde tages straffeprocessuelle skridt mod en tiltalt, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. juli 2019 i sagen Abboud mod Belgien, præmis 40.

Sagen anses efter praksis for afsluttet, når en endelig, inappellabel afgørelse foreligger, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 15. oktober 2002 i sagen Kalashnikov mod Rusland, præmis 124.

Sagen mod T1 må således anses for indledt ved den formelle sigtelse, der for langt den overvejende del af forholdende blev rejst den 30. oktober 2009. Sagen afsluttes ved landsrettens dom. Sagen vil således have haft en samlet varighed på godt 15 år fra sigtelse til en endelig afgørelse foreligger.  

Landsretten finder det efter den af anklagemyndigheden foretagne gennemgang af sagens forløb godtgjort, at T1 bevidst og systematisk har trukket sagen i langdrag, herunder særligt ved gentagne gange at udeblive fra retsmøder under henvisning til lægeerklæringer, der efter Retslægerådets opfattelse ikke dokumenterede lovligt forfald. Der kan ikke, som påberåbt af T1, henvises til "lægelig uenighed", da Retslægerådet udgør landets højeste autoritet på dette område. Sagens tidsmæssige udstrækning kan således i betydeligt omfang tilskrives T1’s adfærd.

Heroverfor står, at sagen var færdigefterforsket i 2011 bortset alene fra forhold 56, jf. gerningstidsperioden, og at anklageskrift forelå den 13. december 2014. Efter at T1 den 31. august 2017 var blevet udskilt af den oprindelige sag, forelå anklageskrift imod ham den 14. marts 2018. Byretten afsagde dom i sagen mod T1 den 28. september 2020. Ankesagen påbegyndtes i landsretten i november 2023.    

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dom af 22. januar 2009 i sagen Christensen mod Danmark anset et samlet sagsforløb på 11 år i to domstolsinstanser for at udgøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, idet det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at klager i sagen selv i meget betydelig grad havde medvirket til den lange sagsbehandlingstid, jf. dommens præmis 91 og 98. Domstolene er således selvstændigt forpligtede til at sikre sagens fremme.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at sagens varighed indebærer, at T1’s ret til en rettergang indenfor en rimelig frist er blevet krænket, uanset det ovenfor anførte om hans egen adfærd under sagen. T1 skal derfor kompenseres for sagens varighed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13. Kompensation kan ske både ved nedsættelse af straffens længde eller på anden måde, for eksempel ved at den forskyldte straf gøres helt eller delvis betinget.

Fire voterende udtaler herefter:

Vi finder, at straffen for T1, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, § 281, nr. 1, jf. § 286, stk.1, samt § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 89, passende kan fastsættes til fængsel i fem år, hvoraf seks måneder skal afsones, mens resten gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, samt en tillægsbøde på 6.512.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Det har sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen den 6. august 2010.

Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).

To voterende udtaler:

Vi finder, at straffen passende kan fastsættes efter de ovenfor anførte bestemmelser til fængsel i tre år, der ikke gøres hverken helt eller delvist betinget, og en tillægsbøde på 512.000 kr.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

6.2                            T2

T2 er fundet skyldig i 45 forhold af bedrageri af særligt grov beskaffenhed til et samlet beløb på ca. 68,5 mio. kr. og to tilfælde af afgiftsunddragelse af særligt grov karakter til et samlet beløb på 6.512.888 kr.

T2 blev sigtet den 30. oktober 2009.

Anklageskriftet af 13. december 2014 omfattede samtlige tiltalte. Grundet T1’s talrige udeblivelser, jf. ovenfor, blev T1 som nævnt udskilt af sagen den 31. august 2017. Dommen i sagen mod bl.a. T2 blev herefter afsagt den 12. juli 2022.

Af de ovenfor anførte grunde vedrørende sagens tidsmæssige forløb og idet bemærkes, at T2 ikke kan anses for at være ansvarlig for sagens tidsmæssige udstrækning, finder landsretten, at der også for denne tiltalte foreligger en krænkelse af hans ret til en rettergang inden for en rimelig frist, og at han derfor også skal kompenseres for sagens varighed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13.

På denne baggrund findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk.1, 1 pkt., passende at kunne fastsættes til fængsel i fire år, der i det hele gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 56, og en tillægsbøde på 6.512.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).

6.3                                   T3

T3 er fundet skyldig i fem forhold af bedrageri af særligt grov beskaffenhed til et samlet beløb på ca. 1,6 mio. kr. og ét forhold vedrørende afgiftsunddragelse af særligt grov karakter til et beløb på 1.607.953 kr.

T3 blev sigtet den 13. oktober 2009.

Anklageskriftet af 13. december 2014 omfattede samtlige tiltalte. Grundet T1’s talrige udeblivelser, jf. ovenfor, blev T1 som nævnt udskilt af sagen den 31. august 2017. Dommen i sagen mod bl.a. T3 blev herefter afsagt den 12. juli 2022.

Af de ovenfor anførte grunde vedrørende sagens tidsmæssige forløb og idet bemærkes, at T3 ikke kan anses for at være ansvarlig for sagens tidsmæssige udstrækning, finder landsretten, at der også for denne tiltalte foreligger en krænkelse af hans ret til en rettergang inden for en rimelig frist, og at han derfor også skal kompenseres for sagens varighed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13.

På denne baggrund findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, samt § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89 (i forhold til Østre Landsrets ankedom af 10. juni 2015), passende at kunne fastsættes til fængsel i to år, der i det hele gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 56, samt en tillægsbøde på 1.607.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).

7.            Rettighedsfrakendelse

7.1                T1

Fire voterende udtaler:

Efter karakteren af de af T1 begåede, særdeles omfattende, systematiske og professionelt tilrettelagte strafbare forhold, og i øvrigt af de af byretten herom anførte grunde, finder vi, uanset den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, at byrettens bestemmelse om rettighedsfrakendelse bør stadfæstes.    

To voterende udtaler:

Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor T1 ikke har begået yderligere strafbare forhold, finder vi det ikke godtgjort, at der en nærliggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.

På denne baggrund stemmer vi for at frifinde T1 for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

7.2                            T2

Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor T2 ikke har begået yderligere strafbare forhold, finder landsretten det ikke godtgjort, at der en nærliggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.

På denne baggrund tiltrædes det, at T2 er frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.

7.3                                   T3

Tre voterende udtaler:

Efter karakteren af de af T3 begåede, omfattende, systematiske og professionelt tilrettelagte strafbare forhold, stemmer vi, uanset den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, for at tage anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse indtil videre til følge.

De øvrige tre voterende udtaler:

Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor T3 ikke efterfølgende har begået ligeartet kriminalitet, finder vi det ikke godtgjort, at der en nærliggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.

På denne baggrund tiltræder vi, at T3 er frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes byrettens frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt.

8.            Erstatningskrav

På baggrund af det materiale, der er dokumenteret for landsretten, finder de juridiske dommere det ikke muligt at kontrollere rigtigheden af de opgjorte kravs størrelser.

De juridiske dommere finder herefter, at kravene ikke bør tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

9.            Sagsomkostninger

Som anført ovenfor i afsnit 6.1 er T1 ved straffastsættelsen kompenseret for den meget lange sagsbehandlingstid. Der findes herefter ikke grundlag for tillige at lade statskassen betale sagens omkostninger for byretten for denne tiltalte.

Efter udfaldet af ankesagerne skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår alle tre tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 straffes med fængsel i fem år.

Seks måneder af fængselsstraffen skal afsones, mens fuldbyrdelsen af resten af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at tiltalte T1 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 6.512.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i fire år.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at tiltalte T2 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 6.512.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i to år.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at tiltalte T3 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte T3 skal betale en tillægsbøde på 1.607.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår alle tre tiltalte.