1. Baggrund for præcisering

På baggrund af drøftelser i Momskontaktudvalget, finder Skattestyrelsen det hensigtsmæssigt at præcisere forståelsen af begrebet "virksomhed" i lønsumsafgiftsloven.

På mødet i Momskontaktudvalget den 7. november 2024 blev der rejst et spørgsmål om, hvordan begrebet "virksomhed" i lønsumsafgiftsloven skal fortolkes i relation til reglerne om tvungen national sambeskatning. Der blev konkret spurgt til, om begrebet "virksomhed" i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, defineres som den virksomhed, der udfører den lønsumsafgiftspligtige aktivitet, eller om "virksomhed" omfatter hele sambeskatningskredsens skattepligtige indkomst, når der er obligatorisk sambeskatning i Danmark. 

2. Det retlige grundlag

Lønsumsafgiftsloven

§ 1

Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

§ 4

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

[…]

Stk. 4. Virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter 1. og 2. pkt.

Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen

§2

[…]

Stk. 2. Virksomheder, der er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., skal fællesregistreres efter lov om afgift af lønsum m.v., hvis en eller flere af de fællesregistrerede virksomheder udøver afgiftspligtige aktiviteter. Virksomheder, der alene udøver afgiftspligtige aktiviteter, og som ikke har samme ejer, kan efter anmodning registreres under et. Virksomheder, der er registreret under et, betragtes som en virksomhed.

LFF 1991-11-27 nr. 124 Ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor  - Almindelige bemærkninger

"1. Det foreslås, at lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor ændres til med visse undtagelser at omfatte alle virksomheder med afgiftsfri aktiviteter efter momsloven. Samtidig foreslås ændringer i afgiftssatsen og afgiftsgrundlaget. Lovens titel ændres på grund af disse ændringer.

2. Forslaget er et led i den foreslåede omlægning af arbejdsmarkedsbidraget. Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven)(tillægsmoms på 3 pct.). Efter nævnte forslag ophæves arbejdsmarkedsbidraget og erstattes for momspligtige virksomheder af en tillægsmoms på 3 pct.

3. Lønsumsafgiftsloven omfatter i dag alene virksomheder inden for den finansielle sektor. Det foreslås, at loven ændres til at omfatte de ikke-momspligtige virksomheder, der er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Det foreslås tillige, at afgiften omfatter virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, og som ikke skal betale tillægsmoms.

Virksomheder, der er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, men som ikke berøres af forslaget om tillægsmoms på 3 pct., vil således fremover skulle betale lønsumsafgift efter denne lov. Der foreslås dog et særligt afgiftsgrundlag for virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.

Ændringen angår for det første virksomheder, der er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. led, for anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag. Disse virksomheder, der i forvejen betaler bidrag af lønsummen, er omfattet af punkt 3-5 i bilaget til arbejdsmarkedsbidragsloven. Det drejer sig bl.a. om organisationer, fonde og foreninger m.v. For det andet angår ændringen virksomheder med ikke-momspligtige aktiviteter, der er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 1. led, og § 2, stk. 1, nr. 2, for erhvervsmæssig virksomhed. Eksempler er rejsebureauer, taxavognmænd, læger og tandlæger. Disse virksomheder betaler bidrag beregnet efter momsmetoden (bidraget beregnes på grundlag af salg -køb)."

LFF 1991-11-27 nr. 124 Ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor  - særlige bemærkninger til nr. 2

"Til nr. 2

Bestemmelsen afgrænser de afgiftspligtige virksomheder. Afgiftspligten ændres til at omfatte de virksomheder, som har været omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke bliver omfattet af tillægsmomsen på 3 pct. Der foreslås samme undtagelser fra afgiftspligten som efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Det drejer sig om social forsorg og bistand, amatørsport, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, samt visse former for kunstnerisk virksomhed og persontransport.

Under de almindelige bemærkninger er der i punkt 1-3 redegjort for afgiftens udformning og for hvilke virksomheder, der vil blive omfattet af lovændringen."

Selskabsskatteloven

§ 31

Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). […]

Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. […]

3. Praksis

Efter lønsumsafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales lønsumsafgift af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Der betales også afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1 udgøres afgiftssubjektet således af virksomheder, der mod vederlag leverer visse varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed (aktivitet), der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter momsloven. Levering af varer og ydelser mod vederlag skal fortolkes på samme måde som i momsloven.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgiftssubjektet "virksomhed" i lønsumsafgiftsloven skal opfattes som et selvstændigt begreb i denne lovs forstand. Det er således virksomheder, der foretager lønsumsafgiftspligtige leverancer mod vederlag, jf. ovenfor, der er omfattet af begrebet "virksomhed".  

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, er afgiftsgrundlaget virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Hertil foretages en række reguleringer, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 3. og 4. punkt.

Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgiftssubjektet "virksomhed" i lønsumsafgiftsloven skal opfattes som et selvstændigt begreb i lønsumsafgiftslovens forstand, vil en national sambeskatning i den henseende være uden betydning.

Det har således ikke betydning for opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1, om virksomheden skatteretligt er omfattet af en tvungen national sambeskatning. Det er alene overskuddet eller underskuddet i den lønsumsafgiftspligtige virksomhed, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, der skal medregnes i afgiftsgrundlaget. Således forstået, at alene skattemæssigt overskud eller underskud hidrørende fra lønsumsafgiftspligtig aktivitet skal medtages i lønsumsafgiftsgrundlaget, jf. ovenfor.     

Det skal dog bemærkes, at hvis flere lønsumsafgiftspligtige virksomheder er fællesregistrerede efter lønsumsafgiftslovens regler herom, vil lønsumsafgiftsgrundlaget udvides til at omfatte alle virksomhedernes lønsumsafgiftspligtige indkomst, idet fællesregistrerede virksomheder betragtes som en virksomhed, når lønsumsafgiften opgøres, angives og betales. Se lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste punktum.

Har virksomheden/fællesregistreringen både lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og andre aktiviteter, skal alene den del af over-/underskuddet, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige aktivitet medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget. Se lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3 og Den juridiske vejledning, afsnit D.B.4.7.4.2, Fordeling af over/underskud.

4. Virkningstidspunkt for den nye praksis

Dette styresignal indeholder alene en præcisering af gældende praksis. Styresignalet har derfor også virkning for ikke afsluttede sager vedrørende tidligere indkomstår. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.B.2.1 og D.B.4.2.4. Efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2025-2 bortfalder styresignalet.

5. Styresignalets gyldighed

Den praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-2. Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning er styresignalet ophævet.