A

og

B

mod

Skatteministeriet
(advokat Sebastian Knop Reventlow)

Denne afgørelse er truffet af dommer Morten Juul Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, som retten har modtaget den 9. april 2022, drejer sig om Skattestyrelsens forhøjelse af A og B’s ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018-2020. 

A og B har nedlagt følgende påstand:

"Skatteministeriet skal anerkende, at både A og B’s ejendomsværdiskat nedsættes med 5.176,50 kr. for indkomståret 2018, 5.512,50 kr. for indkomståret 2019 og 5.512,50 kr. for indkomståret 2020, med tillæg af sædvanlige procesrenter."

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Retten har bestemt, at sagen ikke behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Oplysningerne i sagen

A og B erhvervede i 2011 et sommerhus beliggende Y1-adresse i Y2-by.

SKAT havde den 28. august 2002 og med virkning fra 1. januar samme år ændret den almindelige vurdering af ejendommen, således at ejendomsværdien herefter var 1.150.000 kr.

Af A og B’s årsopgørelser for 2011 til 2013 fremgår, at de i disse indkomstår for så vidt angår ejendommen betalte ejendomsværdiskat med 10 promille af 1.150.000 kr., i alt 11.500 kr.

Af årsopgørelserne for 2014 til 2017 og den oprindelige årsopgørelse for 2018 fremgår, at de i indkomstår for så vidt angår ejendommen betalte ejendomsværdiskat med 10 promille af 67.200 kr., i alt 672 kr.

A og B har i indkomstårene 2019 og 2020 for så vidt angår ejendommen oprindeligt ikke betalt ejendomsværdiskat.

Af Vurderingsstyrelsens brev af 28. maj 2021 til Skattestyrelsen fremgår blandt andet:

"Vi skriver til jer, da Vurderingsstyrelsen har rettet en intern systemfejl relateret til ejendommen Y1-adresse med ejendomsnummer (red. …79).

Systemfejlen vedrører …

Vi har ved vurderingen 2002 ansat omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau. På baggrund af 2002 vurderingen pr. 30.05.2003 blev der genereret en vurderingsmeddelelse, hvor de omberegnede ejendomsværdier fremgår. Der er således fastsat et korrekt beskatningsgrundlag for ejendommen.

En intern registreringsfejl i vores system har dog medført, at de omberegnede ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau ikke er slået igennem på ejernes årsopgørelse.

Ansættelserne er således ikke blevet effektueret, dvs. at der som udgangspunkt ikke har været et grundlag til beregning af ejendomsværdisskat for ejendommen.

Vi har ikke orienteret ejerne om, at vi retter fejlen i vores system, da vi ikke træffer en afgørelse, men blot sikrer effektueringen af den afgørelse de allerede har modtaget."

Ved breve af 28. november 2021 til A og B varslede Skattestyrelsen en forhøjelse af deres ejendomsværdiskat.

Af brevet til A fremgår blandt andet:

"Skattestyrelsen foreslår at ændre din ejendomsværdiskat

Vi skriver til dig, fordi du i en årrække ikke er blevet opkrævet korrekt ejendomsværdiskat af ejendommen beliggende på Y1-adresse med ejendomsnummer (red. …79). Det skyldes en fejl i Vurderingsstyrelsens it-system.

Vi beklager, at ændringen ikke tidligere har fremgået af dine årsopgørelser, således at du tidligere var blevet opkrævet korrekt ejendomsværdiskat af ejendommen.

Du skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af din ejendom. Vi foreslår derfor at fastsætte din ejendomsværdiskat for 2018-2020.

Det skal du betale i ejendomsværdiskat
Vi foreslår at fastsætte din ejendomsværdiskat for 2018-2020 sådan: 

2018:
Ejendomsnr. (red. …79). Y1-adresse.

10 promille af 1.102.500	11.025,00 kr.
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 11.025,00	5.512,50 kr.
Tidligere betalt ejendomsværdiskat	336 kr.
Forhøjelse	5.176,50 kr.

2019:
Ejendomsnr. (red. …79). Y1-adresse.

10 promille af 1.102.500	11.025,00 kr.
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 11.025,00	5.512,50 kr.
Tidligere betalt ejendomsværdiskat	0 kr.
Forhøjelse	5.512,50 kr.

2020:
Ejendomsnr. (red. …79). Y1-adresse.

10 promille af 1.102.500	11.025,00 kr.
Ejendomsværdiskat. Ejerandel 50 % af 11.025,00	5.512,50 kr.
Tidligere betalt ejendomsværdiskat	0 kr.
Forhøjelse	5.512,50 kr.

Ejendomsværdiskatten vil blive opkrævet på nye årsopgørelser for de nævnte år.

Sådan beregner vi din ejendomsværdiskat
Størrelsen af din ejendomsværdiskat afhænger af, hvad din ejendom er vurderet til. Når vi beregner din ejendomsværdiskat for ejendommen beliggende på Y1-adresse, bruger vi den laveste af følgende værdier:

1. Ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomstårene 2018-2020	1.450.000 kr.
2. Omberegnet ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 + 5 %	1.102.500 kr.
3. Omberegnet ejendomsværdi pr. 1. januar 2002	1.150.000 kr.

Forskudsopgørelse
Vær opmærksom på om ejendomsværdiskatten på din forskudsopgørelse er korrekt beregnet. Du kan kontakte Skattestyrelsen på tlf. 72 22 28 26 for at få forskudsopgørelsen ændret

Derfor kan vi ændre din ejendomsværdiskat
Når vi foreslår at ændre din ejendomsværdiskat på baggrund af en ændret ejendomsvurdering, skal vi sende dig et forslag senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Det betyder, at vi kan fastsætte din ejendomsværdiskat af ejendommen for indkomstårene 2018-2020.
…

Har du bemærkninger, skal vi have dem senest den 13. december 2021. …"

Brevet til B var i alt væsentligt enslydende, dog således at afsnittet "Derfor vil vi ændre den ejendomsværdiskat" havde følgende ordlyd:

"Idet du er omfattet af reglerne om kort ligningsfrist for 2020, skal vi sende dig et forslag om ændring af ejendomsværdiskat senest den 30. juni 2022. Vi kan derfor ændre din ejendomsværdiskat for 2020 efter reglerne om den korte ligningsfrist.

Den korte ligningsfrist gælder ikke for året 2018-2019, da grundlaget for ændring i 2018-2019 er det samme som i 2020 (ejendomsværdiskat på samme ejendom). I stedet gælder den ordinære frist. 

Efter den ordinære frist skal vi sende dig et forslag senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Vi kan derfor ændre din ejendomsværdiskat for året 2018-2019 efter reglerne om den ordinære frist. 

Det betyder, at vi kan ændre din ejendomsværdiskat for 2018-2020."

A og B fremsendte ikke bemærkninger til forslaget

Den 18. december 2021 besluttede Skattestyrelsen at forhøje A og B’s ejendomsværdiskat i overensstemmelse med forslaget, hvilket blev meddelt i reviderede årsopgørelser.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

A og B har i deres påstandsdokument anført blandt andet:

"2. Problemet som det ønskes at retten skal tage stilling til
Det er ikke selve ejendomsværdiskatte beregningen der er problemet, dette skal gøres som angivet i ejendomsværdiskatteloven § 5.
Problemet vedrører de ejendomsværdier der ligger til grund for denne beregning. Retten bedes afgøre om de oprindelige ejendomsværdier som Skatteforvaltningen oprindeligt ansatte for 2018, 2019 og 2020 skal benyttes eller om de nye ejendomsværdier de ansætter i Deres breve af 26. november 2021 må benyttes.
…

5. Anbringender.
Jvf. Ejendomsvurderingsloven § 1. administrerer Skatteforvaltningen ejendomsvurderingerne.
På årsopgørelserne angives at "Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen" f.eks. bilag 7 nederst på alle sider, bilag 3 sidst side, side 5.
Det er altså samme myndighed der er ansvarlig for både beregningen af ejendomsværdiskatten og de vurderinger der ligger til grund for beregningen. Skatteforvaltningen har før 26. november 2021 kun sendt informationer til os om vurderingen vedr. denne ejendom for 2018, 2019 og 2020 som de er angivet på forskudsopgørelser og årsopgørelser.
Vurderingsstyrelsen har aldrig på noget tidspunkt før 26. november 2021 sendt os informationer om nogen vurdering overhovedet for denne ejendom.

Skattestyrelsen har i en række år før 2018 på forskuds- og årsopgørelser for denne ejendom, Ejendomsnr. (red. …79). Y1-adresse, angivet: ejendomsværdi pr. 1/1 2001 tillagt 5%, 67.200, pr. 1/1 2002, 1.150.000, eller pr. 1/10 2018, 1.450.000
f.eks.   bilag H Årsopg. 2016 side 4, Årsopg. 2017 side 4, A
           bilag I  Årsopg. 2016 side 4, Årsopg. 2017 side 4, A
De samme ejendomsværdier er angivet på årsopgørelse for 2018 bilag 3 side 5 samt forskudsopgørelser for 2018, 2019 og 2020 bilag 2, 7 og 8 alle side 2. Disse ejendomsværdier er alle korrekte efter de faktiske forhold. Som det fremgår af BBR bilag 4 side 1 er ejendommen opført i 2001. Skatteforvaltningen har dog glemt at foretage en efter Ejendomsvurderingsloven § 38 stk. 1 "tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-niveau"

Da tilbageregningen er beskrevet i ejendomsvurderingsloven er det at betragte som en genoptagelse af vurderingen når en ny tilbageregning foretages.

Ejendomsværdiskatten var i 2018, 2019 og 2020 beregnet korrekt som beskrevet i ejendomsværdiskatteloven § 5. baseret på de af Skatteforvaltningen dengang oplyste vurderingstal.

Når skattestyrelsen sender brev om ændring af ejendomsværdiskatten 26. november 2021 må skatteforvaltningen nødvendigvis først have ændret ejendomsvurderingstallene. De angiver selv i mit brev på side 2 i bilag 1 at det er "på baggrund af en ændret ejendomsvurdering".

Spørgsmålet til retten er om ejendomsværdi grundlaget skal være det af skatteforvaltningen oprindeligt udmeldte eller om skatteforvaltningen har lov til at ændre vurderingstallene.
Skatteministeriet mener selv at skat er kompliceret. De har, med begrundelsen at sagen angår komplicerede omstændigheder, fået medhold i Deres anmodning om at sagen, jvf retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1, ikke behandles i småsagsprocessen.
Da skat er kompliceret er det afgørende at man kan stole på de ansættelser og bekendtgørelse som Skatteforvaltningen udsender om de vurderings oplysninger de er ansvarlige for.
Jeg har derfor ikke kunnet andet end anse disse vurderingstal som værende korrekte gældende ejendomsvurderings tal.

Ejendomsvurderingsloven § 43, angiver at hvis en ejendomsværdi der anvendes til beregningen af ejendomsværdiskat som følge af særlige omstændigheder er sat væsentligt for lavt kan der ved næstkommende almindelige vurdering foretages en tilbageregning efter § 38, stk. 1.
Uanset om det er en fejl eller forglemmelse i Skatteforvaltningen er der tale om en omstændighed der er omfattet af denne paragraf. Skal Skatteforvaltningen rette op på fejlen skal Skatteforvaltningen følge loven.
Tilbageregning af ejendomsværdier er en del af ejendomsvurderingsloven og ved en genberegning vil der ligeledes være tale om revision af en vurdering. Skatteforvaltningen er af egen drift afskåret fra at genoptage og foretage revision af tidligere vurderinger i Skatteforvaltningslovens § 33 og i særdeleshed § 33 b.

Skatteforvaltningen har foretaget revision af ejendomsværdierne for 2018, 2019 og 2020. Ændring af ejendomsværdierne skal alene have fremadrettet skattemæssig virkning fra efter 26. november 2021, tidspunktet hvor ændringen blev foretaget.
Skatteministeriet skal anerkende, at både A og B’s ejendomsværdiskat nedsættes med 5.176,50 kr. for indkomståret 2018, 5.512,50 kr. for indkomståret 2019 og 5.512,50 kr. for indkomståret 2020, med tillæg af sædvanlige procesrenter."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument heroverfor anført bland andet:

"Selve grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskatten, det vil sige ejendomsvurderingen i bilag E, der ligger til grund for skatteberegningen, er ikke til prøvelse og ville ikke kunne prøves under nærværende sag, da afgørelser om offentlig ejendomsvurdering ikke kan prøves uden forudgående rekurs, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt.

Nærværende sag omhandler derfor alene, om Skattestyrelsen kunne genoptage den beregnede ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018 - 2020, og om den ændrede ejendomsværdiskat er beregnet korrekt for disse år.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overfor begge sagsøgere overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at ændre ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018 - 2020.

For det første er betingelserne for genoptagelse af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018 - 2020 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. (Se afsnit 3.1)

For det andet er skattemyndighedernes afgørelser gyldige, idet skattemyndighederne har overholdt begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, reglerne om sagsfremstilling, jf. skatteforvaltningslovens § 19, og reglerne om agterskrivelser, jf. skatteforvaltningslovens § 20. (Se afsnit 3.2)

For det tredje er ejendomsværdiskatteberegningerne for indkomstårene 2018 - 2020 i afgørelser af 18. december 2021 (bilag B og bilag C) korrekte, jf. ejendomsværdiskattelovens § 3. (Se afsnit 3.3)

3.1 Fristreglerne er overholdt

Betingelserne for at genoptage ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018 - 2020 er opfyldt, idet fristerne for at genoptage i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 er overholdt, ligesom reglerne vedrørende agterskrivelser og de fristregler som knytter sig hertil, jf. § 20, er overholdt.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Ifølge § 26, stk. 1, sidste pkt., kan skatteministeren fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (herefter bekendtgørelsen), om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelsen, at Skatteforvaltningen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, såfremt den skattepligtige anses for at have enkle økonomiske forhold.

Gennemførelse af ansættelsesændringen skal herefter ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig har ikke enkle økonomiske forhold, når den skattepligtige har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, eller hvis vedkommende modtager et oplysningsskema, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. nr. 1.

Ingen frister er i denne sag overskredet, jf. straks nedenfor.

3.1.1 Ad B  

B var omfattet af reglerne om kort ligningsfrist i indkomståret 2020, idet hun ikke havde udbytte fra udenlandske aktier i dette indkomstår eller var erhvervsdrivende. Skattestyrelsen skulle derfor - hvilket også skete - sende forslag om ændring af ejendomsværdiskat for indkomståret 2020 senest den 30. juni 2022, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Selv om det tidligere har været et tvistepunkt i sagen, så er det nu ubestridt (jf. processkrift af 2. oktober 2023, s. 2, 4. afsnit), at B var omfattet af reglerne om den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for indkomstårene 2018 - 2019, idet hun i indkomståret 2018 var erhvervsdrivende (jf. sagsøgernes processkrift af 10. august 2023, s. 4, øverst), jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, mens hun havde udbytte fra udenlandske aktier i indkomståret 2019, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. Skattestyrelsen skulle derfor sende forslag om ændring af ejendomsværdiskat senest den 1. maj 2022 henholdsvis den 1. maj 2023.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 26. november 2021 (bilag A), og dermed inden for fristerne.

Det bemærkes, at fristen for bemærkninger blev fastsat til den 13. december 2021, jf. bilag A, s. 2, nederst, det vil sige 17 dage fra forslagets datering og derfor i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Ministeriet har nærmere beskrevet, hvorfor reglerne i § 20 er iagttaget i processkrift A, afsnit 4.1.1, hvortil der henvises.

B fremsendte ikke bemærkninger til forslaget inden for fristen, hvorfor hun modtog nye årsopgørelser for de pågældende år den 18. december 2021 (bilag C).

3.1.2 Ad A 

Det er ubestridt, at A var omfattet af reglerne om den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for indkomstårene 2018 - 2020 (jf. sagsøgernes processkrift af 10 august 2023, s. 4, øverst), idet han havde udbytte fra udenlandske aktier i disse indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4. A  var ligeledes erhvervsdrivende i indkomståret 2018, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen skulle derfor sende forslag om ændring af ejendomsværdiskat senest den 1. maj 2022, den 1. maj 2023 og den 1. maj 2024.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 26. november 2021 (bilag 1), og dermed inden for fristerne.

Ligesom det var tilfældet med B, så er reglerne i skatteforvaltningslovens § 20 overholdt, da fristen for bemærkninger blev fastsat til den 13. december 2021, jf. bilag 1, s. 2, nederst, og således 17 dage fra forslagets datering.

Heller ikke A fremsendte bemærkninger til forslaget inden for fristen, hvorfor han modtog nye årsopgørelser for de pågældende år den 18. december 2021 (bilag B).

3.2 Skattemyndighedernes afgørelser og agterskrivelser er gyldige

Skattemyndighedernes afgørelser er gyldige, idet skattemyndighederne har overholdt begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24, reglerne om sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens § 19, og reglerne om agterskrivelser i skatteforvaltningslovens § 20, jf. straks nedenfor.

Skattemyndighederne har i brevet af 26. november 2021 til B (bilag A) overholdt såvel begrundelsespligten, jf. forvaltningslovens § 24, reglerne om sagsfremstilling i skatteforvaltningslovens § 19, samt reglerne om agterskrivelser efter skatteforvaltningslovens § 20.

Imidlertid skal Skatteministeriet bemærke, at der i varslingsbrevet af 26. november 2021 til A fremgår, at ejendomsværdiskatten ændres på baggrund af en ændret ejendomsvurdering. Dette er ikke tilfældet. Baggrunden for ændringen af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018 - 2020 er derimod sket, som følge af Vurderingsstyrelsens rettelse af en systemfejl, der har medført, at sagsøgerne ikke blev opkrævet korrekt ejendomsværdiskat.

Såfremt retten måtte finde, at begrundelserne i Skattestyrelsens afgørelser og agterskrivelser samlet set ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, gøres det gældende, at en sådan eventuel begrundelsesmangel er konkret, uvæsentlig og således ikke har haft betydning for afgørelsernes materielle rigtighed, lovlighed, eller sagsøgernes muligheder for at anfægte afgørelserne, jf. eksempelvis UfR 2000.776 H, UfR 2007.225 H og SKM2012.168.ØLR.

Fejl eller begrundelsesmangler i forvaltningsafgørelser fører som det klare udgangspunkt ikke i sig selv til, at afgørelserne ophæves, jf. eksempelvis UfR 2000.1504 H og UfR 2002.752 H.

I UfR 2002.752 H var der henvist til en forkert retsregel i de omhandlede afgørelser. Højesteret fandt, at fejlen i begrundelsen ikke var af en sådan betydning, at afgørelsen derfor kunne anses for ugyldig. I UfR 2000.1504 H var begrundelsen for Landsskatterettens afgørelse reelt ikke eksisterende. Skatteyderen gjorde gældende, at begrundelsen var mangelfuld, og Skatteministeriet erkendte, at den del af kendelsen, der vedrørte skønsudøvelsen, kunne være begrundet bedre. Højesteret udtalte imidlertid, at:

"Da Landsskatterettens kendelse af 30. november 1994 heller ikke findes at være så mangelfuldt begrundet, at dette kan medføre, at afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, stadfæste Højesteret herefter i det hele dommen." 

Der skal således ganske meget til, førend en afgørelse lider af så alvorlige mangler, at afgørelsen er ugyldig. I forvaltningsretten i almindelighed har man da også forladt tanken om, at sagsbehandlingsfejl pr. automatik medfører ugyldighed, hvilket bl.a. SKM2003.248.ØLR er udtryk for.

I SKM2003.248.ØLR havde skatteforvaltningen truffet afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993. Afgørelsen indebar, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgik imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik skatteyderen, idet den hverken omtalte den ordinære ligningsfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4. Østre Landsret fandt, at skatteforvaltningens afgørelse led af en væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for skatteyderens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen.

Afgørelsen udtrykker det almindeligt anerkendte synspunkt om, at manglerne ved afgørelsen skal have væsentlig betydning for enten resultatet - eller som tilfældet var i sagen - en direkte betydning for skatteyderens handlemuligheder.

Der er ikke tale om sådanne fejl i nærværende sag.

Som også illustreret ved ovenfor nævnte retspraksis anlægger domstolene indenfor skatteretten konsekvent en "ren" væsentlighedsvurdering - dvs. om manglen har været af konkret væsentlig betydning for skatteyderen, jf. også UfR 2007.225 H.

I nærværende sag foreligger der ikke fejl, som har haft betydning for selve afgørelsen eller sagsøgernes retsstilling.

Sagsøgerne har ikke godtgjort eller anført forhold, der kan begrunde, at afgørelserne led af væsentlige mangler, som har haft konkret betydning for udfaldet af sagen eller deres muligheder for at anfægte agterskrivelserne eller afgørelserne, jf. tillige UfR 2008.2538 H.

Skattemyndighedernes afgørelser er derfor gyldige.

3.3 Beregningerne af ejendomsværdiskatten for 2018 - 2020 er korrekte

Ejendomsværdiskatteberegningerne for indkomstårene 2018 - 2020 i afgørelser af 18. december 2021 (bilag B og bilag C) er korrekte, jf. ejendomsværdiskattelovens § 3.

Ejendomsværdiskatten beregnes af værdien af ejendommen i henhold til den offentlige ejendomsvurdering, og ejendomsværdiskatten betales sammen med indkomstskatten.

Opgørelsen af ejendomsværdiskatten skal opgøres i overensstemmelse med ejendomsværdiskattelovens § 3.

Siden 2002 har beregningsgrundlaget som følge af ejendomsværdiskattestoppet kunnet udgøre et mindre beløb end ejendomsværdien ved den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Det følger således af ejendomsværdiskattelovens (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 med senere ændringer) § 4 a, stk. 1 - som var gældende fra 1. januar 2018 - at den laveste af følgende værdier skal anvendes som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10:

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i [året før] i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002." (ændringen "året før" trådte i kraft den 1. januar 2020).

Selve beregningen skulle i 2018 - 2020 som udgangspunkt ske med 10 promille heraf, jf. ejendomsværdiskattelovens § 5, hvoraf det fremgår at:

"Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del af det efter §§ 4 a og 4 b opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af resten. Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen."

Ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 ændredes § 5, fra "10 promille" til "9,2 promille", jf. ændringslovens § 2, nr. 4. Loven trådte i kraft den 1. juli 2020, men ændringen efter § 2, nr. 4, havde først virkning fra indkomståret 2021, jf. ændringslovens § 8.

Det følger endvidere af vurderingslovens § 33, stk. 13 (lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001), som var gældende på tidspunktet for ejendomsvurderingen af Y1-adresse (bilag E), at:

"Hvor der på en ejendom foretages en nybygning, der ikke er omfattet af 2001-vurderingen, og således at ejendommen efterfølgende omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. nybygningen, jf. stk. 1, 2. pkt., på samme niveau som 2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse." 

Det følger af dagældende ejendomsværdiskattelov (lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013 med senere ændringer) § 1, at ejendomsejere, herunder sommerhusejere, skal betale ejendomsværdiskat af deres ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1.

Ejendomsværdiskatten er som sagt beregnet korrekt, og sagsøgerne har ikke påvist, at der skulle være fejl i disse beregninger.

Ejendomsværdierne efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, udgjorde ubestridt i indkomstårene 2018 - 2020:

1. 1.450.000 kr.
2. 1.102.500 kr.
3. 1.150.000 kr.

Det fremgår af BBR-meddelelsen for ejendommen (bilag 4), at sommerhuset er opført i 2001.

Det følger af bilag E, at SKAT den 28. august 2002 har vurderet ejendommen inklusive nybygningen på ejendommen på samme niveau som 2001-vurderingen og 2002-vurderingen. Den 28. august 2002 er der således ansat en ejendomsværdi på 1.150.000 kr. på baggrund af det nyopførte sommerhus. Vurderingen er således foretaget i overensstemmelse med vurderingslovens § 33, stk. 13. Det bemærkes igen, at det ikke er vurderingen, som er til prøvelse i nærværende sag.

I indkomstårene 2018 - 2020 var beregningsgrundlaget 1.102.500 kr., jf. ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Der er i overensstemmelse med loven taget udgangspunkt i den laveste værdi af værdierne opgjort efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1-3.

Ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018 - 2020 er, i overensstemmelse med ejendomsværdiskattelovens §§ 4 a og 5, blevet beregnet med 10 promille af det aktuelle års ejendomsvurdering for ejendommen beliggende Y1-adresse, svarende til 11.025 kr. (10 promille af 1.102.500 kr.), jf. bilag B og bilag C.

Herefter er 50 % af 11.025 kr., det vil sige 5.512,50 kr., opkrævet hos henholdsvis A og B, dog fratrukket den allerede betalte ejendomsværdiskat på 672 kr. (336 kr. hos hver) i indkomståret 2018. Det gøres gældende, at denne beregning er korrekt.

A og B mener øjensynligt, at de alene skal betale ejendomsværdiskat af deres sommerhus som i indkomstårene 2018 - 2020 er vurderet til 1.450.000 kr. med 672 kr., det vil sige 336 kr. hver især årligt. En så lav beskatning har ikke støtte nogen steder og er åbenlyst ikke rigtig.

Hertil kommer, at sagsøgerne selv anfører, at de alene kan forholde sig til de ejendomsvurderinger, der er offentliggjort på deres forskudsopgørelser og årsopgørelse.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der på samtlige af sagsøgernes årsopgørelser fra 2014 - 2017 (bilag H, s. 15 -31, og bilag I, s. 13 - 28) samt på årsopgørelserne inden genberegningen (bilag 6 - 8), fremgår, at ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 udgjorde 1.150.000 kr., ligesom det fremgår, at den gældende ejendomsvurdering i alle årene udgjorde 1.450.000 kr. Ejendomsvurderingen er således utvivlsomt ikke ændret. Det er herefter helt åbenlyst en systemfejl, som har ført til, at beregningen er foretaget ud fra en forkert sats, og altså ikke en ændret ejendomsvurdering, der har medført grundlaget for en ændring af ejendomsværdiskatten.

Sagsøgerne kan derfor heller ikke have haft en forventning om, at en ejendomsværdiskat på samlet 672 kr. var korrekt.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at vurderingerne offentliggjort på årsopgørelserne fra 2018, 2019 og 2020 (bilag 6 - 8), må betragtes som gældende ejendomsvurderinger. Det skal hertil bemærkes, at ejendomsvurderingerne ikke offentliggøres eller beregnes på årsopgørelserne. Årsopgørelserne udgør således ikke en afgørelse om en offentlig ejendomsvurdering. Det er derimod ejendomsværdiskatten - beregnet ud fra ejendomsværdien - der opgøres i årsopgørelserne.

De af A og B påberåbte bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 33, § 33a og § 33b vedrørende Vurderingsstyrelsens genoptagelse af selve ejendomsvurderingen, og ikke Skattestyrelsens afgørelse om selve ejendomsværdibeskatningen, som nærværende sag drejer sig om, er således ikke relevante for bedømmelsen af nærværende sag.

Ex tuto skal ministeriet henvise til processkrift B, s. 5, 7. afsnit ff., hvor ejendomsvurderingen er nærmere beskrevet, og hvor det fremgår, at der er tale om en uændret ejendomsvurdering, jf. også bilag E.

Skatteministeriet gør på denne baggrund gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at ændre sagsøgernes ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018 - 2020."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres synspunkter. Herunder har A og B bekræftet, at det ikke bestrides, at betingelserne, herunder de fristmæssige, for at genoptage ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2018-2020 er opfyldt. A og B har ligeledes bekræftet, at det ikke bestrides, at i det omfang ejendomsvurderingen fra 2002 skal lægges til grund, er den ejendomsværdiskat, der er beregnet i forbindelse med Skattestyrelsens afgørelse af 18. december 2021, korrekt ansat. 

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at det beror på en systemfejl, at der hos A og B i indkomstårene 2014-2018 blev opkrævet for lav - og i indkomstårene 2019 og 2020 slet ikke blev opkrævet - ejendomsværdiskat for ejendommen beliggende Y1-adresse i Y2-by. Indtil da havde ejendomsværdiskatten været korrekt beregnet og opkrævet i overensstemmelse med den ændrede ejendomsvurdering fra 2002, der også i indkomståren 2014-2020 forsat var gældende. 

Det er ubestridt, at de relevante frister for ændring af skatteansættelse, der følger af § 20 (om agterskrivelse), § 26 (om ordinær ansættelse) og § 27 (om ekstraordinær ansættelse), er iagttaget i denne sag.

Retten finder således, at der ved den forhøjelse af ejendomsværdiskatten, der blev meddelt A og B den 18. december 2021, er foretaget korrekt opkrævning for de indkomstår, hvor det af fristmæssige årsager var muligt.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens forhøjelse af A og B’s ejendomsværdiskat for indkomstårene 2018-2020.

Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke er noget i forløbet, der har givet A og B føje til at antage, at Skattemyndighederne havde ændret ejendomsvurderingen og dermed beskatningsgrundlaget, ligesom det, der er anført i Skattestyrelsens brev af 28. november 2021 til A om begrundelsen for den ændrede skatteansættelse, heller ikke kan føre til en anden bedømmelse.

Herefter frifindes Skatteministeriet.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T

Skatteministeriet frifindes.