Faktiske oplysninger
Generelt
Ved et gavebrev, som er dateret den 28. september 2018, overdrog klageren [A] som led i et generationsskifte nominelt 280.633 kr. kapitalandele i H1 A/S, CVR-nr. […], til sin søn B. Overdragelsen svarede til 3,26 % af den samlede nominelle selskabskapital i H1 A/S på 8.612.000 kr.

Koncernstrukturen for H1 A/S var på overdragelsestidspunktet:

[…]

Følgende nøgletal om koncernen fremgår af H2 A/S’ årsrapport for 2018:

Af årsrapporten for H1 A/S for 2018 fremgår, at "Development projects in progress" steg fra 710.000 EUR i 2017 til 4.370.000 EUR i 2018. Den samlede balancesum udgjorde i 2017 og 2018 henholdsvis 365.775.000 EUR og 360.296.000 EUR.

Desuden fremgår:

“Development projects
Development projects consists of development of generic medicine. The development of the products are progressing as planned and are expected to be completed within 1-3 years. The Entity is continually scanning for and developing new generic medicine. It is the managements opinion, that newly developed generic medicine will contribute with positive contribution margin in the future, on equal terms with the currently product portfolio.

Management continuously evaluates the value of development projects in progress, and write-down projects which are unprofitable."

Gavebrevet
Handelsværdien af de overdragne kapitalandele i H1 A/S er af klageren beregnet til 39.095.752 kr.

Overdragelsen er sket med skattemæssig succession.

 Af overdragelsesaftalen fremgår:

"
1. GENSTANDEN FOR OVERDRAGELSE

(…)

1.3 Handelsværdien af Kapitalandelene udgør DKK 39.095.752, skriver danske kroner tretinimillioner nitifemtusinde syvhundredefemtito 00/100 øre, hvilket svarer til kurs 13.391,27. Kursen er beregnet af R1 ("Revisor"), jf. Bilag 1.3. Værdiansættelsen er ligesom ved den senest stedfundne overdragelse fastsat på baggrund af TS-CIR 2000-9 og 2000-10 under anvendelse af de senest kendte aktuelle tal på tidspunktet for overdragelsen, herunder indregning af driftsresultatet efter skat , jf. Financial Report august 2018.
(…)

3 BERIGTIGELSE AF OVERDRAGELSEN

3.1 Overdragelsen berigtiges således:

3.1.1 Modtager udsteder et anfordringsgældsbrev med en hovedstol fastsat til DKK 26.802.204, til Giver, vedlagt som bilag 3.1.1 ("Gældsbrevet").

3.1.2 Restværdien berigtiges ved at Giver yder Modtager en gave, på DKK 5.059.290.

3.1.3 Den samlede berigtigelse kan foreløbigt opstilles således:

3.2 Gaveafgiften, der af Revisor er beregnet til DKK 354.150, fremkommer således:

3.3 Gaveafgiften betales af Giver.

3.4 Parterne er bekendt med, at såfremt der indenfor 3 år efter overdragelsen direkte eller indirekte sker en hel eller delvis overdragelse af kapitalandele eller virksomheden ejet direkte eller indirekte af Selskabet, forhøjes gaveafgiften fra 7 pct. til 15 pct., idet forhøjelsen af afgiften dog reduceres forholdsmæssigt til den andel af 3-årsperioden, som ikke er udløbet ved overdragelsen. Afgiftspligten af forhøjelsen påhviler Modtager, jf. boafgiftslovens § 23b, stk. 1.

3.5 Giver sørger for, at nærværende overdragelse noteres i Selskabets ejerbog og anmeldes i Det Offentlige Ejerregister."

Af årsrapporten for H1 A/S for 2018 fremgår, at egenkapitalen den 31. december 2018 udgjorde 154.768.000 EUR. Ved en valutakurs på 7,44 svarer dette til en indre kurs 13.370.

Gaveanmeldelsen og værdiansættelsesmetoder
Gaveanmeldelsen er modtaget i Skattestyrelsen den 6. december 2018.

Af gaveanmeldelsesskemaet fremgår:

Klagerens værdiansættelse
Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens repræsentant har beregnet værdien af H1 A/S således:

Passivposten efter kildeskattelovens § 33 D er beregnet således:

Repræsentanten har oplyst, at værdien af goodwill er ansat til i alt 579 mio. kr., idet værdien af goodwill i H4 er beregnet til 338 mio. kr. for H4s forretningsområde med salg af parallelimporterede lægemidler og til 241 mio. kr. for H4s forretningsområde med produktion og salg af generiske lægemidler, dvs. kopimedicin.

Gaveanmeldelsens behandling i Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har værdiansat H1 A/S på baggrund af henholdsvis en DCF-model og en multipelbaseret værdiansættelsesmodel, EV/EBIT. Skattestyrelsen har foretaget værdiansættelsen på konsolideret basis for koncernen.

Skattestyrelsens beregninger er baseret på følgende forudsætninger, der fremgår af Skattestyrelsens værdiansættelsesnotat:

"H1-koncernen består af en række datterselskaber, hvoraf H4-selskaberne udgør de mest væsentlige. (…)

Aktiviteterne i koncernen kan opdeles i forretningsområderne; (1) salg af parallelimporterede lægemidler og (2) salg af generiske lægemidler, dvs. kopimedicin.

Koncernens største forretningsområde målt på omsætning og driftsindtjening omfatter parallelimport af lægemidler, som er placeret i driftsselskaberne H5 A/S med tilhørende datterselskaber og H6 GmbH med tilhørende datterselskaber.

Den generiske del af forretningen, placeret i H7 A/S og tilhørende datterselskaber, repræsenterer et mindre forretningsområde målt på omsætning og driftsindtjening end parallelimport af lægemidler.

Koncernen har dog i de senere år forøget fokus på produktion og salg af generiske lægemidler, og har bl.a. foretaget opkøb for at fremme væksten af dette forretningsområde. I 2015 opkøbte koncernen G1 A/S for ca. 450 mio. kr.

2. Rådgivers værdiansættelse af H1 A/S
Rådgiver har værdiansat H1 A/S ved anvendelse af TSS-CIR 2000-9 og 2000-10. I værdiansættelsen har rådgiver inkorporeret forecast for regnskabsåret 2018. Værdien opgøres via denne fremgangsmåde til 1.199.761.297 kr. Til sammenligning udgjorde den bogførte egenkapital 134.092.000 EUR pr. 31. december 2017, dvs. 998.302.531 kr.

3. Skattestyrelsens værdiansættelse af H1 A/S
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at TSS-CIR 2000-9 og 2000-10 kun er vejledende. Cirkulærerne finder alene anvendelse, når resultatet af den vejledende hjælperegel kan antages at være et egnet udtryk for goodwillens handelsværdi. I denne konkrete case vurderer Skattestyrelsen, at anvendelsen af TSS-CIR 2000-9 og 2000-10 ikke resulterer i en korrekt opgørelse af handelsværdien af H1 A/S.

Skattestyrelsen har efterprøvet værdien af H1 A/S i overensstemmelse med retningslinjerne i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning "Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner; værdiansættelse 01.07.2018" E nr. 238. Skattestyrelsen har valgt at foretage værdiansættelsen på konsolideret basis for koncernen. Dette skyldes bl.a. den store afhængighed mellem forretningsområderne, som rådgiver har beskrevet på side 5 i brev til Skattestyrelsen af 23.5.2018:

"I H4 er rentabiliteten af forretningsområdet for generiske lægemidler afhængigt af forretningsområdet parallelimport. Således er der dels omkostningsbesparelser ved at benytte samme salgsorganisation og route to market. Mere væsentligt er imidlertid, at forretningsenheden for generiske lægemidler - som i sig selv er en ubetydelig aktør på dette marked - nyder godt af at blive båret frem af, at H4 på forretningsområdet parallelimport er en anerkendt aktør. På standalone basis ville det derfor være vanskeligt at drive en forretning med generiske lægemidler med fornuftig rentabilitet, når virksomheden trods alt ikke er større". 

Skattestyrelsen har foretaget hhv. en DCF-værdiansættelse og en multipelanalyse, som beskrevet nedenfor. 

3.1. DCF-værdiansættelse
Eftersom gaven overdrages efter afslutningen af året 2017, har Skattestyrelsen valgt at inkludere regnskabet for 2017 i vurderingen af den historiske performance. Tabel 1 illustrerer den historiske regnskabsperformance for H1 A/S i perioden 2013 til 2017. Regnskabsårene 2013 til 2015 vurderer Skattestyrelsen til at have begrænset informationsværdi i forhold til den fremadrettede performance, idet regnskabstallene for disse år ikke inkluderer G1 A/S, der først blev opkøbt i 2015.

Tabel 1: Historisk omsætningsvækst og EBITDA-marginer

3.1.1. Værdikomponenter
Skattestyrelsen har af rådgiver modtaget selskabets budgetter for 2018, hvilket Skattestyrelsen har valgt at inkorporere i værdiansættelsen. De estimerede værdikomponenter for 2018, som er illustreret i tabel 2, er baseret på de modtagne budgetter fra rådgiver.

Tabel 2: Estimerede værdikomponenter

Antagelserne bag de estimerede værdikomponenterne beskrives nedenfor:

Omsætningsvækst
Skattestyrelsen budgetterer i 2018 med en omsætningsvækst på 1,50%, hvilket er baseret på de modtagne budgetter fra rådgiver.

I årene 2019 til 2021 estimerer Skattestyrelsen den årlige omsætningsvækst til at udgøre 3,5%, hvilket i stor grad antages at være drevet af forretningsområdet generiske lægemidler, der har et betydeligt vækstpotentiale. Koncernen har flere steder indikeret et øget fokus på produktion af generiske lægemidler.

Det fremgår bl.a. af regnskaberne, at H1-koncernen har øget udgifterne til forskning og udvikling med mere end 300 pct., således at man selv kan stå for udviklingen af kopimedicinen. Af en artikel fra 19. maj 2017 fremgår, at man i løbet af fem år forventer at tredoble omsætningen for generiske lægemidler.

H1-koncernen har i 2015 opkøbt G1 A/S for at fremme væksten af det generiske forretningsområde, og ledelsen har indikeret, at væksten fremadrettet delvist vil være drevet af flere opkøb. Koncernen investerer ligeledes internt i vækst, og man har blandt andet investeret et tocifret millionbeløb til et udvidet laboratorium på H4s produktionsenhed i By Y1.

I perioden fra 2022 og frem forventes omsætningsvæksten at følge den overordnede økonomiske vækst i samfundet. Ud fra et forsigtighedsprincip bygger Skattestyrelsens forecast på en langsigtet vækstrate på 2%, selvom IMF-rapporter mv. indikerer, at den forventede fremtidige nominelle vækst er højere.

Overordnet er Skattestyrelsens forecast af omsætningen bygget på antagelsen om, at koncernens marked for generiske lægemidler vækster til lidt under 1 mia. kr. ved udgangen af 2022. Skattestyrelsens antagelser afviger væsentligt fra ledelsens forventning om en tredobling af omsætningen inden for 5 år, dvs. en omsætning på over 2 mia. kr. i 2022. Den konservative tilgang kommer skatteyder til gode i værdiansættelsen.

EBITDA-margin
Skattestyrelsen antager, at størrelsesforholdet målt på omsætning mellem det generiske forretningsområde og parallelimport ændres i fremtiden, da førstnævnte antages at vækste mest. Dette medfører højere marginer, da marginerne for generiske lægemidler er væsentligt højere end for parallelimport. Af regnskabet for 2017 fremgår, at mens EBIT-marginen justeret for ikketilbagevendende poster udgjorde 3,6 pct. for parallelimport, så udgjorde den hele 16,0 pct. for salget af generika.

Som illustreret i tabel 2 antager Skattestyrelsen, at EBITDA-marginen stiger gradvist fra 5,2% i 2018 til et fast niveau på 5,8% i 2022 og fremadrettet. I så fald omsætningen fra generiske lægemidler tredobles i løbet af 5 år, som ledelsen tidligere har udtalt, vurderer Skattestyrelsen, at EBITDA-marginen for koncernen vil udgøre mellem 7% og 8% i terminalperioden. 

Resterende værdikomponenter
Værdikomponenterne relateret til henholdsvis afskrivninger og nettoarbejdskapital er udledt fra selskabets budget for 2018, og den estimerede skattesats på 22% er baseret på den gældende selskabsskattesats i Danmark pr. gavetidspunktet.

Værdikomponenten relateret til CAPEX er udledt fra selskabets budget for 2018. Skattestyrelsen antager, at CAPEX falder til et niveau lidt over afskrivningerne, når steady-state opnås.

3.1.2. Kapitalomkostning (WACC)
Skattestyrelsen har estimeret WACC for H1 A/S til at udgøre 8,75%. Tabel 3 angiver de parametre og datakilder, der er anvendt i WACC-beregningen. Som det fremgår heraf, har Skattestyrelsen valgt at inkludere et selskabsspecifikt tillæg på 5% i WACC-beregningen.
Dette tillæg tager bl.a. højde for selskabets størrelse samt illikviditet.

Tabel 3: WACC-beregning

Nedenfor kommenteres kort på de enkelte af WACC-elementerne. For en mere uddybet forklaring af det metodiske framework i forbindelse med estimering af kapitalomkostningen henvises til Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning "Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner; værdiansættelse 01.07.2018" E nr. 238.

Gearet beta
Skattestyrelsen har estimeret betaværdien ud fra "common-sense" metoden, jf. FSR’s faglige notat (2002), hvor markedsrisikoen opsplittes i henholdsvis drifts- og finansrisiko. Driftsrisikoen i H1-koncernen kan hverken betragtes som værende "Høj" eller "Lav", men må i stedet betragtes som værende "Neutral". Givet den høje gearing, vurderer Skattestyrelsen finansrisikoen til at være "Høj". Samlet set resulterer dette i en betaværdi i intervallet 1,15 til 1,40, hvor Skattestyrelsen vurderer, at en beta i den høje ende af dette interval bør anvendes. Derfor har Skattestyrelsen estimeret beta for H1-koncernen til at udgøre 1,40.

Til sammenligning udgør den ugearede betaværdi for G2 AG, der repræsenterer peergruppen, blot 0,63. Geares denne ugearede betaværdi på basis af en kapitalstruktur (D/V) i intervallet 35% til 40%, kan betaværdien jf. denne metode udregnes til at udgøre mellem 0,97 og 1,05.
Den gearede beta er dog statistisk insignifikant. Skattestyrelsen fastholder derfor, at betaværdien på 1,4 bør anvendes.

Kreditorernes afkastkrav før skat
Kreditorernes afkastkrav er estimeret på basis af den effektive rente, der kan udledes af regnskaberne ved at dividere de finansielle omkostninger med størrelsen på den rentebærende gæld. I 2017 kan den effektive lånerente via denne metode opgøres til 3,89%. I så fald den effektive lånerente i stedet udregnes på basis af denne gennemsnitlige rentebærende gæld for 2016 og 2017 kan den effektive lånerente fastsættes til 3,66%.

Skattestyrelsen vurderer, at kreditorernes afkastkrav før skat bør fastsættes til 3,89%. Den anvendte fremgangsmåde overestimerer, alt andet lige, den egentlige lånerente, da finansielle omkostninger inkluderer ikke-realiserede tab på forpligtelser og transaktioner i udenlandsk valuta. Derudover indikeres i note 23 i regnskabet 2016/17, at den egentlige lånerente er lavere: 

“The Group also uses interest rate swap to secure fixed interest on long term liabilities. The Group has secured MEUR 16,9 to a fixed rate of 2.1% with duration until medio 2019". 

3.1.3. Opsummering af DCF-værdiansættelse
Baseret på værdikomponenterne beskrevet i afsnit 3.1.1 og kapitalomkostningen beskrevet i afsnit 3.1.2. har Skattestyrelsen via DCF-metoden estimeret handelsværdien af H1 A/S til at udgøre 256,5 mio. EUR, hvilket svarer til 1.910 mio. kr. Givet denne værdiansættelse, udgør den implicitte EV/EBIT-multipel 11,68. Værdiansættelsen fremgår af bilag 1.

3.2. Multipelanalyse
Som et sanity check af værdien fundet via. DCF metoden, har Skattestyrelsen foretaget en multipelbaseret værdiansættelse baseret på henholdsvis sammenlignelige børsnoterede selskaber og transaktioner.

3.2.1. Børsnoteret peergruppe
Den børsnoterede peergruppe er fundet via en screening i Bloomberg og en efterfølgende kvalitativ gennemgang af de identificerede selskaber. Gennemgangen resulterede i ét sammenligneligt selskab i form af G2 AG, der noteret på det tyske marked. I lighed med H1-koncernen genereres indtjeningen i dette selskab fra hhv. parallelimport og produktion af generiske lægemidler til det europæiske marked.

Skattestyrelsen har foretaget den multipelbaserede værdiansættelse af H1 A/S på basis af EV/EBIT-multiplen for G2 AG, der udgjorde 12,51 pr. datoen for gaveoverdragelsen. Specifikt værdiansættes H1 A/S ved at multiplicere den fundne EBITmultipel med EBIT for regnskabsåret 2017, hvorefter der fremkommer en enterprise value for koncernen. Dernæst fratrækkes den nettorentebærende gæld for at komme frem til markedsværdien af egenkapitalen i H1 A/S, i så fald selskabet var børsnoteret.

Da H1 A/S repræsenterer et unoteret selskab bør der foretages en korrektion for manglende likviditet. Skattestyrelsen vurderer, at en illikviditetsrabat på 15% bør medregnes, som illustreret i følgende tabel:

Tabel 5: Multipelbaseret værdiansættelse

Handelsværdien af H1 A/S værdiansættes til 241,9 mio. EUR via den anvendte multipel, hvilket svarer til 1.801 mio. kr. Prisniveauet på markedet korrigeret for illikviditet indikerer dermed en værdiansættelse, der er lidt lavere end DCF-modellen.

3.2.2. Transaktion fra 2015
I 2015 opkøbte H1-koncernen G1 A/S for 450 mio. kr., hvilket vil sige, at den implicitte EV/EBIT udgjorde 14,18 i forbindelse med transaktionen. Skattestyrelsen anerkender, at transaktionen fra 2015 ikke tager højde for en eventuel generel prisudvikling i den mellemliggende periode for selskaber, der opererer inden for produktion af generiske produkter.

Den implicitte multipel i forbindelse med opkøbet kan ikke anvendes direkte i værdiansættelsen af H1-koncernen, men skal nærmere ses som et groft sanity check af værdien. Den implicitte multipel i forbindelse med transaktionen er væsentlig højere end, hvad DCF-modellen og den børsnoterede peergruppe indikerer.

Det skal bemærkes, at EBIT for det generiske forretningsområde i 2017 blot udgør approksimativt en tredjedel af EBIT for H1-koncernen, hvorfor Skattestyrelsen anerkender, at multiplen ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af værdien af hele koncernen.

3.2.3. Opsummering multipelanalyse
Den børsnoterede peergruppe indikerer, at H1 A/S bør værdiansættes til en værdi, der er lidt lavere end, hvad DCF-modellen indikerer. Transaktionen fra 2015 indikerer, at H1 A/S bør prissættes højere end, hvad DCF-modellen indikerer. Samlet set understøtter multipelanalysen, at værdien udregnet via DCF-modellen repræsenterer en fair værdi.

4. Konklusion
Skattestyrelsen har efterprøvet værdien af H1 A/S ved anvendelse af markedskonforme metoder i form af DCF-modellen og multiple i overensstemmelse med retningslinjerne i Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning "Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner; værdiansættelse 01.07.2018" E nr. 238.

I lyset af den historiske performance, selskabets budgetter, ledelsens udtalelser, prisniveauet for G2 AG samt den egentlige transaktion i 2015, vurderer Skattestyrelsen, at den opgjorte værdi på 1.199.761.297 kr. er for lav. Den opgjorte værdi afviger begrænset fra indre værdi, hvorfor rådgiver indirekte antager, at der tæt på ingen goodwill er i koncernen.

Skattestyrelsen vurderer, at værdien af H1 A/S bør opgøres til 1.910 mio. kr., hvilket repræsenterer værdien udregnet via DCF-modellen som illustreret i afsnit 3.1. Afsluttende fratrækkes udbetalt forbeholdt udbytte på 40 mio. kr., hvilket resulterer i en justeret værdiansættelse af H1 A/S på 1.870 mio. kr."

Skattestyrelsens DCF-beregning:

Der er fratrukket udbetalt forbeholdt udbytte på 40.000.000 kr. Værdien efter DCF-modellen er herefter 1.869.556.000 kr., der er rundet op til 1.870.000.000 kr.

Skattestyrelsens EV/EBIT-beregning:
Skattestyrelsens værdiansættelse efter EV/EBIT-modellen er 241,9 mio. EUR eller 1.801.000.000 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at det af regnskaberne for 2017 kan udledes, at EBIT-marginen for generika var 16,0 %. EBIT-marginen på parallelimport var i 2017 3,6 %.

Af Avis-1 af [dato] 2017 fremgår, at avisen har interviewet ledelsen i H4 Group (H1 A/S-koncernen). Følgende fremgår af artiklen:

"[…]"

Af Avis-2 af [dato] 2018 fremgår, at avisen har interviewet Person-1, der var administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i flere af koncernens selskaber, herunder bl.a. H8 A/S, H9 A/S og H10 A/S. Følgende fremgår af artiklen:

"[…]"

Sagens behandling ved Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen har den 9. juni 2023 opfordret klagerens repræsentant til at indsende begæring til byretten om afholdelse af syn og skøn med henblik på at få en sagkyndig vurdering af handelsværdien af H1 A/S. Klagerens repræsentant har den 30. juni 2023 oplyst, at klageren ikke ønskede at indsende begæring til byretten om afholdelse af syn og skøn.

Klagerens repræsentant har fremlagt et "Economic Memo" fra Danmarks Nationalbank fra 2020, en rapport fra KPMG fra 2018 og en rapport fra PwC fra 2016.

Følgende fremgår af forsiden på den fremlagte rapport fra Danmarks Nationalbank:

“The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank."

Desuden fremgår:

“An estimate of the equity risk premium can be derived using a dividend discount model, cf. Box 1. The estimate indicates that investors since the financial crisis required a by and large unchanged return on equities despite the sharp decline in risk-free interest rates, cf. Chart 3. Consequently, the equity risk premium has broadly doubled since the years before the financial crisis to a range of 6-8 per cent after 2012. The increasing equity risk premium is also documented by other central banks, practitioners and academics."

Af den fremlagte rapport fra KPMG fremgår:

“Since markets fluctuate on a daily basis and there are same differences between market risk premia in different regions, it is difficult to mathematically derive one single point estimate for an universal equity market risk premium for all developed markets.

In our current update we observe signs of a decreasing equity risk premium. Given the current developments in the stock market one can question a decreasing equity risk premium as analysts, and therefore indirectly the equity risk premium, may be lagging behind for a short period of time.

Due to this observed decrease in the equity market risk premium while the markets increase in volatility, we have decided to keep the current equity market risk premium equal to 5.5% and monitor the movements on a monthly basis. Moreover, we deem the outlook to be negative for the equity risk premium (i.e. no further decrease.)"

Følgende fremgår af den fremlagte rapport fra PwC:

" Der findes flere forskellige metoder til værdiansættelse. Den hyppigste anvendt metode er discounted cash flow-modellen (DCF-modellen), hvor selskabets værdi beregnes som nutidsværdien af de forventede fremtidige pengestrømme.
(…)

Størrelsen af den anvendte markedsrisikopræmie har været et centralt element i vores årlige undersøgelser. I den seneste undersøgelse anvender respondenterne en MRP i intervallet 4,5 % til 8,0 %. Dog anvender 65 % af respondenterne en MRP mellem 5,0 % og 6,0 %. Den nuværende gennemsnitlige MRP er derfor på 5,6 %."

Skatteankestyrelsen har anmodet Skattestyrelsen om selskabets eget forecast, der indgår i DCF-beregningerne. Følgende fremgår blandt andet af forecastet:

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at handelsværdien af H1 A/S er 1.870.000.000 kr. og ikke 1.199.761.297 kr., som er anført i gaveanmeldelsen. Skattestyrelsen har således forhøjet gaveafgiften med 1.239.584 kr. Beløbet fremkommer således:

"

 "

Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen således:

"
1.1.    De faktiske forhold 

Den 30. september 2018, overdrages der nom. 280.633 kr. af H1 A/S, cvr-nr. […], svarende til 3,26 % af selskabskapitalen til B.

Selskabskapitalen i H1 A/S udgør efter vedtægternes § 4, punkt 4.01, nom. 8.612.000 kr.

Gavens værdi er i gaveanmeldelsen beregnet til 39.095.752 kr. Gavens værdi er beregnet således ud fra TSS-CIR 2000-9 og 2000-10:

1.2.    Retsregler og praksis

Modtager man en post anparter som gave, skal man betale en afgift af den del af gavens værdi, som overstiger en mindstegrænse i henhold til boafgiftsloven § 23, stk. 1 jf. § 22, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015).

Skattestyrelsen har mulighed for at ændre værdien af gaven, når denne ændring kan ske inden for 6 måneder efter modtagelsen. Fristen udskydes dog med den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om oplysninger af betydning for værdiansættelsen og indtil oplysningerne modtages. Reglen findes i boafgiftslovens § 27 stk. 2.

En gaves værdi fastsættes til handelsværdien jf. boafgiftslovens § 27. 

Dette klare princip er videreført med bemærkningerne til lovforslag nr. L 183 (Forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love), hvor det indledningsvist fremføres, at et selskabs værdi efter boafgiftsloven ved beregning af bo- og gaveafgift skal fastsættes til handelsværdien.

Efter bemærkningerne, og cirkulærets tekst i øvrigt, følger det, at når der ikke eksisterer en objektiv konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn.

Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne (Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000). Disse cirkulærer (også kaldt TSS-2000-09 og TSS 2000-10) udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi, herunder værdien af goodwill, der medregnes efter en standardiseret model.

Det skal bemærkes at cirkulærerne selv advarer mod ukritisk brug af cirkulærerne ligesom cirkulærerne selv anfører, at de kun har vejledende karakter. Af TSS-2000-10 fremgår eksempelvis:

"Ved anvendelse af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for. Af TSS-2000-09 fremgår eksempelvis: "Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier". 

Cirkulærerne opfordrer derfor meget klart til fra sag til sag at inddrage de foreliggende omstændigheder, da cirkulærerne kun har vejledende og hjælpende karakter med hensyn til at udfinde en handelsværdi. Er cirkulærerne ikke egnede eller udtrykker en realistisk værdiansættelse, da anfører cirkulæreteksten selv, at der bør ske fravigelse af brug af cirkulærerne.

Hvis TSS-cirkulærerne TSS-2000-09 og TSS-2000-10 ikke kan anses for at beregne handelsværdien, kan værdiansættelsen i stedet beregnes efter værdiansættelsescirkulæret 2009, hvoraf der kan anvendes metoder som DCF-metode og multipel analyser.

Ét af formålene med lovforslag nr. L183 var, at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed ved værdiansættelsen. Det fremgår således af punkt 2.2.2. i bemærkninger til lovforslaget, at det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulæret (TSS 2000-09 og TSS 2000-10) ikke er udtryk for handelsværdien, og at værdiansættelse efter en anden metode derfor konkret vil være mere retvisende.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til L183, at Skattestyrelsen ved valg af beregningsmodellen, skal vurdere om virksomhedens historiske eller fremtidige resultat vil være det mest retvisende at ligge til grund, for beregning af selskabets handelsværdi.

Hertil er fremført, at aktie- og goodwillcirkulærerne er velegnede til virksomheder med en stabil vækst og indtjening.

Disse virksomheder vil desuden ofte have begrænset immaterielle aktiver og begrænset knowhow. Årsagen til at virksomheder med en stabil vækst og indtjening m.v. er cirkulæreegnede, er at cirkulærerne tager udgangspunkt i virksomhedens historiske tal, og hvor den stabile vækst således fremskrives. Modellerne er desuden skabelon-baseret hvoraf der i mindre grad kan tages hensyn til særlige omstændigheder af betydning for værdiansættelsen.

Omvendt er det givet, at for selskaber med ændret vækst, ændret indtjening og med høj knowhow, vil de historiske tal være mindre retvisende. For disse selskaber kan det være nødvendigt, at se på forventningerne til fremtiden, for at finde handelsværdien.

Som det er beskrevet ovenfor, så er handelsværdien den værdi, der skal ligges til grund for beregning af gaveafgift. Hertil er det pålagt Skattestyrelsen at godtgøre hvis aktie- og goodwillcirkulæret ikke finder anvendelse.

Som det også fremgår af lovbemærkningerne, så skal:

 "det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglerne aktie- og goodwillcirkulæret kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for". 

Endelig skal det fremhæves, at på trods af Skattestyrelsen har bevisbyrde for en fravigelse af TSS 2000-09 og TSS 2000-10 cirkulærerne, fremgår det af forarbejderne til lovforslag L183 at:

"Der tilsigtes ikke herved en ændring af cirkulærernes anvendelsesområde eller deres vejledende karakter. "

Adgangen til succession ved overdragelse af aktier findes i aktieavancebeskatningslovens § 34 (Lovbekendtgørelse nr. 92 af 17. januar 2015).

For erhvervsvirksomheder der opfylder betingelserne for succession og de øvrige regler i boafgiftslovens § 23 a, vil afgiften skulle beregnes med 7 % jf. boafgiftslovens § 23 a, stk. 4.

Muligheden for at fratrække en passivpost ved fastsættelse af grundlaget for betaling af gaveafgift findes i kildeskattelovens § 33 D, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15. september 2014). Beregningen af passivposten fremgår af kildeskattelovens § 33 D, stk. 2.

1.3.               Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse 

1.3.1.         Værdiansættelsesmetode 

Skattestyrelsen vurderer på baggrund af overstående bemærkningerne til lovforslag L183, at aktie- og goodwillcirkulæret ikke tager højde for selskabets forhold.

En værdiansættelse efter hjælpereglerne i aktie-og goodwill cirkulærerne vil i nærværende sag om værdiansættelse af H1 A/S ikke give et retvisende billede af handelsværdien. Skattestyrelsen henser i den forbindelse til blandt andet, at der har været foretaget opkøb, der må formodes at genere vækst og at der er betydelige immaterielle aktiver i virksomheden.

Som henvist til i værdiansættelsesnotatet udarbejdet af Store selskaber Kompetent Myndighed, har der været foretaget opkøb i koncernen. I 2015 opkøbte koncernen G1 A/S for ca. 450 mio. kr.

Som fremført i notat Store selskaber Kompetent Myndighed, fremgår det af regnskaberne, at H1-koncernen har øget udgifterne til forskning og udvikling med mere end 300 pct.

Af en artikel fra [dato] 2017 fremgår, at man i løbet af 5 år forventer at tredoble omsætningen for generiske lægemidler. Det fremgår endvidere af artiklen, at man vil vokse endnu mere ved at købe op.

Koncernen investerer ligeledes internt i vækst, og man har blandt andet investeret et tocifret millionbeløb til et udvidet laboratorium på H4 produktionsenhed i By Y1.

I en artikel bragt i Avis-2, fremfører Person-1 at H4 har holdt væksttempoet fra 2017, med en vækst på 10 pct. Det fremføres at selskabet har fået rettet op på kopiforretningen. Dette er blandt andet sket som følge af opkøbet af G1 og egen udvikling af lægemidler samt produktion.

Det fremføres endvidere i artiklen at der i foråret 2018 er udnyttet nogle synergieffektiver som tidligere ikke har været udnyttet.

Selskabet har tillige væsentligere højere EBIT-marginer på generisk lægemidler som forventes at blive tredoblet på omsætningen. Det fremgår af regnskabet for 2017, at mens EBIT-marginen justeret for ikke-tilbagevendende poster udgjorde 3,6 pct. for parallelimport, så udgjorde den hele 16,0 pct. for salget af generika. Det forretningsben hvor selskabet forventer at tredoble sin omsætning, har over 4 gange så høj overskudsgrad.

Det er dermed selvsagt at selskabet har en anden vækst, indtjening og profil fremad end historisk. Dermed giver det ingen mening, at beregne selskabets værdi på metoder der ikke tager højde for disse forhold.

Sammenfattet er der tale om et selskab der øger udgifter til forskning og udvikling med mere end 300 %, og omsætningen for generiske lægemidler forventes at tredoble. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der fremad vil være en anden vækst og indtjeningsevne end historisk. Derfor er der også tale om andre value drivers i værdiansættelsen.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet i overensstemmelse lovens ordlyd og loveforarbejderne til L183, ikke kan værdiansættes efter TSS-2000-09 og TSS 2000-10 cirkulærerne. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man nødvendigvis må se på, om værdiansættelsesmetoden kan tage højde for det pågældende selskab. Hvis man anvender TSS-2000-09 og TSS 2000-10 vil det ikke være tilfældet.

Værdien må således værdiansættes efter en metode, som kan tage hensyn til selskabets faktiske forhold. Skattestyrelsen mener at en DCF-model er bedst egnet, til at finde værdien af nærværende virksomhed. En dispensation heraf, vil være i strid med lovens ordlyd, om at en gave fastsættes til dens handelsværdi.

Skattestyrelsen vurderer, at værdien der er fremkommet i tidligere gaveanmeldelse for gave givet 1. januar 2018, giver et retvisende billede af selskabets værdi. Værdien af H1 A/S vurderes derfor til, at kunne opgøres til 1.870 mio. kr. pr. 30. september 2018 ved hjælp af DCF-modellen. Denne værdi vurderes i øvrigt, at være konservativ, da Skattestyrelsen har forudsat en omsætningsvækst på 1,5 % for 2018 i DCF-modellen, hvor væksten i en artikel bragt i Avis-2 fremføres til faktisk at være omkring 10 % for 2018.

For en nærmere redegørelse for værdien, henvises der til vedlagte værdiansættelsesnotat fra Store Selskabers Værdiansættelsesenhed.

1.4.              Foreløbig afgørelse

 

2.1.    Skatteyders indsigelser ved e-mail af 19. maj 2019 til Skattestyrelsens forslag af 3. maj 2019.

Rådgiver Advokat Person-2 anfører i sin indsigelse med hensyn til fravigelse af cirkulære beregninger, at Skattestyrelsens sagsfremstilling viser at:

"man ikke præcist adresserer disse juridiske kriterier for tilsidesættelse. Derfor er betingelserne for at foranstalte alternative beregninger ikke opfyldt. Jeg bemærker i den forbindelse, at det har ugyldighedsvirkning, hvis en forvaltningsafgørelse træffes uden at iagttage betingelser i henhold til de relevante lovforarbejder, jf. fx TfS 1998.313 V.

I den forbindelse vil jeg særligt pege på, at det har ganske særlig betydning, om den konkrete virksomhed har "ikke uvæsentlige immaterielle aktiver". Er dette ikke tilfældet, skal cirkulærerne anvendes. Lovbemærkningerne definerer immaterielle aktiver som "varemærker, patenter, knowhow eller lignende". Samtidig fastslår lovbemærkningerne, at virksomhedens størrelse ikke i sig selv vil være afgørende.

Skat forholder sig i sagsfremstillingen ikke til, at H4-koncernen ikke besidder væsentlige immaterielle aktiver. H4-koncernen er essentielt blot en produktions- og handelsvirksomhed, Koncernen besidder ikke varemærker mv., som kan danne grundlag for særlige forventninger til den fremtidige indtjening og vækst, men er i udpræget grad konkurrenceudsat helt som enhver anden produktions- og/eller handelsvirksomhed."

Rådgiver Advokat Person-2 fremfører endvidere, at der efter deres opfattelse er en række fejl og mangler i grundlaget for Skattestyrelsens værdiberegning (DCF).

Efter rådgivers opfattelse er det forkert, at foretage en værdiansættelse af H4s to forretningsområder under ét.

Rådgiver mener endvidere, at den valgte illikviditetsrabat forekommer ubegrundet og utilstrækkelig.

Rådgiver mener endvidere, at Skattestyrelsen har foretaget en forkert multipelberegning, ved, at G2 AG efter deres opfattelse ikke er sammenlignelig med H4-koncernen. Endelig fremfører rådgiver, at der er anvendt forkerte tal i DCF-beregningen.

2.2.    Skattestyrelsens kommentarer til skatteyders indsigelser ved e-mail af 19. maj 2019 

2.2.1.    Indsigelser til lovgrundlaget

Rådgiver, advokat Person-2 fremfører i sine indsigelser, at Skattestyrelsen ikke i sit forslag, har taget tilstrækkelig stilling til lovforarbejderne. Konkret henvises der til, at der ikke er taget stilling til, i hvilket omfang der er immaterielle aktiver i selskabet.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne betragtning. Der er i forslag til afgørelsen taget stilling til lovforarbejderne i sin helhed, hvor der eks. også er henvist til, at udgifterne til forskning og udvikling er forøget med 300 % samtidig med, at der er foretaget opkøb. Dette vidner om immaterielle aktiver herunder Know-How og lignende. Dertil kommer at immaterielle aktiver alene er ét af de parametre der indgår i vurderingen af hvilke værdiansættelsesmetode der giver det bedste udtryk for handelsværdien. 

Skattestyrelsen skal derfor henvise til forslaget som til fulde begrundes i overensstemmelse med lovens ordlyd og dens forarbejder.

2.2.2.    Indsigelser til værdiansættelsen

Rådgiver Person-2 anfører i sin e-mail af 19. maj 2019, at det er forkert, at værdiansætte H4s to forretningsområder under ét, da de har forskellige karakteristika, dog begrundes dette ikke yderligere.

Skattestyrelen er ikke enig i denne betragtning. For den valgte metode til værdiansættelsen, og de tekniske overvejelser skal der henvises til den udførlige gennemgang af DCF-modellen som er vedlagt forslaget og som igen vedlægges denne afgørelse.

Skattestyrelsen er uforstående overfor indsigelsen, bl.a. da selskabet (som også refereret i forslaget) udnytter en række synergieffekter ved at have de to forretningsområder samlet. I artiklen som Skattestyrelsen henviste til i forslaget, fremføres det da også, at de to forretningsområder har én fælles front i markederne:

" […]"

Skattestyrelsen fastholder derfor, at det er mest retvisende at foretage en samlet værdiansættelse. Det bemærkes i øvrigt, at selvom værdiansættelsen er foretaget under ét, er der fortsat taget stilling til de forskellige karakteristika af de to forretningsben i værdiansættelsen.

Skattestyrelsen notere også i den forbindelse, at rådgiver ikke er i stand til konkret at korrigere hvor Skattestyrelsen foretager en forkert værdiansættelse.

Advokat Person-2 fremfører desuden at den valgte illikviditetsrabat forekommer ubegrundet og utilstrækkelig. Advokat Person-2 fremfører dog ikke hvorfor han måtte mene, at den er utilstrækkelig.

Skattestyrelsen fastholder at der er givet en korrekt illikviditetsrabat.

Advokat Person-2 fremfører, at den valgte peer-gruppe ikke er sammenlignelig med H4-koncernen. Advokat Person-2 fremfører ikke hvorfor den ikke er sammenlignelig. Skattestyrelsen er ikke enig i rådgivers betragtning. Skattestyrelsen finder, at den anvendte peer-gruppe er anvendelig til at efterprøve korrektheden af den anvendte værdiansættelse som er DCF-metoden.

Skattestyrelsen finder i øvrigt, at de anvendte forudsætninger i DCF-metoden er de korrekte, og de forudsætninger som en uafhængig part ville lægge til grund. For en nærmere redegørelse for valg af forudsætninger henvises der til det vedlagte værdiansættelsesnotat, som også var vedlagt forslaget.

2.3.    Endelig afgørelse

Skattestyrelsen fastholder vores forslag til afgørelsen af 3. maj 2019 i vores endelige afgørelse. Der er ikke frembragt nye oplysninger eller betragtninger som ændre i den værdi som vi kom frem til i vores forslag af 3. maj 2019. 

Skattestyrelsen ændre derfor gaveafgiften som følgende:

"

I forbindelse med klagen over afgørelsen har Skattestyrelsen den 21. oktober 2019 afgivet en udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"
1.   Skattestyrelsens opfattelse 

Skattestyrelsen vil i det følgende kommentere på den klage, som Person-2, R2, har fremsendt til skatteankestyrelsen på vegne af A og B. Skattestyrelsen har følgende holdning, som vil blive gennemgået nærmere nedenfor:

-          Værdiansættelsen er opgjort til handelsværdien
-          Der er anvendt korrekt metodevalg, til værdiansættelsen

2.   Sagens faktiske omstændigheder 

For sagens faktiske forhold, skal der henvises til Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i at en gave skal fastsættes til handelsværdien jf. boafgiftslovens § 27. Der er anvendt en markedskonform værdiansættelsesmetode til at finde handelsværdien.

Det forhold der klages over, er hvorvidt der er retskrav på at anvende en bestemt metode til værdiansættelsen.

Det bemærkes, at klager har en selektiv gengivelse af de faktiske forhold. Dette kommer særligt til udtryk, hvor klager forsøger at gengive hvad Skattestyrelsen har lagt vægt på, i forhold til metodevalg. Skattestyrelsen har citeret følgende forhold i afgørelsen (fra sagsfremstillingen) som klager har undladt/fejlagtigt gengivet:

1)         "Koncernen investerer ligeledes internt i vækst, og man har blandt andet investeret et tocifret millionbeløb til et udvidet laboratorium på H4 produktionsenhed i By Y1."
2)         "Selskabet har tillige væsentligere højere EBIT-marginer på generisk lægemidler som forventes at blive tredoblet på omsætningen."
3)         "Det fremgår af regnskabet for 2017, at mens EBIT-marginen justeret for ikke-tilbagevendende poster udgjorde 3,6 pct. for parallelimport, så udgjorde den hele 16,0 pct. for salget af generika. Det forretningsben hvor selskabet forventer at tredoble sin omsætning, har over 4 gange så høj overskudsgrad."
4)         "Det er dermed selvsagt at selskabet har en anden vækst, indtjening og profil fremad end historisk." (med henvisning til ovenfor).
5)         "der tale om et selskab der øger udgifter til forskning og udvikling med mere end 300 %, og omsætningen for generiske lægemidler forventes at tredoble."

3.   Skattestyrelsens overordnede anbringelser

Skattestyrelsen har godtgjort, at værdiansættelsesvejledningen 2009, giver det bedste udtryk for selskabet H4s værdi.

Skattestyrelsens sagsfremstilling indeholder en stillingtagen til lovbemærkningerne til L183.683, hvor samtlige forhold der kan medføre en fravigelse af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 er til stedet.

Skattestyrelsen har endvidere foretaget en efterprøvelse af værdien, ud fra en faktisk foretaget handel, og en sammenlignelig peergruppe. Det er således godtgjort, at værdien der fremkommer ved anvendelsen af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ikke er udtryk for handelsværdien.

Skattestyrelsen har endelig også overhold alle metode- og dokumentationskrav.

4.   Retsgrundlag 

4.1. Retsgrundlag - værdiansættelse

Det er klagers opfattelse, at der er et betinget retskrav på at anvende TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10. Klager anfører at:

"Der består ret til at tage udgangspunkt i cirkulærernes beregningsmodel. Denne ret er et betinget retskrav"

Det er svært at blive helt klar på, hvad det er betinget af, men det må forstås således, at klager mener det er betinget af om der er en anderledes vækst/indtjening:

"Er der imidlertid ikke konkret grundlag for at forvente en væsentlig anderledes vækst/indtjening er der heller ikke grundlag for at fravige cirkulærernes beregningsmodel."

Som støtte herfor, henviser rådgiver til Den Juridiske Vejledning (afsnit C.B.2.1.4.5.1) og lovbemærkningerne til Lov 2017.683.

Skattestyrelsen deler ikke konklusionen eller præmissen fra klager. Konklusionen virker unuanceret. Særligt når man læser lovens ordlyd, som klager undlader at citere i retsgrundlaget. Her står nemlig, at en gave skal fastsættes til handelsværdien:

"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen."

Skattestyrelsen anerkender den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.4.5.1 og lovbemærkningerne til lov 2017.683. En læsning som rådgiver ligger op til, med de sporadisk citerede bemærkninger syntes at give et forkert billede af lovgivers intention. Bemærkningerne må trods alt, altid læses i sammenhæng med lovens ordlyd, dette er da også gengivet som det førte i lovbemærkningerne:

"2.2. Værdiansættelse i forbindelse med generationsskifte
2.2.1. Regler om værdiansættelse
Ifølge boafgiftsloven skal en virksomheds værdi ved beregningen af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien.

Skattestyrelsen har nedenfor gengivet lovbemærkningerne til Lov 2017.683:

"Når der ikke eksisterer en objektivt konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn."

" Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne (Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000). Disse cirkulærer udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi, herunder værdien af goodwill, der medregnes efter en standardiseret model.

SKAT har endvidere i 2009 udarbejdet en vejledning om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der indeholder en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter. Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.

Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale. Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktiecirkulæret.

Virksomhedens størrelse vil ikke i sig selv være afgørende. Cirkulærernes beregningsmodel tager imidlertid deres udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater. Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende.

Omvendt vil cirkulærerne normalt i højere grad indikere en markedsværdi i relation til virksomheder med en relativt stabil indtjening og vækst og begrænsede immaterielle aktiver. SKAT vil derfor som altovervejende hovedregel ikke gøre gældende, at cirkulærerne skal fraviges i disse tilfælde.

Som nævnt skal det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglen i aktie- og goodwillcirkulærerne kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for. Et eksempel kan være, at der er tale om en virksomhed med et nyudviklet produkt el.lign., eller at andre omstændigheder begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger værdiansættelsen på."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lovbemærkningerne til lov 2017.683, skal læses på den måde, at det afgørende for metodevalg til værdiansættelse er, om selskabets fremtidige resultat afviger fra det historiske.

Det fremføres i bemærkningerne, at dette kan være tilfældet såfremt virksomheden må forventes at få anden vækst/indtjening i fremtiden end selskabet har haft historisk. Vækst indtjening og immaterielle aktiver kan dog ikke læses som en udtømmende liste af forhold der kan medføre et andet metodevalg end cirkulærerne.

At det ikke er en udtømmende liste syntes at være en logisk konsekvens af lovens ordlyd som foreskriver en gaves værdi skal fastsættes til handelsværdien.

Tilsvarende fremgår det direkte forarbejderne at der ikke er tale om en udtømmende liste. Der henvises eksempelvis tilsvarende til, at andre omstændigheder kan påvirke metodevalget:

" eller at andre omstændigheder begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger værdiansættelsen på."

Endvidere fremføres det i lovbemærkningerne, at når der er begrænset immaterielle aktiver, stabil indtjening og vækst vil Skattestyrelsen som hovedregel ikke gøre gældende at cirkulærerne skal fraviges:

"SKAT vil derfor som altovervejende hovedregel ikke gøre gældende, at cirkulærerne skal fraviges i disse tilfælde. "

Hvis cirkulærerne som hovedregel ikke fraviges ved stabil vækst/indtjening og begrænset immaterielle aktiver, følger det jo, at der kan være undtagelser hertil. Der kan således være tilfældet hvor en anden metode end TSS-cirkulærerne må anses at give det bedste udtryk for handelsværdien.

Skattestyrelsen deler dog opfattelsen som står i bemærkningerne om, at hvis der er stabil vækst indtjening og immaterielle aktiver, vil cirkulærerne i udgangspunktet ikke fraviges.

Det syntes da også klart, at det ville være helt ude af proportioner af foretage en DCF-model på eksempelvis en lokal håndværksvirksomhed. Modsat syntes det mere nærliggende at foretage en markedskonform værdiansættelse af en milliardvirksomhed, der laver tocifret million investeringer i laboratorium og forskning.

Værdiansættelsesvejledningen 2009 punkt 2, fremfører selv problemstillingen:

"Det er afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen efter goodwillcirkulæret giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, eller om der foreligger omstændigheder, der betyder, at en værdiansættelse efter cirkulæret ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen."

"Dette vil normalt i højere grad være tilfældet i relation til håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende virksomheder med et relativt stabilt indtjeningsniveau og meget begrænsede immaterielle aktiver"

Skattestyrelsen læser således forarbejderne på den måde, at prøvelsen går ud på at finde handelsværdien, og det afgørende for metodevalget er om de historiske eller fremtidige værdier giver et mere retvisende udtryk for selskabets handelsværdi.

Når det i forarbejderne fremføres eksempler som anden vækst/indtjening fremad end historisk, og efterfølgende fremføres "eller andre omstændigheder" som begrunder virksomheden må forvente at få en anden fremtidig indtjening end historisk, kan vækst/indtjening og immaterielle aktiver ikke anses for en udtømmende liste.

Det virker ej heller logisk, at lovgivningsmagten har ønsket at der alene kan tages hensyn til en anden vækst/indtjening fremad. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der med lovbemærkningerne til lov 2017.683 er indført et skærpet krav til Skattestyrelsen i forhold til at godtgøre, at virksomheden bedre værdiansættes efter en anden metode end goodwill cirkulærerne.

Som det fremgår herunder med de foretagne understregninger, fastsættes retsgrundlaget flere principper der er helt afgørende for den skattemæssige værdiansættelse ved overdragelse inden for bo- og gaveafgiftsloven:

1.     En gave skal værdiansættes til handelsværdien jf. boafgiftslovens § 27, og lovens forarbejder.

2.     Når en objektivt værdi ikke kendes, kan der til fastsættelse af gavens værdi tages udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, eller værdiansættelsesvejledning fra 2009 anvendes.

3.     Det afgørende for metodevalget er, om de historiske eller fremtidige værdier kan anses at udgøre det mest retvisende grundlag for værdiansættelsen.

4.     Det kan tale for anvendelse af værdiansættelsesvejledningen 2009, hvis der eksempelvis er tale om en anden vækst, indtjening, immaterielle aktiver fremad end historisk. Tilsvarende hvis der er nye produkter eller andre omstændigheder der kan indikere et andet resultat fremad end historisk.

5.     Det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en værdiansættelse efter en anden metode (end TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10), giver et mere retvisende billede at selskabets handelsværdi.

6.     Skattestyrelsen skal ved værdiansættelse efter andre metoder end TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10, iagttage de relevante metode- og dokumentationskrav.

Prøvelsen består derfor i, at vurdere om der er forhold som begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger på.

Dette giver også god mening, da cirkulærerne er bagudrettet, hvoraf en DCF-model er fremadrettet.

Hvis det er godtgjort, at de fremtidige resultater vil være bedre egnet til at finde handelsværdien, er Skattestyrelsen pålagt at anvende en DCF-model da det er handelsværdien der skal findes. Dette følger af ren økonomisk teori, om at nutidsværdien af de fremtidige frie pengestrømme er udtryk for selskabets handelsværdi. Dette er selvfølgelig også anerkendt juridisk, se eksempelvis UfR 2000.2039 H hvor Højesteret fandt, at det er virksomhedens fremtidige indtjeningsevne en køber er villig til at betale for.

Tilsvarende i SKM2018.41.HR, hvor højesteret fandt, at SKAT var berettiget til at udøve et værdiskøn over handelsværdien på grundlag af almindeligt anerkendte og anvendte værdiansættelsesmetoder, og parterne ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Sammenfattet er det Skattestyrelsens opfattelse, at retsgrundlaget bygger på boafgiftslovens § 27, stk. 1. Boafgiftslovens ordlyd, foreskriver at en gave skal værdiansættes til handelsværdien.

Såfremt der ikke kan konstateres en objektivt handelsværdi, kan værdien fastsættes efter enten TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 eller værdiansættelsesvejledningen fra 2009. Det afgørende for metodevalg, er hvilken metode der bedst udtryk for den værdi boafgiftsloven foreskriver (handelsværdien). Dette skal vurderes ud fra hvorvidt de historiske eller fremtidige resultater kan anses for værende mest retvisende.

Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse, at lovgiver har haft intentioner om at milliardvirksomheder værdiansættes over én milliard under handelsværdien. Dette gælder særligt, når det er en virksomhed der opfylder alle eksemplerne som lovbemærkningerne til Lov 2017.683, nævner som årsager til at fravige cirkulærerne. Skattestyrelsen vil i det følgende kommentere på klagens enkeltpunkter.

4.2. Retsgrundlag - metodekrav efter Værdiansættelsesvejledningen 2009

Skattestyrelsen er enig, i det mest af klagers gengivelse af metodekrav. Ligesom klager anfører, skal der:

-        Udarbejdes en virksomhedsanalyse jf. 2009-vejledningen pkt. 5.2.
-        Være sammenlignelighed mellem den konkrete virksomhed og de udsøgte virksomheder jf. 2009-vejledningen pkt. 4.3.3.1. og 5.2.
-        Ved DCF-model skal der foretages indgående vurdering af den konkrete relevante WACC jf. 2009-vejledningen pkt. 4.1.2.1.

Skattestyrelsen kan imidlertid ikke genfinde klagers citerede bemærkninger om følsomhedsanalyse fra 2009-vejledningen pkt. 4.1.5.5. Rådgiver henviser til at en DCF-model skal indeholde en følsomhedsanalyse. Det står imidlertid intet om i værdiansættelsesvejledningen 2009. Der står i værdiansættelsesvejledningen:

" Skattestyrelsen anbefaler, at en værdiansættelse indeholder en følsomhedsanalyse, som viser den samlede værdi ved ændringer af en eller flere centrale parametre."

Det vil typisk være relevant at foretage en følsomhedsanalyse, ved en usikker WACC eller vækstrate i terminalperioden:

"Der kan eksempelvis beregnes følsomhedsanalyse på ændringer i WACC'en, vækstraten i terminalperioden og størrelsen på majoritetstillægget."

I nærværende sag giver det ikke mening, at foretage en følsomhedsanalyse på omsætningsvæksten i terminalperioden, da den reelt er lig 0, når man korrigere for inflationen. Det er således allerede forudsat nul vækst fremad. Der er således ikke noget at lave følsomhedsanalyse på.

Som det fremgår af den detaljerede WACC opgørelse i værdiansættelsesnotatet, så er der medregnet et selskabsspecifikt risikotillæg på 5 %. Dette er udtryk for illikviditet og størrelse af selskabet.

Skattestyrelsen finder det ikke relevant at foretage en følsomhedsanalyse, når der allerede er anvendt meget konservative forudsætninger. Som ses i tabellen nedenfor, så er der empirisk evidens for, sammenhæng mellem størrelse af selskab, og det selskabsspecifikke risikotillæg. Med en værdi på 2 mia. placerer H1 A/S sig i gruppe 8-9. Det beretter til et selskabsspecifikt tillæg på mellem 1,7-2 %

Dertil kommer et illikviditetstillæg på 2 % for at være unoterede.

Det selskabsspecifikke risikotillæg er dermed yderst konservativt, hvilket er til fordel for selskabet da det reducere værdien. Skattestyrelsen finder det således ikke relevant, at foretage en følsomhedsanalyse, når man allerede placerer sig nederst i værdiintervallet. 

Tabellen viser størrelsespræmie i Europe

[…]

 Kilde: Duff & Phelps, 2016." A Study on differences in return between large and small companies in Europe" 

Overstående illustrerer, at det kan være relevant i nogle situationer, at foretage en følsomhedsanalyse. Det giver imidlertid ikke mening, når forudsætningerne allerede er yderst konservative.

Man kan dog i stedet foretage en mindre konservativ værdiansættelse, for efterfølgende at foretage en følsomhedsanalyse og placere sig nederst i værdiintervallet. Resultatet bliver imidlertid det samme, som hvis man i første omgang anvender konservative forudsætninger.

Det syntes derfor også at give god mening, at det i værdiansættelsesvejledningen 2009 fremføres, at der kan foretages en følsomhedsanalyse, men at det ikke er et krav.

5.     Skattestyrelsen har godtgjort, at en værdiansættelse efter værdiansættelsesvejledningen 2009 givet det mest retvisende resultat for handelsværdien. 

Som allerede fremført indledningsvist, så har Skattestyrelsen i sin sagsfremstilling godtgjort, at TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 skal fraviges, da en værdiansættelse efter værdiansættelsesvejledningen 2009, vil give et bedre udtryk for handelsværdien.

Skattestyrelsen i sagsfremstillingen fremført at:

1.     "Koncernen investerer ligeledes internt i vækst, og man har blandt andet investeret et tocifret millionbeløb til et udvidet laboratorium på H4 produktionsenhed i By Y1."
2.     "Selskabet har tillige væsentligere højere EBIT-marginer på generisk lægemidler som forventes at blive tredoblet på omsætningen."
3.     "Det fremgår af regnskabet for 2017, at mens EBIT-marginen justeret for ikke-tilbagevendende poster udgjorde 3,6 pct. for parallelimport, så udgjorde den hele 16,0 pct. for salget af generika. Det forretningsben hvor selskabet forventer at tredoble sin omsætning, har over 4 gange så høj overskudsgrad."
4.     "Det er dermed selvsagt at selskabet har en anden vækst, indtjening og profil fremad end historisk." (med henvisning til ovenfor).
5.     "der tale om et selskab der øger udgifter til forskning og udvikling med mere end 300 %, og omsætningen for generiske lægemidler forventes at tredoble."

Selvom Skattestyrelsen ikke anerkender klagers præmisser om, at det alene er vækst/indtjening og imaterielle aktiver der kan begrunde fravigelsen af cirkulæret, vil de enkelte punkter som allerede fremført i sagsfremstillingen blive gennemgået. 

Virksomheden vil få en anden indtjening i fremtiden, end den har haft historisk

Som det fremgår af punkt 3, og sagsfremstillingen i øvrigt, så tjener selskabet væsentlig (4 gange) mere på salg af generisk medicin, end parallelimport. Eftersom selvskabet står til at omsætte mere på generisk medicin, og i øvrigt forsker heri og foretager million investeringer, vil selskabet få en anden indtjening fremad end historisk.

Klager har ikke anfægtet dette. Det må således konstateres, at selskabet må forventes at få en anden indtjening fremad, end den har haft historisk. Dermed må dette punkt i forarbejderne være til stedet, hvilket taler for en markedskonform værdiansættelse.

Virksomheden vil få en anden omsætning i fremtiden, den har haft historisk

Som det fremgår at punkt 2 og sagsfremstillingen i øvrigt, så forventes omsætningen på generisk lægemiddel at blive tredoblet.

Klager har ikke anfægtet dette, hverken i indsigelser til sagsfremstillingen eller i nærværende klage.

En tredobling af omsætningen, må anses for en ændring i fremtiden, set i forhold til historisk. Hvis man alene kunne opfylde betingelsen om ændret omsætning ud fra en samlet omsætning, ville store selskaber i sig selv nærmest aldrig blive omfattet af kriteriet, da de af sagen natur, ikke har så stort potentiale som [m]indre virksomheder.

Når selskabet får en tredobling af omsætning på et af de produkter den omsætter, der har en væsentlig anderledes indtjening, så må forarbejdernes eksempel på ændret omsætning være til stedet. Dette taler for en markedskonform værdiansættelse.

Dette gælder i hvert fald, når man går fra en vare med en indtjening på 3,6 kr. pr. 100 kr. omsætning, til en var[e] med en indtjening på 16 kr. pr 100 kr. omsætning.

Et nyt produkt

Efter lovbemærkningerne vil en værdiansættelsesmetode efter værdiansættelsesvejledningen 2009 i form af en DCF-model, endvidere bedre tage højde for et selskaber der vil få nye produkter.

"Som nævnt skal det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglen i aktie- og goodwillcirkulærerne kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for. Et eksempel kan være, at der er tale om en virksomhed med et nyudviklet produkt el.lign."

Som det fremgår af punkt 1, og sagsfremstillingen i øvrigt, har selskabet investeret i et nyt laboratorium. Det må forstås, at det skal bruges, til at udvikle/fremstille nye generiske lægemidler. Der er således tale om, der vil komme nye produkter (generisk lægemedicin). Forarbejdernes punkt om nye produkter er således også til stede i nærværende sag, der endvidere taler for en værdiansættelse efter værdiansættelsesvejledningen 2009.

Immaterielle aktiver i form af knowhow

Cirkulærerne er mindre egnet til virksomheder med immaterielle aktiver i form af knowhow:

"Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. "

Som fremført i sagsfremstillingen er der knowhow forbundet med virksomheden, både i form af import/distribution af parallelimporteret medicin, og fremstilling af generisk medicin.

Det gælder jo, at selvom der er tale om generisk medicin, er der samme krav til kvaliteten som den originale medicin, hvilket der efter Skattestyrelsens opfattelse, er forbundet know-how med. Det fremføres eksempelvis på IGL (industriforeningen for generisk og biosimilære lægemidler):

-        "Generiske lægemidler er underlagt præcis samme kontrol af kvalitet, sikkerhed og virkning som alle andre lægemidler. Sundhedsstyrelsen har den overordnede kontrol med alle lægemiddelfirmaer i Danmark, uanset om de fremstiller originale eller generiske lægemidler.
-        Kravene til kvaliteten af den aktive ingrediens og lægemidlets fremstilling er identiske for generiske og originale lægemidler. For at dokumentere at virkningen er ens, undersøger man den såkaldte bioækvivalens.
-        Der gælder således de samme krav for generiske og originale lægemidler. Kravene til godkendelser og dokumentation er ens i hele den vestlige verden."

Skattestyrelsen vurdere derfor også, at betingelsen omkring know-how er til stedet, som taler for en fravigelse af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10.

Sammenfattet vurderer Skattestyrelsen således, at samtlige forhold som der fremføres i lovbemærkningerne er til stedet i nærværende sag. Skattestyrelsen mener således, at det er godtgjort, at TSS-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10 fraviges, til fordel for mere markedskonforme værdiansættelsesmetoder. 

6.   Skattestyrelsen har overholdt metode- og dokumentationskrav

Skattestyrelsen har i fremsendte værdiansættelsesnotat udtrykkeligt redegjort for en beskrivelse af virksomheden og foretaget en virksomhedsanalyse jf. 2009-vejledningen pkt. 5.2, foretaget en sammenligning med en nøje udsøgt peer-gruppe jf. 2009-vejledningen pkt. 4.3.3.1. og 5.2 og endelig foretaget en meget konkret og dokumenteret WACC, som er opdelt i de forskellige delkomponenter som værdiansættelsesvejledningen 2009 foreskriver.

Klager anfører at Skattestyrelsen ikke har:

1)         Foretaget nogen analyse af H4s forretningsaktivitet
2)         Foretaget nærmere vurdering af den forventede EV/EBIT-multipel
3)         Foretaget en konkret vurdering af den for H4 relevante WACC
4)         Foretaget den følsomhedsanalyse der efter klagers opfattelse ville have vist, at cirkulærernes beregningsmodel ligger inden for det vurderingsfaglige værdispænd for en virksomhed som H4.
5)         Har fundet et sammenligningsgrundlag, ved et sammenligningsgrundlag på én virksomhed (G2 AG), som efter klagers opfattelse, endvidere ikke er sammenlignelig med H4.

Skattestyrelsen er ikke enig i klagers anbringelse. Påstandene er udokumenteret, og ikke i overensstemmelse med det faktiske notat omkring værdiansættelsen som er blevet udarbejdet.

Vedr 1) påstand om Skattestyrelsen ikke har foretaget nogen analyse af H4s Forretningsaktivitet

Der kan generelt henvises til sagsfremstillingen og værdiansættelsesnotat som er udarbejdet af Skattestyrelsens værdiansættelsesenhed Kompetent Myndighed.

Det er uklart hvad klager mener, der mangler fra Skattestyrelsens analyse, hvoraf det er svært at forholde sig til.

Skattestyrelsen har en beskrivelse af forretningen en nærmere analyse omkring virksomheden herunder regnskabstal, og valuedrivers, og en sammenligning af børsnoteret selskab.

Eftersom Skattestyrelsen har foretaget en udførlig beskrivelse af selskabets aktivitet, og analyse heraf, og klager ikke anfører nærmere hvorfor han mener der ikke er foretaget en analyse, kan Skattestyrelsen ikke forholde sig nærmere til den udokumenteret påstand. 

Vedr. 2) Påstand om, at der ikke er foretaget nærmere vurdering af den forventede EV/EBIT-multipel.

Skattestyrelsen har lavet en udførlig analyse og gennemgang af EV/EBIT-multipel og er uforstående overfor klagers udokumenteret påstand. Skattestyrelsen har analyseret den fundne EV/EBIT-multipel i forhold til børsnoterede selskab, en faktisk transaktion fra 2015, og en logisk sammenhæng mellem disse forhold. Skattestyrelsen har således foretaget en logisk analyse, om det giver mening "sanity check".

Når klager ikke dokumenterer sin påstand nærmere, end ukorrekt anfører, at der ikke er foretaget en nærmere vurdering af en EV/EBIT-multipel, kan Skattestyrelsen ikke andet, end at henvise til det udførlige værdiansættelsesnotat.

Vedr. 3) Påstand om, at der ikke er foretaget en konkret vurdering af den for H4 Relevante WACC

Skattestyrelsen har veldokumenteret og begrundet hvorfor der er valgt den konkrete WACC.

Skattestyrelsen begrundelse, og vurdering af den konkrete WACC fremgår af det udførlige værdiansættelsesnotat og kan her gengives: 

"3.1.2.  Kapitalomkostning (WACC)
Skattestyrelsen har estimeret WACC for H1 A/S til at udgøre 8,75%. Tabel 3 angiver de parametre og datakilder, der er anvendt i WACC-beregningen. Som det fremgår heraf, har Skattestyrelsen valgt at inkludere et selskabsspecifikt tillæg på 5% i WACC-beregningen. Dette tillæg tager bl.a. højde for selskabets størrelse samt illikviditet. 

Tabel 3: WACC-beregning

 

 

Nedenfor kommenteres kort på de enkelte af WACC-elementerne. For en mere uddybet forklaring af det metodiske framework i forbindelse med estimering af kapitalomkostningen henvises til Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning "Transfer Pricing, kontrollerede transaktioner; værdiansættelse 01.07.2018" E nr. 238. 

Gearet beta 

Skattestyrelsen har estimeret betaværdien ud fra "common-sense" metoden, jf. FSR’s faglige notat (2002), hvor markedsrisikoen opsplittes i henholdsvis drifts- og finansrisiko. Driftsrisikoen i H1-koncernen kan hverken betragtes som værende "Høj" eller "Lav", men må i stedet betragtes som værende "Neutral". Givet den høje gearing, vurderer Skattestyrelsen finansrisikoen til at være "Høj". Samlet set resulterer dette i en betaværdi i intervallet 1,15 til 1,40, hvor Skattestyrelsen vurderer, at en beta i den høje ende af dette interval bør anvendes. Derfor har Skattestyrelsen estimeret beta for H1-koncernen til at udgøre 1,40. 

Til sammenligning udgør den ugearede betaværdi for G2 AG, der repræsenterer peergruppen, blot 0,63. Geares denne ugearede betaværdi på basis af en kapitalstruktur (D/V) i intervallet 35% til 40%, kan betaværdien jf. denne metode udregnes til at udgøre mellem 0,97 og 1,05. Den gearede beta er dog statistisk insignifikant. Skattestyrelsen fastholder derfor, at betaværdien på 1,4 bør anvendes. 

Kreditorernes afkastkrav er estimeret på basis af den effektive rente, der kan udledes af regnskaberne ved at dividere de finansielle omkostninger med størrelsen på den rentebærende gæld. I 2017 kan den effektive lånerente via denne metode opgøres til 3,89%. I så fald den effektive lånerente i stedet udregnes på basis af denne gennemsnitlige rentebærende gæld for 2016 og 2017 kan den effektive lånerente fastsættes til 3,66%. 

Skattestyrelsen vurderer, at kreditorernes afkastkrav før skat bør fastsættes til 3,89%. Den anvendte fremgangsmåde overestimerer, alt andet lige, den egentlige lånerente, da finansielle omkostninger inkluderer ikke-realiserede tab på forpligtelser og transaktioner i udenlandsk valuta. 

Derudover indikeres i note 23 i regnskabet 2016/17, at den egentlige lånerente er lavere: 

“The Group also uses interest rate swap to secure fixed interest on long term liabilities. The Group has secured MEUR 16,9 to a fixed rate of 2.1% with duration until medio 2019"." 

Skattestyrelsen er uforstående over for påstanden om, at WACCén ikke er konkret vurderet. Det er svært at forholde sig til den udokumenterede påstand, udover at gengive det der allerede er fremført i værdiansættelsesnotatet.

Det må endvidere konstateres, at klager ikke har haft konkrete indvendinger imod den materielle WACC, herunder om den skulle være forkert, eller være bygget på et forkert grundlag.

Vedr. 4) Påstand om, den manglende følsomhedsanalyse vil have vist, at cirkulærernes beregningsmodel vil ligge inden for det vurderingsfaglige værdispænd som H4.

Det er korrekt, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en følsomhedsanalyse. Det er imidlertid ikke et krav, se lovgrundlaget ovenfor.

Som anført ovenfor, er dette begrundet i, at Skattestyrelsen har valgt konservative forudsætninger til at starte i stedet for at starte med mindre konservativ valuedrivers i værdiansættelse, for efterfølgende at foretage en følsomhedsanalyse og placere sig nederst i værdiintervallet. Resultatet bliver imidlertid det samme.

Når der vælges konservative forudsætninger er det endvidere en tilkendegivelse af, at der skal være en forudberegnelighed og forudsigelighed ved værdiansættelsen selvom der anvendes en værdiansættelsesmetode der ikke følger af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. 

Vedr. 5) Påstand om, at G2 AG som ikke er sammenlignelig med H4.

Klager anfører, at én børsnoterede virksomhed ikke er et tilstrækkeligt sammenlignelighedsgrundlag.

Af værdiansættelsesvejledningen 2009 [afsnit 4.3.3.1], fremgår det, at sammenlighedsgrundlager (peer-gruppe) kan være konkrete transaktioner eller sammenlignelige børsnoterede selskabet: 

"Peer-gruppe kan være en gruppe af sammenlignelige virksomheder, hvor markedsværdien observeres med reference til børskursen for de pågældende virksomheder. Peer-gruppe kan også være konkrete transaktioner af sammenlignelige virksomheder, hvor markedsprisen for de pågældende transaktioner er tilgængelig."

Skattestyrelsen har både foretaget en peer-gruppe ud fra en konkret handel og en peer-gruppe analyse ud fra et børsnoterede selskab. Det skal dog bemærkes, at multipelanalysen er et supplement til DCF-modellen.

Der står ikke fremført i værdiansættelsesvejledningen 2009, at peer-gruppen skal indeholde flere selskaber. Det er imidlertid givet, at såfremt der findes flere selskaber som ligner det gaveoverdragne selskab, så vil det være naturligt at inddrage dem. Skattestyrelsen har dog vurderet, at det giver mere mening at sammenligne med ét selskab, som har præcis den samme forretning (parallelimport og generisk medicin) end at sammenligne med flere selskaber, som i større grad afviger i forhold til det gaveoverdragne selskab. 

Klager anfører, at G2 AG ikke er sammenlignelig med H4. Det er klagers opfattelse, at G2 AG ikke har parallelimport af medicin som primært forretningsområde, og derfor slet ikke sammenlignelig med H4-koncernen.

Påstanden er udokumenteret.

Skattestyrelsen har forhold sig til G2 AGs egne udtalelser i de offentlige årsrapporter som er påtegnet af revisor. Her fremføres det modsat klagers udokumenteret påstand, at selskabet rent faktisk, har parallelimport som primære forretningsområde.

Et uddrag af årsrapporterne er gengivet nedenfor:

Af G2 AG’s årsrapport for 2014 (side 16):

[…]

Af G2 AG’s årsrapport for 2016 (side 16):

[…]

Af G2 AG’s årsrapport for 2017 (side 16):

[…]

I årsrapporten fra 2014 fremføres det, at omsætningen primært stammer fra parallelimport. I årsrapporten fra 2016, fremgår det, at omsætningen hovedsagligt stammer fra parallelimport. I årsrapporten fra 2017 fremgår det, at omsætningen primært er opnået gennem parallelimport.

Når klagers påstand er udokumenteret, og årsrapporterne siger det modsatte af klager, må det lægges til grund, at G2 AG har samme forretningsområde som H4. I lighed med H1-koncernen genereres indtjeningen i dette selskab således fra hhv. parallelimport og produktion af generiske lægemidler til det europæiske marked."

Selskaberne anses derfor for sammenlignelige.

7.       Opsummering

Skattestyrelsen har i det ovenstående taget stilling til klagen. Sammenfattet kan det fremføres, at vi fortsat er af den opfattelse, at der er anvendt korrekt metodevalg, metode- og dokumentationskrav er overholdt, og værdiansættelsen er rimelig og korrekt.

Skattestyrelsen har i sagsfremstillingen og i nærværende kommentar til klagen redegjort for en række forhold, som medfører, at selskabet må få et andet resultat fremad, end historisk. Det er således godtgjort, at en værdiansættelse efter værdiansættelsesvejledningen 2009 vil være mere retvisende, da denne metode tager højde for disse forhold.

Skattestyrelsen fastholder at metode- og dokumentationskrav er opfyldt. Klager har ikke påvist, at dette ikke skulle være tilfældet.

Sammenfattet er det Skattestyrelsens opfattelse, at en gave skal værdiansættes til handelsværdien jf. boafgiftslovens § 27. En værdiansættelse efter værdiansættelsesvejledningen 2009, vil give det bedste udtryk for handelsværdien.
(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at afgiften nedsættes til den allerede angivne gaveafgift.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

"(…)
Klagerne gør overordnet gældende, at Skat ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Klagernes værdiansættelse.

Det gøres i første række gældende, at der ifølge lovbemærkningerne til Lov 2017.683 består et betinget retskrav på anvendelse af TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ved overdragelse af unoterede aktier og anparter ved generationsskifte indenfor den gaveafgiftsberettigede kreds, og at Skat ikke har godtgjort, at betingelserne for tilsidesættelse af dette retskrav er til stede i den konkrete sag.

Det gøres i anden række gældende, at Skat ikke har godtgjort, at Skats værdiansættelse er et utvivlsomt mere retvisende udtryk for handelsværdien af de overdragne aktier.

3.1       Retsgrundlaget

Denne sag angår værdiansættelse i henhold til bo- og gaveafgiftslovens § 27.

Som det også fremgår af Juridisk Vejledning (afsnit C.B.2.1.4.5.1), er der med lovbemærkningerne til Lov 2017.683 fastsat et helt særligt retsgrundlag for værdiansættelse ved overdragelse af unoterede aktier og anparter ved overdragelser, der er omfattet af bo- og gaveafgiftsloven:

"Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne (Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000). Disse cirkulærer udtrykker Skatterådets vejledende retningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi, herunder værdien af goodwill, der medregnes efter en standardiseret model. ...               

Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale. ...               

Virksomhedens størrelse vil ikke i sig selv være afgørende. Cirkulærernes beregningsmodel tager imidlertid deres udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater. Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. ...               

Som nævnt skal det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglen i aktie- og goodwillcirkulærerne kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for. Et eksempel kan være, at der er tale om en virksomhed med et nyudviklet produkt el.lign., eller at andre omstændigheder begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger værdiansættelsen på. ...               

Ved værdiansættelse i henhold til 2009-vejledningen skal SKAT iagttage de relevante metode og dokumentationskrav. SKATs skøn vil efter fast retspraksis kunne tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. ...               

For at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden i forbindelse med generationsskifte vil regeringen i sammenhæng med lovforslaget sikre, at det fremover påhviler SKAT at godtgøre, at en værdiansættelse efter de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer ikke vil give et retvisende udtryk for handelsværdien, og at værdiansættelse efter en anden metode derfor konkret vil være mere retvisende.
SKAT skal således konkretisere og underbygge, hvorfor en værdiansættelse efter cirkulærerne ikke kan anvendes til fastsættelse af handelsværdien og derfor ikke kan lægges til grund for skatte- og afgiftsberegningen." (mine understregninger)               

Som det fremgår, herunder med de foretagne understregninger, fastsætter retsgrundlaget flere principper, der er helt afgørende for den skattemæssige værdiansættelse ved overdragelser indenfor bo- og gaveafgiftsloven:

1.                    Der består ret til at tage udgangspunkt i cirkulærernes beregningsmodel. Denne ret er et betinget retskrav.
2.                    Cirkulærernes beregningsmodel kan tilsidesættes, hvis der foreligger konkrete omstændigheder, som beregningsmodellen ikke tager højde for, herunder at den konkrete virksomhed må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver.
3.                    Det påhviler Skat at godtgøre, at der er et konkret og sikkert grundlag for tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel.
4.                    Hvis Skat foretager værdiansættelse efter en metode i henhold til 2009-vejledningen, skal SKAT iagttage de relevante metode- og dokumentationskrav.

Dette retsgrundlag er entydigt og fastlægger således bindende de elementer, der skal indgå i den juridiske prøvelse, hvis Skat ønsker at ændre en værdiansættelse efter cirkulærernes beregningsmodel. Det bemærkes, at lovbemærkningerne har det udtrykkelige formål at sikre familieejede virksomheder både forudberegnelighed og retssikkerhed. Dette formål skal naturligvis også sikres ved den juridiske prøvelse af Skats afgørelser.

I relation til cirkulærernes beregningsmodel følger det udtrykkeligt af TSS-cirkulærer 2000-9 og 2000-10, at værdiansættelse skal ske på grundlag af det pågældende selskabs seneste årsrapport med tillæg af eventuel goodwill beregnet på grundlag af de seneste tre års resultater korrigeret for eventuelle ekstraordinære forhold og med eventuel justering, hvis indtjeningen i disse år viser en positiv eller negativ udviklingstendens.

Som anført i de citerede lovbemærkninger vil denne beregningsmodel ikke nødvendigvis give et retvisende resultat, hvis virksomheden er nystartet eller må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft i de år, der indgår i beregningsmodellen. Er der imidlertid ikke et konkret grundlag for at forvente en væsentlig anderledes vækst/indtjening, er der heller ikke grundlag for at fravige cirkulærernes beregningsmodel.

I relation til Skats værdiansættelsesvejledning fra 2009 skal det bemærkes, at vejledningen anviser forskellige værdiansættelsesmetoder, der alle baserer sig på, at værdien af en konkret virksomhed søges estimeret ved sammenligning med børskurser på og faktiske handler af sammenlignelige virksomheder.

Som nævnt fremgår det af lovbemærkningerne til Lov 2017.683, at Skat skal opfylde de relevante metode- og dokumentationskrav, hvis betingelserne for tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel er opfyldt, og man ønsker at anvende en af de i vejledningen beskrevne metoder. Udtrykket "metode- og dokumentationskrav" er en henvisning til kravene i både værdiansættelsesvejledningen (Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse) og den generelle dokumentationsvejledning (Skats dokumentationsvejledning for kontrollerede transaktioner 2006, nu JV C.D.11.13).

Disse vejledninger indeholder en række krav, der tilsammen skal sikre, at der er reel sammenlignelighed mellem den virksomhed, der skal værdiansættes, og de virksomheder, der skal danne grundlag for denne værdiansættelse, og at der foretages en kvalificeret vurdering af, hvor i et spænd af udsøgte virksomheder, der er størst sammenlignelighed, så værdiansættelsen bliver af god kvalitet og retvisende og ikke vilkårlig, jf. også høringsskemaet til L 183/2017 omtalt nedenfor. Er de nødvendige data til værdiansættelse ikke til stede, kan der ikke ske værdiansættelse efter de nævnte metoder. Dette fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne til Lov 2017.683:

"Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger." 

Det er afgørende at forstå de nævnte vejledninger for at kunne vurdere Skats afgørelse i den konkrete sag.

Vejledningerne stiller blandt andet følgende metodekrav:

·                 Der skal udarbejdes en virksomhedsanalyse, jf. 2009-vejledningen pkt. 5.2
·                 Der skal være reel sammenlignelighed mellem den konkrete virksomhed og de udsøgte virksomheder, jf. 2009-vejledningen pkt. 4.3.3.1 og 5.2 og dokumentationsvejledningen pkt. 7.3.2.2
·                 Ved multipel-værdiansættelse skal der foretages indgående af den forventede EV/EBIT-multipel, jf. 2009-vejledningen pkt. 4.3.3.1
·                 Ved DCF-værdiansættelse skal der foretages indgående vurdering af den konkret relevante WACC, jf. 2009-vejledningen pkt. 4.1.2.1

Samtidig forudsætter vejledningerne, at der udarbejdes en følsomhedsanalyse (2009-vejledningen pkt. 4.1.5.5):

"... en værdiansættelse [skal indeholde] en følsomhedsanalyse, som viser den samlede værdi ved ændringer af en eller flere centrale parametre. Følsomhedsanalysen bør beregnes på de faktorer, der er kritiske i forhold til værdiansættelsen. Det gælder særligt de faktorer, hvor der er relativ stor usikkerhed forbundet med den anvendte størrelse."

En sådan følsomhedsanalyse er nødvendig, fordi selv små justeringer af forudsætningerne kan have meget stor betydning for en beregning, og jo mindre sikkert grundlaget for forudsætningerne er, jo mere tilbageholdende skal man derfor være.

Følsomhedsanalysen skal samtidig vise, hvilket spænd en markedsmæssig værdiansættelse kan indebære, og da ethvert punkt indenfor spændet vil udtrykke en markedsmæssig værdi, kan en værdi efter cirkulærernes beregningsmodel altså ikke tilsidesættes, hvis den ligger indenfor det spænd, som følsomhedsanalysen viser. Det følger samtidig af et almindeligt forvaltningsretligt proportionalitetsprincip, at Skat skal vælge det for skatteyder mest gunstige punkt indenfor spændet, hvis der ikke er begrundelse for andet.

Det fremgår således også udtrykkeligt af høringsskemaet til L 183/2017 s. 99-100, at Skat skal forholde sig konkret til følsomhed og værdispænd:

"SKAT vil endvidere skulle begrunde, i hvilken del af et eventuelt værdispænd en virksomhed placeres i, fx med hensyn til, om en virksomhed har et højere eller lavere vækstpotentiale, indtjeningsmarginer eller investeret kapital osv." 

Den samlede logik i de nævnte vejledninger - og dermed i lovbemærkningernes henvisning til de relevante metode- og dokumentationskrav - er således, at der kun kan foretages værdiansættelse, hvis de nødvendige data om virksomhed og forventninger foreligger, og at en foretaget værdiansættelse under alle omstændigheder kun kan lægges til grund, hvis den er udført med den fornødne metodekvalitet. Er disse forudsætninger ikke opfyldt, er værdiansættelsen vilkårlig og dermed intet værd og kan derfor ikke lægges til grund ved bo- og gaveafgiftsberegningen.

Samlet set stiller retsgrundlaget således en række præcise krav til Skats afgørelsesgrundlag, både for tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel og for alternativ værdiansættelse efter 2009-vejledningen.

Det afgørende for denne sag er dermed en vurdering af, om Skats afgørelse opfylder kravene i retsgrundlaget. Er dette ikke tilfældet, skal der gives Klagerne medhold, uden at det i øvrigt er nødvendigt at foretage nærmere vurdering af "den rigtige" handelsværdi af de overdragne aktier.

3.2       Juridisk vurdering af Skats afgørelse

Det kan ved gennemlæsning af Skats afgørelse umiddelbart konstateres, at Skat ikke har godtgjort, at betingelserne til at tilsidesætte cirkulærernes beregningsmodel er opfyldt.

Skat har således ikke godtgjort - og har vel heller ikke bestræbt sig på at godtgøre - at H4-koncernen må forventes at have fremtidigt afkast og vækst, der afviger fra det historiske afkast og vækst, der indgår i cirkulærernes beregningsmodel. Ligeledes har man ikke godtgjort, at H4-koncernen skaber væsentlige immaterielle aktiver.

Som anført ovenfor henviser Skat i sin afgørelse alene til, at:

·               (i) koncernen har gennemført et opkøb af selskabet G1 A/S i 2015
·               (ii) koncernen har udtalt sig positivt om fremtidsudsigterne for koncernen, herunder mulighederne for yderligere opkøb og vækst
·               (iii) koncernen har øget udgifterne til forskning og udvikling med 300 % samt investeret i et laboratorium.

Ingen af disse forhold angår de faktiske juridiske kriterier for tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel.

Skats afgørelse opfylder derfor ikke betingelserne for tilsidesættelse af den gaveanmeldte værdi, og afgørelsen skal derfor allerede af denne grund tilsidesættes.

Jeg skal dog for god ordens skyld under alle omstændigheder afvise Skats konkrete synspunkter:

Opkøbet af G1 A/S
Selskabet blev opkøbt i 2015 og har derfor fra og med dette tidspunkt haft indvirkning på koncernens afkast og vækst. Effekten af G1 indgår således allerede i værdiansættelsen efter cirkulærernes beregningsmodel, og forholdet kan derfor naturligvis ikke udgøre et argument for at tilsidesætte cirkulærernes beregningsmodel.               

En avisartikel om fremtidsforventninger
En avisartikel udgør ikke et fagligt rimeligt grundlag for værdiansættelse.               

Dertil kommer, at en gennemgang af koncernens nøgletal i perioden 2014-2018 viser, at koncernen i perioden har genereret omsætningsvækst på op til 9,8 %, og indtjeningsvækst på op til 39,1 % (fra 2016 - 2017), jf. bilag 9 (Opgørelse af indtjening og omsætning seneste 5 år - baseret på årsrapporter), sammenholdt med bilag 10, side 9. Der er således ikke nogen afvigelse mellem de historiske tal, der indgår i cirkulærernes beregningsmodel, og Skats henvisning til Avis-2s artikel den [dato] 2018 (bilag 11) om en skønnet omsætningsvækst for 10 % for 2018.               

Jeg bemærker, at regnskabet for 2018 viser, at den faktiske omsætningsvækst i 2018 blev på 4,52 %. Dette er i overensstemmelse med samme artikel, der oplyste om en forventet skærpet konkurrence på selskabets hovedmarkeder (generika og parallelimport).               

Øget investering i produktudvikling
Skats synspunkt er helt ude af proportioner og udgør ikke en saglig begrundelse.               

Det fremgår af koncernens årsrapport 2018 s. 16, jf. bilag 11, at samtlige koncernens produktudviklingsprojekter pr. 31. december 2018 havde en samlet værdi på (EUR 1.000) 4.370, svarende til 0,012 % af koncernens samlede aktivsum på 360.296. Den blotte omstændighed, at disse beskedne investeringer forøges, kan derfor på ingen måde begrunde tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel.

Der er intet i Skats synspunkter, der kan kvalificere sig til at opfylde de juridiske kriterier for tilsidesættelse af cirkulærernes beregningsmodel.

Selv om det måtte blive antaget, at Skat har været berettiget til at tilsidesætte cirkulærernes beregningsmodel, kan det ligeledes ud fra en umiddelbar gennemlæsning af Skats afgørelse konstateres, at Skats egen værdiansættelse lider af så væsentlige mangler, at Skat ikke har opfyldt lovbemærkningernes beviskrav:

Skat har ikke foretaget nogen analyse af H4s forretningsaktivitet og har dermed slet ikke etableret et grundlag for sammenligning med andre virksomheder. Skat har alene fundet én virksomhed, G2 AG, som man kalder sammenlignelig, hvilket i sig selv er et helt utilstrækkeligt sammenligningsgrundlag, og man har ikke foretaget nogen sammenlignelighedsanalyse og har derfor ikke konstateret, fx at G2 AG ikke har parallelimport af medicin som primært forretningsområde og derfor slet ikke er sammenlignelig med H4-koncernen. Skat har ikke foretaget nærmere vurdering af den forventelige EV/EBIT-multipel. Skat har ikke foretaget konkret vurdering af den for H4 relevante WACC.

Og Skat har ikke foretaget den følsomhedsvurdering, der ville have vist, at Klagernes værdiansættelse efter cirkulærernes beregningsmodel ligger vel indenfor det vurderingsfaglige værdispænd for en virksomhed som H4.

Klagerne gør på den baggrund gældende, at Skats værdiansættelse hviler på et forkert og mangelfuldt grundlag, og at afgørelsen må tilsidesættes som ugyldig, jf. SKM2015.615.HR og lovbemærkningerne til Lov 2017.683.

Da Skats afgørelse således ikke opfylder de juridiske krav for at tilsidesætte Klagernes værdiansættelse i gaveafgiftsanmeldelsen, finder jeg foreløbigt ikke grundlag for at gå nærmere ind i de enkelte detaljer i Skats afgørelse.
 (…)"

Repræsentanten har i sine supplerende bemærkninger anført følgende i forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse af 21. oktober 2019 til klagen:

"
1.         Retsgrundlaget

Jeg læser Udtalelsen sådan, at Skat, efter forskellige betragtninger, i alt væsentligt tilslutter sig Klagers fortolkning af retsgrundlaget:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lovbemærkningerne til lov 2017.683, skal læses på den måde, at det afgørende for metodevalg til værdiansættelse er, om selskabets fremtidige resultat afviger fra det historiske." 

Der er således enighed om, at værdiansættelse ved familieoverdragelse af unoterede aktier skal ske efter TSS-Cirkulærerne 2000-09 og -10 ("Cirkulærerne"), medmindre det må forventes, at den konkrete virksomhed fremadrettet vil have en indtjening og vækst, der afviger fra den historiske indtjening og vækst.

Det følger samtidig af sammenhængen i lovbemærkningerne, at afvigelsen skal have en så væsentlig karakter, at dette kan begrunde fuldstændig fravigelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel. Det er altså ikke en hvilken som helst afvigelse, der kan begrunde fravigelse af Cirkulærerne.

Denne forståelse af retsgrundlaget definerer samtidig den i praksis helt afgørende bevisbyrdefordeling, nemlig at det påhviler Skat at godtgøre, dels at det "må forventes", at virksomheden vil få en fremtidig indtjening og vækst, der afviger fra den historiske indtjening og vækst, dels at denne afvigelse vil være så væsentlig, at det begrunder fravigelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

Både bevistema og bevisbyrdefordeling er afgørende. Formålet med de lovbemærkninger, der er citeret både i klagen og i Udtalelsen, var at give retssikkerhed og forudberegnelighed ved familieoverdragelser:

"Det er samtidig væsentligt, at der er gennemsigtighed og forudberegnelighed for virksomhederne i forhold til principperne og retningslinjerne for værdiansættelsen af virksomheden, af hensyn til at generationsskifte kan gennemføres så enkelt som muligt." 

Derfor skal bevistema og bevisbyrdefordeling tages alvorligt. Den med lovændringen ønskede retssikkerhed vil kun sikres, hvis de juridiske krav til Skat rent faktisk håndhæves i praksis. Retssikkerhed er et spørgsmål om jura.

Jeg læser endvidere Udtalelsen sådan, at Skat tillige er enig i, at Skat kun kan sætte en anden værdiansættelse i stedet, hvis Skat godtgør, at denne anden værdiansættelse er mere retvisende end en cirkulæreberegning, og at man har iagttaget de metode- og dokumentationskrav, der knytter sig til den valgte værdiansættelsesmetode.

Med denne fælles forståelse af retsgrundlaget er der således defineret to yderligere bevistemaer i denne sag, nemlig (i) at Skat skal godtgøre, at man har iagttaget de metode- og dokumentationskrav, der knytter sig til den valgte værdiansættelsesmetode, og (ii) at Skat skal godtgøre, at Skats værdiansættelse er mere retvisende end en beregning efter Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

Når retsgrundlaget således ligger fast, består prøvelsesopgaven i at undersøge, om Skats afgørelse lever op til de fastsatte juridiske og dokumentationsmæssige krav. Er dette ikke tilfældet på blot et af de definerede bevistemaer, skal Skats afgørelse tilsidesættes.

2.         Ad Skats begrundelse for at tilsidesætte Cirkulærerne

Klager bestrider, at Skat har godtgjort, at der er grundlag for at fravige Cirkulærernes værdiansættelsesmodel og sætte en anden værdiansættelse i stedet.

De forhold, som Skat henviser til i Afgørelsen og Udtalelsen som grundlag for tilsidesættelse af Cirkulærerne udgør følgende:

•           Koncernen har gennemført investeringer i et udvidet laboratorium og øget udgifterne til forskning, jf. Udtalelsen s. 8,
•           Koncernen besidder knowhow i form af viden om egne produktions- og distributionsforhold, jf. Udtalelsen s. 8,
•           Koncernens størrelse, jf. Udtalelsen s. 4,
•           Koncernens udtalelser om den fremtidige vækst og omsætning, baseret på udvalgte citater fra avisartikler, jf. sagsfremstillingen og Udtalelsen s. 7,

Det er udelukkende disse forhold, Skats tilsidesættelse af Cirkulærerne hviler på.

Klager gør gældende, at disse forhold hverken hver for sig eller tilsammen fører til, at det må lægges til grund, at virksomheden vil få en fremtidig indtjening og vækst, der afviger så væsentligt fra den historiske indtjening og vækst, at dette kan begrunde fravigelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel. Skat har derfor ikke opfyldt sin bevisbyrde.

Jeg vil i det følgende behandle de enkelte forhold.

2.1           Investeringer i et udvidet laboratorium og øgede udgifter til forskning

Investeringer kan efter omstændighederne give grundlag for at forvente væsentlige ændringer i den fremadrettede indtjening og vækst i forhold til den historiske indtjening og vækst og vil derfor, efter omstændighederne, kunne begrunde fravigelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

I lyset af det juridiske kriterium for fravigelse af Cirkulærerne er det imidlertid en forudsætning, at de pågældende investeringer (i) afviger væsentligt fra tidligere års investeringsniveau og ii) har en sådan størrelse og karakter, at der er konkret grund til at forvente, at de væsentligt vil påvirke den fremadrettede indtjening og vækst.

Skat har ikke foretaget en sådan kvalitativ vurdering af de konkrete investeringer, og Afgørelsen hviler allerede derfor på et mangelfuldt grundlag.

Dertil kommer, at koncernen løbende foretager investeringer, og de konkrete investeringer adskiller sig ikke nævneværdigt fra tidligere års investeringer hverken i størrelse eller karakter. Som anført i klagen har de konkrete investeringer en absolut uvæsentlig størrelse målt i forhold til koncernens aktivsum (0,012 %), og selv med en forøgelse med 300 % fremadrettet, vil investeringerne fortsat kun udgøre 0,036 % af koncernens aktivsum.

Der er på den baggrund intet grundlag for at antage, at de omtalte investeringer vil få til virkning, at koncernens fremtidige indtjening og vækst vil afvige væsentligt fra den historiske, og forholdet giver derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

2.2           Knowhow

En virksomheds knowhow kan efter omstændighederne være så særlig, at den må sidestilles med et patenteret produkt eller lignende, og som det derfor kan være relevant at inddrage ved vurderingen af, om der er grundlag for at forvente væsentlige ændringer i den fremadrettede indtjening og vækst i forhold til den historiske indtjening og vækst.

Den knowhow, Skat henviser til i denne sag, jf. Udtalelsen s. 8, er imidlertid en helt almindelig viden om det konkrete markeds produkter og aktører, som ikke giver H4 særlige konkurrencefordele mv. i forhold til andre aktører på markedet. H4 driver jo en i et og alt fuldstændigt generisk handelsvirksomhed, herunder med salg af generiske produkter, som enhver anden aktør på markedet har fuldstændigt samme forudsætninger for at drive.

Derfor har H4 ikke en særlig knowhow, som giver H4 nogen særlig værdi sammenlignet med konkurrenterne på markedet.

Dertil kommer, at den knowhow, som Skat henviser til, jo også har bidraget til H4s historiske resultater og dermed ligger til grund for Klagers værdiansættelse ifølge Cirkulærerne. Det giver derfor ikke mening at hævde, at den selvsamme knowhow skulle kunne begrunde nogen forventning om ændringer i den fremadrettede indtjening og vækst i forhold til den historiske indtjening og vækst.

Der er således en flerhed af grunde til, at forholdet ikke kan påvirke retten til anvendelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

2.3           Virksomhedens størrelse

Som Skat også selv bemærker i Udtalelsen s. 3, 4. afsnit, 1. pkt., følger det udtrykkeligt af lovbemærkningerne til Lov 2017.683, at en virksomheds størrelse ikke i sig selv kan begrunde en fravigelse af Cirkulærerne,

Det er derfor i direkte strid med retsgrundlaget, at Skat i Udtalelsen s. 4, 3. afsnit, at alligevel søger at anvende H4s størrelse som grundlag for at fravige Cirkulærerne ("mere nærliggende").

I lyset af lovbemærkningerne er Skats synspunkt ikke rimeligt og kan ikke tillægges nogen vægt.

Jeg bemærker derudover, at Skat i øvrigt ikke har uddybet sit udsagn, og at det fremstår ikke-underbygget og uden nærmere kvalifikation.

2.4           Forventet omsætningsvækst på generiske lægemidler sammenholdt med EBIT-margin

En faktisk forventning om omsætnings- og indtjeningsvækst kan efter omstændighederne have en så væsentlig karakter i forhold til den historiske indtjening og vækst, at det vil kunne begrunde fravigelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

Det er dog en selvfølgelig forudsætning, at den pågældende forventning både er meget velfunderet og konkret og samtidig opfylder kravet om væsentlighed.

De udtalelser, som Skat konkret henviser til, er H4’s koncernledelses udtalelser i to avisartikler på internettet.

Jeg må hertil bemærke for det første, at indholdet i avisartikler simpelthen ikke kan udgøre et validt grundlag for at fastslå forventningen til en virksomheds fremtidige indtjening og vækst. Dette er i anden sammenhæng fastslået af Landsskatteretten, jf. LSR af 09.12.2019 J.nr. 16-0505147, hvor Skat havde baseret sit skøn på annoncer fra internettet.

Dertil kommer, at Skat konkret har plukket delindhold af de pågældende avisartikler ud af kontekst. I artiklerne fremhæver koncernledelsen således samtidig den hårde konkurrence på markedet. Avisartiklerne udtrykker derfor på ingen måde sikre forventninger men mere optimistiske ambitioner og forhåbninger.

Det er i øvrigt også direkte i strid med Skats egen metodevejledning, at man ignorerer den specifikke konkurrencesituation på markedet, jf. Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, ("TP-vejledningen"), afsnit 5.6, pkt. 6:

"Virksomhedens konkurrencemæssige situation er central i forhold til en vurdering af virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale. Konkurrencemæssige fordele, der på grund af den konkurrencemæssige situation ikke kan opretholdes, kan eksempelvis ikke give anledning til en vedvarende overnormal profit i forhold til konkurrenterne. Den konkurrencemæssige situation skal således analyseres på baggrund af virksomhedens eksterne og interne forhold - henholdsvis en industrianalyse-tilgang og en ressourcebaseret tilgang." 

Endelig "glemmer" Skat at sammenholde de optimistiske avisudsagn med koncernens årsrapport for 2018, jf. bilag 10, s. 10, der viser den faktiske udvikling i 2018. Det fremgår således, at koncernens omsætning på generiske lægemidler i 2018 stagnerede, mens indtjeningen rent faktisk faldt fra ca. 12,3 mio. EUR i 2017 til ca. 9,7 mio. EUR.

2.5           Sammenfattende om Skats grundlag for fravigelse af Cirkulærerne

Sammenfattende må det således lægges til grund, at ingen af de momenter, Skat har henvist til som støtte for en fravigelse af Cirkulærerne, har bæreevne i forhold til det juridiske kriterium for fravigelse.

De pågældende momenter giver hverken hver for sig eller samlet noget kvalificeret grundlag for at forvente, at koncernens fremtidige indtjening og vækst vil afvige væsentligt fra den historiske, og forholdene kan derfor ikke påvirke retten til anvendelse af Cirkulærernes værdiansættelsesmodel.

Jeg bemærker i den forbindelse, at 2018-nøgletallene tværtimod indikerer, at koncernen blot havde udsigt til at fortsætte en stabil vækst i de kommende år. Det fremgår således af bilag 10 s. 14, sidste afsnit ("Outlook"), at koncernen forventede en omsætningsvækst på 3-6 % i 2019 men en stagnerende indtjening.
Denne forventning var omsætningsmæssigt i samme niveau som fra 2017 til 2018 men indtjeningsmæssigt noget mindre. De faktiske tal gav derfor intet grundlag for at forvente en fremtidig vækst og indtjening, der var (væsentligt) forskellig fra den historiske vækst og indtjening.

Der er der intet grundlag for at tilsidesætte Cirkulærernes værdiansættelsesmodel. Skat har derfor ikke haft gyldigt grundlag for Afgørelsen.

3.             Ad Skats egen værdiansættelse

Klager bestrider i første række, at Skat har iagttaget de metode- og dokumentationskrav, der knytter sig til Skats valg af værdiansættelsesmetoder.

Der er således flere grundlæggende metodiske mangler i Skats DCF-beregning:

·                Skat har baseret værdiansættelsen på urigtige forudsætninger om H4s omsætningsvækst, indtjeningsevne og gennemsnitlige skattesats
·                Skat har undladt at inddrage centrale, branchespecifikke/virksomhedsspecifikke forhold i fastsættelsen af flere værdiansættelseskomponenter
·                Skat har baseret værdiansættelsen på faktorer fra "forældede" rapporter mv, der ikke afspejler de aktuelle markedsforhold på gavetidspunktet.

Ligeledes er der grundlæggende mangler i Skats multipel-beregning:

·               Skat har alene anvendt én "sammenlignelig" virksomhed - dette opfylder ikke de metodiske krav til en statistisk kvalificeret "peer-gruppe".
·               Skat har ikke foretaget nogen reel virksomhedsanalyse af H4 og har derfor ikke etableret et kvalificeret grundlag for sammenligning.
·               Skat har ikke foretaget nogen reel virksomhedsanalyse af G2 AG (tosidet analyse) og har derfor ikke foretaget en metodisk kvalificeret sammenligning.

Klager bestrider i anden række, at Skat har godtgjort, at Skats værdiansættelse er mere retvisende end Klagers cirkulæreberegning, da Skats værdiansættelse hviler på en række forkerte forudsætninger og indeholder så mange vilkårlige valg og skønsmæssige usikkerheder, at den ikke udgør et bedre og mere veldokumenteret valg end Klagers cirkulæreberegning.

Skats værdiansættelse opfylder derfor ikke de fastsatte betingelser for at være egnet til at tilsidesætte Klagers værdiberegning efter Cirkulærerne.

3.1           De faglige metode- og dokumentationskrav udgør den skatteretlige standard

Den retlige vurdering af, om Skat værdiansættelse i en sag er baseret på et rigtigt og mangelfrit grundlag, afhænger af, om skønsgrundlaget lever op til de metode- og dokumentationskrav, som man ud fra en almindelig faglig standard kræver for de valgte modeller, EV/EBIT (Multipelanalyse) og DCF. Dette fremgår udtrykkeligt af lovgrundlaget.

Disse metode- og dokumentationskrav er grundlæggende beskrevet i TP-vejledningen og findes i øvrigt i den faglige litteratur på området.

3.1.1       Skats DCF-beregning i denne sag

DCF-metoden er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, der kan henføres til den pågældende virksomhed.

DCF-metoden hviler på den afgørende forudsætning, at der er god omhu og kvalitet i de enkelte led i beregningsarbejdet.

Kravene til metode og dokumentation er beskrevet i TP-vejledningens afsnit 4.1 med underpunkter. Der er tale om omfattende krav til kvaliteten af data, analysearbejde og dokumentation. Det er afgørende at forstå, at enhver mangel helt principielt indebærer, at det konkrete beregningsresultat automatisk vil få en vilkårlig karakter.

Skat har ved anvendelse af DCF-metoden beregnet en teoretisk selskabsværdi på 1.909,5 mio. kr. Denne beregning er på en række punkter baseret på et urigtigt og/eller udokumenteret grundlag:

·         Skat har antaget, at H4s omsætningsvækst på generiske lægemidler vil stige fra ca. 570 mio. kr. til lidt under 1 mia. kr. frem mod 2022, mens EBITDA-marginen for koncernen vil stige op til 5,8 % i samme periode. Derudover har Skat anslået en samlet omsætningsvækst på 3,5 % for 2019-2021. Disse antagelser har ikke dækning i de faktiske forhold på gavetidspunktet, men er udokumenterede og helt vilkårlige.

·         Skat har valgt en generel markedsrisikopræmie på 4,5 % baseret på rapporter fra 2005, jf. 2009-vejledningens afsnit 4.1.2.3, uden at tage hensyn til de aktuelle markedsforhold.

·         Skat har valgt et selskabsspecifikt tillæg på 5 % i WACC-beregningen inklusive et nedslag for, at H4 ikke er et børsnoteret selskab og derfor vanskeligere omsættelig. Dette valg er overfladisk og savner fuldkommen den nødvendige grundige analyse af H4s aktivitetsområder mv.

·         Skat har valgt en gearet beta på 1,40 baseret på Skats egen antagelse om, at H4 har en neutral driftsrisiko. Dette valg er overfladisk og savner analyse af både branchens og H4s forhold.

·         Skat har valgt en skattesats på 22 % svarende til den danske selskabsskat, selv om en væsentlig del af koncernens omsætning og indtjening genereres i udlandet, herunder Tyskland med skattesats på 30 %.

·         Skat har valgt den fremtidige størrelse af bundet arbejdskapital udelukkende med henvisning til budgettet for 2018, selv om man samtidig har valgt at forudsætte væsentlig vækst på det forretningsområde, der er særligt arbejdskapitalkrævende. Disse valg er inkonsistente.

·         Skat har valgt et reduceret fremtidigt investeringsniveau, selv om man samtidig har valgt at forudsætte væsentlig vækst. Disse valg er inkonsistente.

·         Skat har valgt blot at anvende den beregnede teoretiske værdi i et ideelt marked, selv om det er en notorisk markedspraksis, at en beregnet DCF-værdi på et ikke-noteret selskab skal reduceres skønsmæssigt i niveauet 20-30 % som følge af mindre omsættelighed (likviditet) end en børsnoteret aktie.

Jeg har i bilag 12 opregnet de enkelte fagmetodiske faktorer og sammenstillet Skats valg af beregningsforudsætninger både med TP-vejledningens udtrykkelige metode- og dokumentationskrav og med de faktiske oplysninger om H4s og branchens forhold mv.

Som det ses, er der så mange enten direkte forkerte og/eller helt udokumenterede antagelser, at det teoretiske beregningsresultat fremstår helt vilkårligt.

Man kan derfor kun nå den konklusion, at Skats DCF-beregning ikke opfylder de relevante metode- og dokumentationskrav. Derfor kan beregningen ikke tillægges nogen vægt.

Da det som nævnt indledningsvist ligger fast, at det er Skat, der har den fulde bevisbyrde for, at der er grundlag for at tilsidesætte Cirkulærernes beregningsmodeller, må det altså allerede ved vurdering af Skats egen beregning fastslås, at Skat ikke har tilvejebragt noget grundlag for at tilsidesætte den af Klager efter Cirkulærerne beregnede værdi.

Der er herefter principielt ikke behov for yderligere undersøgelse af grundlaget for Afgørelsen.

Jeg finder imidlertid under alle omstændigheder behov for at uddybe og illustrere, at Skats beregning er fagligt værdiløs og derfor skal afvises:

Som det fremgår af bilag 12, skal der i relation til alle komponenter vælges en beregningsforudsætning. Hvert enkelt valg vil have væsentlig betydning for det endelige beregningsresultat. I tabellen nedenfor illustreres regningsmæssige effekt af, at der sker ændring af de enkelte beregningsforudsætninger:

[…]

Det ses af tabellen fx, at alene Skats fejl med hensyn til valg af skattesats påvirker den teoretiske værdiansættelse med op til 225 mio. kr. Skat har således beregnet en teoretisk selskabsværdi på 1.909,5 mio. kr. på grundlag af en skattesats på 22 %, men lægges en skattesats på 27 % til grund, vil den teoretiske selskabsværdi blive reduceret til 1.685 mio. kr. Som nævnt i bilag 12 var den gennemsnitlige historiske skattesats i koncernen på ca. 26 %. Da den tyske selskabsskat er 30 %, vil en forskydning i H4-koncernens omsætning principiel endog øge den gennemsnitlige skattesats til mere end 27 %.

Tilsvarende ses, at en forøgelse af Market Risk Premium blot fra 4,5 % (anbefalet i TP-vejledningen fra 2009) til 5,5 % (KPMGs opgørelse i 2017) vil reducere den teoretiske selskabsværdi med 356 mio. kr. Forøgelse til Nationalbankens markedsvurdering primo 2020 (7 %) vil reducere den teoretiske værdi med 751 mio. kr.

Tabellen illustrerer, at det er yderst følsomt at beregne en teoretisk værdi på grundlag af udokumenterede og gætbaserede forudsætninger. Det er præcist derfor, at lovbemærkningerne til Lov 2017.683 fastslår, at Cirkulærernes beregningsmodel, der er baseret på de faktiske historiske forudsætninger, kun kan tilsidesættes, når der er et sikkert metodisk og dokumentationsfast grundlag for det.

Skats DCF-beregning lever på ingen måde op til de krav, der må og skal stilles. Det er helt uacceptabelt at gennemføre beskatning på grundlag af løst valgte beregningsforudsætninger, der hurtigt kan ændre beregningsresultatet med flere hundrede mio. kr.

I den forbindelse må det samtidig tages i betragtning, at den kumulerede effekt ved ændring af beregningsforudsætningerne på flere faktorer samtidig jo vil være endnu mere voldsom.

Jeg har i bilag 12 i den yderste kolonne til højre angivet H4s bedste bud på de faktorer/spænd, som det vil være fagligt rigtigt at lægge til grund ved en DCF-beregning. Formålet hermed er blot at illustrere, at Skat har truffet en række forkerte og/eller udokumenterede valg, som man gennem undersøgelse kunne have valgt anderledes. Det er imidlertid ikke Klagers bevisbyrde at godtgøre, hvilke faktorer der er de præcist rigtige, og hvilket beregningsresultat der ifølge DCF-metoden vil være det mest retvisende.

Det er Skat, der har bevisbyrden for, at Skats beregning opfylder de faglige metode- og dokumentationskrav, og den bevisbyrde har Skat utvivlsomt ikke løftet. Ud over de åbenlyse objektive fejl vedrørende valg af skattesats, Market Risk Premium, Beta og illikviditetsnedslag, har Skat ikke godtgjort (og reelt ikke tilstræbt at godtgøre):

(i)         at den forudsatte omsætningsvækst er velfunderet i de faktiske forhold,
(ii)        at den forudsatte vækst i teminalleddet er velfunderet i de faktiske forhold,
(iii)      at den forudsatte EBITDA-margin er velfunderet i de faktiske forhold,
(iv)      at det forudsatte investeringsniveau er velfunderet i de faktiske forhold og konsistent med Skats øvrige antagelser,
(v)        at den forudsatte kapitalbinding i arbejdskapital er velfunderet i de faktiske forhold og konsistent med Skats øvrige antagelser,
(vi)      at det selskabsspecifikke tillæg er velfunderet i H4s faktiske specifikke forhold.

Skats DCF-beregning er en frit-valgs-øvelse uden fagmetodisk værdi og derfor uden bæreevne i relation til den skattemæssige værdiansættelse i denne sag.

Dertil kommer, at Skat heller ikke har godtgjort, at en værdiansættelse efter DCF-metoden vil føre til et mere retvisende resultat end Klagers værdiansættelse efter Cirkulærerne.

Som det fremgår af sagen, har Klager efter Cirkulærerne beregnet en selskabsværdi på 1.199.761.297 kr., dvs. ca. 1.200 mio. kr.

Ud over at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den beregnede cirkulæreværdi, jf. bemærkningerne ovenfor, er det også vigtigt at bemærke, at denne beregnede værdi rent faktisk ligger indenfor det markedsmæssige spænd, som også beregninger efter DCF-metoden vil vise:

Som nævnt indeholder bilag 12 i den yderste kolonne til højre et sagligt bud på de faktorer/spænd, som det vil være fagligt rigtigt at lægge til grund ved en DCF-beregning af H4s teoretiske værdi i 2018.

Når man ikke har et præcist grundlag for at vælge en konkret faktor, vil der nødvendigvis være en usikkerhedsmargin, der må udtrykkes som et spænd. Hvert punkt indenfor dette spænd vil per definition være markedsmæssigt. Og ethvert beregningsresultat, der baserer sig på faktorer indenfor de fastsatte spænd, vil følgelig ligeledes per definition ligge indenfor spændet for den markedsmæssige værdi af den pågældende virksomhed.

I tabellen nedenfor illustreres hvordan resultatet af Skats DCF-beregning vil ændre sig, hvis der vælges alternative regningsfaktorer indenfor de spænd, der er angivet i bilag 12:

[…]  

Som det ses, vil også DCF-metoden føre til en teoretisk selskabsværdi (før illikviditetsnedslag) på i niveau 1.200 mio. kr. svarende til en værdiberegning efter Cirkulærerne, hvis der vælges andre beregningsfaktorer indenfor de markedsmæssige spænd.

Skat kunne derfor lige så vel have valgt en DCF-beregning, der havde understøttet cirkulæreberegningen. Dette ville have været tydeligt, hvis Skat havde udarbejdet og indarbejdet en følsomhedsanalyse, således som TP-vejledningens pkt. 5.6 foreskriver:

"Dokumentationen skal indeholde beregninger ved værdiansættelsen og følsomhedsanalyse
...
En følsomhedsanalyse er beregninger af værdien ved ændring i kritiske faktorer. Ved DCF-modellen eksempelvis ændring i WACC eller vækst i terminalperiode." 

Skat valgte imidlertid at undlade udarbejdelse af en sådan følsomhedsanalyse - eller valgte i hvert fald at undlade at indarbejde en analyse i selve Afgørelsen. Også på dette punkt lever Skats værdiansættelse således ikke op til de foreskrevne metodekrav.

De viste enkle beregningseksempler illustrerer imidlertid under alle omstændigheder, at Klagers cirkulæreberegning ligger indenfor det markedsmæssige spænd også ved anvendelse af DCF-metoden. Der er således også som følge heraf ingen grund til at tilsidesætte cirkulæreberegningen.

Samtidig illustrerer eksemplerne, at det vil være en misforståelse at antage, at en DCF-beregning i sig selv fører til et mere retvisende resultat end en beregning efter Cirkulærerne, blot fordi DCF-metoden er mere avanceret. Det afgørende er (validiteten af) de data, der anvendes. Og gennemgangen ovenfor viser, at Skat på en række punkter har valgt ukorrekte data og på andre punkter lige så vel kunne have valgt andre data indenfor det markedsmæssige spænd.

Skat har derfor også af disse grunde ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Klagers værdiansættelse baseret på Cirkulærernes beregningsmodel.

Klager bør derfor gives medhold i den nedlagte påstand.

Jeg tilvejebringer gerne yderligere beregninger og dokumentationsmateriale, men jeg vil i givet fald gerne have en drøftelse med Skatteankestyrelsen, så arbejdet kan målrettes og ikke blot skaber et vanskeligt overskueligt afgørelsesgrundlag.

3.1.2       Skats multipelanalyse i denne sag

Multipel-metoden indebærer, at en virksomhed forsøges værdiansat ved sammenstilling med en udvalgt gruppe af sammenlignelige virksomheder ("peer-gruppen"), som man kender handelsværdien på, fordi de har været omsat mellem uafhængige parter, herunder børsnoterede selskaber.

Skat har i Afgørelsen anvendt multipel-metoden til at understøtte resultatet af sin DCF-beregning. Skat finder således, at den teoretiske DCF-værdi på 1.909,5 mio. kr. må anses som en valid markedsværdi, fordi man gennem multipel-metoden har kunnet beregne en værdi på 1.801 mio. kr. Skat anvender således multipelmetoden som et afgørende støtteben for DCF-beregningen.

Skats multipel-analyse er imidlertid afgørende mangelfuld:

For det første omfatter Skats multipel-analyse alene én virksomhed (G2 AG) og ikke en gruppe af virksomheder.

Dermed er analysen fagligt set værdiløs. Når der ikke er udvalgt en passende gruppe af virksomheder men kun én virksomhed, er der alt for stor risiko for, at de helt specifikke forhold for den pågældende virksomhed slår abnormt ud på en eller flere parametre og derfor ikke udtrykker noget generelt markedsmæssigt på det pågældende område. Derfor skal der udvælges en gruppe af virksomheder, for at det overhovedet giver mening at foretage en multipel-analyse. Dette fremgår éntydigt af faglitteraturen på området, jf. fx Corporate Valuation, 6. udg. s. 365, udgivet af McKinsey & Company (bilag 13):

“Selecting the right peer group is critical to coming up with a reasonable valuation using multiples. Common practice is to select a group of 8 to 15 peers and take the average of the multiples of the peers. Getting a reasonable valuation, though, requires judgment about which companies and their multiples are truly relevant for the valuation." 

Allerede derfor giver Skats multipel-analyse ingen værdi og kan ikke indgå i skønsgrundlaget med nogen som helst vægt. Skats analyse udgør derfor ikke noget støtteben for Skats DCF-beregning.

Dertil kommer, at Skats anvendelse af G2 AG som "peer-gruppe" ikke tilnærmelsesvist opfylder de faglige metode- og dokumentationskrav til sammenlignelighed. Disse krav er grundigt beskrevet i TP-vejledningen pkt. 4.3.3.1 (mine understregninger):

Sammenlignelighed (vejledningen pkt. 4.3.3.1 og 5.2):

"Hvis virksomheden, der skal værdiansættes og den anvendte peergruppe ikke er sammenlignelige falder det fundamentale grundlag for værdiansættelsen væk. De faktorer som sammenligneligheden skal vurderes på baggrund af, er selvsagt de forhold, der er væsentlige for værdiansættelse af en virksomhed.
…
1.           Den juridiske og organisatoriske struktur
2.           Virksomhedens historie
3.           Tidligere transaktioner/værdiansættelser af virksomheden
4.           Virksomhedens forretningsmæssige aktivitet(er)
5.           Væsentlige aktiver (og forpligtigelser)
6.           Branchen og virksomhedens konkurrencemæssige situation
7.           Relevante samfundsøkonomiske forhold
8.           Relevante politiske forhold
…
Virksomhederne skal have samme rentabilitet
Virksomhederne skal have (omtrent) samme forventede vækst i omsætning og indtjening. Virksomhedernes samlede risiko (driftsmæssig og finansiel risiko) skal være af samme størrelsesorden.
…

Værdiansættelse ved multiple kræver derfor en indgående gennemgang og analyse af en lang række forhold. Dette gælder både for værdiansættelsessubjektet og de virksomheder, der anvendes som sammenligningsgrundlag." 

Virksomhedsanalyse (vejledningen pkt. 5.2):
Som en del af virksomhedsanalysen skal der foretages en SWOT-analyse, der ikke kun omfatter virksomhedens styrker og muligheder men også dens trusler og svagheder:

"Den eksterne og interne analyse kan samles i en såkaldt SWOT-analyse, hvor virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler opstilles i en samlet matrix. Styrker og svagheder refererer til resultatet af den interne analyse, mens muligheder og trusler refererer til den eksterne analyse."

I den konkrete sag er det åbenbart, at Skats virksomhedsbeskrivelse både af H4 og af G2 AG ikke tilnærmelsesvist lever op til de metodekrav, der er fastsat i vejledningen. Beskrivelsen af H4 begrænser sig til en helt kortfattet beskrivelse af koncernen og dens to primære forretningsområder, mens alle øvrige nødvendige parametre ikke er beskrevet med et eneste ord. Skats "analyse" mangler således beskrivelse af blandt andet virksomhedens væsentlige aktiver, branchen og virksomhedens konkurrencemæssige situation, relevante samfundsøkonomiske forhold og relevante politiske forhold. Ligeledes har Skat ikke foretaget nogen SWOT-analyse af H4.

Det bemærkes, blot som eksempel, at H4 opererer på et globalt marked med produkter, der er undergivet streng offentlig regulering. Derfor er de regulatoriske perspektiver helt afgørende for en kvalificeret værdiansættelse. Dette er også forudsat i vejledningens afsnit 5.2:

" Der kan udarbejdes en beskrivelse af eventuelle politiske forhold, der vurderes af betydning for virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale. Dette kan eksempelvis være virksomheder, der lokalt eller globalt er underlagt offentlig prisregulering eller andre politiske restriktioner." 

Skat har slet ikke inddraget betydningen af den offentlige regulering hverken for H4 eller for den valgte "sammenlignelige" virksomhed.

Det er ikke nødvendigvis alle forhold, det i alle tilfælde er relevant at beskrive dybdegående, men fravalg skal i så fald underbygges med en kvalificeret begrundelse, da alle dokumentationsmangler i modsat fald altid blot vil kunne "undskyldes" med et blankt fravalg.

Ligeledes ses det, at der Skat slet ikke har foretaget nogen sammenlignelighedsanalyse af G2 AG hverken mere overordnet eller på de specifikke parametre, der er fastsat i vejledningen. Skat har således på ingen måde godtgjort, at G2 AG er sammenlignelig med H4, så det er fagligt og sagligt korrekt overhovedet at inddrage G2 AG i en multipel-analyse.

Det påhviler ikke Klager at godtgøre, at G2 AG ikke er sammenlignelig. Det påhviler Skat at godtgøre, at G2 AG er sammenlignelig baseret på en fagligt korrekt og fuldstændig sammenlignelighedsanalyse. Den bevisbyrde har Skat ikke løftet.

Jeg vil supplerende hertil bemærke, at G2 AG rent faktisk adskiller sig markant fra H4 på en række parametre:

G2 AG har således helt andre afsætningskanaler, da man sælger direkte til ca. 4.800 apoteker og klinikker på det lukrative tyske marked, ligesom man også leverer til tyske hospitaler og har markant salgsaktivitet på det østrigske marked. Derudover har G2 AG en helt anden risikoprofil med fokus på volatile markeder/produkter med høj risiko/høj profit, hvilket ikke er tilfældet for H4, der i højere grad har fokus på mere stabile markeder med betydeligt lavere profit. Alene disse væsentlige forskelle i afsætningsmuligheder og risikoprofil fører til, at virksomhederne ikke er sammenlignelige.

Den manglende sammenlignelighed ses også direkte i selskabernes nøgletal, dels i perioden 2013-2017, hvor G2 AG’s omsætningstal har været væsentligt højere end H4s, og dels i den efterfølgende periode, hvor G2 AG har konstateret et markant omsætningsfald på ca. 27,8 % (2019), hvilket har ført til et negativt driftsresultat på 1,17 mio. euro for regnskabsåret 2019, mens H4 har en uændret vækst med lavere profit. Denne store forskel i selskabernes væsentligste nøgletal og cash-flow viser, at selskabernes forretningsmodeller er ikke-sammenlignelige.

Samtidig illustrerer tallene og udviklingen for de to virksomheder, hvorfor det er fagligt-metodisk helt utilstrækkeligt at forsøge værdiansættelse alene ved sammenligning med én virksomhed.

Skats multipel-analyse har derfor ingen faglig værdi og kan ikke tillægges nogen vægt som begrundelse for tilsidesættelse af Klagers værdiberegning efter Cirkulærerne."

Følgende fremgår af bilag 12 til repræsentantens bemærkninger af 14. maj 2020:

"[…]"

Som svar på Skatteankestyrelsens opfordring til syn og skøn fremsendte klagerens repræsentant følgende bemærkninger den 30. juni 2023:

"1. Om Syn og skøn
Jeg finder det uhensigtsmæssigt at gennemføre syn og skøn.

Det er for klagerne vigtigt, at Landsskatteretten foretager en grundig prøvelse af klagernes indsigelser.

Der vil ved gennemførelse af et syn og skøn være væsentlig risiko for, at et skønsresultat (uanset indholdet heraf) vil overstyre afgørelsen af sagen og dermed de facto vil tilsidesætte de retssikkerhedsgarantier (forudberegnelighed og gennemsigtighed), der udtrykkeligt er fastsat i lovbemærkningerne til lov 2017.683.

Det bemærkes i den forbindelse, at hensigten med de særlige retssikkerhedsgarantier netop er at sikre, at den konkrete ejerfamilie ikke pålægges nogen bevisbyrde, medmindre: i) at Skat har godtgjort, at betingelserne for at fravige cirkulærerne er opfyldt, samt ii) at Skats egen værdiansættelse hviler på et rigtigt grundlag og opfylder de relevante metode- og kvalitetskrav.

Derfor vil det være uforeneligt med disse retssikkerhedsgarantier, hvis man indirekte håndhæver en bevisbyrde ved at kræve syn og skøn for at kunne tilsidesætte Skats afgørelse i denne sag.

Jeg sammenfatter nedenfor klagernes synspunkter i sagen, suppleret med nogle yderligere betragtninger.

2. Betingelserne for at fravige cirkulærerne
Der i sagen er enighed om, i) at det er Skat, der skal godtgøre, at betingelserne for at tilsidesætte den gaveanmeldte cirkulæreværdi er opfyldt, og ii) at prøvelsen heraf konkret består i at vurdere, om selskabet har udsigt til anden vækst og indtjeningsprofil i fremtiden, end selskabet historisk har haft.

Dette fremgår udtrykkeligt af afgørelsens s. 4:

"Årsagen til at virksomheder med en stabil vækst og indtjening m.v. er cirkulæreegnede, er at cirkulærerne tager udgangspunkt i virksomhedens historiske tal, og hvor den stabile vækst således fremskrives. 

Omvendt er det givet, at for selskaber med ændret vækst, ændret indtjening og med høj knowhow, vil de historiske tal være mindre retvisende. For disse selskaber kan det være nødvendigt, at se på forventningerne til fremtiden, for at finde handelsværdien. 

Som det er beskrevet ovenfor, så er handelsværdien den værdi, der skal ligges til grund for beregning af gaveafgift. Hertil er det pålagt Skattestyrelsen at godtgøre hvis aktie- og goodwillcirkulæret ikke finder anvendelse."

Se ligeledes Skats udtalelse af 22. oktober 2019:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lovbemærkningerne til lov 2017.683, skal læses på den måde, at det afgørende for metodevalg til værdiansættelse er, om selskabets fremtidige resultat afviger fra det historiske."

Det ligger derfor fast, at Skat kun har ret til at udøve et skøn, hvis Skat godtgør, at de nævnte grundbetingelser er opfyldt. I tillæg hertil skal Skat godtgøre, at en konkret anden metode er bedre egnet til værdiansættelsen af det konkrete selskab, og Skat skal så dokumentere at have opfyldt de oplysnings- og dokumentationskrav, der er relevante for den valgte metode.

Det er derfor afgørende for Skatteankestyrelsens prøvelse i denne sag, at ankestyrelsen i første omgang - inden prøvelsen af Skats skønsresultat - foretager en tilbundsgående juridisk prøvelse af, om Skat har godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte cirkulærerne er opfyldt.

Ankestyrelsens konkrete prøvelse må således bestå i at sammenholde (i) de historiske omsætnings- og indtjeningsnøgletal med (ii) de forventede fremtidige nøgletal. I denne forbindelse skal ankestyrelsen særligt vurdere, om Skats antagelse vedrørende de fremtidige nøgletal hviler på et rimeligt grundlag. Hvis dette er tilfældet, skal det herefter vurderes, iii) om de forventede fremtidige nøgletal afviger i en sådan grad fra de historiske tal, at selskabet vil have en væsentlig anden omsætnings- og indtjeningsprofil, end den historisk har haft, og at det af denne grund er nødvendigt at fravige cirkulærernes beregningsmodel. Der skal altså være tale om en ganske ekstraordinær (velbegrundet) udvikling, som dette ikke "fanges" af cirkulærernes historiske beregningsgrundlag.

I den konkrete sag har Skat i sit værdiansættelsesnotat (s. 3) vist, at selskabets historiske resultater i perioden 2014-2017 rummer en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 2,12 % og en gennemsnitlig EBITDA-margin på 4,21 %, jf. Tabel 1.

Skat har så herefter i værdiansættelsesnotatets Tabel 2 antaget en fremtidig gennemsnitlig årlig omsætningsvækst i de følgende fire år på 2,8 % og en gennemsnitlig EBITDA-margin på 5,5 %, dvs. udvikling på henholdsvis 0,68 pct.-p. og 1,29 pct.-p. i forhold til de historiske tal. Og ser man tilmed på omsætningsvæksten i terminalperioden, har man forudsat 2 %, hvilket er -0,12 pct.-p. lavere end den historiske omsætningsvækst.

Dette udgør ikke en så ekstraordinær udvikling, at cirkulærernes beregningsmodel på historiske tal ikke kan anvendes.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at goodwillcirkulæret jo indeholder en faktor for "udviklingstendens", som netop indebærer et tillæg, hvor det pågældende selskab må forvente en fortsat yderligere vækst.

Dertil kommer det grundlæggende i denne sag, at Skats antagelser vedrørende de fremtidige nøgletal ikke hviler på et rimeligt grundlag. Jeg må i den forbindelse henvise til sagens bilag 12, hvor klager punkt for punkt har redegjort for, at Skats antagelser i meget betydelig grad hviler på ukonkrete og ikke-begrundende "skøn", der mangler validering og konsistens. Samtidig har klager kommenteret på Skats mere løse synspunkter (vækstambitioner i avisartikler, øget investeringer i forskning mv.).

Samlet set giver det foreliggende således ikke grundlag for at fastslå, at Skat har opfyldt betingelserne for at tilsidesætte cirkulærerne. Det må tværtimod lægges til grund, at selskabet ikke havde udsigt til en indtjening og vækst, der var nævneværdigt forskelligt fra den historiske indtjening og vækst.

Allerede af disse grunde bør klager gives medhold. Det er grundlæggende uden substans, når Skat hævder, at forventningerne til den fremtidige vækst og indtjening begrunder, at cirkulærerne kan tilsidesættes.

Og af disse grunde vil det ikke være i overensstemmelse med de opstillede retssikkerhedsgarantier, at klager indirekte pålægges en bevisbyrde i form af en forpligtelse til at gennemføre syn og skøn.

Jeg vil tillade mig at understrege, at ankestyrelsens tilgang til denne sag har væsentligt betydning i relation til praksisdannelsen efter Lov 2017.683.

3. Om Skats skønsresultat
Det er klagers synspunkt, at også Skats værdiansættelse er behæftet med grundlæggende metodiske mangler, der gør den uegnet som afgørelsesgrundlag, og at dette selvstændigt fører til, at Skats afgørelse må tilsidesættes, selv om man måtte finde, at Skat har godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte cirkulærernes beregningsmodel er opfyldt.

Som anført følger det udtrykkeligt af lovbemærkningerne til Lov 2017.683, at det er en selvstændig betingelse for tilsidesættelse af en cirkulæreberegning, at Skat godtgøre at have iagttaget de metode- og dokumentationskrav, der er relevante for den valgte værdiansættelsesmodel:

"SKAT skal foretage et konkret skøn over virksomhedens værdi på et underbygget grundlag ved anvendelse af den/de værdiansættelsesmetoder, der er bedst egnet/egnede under de konkrete omstændigheder. SKAT vil skulle begrunde det resultat/den værdi, der fastsættes, herunder redegøre for de forudsætninger, der er lagt til grund. Ved værdiansættelse i henhold til 2009-vejledningen skal SKAT iagttage de relevante metode og dokumentationskrav."

Som anført i klagen er de væsentligste mangler i Skats DCF-beregning følgende:

·         Skat har baseret værdiansættelsen på urigtige forudsætninger om H4s omsætning vækst, indtjeningsevne og gennemsnitlige skattesats
·         Skat har undladt at inddrage centrale, branchespecifikke/virksomhedsspecifikke forhold i fastsættelsen af flere værdiansættelseskomponenter
·         Skat har baseret værdiansættelsen på faktorer fra "forældede" rapporter mv, der ikke afspejler de aktuelle markedsforhold på gavetidspunktet.

Der er endvidere følgende grundlæggende mangler i Skats multipel-beregning:

• Skat har alene anvendt én "sammenlignelig" virksomhed - dette opfylder ikke de metodiske krav til en statistisk kvalificeret "peer-gruppe".
• Skat har ikke foretaget nogen reel virksomhedsanalyse af H4 og har derfor ikke etableret et kvalificeret grundlag for sammenligning.
• Skat har ikke foretaget nogen reel virksomhedsanalyse af G2 AG (tosidet analyse) og har derfor ikke foretaget en metodisk kvalificeret sammenligning.

Jeg henviser særligt til klagers indlæg af 14. maj 2020 og dertilhørende bilag.

Når Skat, som tilfældet er i denne sag, helt har undladt at beskrive og analysere selskabets væsentligste aktiver, konkurrence- og markedsposition, brancheforhold, politiske forhold samt samfundsmæssige forhold, har man ganske enkelt ikke etableret et brugbart analysegrundlag, og allerede derfor er Skats værdiansættelse mere "et skud i tågen", end det er er kvalificeret sagligt skøn.

Det er af samme grund, at TP-vejledningen flere gange understreger vigtigheden af at etablere et validt analysegrundlag, jf. fx afsnit 5.2 pkt. 6:

Virksomhedens konkurrencemæssige situation er central i forhold til en vurdering af virksomhedens fremtidige vækst- og indtjeningspotentiale. Konkurrencemæssige fordele, der på grund af den konkurrencemæssige situation ikke kan opretholdes, kan eksempelvis ikke give anledning til en vedvarende overnormal profit i forhold til konkurrenterne. Den konkurrencemæssige situation skal således analyseres på baggrund af virksomhedens eksterne og interne forhold - henholdsvis en industrianalyse-tilgang og en ressourcebaseret tilgang. 

Skats undladelse af at etablere et validt analysegrundlag i den konkrete sag indebærer fx, at Skats værdiansættelse helt overser, at der er betydelig forskel på koncernens forretningsgrene. Hvor forretningsområdet parallelimport er karakteriseret ved høj konkurrence, lave indtjeningsmarginer og meget begrænset knowhow, rummer forretningsområdet generika væsentlig anderledes karakteristika, og disse forskelle har væsentlig betydning for værdiansættelsen af de to områder. Grundlaget for Skats værdiansættelse er alene af denne grund alvorligt mangelfuldt."

Den 26. april 2024 fremsendte klagerens repræsentant følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Jeg må konstatere, at Skatteankestyrelsens indstilling i sagen er så mangelfuld, at den er uegnet som grundlag for Landsskatterettens afgørelse.

Jeg kunne have fremhævet en længere række af eksempler på fejl og mangler, men har i vedlagte pdf valgt at fremhæve nogle udvalgte forhold:

·         Skatteankestyrelsen undlader at gengive helt centrale retskildemæssige udsagn fra lovforarbejder og TP-vejledningen, der har afgørende betydning for forståelsen af retsgrundlaget.
·         Skatteankestyrelsen udelader i sin beskrivelse af sagens forhold flere af Klagers anbringender, som derfor slet ikke behandles i indstillingen.
·         Skatteankestyrelsen udelader flere væsentlige sagsoplysninger, som dermed er helt fraværende indstillingen.
·         Skatteankestyrelsens indstilling lever af disse grunde ikke op til det kvalitetskrav, der nødvendigvis må stilles, og som er en nødvendig forudsætning for at sikre, at Landsskatteretten og klager har et rimeligt grundlag for at forberede og gennemføre et retsmøde.

Sagens hovedtema er, om Skat har præsteret et juridisk tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte klagers værdiberegning, og om Skats egen værdiberegning hviler på et rigtigt og mangelfrit grundlag, så den udgør et mere retvisende udtryk for en skønnet handelsværdi.

Den mangelfulde fremstilling i Skatteankestyrelsens indstilling gør det nødvendigt at sammenfatte og fremhæve de væsentligste fejl og mangler i Skats DCF-beregning:

·           Skats valg af markedsrisikopræmie baserer sig på undersøgelser fra 2005, som klart må anses forældede på gavetidspunktet i 2018. Klager har fremlagt rapporter fra PwC, Nationalbanken og KPMG fra 2016-2020, der dokumenterer en væsentlig højere aktuel markedsrisikopræmie.
·           Skat har på utilstrækkeligt grundlag valgt en Gearet Beta på 1,4, mens den førende kapacitet på området, Aswath Damodaran, skønner en Gearet Beta på 1,71 for virksomheder som H4. Skats valg af beta skyldes, at man ikke har foretaget den påkrævede virksomhedsanalyse af H4, og man har derfor ikke etableret et validt grundlag for sit skøn. Det bemærkes, at TP-vejledningen i pkt. 5.5 henviser til Damodaran som autoritativ kilde. Fraværet af virksomhedsanalyse afføder tillige yderligere fejl og mangler i Skats skøn.

Disse fejl har både hver for sig og tilsammen signifikant betydning for det beregningsresultat, som Skat har lagt til grund for sin afgørelse, jf. Klagers følsomhedsanalyse i Procesindlæg af 20. maj 2020.

Det er derfor kritisk for Landsskatterettens afgørelse af sagen, at man foretager en tilbundsgående og kritisk prøvelse af skønsgrundlaget, inden man bedømmer, om Skats korrektion opfylder de juridiske betingelser ifølge forarbejderne til Lov 2017.683."

I et følgebrev til bemærkningerne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremgår følgende kommentarer:

Til afsnittet:

"I nærværende sag giver det ikke mening, at foretage en følsomhedsanalyse på omsæningsvæksten i terminalperioden, da den reelt er lig 0, når man korrigere for inflationen. Det er således allerede forudsat nul vækst fremad. Der er således ikke noget at lave følsomhedsanalyse på"

Har klagerens repræsentant følgende kommentar:

"Der kan og skal som en nødvendig metodisk kvalitetssikring udarbejdes følsomhedsanalyser på alle delkomponenter i værdiansættelsen. Det fremgår også af Skats citat ovenfor."

Til følgende afsnit i Landsskatterettens afsnit om retsgrundlag:

"SKAT skal foretage et konkret skøn over virksomhedens værdi på et underbygget grundlag ved
anvendelse af den/de værdiansættelsesmetoder, der er bedst egnet/egnede under de konkrete omstændigheder.
(...)"

Har klagerens repræsentant følgende kommentar:

"SANST udelader væsentligt retsgrundlag.

Det er misvisende, at SANST udelader lige netop det afsnit af forarbejderne, der udtrykker de juridiske krav til Skats værdiansættelse; nemlig at denne skal opfylde TP-vejledningens metode- og dokumentationskrav. Opfyldes disse krav ikke, er Skats værdiansættelse per definition ikke valid og kan derfor ikke fortrænge en værdiansættelse ifølge aktie- og goodwillcirkulærerne.

Da et Klagers hovedsynspunkter i sagen netop angår Skats manglende efterlevelse af disse juridiske krav, er SANST indstilling væsentligt mangelfuld.

Lovforarbejderne fastslår følgende:

“SKAT vil skulle begrunde det resultat/den værdi, der fastsættes, herunder redegøre for de forudsætninger, der er lagt til grund. Ved værdiansættelse i henhold til 2009-vejledningen skal SKAT iagttage de relevante metode og dokumentationskrav."

Til følgende afsnit i Landsskatterettens afsnit om retsgrundlag:

" Af Vejledning af 2009-08-21 om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse
punkt 4.1.2.5 fremgår:

"Der kan indregnes et konstant selskabsspecifikt tillæg ved opgørelsen af egenkapitalafkastkravet, når særlige forhold taler herfor.

Indregningen af et selskabsspecifikt risikotillæg fordrer dog, at virksomheden som helhed kan betegnes som mere risikofyldt at investere i end de virksomheder, som har dannet grundlag for fastsættelsen af beta-værdien.
Der skal således være tale om en selskabsspecifik risiko, som ikke allerede er indeholdt i de øvrige elementer i WACC'en, eller der ikke allerede er taget højde for i budgetterne."

"

Har klagerens repræsentant følgende kommentar:

"SANST udelader væsentligt retsgrundlag.

Når retsgrundlaget slår fast, at Skats værdiansættelse skal opfylde TP-vejledningens metode og dokumentationskrav, er det væsentligt mangelfuldt, at SANST alene henviser til de få afsnit, som Skat har inddraget, mens man udelader alle afsnit vedrørende forhold, som Skat har undladt at efterleve.

Skat har fx ikke inddraget / analyseret betydningen af selskabets væsentligste aktiver, konkurrence- og markedsposition, brancheforhold, politiske forhold samt samfundsmæssige forhold i sin "virksomhedsanalyse".

Flere af disse forhold, beskrives i TP-vejledningen som "centrale" i vurderingen af virksomhedens fremtidige indtjening og vækst.

Derfor skal den juridiske prøvelse af Skats værdiansættelse naturligvis indebære en bedømmelse af de nævnte krav, og SANST indstilling burde derfor indeholde både en loyal redegørelse og en deraf afledt konkret prøvelse af kravene."

Til følgende afsnit i Landsskatterettens begrundelse og resultat:

"Sagen angår nærmere, om en værdiansættelse efter DCF-modellen giver et mere retvisende udtryk for handelsværdien, end en værdiansættelse efter TSS-cirkulærerne."

Har klagerens repræsentant følgende kommentar:

"Forkert.

Sagen angår i første række, om Skat har godtgjort, at de juridiske betingelser for fravige cirkulærerne til fordel for alternative værdiansættelsesmetoder er opfyldt.

Hvis dette antages at være tilfældet, angår sagen i anden række, hvorvidt Skats DCF-beregning opfylder de kvalitative metode- og dokumentationskrav, som TP-vejledningen stiller krav om.

Og hvis det er tilfældet, skal det i tredje række vurderes, om DCF-beregningen er mere retvisende end cirkulæreberegningen."

Til følgende afsnit i Landsskatterettens begrundelse og resultat:

"Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over omsætningsvæksten, der ifølge det oplyste tager sit udgangspunkt i H4s budget. Der er ingen oplysninger, der understøttet, at de forventninger som ledelsen gav udtryk for i de to fremlagte avisartikler, er forkerte. Væksten i terminalleddet og EBITDA-marginen ligger inden for de intervaller, som klagerens repræsentant har anvendt i repræsentantens skema. For eksempel har Skattestyrelsen anvendt en vækst i terminalledet på 2 %, mens repræsentantens skøn ligger i intervallet 0-2 %. Skattestyrelsens skøn ligger derfor inden for repræsentantens interval."

Har klagerens repræsentant følgende kommentar:

"Faktuelt ukorrekt.

Det fremgår af koncernens årsrapport for 2018, at koncernens omsætning på generika stagnerede i 2018, mens indtjeningen i samme periode faldt fra 12,3 mio. EUR til 9,7 mio. EUR. Dette er fremhævet under skriftsvekslingen."

Til følgende afsnit i Landsskatterettens begrundelse og resultat:

"Skattestyrelsen har redegjort udførligt for beregning af WACC’en. Landsskatteretten finder, at det ikke er godtgjort, at klagerens repræsentants estimater over markedsrisikopræmien er mere retvisende, end det skøn Skattestyrelsen har udøvet. PwC, KPMG og Danmarks Nationalbanks skøn over markedsrisikorenten ligger i intervallet 4,5 % til 8 %. Skattestyrelsens skøn ligger derfor inden for intervallet."

Har klagerens repræsentant følgende kommentarer:

"Faktuelt ukorrekt.
Klager har fremlagt materiale fra førende corporate finance huse samt Nationalbanken fra perioden 2016-2020, der viser en markedsrisikopræmie i niveauet 5,5-7 %.

Det følger udtrykkeligt af TP-vejledningen, at markedsrisikopræmien på 4,5 % hviler på undersøgelser fra 2005.

Aktuelle tal fra gavetidspunktet er naturligvis mere retvisende end +12 år gamle undersøgelser."

"Faktuelt ukorrekt:

KPMG = 5,5 %
PwC = 5,6 %
Nationalbanken = 7 %"

Retsmøde
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(…)

Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed, hvori
(…)

Materielt
Klageren har nedlagt påstand om, at gaveafgiften nedsættes til 354.150 kr. og gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at der er grundlag for en tilsidesættelse af klagerens værdiansættelse samt at Skattestyrelsens værdiansættelse er et mere retvisende udtryk for handelsværdien af de overdragne aktier.

Med henvisning til værdiansættelsesnotatet, maj 2019, udarbejdet ifm. Skattestyrelsens afgørelse, har Skattestyrelsen efterprøvet værdien af selskabet. Det fremgår af konklusionen af notatet, at selskabets værdi er skønsmæssigt værdisat til 1.870 mio. kr. justeret for udbetalt udbytte. Parterne har opgjort værdien til 1,199 mio. kr.

Skattestyrelsen bemærker, at parterne ikke har fremlagt nye oplysninger under klagebehandlingen, der kan tilsidesætte dette skøn eller ændre Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor Skattestyrelsen fastholder skønnet, der ligger markant højere end den af parterne fastsatte værdi.

Ud fra det faktum at gavens værdi skal svare til handelsværdien jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, finder Skattestyrelsen ikke, med udgangspunkt i værdiansættelsesnotatet, at gaveoverdragelsen af aktierne afspejler den handelsværdi, en uafhængig tredjemand vil anskaffe disse til.

Skattestyrelsen har derfor med rette tilsidesat den af parterne anvendte TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 (herefter TSS-cirkulærerne) jf. SKM2018.41.HR. I dommen fandt Højesteret, at Skattestyrelsen med rette havde set bort fra hjælpereglerne, den i dommen anvendte cirkulære, og i stedet fastsat værdi efter skøn, idet hjælpereglerne førte til en værdi markant lavere end de omhandlende anparternes handelsværdi.

Med henvisning til Skattestyrelsens høringssvar dateret 21. oktober 2019 følger det af retsgrundlaget for værdiansættelsen, at en fravigelse af TSS-cirkulærerne kan ske, såfremt der forligger oplysninger om selskabet, der indikerer, at selskabets fremtidige resultater afviger fra de historiske resultater, som TSS-cirkulærerne bygger på.

Der skal således tages højde for de omstændigheder, der gør sig gældende for at finde et egnet udtryk for handelsværdien. En tilgang til fastsættelse af værdien af selskabet ved anvendelse af TSS-cirkulærerne resulterer i en begrænset værdi af selskabet ved ikke at inddrage den forventede afvigende fremtidige indtjening og som en uafhængig tredjemand netop vil vægte ved investering i aktierne.

Følgende nogle af de væsentlige punkter ift. den fremtidige vækst, der begrunder fravigelsen:

- Opkøb i 2015 af G1 A/S for 450 mio. kr.
- Investering i et tocifret millionbeløb til udvidet laboratorium på H4 produktionsanlæg
- Forventning i løbet af fem år, at tredoble omsætningen for generiske lægemidler
- Koncernen har øget udgifterne til forskning og udvikling med mere end 300 %

Det må utvivlsomt lægges til grund, at koncernen rummer et øget potentiale for vækst og indtjening, som fraviger de historiske resultater og som der ikke kan bortses fra ved værdiansættelsen.

Skattestyrelsen har godtgjort, at det er med rette, at TSS-cirkulærerne fraviges til fordel for den anvendte Discounted Cash Flow model (herefter DCF-model) med udgangspunkt i relevant materiale.

I værdiansættelsesnotatet er der udførligt begrundet for de overvejelser og faktorer, der indgår i modellen til fastsættelse af en værdi for selskabet, hvorfor der henvises til dette notat.

Skattestyrelsen har ligeledes i sit høringssvar kommenteret repræsentantens indsigelser rettet mod værdiansættelsesnotatet. Der henvises til dette høringssvar, hvor Skattestyrelsen konkluder, at det udøvede skøn af værdien af selskabet anses at være konservativ, da Skattestyrelsen har forudsat en omsætningsvækst til 1,5 % for 2018 i DCF-modellen, mens en vækst jf. artikel bragt i Avis-2 fremføres til at være omkring 10 %.

Det bemærkes, at Skattestyrelsens estimering af værdikomponenterne, der fremgår af tabel 2 i værdiansættelsesnotatet, beror på fremlagte budgetter for 2018 fra parterne. Estimeringen er desuden understøttet af oplysninger, der fremgår af nærværende klagesag og det formodes, at budgetterne for 2018 er udarbejdet på baggrund af den forventning selskabet havde til 2018.

Ved udførligt i værdiansættelsesnotatet at have redegjort og begrundet for de enkelte komponenter, foretaget analyse af selskabet, sammenligning med udsøgt peergruppe og dokumenteret WACC, har Skattestyrelsen i overensstemmelse med værdiansættelsesvejledningen 2009 godtgjort, at anvendelsen af DCF-modellen angiver en mere retvisende værdi af selskabet.

Herefter finder Skattestyrelsen, at bevisbyrden vender og det er parterne, der skal godtgøre, at Skattestyrelsens værdiansættelse ikke er retvisende efter valgte metode.

Den af repræsentanten fremlagte bilag 12 med en oplistning af intervaller, de enkelte DCF-komponenter indeholdes i, finder Skattestyrelsen ikke er tilstrækkelig til at løfte denne bevisbyrde. Hertil bemærkes, at hovedvægten af Skattestyrelsens skøn af værdikomponenterne rummes indenfor disse intervaller.

Videre har parterne ikke ønsket syn og skøn i nærværende klagesag til trods for Skatteankestyrelsen har opfordret hertil.

Inddragelse af syn og skøn som isoleret bevisoptagelse vil bidrage til en afklaring af handelsværdien af de omhandlende kapitalandele. Parterne har afslået Skatteankestyrelsens opfordring med begrundelsen om, at dette anses uhensigtsmæssigt. Skattestyrelsen udleder heraf, at repræsentanten finder, at resultatet af syn og skøn vil skygge for det juridiske grundlag for tilsidesættelse af anvendelsen af cirkulærerne.

Denne opfattelse er Skattestyrelsen grundlæggende uenig i, taget i betragtning af at repræsentanten med sin involvering kan medvirke til en afklaring af, hvorvidt selskabet har en anden vækst, indtjening og profil fremad end historisk, som repræsentanten finder, skal være af ekstraordinær karakter førhen cirkulærerne kan fraviges.

På dette grundlag finder Skattestyrelsen ikke, at parterne har fremlagt andre oplysninger, der kan godtgøre, at Skattestyrelsens skøn over handelsværdien af selskabet er foretaget på et forkert grundlag eller har medført et urimeligt resultat.

Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af gaveafgiften på 1.239.584 kr. (…)"

Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at gaveafgiften ansættes til det gaveanmeldte beløb. Repræsentanten procederede herefter sagen i overensstemmelse med klagen, de efterfølgende procesindlæg og materialet udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen procederede herefter sagen i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse og udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte klagerens beregning af handelsværdien af H1 A/S efter TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10. I bekræftende fald skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsens værdiansættelse ved brug af DCF-modellen er en mere retvisende værdiansættelse af handelsværdien af H1 A/S.

Retsgrundlaget
Følgende fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1:

"En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Værdiansættelsen er bindende for gavegiver og gavemodtager."

Af bemærkningerne til lov nr. 683 af 8. juni 2017 (LFS 183, 2017) fremgår:

"Regeringen vil derfor i sammenhæng med lovforslaget sikre, at det fremover påhviler SKAT at godtgøre, at en værdiansættelse efter de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien.
(…)

Ifølge boafgiftsloven skal en virksomheds værdi ved beregningen af bo- og gaveafgift fastsættes til handelsværdien. Når der ikke eksisterer en objektivt konstaterbar handelsværdi, må handelsværdien fastsættes ved et skøn.

Ved udøvelsen af skønnet kan der tages udgangspunkt i hjælpereglerne i aktie- og goodwillcirkulærerne (Told- og Skattestyrelsens cirkulærer nr. 44 og 45 af 23. marts 2000).
(…)

SKAT har endvidere i 2009 udarbejdet en vejledning om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der indeholder en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder, der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem uafhængige parter. Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.

Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig.
(…)

Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf. cirkulærets pkt. 2.
(…)

Virksomhedens størrelse vil ikke i sig selv være afgørende. Cirkulærernes beregningsmodel tager imidlertid deres udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater. Cirkulærerne vil således ikke nødvendigvis indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som må forventes ikke at have samme fremtidige vækst og afkast, som den historisk har haft, og som skaber ikke uvæsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende.
(…)

Som nævnt skal det altid vurderes, om en værdiansættelse efter hjælpereglen i aktie- og goodwillcirkulærerne kan anses for at være udtryk for virksomhedens handelsværdi, eller om der i situationen foreligger omstændigheder, som cirkulærerne ikke tager højde for. Et eksempel kan være, at der er tale om en virksomhed med et nyudviklet produkt el.lign., eller at andre omstændigheder begrunder, at virksomheden må forventes at få en fremtidig indtjening, som ikke afspejles i de historiske data, som cirkulærerne bygger værdiansættelsen på.
(…)

SKAT skal foretage et konkret skøn over virksomhedens værdi på et underbygget grundlag ved anvendelse af den/de værdiansættelsesmetoder, der er bedst egnet/egnede under de konkrete omstændigheder.
(…)

SKATs skøn vil efter fast retspraksis kunne tilsidesættes, hvis skatteyderen kan godtgøre, at skønnet er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat."

Af TSS-cirkulære 2000-09 fremgår:

"Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier."

Af Vejledning af 21. august 2009 om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse punkt 4.1.2.5 fremgår:

"Der kan indregnes et konstant selskabsspecifikt tillæg ved opgørelsen af egenkapitalafkastkravet, når særlige forhold taler herfor.

Indregningen af et selskabsspecifikt risikotillæg fordrer dog, at virksomheden som helhed kan betegnes som mere risikofyldt at investere i end de virksomheder, som har dannet grundlag for fastsættelsen af beta-værdien.

Der skal således være tale om en selskabsspecifik risiko, som ikke allerede er indeholdt i de øvrige elementer i WACC'en, eller der ikke allerede er taget højde for i budgetterne."

Af punkt 4.1.5.1 fremgår:

"Det er SKATs anbefaling, at der ikke indregnes et nedslag for illikviditet. Dette begrundes med, at det ved værdiansættelsen af en virksomhed er cashflow, dvs. pengestrømme, værdien opgøres af. Såfremt der efterfølgende indregnes et nedslag for illikviditet svarer det til, at man reducerer værdien af pengestrømmene.

I handler mellem afhængige parter forudsættes fuld adgang til virksomhedens data, hvorfor pengestrømmene altid bør være fastsat på objektiv basis. En eventuel tredje ekstern køber af virksomheden vil derfor kunne realisere de samme pengestrømme.

Under henvisning til TPG 1.37 skal der endvidere henses til den økonomiske substans ved vurdering af transaktioner mellem forbundne parter. Efter SKATs opfattelse indeholder nedslag for illikviditet ved salg mellem forbundne parter ikke en egentlig økonomisk substans. SKAT finder det således ikke i overensstemmelse med de økonomiske realiteter, at værdien af cashflow for koncernen skulle blive minimeret af, at aktivet er flyttet fra en koncernenhed til en anden koncernenhed. Herved er der også henset til, at den forudsatte illikviditet for den faktiske koncerninterne overdragelse ikke er reel, da det kontrollerede miljø netop tilsiger, at virksomheden eller aktivet altid er koncerninternt omsætteligt/likvidt.

Når det samtidig må antages, at koncernen som helhed forsøger at optimere den koncerninterne ressourceallokering (aktivanbringelse), findes det således grundlæggende i strid med armslængdeprincippet, at en koncernintern transaktion i sig selv udhuler værdien af et værdiansættelsessubjekt med en given illikviditetsprocentsats.

Samlet set er det derfor ikke SKAT opfattelse, at der er grundlag for en illikviditetsrabat ved koncerninterne værdiansættelser."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at klagerens værdiansættelse efter de såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien af de overdragne aktier i H1 A/S.

Ifølge det oplyste har H1-koncernen investeret et tocifret millionbeløb til en udvidelse af laboratoriet på H4s produktionsenhed i By Y1. Produktionsenheden i By Y1 vedrører den del af H4s virksomhed, som består i produktion og salg af generiske lægemidler, dvs. kopimedicin.

Ifølge årsrapporten for H1 A/S for 2018 er udgifterne til forskning og udvikling i 2018 forøget med mere end 300 %, idet udgifterne hertil er steget fra 710.000 EUR i 2017 til 4.370.000 EUR i 2018. Den samlede balancesum udgjorde i 2017 og 2018 henholdsvis 365.775.000 EUR og 360.296.000 EUR.

Ifølge en artikel i Avis-1 den [dato] 2017 forventer ledelsen en tredobling af omsætningen for generika-produkter.

H4s virksomhed består af en handelsvirksomhed med parallelimport af medicin og af en produktionsvirksomhed med produktion og salg af generiske lægemidler, dvs. kopimedicin. Ifølge det oplyste udgør omsætningen fra handelsvirksomheden med parallelimport af medicin ca. 90 % af den samlede omsætning, mens omsætningen fra produktionsvirksomheden med produktion og salg af generiske lægemidler udgør de resterende 10 % af den samlede omsætning.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at klagerens værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne ikke giver et retvisende udtryk for handelsværdien af de overdragne aktier i H1 A/S. Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at indtjeningen i koncernen må forventes at være væsentlig anderledes i fremtiden i forhold til de historiske resultater.

De forhold, som Skattestyrelsen har anført for at løfte bevisbyrden, er således alle forhold, der vedrører H4s produktionsvirksomhed med produktion og salg af generiske lægemidler, der udgør en meget lille del af H4s samlede virksomhed. Hertil kommer, at et af de oplyste forhold fremgår af en udtalelse i en avisartikel, som ikke kan tillægges særlig vægt.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at værdien af goodwill i H4s produktionsvirksomhed med produktion og salg af generiske lægemidler ifølge selskabets egne beregninger udgør ca. 41 % af den samlede beregnede goodwill i H4.

Allerede af denne grund finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre klagerens værdiansættelse efter aktie- og goodwillcirkulærerne.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.