Dato for udgivelse
26 feb 2025 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 okt 2024 13:07
SKM-nummer
SKM2025.103.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-20347/2023-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig forhøjelse, skønsmæssig ansættelse, syn og skøn, udgifter
Resumé

Ankesagen angik, om appellanten havde løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst for indkomståret 2011 i henhold til statsskattelovens § 4 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig. Spørgsmålet var i den forbindelse særligt, om appellanten havde bevist, at det var åbenbart urimeligt, at udgiften til opførelsen af hans hus i 2011 var skønnet til samlet 2.200.000 kr., og at han havde brugt 100.000 kr. på genkøb af stjålne materialer. Der var i sagen enighed om, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Der var i sagen for byretten foretaget syn og skøn vedrørende de samlede udgifter til opførelse af ejendommen. Skønsmandens vurdering af den samlede værdi af opførelsen af ejendommen var knapt 1 mio. kr. højere end skattemyndighedernes vurdering. Byretten fandt, at Landsskatterettens skøn over værdien måtte anses for retvisende og rimeligt, og at ikke enhver afvigelse fra skattemyndighedernes skøn vedrørende enkelte elementer indeholdt i skønnet medfører, at sagen bør hjemvises. Byretten frifandt derfor Skatteministeriet (SKM2023.349.BR).

Landsretten stadfæstede dommen af de af byretten anførte grunde og tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten bemærkede herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at der forud for indkomståret 2011 skulle være betalt et større beløb kontant, end hvad Landsskatteretten havde lagt til grund, eller at det skulle have en betydning, at skønserklæringen var baseret på 2011- og ikke 2010-priser.

Reference(r)

Statsskatteloven §4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-1 A.C.2.1.4.4.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten j.nr. 15-2657955 (offentliggjort)

Byret j.nr. BS6878/2021-GLO (offentliggjort)

Sag BS-20347/2023-OLR

(23. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Søren Norlén ved advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Retten i Glostrup har den 28. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS6878/2021-GLO).

Landsdommerne Julie Skat Rørdam, Tine Vuust og Thomas Kloppenburg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2011 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.  

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for byretten gennemført syn og skøn ved skønsmand IA. Af skønserklæringen af 6. september 2022 fremgår bl.a., at markedsprisen for køkken og hårde hvidevarer i perioden fra 2010 til 2012 var 431.746 kr. inkl. moms, og at markedsprisen for inventaret i badeværelser, bryggers, værelser og entré i samme periode samlet var 211.613 kr. inkl. moms. Det fremgår endvidere af erklæringsbilag nr. 2, at skønsmanden vurderer, at det i januar 2011 kostede 2.227.930 kr. ekskl. moms at opføre boligen, 156.132 kr. ekskl. moms at opføre carporten, og 129.398 kr. ekskl. moms at opføre udhuset, i alt 2.513.460 kr. ekskl. moms eller 3.141.825 kr. inkl. moms.  

Forklaringer

A og IC har afgivet supplerende forklaring.  

A har supplerende forklaret bl.a., at han og IC for mange år siden hver især købte nogle lejligheder i en ejendom i Y1-gade, som de fik sat i stand. Det var derigennem, at han fik kontakt til IC. Han vil ikke betegne IC som en ven, og han ser ham ikke privat.   

Da han forhandlede med IC om en pris for at få opført huset, var det en proces. Det var det også i forhold til banken, hvor det var lettere at få bevilliget et lån, hvis der var tale om en fuld entreprise. I første omgang efterspurgte han derfor også en fuld entreprise, men hen ad vejen fik han mulighed for selv at lave en del af arbejdet.  

I 2010 var priserne en del lavere, end de er i dag, bl.a. på grund af finanskrisen. Byggefirmaerne var generelt pressede, og det var muligt at skaffe byggematerialer til fornuftige priser. Han havde i 2009 og 2010 selv købt byggematerialer, når han kunne få dem til en god pris. Han har ikke nogen kvitteringer på byggematerialerne. Skattemyndighederne bad ham først om kvitteringer på byggematerialerne i 2014, og da havde han ikke mulighed for at fremskaffe dem.  

I november 2010 var terrændækket på huset færdigt, og de var i gang med at opmure væggene. De var således ret langt med byggeriet på det tidspunkt, for den første del af byggeriet er altid den sværeste. Han vurderer, at det nok har kostet et par hundrede tusinde kroner at nå til det stadie, byggeriet var i november 2010.  

Han har ikke gjort brug af muligheden for at kræve dagbod eller erstatning af G1-virksomhed. Der var så mange ting, der var galt med byggeriet, og der var rigtig meget, der skulle laves om. IC havde på det tidspunkt fået de fleste af sine penge og var videre. Han valgte at tilbageholde de penge, han havde mulighed for. Han indgik endvidere aftaler med IC om afslag. Aftalerne blev indgået mundtligt, og han har ikke undersøgt, om han skulle have noget på skrift om det.  

IC stillede ikke den sikkerhed på 127.000 kr., som fremgår af entreprisekontrakten. Han ved ikke, hvorfor punktet om sikkerhed fremgår af kontrakten, men det er sikkert et standardvilkår efter AB92.   

Oplysningerne i revisor IE’s kapitalforklaring kommer fra ham. Det kan godt passe, at der er købt nogle ting i 2011, og så er resten købt i 2012. Han kan forestille sig, at de ting, der er købt i 2011, har været nødvendige for at komme videre med arbejdet.   

Han kan ikke svare på, hvorfor der i sagen ikke er fremlagt de bilag, der ligger til grund for G2-virksomhed’s tilsagn om udbetaling af erstatning.  

IC har supplerende forklaret bl.a., at han ikke har nogen relation til A, og at han derfor heller ikke har haft nogen interesse i at give A et særlig godt tilbud.  

Entreprisekontrakten er lavet i et prisberegningsprogram, der hedder (red.fjernet.prisberegningsprogram). Det eneste, der skal lægges oven i de priser, som programmet beregner, er dækningsbidrag. Han mener, at de priser, som fremgår af entreprisekontrakten, ser rigtige ud. I 2010 var markedet presset oven på finanskrisen, og det var billigere at bygge end i dag.  

Han skønner ud fra billedmaterialet i sagen sammenholdt med entreprisekontrakten, at de i november 2010 havde udført arbejde for ca. 380.000 kr. Han har ikke stillet den garanti på 127.000 kr., som fremgår af entreprisekontrakten.  

Han kan ikke huske, hvornår han lavede sin erklæring med bekræftelsen af forløbet af entreprisen Han kan dog sige med sikkerhed, at den ikke er lavet i 2019, idet han på det tidspunkt var ude at sejle.  

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

 

A har yderligere anført, at en væsentlig del af byggeriet blev færdiggjort i 2010, og at det må antages, at en væsentlig del af udgifterne hertil derfor også er afholdt i 2010. Skønserklæringen tager ikke højde herfor, hvorfor den heller ikke af denne grund kan tillægges større vægt.  

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A på et tidligere tidspunkt burde have anført, at en del af byggeriet var færdiggjort i 2010, således at skønsmanden i sin erklæring kunne tage højde herfor. Under alle omstændigheder har A ikke godtgjort, at anvendelsen af 2011 priser har haft en betydning for rigtigheden af skønsmandens erklæring.  

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten forhøjede ved afgørelse af 20. november 2020 A’s skattepligtige indkomst for 2011 til 1.522.416 kr. på grundlag af en negativ privatforbrugsopgørelse, hvori indgik bl.a. udgifter til opførelse af en ejendom med 2,2 mio. kr.  

A har heller ikke for landsretten bestridt, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst, men har anført, at den er skønnet for højt under henvisning til, dels at udgifterne til entreprenør androg et mindre beløb i 2011 end forudsat, dels at Landsskatterettens skøn over udgifter til klinker, hårde hvidevarer, køkken- og badeværelsesmøbler samt bryggers er åbenbart forkert.

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at A ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysning om, at der forud for 2011 skulle være betalt et større beløb end de 13.500 kr., som Landsskatteretten har lagt til grund, blev betalt kontant i 2010, eller at det skulle have en betydning, at skønsmandens erklæring er baseret på 2011- og ikke 2010-priser.  

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 86.250 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 86.250 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.