Klagen vedrører Skattestyrelsens afslag på anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Den 27. april 2022 blev skøde vedrørende overdragelse af ejerlejlighed nr. […], matrikelnummer […], beliggende Adresse Y1, By Y1, tinglyst. Sælger var angivet som H1 ApS, og køber var angivet som H2 ApS med CVR-nr. […]. Købesummen udgjorde 5.250.000 kr., og der blev i skødet henvist til købsaftale af 15. marts 2022. Dokumentet fik løbenr. 27.04.2022-[…], og tinglysningsafgiften udgjorde i alt 33.250 kr. Det fremgår af det tinglyste skøde, at tinglysningsafgift var betalt i henhold til storkundeordning.

Selskabet har fremlagt en e-mail af 21. juni 2022 fra en juridisk rådgiver for køber af Adresse Y1, By Y1, til selskabet, hvoraf fremgår, at køber var anført med forkert navn og CVR-nr. i skødet, og at det rettelig skulle være H3 ApS med CVR-nr. […], der var køber. Til e-mailen var der vedhæftet e-mailkorrespondance fra perioden 23. marts - 21. april 2022, hvoraf fremgår, at køber af ejerlejligheden var H3 ApS, CVR-nr. […].

Selskabet anmeldte efterfølgende påtegning til skøde med løbenr. 27.04.2022-[…] tinglyst. Af påtegningsteksten fremgår under overskriften "adkomst", at idet køber i det oprindelige skøde var anført med forkert CVR-nr., blev korrekt køber med korrekt CVR-nr. begæret tinglyst som fremtidig adkomsthaver. Af påtegningen fremgik sælger som H1 ApS, og køber var angivet som H3 ApS med CVR-nr. […]. Købesummen var angivet som 0 kr. Anmeldelsen om påtegningen blev afvist med tinglysningsdatoen 4. juli 2022. Følgende fremgår af bemærkningerne til afvisningen:

"Afvist, da ændring i adkomsten til anden juridisk enhed alene kan ske ved anmeldelse af nyt skøde."

Den 4. august 2022 blev skøde vedrørende overdragelse af ejerlejlighed nr. […], matrikelnummer […], beliggende Adresse Y1, By Y1, tinglyst. Sælger var angivet som H2 ApS med CVR-nr. […], og køber var angivet som H3 ApS med CVR-nr. […]. Købesummen udgjorde 5.250.000 kr., og der blev i skødet henvist til købsaftale af 15. marts 2022. Dokumentet fik løbenr. 04.08.2022-[…], og tinglysningsafgiften udgjorde i alt 33.250 kr. Det fremgår af det tinglyste skøde, at tinglysningsafgift var betalt i henhold til storkundeordning.

Den 15. august 2022 anmodede selskabet Skattestyrelsen om godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr. Anmodningen blev fremsat ved påtegning af skøde med løbenr. 04.08.2022-[…]. Af anmodningen fremgår følgende:

"I det køber i oprindeligt skøde, er anført med forkert CVR nummer, begæres korrekt køber med korrekt CVR-nummer, som fremtidig adkomsthaver, hvorfor der er lyst nyt skøde med korrekt adkomsthaver af navn og CVR-nummer, og derfor betalt 2x tinglysningsafgift af kr. 33.250,-"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabets anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr. ikke kan imødekommes, fordi der er tale om en videreoverdragelse og ikke en tilbageskødning.

Som begrundelse er anført: 

"…

Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 kan der ske godtgørelse ved et tinglyst ejerskifte, hvis ejerskiftet er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsesdagen. Når der er tale om et endeligt ejerskifte, sker dette ved en tilbageskødning til den oprindelige ejer.

Den oprindelige ejer var H1 ApS, cvr. nr. […].

Der tilbageskødes ikke til den oprindelige ejer.

Der sker en videreoverdragelse til H3 ApS, cvr. nr. […].

På baggrund af ovenstående kan der ikke ske godtgørelse.

I skal derfor betales 33.250 kr. tilbage, da I som storkunder allerede har modregnet det ansøgte beløb.
…"

Klagerens opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

"…

D. 27/4 lyser jeg et skøde med sælger og køber af ejendommen. I dette skøde er køber/ ny adkomsthaver noteret med de forkerte oplysninger:
H2 ApS - […]

d. 29/06 2022 modtager jeg mail fra købers rådgiver, der oplyser at skødet er lyst med forkert navn og cvr. Og det bedes ændres til korrekt navn og cvr. H3 ApS, CVR. nr. […]. (Se vedhæftede mail)

Da jeg ikke har prøvet at udføre dette før, lyser jeg en påtegning i håb om afgiftsgodtgørelse, hvor jeg angiver at skødet er opgivet med forkerte oplysninger. Se vedhæftede. Dette blev afvist. Der fremgår af påtegningen: Afvist, da ændring i adkomsten til anden juridisk enhed alene kan ske ved anmeldelse af nyt skøde.

I juli måned tager jeg kontakt flere gange til hhv skat og tinglysningsretten ifbm udarbejdelse af tilbageskødning, i og med at jeg aldrig har skulle udføre denne opgave, håber jeg de kan hjælpe med hvordan dette skal lyses. Efter flere opkald frem og tilbage, er der en kvinde fra tinglysningsrettens hotline, der forklarer mig at det skal lyses tilbage med sælger og køber. Da jeg som sagt ikke har prøvet dette før, spørger jeg hende meget udførligt om det skal være "adkomsthaver med forkert CVR" der skal angives som sælger, og ny adkomsthaver "med korrekt CVR" der skal angives som køber, hvilket hun bekræfter. Jeg har beklageligvis ikke noteret kvindens navn.

d. 05.08.2022 - Det nye skøde bliver lyst med korrekt adkomsthaver, og jeg søger herefter om afgiftsgodtgørelse, hvilket bliver afvist.

I vedhæftede mail fra købers rådgiver fremgår det tydeligt at der ikke er tale om et videresalg, men blot en fejl i skødet, hvorfor vi søger om afgiftsgodtgørelse, da skødet desværre er et forkert forsøg på tilbageskødning."

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet opfylder betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 23 for at få godtgørelse af tinglysningsafgift på 33.250 kr. som følge af tinglysning af skøde med løbenr. 27.04.2022-[…] vedrørende overdragelse af ejerlejlighed, hvori forkert køber var angivet, samt som følge af tinglysning af skøde med løbenr. 04.08.2022-[…], hvori fejlen blev berigtiget ved videreoverdragelse til korrekt køber.

Retsgrundlaget
Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til lov nr. 1083 af 22. juni 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. med de lovændringer, som var gældende på tidspunktet for anmodningen om afgiftsgodtgørelse den 15. august 2022. 

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom, jf. §§ 4 og 10.

Afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør 1.750 kr. og 0,6% af ejerskiftesummen. Dette fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, giver mulighed for, at tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysning af ejerskifte i visse tilfælde kan godtgøres.

Af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 5 og nr. 6, og stk. 4, fremgår følgende:

"Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

1) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede, eller et registreret ejerforhold angående luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen.

2) Et ejerskifte er aflyst eller udslettet som følge af, at ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndighedsgodkendelse, som ikke er opnået.

…

5) Et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst, som følge af at der ved tinglysningen af ejerskiftet er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den fejlagtige identifikation er berigtiget ved fornyet tinglysning.

6) Et ejerskifte af fast ejendom er tinglyst med henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, som er sket ved en tidligere tinglysning. Anmodning om godtgørelse skal indgives, senest 1 måned efter at den korrigerende tinglysning er sket.

…

Stk. 4. Når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer."

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, blev indsat ved lov nr. 474 af 17. maj 2017.

Af forarbejderne under såvel de generelle bemærkninger til lovforslaget (LFF2017-03-29 nr. 182) samt under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 (tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6) fremgår det, at bestemmelserne om godtgørelse af tinglysningsafgifter i tinglysningsafgiftsloven er udtømmende.

Følgende fremgår endvidere under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 9 (tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6):

"…
Den foreslåede bestemmelse i nr. 5 omfatter de situationer, hvor det er nødvendigt at aflyse et tinglyst ejerskifte med henblik på at tilbageføre ejendommen til den oprindelige ejer. I relation til den foreslåede bestemmelse skal der således med udtrykket »aflyst« forstås, at den fejlagtige tinglysning er berigtiget ved, at der er sket en ny tinglysning, som i tinglysningsmæssig forstand tilbagefører ejendommen til den oprindelige ejer.

…

I relation til den foreslåede bestemmelse i […] nr. 6, hvor ejendommen ikke skal tilbageføres til den oprindelig ejer, er det den variable afgift, som betales ved den korrigerende tinglysning, som kan godtgøres. Der vil ikke kunne ske en tilbagebetaling af den tidligere tinglysning af ejerskiftet, da der ikke sker en tilbageførelse til den oprindelige ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4.

…"

I Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2018, offentliggjort som SKM2019.217.LSR, var en ejendom solgt i 2 anparter til det samme selskab [A ApS]. Ved en fejl blev salget af anpart 2 tinglyst med et andet selskab [B ApS] som adkomsthaver. Da selskabet, der bistod som ejendomsmægler, blev opmærksom på fejlen, blev der foretaget en ny tinglysning, hvorved anpart 2 blev videreoverdraget fra [B ApS] til [A ApS], således at adkomsthaver for begge anparter i ejendommen var [A ApS]. Landsskatteretten fandt, at videreoverdragelse ved tinglysning/registrering af et nyt ejerskifte ikke er en aflysning af det første ejerskifte i tinglysningsafgiftslovens § 23’s forstand. Landsskatteretten fandt endvidere, at selskabet ikke kunne opnå godtgørelse af den opkrævede tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, idet den foretagne adkomstændring var sket på baggrund af en fejlagtigt anført adkomsthaver og dermed ikke angik en fejlagtig identifikation af ejendommen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Den 27. april 2022 blev skøde vedrørende overdragelse af ejerlejlighed nr. […], matrikelnummer […], tinglyst med H2 ApS, CVR-nr. […], angivet som køber. Den 4. august 2022 blev skøde vedrørende overdragelse af ejerlejligheden tinglyst med H2 ApS, CVR-nr. […], som sælger og H3 ApS, CVR-nr. […], som køber.

Selskabet har oplyst, at skødet, der blev tinglyst den 27. april 2022, ved en fejl blev tinglyst med en forkert køber, og at skødet, der blev tinglyst den 4. august 2022, blev tinglyst for at korrigere fejlen.

Der skal imidlertid betales tinglysningsafgift for såvel overdragelsen som videreoverdragelsen af ejerlejligheden, idet der i begge tilfælde er tale om ejerskifte, jf. tinglysningsafgiftslovens §§ 1 og 4.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, jf. også stk. 4, giver mulighed for, at tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysning af ejerskifte i visse tilfælde kan godtgøres.

Landsskatteretten finder, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, ikke kan finde anvendelse, idet der ikke er sket aflysning af et tinglyst ejerskifte, hvorved ejendomsretten er gået tilbage til den oprindelige ejer.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, finder anvendelse i de tilfælde, hvor der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom er sket en fejlagtig identifikation af ejendommen.

Landsskatteretten finder, at selskabet hverken efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5 eller nr. 6, kan få godtgørelse af tinglysningsafgift, idet den foretagne adkomstændring er sket på baggrund af en fejlagtig angivet køber, og dermed ikke angår en fejlagtig identifikation af en ejendom. Der kan i øvrigt henvises til Landsskatterettens afgørelse af 23. november 2018, offentliggjort som SKM2019.217.LSR.

For så vidt angår tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 5, er det tillige en forudsætning for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, at ejendommen tilbageføres til den oprindelige ejer. Da der er tale om en videreoverdragelse af ejerlejligheden, kan bestemmelsen heller ikke af denne grund finde anvendelse. Videreoverdragelse ved tinglysning af et nyt ejerskifte er således ikke at anse for en aflysning af det første ejerskifte i § 23, stk. 1, nr. 5’s forstand.

Da bestemmelserne om godtgørelse af tinglysningsafgift i tinglysningsafgiftsloven er udtømmende, finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel til afgiftsgodtgørelse i den foreliggende situation, hvorfor selskabet ikke kan opnå godtgørelse af tinglysningsafgift.

Landsskatterettens stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.