Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Overskud af virksomhed i indkomståret 2019
Øvrige virksomhedsindtægter	243.808 kr.	0 kr.	Nedsættes til 225.828 kr.
Fradragsberettigede udgifter G1	7.260 kr.	9.211 kr.	Nedsættes til 6.144 kr.
Fradragsberettigede afskrivninger på bil	0 kr.	20.000 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Klageren drev i perioden 19. november 2018 til 28. februar 2019 virksomheden H1, CVR. nr. […], registreret med branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester. 

G1-udgift
Klageren har indsendt regnskab vedrørende virksomheden H1. Regnskabet er opstillet uden revision eller review og vedrører perioden 1. januar 2019 til 28. februar 2019. Heraf fremgår det, at øvrige omkostninger var på 6.834 kr. og småanskaffelser og afskrivninger var på 20.000 kr. i indkomståret 2019.

De øvrige omkostninger, som fremgår af virksomhedens regnskab, vedrører henholdsvis 4.278 kr. til brændstof, olie, vask mv., 1.376 kr. til vedligehold og 1.180 kr. til forsikringer. Småanskaffelser og afskrivninger er specificeret som 20.000 kr. til afskrivning på bil.

Det fremgår af regnskabet, at virksomheden erhvervede en Fiat Ducato for 75.000 kr., hvoraf momsen udgjorde 15.000 kr., og solgte en bil til 50.000 kr. i indkomståret 2019. I regnskabet er bilen i henhold til afskrivninger medtaget med et tab på 20.000 kr. Det fremgår under afsnittet ’købsmoms’, at salget af bilen er krediteret med 10.000 kr.

Det fremgår af klagerens R75, at han den 4. januar 2019 erhvervede en Fiat Ducato og afstod bilen den 13. februar 2019.

Skattestyrelsen modtog ikke det bilagsmateriale, som regnskabet var udarbejdet på baggrund af, herunder bilagsmateriale vedrørende køb og salg af bil samt kørebog.

Skattestyrelsen har foretaget et skøn over klagerens udgifter til bilkørsel svarende til 40 % af det indtjente beløb fra G1 ekskl. moms svarende til 7.260 kr.

Klageren har under klagesagens behandling indsendt kvitteringer vedrørende de fratrukne udgifter til diesel på i alt 4.278 kr. ekskl. moms. Udgifterne er posteret i H1s regnskab for indkomståret 2019.

Klageren har indsendt øvrige kvitteringer dateret i perioden 28. november 2018 til 28. februar 2019 fra G2, G3, G4, G5, G6, G7 og G8 for køb af henholdsvis diesel på i alt 871 kr. ekskl. moms, blyfri 92 på i alt 1.346 kr. ekskl. moms og forudbetalt brændstof på 160 kr. ekskl. moms.

Heraf fremgår det af den ene kvittering fra G3 på 361 kr. ekskl. moms til diesel, at denne er dateret den 28. november 2018, og den anden på 510 kr. er dateret den 15. januar 2019.

Der er indsendt fakturaer fra G9 af 4. januar 2019 vedrørende henholdsvis udgift markeret som "Vare-lastbiler - rektangulære (gul) - EU (Momsfri)" og "Ekspeditionsgebyr nummerplader" på i alt 1.400 kr., hvoraf momsen udgør 44 kr.

Derudover er der indsendt en faktura dateret den 10. december 2018 med forfaldsdato den 20. december 2018 fra G10 vedrørende indkøb af 31 gule sikkerhedsveste på 1.500 kr. posteret i regnskabet den 4. januar 2019.

Der er indsendt en faktura dateret den 26. november 2018 på køb af en Fiat Ducato på 75.000 inkl. moms fra G11. Det fremgår af fakturaen, at beløbet er betalt kontant. Der er indsendt en kvittering for registrering af køretøjet ved SKAT dateret den 4. januar 2019. Registreringen er anmeldt af G9 i By Y1 for primær ejer og bruger H1. 

Klageren har indsendt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at klageren den 13. februar 2019 solgte en Fiat Ducato for 50.000 kr. til MEH. Slutsedlen er underskrevet den 12. februar 2019 af klageren og MEH. Det fremgår af slutsedlen, at klageren har underskrevet at have modtaget købesummen på de 50.000 kr. den 12. februar 2019.

Derudover er der fremlagt kvitteringer fra G12 på henholdsvis 615 kr. og 573 kr. til køb af bl.a. værktøjssæt, vasketøjskurv og sækkevogn, samt en kvittering fra G13 på 249 kr. til køb af bl.a. tæpperenser og tæppeshampoo.

Øvrige virksomhedsindtægter
Skattestyrelsen modtog den 15. juni 2021 klagerens kontoudtog fra henholdsvis F1-Bank ved konto [… 437] og F2-Bank ved konto [… 198]. Det fremgår af begge konti, at de er stilet til klageren personligt.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er foretaget indsætninger på i alt 231.860 kr. på bankkonto [… 437] og 72.900 kr. på bankkonto [… 198] i indkomståret 2019, som ikke er identificerbare og ikke umiddelbart ses beskattet. Skattestyrelsen har medtaget indsætninger bl.a. markeret med kontoteksten "Mobilepay: xxx", "Pengeautomat", "Overførsel" eller "Lån" i størrelsesordenen 100 kr. og 10.000 kr.

Heraf er medtaget indsætninger markeret med kontoteksten: "Mobilepay: […]" på i alt 14.475 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har medtaget indsætninger hidrørende fra løn, feriepenge og offentlige ydelser.

Klageren havde den 25. februar 2019 en hævning på konto [… 198] på 10.000 kr. med teksten "DK-NOTA20000 BS PAY APP", og den 26. februar 2019 en indsætning på 8.000 kr. med teksten "DELVIS DK-RETURNERING 10.000".

Klageren har indsendt screenshots af Mobilepay-kvitteringer, screenshots af oplysninger fra motorregistret vedrørende en KIA Ceed med registreringsnummer […], et screenshot af fremsendelse af SOS-kort vedrørende køretøjet med registreringsnummer […] og policenr. […] til AAHO.

Det fremgår af mobilepay-kvitteringerne, at klageren har sendt beløb på mellem 50 kr. og 10.000 kr. til NA, RFJ, N, SIG, TS, MMGE, MAJ, GD, og AMK.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling indsendt en redegørelse vedrørende indsætningerne på klagerens private konto. Heri har klageren oplyst, at en række indsætninger hidrører fra salg af bil og andre private effekter, spillegevinster, lån og overførsler fra far, svigerfar, øvrig familie og venner.

Det fremgår af redegørelsen, at klageren har modtaget 18.500 kr. vedrørende salget af en KIA Ceed fra AAHO.

Det fremgår af klagerens R75, at han i indkomståret 2019 afstår 7 biler, herunder en KIA Ceed med registreringsnummer […] den 29. januar 2019.

Der er fremlagt tre excelark, hvoraf det fremgår, at klageren har indbetalt og udbetalt penge i indkomståret 2019 på spillesider som bl.a. Sportsbook, CasinoRelax og LiveCasino.Evolution.

Der er indsendt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at klageren overdrager en Fiat Ducato til MEH for 50.000 kr. den 12. februar 2019. Klageren har oplyst, at betalingen heraf skete kontant, og blev indsat på kontoen af flere gange.

Der er indsendt en række gældsbreve indgået mellem klager og henholdsvis AMK, MH, NEA, LRJ, NA, MAJ, TS, MMGE, BA, HHA, RFJ og AAHO på mellem 290 kr. og 27.200 kr. Det fremgår af gældsbrevene, at lånene er rentefrie, der er ingen afdragelsesaftale eller endelig indfrielsesdato og gældsbrevene er ikke daterede. Gældsbrevene er underskrevet af aftaleparterne.

Klageren har oplyst, at RFJ er hans far og HHA er hans ægtefælles far.

Klageren har oplyst, at han og faderen bor ved siden af hinanden, og har i den forbindelse fremsendt billede af sit eget sygesikringsbevis og RFJ’s sygesikringsbevis. Heraf fremgår det, at de bor på samme gade i henholdsvis nr. […] og nr. […].

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2019 på baggrund af henholdsvis en forhøjelse af øvrige virksomhedsindtægter på 243.808 kr., en nedsættelse af de fradragsberettigede udgifter til G1 til 7.260 kr. og et afslag på fradrag for afskrivninger på bil.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"…

1.4    Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Når du leverer ydelser til andre, og modtager betaling for det, skal du betale skat af det. Det kan fx være vederlag modtaget for fragtkørsel eller kørsel i forbindelse med indsamling af diverse effekter. Dette omfatter også indtægter fra arbejdsydelser formidlet via den digitale platform G1.

Vederlag fra denne type af arbejdsydelser er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst, se personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4.

Indkomst fra G1-kørsel er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4. De biludgifter, du har afholdt, som er direkte forbundet med kørslen via G1, er fradragsberettigede. Det fremgår af statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Hvorvidt indtægt ved kørsel via G1-platformen skal anses for en erhvervsmæssig virksomhed eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering. Vurderingen heraf, er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1. 

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med varetransport, og den af G1 oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.

Vi vurderer, at din kørsel i 2019 har et omfang, som, ud fra ovenstående kriterier, anses for at være selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Dette betyder, at:

·         Indkomsten opgøres efter de almindelige regler for erhvervsmæssig virksomhed.
·         Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægten, da den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4. 

Udgifter
Hvis du bruger din egen bil erhvervsmæssigt, kan du få fradrag for den erhvervsmæssige kørsel ved at trække udgiften fra i din virksomheds regnskab.

Du kan kun få fradrag for de biludgifter, som er direkte forbundne med den kørsel, du har modtaget betaling for via G1.

Du kan beregne udgiften til erhvervsmæssige kørsel på to måder, se Den juridiske vejledning afsnit, C.C.2.2.2.6:

•         Enten ud fra de faktiske erhvervsmæssige omkostninger inkl. afskrivninger fordelt mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. Det er en forudsætning, at du har kvitteringer / regninger for alle dine udgifter.
•         Eller efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, som i 2019 var på 3,56 kr. pr. km indtil 20.000 km pr. år og 1,98 kr. pr. km over 20.000 km pr. år.

Hvis du vil tage fradrag for faktiske udgifter, skal du opfylde disse betingelser:
Gemte kvitteringer som dokumentation
For at du kan fratrække udgifter ved G1-kørslen, skal du have dokumentation for udgifterne. Det vil sige, at du skal have gemt kvitteringer (bilag) på alle dine biludgifter for hele indkomståret 2019.

Fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse
Du kan få fradrag for en del af dine udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, dog kun for de udgifter, der knytter sig direkte til G1-kørslen. Det gør du ved at opgøre den forholdsmæssige del, som G1-kørslen udgør af årets samlede kørsel. Det vil sige, at hvis G1-kørslen udgør 10 % af den samlede årlige kørsel, vil du kunne fratrække 10 % af dine udgifter til løbende vedligeholdelse, benzin, grøn ejerafgift, forsikring mv.

Fradrag for årets afskrivning
Du kan få fradrag for en forholdsmæssig del af årets afskrivning på bilen. Den forholdsmæssige del opgøres som antallet af kørte kilometer via G1 i forhold til det samlede antal kilometer, bilen har kørt i alt i 2019, se afskrivningslovens § 11.

Dokumentation for kørsel
Den andel af kørslen, som du mener er erhvervsmæssig kørsel, skal du kunne dokumentere ved fremlæggelse af en kørebog.

Kørebogen skal vise fordelingen mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. For så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel skal denne være dokumenteret eller sandsynliggjort ved angivelse af adresser og kørselsrute. Kørebogen skal være ført løbende i året 2019.

For at en kørebog skal kunne danne grundlag for opgørelsen af fradrag i skatteansættelsen, skal kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

•          datoen for kørslen
•          bilens kilometerstand ved dagens begyndelse og afslutning
•          den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•          bestemmelsessteder der dokumenterer den erhvervsmæssige kørsel

For uddybende forklaring, se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Hvis du vil tage fradrag for kørsel efter statens takster, skal du opfylde disse betingelser:
Hvis du vælger at foretage fradrag efter Skatterådets satser, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre fordelingen af din samlede kørsel i året mellem privatkørsel og erhvervskørsel.

Det skal du gøre ved fremlæggelse af en kørebog, som opfylder de betingelser, der er oplistet lige her ovenfor. 

Skattestyrelsens forslag
Din indtægt
Da du ikke har oplyst et resultat af G1-kørsel, og da du ikke har dokumenteret de udgifter, du har fratrukket i dit regnskab, har vi foretaget et skøn over resultatet, se skattekontrollovens § 74.  

Vi lægger oplysninger fra G1 til grund for fastsættelsen af den indtægt, som du har erhvervet via platformen.

Dine kørselsudgifter
Du har indsendt et regnskab med biludgifter, men du har ikke vedlagt dokumentation herfor, herunder for køb og salg af varevogn. På det grundlag kan vi ikke godkende udgifterne ifølge regnskabet.

Du skal indsende bilag til dokumentation for udgifterne, såfremt vi skal kunne lægge dem til grund ved skatteansættelsen.

På det foreliggende grundlag har vi derfor foretaget et skøn over dine biludgifter.

Ved vores skøn over biludgifter i forbindelse med kørsel via G1-platformen har vi henset til Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel. Skatterådets satser er fastsat, så de både dækker løbende driftsudgifter til bilen samt årligt værditab.

På grundlag af ovenstående har vi skønnet, at udgiften til bilkørsel svarer til 40% af det indtjente beløb.

Vi har desuden anset dig for momspligtig af de indtægter, som du har oppebåret via G1 (se begrundelsen i punkt 2.4).

Da der ifølge oplysninger fra G1 er opkrævet moms på de afregningsbilag, der er udstedt, skal du afregne moms til Skattestyrelsen, se momslovens § 46 stk. 7.

Du skal selv sørge for at opgøre og angive momsen. Det står i momslovens § 56 og § 57.

Da indkomsten via G1 er oplyst inkl. moms, udgør momsen 20 % af bruttoindtægten.

Den indkomst, som du skal beskattes af, er herefter det modtagne vederlag reduceret med den del, som momsen udgør.

Resultatet er opgjort således:
Indtægt inkl. moms optjent via transportplatformen G1                                                         22.686 kr.
Moms af ydelserne, se punkt 2                                                                           -4.537 kr.
Indtægt eksklusive moms                                                                                      18.149 kr.
Biludgifter, skønsmæssig 40 % af indtægten                                                    -7.260 kr.
Resultat af virksomhed                                                                                          10.889 kr.
Oplyst                                                                                                                                  0 kr.
Ændring af dit resultat af virksomhed                                                                10.889 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Du har ikke haft indvendinger mod det fornyede forslag vedrørende dette punkt, som har haft betydning for opgørelsen, og da der i øvrigt ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholder vi de påtænkte ændringer.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse
Da du ikke har indsendt dokumentation for dine faktiske udgifter, og heller ikke har sendt dokumentation for dit tab ved salg af bil, kan der ikke godkendes fradrag for de poster, som du oplyser i dit regnskab. Skattestyrelsen har derfor, som beskrevet i forslaget, foretaget et skøn over dine fradragsberettigede biludgifter, som omfatter både driftsudgifter og afskrivninger på bilen, se ovenstående.

Skattestyrelsen har herefter forhøjet dit resultat af virksomhed for 2019 med indtægter via G1 med 10.889 kr., se statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

…

2.4    Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indkomst er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, og skal beskattes som personlig indkomst. Det står i personskattelovens § 3, stk. 1.

Vi har gennemgået dine bankudskrifter og sammenholdt dem med det regnskab, som du indsendte 15. juni 2021.

Bankudskrifterne indeholder mange indsætninger, som ikke fremgår af det indsendte regnskab.

Under hensyntagen til omfanget og intensiteten finder vi, at disse indsætninger vedrører indtægter ved selvstændig virksomhed foruden de G1-indtægter, som er omtalt i punkt 1.

På den baggrund mener vi, at regnskabet ikke giver et retvisende billede af dit resultat af selvstændig virksomhed.

Vi er derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte virksomhedens indkomst efter et skøn, se skattekontrollovens § 6, stk. 3 og § 74.

Ved en fornyet gennemgang på baggrund af dine indsigelser i forbindelse med, at du har modtaget det fornyede forslag, har vi opgjort disse øvrige skattepligtige virksomhedsindtægter til i alt 304.760 kr.

Da der ikke er indsendt dokumentation for at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, se SKM2018.359.BR. anser vi dem for at være en del af virksomhedens omsætning og derfor anset for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4

Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4.

Indtægterne anses at vedrøre en momspligtig aktivitet, se momslovens § 4. Der henses til din generelle virksomheds aktivitet.

Den indkomst, som du skal beskattes af, er de indsatte beløb reduceret med den del, som momsen udgør. Momsen udgør 20 % af beløbet, se momslovens § 27.

Skattestyrelsens afgørelse
I henhold til ovenstående og de forhold, som er beskrevet i punkt 2.2, er det skattepligtige grundlag opgjort således:

Øvrige virksomhedsindtægter, inklusive moms                                                                           304.760 kr.
Moms af indsætningerne (20 % af bruttoindkomsten), se punkt 3                                        - 60.952 kr.
Ændringsbeløb vedrørende øvrige virksomhedsindtægter, eksklusive moms                     243.808 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger til din indsigelse
Vi har frafaldet beskatningen af de bilagsposteringer, hvor du både har indsendt redegørelse og dokumentation. Det bemærkes, at vi ikke finder, at det indsendte i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætning fra salg af bil er skattefri.

Skattestyrelsen har derfor forhøjet dit resultat af virksomhed med øvrige virksomhedsindtægter med 243.808 kr., se statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

…"

Skattestyrelsens supplerende udtalelse
Skattestyrelsen har den 12. september 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse til de af klageren indsendte bilag:

"…
Udgifter til kørsel og afskrivninger (G1)

·         Bemærkninger til udgifter, der i regnskabet er kategoriseret som kørsel og afskrivninger (informationerne i parenteserne er et udtryk for sidetallet i det fremsendte, nye materiale):

o        Brændstof, olie, vask, mv. (side 1-3 og 8)
o        Vedligeholdelse (side 4 og 9)
o        Forsikringer (side 4)
o        Afskrivninger (side 5-7 og 10)

Da originale grundbilag (fakturaer) ikke forelå, da der blev truffet afgørelse i kontrolsagen, blev regnskabet tilsidesat, og der blev i stedet foretaget et skøn efter skattekontrollovens § 74.

Da der nu foreligger dokumentation for ovenstående, kan skønnet bortfalde, og de faktiske udgifter kan lægges til grund. Deres driftsmæssige begrundelse, og dermed relevans for den erhvervsmæssige virksomhed, kan således nu vurderes efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Brændstof, olie, vask, mv.
For så vidt angår udgifterne på kontoen for brændstof, olie, vask mv., kan der på det nu foreliggende grundlag, godkendes fradrag for disse udgifter efter statsskattelovens bestemmelser, da betingelser heri vurderes opfyldt.

Udgifterne vurderes også fuldt fradragsberettiget efter momslovens § 37, og da der nu foreligger dokumentation for den betalte afgift (købsmoms), kan der nu godkendes fradrag for købsmoms.

Vedligeholdelse
Udgiften, der er nummeret som bilag 2, og som fremgår af side 4 i de nye oplysninger, vurderes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Udgiften, der er nummeret som bilag 3, og som fremgår af side 9 i de nye oplysninger, vurderes fortsat ikke til at være fradragsberettiget. Der er tale om køb af 31 gule sikkerhedsveste.

Virksomheden beskæftiger sig med logistikydelser og fragt af varer. Udover at køb af 31 sikkerhedsveste ikke står i rimeligt forhold til karakteren af virksomheden (ingen ansatte), så vurderes sikkerhedsveste ikke afgørende for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor betingelsen om driftsmæssig begrundelse ikke vurderes opfyldt.

Tillige ses fakturaen at være udstedt i 2018. Det vurderes på baggrund af bilaget, at der i dette indkomstår er opstået en endelig retlig forpligtigelse til at betale det pågældende beløb, og beløbet kan i øvrigt gøres endeligt op. Udgiften er derfor også irrelevant for indkomstopgørelsen i 2019 efter pligtpådragelsesprincippet. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.5.3.3.1.

Skattemæssigt kan der godkendes fradrag for 176 kr.
Momsmæssigt kan der godkendes fradrag for indgående afgift med 44 kr.

Forsikringer
Udgiften, der er nummeret som bilag 2, og som fremgår af side 4 i de nye oplysninger, vurderes fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Udgiften er kategoriseret som forsikring i regnskabet.

Skattemæssigt kan der godkendes fradrag for 1.180 kr. 

Afskrivninger
Det fremgår af de nye oplysninger, at afskrivningerne, der er fradraget i regnskabet, vedrører køb af en bil, som er betalt med kontante midler. Bilaget, der skal fungere som dokumentation for købet, fremgår af side 10 i bilagsmaterialet.

Ved køb af varer og ydelser, der udgør mere end 8.000 kr. inklusive moms, er det et krav for at kunne opnå fradrag som selvstændigt erhvervsdrivende, at betalingen er foregået via et penge­ eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler. Dette fremgår af ligningslovens § 8 Y.

Når der er betalt kontant, skal den selvstændige lave en indberetning til Skattestyrelsen via TastSelv Erhverv. Denne indberetning ses ikke foretaget, og skulle være sket senest 14 dage efter købet.

Der kan således ikke godkendes fradrag for afskrivningerne, da disse relaterer sig til købssummen på bilen, og betingelserne for fradrag efter reglerne ligningslovens § 8 Y ikke er opfyldt.

Efter momslovens § 37 er der fuldt fradrag for købsmoms på varer og ydelser, der kan henføres til virksomhedens momspligtige leverancer. Køb af varebilen er som udgangspunkt omfattet af virksomhedens momspligtige leverancer. Det er dog vores opfattelse, at betingelserne for fradrag fortsat ikke er efterlevet.

Her er henset til, at købet er faktureret i november 2018. Størrelsen af den udgående afgift (salgsmoms) og indgående afgift (købsmoms) skal angives i de afgiftsperioder, som salget eller købet vedrører. Det fremgår af momslovens § 57, stk. I.

Fradrag for købsmoms for køb af bilen er således uvedkommende for afgiftstilsvaret i 2019.

Desuden hæfter en momspligtig person solidarisk med sælger, når køber aftager varer eller ydelser i de tilfælde, hvor 1. sælger ikke har angivet momsen af leverancen, 2. den samlede betaling for leverancerne overstiger et beløb på 8.000 kr. inklusive moms og 3. betalingen ikke sker digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtageren. Der henvises i den forbindelse til momslovens § 46, stk. 12.

Da handlen eftersigende er foregået kontant, og der ikke foreligger dokumentation for, at salgsmomsen er angivet af sælger, er det vores vurdering, at klager ikke kan afløfte købsmoms på baggrund af regelsættet i momslovens § 46, stk. 12.

På baggrund af de nye oplysninger er det vores vurdering, at der samlet set skal ske følgende korrektioner til moms- og skatteansættelsen vedrørende udgifterne til kørsel og afskrivninger:

Indkomsten skal forhøjes med 1.626 kr. (7.260 kr. 5.634 kr.) 

Beløbet på 7.260 kr. er et udtryk for det skønsmæssige fradrag, der er givet i afgørelsen i kontrolsagen, imens 5.634 kr. er summen af de fradragsberettigede beløb, der er gennemgået ovenfor.

Købsmomsen skal forhøjes med (fradrag) 1.113 kr. (1.069 kr.+ 44 kr.) 

Øvrige virksomhedsindtægter 

·         Bemærkninger til indtægter, der er beskattet som øvrige virksomhedsindtægter i afgørelsen (informationerne i parentesen er et udtryk for sidetallet i det fremsendte, nye materiale):
o    Private lån, overførsler og returnerede midler (side 12-28)

Gældsbreve (private lån)
Der er indsendt i alt 12 gældsbreve (side 16-27), hvorpå der er anført navn, cpr-nr., andragende beløb samt underskrifter. Ingen af brevene er udfyldt med nærmere betingelser om tilbagebetaling af lånene, herunder dato for indgåelse af aftale, afdrag og amortisering.

Det er fortsat vores opfattelse, at disse beløb er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Vi vurderer, at gældsbrevene er udfærdiget i forbindelse med klagesagen, og der derfor ikke finder en retlig forpligtigelse om tilbagebetaling sted. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er sket egentlig afdrag på beløbene, og at brevene ikke blev fremsendt, da kontrol pågik. Der henvises igen til SKM2018.359.BR.

Øvrige overførsler og returnerede midler
Klager har i det indsendte, nye materiale påpeget, at en overførsel på 7.735 kr. er almindelig løn (side 12 i materialet). Dette beløb fremgår ikke af oplysningssedlerne for 2019. Hverken for G14 A/S eller By Y1 Kommune, som er de to A-indkomstkilder, klager har haft i indkomståret. Beløbet vurderes derfor fortsat skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

På side 28 i det nye materiale har klager påpeget, at 8.000 kr. svarer til returnerede midler fra hans bank (F2-Bank). Det fremgår af kontoudtoget, der tidligere er fremsendt, at der den 2. februar 2019 er indsat 8.000 kr. med teksten "Delvis DK-RETURNERING 10.000 kr.".

Det er fortsat ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at denne indsættelse ikke er skattepligtig, eller allerede er beskattet. At der er tale om en eventuel intern overførsel mellem egne konti, kan heller ikke ses. Beløbet vurderes derfor fortsat skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, og skal således medgå ved opgørelsen af de øvrige virksomhedsindtægter.

Det er vores vurdering, at de nye oplysninger ikke giver anledning til ændringer af moms- og skatteansættelsen vedrørende øvrige virksomhedsindtægter.

Resterende materiale

•          Bemærkninger til det resterende materiale, der fremgår af side 29-34 i det nye, fremsendte materiale. Dette består af yderligere brændstofskvitteringer, indkøb i G12 og G13.

o        Brændstofskvitteringer (side 29-32)
o        Indkøb i G12 (side 32-33)
o        G13 (side 34)

Brændstofskvitteringer
Disse kvitteringer giver ikke anledning til ændringer i forhold til kontrolsagens afgørelse.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det diesel, der er købt på disse kvitteringer, er vedkommende for udgifterne i den erhvervsmæssige virksomhed. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der lægges op til godkendelse af alle udgifter til brændstof i regnskabet, der oprindeligt var fradraget i forbindelse med virksomhedens resultat. Det fremgår af side 1 i udtalelsen. Desuden ses bilaget fra G3 på side 29 i det nye materiale at vedrøre 2018, og er derfor uvedkommende for indkomstopgørelsen i 2019 i henhold til pligtpådragelsesprincippet.

De øvrige brændstofskvitteringer på side 29-32 består af køb af benzin. Den driftsmæssige begrundelse for afholdelse af benzinudgifter er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort. Dette er en betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Indkøb i G12
Indkøbene i G12 fremgår af bilagene på side 32-33. Indkøbene består hovedsageligt af håndværksartikler. Heller ikke disse udgifter vurderes til at være tilstrækkeligt driftsmæssigt begrundet. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne er afgørende for at oppebære indtægter i en virksomhed, der beskæftiger sig med ydelser i branchen for post- og kurertjenester. Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

G13
Bilaget fremgår af side 34, og indkøbet består af tæpperenser og - shampoo.

Udgiftens driftsmæssige begrundelse skal vurderes, før fradrag kan godkendes efter statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Det er vores opfattelse, at det ikke er dokumenteret tilstrækkeligt eller i øvrigt sandsynliggjort, at der er nogen direkte eller umiddelbar sammenhæng mellem udgiften afholdt i G13 og erhvervelsen af indkomsten i den erhvervsmæssige virksomhed, hvorfor disse indkøb ikke giver anledning til ændringer af indkomstopgørelsen.

Det resterende materiale giver ikke anledning til ændringer af moms- og skatteansættelsen.
…"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at ændringen af overskud af virksomhed for indkomståret 2019 nedsættes som en følge af, at forhøjelsen af de øvrige virksomhedsindtægter nedsættes til 0 kr., fradraget for udgifter til G1 forhøjes til 9.211 kr., og at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende afskrivninger på bil for 20.000 kr.

Klageren har til støtte herfor anført følgende:

"…

Ved opgørelsen af min indtægt er der fra min private konto medtaget indsatte beløb der omhandler mindre private lån.

Jeg er på nuværende tidspunkt ved at finde rest dokumentation for at sende det hele på samme tid."

Retsmøde
Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

"…
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er delvis enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Uenigheden består vedr. afskrivninger på bil.

Faktiske forhold
Klageren har via sin virksomhed, H1, udført transport opgaver via den digitale transportplatform G1, som klageren har været aktiv på i indkomståret 2019. Indtægten herfra har ikke været medtaget i klagerens årsopgørelse såvel som mobilepay indsætninger og overførsler på klagerens private bankkontoudskrifter.

Omdrejningspunktet i klagesagen er herefter om Skattestyrelsen med rette skønsmæssigt har forhøjet overskud af virksomhed samt nægtet fradrag for udgifter og foretagne afskrivninger på bil købt med kontante midler.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse dateret 12. oktober 2021 ændret klagerens indkomst skønsmæssigt med samlet 254.697 kr. i indkomståret 2019. 

Materielt
Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af forhøjelse af den skattepligtig indtægt og gjort gældende, at der i forhøjelsen er medtaget mindre private lån.

Indledningsvist fastholder Skattestyrelsen tilsidesættelse af virksomhedens regnskab for 2019 og at være berettiget til at fastsætte virksomhedens indkomst efter et skøn jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3 og § 74. Der er henset til manglende selvangivelse af overskud af virksomhed. 

Øvrige virksomhedsindtægter
Ved gennemgang af indsætninger på samlet på klagerens private bankkonto ses en del mobilepay indsætninger og overførsler, der omfangsmæssigt og under hensyn til intensiteten ikke karakteriseres som private.

Herefter påhviler det klageren at løfte bevisbyrden for, at indsætningerne stammer fra beskattede midler eller er undtaget fra beskatning jf. SKM2019.359.BR.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende indsætning af 26. februar 2019 på 8.000 kr. og at dette vedr. returbeløb ifm. et privat køb. Det ses af kontoudskrift fra [F2-Bank] konto, at indsætningen fremgår med posteringsteksten "delvis DK-returnering 10.000,0".

Posteringsteksten "DK-NOTA20000 BS PAY APP" fremgår af hævningen dateret 26. februar 2019 og lignende posteringstekst fremgår af andre køb, der indikerer private køb.

Ligeledes er Skattestyrelsen enig i indstillingen om, at indsætninger fra klagerens far ikke er overskud af virksomhed, men indgår i gaveforhold henset til fremlagt dokumentation herfor. Samlet er 14.475 kr. undtaget fra beskatning.

Der resterer herefter en sum på 225.828 ekskl. moms, som Skattestyrelsen fastholder vedr. omsætning i virksomheden.

Fremlagte gældsbrev anses ikke at dokumentere et bestående reelt gældsforhold mellem de anførte parter. Udover lånene er rentefri, fremgår ingen yderligere lånevilkår af gældsbrevene, hvorfor Skattestyrelsen finder, der er tale om konstruerede gældsbreve til brug for klagesagen.

Klagerens forklaringer vedr. salg af bilen og kontante indsætninger herfra finder Skattestyrelsen ikke, er dokumenteret og klagerens forklaringer kan derfor ikke tillægges vægt.

Skattestyrelsen finder herefter ikke klageren har løftet bevisbyrden for, at resterende indsætninger på samlet 225.828 kr. ekskl. moms er undtaget fra beskatning.
Beløbet udgør omsætning i virksomheden og anses som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

G1
Udgifter
Bogførte udgifter
Med henvisning til Skattestyrelsens høringssvar dateret 12. september 2023 godkendes fradrag for brændstof mv. på 4.278 kr. ekskl. moms.

Ligeledes godkendes fradrag for afholdt udgift til syn på 1.356 kr. ekskl. moms., som er påført bilag vedr. afholdt syn omkostninger for varebil.

Skattestyrelsen fastholder, der ikke kan godkendes fradrag for køb af 31 stk. gule veste, henset til faktura er indkomståret 2019 uvedkommende.

Øvrige kvitteringer
Skattestyrelsen godkender fradrag for afholdt udgift til diesel på 510 ekskl. moms som følge af fremlagt bilag. De øvrige bilag fra G3, G4, G12 mv. anses ikke for at have tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.

Der anerkendes skattemæssigt fradrag for udgifter på samlet 6.144 kr. ekskl. moms jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Afskrivninger på bilen
Klageren erhvervede bilen, Fiat Ducato, fra G11 den 26. november 2018 til en pris på 60.000 kr. ekskl. moms. med kontant betaling. Salget er dokumenteret ved udstedt faktura.

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der kan afskrives på bilen i indkomståret 2019 henset til ligningslovens § 8 Y, som har følgende ordlyd:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms..."

Ligningslovens § 8 Y blev indført ved LFF 2012-04-25 nr. 170 (§ 1, nr. 5) som led i forsøget på at begrænse omfanget af sort arbejde.

Af de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.2 Digital betaling ved handel mellem virksomheder fremgår det, at:

"Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradragefter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerneforeslås en solidarisk hæftelse, nårerhvervelse af en leveranceoverstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt."

Således er bestemmelsen møntet på, at afskærer virksomheder, der betaler leverandøren med kontanter, fra fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms. (beløbsgrænse før 2018).

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, fremgår det, at:

"Det foreslås, at erhvervsdrivendes fradrag for udgifter vedrørendekøb af varer og ydelser gøres betinget af, at udgiftener betalt digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitutmed mindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inkl.moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakteller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen.Løbende ydelser anses ligeledes som ensamletleverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden forsammekalenderår.

"Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et digitaltspor, hvor bådebetalingsmodtager og betaler kan identificeres.Aftagervirksomheden kan fastholde sit fradrag ved atbetale digitalt. Betaler en virksomhed sin leverandør medkontanter, nægtes virksomheden fradrag efter skattereglerne,når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms…"

Beløbsgrænsen på 10.000 kr. er ved lov nr. 1430 af 05.12.2018 nedsat til 8.000 kr.

Ligningslovens § 8 Y indeholder dermed hjemmel til nægtelse af fradrag for køb af varer og ydelser efter skattereglerne og dermed alle skatteregler, herunder afskrivningsloven. Fradragsnægtelsen efter ligningslovens § 8 Y omfatter derfor også afskrivningerne i denne sag, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med formålet i bestemmelsen.

Vi bemærker desuden, at ordlyden i statsskattelovens § 6, litra a, som Skatteankestyrelsen henviser til, også omfatter afskrivninger.

Skattestyrelsen er opmærksom på SKM2024.158.LSR, hvor Landsskatteretten har truffet en lignende afgørelse og anvender de samme begrundelser herfor i sin indstilling i nærværende klagesag.

Modsætningsvis er Skattestyrelsen ligeledes opmærksom på Landsskatterettens afgørelse 17. juni 2021 med j.nr. 20-0107646, hvori Landsskatteretten har nægtet fradrag for afskrivninger på indretning af lejede lokaler med følgende begrundelse:

"Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan opnå et skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8 Y. Der er lagt vægt på, at fakturaerne overstiger 10.000 kr., at betalingen er sket kontant, og at der ikke er sket indberetning til Skattestyrelsen af de kontante betalinger. Det forhold, at selskabet har dokumenteret udgifterne i form af fakturaer, ændrer ikke herpå. Dette skyldes, at selskabet også skal opfylde betingelserne i ligningslovens § 8 Y, stk. 1…"

Egen understregning er særlig vigtig at fremhæve, idet nægtelse af afskrivninger er begrundet med sammenhængen til ligningslovens § 8 Y og overholdelse af denne bestemmelse.

De modstridende afgørelser efterlader tvivl om hvilken retsopfattelse Landsskatteretten har.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke kan afskrives på bilen som følge af anskaffelsessummen er sket med kontant betaling jf. ligningslovens § 8 Y.
…"

Indlæg under retsmødet
Klageren nedlagde påstand om, at de konkrete MobilePay-indsætninger ikke udgør skattepligtig indkomst, idet der er tale om private lån, som klageren optog for at kunne stifte sin virksomhed.

Klageren anførte, at han gerne ville være selvforsørgende, da han kom til Danmark, hvorfor han oprettede virksomheden. Klageren anførte, at alle lån er blevet betalt tilbage, og at der ikke i forbindelse med at han modtog lånene blev oprettet gældsbreve, da der i hans hjemland ikke er tradition herfor. Klageren oplyste, at gældsbrevene først blev oprettet efter anmodning fra Skattestyrelsen.

Klageren anførte endvidere, at de gule veste, der ønskes fradrag for, blev indkøbt i forbindelse med forberedelse af virksomheden.

I forhold til indkøb af erhvervsbil anførte klageren, at han havde 20 dage til at bevise købet. Han havde overladt kontakt med skattemyndighederne til sin revisor, idet han ikke var god til dansk, og forlod sig på, at revisoren havde styr på de krav der blev stillet til virksomheden. Klageren gjorde det som revisoren bad ham om.

Skattestyrelsen anførte, at de fremlagte gældsbreve ikke var påført dato, afdragsordning eller indfrielsesdato, og at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold.

I forhold til fastsættelse af kontantværdi i forbindelse med afskrivning er det Skattestyrelsens opfattelse, at reglen om nægtelse af fradrag for kontant afholdte udgifter, når disse overstiger 8.000 kr., tillige finder anvendelse i forhold til fradrag i henhold til afskrivningsloven, og ikke alene driftsudgifter.

I forlængelse af retsmødet har klageren indsendt følgende bemærkninger:

"(…)

Dette er et forsøg på en uddybning af de drøftelser der opstod på mødet d. 25 september 2024.

Vedr. Virksomhedsindtægter
* De penge der er indsat på en privat konto, er alle penge der er lånt hos familie, venner og bekendte og de er alle tilbagebetalt igen, der er derfor ikke tale om en indtægt, men alene om et lån. Den måde at skaffe penge på, er helt almindelig i forhold til den arabiske kultur, hvor man gerne skaffer pengene hos familie og venner i hele verden. For helt at forstå dette, må man nødvendig vis kende lidt til den arabiske kultur. Det vil aldrig komme på tale, at man her laver skriftlige betingelser i forhold til det lån der er anmodet om, da dette vil blive betragter som en fornærmelse, hvor man ikke stoler på Vedkommende. Det er også her forklaringen på gældsbrevene findes.
* Gældsbrevene.
* Det er derfor korrekt, når A fortæller, at disse gældsbreve blev fremskaffet, alene på anmodning fra Skattestyrelsen. De indeholder ingen dato, ingen afdragsaftaler eller en dato for lånets indfrielse. Alt sammen noget der er helt almindeligt og nødvendigt for en aftale mellem to mennesker fra den danske kultur. Men helt utænkelig i den arabiske verden. Når vi her i vesten indgår sådanne skriftlige aftaler, handler det om tryghed, og at alle parter opnår en tro på, at pengene tilbagebetales som aftalt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at i den arabiske kultur, tilbagebetales pengene altid. Det handler nemlig om stolthed og ære, der betyder alt for den enkelte familie. Det er derfor også helt sikkert, at alle de mennesker der har lånt penge til A, og hvor A har tilbagebetalt pengene, vil være villige til at skrive under på tro og love, i forhold til at tingene er foregået netop sådan.
* A nævner endvidere til mødet d 25/08 at han selv starter på job/uddannelse i starten af 2019.hvor han får kørekort som buschauffør.
* Familien bor på dette tidspunkt i By Y1, og A kører hver dag til By Y2 og tilbage igen. Det betød en lang hverdag, hvor der hverken var tid eller kræfter til yderligere indtjening. I omtalte talebrev nævnes også den revisor som A købte til at lave firmaetes regenskab.

Ut. [JA] har deltaget i alle møder med denne revisor, der gang på gang lovede at fremsende et komplet regnskab til skattestyrelsen, hvilket han aldrig gjorde. Såfremt der ønskes yderligere uddybning vedr. dette, kan ut. Kontaktes på tlf [xxxxxxxx]

* Endnu en forklaring på, hvorfor der går penge ind på As konto er den bil som A bytter/sælger til sin meget gode ven [navn udeladt] så der er tale om en handel, hvor [navn udeladt] foreslår, at han køber As bil, og betalingen vil være, hans egen ret gamle bil samt et beløb på 18.500kr. Han betaler dog ikke hele beløbet med det samme, i stedet sender han ca. 3000kr hver måned, indtil hele beløbet er betalt. Et bevis på denne handel kunne være, at begge biler omregistreres, den samme dato, som denne byttehandel foregår.
* Vedr. bilen som A har anskaffet
* d. 26. November 2018 med et erhvervsmæssigt formål. A benytter bilen arbejdsmæssigt frem til d. 23 marts 2019, hvor han sælger den igen da han må lukke firmaet.
* Ovenstående forklaringer er udelukkende skrevet med det formål at fortælle skatteankestyrelsen hvorfor og hvordan der er foretaget indsætninger på As konto, som ikke vedrører indtægter ved selvstændig virksomhed.
* Det er ikke vigtigt for A om han opnår fradrag, afskrivninger eller ej, men det er vigtigt for ham, at få fortalt, at han på ingen måde har forsøgt at snyde systemet eller tilbageholdt vigtige oplysninger. Han har åbent og ærligt forsøgt at skaffe de oplysninger som skatteforvaltningen har bedt om, men han erkender, at han godt kan have lavet fejl, da han på daværende tidspunkt, kun kendte meget lidt til reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. A har under hele sit ophold i Danmark, lagt stor vægt på at være selvforsørgende og tage sig af sin familie der foruden ham selv, består af hans kone og tre børn."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på baggrund af øvrige indsætninger på klagerens private konti.

Derudover skal retten tage stilling til, hvorvidt klageren har ret til fradrag i overensstemmelse med de fremlagte købsbilag, og om klageren har ret til fradrag for afskrivninger på en varebil.

Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår skattekontrollovens § 74, jf. dagældende § 6, stk. 3 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår følgende:

"Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.

(...)

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. 

Der kan henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.HR, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, første led, litra a:

"§ 6
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;"

Af personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 10, fremgår endvidere:

"§ 3
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
(…)
10) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende (…)"

Driftsmidler og skibe, som den skattepligtige udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 1. Det fremgår af stk. 2, at indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb.

Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1.

Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1.

Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms, jf. ligningslovens § 8 Y.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med bestemmelsen er at sikre et betalingsspor mellem kontraherende parter for at forebygge skatteunddragelse, når der handles mellem virksomheder, og samtidig gøre det lettere at afdække transaktioner, som har skatte- og afgiftsunddragelser som formål.

Af forslagets punkt 3.4.2.2 fremgår endvidere, at ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr. (nu 8.000 kr.), der ikke er betalt digitalt.

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Således kræves det normalt, at lån, der påstås optaget og medgået til dækning af privatforbrug, er dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves det normalt, at modtagelsen af beløbet er underbygget af overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der kan henvises til afgørelsen refereret i SKM2016.70.BR.

Det følger dog af statsskattelovens § 5, litra b, at gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven ikke henregnes til den skattepligtige indkomst.

Af boafgiftslovens afsnit II (§ 22) fremgår det, at forældre og børn afgiftsfrit kan give gaver til hinanden, hvis gavernes samlede værdi inden for et kalenderår fra hver gavegiver ikke overstiger et reguleret grundbeløb på 65.700 kr. i indkomståret 2019.

En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger 23.000 kr. i indkomståret 2019, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2019.

Derudover er der henset til, at det indsendte regnskab ikke kan lægges til grund, idet det ikke er muligt at efterprøve rigtigheden af regnskabet, idet regnskabet ikke er understøttet af det bagvedliggende bilagsmateriale.

Det forhold, at klageren ikke har haft kendskab til, og forstået de regler der gælder for oprettelse af og regnskabsførelse for virksomheder kan ikke føre til et andet resultat, da klageren er forpligtet til at sætte sig ind de regler der gælder, når han opretter en virksomhed. Det at klageren antog, at revisoren havde styr på reglerne, kan heller ikke føre til et andet resultat.

Øvrige virksomhedsindtægter
Retten finder, at klageren først har nedlagt aktiviteten i virksomheden H1 ved udgangen af indkomståret 2019, hvorfor virksomheden anses for at være ophørt på dette tidspunkt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har anvendt sine private konti i henholdsvis F1-Bank og F2-Bank delvist erhvervsmæssigt, og han har i hele indkomståret 2019 modtaget et ikke ubetydeligt antal indsætninger på i alt 304.760 kr., herunder at indsætningerne er markeret med bl.a. kontoteksten "Mobilepay: xxx", "Overførsel" og "Pengeautomat" i størrelsesordenen 100 kr. til 10.000 kr.

Vedrørende indsætningen af 26. februar 2019 på 8.000 kr. markeret med kontoteksten "Delvis DK-Returnering 10.000 kr.", finder retten, at det må lægges til grund, at denne indsætning ikke vedrører omsætning i klagerens virksomhed, men derimod har karakter af et returbeløb i forbindelse med et privat køb. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren den 25. februar 2019 foretog en hævning på kontoen på 10.000 kr. markeret med teksten "DK-Nota20000 BS Pay App".

Landsskatteretten finder på baggrund af klagerens forklaringer og de fremlagte sygesikringsbeviser, at RFJ er klagerens far, og at indsætninger hidrørende fra ham er sket som led i en gaveoverdragelse. Indsætningerne markeret med kontoteksten "Mobilepay: […]" på i alt 14.475 kr. er således undtaget for skattepligten.

Retten finder herudover, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse de øvrige indsætninger på klagerens private konti på i alt 225.828 kr. ekskl. moms for at vedrøre omsætning i den videreførte transportvirksomhed.

De af klageren fremlagte gældsbreve kan ikke lægges til grund som dokumentation for, at der skulle være indgået låneaftaler. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at gældsbrevene synes at være udarbejdet som led i klagesagen. Derudover er der henset til, at lånene er rentefrie, der er ingen afdragsaftale eller endelig indfrielsesdato, og gældsbrevene er ikke daterede. Det forhold, at der i klagerens hjemland ikke er tradition for oprettelse af gældsbreve kan ikke føre til en anden vurdering, jf. U.2009.476/2H.

Den af klageren fremlagte redegørelse, og forklaring på retsmøde i forhold til de konkrete indsætninger, kan ikke føre til et andet resultat. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for interne overførsler, salg af private effekter og, at ind- og udbetalinger, som fremgår af excelarket vedrørende spillegevinster, ikke kan følges på klagerens konti.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at en del af indsætningerne på dennes konti hidrører fra salg af en Fiat Ducato den 12. februar 2019 i form af delvise kontante indbetalinger af salgssummen.  Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge, hvilke indsætninger der relaterer sig til salget. Herunder at der ikke ses at være en indsætning på klagerens konto svarende til salgssummen i henhold til den fremlagte slutseddel.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne fra AAHO på 18.500 kr. vedrører salg af en KIA Ceed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt en slutseddel vedrørende salget, herunder oplysninger om salgssum og betalingsvilkår.

Klagerens forklaring på retsmødet og de efterfølgende bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat.

Vedrørende indsætninger fra HHA finder retten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at HHA er klagerens svigerfar. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er indsendt dokumentation til støtte herfor.

Omsætningen på baggrund af indsætninger på klagerens private konto udgør således 225.828 kr. ekskl. moms i indkomståret 2019.

G1
Udgifter
Bogførte udgifter
Retten finder, på baggrund af de fremlagte kvitteringer, at klageren har dokumenteret, at udgifterne til brændstof på 4.278 kr. ekskl. moms er fradragsberettigede. Der herved henset til, at kvitteringerne er overensstemmende med det fremlagte regnskab og de bogførte udgifter i kassekladden.

Retten finder, at klageren er berettiget til et fradrag vedrørende den afholdte udgift til G9. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er fremlagt en faktura, hvoraf det fremgår, at der er afholdt udgifter til køb af nummerplade til en varebil. Derudover er der lagt vægt på, at fakturaen er udstedt samme dag, som klageren har registreret købet af en varebil.

Henset til, at fakturaen på i alt 1.400 kr. alene er pålagt moms med 44 kr. vedrørende ydelsen "ekspeditionsgebyr", finder retten, at klageren er berettiget til et fradrag på 1.356 kr.

Vedrørende den fremlagte faktura fra G10 på 1.200 kr. ekskl. moms til køb af gule sikkerhedsveste, finder retten, at denne udgift ikke er fradragsberettiget i indkomståret 2019.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at fakturaen er udstedt den 10. december 2018 med forfaldsdato den 20. december 2018. At udgiften først er posteret i regnskabet den 4. januar 2019 kan ikke føre til et andet resultat.

Øvrige kvitteringer
Vedrørende de i øvrigt indsendte kvitteringer fra G2, G3, G4, G5, G6, G7 og G8 finder retten, at klageren har sandsynliggjort, at udgiften til diesel på 510 kr. ekskl. moms vedrører afholdte udgifter i relation til virksomhedens drift og dermed er fradragsberettigede.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at udgiften er afholdt den 15. januar 2019, og at klageren i regnskabet alene har taget fradrag for udgifter til diesel, mens udgifter til benzin ikke er indgået som en erhvervsmæssig udgift.

Retten finder, at klageren ikke er berettiget til et skattemæssigt fradrag vedrørende de øvrige udgifter på henholdsvis 361 kr. ekskl. moms til diesel, 1.346 kr. ekskl. moms til blyfri 92 og 160 kr. ekskl. moms til forudbetalt brændstof. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at udgifter til blyfri 92 udgør erhvervsmæssige udgifter, herved henset til, at der alene er taget fradrag i regnskabet for udgifter til diesel.

Derudover er der lagt vægt på, at udgiften på 361 kr. til diesel er afholdt i indkomståret 2018, mens det vedrørende kvitteringen for det forudbetalte brændstof ikke er muligt at identificere arten af brændstof og dermed, hvorvidt udgiften er afholdt som led i klagerens erhvervsvirksomhed.

Retten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag vedrørende udgifterne afholdt til henholdsvis G12 og G13. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at udgifter til bl.a. et værktøjssæt, sækkevogn, tæpperenser og tæppeshampoo er afholdt som led i virksomhedens drift.

Retten finder på den baggrund, at klageren er berettiget til et skattemæssigt fradrag på 6.144 kr. i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 6, litra a, for bogførte udgifter og øvrige udgifter.

Afskrivninger på bil
Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at klageren erhvervede en Fiat Ducato ved aftale af 26. november 2018 udelukkende til erhvervsmæssig benyttelse. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren etablerede virksomheden H1 den 19. november 2018, og for som led heri at have erhvervet bilen for at sælge transportydelser.

Køretøjet udgør et driftsmiddel, hvor værdien skal afskrives efter afskrivningslovens bestemmelser. Det fremgår af afskrivningslovens § 45, at anskaffelsessummen af et aktiv omregnes til en kontantværdi på baggrund af den kontante del af anskaffelsessummen med tillæg af kursværdien af aktivets eventuelle gældsposter.

Da den fastsatte kontantværdi er afgørende for, hvor meget der kan fradrages i indkomstopgørelsen som ordinære afskrivninger, er det afgørende, om ligningslovens § 8 Y finder anvendelse ved fastsættelse af kontantværdien, hvis aktivet er indkøbt uden anvendelse af digital betaling.

Det fremgår af ligningslovens § 8 Y, at betingelserne om digital betaling finder anvendelse for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som ønsker fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser. Det fremgår af lovens forarbejder, at virksomheder begrænses i adgangen til fradrag efter skattereglerne, hvis udgiften overstiger nu 8.000 kr., og ikke er betalt digitalt.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, første led, litra a, at ordinære afskrivninger indgår i de driftsomkostninger, der kan fratrækkes ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

De udgifter, der relaterer sig til anlægsformuen, vil normalt ikke have driftsomkostningskarakter. Dette følger af den negative begrebsbestemmelse af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6. Anlægsformuen består af de aktiver, som ikke er bestemt til videresalg eller direkte forbrug i forbindelse med driften, eksempelvis indkøb af køretøjer.

Anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver vil ikke kunne fratrækkes direkte, men i stedet påvirke driftsresultatet i fremtiden gennem de ordinære afskrivninger, og Landsskatteretten finder på denne baggrund, at afskrivning efter afskrivningsloven udgør et skattemæssigt fradrag, og at dette fradrag er omfattet af ligningslovens § 8 Y.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at begrebet "fradrag" i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, omfatter alle former for fradrag, uanset den bagvedliggende hjemmel som begrunder fradraget, herunder også afskrivninger efter afskrivningsloven.

Landsskatteretten finder således, at det ved opgørelse af kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, er et krav, at aktivet er betalt digitalt.

Idet der ikke er fremlagt dokumentation for digital betaling af køretøjet, skal kontantværdien efter afskrivningslovens § 45, stk. 1, opgøres til 0 kr. Da saldoværdien på denne baggrund udgør 0 kr., udgør årets afskrivninger tillige 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.