Spørgsmål

1. Skatterådet bekræfte, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal forstås således, at ubeskårne nettokurstab fra tidligere indkomstår kun skal modregnes i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer i det omfang indkomstårets nettokursgevinster overstiger indkomstårets nettorenteudgifter som nærmere beskrevet i anmodningen?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i flere år haft nettofinansieringsudgifter i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4. I en del af årene har Spørgers nettofinansieringsudgifter bestået af nettokurstab på fordringer relateret til koncerninterne lån. Nettokurstabene er opstået som følge af ændringer i valutakurser. Nettokurstabet har i en del af årene oversteget Spørgers nettorenteindtægter, hvilket har medført, at beskæringen af fradrag efter renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B er blevet begrænset i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt.

De nettokurstab, der som følge heraf ikke blev beskåret efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., er herefter fremført til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved opgørelsen for efterfølgende indkomstår af årets nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. Derved indgår sådanne nettokurstab i efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter.

I indkomstårene 20xx, 20yy og 20zz har Spørger imidlertid haft nettokursgevinster på fordringer samtidig med, at Spørger har haft nettorenteudgifter. Nettokursgevinsterne i de anførte indkomstår overstiger Spørgers nettorenteudgifter. Det er særligt den situation, som nærværende anmodning om bindende svar angår. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Renteloftsreglen overordnet

Selskabsskattelovens § 11 B ("renteloftsreglen") er en bestemmelse, der beskærer selskabers ret til fradrag for visse "nettofinansieringsudgifter" som defineret i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

Såfremt et selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardrente (renteloftet), beskæres fradragsretten for overskydende nettofinansieringsudgifter.

Nettokurstab på fordringer ("fordringsreglen")

Kurstab på et selskabs fordringer indgår i opgørelsen af de samlede nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, uanset at kurstab på fordringer konceptuelt ikke falder ind under begrebet "finansieringsudgift", da kurstabene angår selskabets tilgodehavender (aktiver).

Som en konsekvens af, at kurstab på fordringer konceptuelt ikke bør anses for en "finansieringsudgift", er der i regelsættet indsat en særlig reguleringsmekanisme for nettokurstab på fordringer, jf. selskabsskattelovens 11 B, stk. 1, 3. pkt., der foreskriver, at der ikke skal ske beskæring af fradrag for nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

Til gengæld for, at nettokurstab - i det omfang disse overstiger nettorenteindtægter - ikke fradragsbeskæres som følge af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., medregnes sådanne ubeskårne nettokurstab i efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt.:

"Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

Nettokurstab, der således ikke beskæres (og som der derfor opnås fradrag for), skal fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter, som måtte opstå i senere indkomstår. Denne mekanisme kaldes herefter "stk. 1-saldoen". Fremførte, ubeskårne nettokurstab kommer dermed eventuelt til senere teknisk genbeskatning ved den anførte modregning, og mekanismen i stk. 1-saldoen er således udtryk for en skatteforskydning og ikke en permanent forskel i skatteopgørelsen.

Anmodningen om bindende svar har til formål at afklare, hvordan stk. 1-saldoen påvirker årets nettofinansieringsudgifter i tilfælde, hvor skatteyder i et indkomstår har nettokursgevinster på fordringer og samtidig har nettorenteudgifter.

Det er Spørgers synspunkt, at stk. 1-saldoen skal reduceres i det omfang indkomstårets nettokursgevinst på fordringer overstiger indkomstårets nettorenteudgifter -

således at ubeskårne nettokurstab fra tidligere indkomstår modregnes i det positive nettobeløb, der opgøres som forskellen mellem nettokursgevinst på fordringer og nettorenteudgifter. 

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, før 1. marts 2015

Frem til 1. marts 2015 havde selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, en lidt anderledes ordlyd, hvor det ikke fremgik af bestemmelsens ordlyd, at nettokurstab skulle være højere end nettorenteindtægter, idet der af bestemmelsen blot fremgik "renteindtægter". Ordlyden af 3. og 4. pkt. var før 1. marts 2015:

"Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, fra og med 1. marts 2015

Inden lovændringen var det uklart, om begrebet "renteindtægter" også rummede situationen, hvor summen af selskabets renteudgifter og -indtægter var negativ, altså reelt "nettorenteudgifter".

Dette er ifølge Spørger klart bekræftet i forarbejderne til ændringsloven (L 98, 2014-2015 (1)), hvor Skatteministeriet på side 17 til bilag 1 til lovforslaget (høringsskemaet) opsummerer følgende spørgsmål fra FSR (Spørgers understregning):

"Skatteministeriet har tidligere bekræftet, at der i den nuværende regel først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år - og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år. Skatteministeriet bedes bekræfte, at dette også vil være gældende i tilfælde af, at der i det efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer."

FSRs spørgsmål er i FSRs høringssvar (side 36 i dokumentet med de samlede høringssvar til L 98, 2014-2015 (1)) uddybet med et eksempel, der illustrerer, at der først sker modregning af årets nettokursgevinster på fordringer i årets nettorenteudgifter, og først herefter sker begrænsning af ubeskåret fordringstab fra året før.

FSRs fulde spørgsmål til ministeren lød (Spørgers understregning):

"Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvor "renteindtægter" ændres til "nettorenteindtægter" synes også "nettorenteindtægterne" nu at kunne være såvel et positivt som et negativt beløb, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 1. Skatteministeriet bedes bekræfte, at det ovenfor citerede svar fra Folketingets behandling af L 23 (FT 2008/09) også vil være gældende i tilfælde af, at der i det efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer […] ".

Skatteministeren svarede:

"Det kan bekræftes, at der først sker modregning mellem årets renteudgifter/kurstab og renteindtægter/kursgevinster - og derefter sker modregning af kurstab fra tidligere år."

Det er Spørgers vurdering, at ministersvaret således bekræfter, at begreberne nettokurstab og nettorenteindtægter tillige rummer nettokursgevinster og nettorenteudgifter.

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal dermed ifølge spørger forstås således, at årets nettorenteudgift først modregnes i årets nettokursgevinst før ubeskårne nettokurstab fra tidligere år på stk. 1-saldoen skal modregnes i nettoforskellen mellem nettokursgevinst og nettorenteudgifter ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Derved sker der kun modregning af tidligere års ubeskårne nettokurstab i det omfang årets nettokursgevinster overstiger årets nettorenteudgifter.

Ovenstående forståelse kan illustreres med følgende eksempel:

Efter år 1 har selskabet ubeskårne nettokurstab (stk. 1-saldo) på DKK 1.000m.

I år 2 har selskabet nettokursgevinster på DKK 200m og nettorenteudgifter på DKK 100m, og selskabet har ikke yderligere nettofinansieringsudgifter. Selskabet har således i år 2 - inden modregning af ubeskårne nettokurstab fra år 1 - nettofinansieringsudgifter på DKK +100m (nettofinansieringsindtægter).

Nettokurstab fra år 1 modregnes i differencen mellem nettokursgevinster og nettorenteudgifter på DKK 100m. Nettofinansieringsomkostningerne i år 2 bliver således nul i det konkrete eksempel, og stk. 1-saldoen reduceres til DKK 900m. Eksemplet kan opstilles således:

Nettofinansieringsudgifter i år 2		Stk. 1-saldoen fra år 1
Nettokursgevinster på fordringer	DKK 200m
Nettorenteudgifter	DKK 100m
Nettofinansieringsudgifter iht. SEL § 11 B, stk. 4, inden modregning af stk. 1-saldoen	DKK +100m	Saldo inden modregning i år 2	DKK 1.000m
Stk. 1-saldoen modregnes i differencen mellem nettokursgevinster og nettorenteudgifter	DKK -100m	Stk. 1-saldoen modregnes i differencen mellem nettokursgevinster og nettorenteudgifter	DKK -100m
Nettofinansieringsudgifter i år 2 efter modregning af stk. 1-saldoen	DKK 0	Saldo efter år 2	DKK 900m

Det er således Spørgers opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal forstås således, at ubeskårne nettokurstab på fordringer fra tidligere indkomstår kun skal modregnes i efterfølgende indkomstårs nettokursgevinster på fordringer i det omfang indkomstårets nettokursgevinster på fordringer overstiger indkomstårets nettorenteudgifter.

Begrundelse

Selskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene fradrage indkomstårets nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 1.-2. pkt.

Følgende undtagelse - kaldet fordringsreglen - fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt. (Skattestyrelsens understregninger):

"Der sker dog ikke fradragsbeskæring i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal nettokurstab på fordringer, der ikke beskæres (og som der derfor opnås fradrag for i det indkomstår, hvor de opstår), fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter, som måtte opstå i efterfølgende indkomstår.

Der skal altså efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., føres en saldo for nettokurstab, der ikke er beskåret efter 3. pkt. til fremtidig modregning ved opgørelse af årets nettofinansieringsudgifter. Denne saldo benævnes af Spørger "stk. 1-saldoen". Saldoen fremføres uden tidsbegrænsning.

Spørger har i indkomstårene 20xx, 20yy og 20zz haft nettokursgevinster på fordringer, som overstiger nettorenteudgifterne. Årets nettofinansieringsudgifter udgjorde således et positivt nettobeløb. 

Spørgsmålet i sagen er derfor, hvordan fremførsel af "stk. 1-saldoen" efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt., skal ske i en situation, hvor selskabet i et efter-

følgende indkomstår har nettogevinster på fordringer og samtidig har nettorenteudgifter, og hvor årets nettofinansieringsudgifter således udgør et positivt nettobeløb bestående af årets nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter.

Spørgsmålet er,

• om "stk. 1-saldoen" skal fremføres til modregning i årets nettokursgevinst på fordringer uden hensyntagen til årets nettorenteudgifter, eller
• om "stk. 1-saldoen" skal fremføres til modregning i nettokursgevinster på fordringer fratrukket årets nettorenteudgifter.

Den førstnævnte forståelse medfører alt andet lige, at "stk. 1-saldoen" hurtigere vil blive indregnet ved opgørelsen af "årets nettofinansieringsudgifter" end tilfældet er, hvis den sidstnævnte forståelse lægges til grund.     

Ud fra en almindelig sproglig forståelse af bestemmelsens ordlyd synes begreberne "nettogevinster på fordringer" og "nettorenteindtægter" begge at være positive beløb på samme måde som "nettofinansieringsudgifter" og "nettokurstab" må forudsættes at være negative beløb.

En ren ordlydsfortolkning af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 5. pkt. synes således at føre til, at "stk. 1-saldoen" skal fremføres til modregning i nettokursgevinster på fordringer (hvis de udgør et positivt beløb) og nettorenteindtægter (hvis de udgør et positivt beløb), og at der derfor ikke kan ske modregning i et positivt nettobeløb bestående af nettokursgevinster på fordringer fratrukket nettorenteudgifter, men kun i nettokursgevinster på fordringer.

Bestemmelsens ordlyd må imidlertid sammenholdes med forarbejderne til bestemmelsen.    

Forarbejderne til fordringsreglen

Undtagelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., blev første gang indsat ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 og havde dengang følgende ordlyd:

"Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

I bemærkningerne til lovforslag L 23 (FT 2008/09), hvor fordringsreglen blev foreslået indført, fremgår følgende (Skattestyrelsens understregninger):

"Kurstab på fordringer er ikke egentlige finansieringsudgifter. Kurstabene er medtaget i opgørelsen, idet de modsvarende kursgevinster på fordringer (og renteindtægterne) er medtaget i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer og renteindtægterne medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne eksempelvis har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne på fordringerne og renteindtægterne bør derfor ligeledes indgå i nettoopgørelsen.

Det foreslås derfor, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter. Fordringer på varedebitorer og renteindtægter heraf indgår ikke i denne opgørelse, ligesom de generelt ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter. De nettokurstab, der ikke fradragsbeskæres, modregnes i stedet i efterfølgende indkomstårs afkast på fordringer (dvs. nettokursgevinster og renteindtægter) ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne - ellers ville der opstå en asymmetri i opgørelsen, idet alene gevinsterne ville indgå i nettofinansieringsudgifterne."

I forbindelse med lovforslaget stillede FSR følgende spørgsmål om modregningsrækkefølgen, se L 23 (FT 2008/09), s. 5 i FSR’s høringssvar:         

"Nettokurstab og fremførsel

Bestemmelsen lyder således: "Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

Efter FSR's opfattelse bør formuleringen af bestemmelsen præciseres så det klart fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af nettokurstab. Skal man bortse fra eventuelle kurstab og modregne direkte i renteindtægter eller skal man modregne kurstab og renteindtægter i det aktuelle år, og så herefter modregne kurstab fra tidligere? Det sidste forekommer mest korrekt, men det ønskes i givet fald bekræftet."

På s. 6 i høringsskemaet, bilag 1 til L 23 (FT 2008/09) er FSR´s høringssvar gengivet således:

"Nettokurstab og fremførsel

Efter FSR's opfattelse bør formuleringen af fremførselsbestemmelsen præciseres så det klart fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af nettokurstab. Skal man bortse fra eventuelle kurstab og modregne direkte i renteindtægter eller skal man modregne kurstab og renteindtægter i det aktuelle år, og så herefter modregne kurstab fra tidligere? Det sidste forekommer mest korrekt, men det ønskes i givet fald bekræftet."

Skatteministeriet svarede således:

"Det kan bekræftes, at der først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år - og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år."

FSR´s spørger således, hvordan "stk. 1-saldoen" skal fremføres til modregning i en situation, hvor der i et efterfølgende indkomstår er nettokurstab på fordringer og renteindtægter.

Skatteministeriet svarer, at der først skal ske modregning mellem årets (netto)kurstab (på fordringer) og årets renteindtægter, og at der først herefter skal ske modregning af (ikke-beskårne netto-) kurstab (på fordringer) fra tidligere år.

Skatteministeriet bekræfter således, at bestemmelsen - på trods af ordlyden - skal forstås således, at formuleringen "Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter" ikke alene omfatter den situation, hvor der i et efterfølgende indkomstår er nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter, men tillige omfatter den situation, at der i året er nettokurstab på fordringer og renteindtægter.       

Skatteministeriet bekræfter således, at "stk. 1-saldoen" fremføres til modregning i et positivt nettobeløb bestående af årets "skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter" - og at "skattepligtige nettogevinster på fordringer" kan udgøre både et positivt (nettogevinster) og et negativt beløb (nettokurstab).

Selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt., blev justeret ved lov nr. 202 af 27. februar 2015.

Bestemmelsens 5. pkt. lyder herefter således: "Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne."

Lovændringen indebar, at "renteindtægter" blev ændret til "nettorenteindtægter", hvilket sprogligt må forstås som positive beløb, jf. det ovenfor anførte.

Følgende kommentar fra FSR fremgår af de samlede høringssvar i bilag 1 til L 98 (FT 2014/15, 1- samling):

"§ 3 - Selskabsskatteloven

Ændring af rentefradragsbegrænsningen

Der foreslås i § 3, nr. 4 en ændring af SEL § 11 B, stk. 1, 3.-5- pkt., der omhandler nettokurstab på fordringer.

I forbindelse med indførsel af den nugældende regel i SEL § 11 B, stk. 1, 3.-5. pkt. ved L 23 (FT 2008/09) svarede Skatteministeriet i høringsskemaet til FSR’s høringskommentar om nettokurstab og fremførsel: "Det kan bekræftes, at der først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år - og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år."

Problemstillingen vedrørte bestemmelsens 4. punktum, hvorefter et kurstab, der i henhold til bestemmelsens 3. punktum ikke fradragsbeskæres i det år, hvor kurstabet opstår, skal fremføres til modregning i efterfølgende års nettokursgevinster på fordringer og renteindtægter ved opgørelsen af det pågældende efterfølgende års nettofinansieringsudgifter. Spørgsmålet var, hvorledes dette skal forstås i tilfælde af, at nettokursgevinsterne i det efterfølgende år er et negativt beløb (d.v.s. et nettokurstab), samtidig med, at selskabet for samme år har renteindtægter: Skal nettokurstabet i givet fald modregnes i renteindtægterne førend der foretages fremførsel af det nettokurstab fra tidligere år, der i medfør af bestemmelsens 3. punktum ikke blev fradragsbeskåret i det tidligere år? Skatteministeriet bekræftede dette, således at der foretages modregning af det efterfølgende års nettokurstab i det samme års renteindtægter, og først herefter sker fremførsel af kurstab fra tidligere år.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvor "renteindtægter" ændres til "nettorenteindtægter" synes også "nettorenteindtægterne" nu at kunne være såvel et positivt som et negativt beløb, jf. SEL § 11 B, stk. 4, nr. 1. Skatteministeriet bedes bekræfte, at det ovenfor citerede svar fra Folketingets behandling af L 23 (FT 2008/09) også vil være gældende i tilfælde af, at der i det efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer, som illustreret ved følgende eksempel:

Et selskab har i år 1 nettokurstab på fordringer på 1.000, der ikke fradragebeskæres grundet reglen i SEL § 11 B, stk. 1, 3. punktum.

I år 2 har selskabet nettokursgevinster på fordringer på 800 og nettorenteudgifter på 400. Herudover har selskabet i år 2 kurstab på finansielle kontrakter på 100.

Selskabets nettofinansieringsudgifter for år 2 opgøres derfor således: Årets nettorenteudgifter på 400 modregnes i årets nettokursgevinster på fordringer på 800. Netto udgør dette 400 (indtægt).

Herefter fremføres 400 af nettokurstabet fra år 1 til modregning af nettosummen fra 1. ovenover.

Nettofinansieringsudgifterne for år 2 andrager herefter 100, svarende til kurstabet på finansielle kontrakter i år 2. Ultimo år 2 resterer der 600 af nettokurstabet fra år 1. Vi skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte denne forståelse."

FSR spørger således til, hvordan man skal forholde sig i den situation, der også spørges til i denne anmodning om bindende svar; altså hvordan man skal forholde sig, når der i et efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer.

Spørgsmålet er - i modsætning til det spørgsmål, som blev stillet i 2008 - ledsaget af et taleksempel, som viser FSR´s forståelse af bestemmelsen såvel som konsekvensen heraf.

På s. 17 i høringsskemaet, bilag 1 til lovforslaget, er FSR’s spørgsmål refereret således:

"§ 3 - Selskabsskatteloven

Ændring af rentefradragsbegrænsningen

Skatteministeriet har tidligere bekræftet, at der i den nuværende regel først skal ske modregning mellem kurstab og renteindtægter i det aktuelle år - og først herefter skal ske modregning af kurstab fra tidligere år. Skatteministeriet bedes bekræfte, at dette også vil være gældende i tilfælde af, at der i det efterfølgende år er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer."

Skatteministeriets kommentar til spørgsmålet lyder:

"Det kan bekræftes, at der først sker modregning mellem årets renteudgifter/kurstab og renteindtægter/kursgevinster - og derefter sker modregning af kurstab fra tidligere år."

Skattestyrelsens vurdering

Skatteministeriet tager ikke i den sidst citerede kommentar eksplicit stilling til FSR’s taleksempel og bekræfter blot, at der først sker modregning mellem årets renteudgifter/kurstab og renteindtægter/kursgevinster - og derefter sker modregning af kurstab fra tidligere år.

Skatteministeriet bekræftede i 2008 - på trods af bestemmelsens ordlyd - at der forinden fremførsel af "stk. 1-saldoen" fra tidligere år skulle ske modregning mellem kurstab på fordringer og renteindtægter i det aktuelle indkomstår. Skatteministeriet bekræftede således, at "nettokursgevinster" på fordringer i et efterfølgende år kunne være et negativt beløb (dvs. et nettokurstab).

FSR spurgte i 2015 opfølgende til den situation, at der i et efterfølgende indkomstår er nettorenteudgifter og nettokursgevinster på fordringer, hvilket er gengivet i høringsskemaet, som er udarbejdet af Skatteministeriet. Spørgsmålet var ledsaget af et regneeksempel, som viser FSR´s forståelse af bestemmelsen og konsekvensen heraf.  På denne baggrund finder Skattestyrelsen, at Skatteministeriets svar må forstås således, at det bekræftes, at der forinden fremførsel af "stk. 1-saldoen", skal ske modregning af nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter i det aktuelle år, og at "nettorenteindtægter" i bestemmelsens ordlyd tillige kan udgøre et negativt beløb.  Skatteministeriet bekræfter således, at "stk. 1-saldoen" fremføres til modregning i et positivt nettobeløb bestående af årets nettokursgevinster på fordringer og nettorenteudgifter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 11 B, stk. 1:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter, jf. stk. 4. Uanset 3. pkt. sker der fradragsbeskæring af kurstab på fordringer, i det omfang kurstabet skyldes, at anskaffelsessummen er højere end den aftalte indfrielsessum. Nettokurstab, der ikke beskæres efter 3. pkt., fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3.-5. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.

Forarbejder

Bemærkninger til lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L 23 2008-09)

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Fradragsbeskæring af kurstab på fordringer (lovforslaget § 1, nr. 9 og 17-21)

Reglerne om fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifter er rettet mod selskaber/koncerner, der er tyndt kapitaliserede. I meget specielle tilfælde kan reglerne imidlertid også indebære, at velkonsoliderede selskaber/koncerner omfattes af reglerne og fradragsbegrænses.

Forestiller man sig eksempelvis en koncern uden gæld - udover almindelig leverandørgæld - men med en betydelig beholdning af værdipapirer (obligationer), kan koncernen ved en generel rentestigning realisere væsentlige kurstab på værdipapirbeholdningen. Sådanne kurstab indgår i nettofinansieringsudgifterne og vil kunne blive fradragsbeskåret, hvis kurstabene - med fradrag af eventuelle renteindtægter og kursgevinster - overstiger 7 pct. af den skattemæssige værdi af aktiverne og bundgrænsen på 20,6 mio. kr.

Hvis koncernens kurstab beskæres, vil de kunne fremføres til modregning i de efterfølgende tre års (brutto)kursgevinster, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kurstabene anses for beskåret før andre nettofinansieringsudgifter, jf. prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., hvilket giver koncernen den bedst mulige adgang til at fremføre kurstabene.

På den baggrund må det antages, at velkonsoliderede koncerner kun i sjældne tilfælde vil miste fradragsretten for kurstab som følge af renteloftet. Det kan dog ikke udelukkes, at kurstabene på fordringerne ikke kan genindvindes i løbet af de efterfølgende tre indkomstår. På denne baggrund og da reglerne ikke er rettet mod velkonsoliderede koncerner, foreslås det at justere reglerne vedrørende kurstab på fordringer.

Kurstab på fordringer er ikke egentlige finansieringsudgifter. Kurstabene er medtaget i opgørelsen, idet de modsvarende kursgevinster på fordringer (og renteindtægterne) er medtaget i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Det er væsentligt, at nettogevinsterne på fordringer og renteindtægterne medregnes, hvis erhvervelsen af fordringerne eksempelvis har været lånefinansieret. I givet fald indgår renteudgifterne i nettofinansieringsudgifterne. Nettogevinsterne på fordringerne og renteindtægterne bør derfor ligeledes indgå i nettoopgørelsen.

Det foreslås derfor, at der ikke sker beskæring af nettofinansieringsudgifter, i det omfang nettofinansieringsudgifterne stammer fra nettokurstab på fordringer, som overstiger årets renteindtægter. Fordringer på varedebitorer og renteindtægter heraf indgår ikke i denne opgørelse, ligesom de generelt ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter. De nettokurstab, der ikke fradragsbeskæres, modregnes i stedet i efterfølgende indkomstårs afkast på fordringer (dvs. nettokursgevinster og renteindtægter) ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne - ellers ville der opstå en asymmetri i opgørelsen, idet alene gevinsterne ville indgå i nettofinansieringsudgifterne.

Nettoopgørelsen af kurstabene på fordringer foretages samlet for sambeskattede selskaber, jf. § 11 B, stk. 8, og ubeskårne nettokurstab fremføres hos administrationsselskabet.

Der foreslås en konsekvensændring i bestemmelsen om fordelingen af fradragsbeskæring mellem sambeskattede selskaber. Det foreslås således, at beskæringen fordeles forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter uden nettokurstab, der ikke beskæres efter den foreslåede bestemmelse, overstiger standardforrentningen af den skattemæssige værdi af aktiverne.

Desuden konsekvensændres prioriteringsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, således at nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven anses for beskåret først. Beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kan efter forslaget fortsat fradrages i tilsvarende kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre efterfølgende indkomstår.

Der laves også en konsekvensændring i § 11 C (EBIT-reglen). I EBIT-reglen sker der beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Som nævnt kan nettokurstabene, der ikke fradragsbeskæres efter den foreslåede regel, ikke anses for at være egentlige finansieringsudgifter. Det foreslås, at nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal nedsætte den skattepligtige indkomst i EBIT-opgørelsen og skal trækkes ud af nettofinansieringsudgifterne ved EBIT-opgørelsen. Nettokurstabene behandles således som et fradragsberettiget tab, der ikke er en finansieringsudgift.

Bemærkninger til lov nr. 202 af 27. februar 2015 (L 98 2014-15)

3.2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne og velkonsoliderede koncerner

3.2.1. Gældende ret

Selskaber har som udgangspunkt fradrag for alle renteudgifter og andre finansieringsudgifter. Der eksisterer dog visse undtagelser i gældende ret. Den ene af disse undtagelser findes i selskabsskattelovens § 11 B (renteloftet). Renteloftet medfører, at der ikke kan opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforrentning (4,2 pct. i 2014) af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne ved indkomstårets udløb. Beskæringen kan dog ikke nedsætte fradraget for nettofinansieringsudgifter til et beløb under 21,3 mio. kr. Renteloftet opgøres samlet for selskaber, der indgår i en sambeskatning.

I opgørelsen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a.:

• - Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
• - Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. I en række tilfælde skal kursgevinster og kurstab på fordringer dog ikke medregnes. Kursgevinster og kurstab på varedebitorer og bankers og realkreditinstitutters udlån til uafhængige parter skal således ikke medregnes.
• - Finansieringsomkostninger og finansieringsindtægter ved finansiel leasing.

Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, 3. pkt., skal der imidlertid ikke ske fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, herunder obligationer, der overstiger årets bruttorenteindtægter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.

Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 for at hindre, at velkonsoliderede koncerner fik begrænset rentefradraget som følge af renteloftet, hvor koncernen led store kurstab på fordringer. Undtagelsen bevirker, at der ikke vil ske fradragsbeskæring, hvis koncernen ikke har rentebærende lån eller andre finansieringsudgifter.

Undtagelsen er derimod ikke fuldt effektiv, hvis koncernen har rentebærende ekstern gæld eller har koncerninterne lån. Fradrag for renter på disse lån vil kunne blive beskåret. Det gælder også, hvor koncernen kun har koncerninterne lån mellem sambeskattede selskaber, og hvor renteeffekten derfor er neutral for sambeskatningsindkomsten.

Eksempel:

Et selskab har en formue på 20 mia. kr., som er placeret i realkreditobligationer med en forrentning på 4 pct. pr. år. Selskabet købte i slutningen af år 0 immaterielle rettigheder for i alt 7 mia. kr. Til finansiering heraf optager selskabet et banklån på 7 mia. kr. til en rente på 3,5 pct. pr. år. Værdien af selskabets obligationer falder som følge af et stigende renteniveau med 5 pct. i år 1. De erhvervede rettigheder giver et afkast på 15 pct. i år 1.

Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen) er beskrevet i tabel 3.2.1.1.

Tabel 3.2.1.1. Eksempel 1. Selskabets indkomstopgørelse for år 1 (før renteloftsberegningen)
Forudsætninger:	Mio. kr.
Afkast fra rettigheder (15 pct. af 7 mia. kr.)	1.050,0
Andre driftsindtægter	500,0
Afskrivninger af rettigheder (1/7 af 7 mia. kr.)	-1.000,0
Renteindtægter (4 pct. af 20 mia. kr.)	800,0
Kurstab på obligationer (5 pct. af 20 mia. kr.)	-1.000,0
Renteudgifter (3,5 pct. af 7 mia. kr.)	-245,0
Skattepligtig indkomst	105,0

Renteloftsberegningen for selskabet efter gældende regler er beskrevet i tabel 3.2.1.2.

 

Tabel 3.2.1.2. Eksempel 1. Renteloftsberegning for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Gældende regler.
Skattemæssig værdi af aktiver ult. år 1:	Mio. kr.
Rettighederne (5/7 af 7 mia. kr.)	5.000,0
Øvrige aktiver	100,0
I alt	5.100,0
Standardforrentningen af aktiverne (renteloftet)
Renteloftet (4,2 pct. af 5,1 mia. kr.)	214,2
Nettofinansieringsudgifter:
Renteindtægter	800,0
Renteudgifter	-245,0
Kurstab på obligationer	-1.000,0
I alt	-445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab, der overstiger bruttorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. - 800,0 mio. kr.)	200,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 200 mio. kr.)	-245,0
Beskæring
Beskæringen 245,0 mio. kr. - 214,2 mio. kr.	30,8
Skattepligtig indkomst efter renteloftet 105,0 mio. kr. + 30,8 mio. kr.	135,8
Anm. : Standardrenten for 2014 på 4,2 pct. er anvendt i beregningen.

3.2.2. Lovforslaget

Fradragsbegrænsningen i renteloftet kan ramme velkonsoliderede koncerner. Disse velkonsoliderede koncerner kan gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skattepligtige kursgevinster på deres obligationer som følge af det faldende renteniveau.

Hvis (eller når) renteniveauet stiger, vil koncerner lide kurstab på deres obligationsbeholdninger. Det forekommer ikke at være hensigtsmæssigt, at disse koncerner risikerer at blive fradragsbeskåret som følge af disse kursfald på deres obligationsbeholdning. Der er ikke tale om finansieringsudgifter, men derimod rene kursudsving på formuen som følge af renteændringer, der kan være en følge af konjunkturudsving.

Det foreslås derfor, at der som udgangspunkt ikke skal foretages fradragsbeskæring, når nettofinansieringsudgifterne består af et nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Dette medfører, at nettokurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradragsbeskæres. Heller ikke i de tilfælde, hvor koncernen har renteudgifter. Nettokurstabene fremføres i stedet til modregning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter.

Dette ville kunne give et incitament til at investere i højrentefordringer til overkurs, idet renteindtægterne ville blive modregnet i finansieringsudgifterne, mens kurstabet som udgangspunkt ikke ville indgå i beregningen. Det foreslås derfor, at kurstab på sådanne fordringer medregnes, i det omfang kurstabet skyldes anskaffelsen til overkurs. Kurstabet, som altid medregnes i nettofinansieringsudgifterne, maksimeres således til forskellen mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum. Dette kurstab er reelt en finansieringsudgift, der tilvejebringer en renteindtægt (som indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne).

Neden for i tabel 3.2.2.2 beregnes eksempel 1 fra tabel 3.2.1.1 og 3.2.1.2 på baggrund af forslaget. Det forudsættes, at kurstabet på obligationsbeholdningen ikke skyldes, at anskaffelsessummen overstiger den aftalte indfrielsessum.

Tabel 3.2.2.1. Eksempel 2. Renteloftsberegningen for år 1 og skpl. indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
Nettofinansieringsudgifter:	Mio. kr.
Renteindtægter	800,0
Renteudgifter	-245,0
Kurstab på obligationer	-1.000,0
I alt	-445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab, der overstiger nettorenteindtægten (1.000,0 mio. kr. - (800,0 mio. kr.-245,0 mio. kr.))	445,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 445,0 mio. kr.)	0
Beskæring
Beskæring (Nettofinansieringsudgift på nul udløser ingen beskæring)	0
Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 0 mio. kr.)	105,0

Ændres eksemplet, således at en del af kursfaldet (1,1 pct. ud af kursfaldet på 5 pct., dvs. 220 mio. kr.) på obligationsbeholdningen er omfattet af 4. pkt., dvs. kursfaldet ligger i spændet mellem anskaffelsessummen og den aftalte indfrielsessum, vil det medføre:

Tabel 3.2.2.2. Eksempel 3. Renteloftsberegningen for år 1 og skattepligtig indkomst efter rentebeskæring. Forslag.
Nettofinansieringsudgifter:	Mio. kr.
Renteindtægter	800,0
Renteudgifter	-245,0
Kurstab på obligationer	-1.000,0
I alt	-445,0
Undtagelse for kurstab på obligationer og andre fordringer
Kurstab omfattet af undtagelsen ((5 pct. -1,1 pct. /5 pct.)*1.000 mio. kr.)	780,0
Kurstab omfattet af undtagelsen, der overstiger nettoindtægten (780,0 mio. kr. - (800,0 mio. kr.-245,0 mio. kr.))	225,0
Endelig nettofinansieringsudgift (-445,0 mio. kr. + 225,0 mio. kr.)	-220,0
Beskæring
Beskæringen (220,0 mio. kr. - 214,2 mio. kr. (jf. Tabel 3.2.1.2.))	5,8
Skattepligtig indkomst efter renteloftet (105,0 mio. kr. + 5,8 mio. kr.)	110,8

Forslaget vil medføre, at fremtidige kursudsving på fordringer, herunder børsnoterede obligationer, kun i meget begrænset omfang vil udløse fradragsbeskæring efter renteloftet. Kursfald medregnes dog, hvis der er tale om et kurstab, der automatisk opstår over fordringens restløbetid som følge af, at fordringen er anskaffet til en højere kurs end den aftalte indfrielseskurs.