Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.
Landsskatteretten imødekommer klagerens anmodning om delvis gældseftergivelse og overlader det herefter til Gældsstyrelsen at træffe afgørelse om månedligt afdrag og afdragsperiode i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens regler.
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1957 og bor på adressen Adresse Y1, By Y1.
Klageren fik den 1. september 2021 tilkendt seniorpension.
Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 1.500.485,56 kr. og bestod af restskat, rykkergebyr og renter. Gælden er hovedsageligt stiftet i 2017 og 2019, og opstod i forbindelse med klagerens udtræden af virksomhedsskatteordningen.
Ved ansøgning af 29. oktober 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgår følgende begrundelse:
"(…)
Da finanskrisen gjorde sit indtog var jeg medejer af en ejendom i Land Y1, hvor lejeren gik konkurs, og jeg tabte en masse penge. Det betød at F1-Bank som havde sikkerhed i ejendommen krævende alle personlige aktiver realiseret, bl.a. et helt nyt hus med milliontab til følge. Det medførte efterfølgende skilsmisse, depression samt fyring fra mit job som adm. direktør. Jeg kom lidt på fode igen og fik job som først salgschef o derefter som adm. direktør igen, men med en meget hård ejer måtte jeg igen kapitulere og fik endnu en depression. Jeg kom langsomt på fode igen og fik job som konsulent hos en tidligere skolekammerat der gerne ville hjælpe, dog skulle jeg selv sikre min brutto løn på 25000kr pr måned og jeg skulle selv afholde pension m.v. jeg fortsatte i firmaordningen og betalte det jeg kunne, for at kunne realisere et af de projekter uden tab. Da projektet blev solgt, indsatte jeg det fulde beløb hos Advokatfirmaet [navn undladt], således at det kan dokumenteres at pengene udelukkende er gået til skat. I 2018 kunne jeg ikke holde det sidste projekt kørende og gik ud af virksomhedsordningen.
Jeg har gentagne gange været i kontakt med såvel skat som gældsstyrelsen, men har endnu ikke kunnet få oplyst hvad jeg samlet skylder.
Coronakrisen har bevirket at jeg har mistet nogle kunder, så jeg ved ikke nu om jeg kan opretholde mit nuværende lønniveau på 25.000kr pr måned.
Jeg er nu 63,5 år og håber jeg kan arbejde de sidste 3,5 år på nuværende niveau, men ser ingen mulighed for at betale det samlede store skattebeløb tilbage. Jeg vil selvfølgelig gerne bidrage med det jeg kan og mener jeg kan undvære ca. 1500kr pr måned.
(…)"
Det fremgår af udskrift af 14. juni 2022 fra PensionsInfo, at klageren har to pensionsordninger på henholdsvis 4.036.000 kr. ved F2-Bank og 344.000 ved G1. Af udskriften fremgår endvidere, at pensionerne ved F2-Bank er to ratepensionsordninger - en 10-årig ratepension på 1.201.000 kr. samt en 20-årig ratepension på 2.835.000 kr.
Klagerens månedlige nettoindkomst kan på baggrund af indkomstoplysninger for januar og februar 2023 opgøres til 12.619 kr. Nettoindkomsten er opgjort som klagerens A-indkomst uden AM-bidrag på 19.452 kr. fratrukket angivet A-skat på 6.833 kr.
Gældsstyrelsen har i forbindelse med supplerende udtalelse af 1. marts 2023 opgjort klagerens udgifter, som kan fratrækkes ved betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, til 5.359 kr.
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:
"(...)
· Vi vurderer, at din klient på baggrund af hans økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale sin gæld.
Selvom A har uafklarede økonomiske forhold, da han modtager sygedagpenge, vurderer vi at han kan betale sin gæld, da han ifølge det oplyste i ansøgningen, har en pension på kr. 3.729.821,00. Det er vores vurdering, at selvom han skal betale afgift ved ophævelse af pensionsordningen, vil den udbetaling han får, kunne dække hans gæld.
Han opfylder derfor ikke betingelserne for en hel eller delvis eftergivelse, da gælden ikke anses for at være udsigtsløs.
En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
· Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.
Vi har lagt vægt på, at der er tale om udskudt skattebetaling af virksomhedsindkomsten. Opspares hele eller dele af virksomhedens overskud, skal dette opsparede overskud kun beskattes med en foreløbig skat på 22%. fra og med 2016. Det er således en væsentlig likviditetsbesparelse. Når det opsparede overskud senere hæves, skal det beskattes fuldt ud. Din klient må derfor have været vidende om, at han ved ophør i virksomhedsordningen skulle betale den udskudte skat.
Vi har endvidere lagt vægt på gældens alder. Gælden er stiftet i 2017 og 2019. Vi anser derfor ikke hans gæld for at være saneringsmoden.
Det er vores vurdering, at de ovennævnte forhold taler afgørende i mod hel/delvis eftergivelse.
Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
· Vi vurderer, at din klient ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af hans gæld.
Du kan få eftergivelse, når der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for det, selvom dine økonomiske forhold, er uafklarede jf. inddrivelsesloven § 13 stk. 6.
Oplysningerne omkring din klients sygdom, finder vi ikke er forhold der i særlig grad taler for eftergivelse efter denne paragraf.
For at forhold skal kunne begrunde eftergivelse efter § 13, stk. 6, skal der være tale om forhold, der i højere grad end for andre lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold. Vi har ikke fundet sådanne forhold i din klients sag.
(…) "
Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar af 31. december 2021 fremgår blandt andet:
"(...)
5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse
Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 23. juli 2021.
Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 23. juli 2021, giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:
· Klager vil på baggrund af sine økonomiske forhold være i stand til, eller med tiden få mulighed for at betale sin gæld, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, modsætningsvis.
· Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr.
· Gældsstyrelsen vurderer, at der ikke er sociale eller andre forhold, der gør, at der i øvrig kan meddeles eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
Klager er i stand til, eller vil med tiden være i stand til at mulighed for at betale sin gæld.
Selvom klager har uafklarede økonomiske forhold, da han modtager sygedagpenge, vurderer Gældsstyrelsen, at han kan betale sin gæld, da han ifølge det oplyste i ansøgningen, har en pension på kr. 3.729.821,00. Det er vores vurdering, at selvom han skal betale afgift ved ophævelse af pensionsordningen, vil den udbetaling han får, kunne dække hans gæld.
Han opfylder derfor ikke betingelserne for en hel eller delvis eftergivelse, da gælden ikke anses for at være udsigtsløs.
En af betingelserne for at få eftergivelse er, at man ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven.
Andre omstændigheder, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Vi har lagt vægt på, at der er tale om udskudt skattebetaling af virksomhedsindkomsten.
Opspares hele eller dele af virksomhedens overskud, skal dette opsparede overskud kun beskattes med en foreløbig skat på 22%. fra og med 2016. Det er således en væsentlig likviditetsbesparelse. Når det opsparede overskud senere hæves, skal det beskattes fuldt ud. Klager må derfor have været vidende om, at han ved ophør i virksomhedsordningen skulle betale den udskudte skat.
Vi har endvidere lagt vægt på gældens alder. Gælden er stiftet i 2017 og 2019. Vi anser derfor ikke hans gæld for at være saneringsmoden. Det er vores vurdering, at de ovennævnte forhold taler afgørende i mod hel/delvis eftergivelse.
Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i gældsinddrivelsesloven.
Sociale/andre forhold
En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:
De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.
Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.
Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.
I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.
Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Et andet relevant forhold kan være sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper. Dette omfatter bl.a. hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Det er dog ikke en forudsætning for, at sociale forhold kan være relevante, at skyldneren kan kategoriseres som værende socialt udsat.
Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.
Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.
Et sjette relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.
Vurdering
Gældsstyrelsen har i sin vurdering taget oplysningerne om klagers økonomi og sygdom med i betragtning, og vi vurderer, at disse forhold ikke i særlig grad taler for en eftergivelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 23. juli 2021.
(…)"
Gældsstyrelsen har den 15. februar 2022 fremsendt en supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:
"(…)
Der spørges til inddragelse af klagerens pensionsordninger samt klagers forslag til akkord.
· Ad klagers pensionsordning
Denne indregnes i vurderingen, uanset, om denne måtte være på en kreditorbeskyttet konto. Det forhold, at klagers pension måtte være beskyttet mod kreditorforfølgelse, kan ikke bevirke, at der bortses fra beløbet i en vurdering efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Se Gældsinddrivelsesloven § 13 ved Karnovs note 266.
· Ad klagers forslag til akkord.
Et forslag til akkord behandles efter samme regler som en ansøgning om eftergivelse. Navnlig skal der anvendes samme principper som ved ansøgning om eftergivelse - altså gældsinddrivelsesloven § 13. Se juridisk vejledning afsnit G.A.3.4.3.1. Eftersom det vurderes, at klager kan betale sin gæld ved ophævelse af sin pension, kan et beløb på 500.000 kr. til fuld indfrielse ikke accepteres.
(…)"
Gældsstyrelsen har endvidere den 5. april 2022 fremsendt supplerende udtalelse på baggrund af repræsentantens bemærkninger af 21. februar 2022. Af udtalelsen fremgår følgende:
"(…)
Der spørges til kravet om, at skyldner skal tilbagekøbe sin pension, samt om, at der tilbydes et engangsbeløb som en del af en akkordordning.
- Tilbagekøb af pension indregnet i eftergivelsessagen
Tilbagekøb eller ophævelse af pensionsordning bør kræves i samme omfang som efter praksis vedrørende gældssanering, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, med karnovs note 266.
Altså skal praksis om gældssanering anvendes analogt så vidt muligt. Det har klager ret i.
Konkurslovens § 222a omhandler den situation, hvor det kan bestemmes af skifteretten, at et pensionsgode skal indgå i forslaget til gældens sanering. Bestemmelsen er efter karnovs note 788 "… navnlig møntet på den skyldner, der samlet set vil have usædvanligt gode økonomiske forhold efter udbetaling af pensionen, og hvor en sanering af den pågældendes gæld uden inddragelse af en del af pensionsordningen derfor efter en konkret vurdering af den enkelte sag kan virke mindre rimelig." Gældsstyrelsen mener, at der er tale om en sådan situation, og at klagers pension derfor skal inddrages i behandlingen af sagen om eftergivelse.
Klagers pension må antages at dække klagers gæld, og derfor står klager samlet set i en situation, hvor gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 ikke er opfyldt, idet klager er i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser.
- Der tilbydes et engangsbeløb som en del af en akkordordning
Jeg må her henvise til min mail af 15.02.2022:
Et forslag til akkord behandles efter samme regler som en ansøgning om eftergivelse. Navnlig skal der anvendes samme principper som ved ansøgning om eftergivelse - altså gældsinddrivelsesloven § 13. Se juridisk vejledning afsnit G.A.3.4.3.1. Eftersom det vurderes, at klager kan betale sin gæld ved ophævelse af sin pension, kan et beløb på 500.000 kr. til fuld indfrielse ikke accepteres.
Gældsstyrelsen skal i øvrigt bemærke, at en stor del af gælden er stiftet i 2019. En opdateret gældsoversigt er vedhæftet denne mail. Oversigten er opdelt i to forskellige systemer.
(…)"
Gældsstyrelsen fremsendte den 1. marts 2023 supplerende udtalelse indeholdende betalingsevnevurdering for klageren, samt vedlagt indkomstoplysninger for januar og februar 2023. Af udtalelsen fremgår følgende:
" Gældsstyrelsen er blevet bedt om at lave en betalingsevneberegning på A
Beregningen er som følger:
Indtægter | |
Indkomst | 12.316,00 kr. |
Indtægt i alt | 12.316,00 kr. |
| |
Udgifter | |
Husleje | 4.999,00 kr. |
El/gas/vand/varme | 360,00 kr. |
Udgifter i alt | 5.359,00 kr. |
| |
Indtægter i alt | 12.316,00 kr. |
Udgifter i alt | -5.359,00 kr. |
Rådighedsbeløb | 6.990,00 kr. |
Betalingsevne | 1.631,00 kr. |
Betalingsevne, nedrundet | 1.600,00 kr. |
Klager har altså en betalingsevne på 1.600 kr.
Klager har anført udgifter til bil, som ikke medtages, idet klager er pensionist.
Klager har anført udgifter til særlige behov, som ikke er specificeret og derfor ikke medtages."
Den 8. december 2023 fremsendte Gældsstyrelsen bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…)
- Angående pensionsindbetalinger
A har en væsentlig pensionsopsparing. En udbetaling af klagers pensionsopsparing vil kunne betyde, at klager vil kunne betale sin gæld.
Pensionens størrelse på tidspunktet for afslaget 3.729.821 kr.
Gældsstyrelsen finder, at pensionsformuen har en sådan størrelse og karakter, at den skal indgå i eftergivelsessagen efter princippet i konkurslovens § 222 a, stk. 2.
Når der henses til pensionens størrelse på tidspunktet for afslaget, findes klager ikke at have den varigt dårlige økonomi, som kræves for at kunne få eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
- Angående virksomhedsordning, andre omstændigheder
Virksomhedsordningen kan anvendes for at udskyde en del af skattebetalingen på en personlig virksomhed. Klagers virksomhedsordning har resulteret i store restskatter for indkomståret 2017 og 2019.
For 2017 rundt regnet 400.000 kr. og for 2019 rundt regnet 1.000.000 kr. på nuværende tidspunkt.
Disse udskudt skattebetalinger kommer til forfald, når klager lukker sin virksomhed og dermed ophører virksomhedsordningen.
Gældsstyrelsen finder at det som en anden omstændighed afgørende må tale imod eftergivelse, at klager har udskudt skattebetalinger regnskabsmæssigt op til tidspunktet, hvor han lukker sin virksomhed. Klager bør efter vores opfattelse påse, at hans virksomhed lukkes på en måde, hvor der i højere grad prioriteres gæld til det offentlige. Derfor er vi er den opfattelse, at klager skal nægtes eftergivelse med hjemmel i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på eftergivelse bør stadfæstes.
(…)"
Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.
Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:
"(...)
Vedr.: A, Adresse Y1, By Y1
Vedrørende afgørelse af 23. juli 2021:
På vegne af min klient, A, skal jeg anmode Gældsstyrelsen om at genoptage behandlingen af ovennævnte sag.
Såfremt Gældsstyrelsen ikke er indstillet på dette, skal denne henvendelse betragtes som en klage over afgørelsen.
Jeg har følgende bemærkninger til afgørelsen.
Grundlaget for Gældsstyrelsens behandling af sager om delvis eftergivelse af gæld:
Det fremgår af såvel lovens forarbejder samt litteraturen, at de principper, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med behandlingen af en sag om delvis eftergivelse, svarer til de regler, der følger af konkurslovens regler om gældssanering, herunder konkurslovens § 197. Jeg skal i den forbindelse henvise til forarbejderne i den tidligere opkrævningslov samt den nuværende lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Jeg kan endvidere henvise til "Opkrævningsloven med kommentarer" af Lars Lindencrone Petersen og Thomas Frøbert - 1. udgave.
Her anføres det i kommentarerne til § 15 i Opkrævningsloven (ophævet), at reglerne om hel eller delvis eftergivelse er overført til gældsinddrivelsesloven og i den forbindelse anføres følgende:
"Hjemlen til hel eller delvis eftergivelse findes i lovens § 13. Disse regler bygger på konkurslovens § 197 om gældssanering. Se herom Gældssanering i 30 år side 29 ff. og Konkurslovskommentaren side 937 ff."
Konklusionen må således være, at Gældsstyrelsen skal behandle sager om hel eller delvis eftergivelse i medfør af de regler, som fremgår af konkursloven omkring gældssanering og den praksis, som er udviklet i den forbindelse.
Vedrørende As betalingsevne:
Det fremgår af de opgørelser, som Gældsstyrelsen har udarbejdet i forbindelse med afgørelsen, at A har en gæld til Gældsstyrelsen på mere end kr. 1.500.000,00.
Det er efter min opfattelse oplagt, at A ikke i kraft af sin indtægtsforhold har betalingsevne til et beløb af den størrelse, særligt understreget af, at han er bevilget seniorpension på grund af sit helbred.
Jeg tillader mig at gå ud fra, at Gældsstyrelsen er enig her.
Gældsstyrelsen har også alene lagt vægt på størrelsen af As pensionsordning.
Dette er imidlertid ikke en korrekt begrundelse.
Der skal under alle omstændigheder foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende pensionsordning kan kræves inddraget i forbindelse med en gældssanering/gældseftergivelse. I tilfælde af at pensionsordningen ikke kan inddrages i forbindelse med en gældssanering/gældseftergivelse, kan pensionen heller ikke indgå i vurderingen af As betalingsevne
Dette følger af betænkning om gældssanering nr. 1449 side 85, hvori der anføres følgende:
"De nedenfor i kapitel 7 og 8 foreslåede ændringer og præciseringer i retstilstanden vedrørende behandlingen af skyldnerens pensionsordninger og visse erstatningssummer fordrer dog efter Konkursrådets opfattelse, at der er parallelitet i de vurderinger, der skal foretages ved behandlingen af en sag om gældssanering. Når skyldnerens mulighed for i fremtiden at kunne betale sine gældsforpligtelser skal vurderes, bør der således alene medtages den del af skyldnerens aktivmasse, der vil skulle realiseres eller på anden måde indgå i skyldnerens forslag til betaling af den pågældendes kreditorer.
Baggrunden herfor er, at disse aktiver skal dække skyldnerens behov i et længere tidsrum end den periode, der skal indgå i vurderingen efter § 197. En erstatning for tab af erhvervsevne må således antages at skulle dækkeskyldnerens behov indtil pensionsalderen, ligesom en pensionsordning må antages at skulle dække skyldnerens behov i en periode efter dennes pensionering, hvis længde ikke mere præcist kan forudsiges.
Har skyldneren eksempelvis en pensionsordning, der efter de foreslåede regler ikke vil skulle fordeles blandt skyldnerens kreditorer, vil denne pensionsordning efter Konkursrådets opfattelse derfor som udgangspunkt ej heller skulle medinddrages i vurderingen af, om skyldneren ikke kan og inden for de nærmeste år igen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser".
Jeg skal i øvrigt henvise til det anførte i "Gældssanering i 30 år" af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen side 47-48.
Der er således tale om et parallelitetsprincip og muligheden for at kræve pensioner inddraget i forbindelse med en gældssanering/gældseftergivelse fremgår af konkurslovens § 222a, jf. nedenstående.
Konkurslovens § 222a:
Det er nu reguleret i konkurslovens § 222a i hvilke tilfælde en skyldner i forbindelse med gældssanering/gældseftergivelse skal indbetale et beløb sat i forhold til skyldnerens pensionsordning.
Dette medfører, at i det omfang, skyldneren ikke skal indbetale et beløb, kan der heller ikke tages hensyn til pensionsordningens størrelse i forbindelse med vurdering af hvorvidt skyldneren opfylder betingelserne i konkurslovens § 197.
Det fremgår af § 222a stk. 1, at i tilfælde, hvor en skyldner har indbetalt uforholdsmæssige store beløb på sin pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældssanering.
Jeg gør opmærksom på, at de foretagne indbetalinger på pensionsordningen har været helt sædvanlige og derfor er der efter min opfattelse ikke noget beløb, som skal tilbydes til betaling, jf. § 222a stk. 1.
Det fremgår videre af § 222a, at under særlige omstændigheder skal en del af skyldnerens pensionsordning indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering.
Efter praksis medfører det, at særlige store pensionsordninger kan medføre, at en skyldner skal tilbyde en del af pensionsordningens værdi til kreditorerne. Der er dog tale om, at der skal være tale om særdeles store pensionsordninger.
Jeg skal i den forbindelse henvise til afgørelse FM 2019.06 V, hvor Vestre Landsret traf afgørelse om, at en pensionsordning på næsten kr. 2.500.000,00 ikke skal inddrages i gældssaneringsforslaget - hverken helt eller delvist.
A vil gerne have etableret en ordning med Gældsstyrelsen og tilbyder derfor at betale et beløb på kr. 500.000,00 til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, som er opstået før 1. januar 2021.
Jeg bemærker i den forbindelse, at pensionsbeløb, der skal tilbydes skal opgøres til pensionsordningens værdi, jf. § 222a stk. 3 og det tilbudte beløb således svarer til, at der her og nu hæves et pensionsbeløb på kr. 1.250.000,00.
Andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse:
Gældsstyrelsen har anført, at A har været vidende om, at der ved ophør af virksomheden skulle betales den udskudte skat.
Dette er korrekt, men er efter min opfattelse ikke et relevant synspunkt for at nægte A gældssanering
Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at A i forbindelse med involvering af investering af fast ejendom havde betydelige indtægter og således havde en særdeles økonomisk situation på det tidspunkt.
As økonomiske situation er således forårsaget af 2 forhold, som ikke kan kritiseres A i forbindelse med gældssanering/gældseftergivelse.
For det første er A blevet ramt af sygdom af flere omgange. For det andet blev 2 af de projekter, som A investerede i, ramt af økonomiske problemer med den konsekvens, at ejendommene/As andele blev solgt til en betydelig lavere værdi end forventet.
Der er således ikke tale om, at A har anvendt likviditetsbesparelsen til forbrug eller lignende. Tværtimod har A af sine lønindtægter måtte betale betydelige beløb i en længere periode for at forsøge at undgå tvangsrealisering af ejendommene/A kapitalandele.
Dette har således også været i Gældsstyrelsens interesse, idet jeg bemærker, at A efter realisation af ejendommen/kapitalandele har indbetalt et betydeligt beløb til Gældsstyrelsen til delvis nedbringelse af gælden.
Jeg mener derfor ikke, at Gældsstyrelsens indsigelse har relevant betydning for spørgsmålet om gældssanering/gældseftergivelse.
Vedrørende gældens alder:
Det er ikke korrekt, når der henvises til gældens alder som et isoleret kriterie.
Det fremgår af praksis i gældssanering, at der netop ikke kan gives et ensartet kriterie for hvornår alder har betydning for vurdering af gældssanering/gældseftergivelse.
Som eksempel kan der henvises til U 1985.982/2 Ø, hvor der blev indledt gældssaneringssag for en 56-årig og 53-årig, også med hensyn til hustruens få måneder gamle gæld fra selvstændig virksomhed.
Der er i praksis 2 situationer, hvor gældens alder har betydning.
Gældens alder kan have betydning som indikation på, hvorvidt skyldneren er i en håbløs økonomisk situation.
I den anden situation indgår gældens alder, når der er tale om forhold, som taler imod gældssanering, herunder eksempelvis strafbare forhold. I den forbindelse kan gældens alder have den betydning, at gældssanering/gældseftergivelse kan bevilges trods det forhold, som taler imod gældssanering/gældseftergivelse.
Der er imidlertid ikke forhold i denne sag, som medfører at gældens alder skal indgå som et kriterie. Jeg gør i den forbindelse særligt opmærksom på As sygdomsforløb, som gør det klart, at hans betalingsevne ikke vil blive forbedret.
Jeg mener derfor ikke at det er et relevant kriterie i forbindelse med gældsstyrelsens arbejde.
Konklusion:
På baggrund af min gennemgang af Gældsstyrelsens afgørelse skal jeg bemærke følgende:
- A er ikke i stand til og har ikke indenfor de nærmeste år udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. principperne i § 197 stk. 1.
- Det er ikke berettiget, at Gældsstyrelsen har inddraget As pension i forbindelse med vurdering af om kriteriet i konkurslovens § 197 stk. 1 er opfyldt.
- Gældsstyrelsen er ikke berettiget til at kunne kræve at en del af pensionen skal indgå i en gældseftergivelse f.s.v. angår principperne i konkurslovens § 222a stk. 1.
- As tilbud om betales af kr. 500.000,00 imødekommer fuldt ud det krav, som ville kunne stilles i medfør af principperne i konkurslovens § 222a stk. 2.
- Den omstændighed, at A var vidende om, at der ved ophør af virksomhed skulle betales skat, kan ikke tillægges betydning under hensyn til baggrunden for at A ikke er i stand til at betale den udskudte skat.
- Gældens alder kan ikke tillægges betydning i As sag, idet kriteriet for at lade disse indgå ikke er opfyldt.
- A har endvidere afdraget et betydeligt beløb til Gældsstyrelsen og der er ikke udsigt til, at hans betalingsevne vil bedres.
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 18. januar 2022 bemærkninger til sagen.
Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…)
Jeg skal i det hele henholde mig til mine bemærkninger i mail af 21. september 2021.
Det ser for mig ud til, at Gældsstyrelsen i sin udtalelse ikke eller i meget begrænset omfang har forholdt sig til det anførte i min mail af 21. september 2021.
Det er ikke berettiget, at Gældsstyrelsen inddrager min klients pension i forhold til vurdering af, om han er i stand til at betale sin gæld.
Min klient er endvidere indstillet på at betale et betydeligt beløb.
Gældsstyrelsen forholder sig heller ikke til, at det er udefrakommende omstændigheder (henholdsvis sygdom og virksomhedens økonomiske sammenbrud), som er årsag til, at den udsatte skattebetaling ikke kan betales.
Da der således ikke er kritisable forhold, kan gældens alder ikke i sig selv begrunde nægtelse af gældseftergivelse.
Det fastholdes, at min klients alvorlige sygdom i sig selv bør medføre gældseftergivelse.
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 21. februar 2022 bemærkninger på baggrund af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 16. februar 2022.
Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…)
Efter min opfattelse har Gældsstyrelsen ikke sat sig tilstrækkeligt ind i problemstillingen vedrørende pensioner.
I Gældsstyrelsens besvarelse henvises der til gældsinddrivelseslovens §13 stk. 1 samt Karnovs note 66.
Hvis note 66 i Karnov læses fremgår det, at denne også understøtter mit synspunkt. Her anføres følgende:
"Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning m.v. bør kræves i samme omfang, som efter praksis vedrørende gældssanering".
Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at det af A tilbudte er i overensstemmelse med praksis vedrørende gældssanering.
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 20. april 2022 bemærkninger til sagen på baggrund af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 8. april 2022.
Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…)
I forlængelse af Skatteankestyrelsens mail af 8. april 2022 har jeg følgende bemærkninger:
Jeg har noteret mig, at der nu er enighed om, at praksis om gældssanering er bindende for Gældsstyrelsen.
Jeg må dog konstatere, at Gældsstyrelsen fortsat misforstår gældssaneringspraksis.
Jeg vedhæfter for god ordens skyld afgørelse FM 2019.06, som jeg har henvist til i min mail af 21. september 2021 til Gældsstyrelsen.
Det fremgår således af såvel denne afgørelse som praksis i øvrigt og al litteratur, at pensionsordninger som det helt klare udgangspunkt ikke skal inddrages, hverken i forbindelse med vurdering af om skyldneren er i stand til at opfylde sine gældsforpligtelser eller tilbydes til kreditorerne i forbindelse med en gældssanering.
Det fremgår af afgørelsen, at Vestre Landsret vurderede, at samlet pensionsindestående på næsten kr. 2.500.000,00 ikke skulle inddrages i gældssaneringsforslaget.
I sit forslag til akkordordning har A fremsendt tilbud om engangsbetaling, således at hans situation flugter med afgørelsen FM 2019.06.
Jeg skal for en god ordens skyld henvise til det tidligere anførte, særligt min mail af 21. september 2021.
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 16. juni 2022 supplerende bemærkninger samt bilag bestående af dokumentation for klagerens bevillig af seniorpension, pensionsinfo og uddrag af pensionsindbetalingsstørrelse for klageren ved G1.
Af de supplerende bemærkninger fremgår følgende:
"(…)
Vedrørende indbetalinger til G1:
Jeg vedhæfter udskrift af besvarelse fra G1, hvoraf fremgår, at de seneste indbetalinger til G1 er for perioden januar 2016 til maj 2016. Indbetalingerne er foretaget af den tidligere arbejdsgiver, H1 A/S, i en sædvanlig ordning.
Vedrørende indestående i F2-Bank:
Jeg kan oplyse, at pensionsindestående i F2-Bank er beløb, som er overflyttet fra pensionsordningen i G1.
Det kan oplyses, at A tidligst forventer, at pensionerne skal udbetales fra han fylder 68 år
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 10. marts 2023, supplerende bemærkninger, på baggrund af Gældsstyrelsens betalingsevnevurdering for klageren. Af bemærkningerne fremgår følgende:
I forlængelse med fremsendelse af orientering af 2. d.s. vedrørende betalingsevneberegning har jeg følgende bemærkninger:
Jeg kan ikke af materialet se, efter hvilke regler den pågældende betalingsevnevurdering er foretaget.
Jeg vil gerne have oplyst efter hvilke regler.
Rådighedsbeløbet er korrekt fastsat til kr. 6.990,-.
Jeg forstår dog ikke, hvordan man kommer frem til, at der er en betalingsevne på kr. 1.600,-.
For mig at se er det korrekte regnestykke følgende:
Indtægter i alt | Kr. 12.316,00 |
Udgifter i alt | Kr. 5.359,00 |
Reelt rådighedsbeløb | Kr. 6.957,00 |
Accepteret rådighedsbeløb | Kr. 6.990,00 |
Forskel | Kr. -33,00 |
Så vidt jeg kan se, har Gældsstyrelsen udarbejdet følgende regnestykke:
Accepteret rådighedsbeløb | Kr. 6.990,00 |
Udgifter i alt | Kr. 5.359,00 |
"Betalingsevne" | Kr. 1.631,00 |
Dette regnestykke er efter min opfattelse ikke korrekt.
Jeg skal anmode om Gældsstyrelsens bemærkninger til ovenstående forinden, der træffes afgørelse.
(…)"
Klagerens repræsentant fremsendte den 11. januar 2024 sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…)
På vegne af A skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.
Indledningsvist bemærker jeg, at det naturligvis er tilfredsstillende, at Skatteankestyrelsen afviser den af Gældsstyrelsen fremsatte argumentation for at nægte eftergivelse af As gæld.
Det fremgår imidlertid af indstillingen, at Skatteankestyrelsen foreslår, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Gældsstyrelsen.
Såvel udkast til afgørelse som hele sagsforløbet giver anledning til nogle principielle bemærkninger.
Sagsforløbets varighed:
A har siden 2018 forsøgt at finde en ordning med SKAT.
Ansøgning om gældseftergivelse blev indgivet den 29. oktober 2020.
Der kan således først forventes en foreløbig afgørelse mere end 3½ år efter, at ansøgning er indgivet.
Jeg bemærker i den forbindelse, at Gældsstyrelsens argumentation mod en gældsordning - som også konstateret af Skatteankestyrelsen - er i strid med gældende gældssaneringspraksis.
En fornyet behandling ved Gældsstyrelsen vil medføre yderligere belastning for min klient, og samtidigt er der en stærk bekymring for, hvorvidt Gældsstyrelsen er i stand til at behandle sagen objektivt, idet Gældsstyrelsen allerede har demonstreret, at de ikke har kendskab til helt grundlæggende principper for gældssanering.
Jeg skal endvidere ikke undlade at gøre opmærksom på, at jeg, som rådgiver indenfor området, ofte støder på det synspunkt, at det offentlige system har en interesse i, at sagernes behandling trækkes i langdrag, idet det offentlige har fået særdeles effektive redskaber til at foretage lønindeholdelse overfor en skyldner.
Jeg har naturligvis ikke noget belæg for, at dette konkret har betydning for Gældsstyrelsens og Skatteankestyrelsens behandlingstid, men alene mistanken herom er problematisk i forhold til borgernes tillid til systemet.
Jeg skal derfor opfordre til, at afgørelsen ændres for så vidt angår den del af afgørelsen, der går ud på en hjemvisning af forslaget, idet Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten må anses som kompetent til at tage stilling til en endelig afgørelse af sagen.
Jeg har en vis forståelse for, at Skatteankestyrelsen har begrundet deres indstilling i to-instansprincippet, men hensynet til borgernes retssikkerhed, herunder en rimelig sagsbehandlingstid er efter min opfattelse vigtigere.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at Skatteankestyrelsen heller ikke er konsekvent i forhold til anvendelsen af to-instansprincippet, idet der i afgørelsen anføres:
"Landsskatteretten finder dog, at pensionsordninger skal medtages med et forholdsmæssigt beløb, idet klageren selv har valgt at udskyde udbetalingstidspunktet, hvorfor klagerens indkomst skal opgøres efter, hvad klageren kunne få udbetalt".
Såfremt Skatteankestyrelsen forfægter synspunktet om to-instansbehandling bør dette afsnit i sin helhed udgå.
Jeg bemærker i den forbindelse, at synspunktet efter min opfattelse ikke er korrekt.
Jeg skal i den forbindelse henvise til FM2016.217, hvor der netop ikke kunne ske fremrykning af udbetalingstidspunkt i forbindelse med en gældssanering.
Det bemærkes, at afgørelsen blev foretaget ud fra en samlet vurdering, og der blev lagt vægt på, at skyldner var i beskæftigelse.
Jeg mener dog ikke, at dette ændrer ved, at A heller ikke har været forpligtet til at fremrykke et sædvanligt udbetalingstidspunkt.
Jeg bemærker i den forbindelse, at A har haft indtægt via en seniorordning, og det er almindeligt anerkendt, at pensionsordning skal ske med udbetaling fra folkepensionsalder.
Det bemærkes i den forbindelse, at langt de flest pensionsordninger kan udbetales, også før det 60. år, men forskellen alene er størrelsen af beskatning.
Endelig skal jeg henvise til FM2010.23, hvor en SP-pension ikke kunne kræves realiseret i forbindelse med en gældssanering.
Endelig bemærker jeg, at A i sit forslag netop har tilbudt, at en del af pensionen under alle omstændigheder tilfalder kreditorerne i forbindelse med en akkordordning.
Jeg håber således, at Skatteankestyrelsen vil ændre indstillingen, således at der træffes endelig afgørelse i As ansøgning, og at bestemmelsen om, at der skal ske fremrykning af udbetaling af pensionsordning, ikke medtages.
Jeg kan samtidig oplyse, at jeg frafalder anmodning om retsmøde.
(…)"
Retsmøde
På retsmødet fastholdt klagerens repræsentant påstanden om, at klageren opfylder betingelserne for eftergivelse, idet pensionsordningerne ikke kan inddrages efter reglerne om og praksis for gældssanering, og at det forhold, at klageren endnu ikke har påbegyndt udbetalinger på pensionsordningerne, ikke kan medføre at pensionsordningerne skal inddrages.
Repræsentanten anførte særligt, at pensionsudbetalingerne ikke kan anses for at være udskudt, fordi der her ville kunne påbegyndes udbetaling fra det tidspunkt, hvor klageren er fyldt 60 år. Det ville svare til at fremrykke udbetalingen af pensionerne. Det relevante tidspunkt i denne sammenhæng kan først kan være langt senere end de 60 år.
På retsmødet indstillede Gældsstyrelsen i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Klageren har den 17. juni 2024, efter retsmødet, indsendt bemærkninger. Af bemærkningerne fremgår følgende:
"(…) I forbindelse med at jeg blev bedt om at realisere alle mine aktiver af banken i 2010 blev jeg samtidig skilt og arbejdsløs. Det bevirkede at jeg skar alle omkostninger ned til et minimum, således at jeg kunne leve for understøttelsen på 19.000kr om måneden. Da jeg så fik seniorpension, var den på samme niveau som understøttelsen, så jeg kunne leve for dette beløb og tænkte slet ikke på at igangsætte mine pensioner. Da jeg overgik til folkepension 01.04.2024, manglede jeg ca 5000kr om måneden for at opnå samme beløb og iværksatte derfor min pension hos PFA for at komme op på 20000kr brutto pr måned. Min resterende pension har jeg pt ikke behov for og regnede med jeg skulle bruge en del af den til at hæve i utide , hvis jeg var så heldig at få en aftale med skat og det er jo her sagen står nu...."
Landsskatterettens afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren er berettiget til hel eller delvis eftergivelse af sin offentlige gæld.
Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Af gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.
Betingelserne for eftergivelse er parallelle med betingelserne for gældssanering i konkursloven. Det må derfor antages, at der kan lægges vægt på gældssaneringspraksis ved vurderingen af om der kan ske eftergivelse af offentlig gæld.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Ved vurderingen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt, er det ikke kun skyldnerens løbende indtægter, der indgår i vurderingen, idet skyldnerens betalingsevne også afhænger af, om der kan tilvejebringes midler gennem realisation eller belåning af skyldnerens aktiver, og skyldneren skal som udgangspunkt stille hele sin formue til disposition for kreditorerne.
Gældsstyrelsen har ved den påklagede afgørelse lagt vægt på, at klageren har væsentlige pensionsordninger, hvorefter han efter deres opfattelse ikke opfylder den økonomiske betingelse i stk. 1.
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 1 A, stk. 2, at for personer født i perioden til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. Da klageren er født i 1957, kan han således efter pensionsbeskatningslovens § 1 A, stk. 2, få udbetalt sine pensionsordninger. Klageren har dog efter det oplyste valgt ikke at påbegynde udbetalinger fra pensionsordningerne på dette tidspunkt.
Efter gældssaneringspraksis skal pensionsopsparinger dog ikke i alle tilfælde inddrages i vurderingen af, om den økonomiske betingelse er opfyldt. Der gælder et parallelitetsprincip, hvorefter kun aktiver, der skal indgå i skyldnerens forslag til betaling af kreditorerne, skal medtages, når det skal vurderes, om den økonomiske betingelse er opfyldt.
Det følger af konkurslovens § 222 a, stk. 1, at såfremt skyldneren har indbetalt et beløb på en pensionsordning, som er uforholdsmæssigt stort efter hans forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis indgå i skyldnerens forslag til gældssanering. Efter bestemmelsens stk. 2 kan skifteretten under særlige omstændigheder bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældssanering, eksempelvis hvis skyldneren samlet set vil have usædvanligt gode økonomiske forhold efter udbetaling af pensionen, og hvor sanering af den pågældendes gæld uden inddragelse af en del af pensionsordningen derfor efter en konkret vurdering af den enkelte sag kan virke mindre rimelig.
Hvis pensionen derimod ikke er omfattet af § 222 a, stk. 1 eller 2, skal den heller ikke indgå i insolvensvurderingen, bortset fra den andel, der er omfattet af gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Dette følger blandt andet også af Vestre Landsrets kendelse af 19. december 2012, som offentliggjort FM 2013.26 V.
Landsskatteretten finder, at værdien af klagerens pensionsordninger ikke skal medtages i sin helhed ved vurderingen af, hvorvidt den økonomiske betingelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke ses at have indbetalt uforholdsmæssigt store beløb på pensionsordningerne i forhold til klagerens forhold på tidspunktet for indbetalingerne, samt at klageren ikke ses at ville få usædvanligt gode forhold ved udbetaling af pensionsordningerne. Der er således konkret i den her foreliggende situation ikke grundlag for at medtage pensionsordningerne i deres helhed ved vurderingen, selvom pensionsordningerne har en relativt betydelig værdi, da indbetalingerne ses at være foretaget løbende på sædvanlig vis og uden sammenhæng med klagerens senere økonomiske vanskeligheder, og pensionsordningerne trods deres relativt betydelige værdi ikke ligefrem vil stille klageren usædvanligt godt.
Landsskatteretten finder dog, at pensionsordningerne skal medtages med et forholdsmæssigt beløb. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klageren har forladt arbejdsmarkedet uden samtidig at påbegynde udbetaling af pensionsordningerne, hvorved klageren selv har valgt at udskyde udbetalingstidspunktet, og klagerens indkomst bør herefter opgøres efter, hvad klageren kunne få udbetalt. Klageren har således endeligt forladt arbejdsmarkedet i september måned 2021, hvor klageren fik seniorpension, og herefter må klageren anses for at have udskudt udbetalingstidspunktet for pensionsordningerne.
Efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 kan klagerens månedlige betalingsevne, uden inddragelse af pensionsordningerne, opgøres som klagerens nettoindkomst på 12.619 kr. fratrukket klagerens samlede udgifter på 5.359 kr. samt det månedlige rådighedsbeløb på 6.990 kr., i alt 270 kr.
Landsskatteretten finder herefter, at det må anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til gældens størrelse over for klagerens betalingsevne, også ved en forholdsmæssig inddragelse af klagerens forventede udbetalte pensionsordninger.
Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at eftergivelse kan nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.
Gældsstyrelsen har i den påklagede afgørelse lagt vægt på, at klagerens gæld består af restskat, der er opstået som følge af udskudt skattebetaling af virksomhedsindkomst, og at gælden er stiftet i 2017 og 2019, hvorfor der efter deres opfattelse foreligger omstændigheder, der taler imod eftergivelse med henvisning til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
Landsskatteretten finder, at det forhold, at klageren har anvendt virksomhedsordningen, ikke i sig selv er til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4. Der skal andet og mere til end det blotte forhold, at klageren har drevet virksomhed under anvendelse af virksomhedsordningen.
Der er herved henset til, at der ikke ses at være grundlag for at antage, at klageren har forsøgt at undgå at betale restskatten, eller at klageren har indrettet sig på eftergivelse.
Landsskatteretten finder endvidere, at det forhold, at gælden er stiftet i 2017 og 2019, ligeledes ikke er til hinder for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
Der er herved henset til, at gældens alder efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, skal inddrages ved vurderingen efter § 13, stk. 2. Gældens alder ses derimod ikke at være en omstændighed, der kan begrunde, at eftergivelse nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
Det er derfor ikke med rette, at Gældsstyrelsen har givet afslag på anmodning om eftergivelse med henvisning gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 og 4.
Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.
Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens forhold ikke, at det af klageren anførte om hans personlige eller økonomiske forhold, herunder forholdene vedrørende gældens opståen og klagerens sygdom, kan anses som forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Da Landsskatteretten er sidste og endelige rekursmyndighed, finder retten det ikke foreneligt med to instans-princippet og princippet om instansrækkefølgen, hvis Landsskatteretten som første og eneste myndighed tager stilling til klagerens betalingsevne inklusive en forholdsmæssig inddragelse af forventet udbetaling af klagerens pensionsordninger eller længden af en rimelig afdragsperiode.
Retten finder således ikke, at det konkret i den her foreliggende situation vil være hverken forsvarligt eller i overensstemmelse med de nævnte principper at foretage en sådan endelig vurdering, da retten ikke umiddelbart har det fornødne grundlag for at foretage denne vurdering, og retten samtidig ville fratage klageren muligheden for en administrativ prøvelse af denne vurdering. Det af klageren anførte herom, herunder den lange sagsbehandlingstid, kan derfor ikke føre til, at retten på nuværende tidspunkt tager endelig stilling til klagerens betalingsevne inklusive en forholdsmæssig inddragelse af forventet udbetaling af klagerens pensionsordninger og længden af en rimelig afdragsperiode.
Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens offentlige gæld skal eftergives delvist. Det overlades herefter til Gældsstyrelsen at træffe afgørelse om månedligt afdrag og afdragsperiode i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens regler herom.