Sag BS-13510/2022-KBH
Parter
H1
(advokat Julian Rosencrone von Benzon)
mod
Skatteministeriet
(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.
Retten har modtaget sagen den 5. april 2022.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 i indkomståret 2017 har ret til fradrag for rejseomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, a), eller om H1 i stedet kan få fradrag for yderligere lønudgift til selskabets hovedanpartshaver.
H1 har nedlagt følgende påstande:
1. Landsskatterettens afgørelse ændres til, at Skattestyrelsen skal godkende H1’s rejseomkostninger med 114.462 kr.
2. Landsskatterettens afgørelse ændres til, at Skattestyrelsen skal anerkende, at 114.462 kr. ikke er at anse som løn til selskabets hovedaktionær.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 5. januar 2022 fremgår:
"…
Klagepunkt Skattestyrelsens Klagerens Landsskatterettens
afgørelse opfattelse afgørelse
----------------------------------------------------------------------------------------
Indkomståret 2017
Fradrag for rejseudgifter 0 114.462 kr. 0
Godkendt fradrag
for lønudgift 114.462 kr. 0 kr. 114.462 kr.
Faktiske oplysninger
Selskabet H1, der har cvr-nr. ...11, er begyndt den (red.dato.nr.1.fjernet). Ifølge regnskabet består aktiviteten i konsulentvirksomhed og investering i dattervirksomheder.
Ifølge cvr-registret er selskabets formål (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet).
Selskabet ejes af IA, der er eneste ansatte i selskabet. I indkomståret 2017 har selskabets lønudgifter udgjort 111.200 kr.
Koncernen
Selskabet ejer 100% datterselskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed.
Selskabet G1-virksomhed, der har cvr-nr. ...12, er begyndt den (red.dato.nr.2.fjernet).
Ifølge cvr-registret er selskabets formål (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet).
Selskabet G2-virksomhed, der har cvr-nr. ...13, er begyndt den (red.dato.nr.3.fjernet).
Ifølge cvr-registret er selskabets formål investering og dermed beslægtet virksomhed.
De tre selskaber er sambeskattede.
Rejseudgifter
Selskabet H1 har for indkomståret 2017 fratrukket 114.462 kr. i rejseomkostninger
Beløbet kan specificeres således:
| Fly | 15.430 kr. |
| Hotel | 97.581 kr. |
| Diverse | 1.451 kr. |
| I alt | 114.462 kr. |
Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation og specifikation af udgifterne, herunder redegørelse for den erhvervsmæssige sammenhæng med rejserne og oplysning om deltagere, og har herefter modtaget nedenstående bilag:
Bilag 61 Leje af lejlighed i Y1-land, 6.459 kr.
Der er tale om en faktura, udstedt af G3-virksomhed den 4. april 2017.
Bilag 152 Udlæg (red.tekst.nr.1.fjernet) - diverse flyrejser, 9.178 kr.
Som underbilag er der vedlagt dokumentation for følgende flyrejser:
18.09.2017. Y2-by - Y3-by-Y4-by, 1.342 kr.
Ukendt rejse, 1.383 kr.
Y4-by - Y3-by, 2.619 kr.
17.10.2017. Y3-by - Y4-by, 700 kr.
22.11.2017, Y4-by - Y2-by, 1.610 kr.
27.11.2017, Y2-by - Y4-by, 1.523 kr.
09.10.2017, Y4-by - Y2-by, ukendt beløb
11.10.2017, Y2-by, Y4-by, ukendt beløb
Bilag 154 Udlæg (red.tekst.nr.1.fjernet) - diverse hotelophold, 45.903 kr.
Som underbilag er der vedlagt en hotelkvittering fra Y3-by på 975,75 (red.valuta.nr.2.fjernet).
Bilag 155 Udlæg (red.tekst.nr.1.fjernet) - diverse hotelophold i Y1-land, 45.219 kr. Som underbilag er der vedlagt en hotelkvittering fra Y2-by, Y1-land på 8760 (red.valuta.nr.1.fjernet).
Bilag 156 Udlæg (red.tekst.nr.1.fjernet) - leje af cykel Y3-by, 1.451 kr.
Som underbilag er der vedlagt en kvittering på 195 (red.valuta.nr.2.fjernet).
Bilag 153 Udlæg (red.tekst.nr.1.fjernet) - diverse flyrejser 4.219 kr.
Som underbilag er der vedlagt dokumentation for en flyrejse mellem Y2-by og Y4-by den 30. december 2017.
I alt 112.429 kr.
Det er oplyst, at differencen mellem rejseudgifter ifølge regnskabet og den modtagne dokumentation på 2.033 kr. kan henføres til udlæg vedrørende flyrejser.
Klagerens repræsentant har oplyst følgende om de foretagne rejser:
’’(…)
Formål/beskrivelse:
Rejser generelt: Selskabet har undersøgt forskellige forretningstiltag - det er det overordnede formål med rejserne - senere med henblik på besøg til leverandører. Flere rejser til Y3-by er foretaget med henblik på undersøgelse af forretningsmuligheder vedrørende "G4-virksomhed".
Selskabet har sidenhen etableret franchisekæden "G4-virksomhed" ((red.hjemmeside.nr.1.fjernet)).
Besøg i Y5-land er til leverandør.
Deltagere:
Eneste deltager på udgiften er selskabets ejer og direktør’’
(…)’’
Klagerens repræsentant har supplerende oplyst følgende om de afholdte rejseudgifter:
’’(…)
1) Hvorfor H1 er der
- H1 lægger ud for 100% ejet datterselskab,
- Ikke mindst da det er H1, der ejer G4-virksomhed Konceptet
2) hvorfor datterselskab har aktivitet der:
- G4-virksomhed har en strategi om international ekspansion, og fik en unik mulighed for at åbne en pop-up på 4 mdr. i Y3-by.
- Her afprøvede man konceptet til den internationale strategi.
- Resultatet er efterfølgende som følgende:
- Der er lavet aftale med partner om åbning i Y6-land
- G4-virksomhed skal repræsentere Danmark på verdens udstillingen i Y7-by
- Der forhandles om åbning i Y8-land, Y9-land, Y10-land og Y11-land
3) at medarbejderne (1 eller flere) kan bekræfte:
- IC og IE arbejdede begge i Y12-land
- med aflønning fra Danmark og var udsendt for åbningen
4) den mulige indtægt forbundet herved:
- Dette var en investering / markedsundersøgelse for fremtiden - Læringen af disse måneder har sat G4-virksomhed klar til international ekspansion
Generelt om Generelt om rejseomkostningerne redegøres følgende:
Y1-land: Jeg har intet privat at foretage mig i Y1-land, men har løbende varetaget styrings opgaven for forskningsprojektet med G9-virksomhed / G10-virksomhed. Opstart, strukturering og styring af de involverede.
Y3-by: Opbygning af bod, oplæring af personale, styring og drift af G4-virksomhed i Y3-by.
Omkostninger til Hotel og cykelleje er hovedsageligt for både IE og IC.
I forbindelse med Y3-by, da viser bilagene jo også tydeligt perioderne, hvilket ganske enkelt, i hovedparten er umuligt at jeg havde været der.
(…)’’
Selskabets regnskab for 2017
Det fremgår af ledelsesberetningen, at selskabets væsentligste aktiviteter i lighed med tidligere år har bestået af konsulentvirksomhed og investering i dattervirksomheder og associerede virksomheder samt hermed beslægtet aktivitet.
Selskabets regnskabstal viser følgende:
Nettoomsætning
Salg - research 420.925 kr.
Salg af konsulentydelser -329.398 kr.
(Der er rettelig tale om køb af konsulentydelser)
Andre driftsindtægter 1.419 kr.
I alt 92.946 kr.
Omkostninger til råvarer og hjælpemateriale
Varekøb, Danmark 2.616 kr.
Varekøb, import 153.653 kr.
I alt 156.269 kr.
Disse poster kan i hovedtræk specificeres således:
Salg - research, 420.925 kr.
Beløbet består af salg af konsulentydelser med 186.250 kr. til G5-virksomhed vedrørende undersøgelse af samarbejdspartner i Y1-land. Beløbet er fordelt på 2 fakturaer på henholdsvis 75.500 kr. og 111.750 kr.
Beløbet består videre af salg af konsulentydelser med 234.675 kr. til G6-virksomhed vedrørende undersøgelse af økonomiske aktiviteter herunder mulighed for køb erhvervsejendomme Y1-land. Beløbet er fordelt på 3 fakturaer på henholdsvis 74.500 kr., 74.500 kr. og 85.675 kr.
Salg af konsulentydelser, -329.398 kr.
Beløbet består af køb af konsulentydelser fra selskabet G7-virksomhed
Beløbet er fordelt på 6 fakturaer på henholdsvis 15.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), 10.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), 3.220 (red.valuta.nr.2.fjernet), 2.720 (red.valuta.nr.2.fjernet), 10.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) og 2.720 (red.valuta.nr.2.fjernet) eller i alt 43.660 (red.valuta.nr.2.fjernet).
Varekøb, import, 153.653 kr.
Beløbet består af køb af konsulentydelser fra selskabet G8-virksomhed.
Beløbet er fordelt på 2 fakturaer på henholdsvis 10.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) og 10.500 (red.valuta.nr.2.fjernet).
Både fakturaerne til G5-virksomhed og til G6-virksomhed er stilet til IG.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 114.462 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har godkendt, at beløbet på 114.462 kr. kan fradrages som yderligere løn til selskabets hovedaktionær IA.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
’’(…)
Ifølge ligningslovens § 16 stk. 1 skal vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold medregnes til den skattepligtige indkomst.
Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL § 16, stk. 3.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Der kan gives fradrag for udgifter til rejser efter de almindelige regler om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvor der gives fradrag for udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.
Fradragsretten for rejseudgifter efter LL § 8, stk. 1, omfatter også udvidelse af indkomstgrundlaget. For eksempel udgifter til rejser, der er afholdt for at finde nye kundeemner eller afsætningsmarkeder. Det er alene udgifter til salgsrejser, der kan fratrækkes efter LL § 8, stk. 1. Se TfS 1989, 599 HRD.
LL § 8, stk. 1, omfatter ikke rejser med henblik på etablering af en ny virksomhed.
Bevisbyrden for, at rejsen har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret eller de umiddelbart derpå følgende indkomstår, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Se SKM2005.409.HR
På baggrund af de foreliggende oplysninger finder vi, at I ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejsen havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan gives fradrag for udgiften som en driftsomkostning iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1.
Vi har henset til, at der ikke er konstateret/dokumenteret nogen sammenhæng mellem de fratrukne rejseudgifter og selskabets indkomstskabende aktivitet, og at rejsen ikke har medført indkomst for selskabet i form kunder fra Y1-land. Vi finder derfor, at udgiften ikke er medgået til den løbende indkomsterhvervelse.
Vi har desuden lagt vægt på, at I har betalt henholdsvis G7-virksomhed og G8-virksomhed 483.050 kr. for at udføre undersøgelser af det økonomiske marked mv. i Y1-land for G5-virksomhed og G6-virksomhed. I har således betalt G7-virksomhed og G8-virksomhed større honorarer end de modtagne indtægter.
I har oplyst, at udgifterne vedrørende rejse til Y3-by er afholdt i forbindelse med etablering af (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) G4-virksomhed. (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) ejes af selskabet G4-virksomhed, som er etableret den (red.dato.nr.4.fjernet). Disse udgifter er således H1’s indkomstopgørelse uvedkommende.
Jf. ovenstående har vi anset, at der er tale om refusion af udgifter afholdt i hovedanpartshavers interesse og således indkomstopgørelse uvedkommende jf. statsskattelovens § 6 stk.1 litra a og ligningslovens § 8 stk. 1.
Bemærkninger til indsigelse modtaget den 9/3 2021
I indsigelsen anføres det, at H1 udlåner penge til sine datterselskaber til afholdelse af selskabernes driftsudgifter/rejseudgifter. Desuden indeholder indsigelsen en redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af rejseudgifter for selskaberne G4-virksomhed, G9-virksomhed og G10-virksomhed.
Vi fastholder, at H1 ikke kan fratrække disse driftsudgifter, idet udgifterne ikke anses for at knytte sig til H1’s indkomst.
Ifølge Juridisk vejledning afsnit C.D.2.2.1 skal koncernindkomsten i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer.
Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
H1 kan godt låne penge ud til sine datterselskaber til afholde af deres driftsudgifter, men det er datterselskaberne, der har fradragsretten for udgifterne.
Da vi ikke har modtaget dokumentation for, at rejseudgifterne eller en del heraf kan henføres til andre end hovedanpartshaver, er vi fortsat af den opfattelse, at udgifterne har karakter af sparet privatforbrug og derfor er beløbet skattepligtigt for hovedanpartshaver.
Selskabet er indberetningspligtig for den skattepligtige værdi, jf. dagældende skattekontrollovs § 7 til indkomstregisteret, jf. lov om et indtægtsregister §§ 3-4.
Ovenstående udgifter 114.462 kr., kan således ikke fratrækkes i selskabet indkomst som rejseudgifter mv., men derimod som lønudgifter til hovedanpartshaver jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
(…)’’
Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse:
’’(…)
Under selskabets bemærkninger fremgår det, at udgifterne ikke er afholdt af privat interesse, men i direkte sammenhæng med virksomhedens senere indtjening og henviser til, at selskabet kunne etablere projekt "G4-virksomhed".
Hertil kan det anføres, at der er tale om en (red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet) stiftet af selskabet G11-virksomhed den (red.dato.nr.4.fjernet). Selskabet ejes af H1.
Selskabet's revisor anfører i indsigelsen, at de under punkt 1 - 4 vil redegøre for spørgsmål, som de mener de tidligere har redegjort for over for SKAT, men som ikke er imødekommet af SKAT.
1) Redegørelse for rejser til Y1-land
Selskabets revisor oplyser, at H1 har investeret mange penge i G10-virksomhed, der sammen med Y13-nationalitet forskningsgrupper, forsker i udvikling af (red.grundstof.nr.1.fjernet) til brug i batterier. Revisor anfører videre, at H1 har forpligtet sig til at føre tilsyn og være projektansvarlige i forbindelse med projektets gennemførsel.
Ifølge det vedhæftede materiale er det G1-virksomhed, der har indgået aftaler/samarbejde med Y13-nationalitet forskningsgrupper og ikke H1. Der er ikke modtaget dokumentation for, at H1 har indgået aftale om at være projektansvarlig for projektet i Y1-land.
For god orden skyld kan det oplyses, at selskabet G1-virksomhed skiftede navn i 2018 til ’’(red.virksomhedsnavn.nr.1.fjernet)’’ og at selskabet gik konkurs umiddelbart herefter.
2) Redegørelse for rejser til Y12-land/Y3-by
Selskabets revisor anfører, at H1 har investeret i projektet G4-virksomhed. Der er tale om en (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) ved navn G4-virksomhed, som ejes af selskabet G11-virksomhed, der blev stiftet (red.dato.nr.4.fjernet). Man ønskede, at virksomheden/(red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) skulle være international og i forbindelse med etablering af (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) lavede man en pop-up (red.branchebeskrivelse.nr.5.fjernet) i en foodhal i Y3-by. Selskabets revisor anfører, at det var IA, som skulle føre tilsyn og noterer iagttagelser og gennemføre rettelser i forhold til det ønskede koncept.
Hertil kan det anføres, at IA er hovedanpartshaver i både G11-virksomhed og H1, men at udgifterne ikke anses at have en sammenhæng med selskabet H1’s aktiviteter.
Ud fra de foreliggende oplysninger, er det vores opfattelse, at en stor del af udgifterne i givet fald skulle betragtes som etableringsudgifter.
3) Hvordan tilkommer der efterfølgende indkomst til G4-virksomhed, herunder H1
Selskabets revisor anfører, at det er H1, som ejer konceptet G4-virksomhed, som de bortforpagter til udenlands Franchise.
Som eksempler herpå nævner revisor, at G12-virksomhed i Y14-land "forpagter " konceptet til Verdens udstillingen i 2020 og G13-virksomhed i Y15-land.
Som dokumentation herpå har revisor vedlagt aftale mellem G12-virksomhed repræsenteret ved IH & IJ og IA, som er ejer af konceptet (red.hjemmeside.nr.1.fjernet).
Skrivelsen danner, med gensidig bekræftelse fra alle 3 nævnte personer, grundlag for de generelle betingelser i en midlertidig aftale om at forpagte konceptet G4-virksomhed, til brug på verdens udstillingen (red.verdensudstilling.nr.1.fjernet), samt retten til at indtræde i en eksklusiv franchise aftale på konceptet G4-virksomhed, for teoriet af Y14-land og Y15-land.
Det fremgår således af skrivelsen, at det er IA, der personligt ejer konceptet G4-virksomhed og ikke H1.
Revisor anfører videre, at G4-virksomhed forpagter rettighederne vedrørende konceptet "G4-virksomhed" af H1 i Danmark og drifter og/eller bortforpagter disse koncepter til operatører, der betaler royalties.
Der foreligger ikke dokumentation på, at selskabet G4-virksomhed har forpagtet konceptet.
4) Hvornår kommer der første gang et (betydeligt) beløb til H1 - på baggrund af investeringen i projekt G4-virksomhed?
Selskabets revisor anfører her, at der i forbindelse med bortforpagtning til G12-virksomhed og G13-virksomhed tilfalder H1 afregning i forhold til omsætningen.
Ved potentielt frasalg af hele konceptet, står G4-virksomhed som indehaver. Værdisætning pt. er omkring (red.valuta.nr.2.fjernet) 20.000.000.
Hertil kan det anføres, at der ikke er overensstemmelse mellem det anførte, idet selskabets revisor oplyser, at det er H1, der skal modtage indtægterne ved bortforpagtning, men at det er G4-virksomhed, der er anført som indehaver af konceptet ved et salg. Desuden fremgår det aftalen jf. punkt 3, at det er IA, der ejer konceptet "G4-virksomhed"
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
(…)’’
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for rejseudgifter på 114.462 kr. for indkomståret 2017.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
’’(..)
SKAT har foretaget afgørelse 17. marts 2021 vedrørende 2 forhold:
Det ene forhold udgøres af rejseomkostninger, i alt kr. 114.462. SKAT redegør på baggrund heraf som følgende:
I indsigelsen anføres det, at H1 udlåner penge til sine datterselskaber til afholdelse af selskabernes driftsudgifter/rejseudgifter. Desuden indeholder indsigelsen en redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af rejseudgifter for selskaberne G4-virksomhed, G9-virksomhed og G10-virksomhed.
Vi fastholder, at H1 ikke kan fratrække disse driftsudgifter, idet udgifterne ikke anses for at knytte sig til H1’s indkomst.
Ifølge Juridisk vejledning afsnit C.D.2.2.1 skal koncernindkomsten i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer.
Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 - 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
H1 kan godt låne penge ud til sine datterselskaber til afholde af deres driftsudgifter, men det er datterselskaberne, der har fradragsretten for udgifterne.
Da vi ikke har modtaget dokumentation for, at rejseudgifterne eller en del heraf kan henføres til andre en hovedanpartshaver, er vi fortsat af den opfattelse, at udgifterne har karakter af sparet privatforbrug og derfor er beløbet skattepligtigt for hovedanpartshaver.
Selskabet er indberetningspligtig for den skattepligtige værdi, jf. dagældende skattekontrollovs § 7 til indkomstregisteret, jf. lov om et indtægtsregister §§ 34.
Ovenstående udgifter 114.462 kr., kan således ikke fratrækkes i selskabet indkomst som rejseudgifter mv., men derimod som lønudgifter til hovedanpartshaver jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.
Selskabets bemærkninger:
Selskabets ledelse redegør, at det ikke er udgifter i privat interesse, men altså i direkte sammenhæng til virksomhedens senere indtjening.
På baggrund af bl.a. de omtalte rejseudgifter, kr. 114.462 har selskabet kunne etablere det senere projekt, "G4-virksomhed". G4-virksomhed rettighederne ejes af H1.
Selskabet redegør bl.a., at det har haft positive effekter på:
1) G4-virksomhed er blevet valgt til at skulle repræsentere Danmark på verdensudstillingen.
2) G4-virksomhed har tegnes adskillige forpagtningsaftaler af konceptet
3) Indlæringen for projektet var nødvendigt, når man ønsker international ekspansion
Nedenfor redegøres for spørgsmål, som vurderes tidligere at være redegjort overfor SKAT, men som grundet afgørelsen ikke har haft gennemslag; der uddybes som følgende:
1) Herudover redegøres for hvorfor der er rejse til Y1-land?
H1 har investeret mange penge i G10-virksomhed, der sammen med en Y13-nationalitet forskningsgruppe, forsker i udvikling af (red.grundstof.nr.1.fjernet) til brug i batterier.
Der er i denne forbindelse modtaget tilskud til projektet på dkk 3.746.250 fra (red.kommission.nr.1.fjernet), under (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) programmet vedr. Sagsnummer (red.sagsnr.1.fjernet). H1, har ud over interesser i egne investeringer og disses gennemførsel, forpligtet sig til at føre tilsyn og være projektansvarlige i forbindelse med projektets gennemførsel.
Ved rejse til Y1-land blev der arbejdet uden stop og møder med lokale myndigheder blev afholdt i lejede faciliteter, da selve forskningområdet ikke måtte besigtiges af fremmede.
Blot til information er Y1-land et land i (red.krise.nr.1.fjernet), så ikke just et sted man ønsker at tilbringe mere tid end højst nødvendigt.
2) Herudover redegøres for hvorfor der er rejst til Y12-land/Y3-by?
I forbindelse med H1 har investeret i projekt G4-virksomhed, er der lagt strategi om internationalisering. Et tre måneders pop-up i Foodhallen, Y3-by, blev udvalgt til at være eksperiment, og IA skulle derfor løbende føre tilsyn, notere iagttagelser og gennemføre til rettelser, i forhold til det ønskede og det faktuelle.
3) Hvordan tilkommer der efterfølgende indkomst til G4-virksomhed, herunder H1?
H1 ejer konceptet G4-virksomhed, der med baggrund på erfaringer fra pop-up i Y3-by, bortforpagter konceptet til udenlandsk Franchise.
Seneste er G12-virksomhed i Y14-land til Verdens Udstillingen 2020 og G13-virksomhed i Y15-land.
G4-virksomhed forpagter rettighederne for G4-virksomhed af H1 til Danmark og drifter og/eller bortforpagter disse konceptet til operatører, der betaler royalties.
4) Hvornår kommer der første gang et (betydeligt) beløb til H1 - på baggrund af investering i projekt G4-virksomhed?
I forbindelse med bortforpagtning til G12-virksomhed og G13-virksomhed tilfalder der H1 afregning til H1 i forhold til omsætningen. På Verdens Udstillingen var forventningerne inden Covid19, besøgstal på (red.besøgstal.nr.1.fjernet) mennesker.
Ved potentielt frasalg af hele konceptet, står G4-virksomhed som indehaver.
Værdisætning pt. er omkring (red.valuta.nr.2.fjernet) 20.000.000
Opsummering:
Opsummerende må det stå helt klart, at selskabets hovedaktionær ingen privatinteresse har i en rejse til Y1-land. Eneste kontakter i Y1-land har således været i forbindelse med oprettelse af nærværende projekt; et projekt, der for øvrigt ikke kan forventes at indbringe overskud fra dag 1.
Udgifterne er for god ordens skyld hjemmehørende i H1, da der arbejdes på projekt-stadiet og konceptet ift. oprettelse og etablering af G4-virksomhed, har således ikke fundet sted. Derfor bestrides, at udgiften skulle ligge i G4-virksomhed, hvilket ville være umuligt på daværende tidspunkt - dette er således udgifter hidrørende etablering af konceptet - igen understreges at rettighederne til konceptet således også er beliggende i H1.
Selskabet supplerer med at de mennesker, som der er mødtes med, kan bekræfte, at mødet dels har fundet sted og dels omhandlede det omtalte koncept. På den baggrund bestrides følgelig, at der skulle være tale om udgifter med privat karakter.
Følgende hoved kontakter fremhæves:
IK, (red.arbejdsstilling.nr.1.fjernet), Y1-land
IL, (red.arbejdsstilling.nr.2.fjernet), Y1-land
IM, (red.arbejdsstilling.nr.3.fjernet), Y1-land (død)
IN, (red.arbejdsstilling.nr.4.fjernet), Y3-by
IO, (red.arbejdsstilling.nr.5.fjernet), Y3-by
IC og IR, arbejdede for G4-virksomhed, Y3-by, Danmark
IE, arbejdede for G4-virksomhed, Y3-by, Danmark
Yderlige dokumentation
Selskabets ledelse har opsummeret været nødsaget til at rejse til Y1-land, hvortil omfattende mængder kontrakter og rapporteringer ligger til grund herfor.
Oversigt for dokumentation
Herudover vedlægges som bilag A
Rapportering for arbejde hvor rejse i Y1-land er påkrævet (red.transportudbyder.nr.1.fjernet)
(red.sagsnr.1.fjernet)
(red.sagsnr.1.fjernet) Progress Report - Rev2 - Print
NO Si - Consortium agreement - Signed b…
Request for changes form (red.transportudbyder.nr.1.fjernet)-1 - D…
RMMC_Change in legal status_Dan
Herudover vedlægges som bilag B
Rapportering for arbejde hvor rejse i Y1-land er påkrævet (red.transportudbyder.nr.1.fjernet)
(red.sagsnr.1.fjernet)
2017-09-04 G10-virksomhed project introduction
170529 (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) - NoSi (trygved)(TJP edit) BILAG A
bilag 4, faglig perioderapport - sep 17 bilag 4, faglig perioderapport NoSI 2017-04-03
G9-virksomhed Memo - alloying
G9-virksomhed Memo - patentsøgning - MgSi
G9-virksomhed Memo - Cost modeling
G9-virksomhed Memo - Magnesium recycling opportunities
G9-virksomhed Memo - Magnesium silicide opportunities
G9-virksomhed Memo - Silane decomposition opportunities
G9-virksomhed Memo - The silicon market
Herudover vedlægges som bilag C
Kontrakt der kommer i land, som følge af rejse til Y3-by:
(red.tekstbehandlingsprogram.nr.1.fjernet) - LOI - Y14-land & Y15-land.docx
(…)
REJSER (Bilag er tidligere fremsendt)
(…)
Formål/beskrivelse:
Rejser generelt: Selskabet har undersøgt forskellige forretningstiltag - det er det overordnede formål med rejserne - senere med henblik på besøg til leverandører. Flere rejser til Y3-by er foretaget med henblik på undersøgelse af forretningsgrundlag vedrørende ’G4-virksomhed’. Selskabet har sidenhen etableret franchise kæden ’G4-virksomhed’’
((red.hjemmeside.nr.1.fjernet))
Besøg i Y5-land er til leverandør
Deltagere:
Eneste deltager på udgiften er selskabers ejer og direktør IA
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Der kan gives fradrag for udgifter til rejser efter de almindelige regler om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvor der gives fradrag for udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.
Fradragsretten for rejseudgifter efter LL § 8, stk. 1, omfatter også udvidelse af indkomstgrundlaget. For eksempel udgifter til rejser, der er afholdt for at finde nye kundeemner eller afsætningsmarkeder. Det er alene udgifter til salgsrejser, der kan fratrækkes efter LL § 8, stk. 1. Se TfS 1989, 599 HRD.
LL § 8, stk. 1, omfatter ikke rejser med henblik på etablering af en ny virksomhed.
Bevisbyrden for, at rejseudgifterne har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret eller de umiddelbart derpå følgende indkomstår, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Se SKM2005.409.HR
Landsskatteretten finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejseudgifterne har haft en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan gives fradrag for rejseudgifterne som en driftsomkostning iht. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som rejseudgifter iht. ligningslovens § 8, stk. 1.
Ifølge regnskabet består aktiviteten i konsulentvirksomhed og investering i dattervirksomheder, og ifølge cvr-registret er selskabets formål (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet).
Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der i selskabet er en egentlig aktivitet, og at hovedaktionæren har lagt en arbejdsindsats heri.
Klagerens repræsentant har bl.a. oplyst følgende i relation til rejseudgifterne:
| Selskabet har undersøgt forskellige forretningstiltag - det er det overordnede formål med rejserne - senere med henblik på besøg til leverandører. |
| Flere rejser til Y3-by er foretaget med henblik på undersøgelse af forretningsmuligheder vedrørende "G4-virksomhed" |
| Besøg i Y5-land er til leverandør. |
| H1 lægger ud for 100% ejet datterselskab, ikke mindst da det er H1, der ejer G4-virksomhed Konceptet |
Ud fra selskabets egne oplysninger er der således ikke en sammenhæng mellem selskabets indtægter fra salg af konsulentydelser og de fratrukne udgifter vedrørende rejser.
Udgifterne er afholdt for andre juridiske enheder, men der er ikke i selskabets regnskab registreret en mellemregning med disse.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Fradrag for lønudgifter
Skattestyrelsen har godkendt, at beløbet på 114.462 kr. kan fratrækkes som yderligere løn til selskabets hovedaktionær.
I klagen nedlægges der påstand om, at der ikke er tale om private udgifter, idet udgiften vedrører forskellige selskaber.
Landsskatteretten finder, at selskabet har afholdt rejseudgifter, der ikke vedrører den løbende indkomsterhvervelse.
Rejseudgifterne vedrører rettelig andre juridiske enheder med tilknytning til selskabet, men der er ikke i regnskabet opgjort en mellemregningskonto eller lignende, ligesom der ikke i skatteretlig henseende er foretaget en fordeling til det skattesubjekt, som er rette omkostningsbærer.
Disse selskaber er blevet tilført en fordel i kraft af hovedaktionærens dominerende stilling.
Dette medfører skattepligt både for det selskab, på hvis vegne udgiften er afholdt, jf. statsskattelovens § 4, og for hovedaktionæren, der har foranlediget, at dette er sket, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, som maskeret udbytte.
Det samlede beløb anses således for at have passeret klagerens økonomi.
Idet hovedanpartshaveren er ansat i selskabet, kan beløbet anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren, hvorfor der godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse også vedrørende dette punkt.
Landsskatteretten stadfæster således i det hele Skattestyrelsens afgørelse.
…"
Forklaringer
Under hovedforhandlingen har IA og IU afgivet forklaring.
IA har forklaret blandt andet, at han er (red.arbejdsstilling.nr.6.fjernet), (red.arbejdsstilling.nr.7.fjernet) og (red.arbejdsstilling.nr.8.fjernet). H1 var hans første selskab, hans holdingselskab. H1’s rolle har blandt været at tage fat i potentielle partnere eller investorer, hvis en virksomhed ikke selv kunne håndtere det. H1 havde i 2017 omsætning som følge af, at selskabet formidlede og varetog investeringer. Selskabet får en stor "return" på projekter, som selskabet har været med til at formidle. H1 har haft samarbejde med G5-virksomhed, hvor H1 har haft denne rolle som formidler og lobbyist. Det fungerer på samme måde, som når man henter en konsulent ind udefra. I stedet for løn får man en "upside", som giver noget, hvis det går godt. Han har f.eks. betalt IW for at sørge for det, og han har derefter fakturereret til G5-virksomhed. Så får H1 en del af det.
H1’s rolle er at se, hvordan det går med investeringerne og fremadrettet at skaffe flere penge til projekterne. Dette er baggrunden for, at han har købt flybilletter til Y1-land. På rejserne til Y1-land så han, om projekterne kørte godt, sådan at han vidste, hvad han talte om, når man skulle have potentielle partnere ind, både som investorer og som dem, der drev projektet. Han købte selv flybilletterne og sendte dem videre til H1, der ikke var så likvid, fordi man får sin betaling bagud med den slags.
H1 etablerede selskabet G11-virksomhed og var ejer af G11-virksomhed. Der var tale om et (red.branchebeskrivelse.nr.6.fjernet). På et tidspunkt var selskabet oppe på at have 5-6 forretninger, der blev drevet som franchise. I 2017 ville han udbrede konceptet i udlandet. Der var store ambitioner. Han har betalt for rejser i den forbindelse. I Y3-by repræsenterede han H1 for at undersøge mulighederne for G4-virksomhed. Han mødte blandt andet folk, som gerne ville have forpagtninger.
Når det af aftale med G12-virksomhed om forpagtning af en G4-virksomhed (red.branchebeskrivelse.nr.7.fjernet) ved verdensudstillingen i Y7-by i 2020 fremgår, at han selv var ejer af konceptet G4-virksomhed, hænger det sammen med, at dokumentet ikke er udfærdiget af en professionel. Det var H1, der var ejer af G4-virksomhed.
Han gik i gang i 2017, men det tager mange år at ramme noget stort. Han rejste både til Y7-by og Y3-by. G4-virksomhed havde etableret sig i Y12-land og var repræsenteret på verdensudstillingen. (red.branchebeskrivelse.nr.8.fjernet) var gode, og man blev opmærksom på dem. H1 repræsenterede G4-virksomhed i Y7-by. H1 har i mange år repræsenteret forskellige projekter.
H1 har siden 2005 investeret i Y16-land og Y1-land. F.eks. har H1 deltaget i projekter for G14-virksomhed derovre. Nu arbejder H1 med (red.arbejdsstilling.nr.9.fjernet) i Y1-land.
H1 fik kontakt med forskere i Y1-land. I 2017 formidlede H1 kapitalrejsning og knowhow. Rejserne til Y1-land i 2017 angik et projekt, som H1 etablerede. H1 investerede, og han skulle hele tiden se, hvornår G1-virksomhed var klar til at få nye partnere ind. Projektet blev drevet af IU og lokale forskere. Han havde ikke selv forstand på det. (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) projektet var et projekt, hvor H1 varetog interesserne. H1 havde ikke med driften at gøre. H1 ejede 100 pct. af anparterne i G1-virksomhed. Derfor havde H1 interesse i, at G1-virksomhed gik godt. G1-virksomhed ændrede navn, fordi man skiftede koncept.
Han ved ikke, hvorfor der ingen mellemregningskonto er i H1 i anledning af hans køb af flybilletter. Han er ikke selv bogholder. Han afleverede bare bilagene og anmodede om betaling. Han ved ikke, hvordan bogholderiet håndterede det. Det fremgår af H1’s regnskab, at selskabet har betalt rejseomkostningerne.
IU har forklaret blandt andet, at han er materialeforsker. Han skrev (red.speciale.nr.1.fjernet) om (red.specialeemne.nr.1.fjernet) og har en Ph.d. i (red.speciale.nr.1.fjernet). Han arbejdede i mange år i virksomheden G15-virksomhed i Y17-by, hvor han i årene 2000 - 2004 var med til at udvikle et forretningsområde for (red.forretningsområde.nr.1.fjernet). Han fik et godt indblik i muligheden for at anvende ultrarent (red.forretningsområde.nr.1.fjernet). Fra 2008 arbejdede han i Y9-land i en virksomhed, som bygger (red.anlæg.nr.1.fjernet), og var med til at opbygge (red.anlæg.nr.1.fjernet). Der er et stykke vej fra (red.materialie.nr.1.fjernet) til at bygge anlæg af solceller, men han kan tale med leverandører om blandt andet kvalitetskrav.
Vist kopi af slides af 29. maj 2017 vedrørende (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) (red.projekt.nr.1.fjernet) har han forklaret, at han var med i IA’s rejse, fra IA første gang kom tilbage fra Y1-land. IA ringede til G15-virksomhed, og firmaet henviste til ham, IU, der på det tidspunkt var selvstændig konsulent i Y9-land. Han ville gerne hjælpe IA med en ansøgning til (red.program.nr.1.fjernet).
Det, som IA kom med, var rensning af (red.materialie.nr.1.fjernet), hvilket var mere kemi end den fysik, som han selv kendte til, men hvis der var noget i det, var det dét, som verden ventede på. Der var forskellige projekter, som kunne testes i laboratorium i Y17-by. Den idé, som man havde i Y1-land, var en metode, som man afprøvede i en forsøgsopstilling i et laboratorium, som man havde bygget i en container i Y1-land. Det var metoden, der var det unikke, og de mente, at de kunne patentere metoden.
Containeren med laboratoriet blev flyttet til Danmark og placeret på parkeringspladsen ved G15-virksomhed i Y17-by. Han, IU, var med til at bygge et team op dér over de næste mange år fra 2012-2013. Beslutningen om at flytte containeren til Danmark var nævnt i ansøgningen til (red.program.nr.1.fjernet). Der blev indgået en kommerciel aftalte, hvor IA finansierede 40 pct. og (red.program.nr.1.fjernet) 60 pct. Man skulle demonstrere potentialet. Man fik yderligere 3 års finansieret. Der er brugt i alt 35 mio. kr. på projektet, herunder IA’s penge, midler fra (red.transportudbyder.nr.1.fjernet), et EU-forskningsprogram, og fra Energiministeriet.
Vist ansøgning til (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) har han forklaret, at (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) var en financier. IA’s selskab, driftsselskabet, søgte penge og havde ikke finansiering. IA og IY ville stå bag og være de ultimative investorer. Som han, IU, forstod det, var pengene ikke til rådighed. Der var forskellige firmaer, som søgte finansiering, men det var H1, der var den ultimative ejer. Han har bestemt hørt om H1.
H1 havde ikke med driften at gøre. I det omfang, at det blev en succes, at man nåede forskningsmålet, og det skulle ud til slutinvestorer, stod man ved det strategiske næste step: Man skulle have andre investorer på plads, og det kunne H1 finde. Det skulle være folk med store lommer. En opskalering af projektet skulle finansieres, og det var H1’s rolle. H1 påtog sig rollen at skaffe investorer. Man havde én reaktor i Y17-by, og man skulle have 1000 reaktorer. Det forekom ham rimeligt, at det kunne hentes billigt og i stor skala i Y1-land.
I 2017 konkluderede Innovationsfonden, at projektet alligevel ikke var berettiget til støtte. Man levede formodentlig ikke op til betingelserne om egenfinansiering. Den aftale, som han selv havde med driftsselskabet, var ikke et ansættelsesforhold, fordi han var eksternt finansieret som konsulent. Innovationsfonden gik i tænkeboks og stoppede udbetalingerne. Man havde arbejdet i 9 måneder uden betalinger fra Innovationsfonden, og han selv fik ikke løn i et halvt år.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
H1 gør gældende, at H1’s udgifter er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. og er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
H1 gør gældende, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten, samt at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, ligesom udgifterne ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
H1 gør i det væsentligste de samme anbringender gældende for Y4-by’s Byret som for Skatteankestyrelsen, hvor H1’s revisor, JB, gjorde følgende gældende (Bilag 5):
Selskabets ledelse redegør, at det ikke er udgifter i privat interesse, men altså i direkte sammenhæng til virksomhedens senere indtjening.
På baggrund af bl.a. de omtalte rejseudgifter, kr. 114.462 har selskabet kunne etablere det senere projekt, "G4-virksomhed". G4-virksomhed rettighederne ejes af H1.
Selskabet redegør bl.a., at det har haft positive effekter på:
1) G4-virksomhed er blevet valgt til at skulle repræsentere Danmark på verdensudstillingen.
2) G4-virksomhed har tegnet adskillige forpagtningsaftaler af konceptet
3) Indlæringen for projektet var nødvendigt, når man ønsker international ekspansion
Nedenfor redegøres for spørgsmål, som vurderes tidligere at være redegjort overfor SKAT, men som grundet afgørelsen ikke har haft gennemslag; der uddybes som følgende:
1) Herudover redegøres for hvorfor der er rejse til Y1-land?
H1 har investeret mange penge i G10-virksomhed, der sammen med en Y13-nationalitet forskningsgruppe, forsker i udvikling af (red.grundstof.nr.1.fjernet) til brug i batterier.
Der er i denne forbindelse modtaget tilskud til projektet på dkk 3.746.250 fra (red.kommission.nr.1.fjernet), under (red.transportudbyder.nr.1.fjernet) programme vedr. Sags-nummer (red.sagsnr.1.fjernet).
H1, har ud over interesser i egne investeringer og disses gennemførsel, forpligtet sig til at føre tilsyn og være projektansvarlige i forbindelse med projektets gennemførsel.
Ved rejse til Y1-land blev der arbejdet uden stop og møder med lokale myndigheder blev afholdt i lejede faciliteter, da selve forskningområdet ikke måtte besigtiges af fremmede.
Blot til information er Y1-land et land i (red.krise.nr.1.fjernet), så ikke just et sted man ønsker at tilbringe mere tid end højst nødvendigt.
2) Herudover redegøres for hvorfor der er rejst til Y12-land/Y3-by?
I forbindelse med H1 har investeret i projekt G4-virksomhed, er der lagt strategi om internationalisering. Et tre måneders pop-up i Foodhallen, Y3-by, blev udvalgt til at være eksperiment, og IA skulle derfor løbende føre tilsyn, notere iagttagelser og gennemføre til rettelser, i forhold til det ønskede og det faktuelle.
3) Hvordan tilkommer der efterfølgende indkomst til G4-virksomhed, herunder H1?
H1 ejer konceptet G4-virksomhed, der med baggrund på erfaringer fra pop-up i Y3-by, bortforpagter konceptet til udenlandsk Franchise.
Seneste er G12-virksomhed i Y14-land til Verdens Udstillingen 2020 og G13-virksomhed i Y15-land. G4-virksomhed forpagter rettighederne for G4-virksomhed af H1 til Danmark og drifter og/eller bortforpagter disse konceptet til operatører, der betaler royalties.
4) Hvornår kommer der første gang et (betydeligt) beløb til H1 - på baggrund af investering i projekt G4-virksomhed?
I forbindelse med bortforpagtning til G12-virksomhed og G13-virksomhed tilfalder der H1 afregning til H1 i forhold til omsætningen. På Verdens Udstillingen var forventningerne inden Covid19, besøgstal på (red.besøgstal.nr.1.fjernet) mennesker.
Ved potentiel frasalg af hele konceptet, står G4-virksomhed som indehaver.
Værdisætning pt. er omkring (red.valuta.nr.2.fjernet) 20.000.000
Opsummering:
Opsummerende må det stå helt klart, at selskabets hovedaktionær ingen privatinteresse har i en rejse til Y1-land. Eneste kontakter i Y1-land har således været i forbindelse med oprettelse af nærværende projekt; et projekt, der for øvrigt ikke kan forventes at indbringe overskud fra dag 1.
Udgifterne er for god ordens skyld hjemmehørende i H1, da der arbejdes på projektstadiet og konceptet ift. oprettelse og etablering af G4-virksomhed, har således ikke fundet sted. Derfor bestrides, at udgiften skulle ligge i G4-virksomhed, hvilket ville være umuligt på daværende tidspunkt - dette er således udgifter hidrørende etablering af konceptet - igen understreges at rettighederne til konceptet således også er beliggende i H1.
Selskabet supplerer med at de mennesker, som der er mødtes med, kan bekræfte, at mødet dels har fundet sted og dels omhandlede det omtalte koncept. På den baggrund bestrides følgelig, at der skulle være tale om udgifter med privat karakter.
H1 fastholder, at de af IA's foretagne rejser var knyttet til H1’s aktiviteter. IA’s rejsebilag er fremlagt som Bilag 6.
IA’s rejseaktiviteter resulterede bl.a. i, at selskabet fik flere lukrative konsulentaftaler på plads, hvilket forøgede H1 indtjening.
Omkostninger og indtægter forbundet med etablering i Y1-land fremgår af bilag 7.
Skattestyrelsen har ikke nærmere begrundet, at de afholdte udgifter medfører beskatning for anpartshaver som udbytte, løn e. lign., og H1 gør gældende, at de afholdte omkostninger er er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for H1 og dermed fradragsberettigede for H1, og ikke kan pålignes IA som udbyttebeskatning e. lign, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 ikke har godtgjort, at udgifterne på i alt 114.462 kr. i indkomståret 2017 har haft en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, således udgifterne kan fradrages som rejseudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.
Udgifterne angår rettelig ikke H1, men er afholdt i hovedanpartshaverens interesse, jf. nærmere afsnit 3.3 nedenfor. Beløbet har således passeret IA’s økonomi, hvilket medfører skattepligt for IA jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2.
Da IA er ansat i H1, kan selskabet fradrage udgifterne på 114.462 kr. som driftsomkostninger i form af yderligere løn til IA, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
3.1 Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler skatteyderen at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer).
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den erhvervsdrivende kan derfor fratrække udgifter til rejser eller løn, hvis udgifterne er tilknyttet direkte til driften af virksomheden efter de almindelige regler om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Efter ligningslovens § 8, stk. 1, kan der endvidere fradrages udgifter afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Fradragsretten for rejseudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1, omfatter - modsat statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a - også udgifter afholdt til rejser med henblik på oparbejdelse af nye eksportmarkeder, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.2.5.1.
Det er alene udgifter til salgsrejser, der kan fratrækkes efter ligningslovens § 8, stk. 1, jf. TfS 1989, 599 H. Ligningslovens § 8, stk. 1, omfatter således ikke rejser med henblik på egentlig etablering af ny virksomhed. Skatteyderen skal derfor allerede have etableret sig i en virksomhed af ikke ubetydelig størrelse for at være berettiget til fradrag, jf. Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.5.5.2.
Retten til fradrag forudsætter efter begge bestemmelser, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem afholdelsen af udgiften og indtægtserhvervelsen. Udgifter til private rejser er ikke fradragsberettigede efter hverken statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.
Efter de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4 og 6, skal indtægter of udgifter henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten eller en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
Fradrag for udgiften forudsætter således, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften, jf. også SKM2012.11.VLR.
Det følger af fast praksis, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.
Med andre ord er det H1, der skal dokumentere, at udgifterne på i alt 114.462 kr. vedrører rejseudgifter for selskabet, der har den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen, jf. også UfR 2006.190/1 H.
Endvidere skærpes bevisbyrden, når der er tale om udgifter afholdt mellem interesseforbundne parter, jf. SKM2005.228.ØLR og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.1.11.
Parts- og vidneforklaringer kan ikke løfte H1’s bevisbyrde. Det følger af retspraksis, at forklaringer, der ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, ikke er tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2007.1049 H.
Hvis selskabets udgifter ikke relaterer sig til selskabets driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men i stedet er afholdt i aktionærens personlige interesse og dermed er selskabet uvedkommende, beskattes udgiften hos aktionæren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte skal henregnes alt, hvad der af selskabet udledes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Dette brede skatteretlige udbyttebegreb omfatter således enhver udlodning af formueaktiver eller formuefordele, der tilfalder ejeren som følge af pågældendes status som ejer.
Ligningslovens § 16 A stiller ikke krav om, at det beløb, som en anpartshaver eller aktionær formår udbetalt, skal komme vedkommende personligt til gode på den måde, at det eksempelvis indsættes på dennes konto.
Efter forarbejderne til bestemmelsen kan en hovedaktionær beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder hovedaktionæren personligt, men også når fordelen tilfalder en person eller virksomhed, hvori hovedaktionæren har personlige interesser, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000.
Der opstilles således alene et krav om, at en hovedaktionær eller hovedanpartshaver via sin indflydelse i det pågældende selskab har forårsaget, at et beløb er trukket ud af selskabet og anvendt til et for selskabet uvedkommende formål. Herved bliver hovedanpartshaverens personlige interesser tilgodeset på bekostning af selskabet, og beløbene anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi i kraft af dennes dominerende indflydelse, jf. f.eks. UfR 2008.1199 H, SKM2004.106.HR, SKM2010.623.VLR, SKM2009.262.VLR og SKM2008.619.ØLR.
På samme måde anses en formuefordel, der tilfalder en nærtstående til hovedanpartshaveren, som udbytte eller løn til hovedanpartshaveren, da formuefordelen anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, jf. også SKM2006.429.HR og Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.B.3.6.
3.2 H1 har ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede rejseudgifter
Det påhviler H1 at godtgøre, at udgifterne på i alt 114.462 er fradragsberettigede rejseudgifter med en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, jf. UfR 2004.1516 H og UfR 2006.190/1 H.
H1 har ikke løftet denne bevisbyrde.
Det i sagen fremlagte bilagsmateriale dokumenterer ikke, at der er tale om fradragsberettigede rejseudgifter med sammenhæng til H1’s aktiviteter.
Ifølge selskabets regnskab består aktiviteten af konsulentvirksomhed og investering i dattervirksomheder (bilag A, side 8, 1. afsnit). Ifølge CVR-registret er selskabets formål (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) (bilag 4, side 1, 2. afsnit).
Det fremgår af årsregnskabet 2017 for H1 (bilag A) og den her tilknyttede specifikation (bilag G), at selskabet har købt og solgt konsulentydelser.
Der er solgt konsulentydelser for 186.250 kr. til selskabet G5-virksomhed vedrørende undersøgelse af samarbejdspartner i Y1-land og for 214.675 kr. til selskabet G6-virksomhed vedrørende undersøgelse af økonomiske aktiviteter herunder mulighed for køb erhvervsejendomme for i Y1-land.
I regnskabet reduceres selskabets omsætning med "salg af konsulentydelser" på 329.398 kr. for køb af konsulentydelser fra selskabet G7-virksomhed vedrørende bistand til G5-virksomhed, jf. bilag G, side 9. Ligeledes er der afholdt omkostninger til "Varekøb, import" på 153.653 kr. for køb af ydelser fra selskabet G8-virksomhed vedrørende bistand til G6-virksomhed, jf. bilag G, side 9.
Selskabet har således ageret som en formidler af konsulentydelser, hvor den købte bistand videresælges.
På den baggrund er det ikke godtgjort, at der er en driftsmæssig sammenhæng mellem selskabets aktiviteter og de pågældende rejseudgifter på i alt 114.462 kr.
H1 har ikke fremlagt dokumentation, der understøtter, at udgifterne har den fornødne kvalificerede relation til indkomsterhvervelsen.
Af det fremlagte materiale om projektet (bilag E) fremgår, at det er G1-virksomhed (senere "(red.virksomhedsnavn.nr.1.fjernet)") og ikke H1, som har indgået aftaler med Y13-nationalitet forskningsgrupper.
H1 har ikke fremlagt dokumentation, der på et objektivt grundlag godtgør, at H1 har indgået aftale om at være projektansvarlig for projektet i Y1-land. Som anført i afsnit 3.1 ovenfor kan parts- og vidneforklaringer ikke løfte H1’s bevisbyrde herfor.
På samme måde fremgår det af bilagsmaterialet vedrørende rejseudgifterne i forbindelse med G4-virksomhed-projektet, at G4-virksomhed er en (red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet) stiftet og ejet af selskabet G11-virksomhed, som blev stiftet den (red.dato.nr.5.fjernet) (bilag C, side 8, 2. afsnit).
Udgifterne som er afholdt i forbindelse med etablering af (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet) G4-virksomhed, er således H1’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet de rettelig vedrører et andet selskab.
Ligeledes fremgår det af forpagtningsaftale med G12-virksomhed (bilag F), at det er IA, der personligt ejer konceptet G4-virksomhed. Udgifterne afholdt i forbindelse med bortforpagtningen af konceptet G4-virksomhed vedrører således heller ikke H1.
Der er således ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem de fratrukne rejseudgifter og H1’s indkomstskabende aktivitet.
Det forhold, at IA er hovedanpartshaver i både G11-virksomhed (bilag B, side 2, 1. afsnit) og H1 (bilag 4, side 1, 1. afsnit, og side 2, 2. afsnit) kan ikke medføre, at udgifterne kan anses for at have en sammenhæng med H1’s driftsvirksomhed.
Der er ikke i H1’s regnskab opgjort en mellemregningskonto eller anden form for mellemregning mellem de forskellige selskaber.
Det må kræve et sikkert bevis, førend det kan lægges til grund, at virkeligheden forholder sig anderledes, end hvad der fremgår af de objektive kendsgerninger i sagen, jf. f.eks. UfR 2002.2633 H og SKM2019.648.ØLR.
Desuden har Skatteministeriet ved opfordringer (1)-(5) opfordret H1 til at fremlægge bilag og andre objektive kendsgerninger, der kunne understøtte det af selskabet anførte, jf. svarskriftet, side 3, sidste afsnit.
H1 har ikke besvaret Skatteministeriets opfordringer herom. Den manglende opfyldelse må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, sådan at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at, udgifterne ikke har den fornødne tilknytning til selskabets driftsvirksomhed.
På den baggrund sammenholdt med de faktiske oplysninger i sagen er det således ikke godtgjort, at der er tale om udgifter, der vedrører H1’s løbende indkomsterhvervelse. Selskabet er derfor ikke berettiget til at fratrække 114.462 kr. i selskabets indkomst som rejseudgifter efter statskasselovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.
3.3 Udgifterne skal anses som yderligere løn til hovedanpartshaveren
De pågældende udgifter relaterer sig ikke til H1’s løbende indkomsterhvervelse, men er afholdt i kraft af IA’ dominerende stilling som hovedanpartshaver i selskabet på vegne af andre.
Det må lægges til grund, at de pågældende udgifter i sagen er blevet afholdt i IA’ interesse, hvorfor der er grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Det gælder uanset, om fordelen er tilfaldet IA eller et nærtstående selskab, f.eks. G1-virksomhed eller G11-virksomhed. Begunstigelsen af en hovedanpartshavers nærtstående anses også for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, jf. UfR 2008.1199 H og SKM2004.106.HR. Da der er tale om virksomheder, hvori IA har en personlig interesse, ifalder han som hovedanpartshaver også skattepligt, jf. ligningslovens § 16 A.
Som anført i afsnit 3.2 ovenfor har H1 ikke ført et sikkert bevis bestyrket af objektive kendsgerninger for, at midlerne er medgået til selskabets drift og dermed ikke har passeret IA’ økonomi.
H1’s bevisbyrde er endvidere skærpet som følge af interessefællesskabet mellem parterne, jf. SKM.2005.228.ØLR.
Da IA er lønmodtager i H1 kan midlerne anses som yderligere løn til IA.
På den baggrund kan selskabet således fradrage udgifterne i overensstemmelse med Landsskatterettens som en driftsomkostning i form af yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund, at H1 fungerede som formidler af konsulentydelser til G5-virksomhed og G6-virksomhed. Fakturaerne vedrørende konsulentydelser angår i det væsentlige første halvår af 2017. Efter IA’ forklaring lægger retten til grund, at H1 købte konsulentydelser hos andre og videresolgte ydelserne til G5-virksomhed-koncernen. Fakturaerne indeholder alene en summarisk beskrivelse af ydelserne, som kræves betalt, f.eks. research og at finde og udvælge partnere i Y1-land for G5-virksomhed. En faktura af 23. december 2017 fra G8-virksomhed til H1 angiver alene, at der er foretaget undersøgelser for PUA.
Dokumentationen for rejseudgifter angår i det væsentlige andet halvår af 2017, bortset fra to fakturaer vedrørende ophold i Y1-land henholdsvis i begyndelsen af april 2017 og i juni 2017.
På denne baggrund finder retten det ikke ved IA’s forklaring godtgjort, at rejseaktiviteten havde en sådan nær sammenhæng med salget af konsulentydelser, at dette kan begrunde, at H1 skal have fradrag for rejseomkostninger.
H1 stiftede selskabet G11-virksomhed den (red.dato.nr.5.fjernet), og retten lægger til grund, at H1 var ejer af anparterne i G11-virksomhed. H1 har anført, at rejser til Y3-by er foretaget, fordi H1 varetog interesser i forbindelse med udvikling af G4-virksomhed-konceptet.
Af rejsebilagene fremgår, at den første rejse til Y3-by fandt sted den 18. september 2017, eller efter stiftelsen af G11-virksomhed.
H1 har ikke alene ved IA’s forklaring godtgjort, at rejseudgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Retten lægger til grund, at rejserne til Y3-by i stedet fandt sted for at varetage G11-virksomhed’s interesser. Som følge heraf kan H1 ikke få fradrag for rejseudgifter til rejserne til Y3-by.
Selskabet, som tidligere hed (red.virksomhedsnavn.nr.2.fjernet), ændrede pr. (red.dato.nr.6.fjernet) navn til G1-virksomhed. Retten lægger til grund, at H1 var ejer af anparterne i G1-virksomhed. Det fremgår af det skriftlige materiale om projektet, der drejede sig om samarbejde med Y13-nationalitet forskere, at aftale herom blev indgået af G1-virksomhed. Materialet er dateret den 29. maj 2017. H1 har anført, at rejser til Y1-land er foretaget, fordi H1 varetog interesser i forbindelse med udvikling af konceptet.
Af rejsebilagene fremgår, at rejserne til Y1-land fandt sted i perioden fra den 4. april - 30. december 2017.
H1 har ikke alene ved IA og IU’s forklaring godtgjort, at rejseudgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Retten lægger til grund, at rejserne til Y1-land i stedet fandt sted for at varetage G1-virksomhed’ interesser. Som følge heraf kan H1 ikke få fradrag for rejseudgifter til rejserne til Y1-land.
Som følge af det, der er anført, kan H1 ikke foretage fradrag for rejseudgifter, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 1, a) og ligningslovens § 8, stk. 1.
Rejseudgifterne blev afholdt af hovedanpartshaveren IA, som fik beløbene refunderet. Herved tilfaldt der IA en fordel, og beløbene har passeret hans økonomi. Uanset om fordelen tilfaldt IA personligt eller et af hans selskaber, G11-virksomhed eller G1-virksomhed, har H1 ikke godtgjort, at midlerne er medgået til selskabets drift, og at de ikke har passeret IA’ økonomi.
Retten lægger som ubestridt til grund, at IA var lønmodtager i H1, og skattemyndighederne har herefter været berettigede til at anse midlerne som yderligere løn til IA. H1 kan derfor fradrage udgifterne som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal H1 betale sagens omkostninger med 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter. Retten har ved omkostningsfastsættelsen taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi. Retten har taget hensyn til sagens karakter og forløb og hovedforhandlingens varighed af en halv retsdag. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.