Dato for udgivelse
03 Nov 2022 13:11
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
22-0970407
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Ny tariferingsforordning og ophævelse af forordning 


Kommissionen har vedtaget gennemførelsesforordning 2022/2076 om tarifering i den kombinerede nomenklatur (KN) af kabler til motorkøretøjer. Varen skal tariferes i KN-kode 8544 30 00. Forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 280 af 28. oktober 2022 og træder i kraft 17. november 2022.

En tariferingsforordning vedrørende tarifering af en såkaldt foodprocessor er blevet forældet og er derfor blevet ophævet i gennemførelsesforordning 2022/2093. Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 281 af 31. oktober 2022 og træder i kraft 20. november 2022.


En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af vedtagne foranstaltninger.

BTO’er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

Venlig hilsen
T22, Tarifering