Sagens parter
A
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tony Sabbah)
Afgørelsen er truffet af Byretsdommer
Jacob Hinrichsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 6. oktober 2020.
Sagen drejer sig prøvelse af to landsskatterets afgørelser af 6. juli 2020, herunder navnlig om der er grundlag for at ændre sagsøgerens momstilsvar for 2010 og 2011 og skatteansættelse for 2012.
A har fremsat følgende påstand:
"…
At man godkender momstilsvar for 2010 med -14.411 kr.
eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
At man godkender momstilsvar for 2011 med 10.277 kr.
Eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
At man godkender min selvangivelse 2012 med pension 261.400 kr.
Overskud af virksomhed 277.827 kr. og renteudgift med 502.292 kr.
… eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
…"
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
I Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020 (skattesagen), der vedrørte genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, der angik klage over SKATs afgørelse af 4. juli 2013, fremgår blandt andet følgende:
"…
Landsskatterettens afgørelse
Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelse, hvis de havde foreligget tidligere. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.
Klagerens anmodning om at få ændret sine virksomhedsindkomster for indkomstårene 2010-2012
Under behandlingen af sagen om genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse for indkomstårene 2010 og 2011 med sagnr. …. Har klageren bedt om at få ændret sin virksomhedsindkomster/selvangivelser i overensstemmelse med de af ham indsendte regnskaber for årene 20102012. Klageren har også anmodet om, at salgsindtægterne for indkomståret 2010 forhøjes med 4.300 kr. som følge af fejlagtig bogført moms af en modtagen forsikringserstatning.
Idet denne sag angår genoptagelse af Landsskatterettens tidligere afgørelse, kan retten kun tage stilling til de punkter i SKATs afgørelse af 4. juli 2013, der var påklaget af klageren i den oprindelige klagesag om klagerens skatteansættelser og påkendt eller afvist af retten.
For indkomståret 2010 finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund ud fra ordlyden af klagen og den oprindelige klagesags øvrige oplysninger, at klageren, for så vidt angår virksomhedsindkomst ved (red. erhverv fjernet), udelukkende klagede til skatteankenævnet over SKATs forhøjelse af hans omsætning med indtægter ved salg af emballage for indkomståret 2010. Det kan ikke ændre hereved, at klageren klagede til Landsskatteretetn over SKATs afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2010.
Om indkomståret 2011 bemærkes, at indtægter og udgifter ved (red. erhverv fjernet) for 2011 slet ikke er omtalt i klagen af 3. oktober 2013 til skatteankenævnet. Det må derfor lægges til grund, at der i den oprindelige klagesag ikke blev klaget over virksomhedsindkomsten ved (red. erhverv fjernet) for indkomståret 2011. Det kan ikkeændre herved, at klageren klagede til Landsskatteretten over SKATs afgørelse om ændring af virksomhedens momstilsvar for 2011.
Om indkomståret 2012 bemærkes, at SKAT i den påklagede afgørelse af 4. juli 2012 slet ikke ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. Idet SKAT ikke traf nogen afgørelse om indkomståret 2012, var der ikke noget at klage over. Dette stemmer også overens med, at indkomståret 2012 slet ikke er nævnt i klagen af 3. oktober 2012 til skatteankenævnet. Det må derfor lægges til grund, at der i den oprindelige kalgesag ikke var klaget over skatteansættelsen for indkomståret 2012.
Som følge heraf tager Landsskatteretten i de følgende afsnit kun stilling til genoptagelse af følgende klagepunkter, der blev behandlet af retten i den oprindelige klagesag.
• Klagepunktet om forhøjelse af omsætningen for indkomståret 2010 med skattepligtigt salg af emballage via G1-virksomhed, samt det sammenhængende spørgsmål om, hvorvidt klageren for indkomståret 2010 er berettiget til yderligere fradrag for udgifter til emballagekøb mv. via G1-virksomhed, hvis han, som påstået af ham, har bogført nettoindtægterne fra G1-virksomhed.
• Klagepunktet om hvorvidt klageren kan fratrække underskud af de tre ejendomme Y1-adresse, Y2-adresse og Y3-adresse i indkomstårene 2010 og 2011.
• Klagepunktet om hvor meget klageren kan fratrække som udgifter på den fredede ejendom Y2-adresse i indkomstårene 2010 og 2011.
Forhøjelse af omsætning for indkomståret 2010 med skattepligtigt salg af emballage via G1-virksomhed
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
G1-virksomhed Y4-by har oplyst, at klageren havde følgende omsætning via G1-virksomhed i 2010.
| Frugt salg | 923.095,52 kr. |
| - Salgsafgift | -120.002,47 kr. |
| 803.093,05 kr. |
| Emballagesalg auktion | 93.171,35 kr. |
| Samlet omsætning (efter salgsafgift) | 896.264,40 kr. |
I klagerens regnskab for 2010, som han indgav til SKAT den 28. maj 2013, og som SKAT har taget udgangspunkt i i deres afgørelse, har klageren medregnet salgsindtægter fra G1-virksomhed på 803.093 kr.
Klagerens indtægter ved salg af emballage er således ikke medregnet i det pågældende regnskab for 2010. Landsskatteretten fastholder derfor, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedsindkomsten med indtægerne ved emballagesalg på 93.171 kr. efter statsskattelovens § 4.
Klageren har ikke godtgjort, at han har medtaget en indtægt på 3.336 kr. (4.170,10 kr. inklusiv moms) i både 2010 og 2011, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte indtægterne i 2010 med 3.336 kr. Det findes heller ikke godtgjort af klageren, at indtægterne skal nedsættes med en regnefejl på 128 kr.
Landsskatteretten fastholder dermed sin tidligere afgørelse på dette klagepunkt.
Fradrag for udgifter til G1-virksomhed til emballagekøb mv.
Udgifter afholdt i årets løb for at erherve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Klageren har gjort gældende, at han har bogført nettobeløbene fra G1-virksomhed som indtægter, og at udgifterne til G1-virksomhed ikke er fratrukket i regnskabet.
Spørgsmålet er, om der er grundlag for at nedsætte klagerens virksomhedsindkomst med de udgifter til emballagekøb (88.961,25 kr.) og de udgifter til "øvrigt" (2.330 kr.) på i alt 91.291,25 kr., som også fremgår af kontroloplysningerne for 2010 fra G1-virksomhed Y4-by.
Klageren har indsendt kontokort for (red. information 1 fjernet) "Drift landbrug". Ved en gennemgang af posteringerne på kontokortet, finder Landsskatteretten, at der intet er, som tyder på, at der er bogført udgifter til G1-virksomhed på konto X1-kontonummer.
Retten finder, at klageren nu har godtgjort, at han som indtægter kun har medregnet nettoindtægterne fra G1-virksomhed, og at han i regnskabet indgivet den 28. maj 2013 ikke har fratrukket udgifterne til G1-virksomhed på i alt 91.291 kr. Landsskatteretten godkender derfor fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgifterne til G1-virksomhed til emballagekøb mv. på i alt 91.291 kr.
Landsskatteretten ændrer således sin tidligere afgørelse og nedsætter klagerens virksomhedsindkomst for indkomståret 2010 med fradrag for udgifter til G1-virksomhed på 91.291 kr.
Fradrag for underskud på ejendommene Y1-adresse, Y2-adresse og Y3-adresse
Klageren har anført, at der bør gives fradrag for hans ejendom Y5-adresse.
Hertil bemærkes, at for ejendommen Y5-adresse opgjorde klageren et overskud på 9.058 kr. for indkomståret 2010, mens han opgjorde et underskud på 20.669 kr. for indkomståret 2011. Ejendommen Y5-adresse er ikke en af de tre ejendomme, hvor SKAT nægtede fradrag for underskud. SKAT har således godkendt fradrag for det af klageren opgjorte underskud for indkomståret 2011. Dermed er det ikke relevant at behandle klagerens anmodning om genoptagelse for så vidt angår ejendommen Y5-adresse.
Klageren har gjort gældende, at det er forkert, at Landsskatteretten i sin tidligere afgørelse ikke har godkendt fradrag for underskud af de tre ejendomme Y1-adresse, Y2-adresse og Y3-adresse.
Klagerens oplysninger om, at der var indtægter fra andre ejendomme, at udlejning af alle klagerens ejendomme samlet gav overskud, at klageren var ramt af sygdom, indgik også ved rettens tidligere behandling af sagen. Disse oplysninger er således ikke nye og kan ikke føre til ændring af landsskatterettens tidligere afgørelse.
Klagerens oplysning om, at det i de pågældende år var svært at udleje ejendommene kan efter rettens opfattelse ikke føre til, at driften af de tre ejendomme skal anses for erhvervsmæssige i skattemæssig forstand i 2010 og 2011.
Landsskatteretten fastholder derfor sin tidligere afgørelse på dette klagepunkt.
Fradrag for udgifter på den fredede ejendom Y2-adresse
Klageren har gjort gældende, at der bør gives fradrag for den fredede ejendom Y2-adresse efter gældende regler. Klageren har ikke fremalgt nogen nye oplysninger om ejendommen eller udgifter på ejendommen.
I sin tidligere afgørelse har Landsskatteretten godkendt fradrag for udgifter på den fredede ejendom efter de regler, der var gældende i de påklagede indkomstår 2010 og 2011.
Landsskatteretten fastholder derfor sin tidligere afgørelse på dette punkt.
…"
I Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020 (momssagen), der vedrørte genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018, som angik klage over SKATs afgørelse af 4. juli 2013 fremgår blandt andet følgende:
"…
Landsskatterettens afgørelse
Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.
Virksomheden har anført, at fradrag for diesel-, vand- og elafgifter udgør 40.555 kr. for 2010 og 30.179 kr. for 2011. i SKATs oprindelige afgørelse opgjorde SKAT fradrag for afgifter til 40.556 kr. for 2010 og 30.178 kr. for 2011. Differencerne på 1 kr. må bestå i forskellige afrunder til hele kroner. På baggrund heraf lægger Landskatteretten til grund, at virksomheden ikke har anmodet om genoptagelse og ændring af diesel-, vand- og elafgifter for 2010 og 2011, men kun om ændring af momstilsvarene for 2010 og 2011, samt om ændring af det samlede moms- og afgiftstilsvar for 2012.
Momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2010.
Virksomhedens indehaver har anført, at det er helt forkert, at SKAT har opgjort et momstilsvar på 158.269 kr. for perioden 1. januar - 31. december 2010.
Hertil bemærkes, a SKAT ikke har opgjort et momstilsvar på 158.269 kr. SKAT opgjorde et momstilsvar på 87.228. kr. SKAT forhøjede dog momstilsvaret med i alt (87.228 + 71.041) 158.269 kr., fordi virksomheden havde angivet et momstilsvar på -71.041 kr., dvs. et negativt momstilsvar.
Salgsmoms af emballagesalg til G1-virksomhed
Landsskatteretten fastholder, at der ifølge bestemmelserne i momslovens § 4, stk. 1, § 27, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, og § 37, stk. 1 skal medregnes salgsmoms af virksomhedens emballagesalg til G1-virksomhed og købsmoms af emballagekøb hos G1-virksomhed ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar. Der henvises til begrundelse i rettens afgørelse af 29. august 2018 med sagsnr. (red. sagsnr. fjernet).
Retten bemærker igen, at virksomheden ikke har bogført og medregnet salg af emballage i regnskabet for 2010. Derfor er det med rette, at SKAT har opkrævet yderligere salgsmoms af emballagesalg på 93.171 kr. i 2010, svarende til en forhøjelse af salgsmoms på 23.293 kr.
Købsmoms af udgifter til G1-virksomhed
Herefter er spørgsmålet, om der er grundlag for at nedsættes momstilsvaret med købsmoms af udgifter til emballagekøb og "øvrigt" hos G1-virksomhed. Ifølge kontroloplysningerne for 2010 fra G1-virksomhed Y4-by udgør denne købsmoms 22.811,59 kr.
Landsskatteretten finder, at virksomheden nu har godtgjort, at der som indtægter fra G1-virksomhed kun er bogført nettoindtægterne fra G1-virksomhed.
Virksomheden har indsendt kontokort for 2010 for konto X1-kontonummer "Drift Landbrug". Ved en gennemgang af posteringerne på kontokortet, finder retten, at der intet er, som tyder på, at virksomheden har bogført nogle udgifter til G1-virksomhed på konto X1-kontonummer.
Retten finder dermed, at virksomheden nu har godtgjort, at den ikke har bogført og fratrukket udgifterne til G1-virksomhed i regnskabet for 2010 indgivet den 28. maj 2013. På baggrund heraf må det lægges til grund, at udgifterne til G1-virksomhed ikke indgår i det samlede udgiftsbeløb på 702.367 kr., som SKAT beregnede den godkendte købsmoms på 175.592 kr. ud fra.
Retten finder derfor, at virksomheden i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er berettiget til yderligere fradrag for købsmoms med 22.812 kr. af udgifter til G1-virksomhed, svarende til det samlede momsbeløb af udgifterne, der fremgår af kontroloplysningerne fra G1-virksomhed.
Moms af bilskade
Fradragsret efter reglerne i momslovens §§ 37-44 for moms af udgifter til udbedring af en skade sker som hovedregel hos den skadelidte virksomhed. Momsen af de faktiske udbedringsudgifter kan trækkes fra hos skadelidte, hvorfor en eventuelt tegnet forsikring alene skal dække de faktiske udbedringsomkostninger eksklusiv moms. Det tab, der skal erstattes af forsikringsselskabet, er således reparationsprisen uden moms. Der henvises til Momsvejledningen 2010-2, afsnit J.5.1.2.1.
For så vidt angår moms af bilskade har virksomheden nu fremlagt materiale, der viser, at virksomheden har betalt 5.812,83 kr. til (red. forsikringsselskab 1 fjernet), der anføres at være moms. Det fremgår også, at betalingen angik virksomhedens lastbil med reg.nr. Q1-reg.nr., og at forsikringsselskabet havde betalt 29.064,14 kr. til et lastbilværksted. De 5.812,83 kr. svarer til moms (29 %) af 29.064,14 kr.
Landsskatteretten finder, at virksomheden med disse oplysninger nu har godtgjort, at den har betalt moms på 5.812,83 kr., og at betalingen er sket i forbindelse med, at virksomheden som skadelidt fik udbedret en skade på virksomhedens erhvervsmæssige lastbil. Retten finder derfor, efter en konkret vurdering, at virksomheden nu i tilstrækkelig grad har godtgjort, at den er berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 for momsen på 5.813 kr. vedrørende bilskaden.
Salgsmoms af erstatning fra forsikringsselskab
Virksomheden har gjort gældende, at den fejlagtigt har bogført salgsmoms på 4.300 kr. af en modtagen erstatning fra (red. forsikringsselskab 2 fjernet) på 21.500 kr., og at salgsmomsen derfor skal nedsættes med 4.300 kr.
Ved levering af varer skal der betales moms af hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens pris, men eksklusiv moms. Det følger af momslovens § 27, stk. 1.
Erstatninger fra forsikringsselskaber for varer, der er beskadiget eller gået tabt som følge af f.eks. brandskade eller indbrud, er ikke vederlag, som der skal betales moms af. Der henvises til Momsvejledningen 2010-2, afsnit G.1.1.
Ifølge brev fra (red. forsikringsselskab 2 fjernet) angår den modtagne erstatning "skadet frugt og div". På baggrund heraf findes det godtgjort, at der ikke skal beregnes salgsmoms af erstatning. Idet erstatningen er bogført som en salgsindtægt, må det formodes, at erstatningen indgår i de salgsindtægter, som SKAT har beregnet salgsmoms ud fra. Retten finder derfor, at de nu fremlagte oplysninger giver grundlag for at nedsætte virksomhedens salgsmoms for 2010 med 4.300 kr.
Ændring af momstilsvar for 2010
Udover moms af køb og salg via G1-virksomhed, moms af bilskade og salgsmoms af erstatning har virksomheden ikke nærmere begrundet, på hvilken måde den mener, at SKATs opgørelse af salgsmoms og købsmoms for 2010 er forkert. At virksomheden nu har oplyst sidetal for, hvor i kontokortene man kan finde beløbene for den af virksomheden opgjort salgsmoms og købsmoms for 2010, gør ikke at de af virksomheden opgjorte momsbeløb kan godkendes.
Idet Landsskatteretten godkender yderligere fradrag for købsmoms med 22.812 kr. og 5.813 kr. samt nedsættelse af salgsmoms med 4.300 kr., ændres momstilsvaret for 2010 således:
Momstilsvar ifølge
Landsskatterettens tidligere afgørelse 87.228 kr.
Fradrag for købsmoms af udgifter til G1-virksomhed - 22.812 kr.
Fradrag for købsmoms ved lastbilskade - 5.813 kr.
Nedsættelse af salgsmoms, forsikringserstatning - 4.300 kr.
Virksomhedens momstilsvar ændres til 54.303 kr.
Landsskatteretten ændrer sin tidligere afgørelse for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2010 og nedsætter virksomhedens momstilsvar fra 87.228 kr. til 54.303 kr.
Momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2011
Landsskatteretten bemærker igen, at SKAT i sin afgørelse korrekt har beregnet salgsmoms på 25 % af emballagesalg på 101.020 kr. i 2011. I sin afgørelse har SKAT desuden medregnet køb af emballage med 102.662 kr. ved opgørelsen af de udgifter for 2011, som SKAT har beregnet købsmoms af. SKAT har således godkendt fradrag for købsmoms med 25 % af emballagekøb på 102.662 kr. i 2011.
At virksomheden nu har oplyst sidetal for, hvor i kontokortene man kan finde beløbene for den af virksomheden opgjorte salgsmoms og købsmoms for 2011, gør ikke, at de af virksomheden opgjorte momsbeløb kan godkendes.
Ifølge SKATs afgørelse af 4. juli 2013, som Landsskatteretten fastholdt i sin tidligere afgørelse, godkendte SKAT ikke fradrag for købsmoms ved løb af lastbil for 25.000 kr. plus moms med den begrundelse, at F1-bank var registeret som ejer. SKAT medregnede således ikke anskaffelse af lastbil til de samlede udgifter på 893.584 kr. for 2011, som SKAT beregnede fradraget for købsmoms på 223.396 kr. ud fra.
Ifølge oplysningen fremlagt af virksomheden var der imidlertid tale om salg af en lastbil, og ikke om køb som antaget af SKAT. Virksomheden har bogført salget som en indtægt, og momsen ved salget indgår i den salgsmoms, virksomheden har bogført for 2011.
Idet der var tale om salg af en lastbil, er der fortsat ikke grundlag for at godkende fradrag for købsmoms vedrørende lastbil, dog med en anden begrundelse end SKAT. Dermed er der ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse angående fradrag for købsmoms vedrørende dette forhold.
Retten finder, at virksomheden ikke har fremlagt nye oplysninger, der berettiger til ændring af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2011.
Landsskatteretten fastholder derfor sin tidligere afgørelse for denne afgiftsperiode.
Moms- og afgiftstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2012
I sin afgørelse af 4. juli 2013 godkendte SKAT ikke fradrag for købsmoms for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2012, ligesom SKAT heller ikke godkendte fradrag for diesel-, vand- og elafgifter ved opgørelse af moms- og afgiftstilsvaret. For afgiftsperioden opgjorde SKAT endvidere kun salgsmoms af virksomhedens salg til G1-virksomhed, idet SKAT anførte i afgørelsen, at virksomheden selv skulle opgøre og angive salgsmoms af salg til private og salg til (red. information 2 fjernet).
Virksomheden har nu fremlagt udskrifter af bogføringen i form af kontokort for 2012.
Landsskatteretten finder, at virksomheden med disse oplysninger har sandsynliggjort, at virksomheden i 2012 har afholdt udgifter, som berettiger til fradrag for købsmoms, samt at virksomheden i 2012 har afholdt udgifter til diesel-, vand- og elafgifter, som kan fratrækkes ved opgørelse af moms- og afgiftstilsvaret. Oplysningerne sandsynliggør således, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms og afgifter i et eller andet omfang. Desuden sandsynliggør oplysningerne, at virksomhedens salgsmoms for 2012 skal forhøjes i forhold til den fastsatte salgsmoms i SKATs afgørelse på 295.529 kr.
Landsskatteretten ændrer sin tidligere afgørelse og hjemviser klagepunktet til fornyet behandling med henblik på, at Skattestyrelsen på ny tager stilling til virksomhedens salgsmoms og virksomhedens fradrag for købsmoms af afgifter samt ændrer moms- og afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2012.
…"
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A.
A har forklaret, at han ikke var regnskabspligtig, så han kunne have indgivet samtlige tal på en køkkenrulle, men han har - nogenlunde - lavet regnskab. SKATs henvisningerne til alle paragraffer er forkert.
Han skulle blot opgøre sine udgifter og indtægter. Han har indsendt momsopgørelse til skattemyndighederne.
SKAT har beregnet moms på en måde, så der ikke er beregnet moms i forhold til "de grønne tal", og SKAT har brugt en metode, der ikke er normal. Det er de momstal, som han har indsendt, der skal anvendes, selvom han kan medgive, at han har lavet en fejl ved at indtægtsføre en "forsikringsskade".
Han har opgjort momsen for 2011 og SKAT har taget udgangspunkt i tallene, men SKAT har ikke brugt de rigtige tal. Det er de grønne tal, der er "momstallene".
Vedrørende skattesagen har A forklaret, at han har indsendt sine bilag, og der har ikke været grundlag for en skønsmæssig ansættelse. Bilagene er korrekte, og der er ikke noget at komme efter.
Han har været meget syg blandt andet i 2016, og det burde der tages hensyn til i afgørelserne, og der bør også tages hensyn til det i denne sag. Han har haft mange dårlige perioder blandt andet i 2010, og han har været indlagt på "psyk".
SKAT skal ikke bruge fiktive metoder til at beregne moms. Det er en fejl. SKAT har lavet nogle "total-brølere", og han er blevet meget syg af SKATs behandling. Det er en overtrædelse af menneskerettighederne.
A desuden forklaret, at han solgte frugt i 2010 og 2012 og brugte emballage til pakning. Han solgte til G1-virksomhed. Han udstedet ikke fakturaer. G1-virksomhed sendte en afregning hver 14. dag. Det han har modtaget fra G1-virksomhed-Y4-by, har han bogført som indtægt.
Det han har købt til sin virksomhed, fik han fakturaer for, som han gerne vil have fradrag for. Det er korrekt, at han ikke har fremlagt disse fakturaer.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
At man godkender momstilsvar for 2010 med - 14.411 kr.
Eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
At man godkender momstilsvar for 2011 med 10.227 kr.
Eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne.
At man godkender min selvangivelse 2012 med pension 261.400 kr. overskud af virksomhed 277.827 kr. og renteudgift med 502.292 kr. (der henvises til at virksomhedens momsregnskab er godkendt, hvorfor regnskabet er godkendt.
Pension og renteudgift fremgår af skattevæsnets egne bilag. Altså er der ingen grund til ikke at ansætte selvangivelsen for 2012 med disse tal.) Eller sender den tilbage til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Jeg påberåber mig de fremsendte bilag. Samt at der tilægges ovenstående 3 påstande renter.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
As skatteansættelse for indkomståret 2012.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at en afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbringes for domstolene eller påklages, medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning. Bestemmelsen indebærer, at domstolene ved prøvelse af skattemyndighedernes afgørelser som udgangspunkt kun kan tage stilling til de spørgsmål, som skattemyndigheden har taget stilling til.
Som Skatteministeriet forstår stævningen, ønsker A at få prøvet, om han kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2012 og i den forbindelse få ændret sin virksomhedsindkomst i overensstemmelse med det af ham opgjorte. Dette spørgsmål har Landsskatteretten i sin afgørelse af 6. juli 2020 (bilag 1, s. 1 ff.) med rette ikke taget stilling til, jf. bemærkningerne nedenfor. En domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse kan derfor ikke omfatte en materiel stillingtagen til disse spørgsmål. A kan derimod alene få prøvet Landsskatterettens afvisning af at tage stilling til genoptagelsesanmodning.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Bestemmelsen indebærer, at Landsskatteretten alene kan genoptage en sag, der tidligere er påkendt eller afvist af Landsskatteretten.
Den indbragte afgørelse af 6. juli 2020 (bilag 1, s. 1 ff) er en genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 29. august 2018 (bilag A). I denne afgørelse tog Landsskatteretten - i overensstemmelse med As klage af 3. oktober 2013 (bilag 1, s. 22) - alene spørgsmålene om As skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 under påkendelse. As skatteansættelse for indkomståret 2012 blev således hverken taget under påkendelse eller afvist af Landsskatteretten ved afgørelsen af 29. august 2018.
Da SKATs oprindelige afgørelse af 4. juli 2013 ikke angik As virksomhedsindkomst for indkomståret 2012, skulle Landsskatteretten heller ikke i sin afgørelse af 29. august 2018 havde taget stilling til indkomståret 2012, ligesom As klage af 3. oktober 2012 ikke kunne have omfattet dette spørgsmål.
Det var dermed med rette, at Landsskatteretten ved afgørelse af 6. juli 2020 afviste at tage stilling til As påstand om genoptagelse og ændring af As selvangivelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.
Det var derfor med rette, at Landsskatteretten ved afgørelse af 6. juli 2020 afvist at tage stilling til As påstand om genoptagelse og ændring af As selvangivelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.
En eventuel genoptagelse og ændring af skatteansættelsen for 2012 skulle således være sket i forbindelse med den omtalte administrative sag, der førte til Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. maj 2017 om afvisning (bilag N), der som nævnt ikke blev indbragt for domstolene. For alle tilfældes skyld bemærkes, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som følge af hans sygdom, ligesom A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af virksomhedsindkomsten, jf. afgørelsen af 20. oktober 2016 (bilag L).
As momstilsvar for 2010 og 2011
A har ikke anført nogen retlig argumentation til støtte for sine nye påstande vedrørende momstilsvaret i 2010 og 2011. På baggrund af ovenstående forløb og Landsskatterettens nedsættelse af hans momstilsvar ved afgørelsen af 6. juli 2020 (bilag 15) antager ministeriet, at det er As standpunkt, at Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020 er forkert, idet Landsskatteretten burde have nedsat momstilsvaret yderligere.
Landsskatteretten har vurderet, at der ikke var grundlag for at ændre Landsskatterettens afgørelse, for så vidt angår momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2011 til 31. december 2011, idet der ikke var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en nedsættelse af momstilsvaret. A har heller ikke under den foreliggende sag godtgjort, at momstilsvaret skal nedsættes.
For så vidt angår afgiftsperioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 har Landsskatteretten nedsat momstilsvaret i forhold til sin oprindelige afgørelse fra 87.228 kr. til 54.303 kr. (bilag 15, s. 16). A har i den foreliggende sag ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte momstilsvaret i videre omfang end allerede sket af Landsskatteretten.
Det følger af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af moms. Regnskabet skal være udarbejdet på baggrund af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Hvis størrelsen af momstilsvaret, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan skattemyndighederne ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at momspligtige virksomheder skal betale moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet (salgsmoms).
Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Det fremgår af lovens § 27, stk. 2, nr. 2, at der i afgiftsgrundlaget bl.a. medregnes emballage, som leverandøren forlænger afholdt af aftagere.
Den momsregistrerede virksomhed har mulighed for at fradrag den indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, (købsmoms). Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.
Landsskatteretten har med afsæt i ovenstående med rette fundet, at A skulle beregne salgsmoms af virksomhedens emballagesalg til G1-virksomhed Y4-by samt købsmoms hos G1-virksomhed Y4-by ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar.
For så vidt angår købsmoms fremgår følgende af den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006)
"registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgåede afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 9 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra told- og skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelse fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer". (understreget her)
Fradrag for købsmoms er altså efter momslovgivningen betinget af, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for udgiftens afholdelse i form af en faktura eller et lignede dokument, der lever op til kravene i lovgivningen, jf. herved eksempelvis SKM2016.27.ØLR. Det er den momspligtige virksomhed, der skal godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. eksempelvis EU-Domstolenes afgørelser i sag C-152/02, Terra Baubedarf-Handel, pr-. 34, sag C-438/09, Boguslav Juliusz Dankowaki, pr. 38, og sag C-516/14, Barlis, pr. 26, 29 og 33 og 41-45.
I den foreliggende sag har A ikke fremlagt et fyldestgørende regnskabsmateriale med tilhørende bilag, som kan danne grundlag for den nøjagtige opgørelse af momstilsvaret. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at korrigere virksomhedens opgjorte momstilsvar med kontroloplysninger fra G1-virksomhed Y4-by (bilag D).
A har herudover ikke godtgjort, at der ikke skal medregnes salgsmoms af virksomhedens emballagesalg til G1-virksomhed eller godkendes yderligere fradrag for købsmoms af emballagekøb hos G1-virksomhed ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for 2010 og 2011. A har hverken redegjort for eller dokumenteret, hvilke fakturaer eller lignende som berettiger ham til fradrag for købsmoms.
A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsættes momstilsvaret i videre omfang end allerede sket af Landsskatteretten (bilag 15).
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det påhviler sagsøgeren A at løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for at ændre momstilsvaret og skatteansættelsen som påstået.
Efter bevisførelsen har A ikke løftet denne bevisbyrde, og der er således ikke grundlag for at nedsætte momstilsvaret eller ændre skatteansættelsen.
Derfor, og idet der ikke er grundlag for at hjemvise sagen, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, karakter, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.