Dato for udgivelse
17 Jun 2022 11:22
Til
Importører mv.
Sagsnummer
22-0548931
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Toldstyrelsen – 72 22 12 12
Resumé

Registrering af importen af visse hjul af aluminium med oprindelse i Marokko.


Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2022/934 offentliggjort i EU-tidende L 162 af 17. juni 2022 pålagt toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen af visse hjul af aluminium til motorkøretøjer henhørende under pos. 8701-8705, også med tilbehør og også med dæk, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode: 8708 70 10 15, 8708 70 10 50, 8708 70 50 15 og 8708 70 50 50 med oprindelse i Marokko (MA).

For så vidt angår registrering henvises til teksten i (EU) 2022/934.

Registreringen ophører fire uger efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

Forordningen træder i kraft den 18. juni 2022.