Aktionærlån eller udbytte – solvensbedømmelse


Dato for udgivelse	23 feb 2021 11:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	02 nov 2020 08:32
SKM-nummer	SKM2021.101.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-742/2018 - ARH
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Personlig indkomst
Emneord	værdipapirer, overførsler , maskeret udlodning
Resumé	En skattepligtig havde overført i alt ca. 26,9 mio. kr. fra sine selskaber med henblik på personlig investering i værdipapirer. Beløbene blev bogført på den skattepligtiges mellemregninger med selskaberne og havde ifølge den skattepligtige karakter af aktionærlån. På baggrund af en samlet vurdering af bl.a. den skattepligtiges solvens ved hver af overførslerne tiltrådte retten, at overførslerne var anset for maskeret udlodning frem for aktionærlån, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at han kunne eller ville tilbagebetale de overførte beløb. Et gennemført syn og skøn, der viste, at den skattepligtige, var solvent, da der blev overført ca. 15,9 mio. kr., kunne ikke føre til et andet resultat. Retten henviste bl.a. til, at skønserklæringen fremstod som en vurdering af aktiver og passiver og i mindre grad en vurdering af, om den skattepligtige inden for rimelig tid var i stand til at realisere aktiverne for derved at kunne betale de 15,9 mio. kr. tilbage på almindelige lånevilkår. Den skattepligtige havde endvidere fået overført i alt ca. 5,8 mio. kr. fra et udenlandsk selskab, som den skattepligtige efter det oplyste var mindretalsaktionær i. Retten tiltrådte, at overførslerne var anset for skattepligtig indkomst for den skattepligtige, idet retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne havde karakter af lån eller skattefrie overførsler. Skatteministeriet blev derfor frifundet. Der deltog 3 dommere i rettens afgørelse af sagen.
Reference(r)	Ligningslovens § 16 A Statsskattelovens § 4
Henvisning	Den juridiske vejledning 2021-1, C.B.3.5.3.1
Redaktionelle noter	Landskatterettens afgørelser, jr.nr. 13-4111159 og 14-0234512
Appelliste	13-4111159 og 14-0234512 13-4111159 og 14-0234512

Parter

(advokat Lars Lauge Nielsen) mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Mattias Chor)

Afgørelsen er truffet af Byretsdommerne:

Mette Søgaard Vammen, Hanne Rokkjær Fløe og Nicolai Bødker Huus.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 10. januar 2018. Sagen vedrører opgørelsen af As skattepligtige aktieindkomst for indkomståret 2008, og A personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011, herunder om A har modtaget skattepligtige udlodninger fra selskaber, der helt eller delvist er kontrolleret af ham, eller om der er tale om lån med en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvoraf der ikke skal svares skat.

Sagsøgeren, A, har i overensstemmelse med processkrift af 17. august 2020 fremsat følgende påstand:

"Principalt:

Nedsættelse af sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2008 med kr. 20.320.256 og nedsættelse af hans personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011 med henholdsvis kr. 4.509.722 og kr. 1.334.819 - som forhøjet af Skattestyrelsen.

Subsidiært:

Ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2010-2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse. Der har deltaget 3 dommere i afgørelsen af sagen.

Oplysningerne i sagen

Indkomståret 2008

Vedrørende indkomstårene 2007-2008 har Landsskatteretten den 11. oktober 2017 truffet følgende afgørelse:

"…

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007 Aktieindkomst

Beskatning af udbytte

6.855.111 kr.

0 kr.

Indkomståret 2008 Aktieindkomst

Beskatning af udbytte

20.320.256 kr.

0 kr.

20.320.256 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde i Skatteankestyrelsen med klageren og klagerens repræsentant, der også har haft mulighed for at udtale sig over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer en række selskaber, der er opdelt i to koncerner. I den ene koncern, '' G1 - koncernen", er moderselskabet G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber. G2- virksomhed, G3- virksomhed, G4- virksomhed og G5- virksomhed ejes med 100 %. G6- virksomhed (Hong Kong) ejes med 19 %.

G2- virksomhed ejer 5 datterselskaber bl.a. G7- virksomhed (Hong Kong), som ejes med 41 %. Der er tale om et selskab i Hong Kong, der ejer en knappefabrik i Kina. Knappefabrikken blev etableret af klageren og WT i 1997 via selskabet G6- virksomhed

Knappefabrikken blev overdraget til selskabet G7- virksomhed i 2001 som led i, at investeringsfonden for udviklingslande indtrådte som medejer af selskabet. Fonden udtrådte igen som medejer i 2007. Hong Kong selskaberne ejes nu alene af klageren og WT.

Klageren har oplyst, at hans tidligere studiekammerat og forretningsforbindelse, WT, ejer 81 % af G6- virksomhed, Hong Kong, via to udenlandske selskaber (G8- virksomhed. (57 %)) og G9- virksomhed. (24 %)). WT hedder ifølge sin dåbsattest "WT".

Klageren har desuden oplyst, at han tilbringer en stor del af sin tid i udlandet, primært i Asien, i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter primært tilknyttet G2,G6,G7 - selskaberne.

Pr. 30. november 2006 udgjorde G1 - virksomhed’ regnskabsmæssige egenkapital 17.831.242 kr.

"G10- koncernen" har som aktivitet investering i aktier, pantebreve og andre værdipapirer. Moderselskabet G10- virksomhed havde pr. 31. december 2006 en regnskabsmæssig egenkapital på 17.837.803 kr.

Klageren var hovedanpartshaver i G10- virksomhed, CVR-nr. ...11. Klageren ejede samtlige anparter i selskabet. Selskabet blev taget under konkurs den 27. januar 2012. I den forbindelse skiftede selskabet navn til G15- virksomhed.

Indtil primo januar 2010 var G10- virksomhed moderselskab for selskabet G11- virksomhed, som ejer G12- virksomhed, G13- virksomhed og G14- virksomhed. Som følge af G10- virksomhed’ konkurs fungerer G11- virksomhed i dag som moderselskab for G12- virksomhed, G13- virksomhed og G14 -virksomhed.

Klageren havde en mellemregning i selskabet G10- virksomhed.

Selskabets revisor har i sine påtegninger af årsrapporterne anført følgende forbehold og supplerende oplysninger vedrørende mellemregningen:

"2007

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet.

Supplerende oplysninger: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."

"2008

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 27,2 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår, dette udlån vil kunne indfries.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er ydet lån til selskabets anpartshaver, hvorved ledelsen kan falde ansvar."

"2009

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån på kr. 27,8 mio. til selskabets anpartshaver. Vi har ved vores revision ikke kunnet opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien af udlånet, samt hvornår dette udlån vil kunne indfries.

"2010

Forbehold: Selskabet har i regnskabsåret realiseret et tab på kr. 22.8 mio. ved afhændelse af en fordring på selskabets anpartshaver og direktør samt et tab på kr. 3.4 mio. ved salg af kapitalandele i tilknyttede virksomheder til selskabets anpartshaver og direktør. Vi tager forbehold for den manglende udarbejdelse af årsberetning og omtale.

I strid med årsregnskabslovens § 73 har selskabet undladt at redegøre for selskabets udlån til selskabets anpartshaver og direktør i noterne til årsregnskabet. Vi tager forbehold for den manglende redegørelse.

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold: Uden at det har påvirket vores konklusion skal vi oplyse, at der i strid med selskabslovens § 210, stk. 1 har været ydet lån til selskabets anpartshaver og direktør, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Fordringen på selskabets anpartshaver og direktør er solgt af selskabet den 16. november 2010."

Ifølge årsrapporter for G15- virksomhed (G10- virksomhed,), CVR-nr. ...11, havde selskabet følgende tilgodehavender hos klageren:

31/12-06	31/12-07	31/12-08	31/12-09	31/12-10
0	6.855.111	27.175.367	27.817.927	0

Klagerens personlige formue pr. 31. december 2007 udgjorde følgende:

Villaejendom, Y1- adresse
Ejendomsværdi pr. 1/10 2007 samt sommerhusgrund pr. 1/10 2007	9.513.400 kr.

Værdipapirer til dagskurs pr. 31/12 2007	34.979.389 kr.
Bankindeståender	11.151 kr.
Gæld til G1 - virksomhed pr. 31/12 2007	-3.151.550 kr.
Gæld til G10- virksomhed pr. 31/12 2007	-6.855.111 kr.
Bankgæld	-48.274.293 kr.
Formue før værnsanparter og - aktier	-13.777.014 kr.

G1 - virksomhed - indre værdi pr. 30. november 2007	12.522.833 kr.
G10- virksomhed - indre værdi pr. 31. december 2007	11.981.709 kr.
Personlig formue pr. 31. december 2007	10.727.528 kr.

I opgørelsen af G10- virksomhed’ indre værdi er tilgodehavendet hos klageren medregnet som et omsætningsaktiv.

Derudover havde klageren en kapitalpensionsopsparing med en kapitalsum den 31. december 2007 på 8.946.255 kr.

Klageren har desuden indsendt en opgørelse over hans formue pr. 31. december 2008, som blev opdateret den 23. juni 2009:

Villaejendom, Y1- adresse
Ejendomsværdi pr. 1/10 2008 samt sommerhusgrund pr. 1/10 2008	9.759.600 kr.

F1- bank, byggekredit	-3.056.940 kr.
F2- bank, prioritetsgæld	-8.100.000 kr.
F3- bank, prioritetsgæld	-2.700.000 kr.
F3- bank, gæld i øvrigt	-3.041.627 kr.
F4- bank, bankgæld	-2.232.993 kr.
Værdipapirer til dagskurs pr. 31/12 2008	3.673.768 kr.
Bankindeståender	0 kr.
Tilgodehavende G1 - virksomhed pr. 31/12 2008	19.918 kr.
Gæld til G1 - virksomhed pr. 31/12 2008	0 kr.
Gæld til G10- virksomhed pr. 31/12 2008	-27.175.367 kr.
Bankgæld	kr.
Formue før værnsanparter og - aktier	-34.959.897 kr.

G1 - virksomhed - indre værdi pr. 30. november 2008	-6.615.640 kr.
G10- virksomhed - indre værdi pr. 31. december 2008	5.777.948 kr.
	-837.692 kr.

Personlig formue pr. 31. december 2008

-35.797.589 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af udbytteudlodning fra klagerens selskab. SKAT har anført følgende:

"Formålet med selskabslovens § 210 er først og fremmest at beskytte selskabets kreditorer. Selskabsretligt opstår der et ulovligt kapitalejerlån, blot selskabet på et tidspunkt i løbet af regnskabsåret har et tilgodehavende hos kapitalejeren. Denne lovregulering, herunder renteberegningen, bevirker, at det selskabsretligt ikke er nødvendigt at undersøge, hvorvidt der reelt er tale om et lån i civilretlig forstand (eksisterede der en retlig tilbage betalingsforpligtelse på lånetidspunktet m. v.).

Skatteretligt derimod, er det nødvendigt at foretage en sondring mellem på den ene side skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16A, stk. 1, og løn, jf. statsskatteloven § 4, og på den anden side skattefrit udlån.

At mellemregningen regnskabsmæssigt og selskabsretligt er bogført i årsrapporterne som ulovligt kapitalejerlån, afskærer ikke SKAT fra at foretage en selvstændig vurdering af hvorvidt der er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Konflikten mellem selskabsretten og skatteretten ses tydeligt i domme og afgørelser, hvor kapitalejeren er insolvent på hævetidspunktet. I disse sager er der ikke tale om et lån i skattemæssig henseende (på grund af manglende tilbagebetalingshensigt), mens der selskabsretligt forsat består et ulovligt kapitalejerlån, som kan være bødegivende.

SKAT har ikke undersøgt, hvorvidt du var insolvent eller illikvid på hævetidspunkterne. SKATs forslag ved skrivelse af 31/10-12 er således alene baseret på, at SKAT ikke anser det for dokumenteret, at der foreligger et låneforhold i skattemæssig henseende.

Det er SKAT opfattelse, at det kan udledes af de domme, der er henvist til i forslaget, at det kan være relevant at foretage en skattemæssig vurdering af det selskabsretlige låneforhold, selv om kapitalejeren ikke er insolvent på hævetidspunktet.

Da du har haft dominerende indflydelse på selskabets dispositioner, stilles der skærpede krav til beviset for, at er tale om et reelt gældsforhold i skattemæssig henseende. SKAT har derfor ved skrivelse af 12/9-12 anmodet dig om samtlige lånedokumenter. Herunder aftale om tilbagebetaling og sikkerhedsstillelse.

I mangel af lånedokumenter m. v. skal det undersøges, hvorvidt der foreligger dokumentation gennem objektivt konstaterbare forhold.

SKAT mener ikke, at en selskabsretlig kvalificering som ulovligt kapitalejerlån alene er fyldestgørende dokumentation for, at der også er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Det er oplyst, at selskabet har solgt fordringen for 5 mio. kr., og at fordringen fortsat eksisterer. Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at der ikke er tale om handel mellem uafhængige parter.

…

Advokat IL har ved skrivelse af 19/11-12 oplyst, at G10- virksomhed’ tilgodehavende hos dig er solgt til G6- virksomhed. Hun har henvist til skrivelse af 16/11-10 fra G6- virksomhed til F5- bank.

Det fremgår af skrivelsen, at G6- virksomhed er villig til at sælge sine aktier i G16- virksomhed, som har en værdi på 5 mio., med henblik på at købe G10- virksomhed’ fordring på 27.817.927 kr. på dig. Betalingen på 5 mio. skal G10- virksomhed bruge til at betale G12- virksomhed’ gæld til F5- bank.

Imidlertid har din anden repræsentant, MM, under mødet den 19/3-13 forklaret, at G10- virksomhed’ fordring på 27.817.927 kr. blev solgt for 5 mio. til WT fra Schweitz. Umiddelbart findes der intet på skrift vedrørende salget. Heller ikke lånedokumenter som viser, at du nu skylder de 27.817.927 kr. til WT.

SKAT finder det usædvanligt, at der ikke findes nogen dokumenter vedrørende transaktionen, og at WT er villig til at betale 5 mio. for en fordring, som er værdiløs på dette tidspunkt.

Da det nu foreligger oplyst, at salg af fordringen er sket til WT, og ikke G6- virksomhed, har SKAT ingen bemærkninger til de modtagne regnskaber og aktionæroplysninger vedrørende G6- virksomhed og G7- virksomhed.

Advokat IL har i skrivelse af 25/4-13 oplyst, at der var fuld selvskyldnerkaution fra dig personligt for selskabernes gæld til F5- bank.

SKAT tillægger ikke dette betydning i relation til en vurdering af, hvorvidt du har stillet sikkerhed for dit lån hos G10- virksomhed, idet et muligt fremtidigt regreskrav mod G10- virksomhed ikke ville kunne modregnes i lånet (se f.eks. TfS 1997, 641).

SKATs begrundelse for ændringer

Efter en samlet vurdering af sagen er det fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er tale om et retligt forpligtende gældsforhold i skattemæssig henseende. At der selskabsretligt, per automatik, er tale om lån ændrer ikke ved SKATs opfattelse.

SKAT finder det således ikke dokumenteret, at der på hævetidspunkterne forelå en reel retlig tilbagebetalingsforpligtelse uden uvisse fremtidige betingelser (den selskabsretlige tilbagebetalingsforpligtelse gør sig først gældende på et senere tidspunkt).

Når der på hævetidspunkterne ikke er en reel retlig tilbagebetalingsforpligtelse, er det i skattemæssig henseende uden betydning, om du var solvent eller insolvent på hævetidspunkterne.

Revisors forbehold i årsrapporterne for 2007 og 2008 giver dog anledning til at betvivle, om du havde den fornødne likviditet til at tilbagebetale lånene på hævetidspunkterne. Selv om advokat IL har forklaret, at forbeholdene vedrørende lånene tidsmæssigt er forkerte, må SKAT som udgangspunkt gå ud fra, at det er korrekte oplysninger, der fremgår af årsrapporterne.

…

Det er SKATs opfattelse, at mellemregningen med G15- virksomhed (G10- virksomhed) på i alt 27.817.927 kr. pr. 31. december 2009 ikke kan anses for at være lån i skattemæssig henseende.

Derimod anses beløbet for at vedrøre skattepligtige hævninger (udlodninger) foretaget i 2007, 2008 og 2009.

På grundlag af årsrapporterne kan hævningerne opgøres således: Hævet 2007

Saldo 31/12-07 6.855.111

Saldo 31/12-06 0 6.855.111

Hævet 2008

Saldo 31/12-08 27.175.367
Saldo 31/12-07 -6.855.111	20.320.256
Hævet 2009
Saldo 31/12-09 27.817.927
Saldo 31/12-08 -27.175.367	642.560

Långivning kan defineres som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et penge beløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår.

For at der kan være tale om et lån, skal der foreligge et retligt forpligtende gældsforhold, hvori der er stillet en reel fordring. Det skal kunne dokumenteres, at der foreligger en tilbagebetalingspligt, og at der til denne ikke er knyttet uvisse fremtidige betingelser.

Som minimum skal der på tidspunktet for lånets indgåelse foreligge en aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse.

I kraft af, at klageren ejer samtlige anparter i G15- virksomhed, har han dominerende indflydelse på selskabets dispositioner. Der må derfor stilles skærpede dokumentationskrav til, at der er tale om et låneforhold - og ikke skattepligtige udlodninger.

På grundlag af revisors forbehold og supplerende oplysninger i årsrapporterne for 2007, 2008 og 2009 er det SKATs vurdering, at der på intet tidspunkt har været indgået en fast aftale om tilbagebetaling. Det fremgår endvidere ikke af årsrapporterne, at klageren har stillet nogen form for sikkerhed. Det er derfor SKATs opfattelse, at klageren på intet tidspunkt har haft en reel tilbagebetalingsforpligtelse. I mangel af en reel tilbage betalingsforpligtelse anser SKAT, at der ikke er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende.

Mellemregningen på 27.175.367 kr. pr. 31/12-08 beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, for indkomstårene 2007 og 2008, med henholdsvis 6.855.111 kr., 20.320.256 kr.

…" Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke ske beskatning af udbytte.

I indkomstårene 2007 og 2008 lånte klageren økonomiske midler i selskabet G10- virksomhed med henblik på investering i børsnoterede værdipapirer i personligt regi. Der var tale om et ulovligt anpartshaverlån. G10- koncernen/selskabet G12- virksomhed havde betydelige fri midler samt et stående lån i F5- bank på 40 millioner kr. til køb af værdipapirer, dvs. danske og udenlandske børsnoterede aktier. Det stående lån kunne (og skulle) først indfries den 8. februar 2008.

Det var ved låneoptagelsen klagerens klare intention, og efter hans opfattelse tillige en aftale med F5- bank, at lånet til G10- virksomhed skulle afvikles ved, at F5- bank gav klageren personligt et lån til indfrielse af sit ulovlige anpartshaverlån, således at G12- virksomhed kunne indfri det stående lån på 40 millioner kr. Som følge af finanskrisen gik det ikke således, da F5- bank i takt med de faldende aktiekurser blev nervøse for deres mellemværende med klageren og hans selskaber og derfor trak tingene i langdrag.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

"Det gøres overordnet gældende, at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold i skattemæssig henseende.

Der er tale om en sædvanlig mellemregning mellem en hovedanpartshaver og sit selskab. Låneforholdet fremgår direkte af selskabets regnskaber påtegnet af selskabets statsautoriserede revisor. Endvidere skal det fremhæves, at lånet blev forrentet, hvilket bl.a. fremgår af As selvangivelser.

Retten i Aarhus fastslog ligeledes ved dom af den 11. oktober 2012, at der forelå et ulovligt anpartshaverlån og idømte A en bøde herfor på kr. 695.000…"

Repræsentanten har henvist til Ligningsvejledningen for 2008, afsnit S.F.2.2.4, samt til den dagældende praksis, der fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E (virkning fra lån, der ydes fra og med den 14. august 2012), og har efterfølgende anført følgende:

"Afgørende for beskatningen er således ifølge dagældende praksis, hvorvidt A var solvent eller insolvent på lånetidspunktet.

A var solvent pr. 31. december 2007, jfr. bilag 7. Hans personlige formue var på dette tidspunkt ca. 10 millioner kr. efter fradrag af det ulovlige anpartshaverlån. Hertil kommer indestående på en kapitalpensionsordning på ca. 9 millioner kr.

Det ulovlige anpartshaverlån blev anvendt til at investere i børsnoterede værdipapirer med gevinst for øje. Værdipapirerne blev købt til markedskurs, og de havde naturligvis samme værdi som købskursen på dette tidspunkt. De børsnoterede værdipapirer blev købt i tillid til, at de ville stige i værdi og derfor kunne sælges med fortjeneste. At der forestod et drastisk kursskred og en langvarig finanskrise, havde A (naturligvis) ikke forudset."

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende:

"Det gøres gældende, at der er tale om egentlige pengelån mellem A og G10- virksomhed, og at disse lån blev forrentet og skulle tilbagebetales. Af alle relevante dokumenter - fx revisorattesteret årsrapport, årsopgørelse, bankbilag og mellemregning fremgår, at der var tale om lån. Det er ligeledes antaget af Erhvervsstyrelsen, anklagemyndigheden, byretten i Århus, G10- virksomhed’ statsautoriserede revisorer SJ og NK samt af F5- bank og A, at der var tale et lån, der skulle tilbagebetales. Det er kun SKAT, der har en anden opfattelse.

Herefter tilsiger praksis, at der ikke skal ske beskatning af A, hvis han var solvent på tidspunkterne for etablering af lånene, jf. beskrivelsen af gældende ret i lovbemærkningerne til ligningslovens § 16E (L 1999/2012).

Det er vores vurdering, at A var solvent indtil en gang i løbet af foråret/sommeren 2008, hvorfor et beløb på kr. 23.675.836 ud af den samlede forhøjelse på kr. 27.175.367 allerede af den grund ikke kan beskattes som udbytte.

Det gøres herudover gældende, at det resterende beløb kr. 3.499.531 (op til kr. 27.175.367) heller ikke kan beskattes som udbytte selvom det er usikkert, hvorvidt A var insolvent på overførselstidspunktet. Det gøres i den sammenhæng gældende, at F5- bank pga. As økonomiske problemer fra marts 2008 overtog kontrollen og råderetten med bankkonti tilhørende A og hans selskaber. Det gøres i den forbindelse gældende, at F5- bank tvangsrealiserede værdipapirer tilhørende As selskaber og indsatte provenuet på As bankkonto, idet kontoen var i minus. F5- bank kan naturligvis ikke udlodde udbytte ved at overføre et beløb fra den ene konto til den anden som led i deres inkassovirksomhed. Udlodning af udbytte fra et insolvent selskab er efter selskabslovgivningen (selskabslovens § 210) ulovligt, og A har da heller ikke truffet nogen beslutning om overførslen.

…

2.3. Perioden frem til finanskrisen

I perioden op til finanskrisen var A en velhavende mand. Som nævnt ejede han 100 % af G1 - koncernen og G10- koncernen med en regnskabsmæssig egenkapital ultimo 2006 på henholdsvis kr. 17.831.242 og kr. 17.837.803. Formuen var optjent dels gennem koncernens aktiviteter i Europa og Asien dels gennem investering i danske og udenlandske værdipapirer i G10- koncernen.

Der var ca. 300 personer beskæftiget i G1 -koncernen i Europa og Asien udover A, mens G10- koncernen ikke havde andre ansatte end A.

Pr. 31. december 2006 blev As personlige formue opgjort til kr. 51.051.065 tillagt kapitalpensionsordning med en kapitalsum på samlet kr. 23.211.409 for hans hustru og ham, jfr. bilag 7.

G10- virksomhed’ datterdatterselskab, G12- virksomhed, havde et stående lån i F5- bank på kr. 40 mio. til køb af værdipapirer - dvs. danske og udenlandske børsnoterede aktier, jfr. bilag 8 indeholdende årsrapport for 2006 for G12- virksomhed.

A havde pantsat sit aktiedepot med en kursværdi pr. 31. december 2007 på knap kr. 25 mio. til sikkerhed for sit mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 9. Sikkerhedsdepotet omfattede også sikkerhedsstillelse for F5- banks mellemværender med selskaberne G10- virksomhed og G12- virksomhed. Herudover havde A afgivet fuld selvskyldnerkaution for eget og selskabernes mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 10 11 indeholdende erklæring fra F5- bank af den 10. februar 2010 og erklæring fra R1 A/S, Statsautoriserede revisorer.

På grund af ændrede regler i skattelovgivningen blev det skattemæssigt mest fordelagtigt at foretage investeringer i værdipapirer i personligt regi. Derfor besluttede A at ændre investeringsstrategi fra at investere i værdipapirer via G10- koncernen til investering i personligt regi.

Der var betydelige frie midler i G10- koncernen (særligt G12- virksomhed) hidrørende fra salg af værdipapirer, og A besluttede, med F5- banks forståelse, at benytte de frie midler i G10- koncernen til investering i personligt regi i børsnoterede værdipapirer og hermed opstod det ulovlige aktionærlån.

Det var ved låneoptagelsen As klare intention, og efter hans opfattelse var der også en aftale med F5- bank herom, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse af sit aktionærlån, således at G12- virksomhed herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank. Det var forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008.

A. Aktionærlån optaget frem til 2. januar 2008

Begyndende primo 2007 optog A successivt aktionærlån i G10- koncernen, der anvendtes fuldt ud til investering i værdipapirer med gevinst for øje, jfr. bilag 12 indeholdende A mellemregning med G10- virksomhed for perioden 1. januar 31. december 2007. Det fremgår heraf, at A den 31. december 2007 havde et aktionærlån (negativ mellemregning) på kr. 6.855.111,26. Der skal ligeledes henvises til årsrapporten for G10- virksomhed for 2007, hvor det ulovlige aktionærlån ultimo 2007 på kr. 6.855.111,26 er omtalt på side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver".

Der var tale om et “lukket kredsløb", hvor A lånte midler af G10- virksomhed til investering i børsnoterede værdipapirer. Disse værdipapirer lå til sikkerhed for A og selskabers gæld til F5- bank, ligesom As var selvskyldnerkautionist for selskabernes gæld til F5- bank.

Alle lån til A fra selskaber i G10- koncernen fx G12- virksomhed blev via mellemregninger mellem selskaberne i koncernen omposteret til lån fra G10- virksomhed. Det vil altså sige, at alle udlån fra G10- koncernen til A blev samlet hos G10- virksomhed og posteret på selskabets mellemregning med A.

De midler, som A lånte af G10- virksomhed, blev fuldt ud anvendt til at investere i børsnoterede værdipapirer, jfr. bilag 13. Heraf fremgår det eksempelvis, at A den 17. januar 2007 købte for kr. 9.399.241,25 (USD 1.624.500) i G22- virksomheds, jfr. (red.hjemmeside fjernet)

De erhvervede værdipapirer indlægges i As sikkerhedsdepot stillet til fordel for F5- bank, jfr. bilag 9.

Der var tale om lån fra G10- virksomhed til A, hvilket fremgår af følgende bilag:

• Det fremgår af As bankkonto i F5- bank, jfr. bilag 14, at der er tale om “lån". Det fremgår også af G10- virksomhed’ konto i F5- bank, at der er tale om “lån", jfr. bilag 15.

• Beløbene overført fra G10- virksomhed til A er ført over mellemregningen, hvilket viser, at parterne har opfattet mellemværendet som et låneforhold, jfr. bilag 12. Det fremgår også heraf, at mellemregningen forrentes eksempelvis tilskrives kr. 21.694 i renter for 1. kvartal af 2007 og kr. 84.040 for 2. kvartal.

• Det fremgår af årsrapport for 2007 for G10- virksomhed, at der er tale om et (ulovligt) aktionærlån, jfr. side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver", jf. bilag 16.

• Som bilag 17 fremlægges kopi af As årsopgørelse for 2007 med specifikationer, hvor renteudgifterne på aktionærlånet fradrages.

Det må formodes, at F5- bank var en aktiv medspiller i dette, idet banken den28. december 2007 forhøjede As låneret med 5,3 mio. og tillod træk af kr. 16,5 mio. på As konto i banken og tilsvarende den 2. januar 2008 nedsatte As låneret med kr. 4,4 mio., da A lånte kr. 15.910.377, jfr. bilag 18. Det ekstraordinære afdrag på aktionærlånet kr. 16,5 mio. og genetablering af låneforholdet ved låneoptagelse af kr. 15.910.377 den 2. januar 2008 skete for at nedbringe saldoen på aktionærlånet pr. statustidspunktet den 31. december 2007.

B. As økonomiske situation pr. 31. december 2007

Pr. 31. december 2007 havde A en personlig formue på kr. 10.727.528, jfr. bilag 19 udarbejdet af statsaut. revisor SJ, R1, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Herudover havde han en kapitalpensionsopsparing med en kapitalsum på kr. 8.946.255 og hustruen en tilsvarende på kr. 7.782.301. Opgørelsen blev lavet i forbindelse med revisionen af regnskaberne for 2007.

2.4. Finanskrisen ramte verden og A

I efteråret 2007 sås et af de første tegn på den økonomiske krise, der senere ramte verden:

…

Finanskrisen ramte også A og hans selskaber:

G10- virksomhed havde i regnskabsåret 2007 (pr. 31. december 2007) et negativt resultat efter skat på kr. 5.856,094 forårsaget af "den internationale finanskrise, der har medført stigende renteomkostninger samt tab på selskabets og datterselskabernes værdipapirog valutaporteføljer", jfr. årsrapporten for 2007, jfr. bilag 16. Selskabet havde fortsat en positiv egenkapital pr. 31. december 2007 på kr. 11.981.709.

Det fremgår tillige af årsrapporten for G10- virksomhed med påtegning af den 7. maj 2008, at “den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 8,8 mio." G10- virksomhed havde dog fortsat en positiv egenkapital godt kr. 3,1 mio. (kr 11.981.709 kr. 8,8 mio.) den 7. maj 2008 (datoen for påtegningen af årsrapporten).

G1 - virksomhed havde i regnskabsåret 2006/2007 (pr. 30. november 2007) et negativt resultat på kr. 5.308.409 efter skat, hvorefter egenkapitalen udgjorde kr. 12.522.833, jfr. bilag 20. Resultatet var ifølge årsrapporten “primært forårsaget af den internationale finanskrise, der har medført stigende renteomkostninger samt tab på selskabets og datterselskabernes værdipapirog valutaporteføljer."

Det fremgår tillige af årsrapporten for G1 - virksomhed med påtegning af den 29. april 2008, at “den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2007/2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 10 mio. G1 - virksomhed havde fortsat en positiv egenkapital godt kr. 2,5 mio. (kr. 12.522.833 kr. 10 mio.) den 29. april 2008 (datoen for påtegningen at årsrapporten).

2.5. Forhandlinger med F5- bank banken overtager kontrollen

Som følge af finanskrisen gik det ikke som forudsat/aftalt, idet F5- bank i takt med de faldende aktiekurser blev nervøs for dens mellemværende med A og hans selskaber, hvorfor A ikke personligt blev bevilget det forudsatte lån til at indfri aktionærlånet i G10- virksomhed.

F5- bank v/VB meddelte i februar 2008, at det var bankens holdning, at situationen var under forværring, og at der ikke kunne etableres et personligt lån til A til indfrielse af det ulovlige aktionærlån.

I marts 2008 mistede A kontrollen med egne og selskabers konti i F5- bank, og banken begynder at sælge værdipapirer og ompostere betydelige beløb uden As indflydelse.

Den 12, marts 2008 skrev F5- bank v/VB til A bl.a. følgende, jfr. bilag 21:

“... Vi har været meget fleksible men må erkende, at grænsen for hvor langt vi kan gå er nået. Det er derfor ufravigeligt, at der skal tilføres kr. 11 mio. inden udgangen af denne måned.... Vi har derfor samtidigt en forventning om, at belåning af din ejendom som aftalt er igangsat, og at tilførsel af midler inden udgangen af marts derfor kan ske inden for den fastsatte tidsfrist. Hvis dette ikke er muligt er vi nødt til at nu at igangsætte afhændelse af værdipapirer til nedbringelse af dit engagement..."

Den 1. april 2008 meddelte F5- bank v/VB til A, at “situationen nu er så alvorlig, at såfremt der ikke tilføres ca. 9 mio. kr. hurtigst muligt til nedbringelse af underskuddet bliver vi nødsaget til at påbegynde salg af bestående aktier på fredag til nedbringelse af engagementet’", jfr. bilag 22.

Den 11. juni 2008 skrev F5- bank til A, at den havde planlagt et salg af diverse aktier, og at hvis der ikke kom en afklaring af mellemværendet med F5- bank, ville det blive nødvendigt med omgående virkning at foretage yderligere salg af værdipapirer, jfr. bilag 23.

Den 26. juni 2008 skrev F5- bank v/VB, at “Vi må desværre meddele dig, at vi ikke ser os i stand til at opretholde de nuværende investeringsrammer på det foreliggende grundlag Vi må præcisere, at såfremt den aktuelle investeringsramme, frem til der foreligger en afklaring af ovennævnte, måtte gå i rødt lys, ser vi os nødsaget til at få tilført yderligere overdækning som banken kan acceptere alternativt vil det blive nødvendigt at realisere værdipapirer", jfr. bilag 24.

Der skal endvidere henvises til e-mails af den 3. juli og 28. august 2008 fra F5- bank til A, hvor der også trues med tvangsrealisation af aktier tilhørende A og hans selskaber, jfr. bilag 25-26.

2.6. “Aktionærlån"/overførsler m.v. efter den 2. januar 2008

Der henvises til As mellemregning med G10- virksomhed for 2008, jfr. bilag 27.

Der foretages følgende transaktioner:

· 31/3 2008: Rentetilskrivning:

o Der tilskrives renter kr. 133.293 på mellemregningen for 1. kvartal 2008 og er altså et udtryk for, at As skyldte G10- virksomhed penge (negativ mellemregning eller med andre ord havde han et aktionærlån). Der henvises til bilag 28, der viser denne rentetilskrivning.

· 26/6 2008: Der overførtes midler til A fra selskab:

o A blev påført en gæld til datterselskabet G12- virksomhed på kr. 4,7 mio., jfr. bilag 29. Dette lån blev udlignet og overført til moderselskabet G10- virksomhed. Det må antages, at F5- bank er “skyld i" dette aktionærlån, idet:

§ Den 18. juni 2008 tvangsrealiserede F5- bank for kr. 6.266.865 investeringsbeviser på vegne af G12- virksomhed, jfr. bilag

30. Herefter havde G12- virksomhed et positivt indestående i F5- bank på kr. 4.718.922,79.

§ Den 26. juni 2008 overførtes kr. 4,7 mio. i lån til A, idet hans konto var i minus, jfr. bilag 31.

· 30/6 2008: Rentetilskrivning:

o Der tilskrives renter på mellemregningen for 2. kvartal 2008 i alt kr. 227.239, jfr. bilag 32.

1.juli 2008: Der overførtes midler til A fra selskab:

o Der overførtes kr. 6.318.800 fra G12- virksomhed til A, jfr. bilag

30. Det må igen antages, at F5- bank er "skyld i", at A belastes med endnu et ulovligt aktionærlån, idet F5- bank den 27. juni 2008 tvangsrealiserede for kr. 6.729.129,55 investeringsbeviser tilhørende G12- virksomhed. Herefter var der en positiv saldo på selskabets bankkonto på kr. 6.319.144,59 den 1. juli 2008, hvorefter der så samme dag overførtes kr. 6.318.800 til A, jfr. bilag 30. Det skal oplyses, at As negative mellemregning med G12- virksomhed blev overført til G10- virksomhed den 30. september 2008 med kr. 5.905.800, idet kr. 413.000 er modregnet, jfr. nedenfor (6.318.800 minus kr. 413.000 = kr. 5.905.800).

• 30/9 2008: A overførte midler til selskab:

o A overførte kr. 413.000 til G12- virksomhed, jfr. bilag 30. Transaktionen blev udlignet via G10- virksomhed, jfr. ovenfor, og modregnet i overførslen til A på kr. 6.318.800. Det må antages, at overførslen var begrundet i, at F5- bank kunne se, at G12- virksomhed skulle betale kr. 412.977,88 i renter den 1. oktober 2008 og der stod kun kr. 834,59 på kontoen. Derfor overførte banken kr. 413.000 fra A til G12- virksomhed dagen forinden for at forhindre, at selskabets konto kom i minus. Der skal henvises til bilag 30 indeholdende “pengemarkedskonto" for G12- virksomhed i F5- bank.

• 30. november 2008: A overførte midler til selskab:

o As mellemregning med G10- virksomhed nedbragtes med kr. 6.639.166, jfr. bilag 27. A havde pr. denne dato en positiv mellemregning med G1 - virksomhed med samme beløb, og denne positive mellemregning med G1 - virksomhed overførtes til G10- virksomhed, jfr. bilag 33.

• 31/12 2008: A overførte midler til selskab:

o A overførte den 15. oktober 2008 kr. 467.103,04 til G12- virksomhed, jfr. bilag 30. Det må antages, at F5- bank overførte beløbet fra A, idet G12- virksomhed havde haft et tab på en terminsforretning (kr. 967.800 samme dag), hvorefter selskabets konto var i minus med kr. 467.103,04 Efter overførslen fra A var selskabets konto igen i nul.

o A positive mellemregning med G12- virksomhed udlignedes og overførtes til G10- virksomhed pr. 31. december 2012, jfr. bilag 34.

• 31/12 2008: Rentetilskrivning:

o Der tilskrives renter på mellemregningen for 3. og 4. kvartal 2006 i alt kr. 549.816, jfr. bilag 27.

Netto stiger As gæld til G10- virksomhed med samlet kr. 3.499.531 i perioden fra den 2. januar til den 31. december 2008 når de tilskrevne renter undtages:

Saldo primo 2008 incl. renter	6.855.111
Udlån 2/1 2008	15.910.377
Tilskrevne renter i 2008		910.348
Ovenstående i alt	23.675.836
Skyldig saldo ultimo 2008		27.175.367
Udlån i øvrigt i 2008	3.499.531

2.7. Pantsætning af aktierne i G16- virksomhed

Som led i forhandlingerne med F5- bank aftalte A med sin fjernøstlige forretningspartner WT og G6- virksomhed, at G6- virksomhed’s aktiebeholdning i det indonesiske børsnoterede selskab, G16- virksomhed, på 100 mio. stk. skulle stilles til sikkerhed for selskabernes engagement med F5- bank. Aktierne i det indonesiske selskab havde pr. 23. juli 2008 en markedsværdi på kr. 33,7 mio., jfr. bilag 35.

…

Som betingelse for sikkerhedsstillelsen krævede WT, at A udlånte ca. kr. 8 mio. til G6- virksomhed Beløbet på ca. kr. 8 mio. ville gøre det muligt for G6- virksomhed at indfri selskabets højtforrentede gæld til en indonesisk bank (F6- bank), hvor aktierne i G16- virksomhed var stillet til sikkerhed. Det var deres fælles opfattelse, at krisen ville være kortvarig, og i øvrigt at Indonesien ville gå fri af krisen, da den var et “vestligt" fænomen.

A optog herefter et lån den 8. april 2008 på kr. 10,8 mio. i sin private bolig, Y1- adresse, jfr. tingbogsattest af den 12. september 2013, jfr. bilag 37. Det fremgår heraf, at der blev tinglyst et realkreditpantebrev på kr. 8,1 mio. den 17. april 2008 til F2- bank og et pantebrev på kr. 2,7 mio. til F3- bank samme dag. Størstedelen af provenuet herfra svarende til USD 1.660.000 (DKK 7.962.688) blev herefter overført til G6- virksomhed den 29. april 2008, jfr. bilag 38.

Herefter indfriede G6- virksomhed gælden til den indonesiske bank (F6- bank) og samtidigt frigav den indonesiske bank sikkerheden i aktierne i G16- virksomhed. F5- bank modtog de indonesiske aktier i sommeren 2008. A havde på dette tidspunkt en klar forventning om, at han nu kunne bevilges et personligt lån til brug for indfrielse af det ulovlige aktionærlån. F5- bank nægtede imidlertid fortsat at bevilge A et personligt lån.

G6- virksomhed’s sikkerhedsstillelse overfor F5- bank fremgår af selskabets årsrapport for 2008, jfr. bilag 39, Heraf fremgår af note 17. s. 26, at der er stillet sikkerhed for et beløb på HKD 27.453,561 antageligvis svarende til As selskabers gæld til F5- bank på dette tidspunkt. Der henvises endvidere til årsrapporten for G6- virksomhed for 2009, jfr. bilag 40, hvoraf fremgår, at der på dette tidspunkt er stillet sikkerhed for en gæld på HKD 30.541.984, jfr. note 19.

I september 2008 kollapsede Lehmann Brothers, og de økonomiske markeder gik i “sort". Alle forhandlinger mellem F5- bank og A blev fastlåst.

I løbet af 2009 overflyttede F5- bank sit engagement med A til inkassoafdelingen.

2.8. G6- virksomhed/WT udlånte USD 122.500 til A

Den 3. og 7. september 2010 overførtes i alt USD 122.500 fra G6- virksomhed til R2-klientkonto i F1- bank med X1- kontonr. til dækning af As akkordordning med F1- bank, jfr. bilag 41. Det fremgår af materialet, at det er en forudsætning fra F1- banks side for indgåelse af akkordordningen, at indbetalingen foretages af SU (As ægtefælle) eller af tredjemand.

2.9. Overdragelse af G10- virksomhed’ fordring på A

I november 2010 mistede F5- bank tålmodigheden med A og hans selskaber og truede med at sælge aktierne i G16- virksomhed. Da F5- bank var usikker på aktiens likviditet, accepterede F5- bank G6- virksomhed’s forslag om, at G6- virksomhed solgte for kr. 5 mio. aktier i G16- virksomhed på børsen i Jakarta, Indonesien, og anvendte dette beløb til at købe G10- virksomhed’ fordring på A (det ulovlige aktionærlån), jfr. bilag 42-43 indeholdende skrivelse af 16. november 2010 fra G6- virksomhed til F5- bank og e-mail af den 30. november 2010 fra F5- bank til A. G10- virksomhed afdrog herefter beløbet på kr. 5 mio. på koncernens gæld til F5- bank. F5- banks accept var nødvendig, idet F5- bank var hovedkreditor i G10- virksomhed og datterselskaber og fordringen på A var selskabets største aktiv.

Det fremgår af årsrapporten for 2010 for G6- virksomhed, jfr. bilag 44, s. 4, at selskabet indtægtsfører en ekstraordinær indtægt på HKD 28.819.581 svarende til avancen/merværdien af fordringen på A i forhold til anskaffelsessummen på kr. 5 mio. Det viser således, at G6- virksomhed værdiansætter fordringen på A til ca. kurs pari.

2.10. G6- virksomhed/WT overtog As negative mellemregning på kr. 1.136.924 med G1 - virksomhed

I forbindelse med regnskabsafslutningen for G1 - virksomhed pr. 30/11 2010 opdagede As revisor, at A havde en negativ mellemregning med G1 - virksomhed på kr. 1.136.924.

As negative mellemregning med G1 - virksomhed blev udlignet af WT/G6- virksomhed den 15. december 2010, jfr. bilag 45, med teksten “MR A INDFRIET V/WT LÅN", idet A herefter skyldte nævnte beløb til WT/G6- virksomhed.

2.11. G6- virksomhed/WT betalte As gæld til F5- bank på kr. 1.500.000 + kr. 602.000 + kr. 561.000 + kr. 177.000 (i alt kr. 2.840.000)

Den 29. og 30. december 2010 overførte G6- virksomhed kr. 1.500.000, kr. 602.000 og kr. 561.000 til As konto i F5- bank, jfr. bilag 46.

Som det fremgår af vedlagte e-mailkorrespondance skete indbetalingen fra G6- virksomhed til A med henblik på at nedbringe As gæld til F5- bank, jfr. bilag 47-48. Det fremgår bl.a. heraf, at beløbet først blev overført til G6- virksomhed’s konto i F5- bank og herefter med det samme blev flyttet af F5- bank til As personlige bankkonto i F5- bank. Da banken efter at beløbet var flyttet af banken opdagede, at en sådan overførsel krævede WTs accept som medtegningsberettiget for G6- virksomhed, anmodede F5- bank om WTs accept heraf. Ved e-mail af den 5. januar 2011 bekræftede WT på vegne af G6- virksomhed, at det overførte beløb kunne anvendes til nedbringelse af As gæld til F5- bank.

Den 1. marts 2011 overførte G6- virksomhed yderligere kr. 177.000 til As private konto i F5- bank, jfr. bilag 48. Beløbet dækkede ligeledes As gæld til F5- bank.

Herefter var As gæld til F5- bank indfriet fuldt ud.

2.12. G6- virksomhed/WT betalte G2- virksomhed’ gæld på kr. 1.157.891 til F1- bank

Den 25. februar 2011 overførtes DKK 1.157.819 fra G6- virksomhed til R2(advokat for F1- bank Bank) konto i F5- bank, jfr. bilag 49. Beløbet overførtes i henhold til den indgåede akkordordning mellem G2- virksomhed og F1- bank Bank af 15. december 2010.

Det skal oplyses, at A indirekte ejede 80 % af aktiekapitalen i G2- virksomhed, jfr. afsnit 2.3.

2.13. Afslutning af mellemværendet med F5- bank

I de kommende måneder steg kursen på aktierne i G16- virksomhed voldsomt, og det endte med, at F5- bank ultimo 2011 blev dækket fuldt ud for engagementet med G10- virksomhed og datterselskaber ved delvis realisation af den stillede sikkerhed (aktierne i G16- virksomhed).

Som bilag 50 fremlægges oversigt over aktiekursen for G16- virksomhed. Det skal oplyses, at såfremt G6- virksomhed ikke havde været tvunget til at sælge aktierne i G16- virksomhed havde de i dag haft en værdi på samlet ca. kr. 750 mio.

As personlige gæld til F5- bank var af et begrænset omfang (kr. 2.767.104 pr. 31. december 2009) og blev endeligt indfriet ved betaling af kr. 2.840.000 fra G2- virksomhed til F5- bank, jfr. ovenfor i afsnit 2.11.

As personlige værdipapirdepot (børsnoterede værdipapirer) i F5- bank blev tvangsrealiseret af F5- bank, og anvendt til at indfri G12- virksomhed’ gæld til F5- bank, jfr. bilag 51. Hermed fik A en fordring på G12- virksomhed, der pr. 31. december 2012 udgjorde knap kr. 4,2 mio., jfr. formueopgørelsen for A (bilag 52).

2.14 Mellemværendet med WT/G6- virksomhed

Som bilag 53 fremlægges oversigt over mellemværendet mellem A og WT/G6- virksomhed.

Oversigten viser bl.a., at de efterfølgende overførsler fra WT/G6- virksomhed til A og hans selskaber skal ses i lyset af, at A oprindeligt overførte USD 1.660.000 (ca. kr. 8 mio.) til G6- virksomhed den 29. april 2008.

I sagen har det været omtvistet, hvorvidt lån m.v. ydet til A er ydet af WT eller af G6- virksomhed (ejet med 19 % af A via G1 - virksomhed og med 81 % af WT også via selskaber).

I henhold til den danske skattelovgivning er det af afgørende vigtighed, at der sondres mellem en hovedaktionær og selskabets økonomi. Enhver overførsel af økonomisk værdi mellem selskabet og hovedaktionæren vil resultere i udbyttebeskatning ofte som maskeret udbytte. Det skyldes jo som bekendt at beskatningen er 2-delt - dvs. i selskabet som selskabsindkomst og på aktionærniveau som udbytte.

Det er ganske anderledes i henhold til skattelovgivningen i Hong Kong. I Hong Kong anses selskabet (Ltd.) som skattemæssigt transparent som eksempelvis et I/S i Danmark. Beskatningen er altså den samme, uanset om en aktivitet drives i personlig regi eller i regi af et selskab. Det har derfor som udgangspunkt ingen skattemæssig betydning for WT eller for A for den sags skyld, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed Derimod har det naturligvis betydning for mellemværendet mellem WT og A, hvorvidt lån m.v. er ydet af WT personligt eller af G6- virksomhed, idet A som nævnt ejer 19 % af G6- virksomhed.

2.15. Dom og bøde for ulovligt anpartshaverlån

Den 11. oktober 2012 blev A idømt en bøde på kr. 695.000 “ved frem til den 16. november 2010 [på dette tidspunkt blev selskabets fordring på A overdraget til G6- virksomhed] som direktør og anpartshaver i G10- virksomhed at have opretholdt et lån på kr. 27.817.927, hvoraf kr. 642.560 var optaget i 2009, kr. 20.320.256 var optaget i 2008 og kr. 6.855.111 var optaget i 2007, jfr. bilag 54.

Af Rettens begrundelse og afgørelse fremgår b.la. følgende:

“Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig…

Uanset det oplyste om den aftale tiltalte havde med banken, hvor han skulle have et personligt lån, som skulle indfri lånet i selskabet, herunder at tiltalte var kautionist på lånet, og der angiveligt var dækning for bankens arrangement i selskabet, findes det af hensyn til risikoen for misbrug ved ulovligt anpartshaverlån, selvom lånet blev tilbagebetalt, ikke grundlag for at fravige den praksis, som er fastlagt i Højesterets afgørelse i U.1997.256 H, hvor der blev fastlagt en bøde på 2,5 % af lånets hovedstol. Retten fastsætter herefter bøden til kr. 695.000."

2.16. Status p.t.

A ejer fortsat selskaberne i G1 - koncernen og G10- koncernen (nu benævnt som "G11-koncernen")…

A har fortsat økonomiske udfordringer og skønnes at have tabt over kr. 80 mio. som følge af finanskrisen. Den 31. december 2006 havde han en personlig formue på kr. 51.051.65 og en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 13.056.833, mens hans personlige formue pr. 31. december 2012 var negativ med 43.978.133 før en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 22.536.671, jfr. bilag 7 og 52. Værdien af kapitalpensionen er siden steget til ca. kr. 27 mio.

I foråret 2013 fik WT tinglyst underpant i As private ejendom, Y1- adresse, i form af et ejerpantebrev på kr. 10 mio. til sikkerhed for fordringen på kr. 27.817.927 på A, jfr. bilag 55. For god ordens skyld skal det oplyses, at WT har betalt kr. 151.400 for at få tinglyst dette ejerpantebrev i nævnte ejendom.

3. NÆRMERE VEDRØRENDE AKTIONÆRLÅNENE OG SOLVENSKRAVET 3.1. Aktionærlån optaget frem til den 2. januar 2008

I perioden fra den 1. januar til den 31. december 2007 optog A samlet aktionærlån på netto kr. 6.855.111,26, jfr. bilag 16 indeholdende årsrapport for 2007 for G10- virksomhed. Det skal her bemærkes, at lånene fuldt ud anvendtes til at erhverve børsnoterede værdipapirer med gevinst for øje og ikke til forbrug eller til at afdrage kreditorer m.v.

Den 2. januar 2008 udlånte G10- virksomhed kr. 15.910.377 til A. Forklaringen på denne låneoptagelse er som tidligere angivet, at der reelt var tale om genetablering af låneforholdet efter et “ekstraordinært" afdrag på kr. 16,5 mio. på lånet den 28. december 2007 ved træk på kassekreditten i F5- bank. Det ekstraordinære afdrag på aktionærlånet og genetablering af låneforholdet ved låneoptagelse var begrundet i ønsket om at nedbringe saldoen på aktionærlånet pr. statustidspunktet den 31. december 2007.

I hvert fald frem til den 2. januar 2008 var A solvent. Der skal her henvises til formueopgørelse pr. 31. december 2007 udarbejdet af R1 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i foråret 2008, jfr. bilag 19, der viser en personlig formue for A på kr. kr. 10.127.528 samt en kapitalpensionsordning med en kapitalsum på kr. 8.946.255. Der skal i den forbindelse henvises til, at G10 og G1 - koncernen først virkeligt kom i økonomiske problemer i foråret 2008 som følge af massive tab på værdipapirer som følge at finanskrisen.

Herudover må det antages, at A pr. 31. december 2007 havde følgende merværdier i forhold til ovennævnte formueopgørelse:

· Merværdi af Y1- adresse: Ejendommen indgår i formueopgørelsen pr. 31. december 2012 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 til kr. 8.650.000, jfr. bilag 56. Der blev optaget lån i ejendommen i april 2008 på kr. 10,8 mio., og ejendommen blev af F3- bank vurderet til kr. 13,5 mio., jfr.. bilag 57 indeholdende e-mail af den 11. oktober 2013 fra NC, F3- bank, til A. Dette medfører en merværdi på kr. 4.850.000.

· Merværdi af sommerhusgrunden (Y2- adresse): Ejendommen indgår i formueopgørelsen pr. 31. december 2007 til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 til kr. 863.400, jfr. bilag 58. Grunden blev af en ejendomsmægler vurderet til kr. 2,5 mio. i marts 2007, jfr. bilag 59 indeholdende e-mail af den 29. marts 2011 fra filialdirektør i F4- bank, LS, til A. Dette medfører en merværdi på ca. kr. 1,6 mio.

Der skal endvidere henvises til følgende forhold:

1. F5- bank gav tilladelse, at A den 28. december 2007 lånte kr. 16,5 mio. til ekstraordinært afdrag på aktionærlånet, hvilket indikerer, at A var solvent på dette tidspunkt.

2. Den 8. april 2008 lånte A kr. 10,8 mio. i sin private bolig, Y1- adresse, hvilket tyder på, at han var solvent på dette tidspunkt.

Det fremgår endeligt af balancen pr. 31. december 2007 (årsrapporten, s. 10), at G10- virksomhed havde et tilgodehavende hos A (“anpartshaver") på kr. 6.855.111. Det fremgår videre af den uafhængige revisors påtegning (s. 4, 2. afsnit), at selskabet har ydet et ulovligt aktionærlån tit anpartshaveren (A) på kr. 6,9 mio. Det fremgår endeligt at revisors påtegning at den 7. maj 2008, at det er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet. Det skal i den forbindelse fremhæves, at selskabets revisor i årsrapporten for 2008 (påtegning den 12. juni 2009) angiver, at det er forbundet med usikkerhed i hvilket omfang og hvornår det ulovlige aktionærlån vil kunne indfries, jfr. bilag 60. Dette viser med tydelighed, at As økonomiske problemer først opstår i løbet at 2008.

3.2. Aktionærlån etableret efter den 2. januar 2008

For så vidt angår det resterende udlån, i perioden fra den 2. januar til den 31. december 2008, op til kr. 27.175,367 (netto kr. 3.499.531, jfr. afsnit 2.6.) må det kunne lægges til grund, at A i hvert fald var insolvent den 31. december 2008, jfr. formueopgørelsen pr. denne dato (bilag 61). Formueopgørelsen viser, at As formue var negativ med kr. 37.824.696 pr. denne dato, mens værdien af hans kapitalpensionsopsparing var faldet til kr. 2.720.372.

Det er uklart præcis, hvornår A blev insolvent, men det må antages at ske i løbet af foråret/sommeren 2008.

Det må antages, at F5- bank overtog kontrollen med selskabernes og As konti i F5- bank efter marts 2008, hvorfor det må antages, at F5- bank egenhændigt overførte de yderligere beløb fra selskaberne til A personligt.

3.3. Konklusion - solvens

Vedrørende As solvens på de pågældende tidspunkter for etablering af aktionærlånene må følgende herefter konkluderes:

· Udlån frem til den 2. januar 2008: + solvent.

· Udlån efter den 2. januar 2008: Solvent? Og hvis han ikke var solvent var det F5- bank, der egenhændigt overførte beløbene til As private konti?

…

4.2. Lån eller udbytte?

…

4.3. Konklusion

Ud fra ovenstående gennemgang at retsgrundlaget er det vores vurdering, at solvenskravet fremstår som det afgørende kriterium for, om et aktionærlån skattemæssigt kan omklassificeres til skattepligtigt udbytte/løn. Solvenskravet er den centrale præmis for, om det har været hensigten, at lånet skulle betales tilbage?

Dette fremgår også med al tydelighed at lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 E, hvoraf fremgår gældende ret (i henhold til den dagældende lovgivning):

“Er aktionæren solvent på lånetidspunktet, kan der ikke ske beskatning af lånebeløbet, uanset at aktionæren bliver insolvent på et senere tidspunkt, og dette medfører, at lånet ikke tilbagebetales."

Hvis aktionæren er solvent på lånetidspunktet, vil hævningen m.v. blive anerkendt som et låneforhold, medmindre helt særlige omstændigheder fører til, at det må lægges til grund, at det ikke var hensigten, at lånet skulle tilbagebetales.

Der kan her fx henvises til TfS 2000.796 H, hvor skatteyderen tidligere i sagen direkte havde tilkendegivet, at der ikke var tale om et låneforhold og først i Højesteret gjorde gældende, at der var tale om et lån, eller TfS 2009.770 H, hvor det ikke af nogen dokumenter eller omstændigheder i øvrigt fremgik, at der var tale om et lån, ej heller at selskabets årsrapport eller af revisionspåtegningen. Kun i tilfælde, hvor det ikke på nogen måde fremgår af dokumenter, regnskaber, selvangivelser eller andet i sagen eller af sagens omstændigheder i øvrigt har SKAT således mulighed for at omklassificere et aktionærlån til udbytte, selvom aktionæren var solvent på lånetidspunktet.

Det fremgår ingen steder, hverken af forarbejderne til ligningslovens § 16, af praksis eller af ligningsvejledningen, at det er en betingelse for at anerkende en mellemregning som et lån, at der er oprettet lånedokumenter/gældsbreve eller stillet sikkerhed for lånet, Det fremgår tværtom forudsætningsvis af ligningsvejledningen, at en mellemregning (også) må anerkendes skattemæssigt.

…

5.2. Vores vurdering af sagen

SKAT begrunder afgørelsen med, at A ikke har dokumenteret, at der er tale om et reelt låneforhold, hvorfor det ikke har betydning for sagen, om han var solvent eller ej på lånetidspunkterne.

SKAT antager, at det som minimum er en betingelse for, at der kan foreligge et låneforhold, at der på tidspunktet for lånets indgåelse foreligger en aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse altså at der er udarbejdet et gældsbrev og stillet sikkerhed herfor.

Vi mener, at dette er en forkert fortolkning af gældende ret.

Når det skal afgøres, om der foreligger et låneforhold eller ej, har det afgørende betydning, hvorvidt skatteyderen var solvent eller ej — det har således betydning for sagen, hvorvidt A var solvent eller ej på lånetidspunkterne.

Der kan ikke opstilles et formkrav om, at en mellemregning alene kan godkendes som et låneforhold, hvis der som minimum foreligger et gældsbrev med aftale om forrentning, afvikling og sikkerhedsstillelse.

Vi skal endeligt fremhæve, at det ikke er den fulde sandhed, når SKAT anfører, at A ikke havde stillet sikkerhed for aktionærlånet. Som nævnt havde A pantsat sit aktiedepot med en kursværdi pr. 31. december 2007 på knap kr. 25 mio. til sikkerhed for sit mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 9. Sikkerhedsdepotet omfattede også sikkerhedsstillelse for F5- banks mellemværender med selskaberne G10- virksomhed og G12- virksomhed. Herudover havde A afgivet fuld selvskyldnerkaution for eget og selskabernes mellemværende med F5- bank, jfr. bilag 10-11 indeholdende erklæring fra F5- Bank af den 10. februar 2012 og erklæring fra R1 A/S, Statsautoriserede revisorer. Derfor må det kunne lægges til grund, at A i hvert fald indirekte havde stillet sikkerhed for sit aktionærlån i G10- virksomhed.

Vi skal samtidigt kommentere SKAT’s bemærkninger om påtegningerne i årsrapporterne og advokat ILs bemærkninger herom:

Først og fremmest: Der er ingen der bestrider, at det er korrekte oplysninger, der fremgår af årsrapporterne.

Vi ved ikke præcist, hvad SKAT henviser til i afgørelsen, men det må formodes at være følgende:

IL har i sagen gjort opmærksom på, at påtegningerne i årsrapporter skal anses for afgivet på påtegningstidspunkterne altså i sædvanligvis omkring 1. maj i året efter regnskabsåret. Påtegningen udtaler sig ikke kun om status ultimo året (her 31/12) men inddrager også efterfølgende forhold frem til påtegningstidspunktet (året efter). Der kan her eksempelvis henvises til årsrapporten for G10- virksomhed for 2007, jfr. bilag 16, hvor revisor på s. 3 udtaler, at “selskaberne i koncernen samt selskaberne i søsterkoncernen G1 - virksomhed har i 2008 haft betydelige tab på værdipapirog valutaporteføljer". Og af ledelsesberetningen s. 6 fremgår det, at “Den negative udvikling er forstærket i den forløbne del af regnskabsåret 2008, hvor selskabets og datterselskabernes investeringer i værdipapirer og valuta har givet et negativt afkast på ca. kr. 8,8 mio."

Årsagen, til at dette er interessant, er naturligvis, at det kan have betydning for vurderingen af, hvornår A bliver insolvent.

Det afgørende spørgsmål i sagen er følgende:

Var det på tidspunkterne for optagelse af lånene i G10- virksomhed hensigten og var det muligt, at A skulle tilbagebetale lånene?

Det gøres gældende, at svaret må være “ja", idet det var hensigten, at lånet skulle tilbagebetales A havde både betatingsevne og -vilje.

Det er antaget af Erhvervsstyrelsen, anklagemyndigheden, byretten i Arhus, G10- virksomhed’ statsautoriserede revisorer SJ og NK, F5- bank og A samt G6- virksomhed, at der var tale et lån, der skulle tilbagebetales. Det er i den sammenhæng alene SKAT, der gør gældende, at der ikke er tale om et lån.

Dette fremgår direkte af lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at der ikke kan ske beskatning af beløbet, såfremt aktionæren er solvent på lånetidspunktet:

A. Lån optaget til og med den 2. januar 2008

Aktionærlånene optaget til og med den 2. januar 2008 blev anvendt til køb at børsnoterede værdipapirer, der på købstidspunktet havde en værdi netop svarende tit markedskursen. De blev købt i tillid til, at de ville stige i værdi og derfor kunne sælges med fortjeneste. At der forestod et drastisk kursskred og en langvarig krise, der gjorde, at lånene ikke blev tilbagebetalt, havde A ikke forudset. As insolvens skyldes det efterfølgende kursfald på værdipapirerne.

Det var ved låneoptagelsen As klare intention, og efter hans opfattelse var der også en aftale med F5- bank herom, at det ulovlige aktionærlån skulle afvikles ved, at F5- bank gav A personligt et lån til indfrielse at sit aktionærlån, således at G12- virksomhed herefter kunne indfri det stående lån på kr. 40 mio. i F5- bank. Det var således forudsat, at det ulovlige aktionærlån skulle være indfriet, inden årsrapporten for G10- virksomhed blev færdiggjort i april/maj 2008.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at sådanne aktionærlån på daværende tidspunkt fandtes i tusindvis — og det var almindeligt accepteret, at dette ikke var et problem, når bare aktionærlånet var indfriet inden revisors påtegning på årsrapporten. Her ville det så fremgå, at der havde været et ulovligt aktionærlån, men at dette efterfølgende var blevet indfriet.

A var solvent på tidspunktet for optagelse at lånene. Det var derfor muligt på lånetidspunkterne, at A kunne tilbagebetale lånene, jfr. nærmere afsnit 3.

Selvom der ikke blev udarbejdet et gældsbrev for det ulovlige aktionærlån, fremgår det af alle dokumenter, at der var tale om lån og ikke udbytte det var altså hensigten, at beløbet skulle tilbagebetales. Det fremgår af følgende dokumenter, at der var tale om et lån:

• Det fremgår af As bankkonto i F5- bank, jfr. bilag 14, at der er tale om “lån". Det fremgår også af G10- virksomhed’ konto i F5- bank, at der er tale om “lån", jfr. bilag 15.

• Det fremgår af årsrapport for 2007 for G10- virksomhed, at der er tale om et (ulovligt) aktionærlån, jfr. side 4, 2. afsnit, og side 10 under posten “Tilgodehavender hos anpartshaver".

• Som bilag 17 fremlægges kopi af As årsopgørelse for 2007 med specifikationer, hvor renteudgifterne på aktionærlånet fradrages.

Det skal samtidigt fremhæves, at det er sædvanligt, at der ikke udarbejdes et egentligt gældsbrev vedrørende en aktionærs mellemregning med et selskab.

B. Lån optaget efter den 2. januar 2008

Det resterende lån netto kr. 3.499.531 optaget fra den 2. januar til den 31. december 2008 er tilsvarende af parterne i alle henseender behandlet som låneforhold og således ført over mellemregningen, fremgår af årsrapporten for 2008 m.v., jfr. bilag 62.

Det gøres gældende, at det resterende lån netto kr. 3.499.531 ej heller kan beskattes som udbytte idet det må anses for usikkert, hvorvidt A var insolvent den 26. juni 2008, hvor der overføres kr. 4,7 mio. til A og den 1. juli 2008, hvor der blev overført kr. 6.318.800 til A…

Selvom det måtte antages, at A var insolvent på lånetidspunkterne, gøres det gældende, at F5- bank pga. As økonomiske problemer i marts 2008 overtog kontrollen og råderetten med bankkonti tilhørende A og hans selskaber og egenhændigt overførte midler til As private konto fra selskaberne, idet As konto var i minus. F5- bank kan naturligvis ikke udlodde udbytte ved at overføre et beløb fra den ene konto til den anden som led i deres inkassovirksomhed.

Det skal ydermere fremhæves, at det ej heller var selskabsretligt lovligt at udlodde udbytte af den størrelse, idet udbytte kun kan ske med frie reserver samt overskud i indeværende regnskabsår, jfr. selskabslovens § 182 (viderefører den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 44 a). Og på daværende tidspunkt var der hverken frie reserver eller overskud i indeværende regnskabsår. Udbytte udloddet i strid hermed vil både være tilbagebetalingspligtigt og strafbelagt, jfr. selskabslovens § 194 (videreførelse af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 48)."

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten bl.a. anført følgende:

"…

1.3. A solvent den 2. januar 2008?

Den 2. januar 2008 2 dage efter den 31. december 2007 lånte A kr. 15.910.376,64 af sit selskab G10- virksomhed, jfr. bilag 15 og 18.

Det gøres gældende, at A også var solvent den 2. januar 2008, hvorfor yderligere kr. 15.910.376,64 skal anses for et lån med tilbagebetalingspligt og derfor ikke skal beskattes som udbytte.

Som bilag 63 fremlægges en formueopgørelse for A pr. 2. januar 2008 udarbejdet af revisor MM. Formueopgørelsen viser, at As formue faldt fra den 31. december 2007 til den 2. januar 2008 (en børsdag, idet børserne holder lukket den 1. januar) med kr. 2.055.329 fra kr. 10.727.528 til kr. 8.672.199. Hertil kommer As og hustrus kapitalpensionsordninger på samlet kr. 16.728.556.

Som bilag 64 fremlægges detaljeret opgørelse af formueudviklingen for A fra den 31. december 2007 til den 2. januar 2008.

Det må herefter anses for dokumenteret, at A også var solvent den 2. januar 2008, hvor han lånte kr. 15.910.376,64 af sit selskab G10- virksomhed. Dette lån fra selskabet på kr. 15.910.376,64 skal således også anses et lån med tilbagebetalingspligt og kan således heller ikke beskattes som udbytte.

Vi skal for god ordens skyld på ny forklare, hvorfor As optog et lån på kr. 15.910.376,64 i G10- virksomhed den 2. januar 2008 ?

Den 28. december 2007 lånte A kr. 16,5 mio. af F5- bank, jfr. bilag 18.

Beløbet på kr. 16,5 mio. blev samme dag overført fra A til G10- virksomhed som delvis tilbagebetaling af hans gæld til G10- virksomhed, jfr. bilag 12. Denne tilbagebetaling fra A medførte, at hans gæld til selskabet "kun" udgjorde kr. 6.855.111 pr. 31. december 2007, jfr. bilag 12.

Den 2. januar 2008 lånte A så igen kr. 15.910.376,64 fra G10- virksomhed, jfr. bilag 12.

Beløbet blev herefter indbetalt på As konto i F5- bank, jfr. bilag 18.

Og hvorfor nu det?

Forklaringen er, at A ønskede at nedbringe sin gæld til G10- virksomhed pr. 31. december 2007, idet status ultimo året jo indgår i selskabets årsrapport. F5- bank medvirkede hertil ved at lade As låne kr. 16,5 mio. hen over årsskiftet 2007/2008. Det skal hertil oplyses, at det på daværende tidspunkt var meget almindeligt at have et aktionærlån, hvilket netop var årsagen til, at ligningslovens § 16 e blev vedtaget.

As lån af kr. 15.910.376,64 den 2. januar 2008 fra G10- virksomhed er således ikke udtryk for, at han var pludseligt var kommet i økonomiske problemer den 2. januar 2008, men ret beset en retablering af gældsforholdet, som det så ud den 28. december 2007.

Og det skal for god ordens skyld erindres, at As fulde lånebeløb fra G10- virksomhed gennem hele perioden udelukkende blev anvendt til investering i børsnoterede værdipapirer, jfr. bilag 9 og bilag 13 (eksempel). Lånet blev således ikke brugt til privatforbrug eller andet.

1.4. Tiden efter den 2. januar 2008

Netto steg As gæld til G10- virksomhed med samlet kr. 3.499.531 i perioden fra den 2. januar 2008 til den 31. december 2008, når de tilskrevne renter undtages (ikke en del af aktionærlånet):

Saldo primo 2008 ind. renter kr.	6.855.111
Udlån 2/1 2008 kr.	15.910.377
Tilskrevne renter i 2008 kr.	910.348
Ovenstående i alt kr.	23.675.836
Skyldig saldo ultimo 2008 kr.	27.175.367
Udlån i øvrigt i 2008 kr.	3.499.531

Der henvises til As mellemregning med G10- virksomhed for 2008, jfr. bilag 27.

Det resterende udlån af i alt kr. 3.499.531 skal som udgangspunkt beskattes, hvis A var insolvent på lånetidspunkterne.

Det gøres gældende, at dette udgangspunkt skal fraviges, idet F5- bank uden As samtykke foretog de dispositioner, der forøgede hans aktionærlån til G10- virksomhed med netto kr. 3.499.531 i indkomståret 2008.

F5- bank afhændede værdipapirer tilhørende hans selskaber og indsatte provenuet på hans konto i F5- bank, der var i minus. Hermed forøgedes hans aktionærlån.

…"

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Henset til klagerens samlede økonomi i 2007 anses klageren for solvent pr. 31. december 2007. Der anses således at være tale om et lån med en tilbagebetalingspligt i 2007.

Klagerens skatteansættelse for 2007 nedsættes derfor med 6.855.111 kr.

For så vidt angår indkomståret 2008 anses klagerens formue ikke at have en værdi, der kan modsvare gælden til G10- virksomhed på lånetidspunkterne. Det bemærkes herved, at en eventuel værdi af selskabets fordring på klageren i denne forbindelse ikke anses at udgøre en tilbagbetalingsevne for klageren. Lånebeløbet på 20.320.256 kr. anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for 2008.

…"

Der er fremlagt et støttebilag vedrørende indkomståret 2008, hvoraf det fremgår, at der er foretaget følgende overførsler:

Dato	Overførsel til A	Overførsel fra A	Beløb
2. januar 2008	Overførsel fra G10- koncernen til A		Kr. 15.910.376,64
26. juni 2008	Overførsel fra G12-virksomhed til A		Kr. 4.700.000,00
1.juli 2008	Overførsel fra G12-virksomhed til A		Kr. 6.318.800,00
30. september 2008		Overførsel fra A til G12-virksomhed	Kr. 413.000,00
15. oktober 2008		Overførsel fra A til G12-virksomhed	Kr. 467.103,04
30. november 2008		Overførsel af As positive mellemregning med G1 - koncernen	Kr. 6.639.166,31

Den 29. april 2008 blev der overført 1,66 mio. USD til en indonesisk bank til indfrielse af G6- virksomhed’s gæld. Det fremgår af e-mail af 29. april 2008 fra F3- bank til A, at afsender af overførslen er G1 - virksomhed, og under betalingsdetaljer er anført: "Payment on behave G6- virksomhed"

Indkomstårene 2010-2011

Vedrørende indkomstårene 2010-2011 har Landsskatteretten den 11. oktober 2017 truffet følgende afgørelse:

"…

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2010 B-indkomst	4.509.722 kr.	0 kr.	4.509.722 kr.
Indkomståret 2011

B-indkomst

1.334.819 kr.

0 kr.

1.334.819 kr.

Møde mv.

Der er afholdt møde i Skatteankestyrelsen med klagerens repræsentant, der også har haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer en række selskaber, der er opdelt i to koncerner. I den ene koncern, "G1 - koncernen", er moderselskabet G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12. Moderselskabet ejer 5 datterselskaber. G2- virksomhed, G3- virksomhed, G4- virksomhed og G5- virksomhed ejer med 100 %. G6- virksomhed (Hong Kong) ejer med 19 %.

Klageren har desuden oplyst, at han tilbringer en stor del af sin tid i udlandet, primært i Asien, i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter primært tilknyttet G2,G6,G7 - selskaberne.

Selskabets revisor har i sine påtegninger af årsrapporterne anført følgende forbehold og supplerende oplysninger vedrørende mellemregningen:

"2007

Forbehold: Vi tager forbehold for værdiansættelse af selskabets udlån kr. 6,9 mio. til selskabets anpartshaver. Der er forbundet med usikkerhed, hvornår dette udlån vil blive indfriet.

"2008

"2009

"2010

Der har været følgende pengeoverførsler i 2010 og 2011 til klageren:

Bankoverførselsbilag	Overført beløb	Afsender	Modtager	DKK	Bemærkninger
3/9-10	100.000 USD	G6- virksomhed	F1- bank
7/9-10	22.500 USD	G6- virksomhed	F1- bank	709.798 kr.	Beløbene er gået til dækning af mellemværende med F1- bank
(15/12-10)				1.136.924 kr.	Der foreligger ikke dokumentation herfor.
					Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 23/5-12 krævet, at lånet bliver indfriet. Det fremgår af kontoudskrifter fra G1 - virksomhed, at beløbet er krediteret på mellemregning A og debiteret på mellemregning G6- virksomhed HK.
29/12-10		G6- virksomhed	Klagerens bankkonto i F5- bank	1.500.000 kr.	I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank
30/12-10		G6- virksomhed	Klagerens bankkonto i F5- bank	602.000 kr.	I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank
30/12-10		G6- virksomhed	Klagerens bankkonto i F5- bank	561.000 kr.	I henhold til posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank
I alt, 2010				4.509.722 kr.

25/2-11

G6- virksomhed

G2- virksomhed

1.157.819

kr.

Beløbet overføres til R2 (retslig inkassokonto)

1/3-11

G6- virksomhed

Klagerens bankkonto i F5- bank

177.000

kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank

I alt, 2011

1.334.819

kr.

Klageren har fremlagt følgende dokument, som er underskrevet af WT (WT), og af vidner. Der er stemplet “Red.tekst fjernet" på dokumentet:

"Loan from WT to A Statement pr. 31. December 2011

Date Currency Ammount

2010-09-03	DKK	709.798 (2010-09-03 USD 100.000 + 2010-
09-07 USD 22.500)
2010-12-15	DKK	1.136.924
2010-12-29	DKK	1.500.000
2010-12-30	DKK	602.000
2010-12-30	DKK	561.000
2011-02-25	DKK	1.157.819
2011-03-01	DKK	177.000
As pr.
2011-12-31	DKK	5.844.541

I confirm to have transferred as loans the above mentioned amounts to A."

Klageren skyldte desuden 27.817.927 kr. pr. 31. december 2011 til WT som følge af, at WT købte en fordring på 27.817.927 kr. af G15- virksomhed (tidligere G10- virksomhed) for 5.000.000 kr. Fordringen var opstået ved, at klageren optog lån hos G15- virksomhed i strid med selskabslovens § 210, stk. 1.

Klageren har tidligere gjort gældende ved brev af 19. november 2012 til SKAT, at G15- virksomhed havde solgt fordringen for 5.000.000 kr. til G6- virksomhed

G15- virksomhed blev taget under konkurs den 27. januar 2012.

Klageren har fremlagt en gældsordning af 31. maj 2015, der er underskrevet af klageren, WT og G6- virksomhed:

"…

… og

G6- virksomhed

…

Har d.d. indgået nærværende gældsordning vedrørende Debitors gæld til Kreditor opstået i perioden 2008-2011.

…

Parterne er enige om, at Debitor først kan påbegynde at afdrage på gælden til Kreditor, når der samtidigt er indgået en gældsordning med F3- bank, og når spørgsmålet omkring gælden til SKAT er afklaret.

Hvis Debitor allerede nu påbegynder afdragsvis betaling af gælden til Kreditor, må det forventes, at F3- bank (eller SKAT) uden ugrundet ophold vil indgive en konkursbegæring mod Debitor.

Debitor er på tidspunktet for indgåelse af dette forlig insolvent, jfr. opgørelse af hans personlige formue pr. 31. december 2014…

Gælden til Kreditor kan pr. 31. december 2014 opgøres på følgende vis:

· DKK 7.536.588 (diverse udlån)

· DKK 27.817.927 (Kreditors køb af G10- virksomhed’ fordring på Debitor)

· I alt DKK 35.354.515

Hertil kommer allerede påløbne renter regnet fra gældens stiftelse. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 %.

Det er aftalt, at Debitor årligt afdrager DKK 1,5 mio. på sin gæld til Kreditor. Gældsafviklingen kan først påbegyndes, når der er opnået en afklaring af Debitors gældsforhold til F3- bank og de verserende skattesager.

…

Det er aftalt, at gælden fra tidspunktet for underskrivelse af nærværende aftale og frem forrentes med diskontoen + 4 % p. a. Diskontoen udgør pt. 0 %.

…"

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en B-indkomst på henholdsvis 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i 2011.

SKAT har anført følgende:

"Med henblik på en gennemgang af dine privatforbrug for 2010 og 2011, har SKAT ved skrivelse af 31/10-12 anmodet dig om kapitalforklaringer for 2010 og 2011, jf. skattekontrollovens § 6B. SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget følgende besvarelse fra din repræsentant, MM:

Vedhæftet fremsendes kapitalforklaring for A for indkomstårene 2010 og 2011.

Bemærkninger til opgørelserne:

“Deponeret WT" (primo 2010) 7,9 mio. kr. Beløbet er provenu ved låneoptagelse i egen bolig og blev deponeret som sikkerhed i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra G6- virksomhed overfor F5- bank. F5- bank har siden indfriet sikkerhedsstillelsen og i den forbindelse overtaget tilgodehavendet i G10. Det deponerede beløb er ikke tilgængeligt, men skal modregnet i gælden til G2- virksomhed.

I forbindelse med udarbejdelse af dette materiale, er vi blevet opmærksomme på et tilgodehavende i G12- virksomhed på kr. 4.009.843. Dette er opstået i 2011 i forbindelse med F5- bank’s realisation af forskellige depoter (G10- virksomhed, G12- virksomhed samt A personligt) og udgør provenuet ved salg af aktier fra privat depot. Provenuet er anvendt til nedbringelse af engagementet med F5- bank og er fejlagtigt opført som gæld til G2 - virksomhed. i G12- virksomhed regnskab for 2010/2011. Dette korrigeres i regnskabet for 2011/2012."

Det fremgår af de modtagne kapitalforklaringer, at privatforbrugene for 2010 og 2011 har været finansieret gennem lån, som ikke fremgår af SKATs oplysninger. SKAT har derfor ved skrivelse af 14/1-13 anmodet dig om følgende dokumentation:

SKAT har ved e-mail af 14/12-12 modtaget kapitalforklaringer for 2010 og 2011 samt skrivelse fra MM med bemærkninger til opgørelserne.

Vi har gennemgået kapitalforklaringerne og skal anmode dig om at sende dokumentation for følgende poster:

1. Lånedokumenter vedrørende Gæld udland (via JB), 2.840.000 kr. pr. 31/1211, samt dokumentation for udbetaling af 2.663.000 kr. i 2010 og 177.000 kr. i 2011.

2. Lånedokumenter vedrørende Anden gæld udland, 1.136.924 kr. pr. 31/12- 11, samt dokumentation for udbetaling af 1.136.924 kr. i 2010.

3. Lånedokumenter vedrørende Gæld SR (F1- bank-indfrielse), 709.798 kr. pr. 31/12-11, samt dokumentation for udbetaling af 709.798 kr. i 2010.

4. Lånedokumenter vedrørende Gældudland (via G1 - koncernen), 1.157.715kr. pr. 31/12-11, samt dokumentation for udbetaling af 1.157.715 kr. i 2011.

5. Skattemæssig avanceopgørelse vedrørende Kursværdi af aktier, 6.956.289 kr. pr. 31/12-10, samt dokumentation for anskaffelsesog afståelsessummer.

6. Årsrapporter for G6- virksomhed og G2 - virksomhed. for de seneste 3 år.

7. Oplysninger om, hvem der er kapitalejere i G6- virksomhed og G2 - virksomhed, og hvorledes selskabskapitalerne er fordelt på ejerkredsen.

8. Opgørelser af de faktiske privatforbrug (efter bedste skøn) i 2010 og 2011 for dig og din ægtefælle.

…

Ifølge modtagne opdaterede kapitalforklaringer for 2010 og 2011, kan dine privatforbrug, inkl. din ægtefælles, opgøres til henholdsvis 203.863 kr. og 258.909 kr.

…

Der vedlægges uddrag fra mellemregningskonto A/G1 - virksomhed A/S 2010/11 (bilag 13). Mellemregningskontoen var pr. 30. november 2010 opgjort med en saldo på kr. 1.136.924,44, som A skyldte til selskabet. Han havde ikke før regnskabsårets afslutning gjort sig klart, at mellemregningskontoen var negativ. Da han blev opmærksom på forholdet, blev beløbet indfriet den 15/12 2010 via et lån fra WT (bilag 14).

A har udarbejdet en oversigt over de lån, som WT ydede ham i denne periode. Oversigten er fremsendt til WT med anmodning om at modtage en bekræftelse herpå (bilag 15).

…

SKAT har ved e-mail af 16/5-13 fra advokat IL modtaget et nyt bilag 15, idet WT nu har bekræftet lånedokumentet ved sin underskrift…

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011 vedrørende optagelse af lån hos WT er dokumenteret således:

709.798 kr.

Bank of Communications, bankoverførselsbilag af 3/9-10: Overført 100.000 USD fra G6- virksomhed til F1- bank.

Bank of Communications, bankoverførselsbilag af 7/9-10: Overført 22.500 USD fra G6- virksomhed til F1- bank.

Beløbene er gået til dækning af mellemværende med F1- bank. 1.136.924 kr.

Der er ikke modtaget dokumentation for pengeoverførsel. Ifølge bilag 14 modtaget ved din advokats skrivelse af 25/4-13, er der tale om et lån til indfrielse af et lån hos G1 - virksomhed, som er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Erhvervsstyrelsen har ved skrivelse af 23/5-12 krævet, at lånet bliver indfriet. Det fremgår af kontoudskrifter fra G1 - virksomhed (advokats bilag 13 og 14), at beløbet er krediteret på mellemregning A og debiteret på mellemregning G6- virksomhed HK.

1.500.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 1.500.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 29/12-13.

602.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 602.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 30/12-10.

561.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 561.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 30/12-10.

1.157.819 kr.

Ciariden Leu Ltd., bankoverførselsbilag af 25/2-11: Overført 1.157.819 kr. fra G6- virksomhed til G2- virksomhed. Beløbet overføres til R2 (retslig inkassokonto).

177.000 kr.

Posteringsoversigt af 14/11-12 fra F5- bank: Overført 177.000 kr. fra G6- virksomhed til din konto den 1/3-11.

Ifølge Koncernoversigt G1 - koncernen, udleveret ved møde den 19/3-13, ejer du G1 - virksomhed 100 %. G1 - virksomhed ejer 19 % af G6- virksomhed

Det fremgår af Annual Return fra Companies Registry, Hong Kong, udleveret ved møde den 19/3-13, og som du har underskrevet den 7/11-12, at G1 - virksomhed ejer 19% af G6- virksomhed.

Ifølge registreringen er de øvrige aktionærer, G8- virksomhed, G23- virksomhed, 57 %, og G9- virksomhed,G23- virksomhed, 24 %. Ved mødet blev det oplyst, at WT var hovedaktionær i G6- virksomhed. Det fremgår endvidere af registreringen, at du er direktør i selskabet sammen med WT fra Schweiz og IH fra Hong Kong.

…

Begrundelse for forslag

B-indkomster

SKAT finder det ikke dokumenteret, at der er tale om låneforhold mellem dig og WT. SKAT har herefter anset pengeoverførslerne i 2010 og 2011 fra G6- virksomhed, i alt henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har konstateret, at der ikke foreligger skriftlige låneaftaler mellem dig og WT. Dette i sig selv anses for usædvanligt i et låneforhold mellem uafhængige parter, når der henses til størrelsen af de beløb, der er overført.

I mangel af skriftlige låneaftaler, har SKAT på anden vis søgt at få verificeret, at der vitterlig er tale om lån.

Statement pr. 31. December 2011, underskrevet af WT, synes ikke at underbygge, at der er tale om et låneforhold mellem dig og WT, idet pengene er overført fra G6- virksomhed til dig. Det blev ganske vist oplyst ved mødet den 19/3-13, at årsagen til at pengene ikke blev overført direkte fra WT, var den kritiske situation med bankerne.

Du har ikke oplyst, hvordan og hvornår lånene skal tilbagebetales, ligesom der heller ikke foreligger oplysninger om forrentning. Sammenholdt med dine økonomiske vanskeligheder samt manglende sikkerhedsstillelse på tidspunkterne, hvor pengene overføres, finder SKAT, at det vil være højst usædvanligt, hvis en uafhængig långiver har været villig til at låne dig i alt 5.844.541 kr. samt indfri en værdiløs fordring på 27.817.927 kr. for 5.000.000 kr.

SKAT skal bemærke, at der har været ændret forklaring med hensyn til, hvem der var kreditor. Det skal desuden bemærkes, at den der underskriver dokumentet vedrørende Statement pr. 31. December 2011 er anført til at være WT, som er en af direktørerne i G6- virksomhed Det kan derfor undre, at det er WT, der underskriver dokumentet.

Ud fra en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at du ikke gennem objektive kendsgerninger har dokumenteret, at pengeoverførslerne vedrører udbetaling af lån. Der er derfor formodning for, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Pengeoverførslerne i 2010 og 2011, henholdsvis 4.509.722 kr. og 1.334.819 kr., beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2.

Praksis fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.l.

Der kan særligt henvises til BR af 09/07 2010 refereret i TfS 2010, 861:

SKAT havde anset indsætning af 71.468 USD på en skatteyders bankkonto for skattepligtig indkomst, uanset at der i forbindelse med pengeoverførslen var udstedt gældsbrev fra kreditor bosiddende I Dubai. Skatteyderen påstod, at der var tale om et låneforhold. Byretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var ydet af den person, der havde udstedt gældsbrevet, at lånet trods gældsbrevets indhold ikke var endeligt afdraget, at lånet alene var delvist tilbagebetalt, og at det var sket til en anden end långiver. Byretten fandt herefter, at det ikke var godtgjort, at der var tale om et lån, og Skatteministeriet blev derfor frifundet."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om en gave og dermed skattepligtig indkomst, men om et lån.

Klageren og WT (fra Schweiz) er tidligere studiekammerater og nu forretningsforbindelser. De ejer selskabet G6- virksomhed sammen.

Der foreligger ikke et gavemiljø mellem klageren og WT. Der er derfor en formodning for, at lånene skal tilbagebetales og således ikke er en gave (skattepligtig indkomst). Der er intet i sagen, der indikerer, at der er tale om gaver - og dermed skattepligtig indkomst - udover, at der ikke er udarbejdet skriftlige låneaftaler.

Det var på grund af venskab og forretningsmæssige dispositioner, at WT havde været villig til at betale 5 millioner for fordringen, som formentlig var værdiløs. Umiddelbart var der ikke udarbejdet dokumenter i forbindelse med overdragelse af fordringen.

Efterfølgende har repræsentanten anført følgende: "…

2.8. G6- virksomhed/WT udlånte USD 122.500 til A

2.9. Overdragelse af G10- virksomhed’ fordring på A

2.10. G6- virksomhed/WT overtog As negative mellemregning på kr. 1.136.924 med G1 - virksomhed

I forbindelse med regnskabsafslutningen for G1 - virksomhed pr. 30/11 2010 opdagede As revisor, at A havde en negativ mellemregning med G1 - virksomhed på kr. 1.136.924.

2.11. G6- virksomhed/WT betalte As gæld til F5- bank på kr. 1.500.000 + kr. 602.000 + kr. 561.000 + kr. 177.000 (i alt kr. 2.840.000)

Den 29. og 30. december 2010 overførte G6- virksomhed kr. 1.500.000, kr. 602.000 og kr. 561.000 til As konto i F5- bank, jfr. bilag 46.

Den 1. marts 2011 overførte G6- virksomhed yderligere kr. 177.000 til As private konto i F5- bank, jfr. bilag 48. Beløbet dækkede ligeledes As gæld til F5- bank.

Herefter var As gæld til F5- bank indfriet fuldt ud.

2.12. G6- virksomhed/WT betalte G6-virksomheds’ gæld på kr. 1.157.891 til F1- bank

Det skal oplyses, at A indirekte ejede 80 % af aktiekapitalen i G6- virksomhed, jfr. afsnit 2.3.

2.13. Afslutning af mellemværendet med F5- bank

As personlige gæld til F5- bank var af et begrænset omfang (kr. 2.767.104 pr. 31. december 2009) og blev endeligt indfriet ved betaling af kr. 2.840.000 fra G6-virksomhed til F5- bank, jfr. ovenfor i afsnit 2.11.

2.14 Mellemværendet med WT/G6- virksomhed

Som bilag 53 fremlægges oversigt over mellemværendet mellem A og WT/G6- virksomhed

I sagen har det været omtvistet, hvorvidt lån m.v. ydet til A er ydet af WT eller af G6- virksomhed (ejet med 19 % af A via G1 - virksomhed og med 81 % af WT også via selskaber).

…

2.16. Status p.t.

A ejer fortsat selskaberne i G1 - koncernen og G10- koncernen (nu benævnt som

"G11- koncernen")…

…"

WT har afgivet vidneforklaring ved Retten i Århus den 12. juni 2017. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"…

Han mødte A for mange år siden, da de begge som udvekslingsstudenter gik på highschool i Ohio. De holdt efterfølgende kontakten pr. brev. A fortalte på et tidspunkt, at han havde startet en virksomhed i Danmark med knapproduktion, og at han ofte var i Korea for at sælge knapperne til tekstilvirksomheder. Vidnet fortalte, at han allerede var i Korea og forhandlede materiel til tekstilindustrien og kunne introducere ham for kunder. De etablerede da en forretningsforbindelse. Den handelsvirksomhed, han dengang arbejdede for, eksporterede også skjorter og A hjalp med kontakter til stormagasiner. Korea var på dette tidspunkt en af de helt store eksportører af tekstil, og det kinesiske marked var endnu ikke åbnet, så det var godt at kunne bruge As kontakter.

På et tidspunkt omkring 2003-2004 spurgte A, om han var interesseret i at overtage aktier i et af A selskaber, idet to aktionærer ønskede at sælge deres aktieposter. Selskabet hed G6- virksomhed). Gennem to selskaber kom han til at eje 81 % af aktierne, mens de 19 % ejes af et selskab, der er kontrolleret af A. I øjeblikket er selskabet et investeringsselskab. Ejerforholdet har været uændret gennem årene. Han og A er forretningspartnere, der har arbejdet sammen i mange år, og han har stor tillid til As evner og person. A har altid har handlet korrekt. Net- op tillid er utrolig vigtigt set i lyset af de store geografiske afstande, og fordi det ikke altid er muligt at nedfælde aftaler på skrift. Han og A mødes nok i gennemsnit 3-4 gange om året. De 90 % af deres samtale er forretning. Resten går med at spørge til familien og lignende. A har åbnet en tekstilfabrik i Kina, og produktionen er flyttet sydpå til bl.a. Bangladesh, hvor vidnet fungerer rådgiver G17- virksomhed, der sælger farver. De har således stadig glæde af at kunne trække på hinandens forretningsforbindelser.

I forbindelse med et af deres 3-4 årlige møder blev han i begyndelsen af 2008 bekendt med, at A var i problemer pga. finanskrisen. Bankerne krævede større sikkerhed for deres lån og var ofte helt urimelige. Samtidig var situationen den, at G6-virksomhed skyldte ca. 2 mio dollars til en indonesisk børshandler, der var ejet af en bank. Banken havde sikkerhed for gælden i aktier for 100 mio i et selskab ved navn G16- virksomhed, der var børsnoteret i Indonesien. På grund af den finansielle krise var banksektoren i Indonesien presset og krævede en høj rente på omkring 20 %. A tilbød at hjælpe med at betale lånet ud. A lånte G6- virksomhed1,660 mio USD, således at lånet kunne betales ud og aktierne frigives.

Forevist e-mail af 29. april 2008 fra IB forklarede vidnet, at bilaget viser overførslen af den 1.660.000 USD til sikkerhedsselskabet. Den resterende del af lånet blev efterfølgende betalt af G6 - virksomhed. Beløbet blev således betalt til fordel for G6 - virksomhed, idet selskabet ved betalingen slap for en meget voldsom rentebyrde. A ejede 19 % af aktierne i G6 - virksomhed og havde selvsagt en interesse i, at selskabet var i god gænge. A fik ikke noget til gengæld for lånet, men han vidste naturligvis, at aktierne i G16- virksomhed ville blive frigivet, hvorved G6 - virksomhed' værdi steg. Så længe banken sad på aktierne, kunne banken tvangssælge aktierne til en ugunstig kurs. På dette tidspunkt var det ikke klart, hvad aktierne i G16- virksomhed skulle bruges til. De var langt mere værd, end det beløb de var stillet til sikkerhed for.

Forevist "Written resolution of the directors of the company" underskrevet 28. juni 2008, har vidnet forklaret, at dette viser bestyrelsen i G6 - virksomhed’ beslutning om, at de frigivne aktier nu kan bruges som sikkerhed i forhold til den F3- bank F5- bank. Der var ikke nogen direkte tidsmæssig forbindelse mellem indfrielsen og sikkerhedssstillelsen. Som bestyrelsesmedlem og flertalsaktionær i G6 - virksomhed gik han klart ind for den første transaktion omkring indfrielse af gælden, idet dette var i G6 - virksomhed’ interesse. For så vidt angår den anden transaktion med sikkerhedsstillelse overfor F5- bank, kom der en anmodning derom fra A, der var kommet i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen. Han havde stor sympati for As problemer, idet han selv under den tidligere finanskrise i 1987 var i problemer og derfor vidste, hvad banker kan gøre. Som majoritetsaktieholder i G6 - virksomhed accepterede han derfor pantsætningen af aktierne i G16- virksomhed. Han ønskede ikke, at A skulle gå konkurs, idet dette ville have negative konsekvenser for G6 - virksomhed. Han så det derfor som en fordel for G6 - virksomhed at stille aktierne i G16- virksomhed som håndpant i F5- bank. Han forventede, at krisen ville blive kortvarig, at A betalte pengene tilbage, eller at banken ville blive mere rimelig i de krav, der blev stillet i forhold til sikkerhedsstillelse. Han betragtede transaktionen som forretningsmæssigt sund og i overensstemmelse med hans egne bedste interesser. Da han selv ejede aktierne i G6 - virksomhed, kunne kan disponere frit, i modsætning til hvis selskabet havde været børsnoteret.

I 2010 var As finansielle problemer forværret, og bankerne anvendte helt usædvanlige tiltag, bl.a. en reduktion af renten til 0 %.

Forevist bilag dateret 3. september 2010 benævnt "Customer Advice" forklarede vidnet, at G6 - virksomhed skyldte A 1,660.000 USD, hvilket også fremgik af selskabets regnskab. A bad om, at G6 - virksomhed tilbagebetalte en del af gælden. En fuld tilbagebetaling var ikke mulig under omstændighederne. På den anden side havde G6 - virksomhed på grund af lånet sparet ca.800.000 dollars ved ikke at skulle betale den høje rente på 20 % til den indonesiske bank. Han var derfor han positivt indstillet overfor anmodningen. Overførslerne på hhv 100.000 USD og 22.500 USD var afdrag på lånet på de 1.660.000 dollars. Tilbagebetalingen skete ikke direkte til A, men til andre efter As instruks.

Beløbene blev således betalt til en bank ved navn F1- bank. A havde et alvorligt problem med banken, og overførslen ville løse dette - i al fald for en tid. Overførslerne var ikke gaver, men delvis tilbagebetaling af lånet.

Forevist sit brev af 16. november 2010 til F5- bank, forklarede vidnet, at den tidligere transaktion hjalp A til at få sat punktum i forhold til F1- bank. F5- bank pressede imidlertid på og truede med at realisere aktierne i G16- virksomhed, der var stillet som sikkerhed for As mellemværende med banken. På grund af finanskrisen var der ikke noget marked for aktierne, og banken kunne ikke finde en køber. Han gik derfor med til at forsøge at finde en køber i privat regi, der var villig til at overtage aktier i G16- virksomhed for et beløb svarende til 5 mio danske kr. Det var ikke ham, men A, der fandt en køber en modig person, som han ikke kender identiteten på. De 5 mio kr. blev - som det havde været meningen fra begyndelsen brugt til at betale As gæld til F5- bank. Han gik ind i det for at undgå, at det hele blev forværret yderligere. F5- bank kunne have valgt at sælge langt flere aktier med mindre fortjeneste, da banken jo var ligeglad.

G6 - virksomhed har til gengæld for betalingen overtaget et krav mod A fra F5- bank.

Forevist "Debit advice" af 25. februar 2011 på 1.157.715 dkk, er dette endnu en delvis tilbagebetaling fra G6 - virksomhed til A på det oprindelige lån på 1,660 mio USD. Betalingen skete ikke til A personligt, men til en bank som A anviste. Der var ikke tale om en gave, men en tilbagebetaling. A havde bedt om, at G6 - virksomhed betalte så meget, som selskabet havde råd til.

Forevist "Loan from WT to A, Statement pr. 31 December 2011" er det en opgørelse over alle betalinger på det oprindelige lån, som A ydede G6 - virksomhed. Der er fremlagt dokumentation for de første to betalinger, og der kan fremlægges dokumentation for de øvrige 5. Rettelig er der ikke tale om et "lån", men om tilbagebetalinger, så han ved ikke, hvorfor der står "loan" i titlen. Det er G6 - virksomhed, der har foretaget betalingerne, og ikke ham. Det er derfor også misvisende, at der står hans navn og ikke G6 - virksomhed.

G6- virksomhed har forsøgt at sikre sit krav mod A ved at tage pant i As ejendom. De måtte i den forbindelse betale 1-2 % i afgift for tinglysning af et ejerpantebrev på 10 mio kr. Afgiften blev betalt af G6- virksomhed. G6- virksomhed ønskede ejerpantebrevet tinglyst for at sikre de aktier, der stadig lå til sikkerhed i F5- bank og kravet på 5 mio kr. mod A i anledning af de solgte aktier. G6- virksomhed forventer, at A vil blive i stand til at tilbagebetale sin gæld. Der er dog i al fald to forhindringer, dels nærværende sag, dels en sag med F3- bank, der ikke er villig til at drøfte en ordning.

Situationen er den, at A skylder G6- virksomhed 27 mio dkkr, mens G6- virksomhed stadig skylder A 800.000 USD, der skal tilbagebetales. G6- virksomhed forventer også at få de resterende G16- virksomhed-aktier frigivet. Desuden er der sikkerhedsstillelsen i form af pantebrevet i huset. Hvis man antager, at nærværende sag afvises eller vindes, er en af de væsentlige hindringer skaffet af vejen. Der er også mulighed for, at der kan indgås en aftale med F3- bank. Til slut vil der skulle ske en form for modregning, men i al fald vil G6- virksomhed skulle tilbagebetale det oprindelige lån. En del af As tilbagebetalingen til G6- virksomhed vil i realiteten være til ham selv, mens den resterende del vil være til vidnet i forhold til deres ejerandele i G6- virksomhed. Han har fuld tillid til, at det vil gå i orden, og at ejerpantebrevet vil kunne frigives. A har et utroligt godt ry, hvilket også bekræftes af den feed back, han får fra As kunder.

Han har - i modsætning til bankerne ikke lagt pres på A for at han skal begynde at afdrage på lånet fra G6- virksomhed, idet han ved, at As finansielle problemer ikke er overstået. Han mener ikke, at hans aktier i G6- virksomhed hidtil har lidt skade. Han kender ikke de nærmere detaljer vedrørende sagen med F3- bank, men der må kunne findes en løsning.

Der er ikke nogen af overførslerne fra G6- virksomhed, der har haft karakter af gaver. For at give en gave, skal man have en meget personlig relation, som f.eks. til en hustru. Han har alene en forretningsmæssig relation til A. Det ville også kunne opfattes som fornærmende. Han og A giver ikke i almindelighed gaver til f.eks. jul og fødselsdag. De ganske få gange han har overnattet hos A privat, har han medbragt en æske chokolade til As kone som tak.

De betalinger, der ses på bilaget "Loan from WT to A, Statement pr. 31 December 2011" udgør afdrag på hovedstolen og ikke forrentning af mellemværende. Der var ikke aftalt noget om forrentning, hvilket også var meget passende, når G6- virksomhed nu på anden vis hjalp A. Hjælpen bestod bl.a. i at vidnet som flertalsaktionær godkendte en række transaktioner, f.eks. frigivelse af aktierne fra det indonesiske bank og sikkerhedsstillelsen i F5- bank. Disse transaktioner ville af nogle være betragtet som meget risikable. Han mener ikke selv, at der var en risiko, da han kender A som en meget pålidelig person. A gav i realiteten lånet til G6- virksomhed, for at aktierne kunne blive frigivet fra den indonesiske bank og overført til F5- bank som sikkerhed for hans mellemværende hér. Det var derfor, der ikke blev aftalt noget om rente på As lån til G6- virksomhed. Hvis ikke G6- virksomhed havde ydet denne "modydelse" skulle As lån til G6- virksomhed naturligvis have været forrentet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det kan konstateres, at der har været pengeoverførsler til klagerens bankkonto i F1- bank med i alt 4.509.722 kr. i 2010 og 1.334.819 kr. i alt i 2011.

Beløbene er overført til klagerens bankkonto i F1- bank af selskabet G6- virksomhed, HK. Klageren ejer 19 % af anparterne i selskabet. Som dokumentation for, at der er tale om et lån, er der fremlagt en "statement pr. 31. december 2011", hvor de overførte beløb er angivet. Bilaget er underskrevet af WT (WT). Beløbene er overført af G6- virksomhed

Der foreligger i øvrigt ikke dokumentation vedrørende klagerens tilbagebetaling af de overførte beløb eller rentevilkårene. Først den 31. maj 2015 er der indgået en gældsordning. Aftalens parter er klageren og G6- virksomhed, HK. De overførte beløb er ikke nærmere angivet i gældsordningen. Det fremgår endvidere af gældsordningen, at afdrag på gælden bl.a. forudsætter en gældsordning med F3- bank. Renten er aftalt til diskontoen tillagt 4 % men først fra indgåelsen af gældsordningen. Det fremgår endvidere af ordningen, at klageren er insolvent. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er begyndt at afdrage på gælden.

Herefter og ud fra en samlet vurdering, hvor der særligt er henset til, at det ikke er dokumenteret hvorledes og hvornår, der skal ske tilbagebetaling af de overførte beløb, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ved overførslerne til klagerens private bankkonto fra G6- virksomhed, HK, i 2010 og 2011 var tale om et lån.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Klageren anses derfor at være skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

…"

Der er vedrørende indkomståret 2010 fremlagt et støttebilag, hvoraf fremgår, at der er foretaget følgende overførsler fra G6- virksomhed:

Dato	Begivenhed	Beløb
3. september 2010	Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af ILog As gæld til F1- bank	Kr. 579.426,939 (USD 100.000)
7. september 2010	Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af iL og As negative mellemregning i selskabet)	Kr. 130.371,061 (USD 22.500)
15. december 2010	Overførsel i G1 - virksomhed (dækning af As negative mellemregning i selskabet)	Kr. 1.136.924
29. december 2010	Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank	Kr. 1,5 mio.
30. december 2010	Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank	Kr. 602.000
30. december 2010	Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank	Kr. 561.000
I alt		Kr. 4.509.722

Der er ligeledes vedrørende indkomståret 2011 fremlagt et støttebilag, hvoraf det fremgår, at der er foretaget følgende overførsler fra G6- virksomhed:

Dato	Begivenhed	Beløb
25. februar 2011	Overførsel til F1- bank (via R2) til dækning af G2-virksomhed’ gæld til F1- bank	Kr. 1.157.819

1. marts 2011	Overførsel til As konto i F5- bank til dækning af hans gæld til F5- bank	Kr. 177.000
I alt		Kr. 1.334.819

Den 1. marts 2013 blev der tinglyst et ejerpantebrev på 10 mio. kr. til IL og A i ejendommen Y1- adresse. Den 2. maj 2013 blev det tinglyst, at der var givet WT underpant i dette pantebrev.

Der er i forbindelse med sagen indhentet en skønserklæring fra skønsmand, statsautoriseret revisor KJ . Af skønserklæringen fremgår bl.a.:

"…

Besvarelse af spørgsmål

Som udpeget skønsmand skal jeg på baggrund af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger besvare de stillede spørgsmål. Jeg har ikke forholdt mig til de juridiske aspekter samt validiteten af det modtagne materiale og de modtagne oplysninger udover hvad der udtrykkeligt fremgår.

Der er ved besvarelsen af spørgsmålene taget udgangspunkt i de regler som var gældende i de pågældende år, herunder de skattemæssige og regnskabsmæssige regler. I de tilfælde hvor der er taget udgangspunkt i de nuværende fortolkningsbidrag vedrørende regnskabsmæssige forhold er dette kun sket i de tilfælde, hvor der ikke er sket væsentlige ændringer i de regnskabsmæssige principper.

De spørgsmål, der skal besvares, er oplistet i den modtagne blanket til syn og skøn og er gengivet nedenfor sammen med svarene.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes redegøre for As formueforhold primo 2007 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes redegøre for As formueforhold ultimo 2007 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes redegøre for udviklingen i As formueforhold i løbet af januar 2008 - herunder for værdien af G1 - virksomhed, CVR-nr. ...12, og G10- virksomhed, CVR-nr. ...11?

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt G10- virksomhed’ fordring på A den 2. januar 2008 på kr. 22.765.487 kan medtages som et omsætningsaktiv i selskabet til kurs 100?

Spørgsmål IA:

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvordan revisors forbehold i forhold til fordringens værdi samt salget af fordringen i 2010 har haft indflydelse på skønsmandens besvarelse.

Svar på spørgsmål 1:

As formue kan pr. 31. december 2006 opgøres til DKK 45.104.465 (inkl. pensioner mv.).

Kapitalandelene i G1 - virksomhed og G10- virksomhed er indregnet til den regnskabsmæssige egenkapital i årsrapporten for henholdsvis 2005/06 og 2006 for de 2 selskaber.