Klagen angår straksfradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, jf. ligningslovens § 8B.

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Straksfradrag for forsøgs- og forskningsudgifter	0 kr.	10.492.169 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger
H1 Holding A/S er administrationsselskab i sambeskatningen H1 koncernen, der består af en række selskaber, herunder H2 A/S. Selskabets og koncernens aktiviteter består af drift af H3. Aktiviteten består af transport af varer og gods, samt oplagring af samme på lagerhotel.

H2 A/S har i indkomstopgørelsen for 2016 fratrukket forsøgs- og forskningsudgifter på i alt 10.492.169 kr. som straksfradrag, jf. ligningslovens § 8B.

Skattestyrelsen har med afgørelse af 12. september 2018 afslået straksfradrag, og har samtidig godkendt fradrag efter afskrivningslovens § 5 (saldoafskrivning) eller efter samme lovs § 6, stk., nr. 4 (straksafskrivning). Det er bemærket, at betingelserne for fradrag efter afskrivningsloven dog ikke er opfyldte for 2016, da der fortsat er projekter under udførelse ved indkomstårets udgang, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3. Sambeskatningsindkomsten for 2016 er konsekvensændret med Skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2018.

Nærværende klagesag behandles samtidig med klagesag for H1 Holding A/S (j.nr. 18-0005844) om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X i relation til det omhandlede fradrag.

Af klagen i sidstnævnte sag fremgår:

"H2 A/S er en virksomhed, som ønsker at være blandt ’first movers’ inden for løsning af fragtopgaver.

Derfor blev der igangsat et udviklingsprojekt, som skulle give kunderne mulighed for at tracke transporterne. For at kunne muliggøre dette har det været nødvendigt at investere i både hardware og udviklingsomkostninger / programmering af løsningen.

Løsningen indbefatter følgende funktionalitet:

• Beskedservice til kommunikation mellem chauffører og disponenter
• Booking af godsleverancer og sikring af informations-flow i den forbindelse
• Fragtbrevsforespørgsler - både for disponenter og for chauffører
• Kamera funktionalitet til dokumentation af leverancer
• Print af fragtbreve og labels
• Rollestyring og rettigheder
• Stregkodehåndtering og opsamling.

WBS disponeringssystemer er i samme ombæring udviklet ift. følgende punkter:

• Kommunikation mellem disponent og chauffør
• Booking af godstransporter
• Disponentoverblik over ruter
• Planlægning.

Hardware-delen:

•             Anl_uf000289 Håndscannerprojekt 3.318.316,79

•             Anl_uf000310 Psion, I1928221C Maint. Contra 438.609,60

•             Anl_uf000319 Psion, 928221A010, Service Plu 269.811,36

•             Anl_uf000320 Psion, 928221A030, Service Plu 107.991,00"

Af SKATs sagsfremstilling i sagen fremgår om de pågældende udviklingsprojekter:

""CRM integrationer
Der er påbegyndt udvikling af en hel ny kundeplatform, der skal sikre, at H3 også i fremtiden er førende inden for logistikmarkedet, og gennem denne platform skal sikre vores sælgere bedst muligt overblik over markedet.

Det nye redskab automatiserer mange arbejdsgange, som tidligere har været gjort manuelt og vil derved øge kundernes oplevelse af H3. Gennem systemet kan vi proaktivt hjælpe en kunde med at optimere deres interne transport-flow og har herigennem fået udviklet rapporter og statiskker, som understøtter vores og kundernes samarbejde. Projektet skal således opfattes som nyskabende såvel internt som eksternt.

Af konkrete eksempler kan nævnes: når en kunde oprettes som et "salgslead", vil de allerede på det tidspunkt blive integreret i H3, og i det øjeblik en aftale indgås, er bookingsystemet klar til at modtage ordrer.

Omvendt ved kunder, som der opleves betalingsproblemer med, kan vi nu også i et system lukke for kundens transportbookinger og herved sikre, at det ikke er muligt at booke kørsler. Denne proces har tidligere foregået manuelt gennem nogle excel lister og andre systemer, hvor der har været sendt e-mails rundt. Nu kan vi, så snart kunden deaktiveres, informere resten af systemet automatisk, og det "device", chaufførerne har med i bilerne, får ligeledes beskeden med det samme, således at hvis de forsøger at køre noget gods for den kunde, vil deres "device" automatisk advare dem om problemer på kunden.

Følgende projekter er underliggende i dette projekt:

• CRM online - Reklamation
• CRM online - Salg
• CRM til […] aftalesystem - […]delprojekt
• Pop up PDA afbryd forsendelse

Fragtopsætning
I forbindelse med CRM er der nu udviklet en standard skabelon til fragtopsætning, således der ikke manuelt skal sidde ansatte og lægge nye kundeaftaler ind.

Ved at kundeaftaleskemaet er forenklet og kommet i et fælles system, kan det herefter automatisk genere[re] fragtopsætning for en kunde, således kunderne langt hurtigere er integreret i vores system, og vi får en kortere behandlingstid på et opstartsforløb med en kunde.

[Faktureringssystem] til CRM integration
I forlængelse af ovenstående har H3 tidligere haft et delvist manuelt "aftaleskema", som dannede grundlaget for kundernes priser. I ovenstående proces bliver aftaleskemaet udviklet, så snart en kunde går fra at være et salgslead - til at være en kunde. Her danner tilbuddet til kunden således udgangspunkt for en automatiseret proces, hvorefter aftaleskemaet publiceres til […], som er vores faktureringssystem. Tidligere har aftaleskemaet skullet lægges manuelt ind i faktureringssystemet - når dette projekt er helt på plads, sker dette fuldautomatisk. Dette har tidligere været en tung manuel proces, da aftalen skulle lægges ind mange steder, og fejlkilderne var mange. Ovenstående minimerer fejlafregninger til vores kunder og sikrer herved en mere korrekt fakturering og herved gladere kunder.

Migrering af Multi-support til [dokument arkivsystem]
De tre ovenstående projekter danner grundlaget for dokumenter, der arkiveres på en kunde. […] er vores dokument arkivsystem. Tidligere har arkiverede kundeoplysninger skullet findes i mange forskellige systemer. Denne migrering sikrer, at vi fremadrettet kun har et arkiv, som kan tilgås fra CRM og derved lettere arbejdsgange, og kunderne får i et vist omfang en "self service" løsning og kan trække de informationer, de har brug for. Dette projekt hænger i nogen grad sammen med udviklingen af et nyt website, der muliggør at hente informationer direkte på vores hjemmeside fra arkivet.

Centralisere WF datamodel
H3s kunder kan bestille transporter via […], der er et internet baseret bookingsystem. Systemet er integreret med H3s transport- og finanssystemer og sikrer, at al informationsudveksling med kunder sker elektronisk. Det har været nødvendigt at ændre den bagvedliggende datamodel, for at systemet kunne tilføres ny funktionalitet.

Følgende projekter kan ses som underprojekter:

• Ny EDI konverter
• Ny EDI konverter udvikling

EDI konverteren er den, kunderne sender deres oplysninger til os igennem, og det er vigtigt, at denne er så "fin tunet" som muligt, således det er yderst sjældent, at der skal laves manuelle korrektioner for at læse kundernes bookinger, og det sikrer herved, at informationerne falder de rigtige steder i vores system, således vi får kortest mulig procestid for at få ekspederet ordrer og leveret varerne. Dette muliggør, at vi kan tilbyde vores kunder senere afhentninger og stadig garantere, at vi er ude hos deres modtagere dagen efter. Dette har stor værdi for vores kunder, da det muliggør senere bookinger fra deres kunder og sikrer mere konsoliderede opsamlinger for os. Kunden kan derved nå at pakke flere forsendelser til samme bil.

Ovenstående er konstant i udvikling, eftersom det er vitalt, at vores produkter snakker sammen med nyeste browser opdateringer.

Webfragt til HTML5
Lavet for at understøttet de nyeste browser løsning for at sikre kommunikation med vores kunder og underleverandører. Dette projekt er en vigtig komponent for at få vores Edi dataoverførsler ind, således vi får de bedste betingelser for at få leveret vores kunders gods. Denne løsning skal fremtidssikre vores datakommunikationskanal, således vi får de fornødne data integreret rigtigt i vores fragtsystemer. Projektet sikrer en tidssvarende platform, der er fremtidssikret. Reetablering af miljøer på ny infrastruktur H3 har indkøbt nye servere, der skulle sikre en langt hurtigere tilgang og mere sikker behandling af data. Der har været anvendt ressourcer på at omlægge data og nyt styringssoftware til de nye servere. Vi er nu på Microsofts nyeste visualiseringsplatform hyper V, og vi har skiftet til en helt ny måde at spejle vores datacentre. Dette sikrer højest mulige oppetid i markedet.

Konsolidering af SQL 2014
For at få ovenstående projekter til fungere bedst muligt på nye it-platforme, er den underliggende dataplatform skiftet, og følgende projekter kan ses som underprojekter for at få denne konstellation ført igennem:

• Reetablering af miljøer på ny infrastruktur

Vi er nu gået fra over 600 databaser til under 100 databaser, dette sikrer en langt bedre datasikkerhed. I tilfælde af systemnedbrud kan der, langt hurtigere end tidligere, genskabes data og vi sikrer en hurtigere oppetid. ETA (Estimated time of delivery) Der er på baggrund af historiske data og mønstre i data nu udviklet et system, som kan generere en sms til kunder om, hvornår vi leverer deres varer. Man skal således ikke manuelt sende en sms-besked til kunden om, at vi er på vej, men systemet udregner selv på baggrund af opsamlede data, hvornår bilen med kundernes gods forventes fremme. Dette er til stor gavn for kunderne, da de så kan mandskabsplanlægge efter oplysningen, da vi tit kommer til blandt andet detailkæder, hvor de gerne med det samme, vil have de leverede varer sat på hylderne.

Fragtbrevsrettelser
Tidligere har vores ruter sendt en e-mail med en rettelse til en fragtforsendelse. Hos H3 sidder en rettelsesafdeling og ekspederer e-mailen. For at udgå tastefejl og opsætningsfejl er der nu lavet et web baseret program, hvori ruterne indsender rettelserne. Hvis rettelsesafdelingen er enig i det indsendte, så trykkes blot godkend, og det bliver automatisk rettet herefter. Vi undgår en masse manuelt arbejde og eliminerer fejlkilder til gavn for os og vores kunder. Dette baserer sig på nyeste webteknologi og er til stor gavn for vores ruter og underleverandører, der ligeledes sparer manuelle processer væk med opfølgning på sendte e-mails.

Nyt […] website
I forbindelse med det nye CRM har vi fået ny hjemmeside. Modsat tidligere er dette ikke kun en informationskanal, hvor man kan læse, hvad vi publicerer, men også et self service værktøj, som nu har en direkte opkobling til vores salgsstyringssystem CRM og [dokument arkivsystem], således kunderne i højere grad kan servicere dem selv.

ANL_UF000324 […] systemudvikling
[…] er vores nye lagerstyringssystem. Flere og flere startups, webshops og fysiske butikker outsourcer deres lager, derfor tilbyder vi en lagerløsning til dem, således at kunderne hos H3 både kan få en transportør og en lagerlokation. […] systemet sikrer, at kunderne let afgiver deres ordrer til os, og vi herigennem let får pakket og distribueret deres gods, således vores kunders kunder bliver tilfredse. […] laver en fuldintegration, således at vores kunder, hjemme hos dem selv, altid kan følge med i deres lagerbeholdning og hvor langt vi er med at plukke deres ordrer. Kunderne kan herigennem sikre sig, at deres varer bliver leveret til tiden og slipper selv for at opmagasinere deres varer. […] systemet er integreret på alle vores lokation, og det kommer med optimeringsforlag til hvordan gods skal placeres på lageret, således at lagermanden kører færrest mulige km. på hans truck og vi rører ved godset færrest muligt antal gange - jo færre gange vi rører ved godset desto mere "cost efficient" bliver det for os.

Følgende projekter hører herunder

• Anl_uf000326 […] IT-udvikling Lager
• Anl_uf000327
• Anl_uf000328
• Anl_uf000329
• Anl_ud000330"

Udgifterne er beløbsmæssig specificeret i projekter, der er igangværende og afsluttede pr. 31.12.2016, således:

Projekter under udførelse pr. 31.12.2016     8.896.448 kr.
Afsluttede projekter pr. 31.12.2016             1.595.721 kr.

Udviklingsomkostninger 2016 i alt              10.492.169 kr."

Det har ikke været muligt at specificere/dokumentere udgifterne yderligere, herunder ved tidsregistrering, projektstyring mv., henførsel til konkret projekt mv. Der er henvist til bogføringen i selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke indrømmet straksfradrag for de omhandlede udviklingsomkostninger, jf. ligningslovens § 8B.

I Skattestyrelsens afgørelse er anført:

"Det er oplyst, at der er tale om afholdelse af udgifter til udvikling af en hel ny kundeplatform.

Udviklingsomkostningerne er medgået til automatisk generering af fragtopsætning for kunder samt automatisering af aftaleskema til faktureringssystemet. Der har tidligere været tale om manuelle udførte processer. Disse automatiseringer danner grundlag for et nyt arkivsystem, som i nogen grad hænger sammen med udvikling af et nyt website, der muliggør, at kunden kan hente informationer direkte fra hjemmesiden.

Herudover er udgifterne medgået til ændring af den bagvedliggende datamodel til det internetbaserede bookingsystem, som er integreret med selskabets transport- og finanssystemer, fremtidssikring af datakommunikationskanal, omlægning af data og nyt styringssoftware til nye servere, reduktion af databaser samt udvikling af sms-system, der sender besked til kunden om, hvornår varen leveres. Tidligere er der sendt sms-besked manuelt.

Der er også afholdt udgifter til et web-baseret program til ruterettelser, til undgåelse af manuelt arbejde og eliminering af fejlkilder samt udgifter til udvikling af ny hjemmeside og et nyt lagerstyringssystem vedrørende styring af transport og lagerlokationer.

Udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter er ofte af en sådan karakter, at de må anses for etableringsomkostninger, der ikke altid kan trækkes fra eller savner den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Ligningslovens § 8 B giver mulighed for fradrag i sådanne situationer.

Det følger samtidig af ligningslovens § 8 B, stk. 3, at udviklingsomkostninger til aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, ikke kan fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1, men må behandles efter reglerne i afskrivningsloven.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede udgifter ikke er udgifter, der er afholdt til forsøg og forskning i tilknytning til selskabets erhverv, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Der er derimod, når der henses til beskrivelsen af de pågældende udgifter, tale om udgifter til udvikling af software til kundeplatform, der bl.a. kan håndtere udbud af produkter samt administrere og servicere datterselskabets kunder. Der er således tale om software (driftsmidler) til erhvervsmæssig benyttelse i selskabets egen virksomhed.

Sådanne udgifter kan ikke fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 3.

Vestre Landsret har i SKM2009.479.VLR udtalt, at "Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der efter reglerne i denne lov kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige. På den baggrund må en ejers adgang til at foretage sådanne afskrivninger på et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, anses for alene at være reguleret af reglerne i afskrivningsloven ….." (understregningerne er Skattestyrelsens).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, når der er tale om aktiver, der benyttes/skal benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, så er reglerne om afskrivning alene reguleret af reglerne i afskrivningsloven, uanset om der er tale om køb af software fra 3. mand eller den skattepligtige selv har forestået/forestår udviklingen af det pågældende software.

Det udviklede software benyttes/skal benyttes erhvervsmæssigt i selskabets egen virksomhed. Det udviklede software/software under udførelse er således omfattet af afskrivningslovens regler. Det fremgår af afskrivningslovens § 2, stk. 2.

Selskabet kan derfor ikke fratrække de omhandlede udgifter efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1. Selskabets indkomst er derfor forhøjet med 10.492.169 kr. ….."

I mail af 31. marts 2020 til Skatteankestyrelsen er til repræsentantens bemærkninger om anmodningen med mail af 12. december 2018 til Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 (se nedenfor) bemærket, at repræsentanten under telefonsamtale med styrelsen trak anmodningen tilbage. Der er henvist til mail fra Skattestyrelsen af 13. december 2018 til repræsentanten. Af denne mail fremgår:

"Som aftalt bekræfter jeg, at H2 A/S’ udgifter på 10.492.169 kr., afholdt i 2016, til udvikling af software til brug i egen virksomhed, er omfattet af afskrivningslovens regler.

Da der i 2016 er tale udgifter til software under udvikling, og betingelserne i afskrivningslovens § 3 ikke er opfyldt i 2016, kan de pågældende udgifter ikke afskrives i 2016. Udgifterne kan derimod afskrives, enten efter reglerne i afskrivningslovens § 5 eller § 6, stk. 1, nr. 4, i det indkomstår, hvor betingelserne i afskrivningslovens § 3 er opfyldt.

Som lovet fremsender jeg bilag 1, 2 og 3 til afgørelse af 12. september 2018 vedrørende H1 Holding A/S."

Selskabets opfattelse
Selskabet har påstået straksfradrag for udviklingsomkostningerne, jf. ligningslovens § 8B.

Af klagesagen vedrørende skattekredit fremgår, at uenigheden i sagen er om, hvorvidt ligningslovens § 8B er anvendelig, når forsøgs- og forskningsudgifter er afholdt som led i den bestående transportvirksomhed.

Det er hertil anført:

"Ligningslovens § 8 B lyder således:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår."

Som det fremgår af ligningslovens § 8 X (dagældende), er disse udgifter omfattet af bestemmelsen:

"Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt 25 pct. af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.172 Der kan for hvert indkomstår højst udbetales 1,25 mio. kr. svarende til 25 pct. af 5 mio. kr."

Ovenfor er redegjort for, at der er tale om udgifter til forsøg og forskning, som sker i tilknytning til selskabets næring/erhverv. Scannerne skal bruges i transportvirksomheden.

-----

Som det direkte fremgår af lovens ordlyd, skal forsøgs- og forskningsudgifterne netop være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, og dette må i høj grad siges at være tilfældet for en håndscanner, der skal anvendes i forbindelse med den primære aktivitet, transport.

-----

….. [det] fremgår ….. direkte af Juridisk Vejledning, at SKAT Jura’s opfattelse er forkert, jf. afsnit CC 2.2.2.20:

-----

Formuleringen i LL § 8 B, stk. 1, 1. pkt., at udgifterne skal være afholdt “i tilknytning til den skattepligtiges erhverv" betyder, at forsøgene og forskningen og dermed udgifterne, der er forbundet hermed, skal have et kommercielt formål - altså ikke et abstrakt videnskabeligt formål.

Forsøgene og forskningen skal derudover stå i naturlig forbindelse med den skattepligtiges erhverv.

Forsøg og forskning skal knytte sig til den erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, den pågældende afholder udgifterne, eller har planer om at starte senere. Se bemærkningerne til LL § 8 B, stk. 1 og cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til ligningsloven, afsnit 14.4.

Derfor omfatter fradraget såvel udgifter, der er afholdt, inden den skattepligtige startede sin erhvervsvirksomhed, som udgifter, der er afholdt efter, at erhvervsvirksomheden er blevet en realitet."

Som det fremgår, er alle disse betingelser opfyldte."

I indlæg af 29. oktober 2018 er uddybende anført:

"Det er åbenbart at SKAT søger at begrænse området for 8B [og dermed 8X] med den praksis, der gælder for egentlig anskaffelse af driftsmidler:

Efter § 8 B, stk. 3, kan udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter afskrivningslovens regler.

I nærværende sag er der imidlertid ikke tale om driftsmidler, der falder ind under denne bestemmelse, men derimod om en årelang forskning og udvikling med henblik på at udvikle et bedre grundlag for at optimere logistik mv. (og et af produkterne var en scanner). Det er helt på linie med andre kendte forsknings- og udviklingsvirksomheder, der også i sidste ende - når det lykkes - opnår et konkret patent/produkt, eksempelvis er NOVO et godt eksempel herpå. SKAT har dog på trods heraf fastholdt at man alene fordi forløbet ender med et konkret produkt er der ikke adgang til fradrag eller skattekredit, jf. LL 8B hhv 8X.

Det er derfor fortsat vor opfattelse, at selskabets udgifter til udvikling af scannere er omfattet af 8B, stk. 1, og dermed giver ret til udbetaling af skattekredit."

Under møde i Skatteankestyrelsen den 11. februar 2020 blev repræsentanten forespurgt om, der med udviklingen er tale om egentlige nyheder i forhold til eksisterende viden, teknik mv., og i givet fald uddybe (evt. dokumentere) dette.

I indlæg af 9. marts 2020 er anført:

"I forhold til det grundlæggende spørgsmål, om der er tale om forsknings- og udviklingsudgifter, kan henvises til Skattestyrelsens afgørelse vedr. indkomståret 2013. Det fremgår heraf på side 7, at "det er SKATS opfattelse, at der er tale om udviklingsomkostninger, man da selskabets produkt er salg af transport, ikke håndscannere, anses de for udviklet til brug i egen virksomhed".

-----

Under den relativt lange sagsbehandling vedr. klassificeringen af udgifterne var det klart, at udgangspunktet var at der er tale om forsknings- og udviklingsomkostninger. Kernespørgsmålet var alene om afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, gav hjemmel til at nægte udbetaling af skattekredit. Der var på intet tidspunkt tale om at udgifterne ikke havde karakter af forsknings- og udviklingsudgifter.

Synspunktet var eksempelvis, at der ikke var tale om udvikling som led i en erhvervsvirksomhed, at der ville fremkomme et konkret produkt af udviklingsarbejdet mv.

Det er således vor opfattelse, at Skattestyrelsen selv har haft det udgangspunkt, at der er tale om forsknings- og udviklingsudgifter, men var pålagt administrativt at finde argumenter for at afvise udbetaling af skattekredit - derfor er argumentationen ændret under forløbet.

Vi finder derfor, at Skattestyrelsens udtalelse i afgørelsen fra 2013 skal indgå i vurderingen af skatteyders berettigede forventninger til klassificering af udgifterne som forsknings- og udviklingsudgifter. I det lys har man disponeret selvangivelse og klageproces mv."

I SKATs afgørelse vedrørende 2013 af 18. oktober 2017, side 7, hedder det:

"Det fremgår af det indsendte, at der er tale om software og hardware i forbindelse med udvikling af et driftsmiddel (håndscannere). Det er SKATs opfattelse, at der er tale om udviklingsomkostninger, men da selskabets produkt er salg af transport, ikke håndscannere, anses de for udviklet til brug i egen virksomhed, hvorfor udgifterne skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 5.

Udgifterne burde således have været aktiveret og afskrevet med 25 % sammen med de øvrige driftsmidler. Datterselskabet har imidlertid allerede straksfratrukket hele beløbet i 2013, og pga. ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 foretages ikke videre vedr. dette.

Der er således ingen del af udgifterne, som straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningsloven § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 (driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer)."

I indlægget af 9. marts 2020 er anført, at repræsentanten den 12. december 2018 rettede henvendelse til Skattestyrelsen og har herunder anmodet om genoptagelse af indkomsten for 2016 ’således at den foretagne forhøjelse tilbageføres, dvs. der gives fradrag for DKK 10.492.169’.

Sidst i indlægget af 9. marts 2020 er henvist til, at der ingen tilkendegivelser er i forarbejder mv., om at de udgifter, som H1-koncernen har afholdt, ikke skulle være omfattet af ligningslovens § 8B, cf. § 8X. Tværtimod er det opfattelsen, at de største virksomheder historisk ikke har sondret mellem udvikling til salg og udvikling til eget brug.

Selskabet har herefter fastholdt sin påstand om straksfradrag for de omhandlede udgifter, jf. ligningslovens § 8B.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af ligningslovens § 8B, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning under visse betingelser.

Af stk. 3 fremgår, at uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Af forarbejderne til ligningslovens 8B, stk. 1 (lovforslag nr. 95 af 11. juni 1973) fremgår, at de mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8B, stk. 1, vil være lønudgifter, udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser.

Efter ligningslovens § 8X, stk. 1, kan selskaber anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.  For hvert indkomstår kan højst udbetales skatteværdien af et vist beløb. For det gældende indkomstår var beløbet 5 mio. kr.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige i stedet for at afskrive efter afskrivningslovens § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Skattekreditordningen i ligningslovens § 8X blev indført ved lov nr. 1379 af 28. december 2011. Vedrørende afgrænsningen af de udgifter efter ligningslovens § 8B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 29 af 21. november 2011 (gældende ret):

"Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, hvis der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed, kan som nævnt også straksafskrives. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser."

Af de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 29 af 21.november 2011 (til lovforslagets § 1) fremgår:

"Fradragsretten for afholdte forsøgs- og forskningsudgifter m.v. omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og forskningsarbejde omfattes af fradragsretten, hvis der i øvrigt er den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed, kan som nævnt også straksafskrives. Ved grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser."

Skatteministeren har i forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8X, jf. bilag 4 til L29 2011/2012 på forespørgsel om innovation, jf. OECD’s Oslo Manual, udtalt:

"I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation:

Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede varer eller tjenesteydelser mv.

Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder mv.

Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter.

Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder mv.

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen.

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv.

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat."

For at udviklingen og forskningen herefter kan omfattes af bestemmelsen må kræves, at denne indeholder en vis ny viden i forhold til allerede kendt teknik, og i relation til software teknologisk eller videnskabelig fremskridt mv.

Det fremgår, at H2 A/S i 2016 har afholdt udgifter på i alt 10.492.169 kr., som er straksafskrevet som forsøgs- og forskningsudgifter, jf. ligningslovens § 8B, stk. 1.

Selskabet har igangsat et udviklingsprojekt, som skal give kunderne mulighed for at tracke transporterne. For at kunne muliggøre dette har det været nødvendigt at investere i både hardware (fx nye servere) og udviklingsomkostninger/programmering af løsningen (herunder software).

Udgifterne omfatter nyudviklinger/ændringer bl.a. i relation til web baseret kundeplatform, hvormed arbejdsgange automatiseres, samtidig med at kundernes oplevelse af H3 øges, ligesom der gives mulighed for deaktivering af kunder mv., web baseret standardskabelon til fragtopsætning, web baseret aftaleskema med kunder, hvorved der indføres automatisering fra tilbud til fx fakturering, web baseret program for rettelser, web baseret bookingsystem, lagerstyringssystem, arkivsystem, dataplatform, hjemmeside mv. Tidligere har der i vidt omfang været tale om manuelt udførte processer. Der henvises til ovenstående afsnit, Faktum for yderligere detaljering.

Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som må kræves, jf. ovenfor.

Landsskatteretten stadfæster hermed Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter udgifterne ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8B, stk. 1.