Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger, som anses for lønmodtager, kan lade afkastet af virksomhedsandelen i H1 P/S indgå i virksomhedsordningen, jf. ligningslovens § 4 sammenholdt med virksomhedsskattelovens § 1?
2. Kan det bekræftes, at afkastet af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S kan opgøres under anvendelse af nedennævnte økonomiske metode, og at afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal opgøres den 1. januar, mens afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som kun har været ejet en del af indkomståret, skal opgøres på erhvervelsestidspunktet?
3. Kan det bekræftes, at afkastet af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S, som beskrevet i spørgsmål 2, for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien af virksomhedsandelen pr. den 1. januar, mens afkastet af den del af virksomhedsandelen, der kun har været ejet en del af indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien på tidspunktet for erhvervelsen?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Generelt

Spørger er medejer af H1 P/S og har i den forbindelse købt sig ind som kapitalejer i 2016 med nominelt 1.000 kr. kapitalandele til kurs xx. Efterfølgende i 2017 købte han yderligere nominelt 3.000 kr. kapitalandele til kurs xx. Spørger har således i alt erhvervet nominelt 4.000 kr. kapitalandele i H1 P/S, og den samlede købesum kan opgøres til ca. 1,2 mio. kr.

H1 P/S er en konsulentvirksomhed med datterselskaber i flere europæiske lande. Kapitalejere i H1 P/S kaldes i Ejeraftalen for "Owners" (ejere). Kapitalejerne er inddelt i tre grupper (Partner-gruppe A, B og C), jf. nærmere herom nedenfor.

H1 P/S har forskudt regnskabsår.

Ejerstrukturen for H1 P/S

Selskabskapitalen i H1 P/S udgjorde pr. den 30. juni 2019 nominelt. ca. 2 mio. kr. Herudover har Komplementar A/S (komplementaren) en vedtægtsbestemt 10 % ejerandel. Selskabskapitalen på nominelt ca. 2 mio. kr. ejedes pr. den 30. juni 2019 af ca. 220 kapitalejere i H1 P/S og Datterselskab A/S. Datterselskab A/S’ ejerandel udgjorde pr. den 30. juni 2019 ca. 1 %. Datterselskab A/S’ ejerandel varierer grundet løbende ud- og indtræden af nye kapitalejere, hvorfor der i ovenstående koncernstruktur er angivet 0-2 %.

Efterfølgende har H1 P/S på en ekstraordinær generalforsamling i oktober 2019 gennemført en kapitalforhøjelse på nominelt ca. 100.000 kr.

Der er i H1 P/S indgået overdragelsesaftaler med en række kapitalejere i Partner-gruppe B og C, hvorved købesummen for kapitalandelene betales løbende. Når den udestående købesum i henhold til disse aftaler er betalt, vil selskabskapitalen være forhøjet med i alt ca. nominelt 75.000 kr. kapitalandele. Selskabskapitalen vil herefter udgøre i alt nominelt ca. 2,5 mio. kr.

Stemmerettighederne i H1 P/S er differentierede, hvor kapitalejere i Partner-gruppe C har 50 stemmer uanset kapitalindskud, og hvor kapitalejere i Partner-gruppe A og B har én stemme pr. nominelt 1.000 kr. andele, jf. Ejeraftalen. I overensstemmelse hermed har Spørger 4 stemmer, da han har nominelt 4.000 kr. kapitalandele. Det følger af Ejeraftalen, at kapitalejere, der har erhvervet kapitalandele ved løbende betaling, ligeledes stemmer på disse kapitalandele.

I overensstemmelse med den skattemæssige transparens fordeles købesummen for nominelt 4.000 kr. kapitalandele ud på de aktiver og passiver i H1 P/S, som Spørger erhverver. Dette omfatter bl.a. goodwill, driftsmidler, indretning af lejede lokaler, tilgodehavender, likvide midler samt aktierne i Datterselskab A/S m.v.

Det kan lægges til grund, at aktierne i Datterselskab A/S udgjorde ca. 10 % af bruttoaktivernes kursværdi på købstidspunktet, og det forventes også fremadrettet, at de vil udgøre ca. 10 % af bruttoaktivernes kursværdi. Det bemærkes, at aktierne i Datterselskab A/S ikke vil kunne indgå i virksomhedsordningen.

Af de ca. 250 kapitalejere er ca. 200 danske kapitalejere, der tillige er ansat i H1 P/S, mens ca. 50 kapitalejere er udenlandske kapitalejere, der er ansat i de udenlandske datterselskaber. Derudover er Datterselskab A/S kapitalejer.

De danske kapitalejere i H1 P/S investerer direkte i H1 P/S, mens de udenlandske kapitalejere, der er beskæftiget i de udenlandske datterselskaber, investerer indirekte i H1 P/S enten via et dansk eller udenlandsk holdingselskab.

De danske kapitalejere, der investerer personligt i H1 P/S, har et skattemæssigt indkomstår, der følger kalenderåret.

Komplementar A/S - ejerstruktur

Aktiekapitalen i Komplementar A/S udgør ca. 5 mio. kr., som er opdelt i ca. 1/10 A-aktier og ca. 9/10 B-aktier. A-aktierne i Komplementar A/S kan alene ejes af kapitalejere i H1 P/S, mens B-aktierne kan ejes af medarbejdere i H1 P/S eller medarbejdere i dets datterselskaber.

Ved optagelse af nye kapitalejere sker dette ved tegning af nye aktier eller ved køb af allerede eksisterende aktier i Komplementar A/S.

Forskellen på A- og B-aktier er, at A-aktierne har 25 gange så mange stemmer som B-aktierne. Kapitalejerne har stemmemajoriteten i Komplementar A/S.

Erhvervelse af kapitalandele i H1 P/S og Komplementar A/S

Kapitalandele i H1 P/S erhverves enten ved køb af kapitalandele fra Datterselskab A/S eller ved nytegning af andele i H1 P/S. Hvorvidt den enkelte kapitalejer køber eller tegner kapitalandele, afhænger af beholdningen af kapitalandele hos Datterselskab A/S.

Aktierne i Komplementar A/S erhverves ved nytegning af aktiekapital eller ved køb af allerede eksisterende aktier i Komplementar A/S.

Køb eller tegning af kapitalandele i H1 P/S og Komplementar A/S sker som udgangspunkt ved kontant betaling, hvor der dog for partnere i Partner-gruppe B og C er mulighed for at vælge løbende indbetaling, jf. Ejeraftalen. Spørger har dog ikke anvendt denne mulighed, og kapitalandelene er derfor erhvervet ved kontant betaling.

Når en kapitalejer erhverver kapitalandele i H1 P/S, hvad enten det sker mod kontant betaling eller ved løbende betaling, bliver den pågældende kapitalejer medejer af H1 P/S, herunder de underliggende aktiver og forpligtelser. Kapitalejeren har stemmeret på generalforsamlinger i henhold til den pågældende kapitalandel, som kapitalejeren har erhvervet, jf. de differentierede stemmerettigheder som beskrevet ovenfor. Den enkelte kapitalejer har således stemmeret både på de kapitalandele, som er erhvervet kontant og dem, som er erhvervet ved løbende betaling.

Som nævnt er kapitalejerne inddelt i tre Partner-grupper (A-C). Udover, at der er forskellige krav til performance i Partner-gruppe A-C, er indplaceringen i de forskellige Partner-grupper også et udtryk for, hvor stort et nominelt antal kapitalandele den enkelte kapitalejer ejer i H1 P/S og derfor også, hvor stor en økonomisk investering vedkommende har foretaget i H1 P/S samt antallet af stemmer, som den pågældende råder over på H1 P/S’ kapitalejermøder (generalforsamlinger).

Tabellen nedenfor viser antallet af nominelle kapitalandele samt den nuværende investering, som en kapitalejer i Partner-gruppe A-C har foretaget ved køb eller tegning af kapitalandele pr. den 31. december 2019:

Tabel 1.1

Partner-gruppe	Nom. Kapitalandele i H1 P/S (kr.)	Kontant indskud (kr.)	Antal ejere
Partner-gruppe A	1.000	Ca. kr. 500.000	xx
Partner-gruppe B	4.000-12.000	Ca. 1 mio. kr. - 2 mio. kr.	xx
Partner-gruppe C	15.000 +	Ca. 7,5 mio. +	xx
I alt			ca. 250

Vedrørende antallet af kapitalejere er der, som ovenfor beskrevet, i alt ca. 250 kapitalejere. Den sidste kapitalejer i forhold til ovenstående tabel 1.1. er Komplementar A/S.

Som det fremgår, ligger det nominelle antal kapitalandele fast for Partner-gruppe A, mens der for Partner-gruppe B og C er et spænd i antallet af nominelle kapitalandele. For Partner-gruppe C er der dog ikke en øvre grænse for, hvor mange kapitalandele en partner i Partner-gruppe C kan eje. Antallet af nominelle kapitalandele er reguleret i Ejeraftalen.

Kapitalejerne skal ved en forøgelse af deres respektive ejerandele foretage et nyt kontant indskud (enten via nytegning eller køb af kapitalandele). Inden for ovennævnte spænd kan en partner i Partner-gruppe B alene forøge sin nominelle andel ved at købe/nytegne yderligere nominelt 2.000 kr. kapitalandele ad gangen, mens kapitalejere i Partner-gruppe C alene kan forøge deres respektive nominelle andel ved at købe/nytegne yderligere nominelt 2.500 kr. kapitalandele ad gangen. Som nævnt kan partnere i Partner-gruppe B og C vælge at øge deres ejerandel ved erhvervelse mod løbende betaling.

Kursen, hvortil den enkelte kapitalejer i enhver given Partner-gruppe kan erhverve kapitalandele (og tilsvarende kapitalandele i Komplementar A/S), fastsættes halvårligt den 30. juni og den 31. december, og kursfastsættelsen sker ud fra principperne i Skatteministeriets cirkulære nr. 44 af 28. marts 2000 med tillæg af egenkapitalen pr. henholdsvis den 30. juni og den 31. december og derefter divideret ud på antallet af kapitalandele, jf. Ejeraftalen.

For så vidt angår kursen på de kapitalandele, der er erhvervet ved løbende betaling, fastsættes kursen i overensstemmelse med ovennævnte, idet kursen dog er fast og en eventuel efterfølgende kursudvikling er dermed uden betydning, uanset at en del af købesummen for kapitalandelene først betales senere.

Spørgers købesum for kapitalandelene i H1 P/S inkl.- og ekskl. aktierne i Datterselskab A/S samt markedsværdien pr. den 1. januar og den 31. december 2019 ekskl. aktierne i Datterselskab A/S er opsummeret i nedenstående tabel 1.2:

Tabel 1.2

Købesum/markedsværdi	Beløb
Samlet købesum inkl. Aktierne i Datterselskab A/S	ca. 1,2 mio. kr.
Samlet købesum ekskl. Aktierne i Datterselskab A/S	ca. 1,1 mio. kr.
Markedsværdi af Spørgers kapitalandele i H1 P/S ekskl. Aktierne i Datterselskab A/S pr. den 1. januar 2019	ca. 1,5 mio. kr.
Markedsværdi af Spørgers kapitalandele i H1 P/S ekskl. Aktierne i Datterselskab A/S pr. den 31. december 2019	ca. 1,2 mio. kr.

Kapitalejernes skattemæssige status

Det kan lægges til grund, at kapitalejerne i Partner-gruppe A og B som følge af ligningslovens § 4 ikke skal anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod som lønmodtagere.

Derimod anses kapitalejerne i Partner-gruppe C for selvstændigt erhvervsdrivende også efterindførslen af ligningslovens § 4, jf. afgørelserne i xx og xx (Skattestyrelsens journalnumre).

Beskrivelse af overskudsandel i H1 P/S

En kapitalejers overskudsandel i H1 P/S består af Basic Pay, bonus samt udbytte (samlet kaldet "Target indkomst").

Basic Pay er en á conto udbetaling, som den enkelte kapitalejer modtager løbende hver måned i et regnskabsår. Basic Pay er fastlagt inden for et spænd i hver Partner-gruppe. Indplaceringen af den enkelte kapitalejer inden for spændet i hver Partner-gruppe afgøres af den individuelle performance, og hvor tæt den respektive kapitalejer er på at stige til den næste Partner-gruppe og dermed en højere Targetindkomst.

Bonus baseres på baggrund af kapitalejernes årlige performance og kan variere i andel. Den budgetterede gennemsnitlige årlige bonus er på xx-xx %, men har i perioder været højere grundet højere performance i enkelte regnskabsår. Bonus udbetales løbende som en kvartalsbonus samt som en årsbonus. Af den budgetterede xx-xx % årlige bonus udbetales ca. 50 % løbende som kvartalsbonus, såfremt virksomhedens samlede performance er på xx % i forhold til budget. Budgettet fastlægges på baggrund af fastlagte mål for samtlige kapitalejere samt øvrige konsulenter. Den årlige bonus tildeles på baggrund af individuel performance.

Sammenfattende modtager Spørger således som kapitalejer i H1 P/S en Basic Pay, der er fastsat efter spørgers kompetencer, og en bonus, der er fastsat efter spørgers performance. Herudover vil Spørger modtage et udbytte, der afhænger af det regnskabsmæssige resultat i H1 P/S.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: "Ja"

Der spørges, om det kan det bekræftes, at Spørger, som anses for lønmodtager, kan lade afkastet af virksomhedsandelen i H1 P/S indgå i virksomhedsordningen, jf. ligningslovens § 4 sammenholdt med virksomhedsskattelovens § 1.

Spørgers repræsentant bemærker, at personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, ikke finder anvendelse. Det skyldes, at Spørger er fuldtidsbeskæftiget i H1 P/S, og arbejdstidskravet er derfor opfyldt.  

Som beskrevet ovenfor i tabel 1.2 har Spørger købt sig ind som kapitalejer i H1 P/S i både 2016 og 2017 med en kontant købesum på ca. 1,1 mio. kr. ekskl. købesummen for aktierne i Datterselskab A/S. Spørgers virksomhedsandel havde den 1. januar 2019 en markedsværdi på ca. 1,5 mio. kr. ekskl. aktierne i Datterselskab A/S, og pr. den 31. december 2019 forventes Spørgers virksomhedsandel at have en markedsværdi på ca. 1,2 mio. kr. ekskl. aktierne i Datterselskab A/S.

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 4, at en del af resultatandelen, som den pågældende kapitalejer modtager, og som ikke skal anses for løn, skal beskattes som afkast af den foretagne investering og følgelig vil skulle beskattes som selvstændig erhvervsindkomst og dermed kan indgå i virksomhedsordningen. Endvidere fremgår det af forarbejderne, at hvis den skattepligtiges virksomhedsandel i sig selv kun udgør en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang, så vil afkastet af andelen normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

På baggrund af forarbejderne og praksis er det repræsentantens opfattelse, at Spørger med en ejerandel på 1/670 samt en kontant købesum på ca. 1,1 mio. kr., der pr. den 31. december 2019 har en markedsværdi på ca. 1,2 mio. kr. ekskl. aktierne i Datterselskab A/S, har en ikke uvæsentlig virksomhedsandel, der ekskl. aktierne i Datterselskab A/S, kan indgå i virksomhedsskatteordningen. Spørger vil derfor kunne anvende virksomhedsordningen på afkastet. Det bemærkes for en god ordens skyld, at der ved opgørelsen af Spørgers ejerandel er taget højde for komplementarens ejerandel og de kapitalandelene, der er købt mod løbende betaling.

Virksomhedens omfang

Spørgers virksomheds omfang kan, når henses til Spørgers ejerandel samt købesummen for Spørgers virksomhedsandel og markedsværdien af virksomhedsandelen pr. den 31. december 2019, efter repræsentantens opfattelse ikke siges at være af begrænset omfang. Spørger har således foretaget en betydelig investering. Virksomheden i H1 P/S drives endvidere med både den fornødne intensitet og rentabilitet til at blive anset for en erhvervsvirksomhed. Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S må således anses for af en sådan størrelse, at den udgør en erhvervsvirksomhed, hvoraf afkastet kan indgå i virksomhedsordningen.

Det kan af praksis bl.a. udledes, at der for vurderingen af selvstændig erhvervsvirksomhed accepteres en markant mindre virksomhedsstørrelse end i nærværende tilfælde:

LSR2019.15-2263298

Skatteyderen havde en mindre aktivitet med skovdrift i indkomstårene 2009-2015, hvoraf der alle år på nær 2014 var skattemæssige underskud. Landsskatteretten fandt, at skatteyderens skovdrift skulle anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Den samlede etableringsudgift af skoven udgjorde ca. 232.586 kr., hvoraf tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen dækkede 215.100 kr. Skatteyderen og ægtefællen havde således selv investeret 17.486 kr. i etableringen af skovvirksomheden.

LSR2017.15-0527434

Skatteyderen erhvervede i 2012 en særskilt matrikuleret ejerlejlighedsgarage for i alt 97.950 kr. For indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 udgjorde resultatet af udlejningen hhv. -8.838 kr., -526 kr., 2.001 kr. og 1.891 kr. Landskatteretten fandt, at skatteyderen drev erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning af garage i de omhandlende indkomstår.

SKM2016.456.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fravige udgangspunktet i dansk skatteret om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed, og hjemviste sagen til daværende SKAT til foretagelse af en fornyet opgørelse af det skattemæssige resultat ved udlejningen efter de i afgørelsen anførte retningslinjer. Skatteyderen havde i 1998 erhvervet en ejendom for DKK 430.000, hvor der i perioden fra 1998 til 2012 samlet set var et resultat af udlejningsvirksomheden på DKK -819.122.

SKM2014.732.LSR

Landsskatteretten fandt, at udlejning af en garage skulle anses for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, og at klageren derfor var berettiget til at anvende virksomhedsordningen. Skatteyderen havde i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 opnået et overskud på hhv. 892 kr., 961 kr. og 938 kr.

Repræsentanten anfører, at der i de senere år er kommet en del nyere praksis om fortolkningen af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i forbindelse med køb af mindre garager/skure, hvor skatteydere ikke kunne anses for selvstændig erhvervsdrivende ved udlejningen af disse, herunder bl.a. SKM2016.437.BR (investering DKK 230.000), SKM2018.338.LSR (investering DKK 170.000) og SKM2014.822.LSR (investering DKK 500). Der var dog i disse sager tale om væsentligt mindre virksomheder (målt på investeringens størrelse) end i nærværende tilfælde.

I SKM2015.729.SR, der var baggrunden for ligningslovens § 4, havde daværende SKAT i øvrigt indstillet, at de nye partnere ikke kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende, men at deres investering i virksomheden og deres afkast (i det konkrete tilfælde udbyttet) kunne anses som virksomhed og virksomhedsindkomst. I SKM2015.729.SR var der tale om et partnerskab med ca. 100 partnere. Partnerselskabet overvejede at optage 120 nye partnere hver med en ejerandel på 1/1120. Købesummen for 1/1120 var 400.000 kr. I lovbemærkningerne til Ligningslovens § 4 er angivet som følger:

"Udgør den skattepligtiges virksomhedsandel i sig selv kun en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang - som det f.eks. var tilfældet for de nye deltagere i Skatterådets afgørelse i SKM2015.729.SR - vil afkastet af andelen normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen."

I nærværende sag overstiger Spørgers ejerandel i H1 P/S ejerandelen i SKM2015.729.SR, ligesom købesummen og markedsværdien af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S overstiger købesummen i SKM2015.729.SR.

Baseret på praksis, samt at Spørger har en større ejerandel og købesum/markedsværdi af virksomhedsandelen i H1 P/S end i SKM2015.729.SR, er der efter repræsentantens opfattelse tale om en erhvervsvirksomhed, hvorfor afkastet af virksomhedsandelen kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2: "Ja"

Der spørges, om det kan bekræftes, at afkastet af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S kan opgøres under anvendelse af nedennævnte økonomiske metode, og at afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal opgøres den 1. januar, mens afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som kun har været ejet en del af indkomståret, skal opgøres på erhvervelsestidspunktet?

Som beskrevet i spørgsmål 1 fremgår det af forarbejderne til ligningslovens § 4, at der for en deltager i et transparent selskab skal foretages en opdeling af det vederlag, deltageren modtager, herunder afkastet, jf. lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, L 194 af 26. april 2017:

"Der vil med forslaget opstå et behov for at foretage en fordeling af den indkomst fra det transparente selskab, der skal beskattes som løn hos ejeren, og den indkomst der skal beskattes som afkast af den foretagne investering. I denne forbindelse må der dels ses på, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, bl.a. ved at sammenligne med lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper. Dels må der ses på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering. Det vil endvidere også være relevant at se på, hvor meget der er udloddet som udbytte efter civilretlige regler (f.eks. efter selskabslovgivningen). I forhold til denne vurdering vil det være naturligt, at der skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab." (Repræsentantens understregning).

FSR - danske revisorer spurgte hertil den 9. maj 2017 ind til dette i et høringssvar - Skatteudvalget 2016-17, L 194, Bilag 5:

"Skatteministeren bedes bekræfte, at det er et afkast for en investering i aktier med en tilsvarende risikoprofil, der skal sammenlignes med. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette utvivlsomt vil give anledning til betydelig usikkerhed i praksis."

Skatteministeriet svarede hertil den 22. maj 2017 - Skatteudvalget 2016-17, L194, svar på spørgsmål 2:

"Til spørgsmålet om, hvordan det samlede afkast på henholdsvis løn og afkast af

investeringen skal fordeles, bemærkes, hvilket også er anført i bemærkningerne, at der dels må ses på, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, og dels på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering. I denne forbindelse kan det være relevant at sammenligne med afkastet af en investering i aktier med en tilsvarende risikoprofil, sådan som FSR er inde på, men det vil dog afhænge af de konkrete forhold for den enkelte virksomhed, om dette er et retvisende sammenligningsgrundlag i den enkelte situation." (Repræsentantens understregning).

FSR - danske revisorer bad igen ved henvendelse af 26. maj 2017 - Skatteudvalget 2016-17, L194, Bilag 10 - om at få dette uddybet yderligere:

"Hvis en selskabsdeltager i et transparent selskab bliver ramt af forslaget, skal deltagerens samlede vederlag (=resultatandel) fra selskabet fordeles på henholdsvis løn og investeringsafkast. Vi skal afslutningsvis bemærke, at de praktiske konsekvenser heraf efter vores opfattelse er forbundet med meget betydelig usikkerhed. Hvis loven vedtages i den foreliggende form, er der derfor behov for en snarlig efterfølgende afklaring af disse konsekvenser. Som eksempel på disse usikkerheder kan nævnes hvordan selskabsdeltagerens samlede vederlag (=resultatandel) konkret skal fordeles på henholdsvis løn og investeringsafkast. Det svar der er afgivet herom på vores henvendelse af 9. maj (spørgsmål nr. 2 til lovforslaget) giver ingen praktisk vejledning herom. Det samme gælder spørgsmålet om, hvordan virksomheden sikrer sig, at den indeholder den korrekte A-skat i den del af årets acontoudbetalinger, der anses for løn. Der er givetvis en hel del andre praktiske problemstillinger, der tillige vil kunne skabe væsentlig usikkerhed.

Disse problemstillinger vil være aktuelle fra og med den dag loven træder i kraft. Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, vil der derfor være et stort behov for en meget hurtig afklaring af disse problemstillinger. Vi skal derfor opfordre til, at det pålægges Skatteministeriet og SKAT at gennemføre en tilbundsgående analyse af disse problemstillinger, eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, straks efter vedtagelse af loven."

Skatteministeriet svarede på FSR - danske revisorers henvendelse den 31. maj 2017, Skatteudvalget 2016-17, L 194, svar på spørgsmål 6, men undlod at svare på denne del af FSR - danske revisorers henvendelse.

Der ses ikke at være offentliggjort praksis, der tager stilling til, hvornår og hvorledes afkastet (afkastprocenten) af virksomhedsandelen fastsættes. Efter repræsentantens opfattelse må der ved fastlæggelsen af afkastprocenten tages udgangspunkt i almindelige økonomiske modeller på området, jf. nedenfor.

Da et afkastkrav udtrykker den krævede forrentning af en investering over investeringsperioden, og dermed hvad en investor alternativt ville forvente at kunne opnå over perioden, vil det naturlige måletidspunkt være indkomstårets start for den virksomhedsandel, der ejes hele indkomståret. Dette vil således også være i tråd med sædvanlige principper for måling af en periodes værdiskabelse gennem eks. economic profit. For kapitalandele, der erhverves i løbet af et indkomstår, bør afkastkravet derimod vurderes på erhvervelsestidspunktet.

Der vil i det følgende blive redegjort for den økonomiske metode samt de enkelte parametre, der efter repræsentantens opfattelse kan anvendes ved fastlæggelse afkastprocenten for det enkelte indkomstår.

Til illustration er afkastprocenten pr. den 1. januar 2019 opgjort til 10,0 % under anvendelse af den økonomiske metode, som der redegøres nærmere for nedenfor.

Metode

Afkastkravet til egenkapital estimeres ved at anvendelse Capital Asset Pricing Model (CAPM), hvilket er den mest gængse metode i praksis, samt den metode, der anbefales af Skattestyrelsen, jf. afsnit 4 i værdiansættelsesvejledning fra 2009 (Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse, E nr. 238). CAPM antager, at egenkapitalomkostningerne er lig med afkastet på et risikofrit aktiv plus en markedsrisikopræmie (MRP) korrigeret for selskabets systematiske risiko

(Beta). I den udvidede CAPM, som vi lægger til grund, inkluderes desuden et tillæg for selskabsspecifik risiko. Formlen for afkastkravet til egenkapital er således:

Ke = Rf + Beta * (MRP) + CSP

Rf = Risikofri rente

Beta = Systematisk risiko for selskabets egenkapital

MRP = Aktiemarkedets risikopræmie over den risikofrie rente

CSP = Selskabsspecifikt risikotillæg

Risikofri rente

Den risikofrie rente afspejler afkastet af en langsigtet risikofri investering, og som udgangspunkt herfor har repræsentanten anvendt en 20-årig dansk statsobligation pr. 1. januar 2019 på 0,7%.

Markedets risikopræmie ("MRP")

Repræsentanten anvender en MRP på 6 %, baseret på PwC’s årlige undersøgelse af, blandt andet, den anvendte MRP blandt investeringsbanker, kapitalfonde mv. i Danmark ("Værdiansættelse i praksis 2018").

Beta

Den systematiske risiko (beta) 6 estimeres på baggrund af data for sammenlignelige børsnoterede selskaber (peer-gruppe).

De sammenlignelige selskaber er identificeret på baggrund af en screening i den finansielle database Standard & Poors Capital IQ ved brug af filtre på virksomhedstype, branche og geografi. Som screeningkriterier er valgt børsnoterede virksomheder inden for samme branche "xxx" i Europa og USA. Ud fra den genererede bruttoliste er de anvendte sammenlignelige selskaber valgt på baggrund af sammenlignelighed med H1 P/S ud fra en vurdering af virksomhedsbeskrivelse og forretningsområde. Specialistselskaber og selskaber, som udfører xx eller også sælger xx som en del af deres kerneforretning, er sorteret fra.

Opgørelsen er baseret på en regression af 5 års månedlige observationer for hver af de anvendte peers. Betaestimaterne ugeares med den enkelte peers gennemsnitlige kapitalstruktur over den 5-årige periode. Dog medtages betaestimater ikke, såfremt forklaringsgraden af regressionsanalysen er lavere end 15 %, eller såfremt selskabets gældsandel er 0,8 eller højere. Årsagen til dette er, at estimater baseret på regressionsanalyser med meget lave forklaringsgrader eller meget høje gældsandele systematisk vil undervurdere beta. Dette er tilfældet for en stor andel af peer gruppeselskaberne, hvilket medfører, at der kun er tre selskaber, der har anvendelige betaestimater.

Ud fra ovenstående metodik estimeres den ugearede beta til 1,06.

For så vidt angår kapitalstrukturen til brug for gearing af betaestimatet (dvs. justering for finansielrisiko) anvendes ofte branchens gennemsnitlige kapitalstruktur som et udtryk for den optimale kapitalstruktur i branchen, og dermed target-kapitalstrukturen. Dette reflekterer således også den finansielle risiko i alternativ-investeringen. Medianen for den samlede peer-gruppe viser en kapitalstruktur på 94 % egenkapital, hvilket er tæt på den nuværende gældsandel i H1 P/S, som ligger på 0 %. I beregningen af den gearet betaværdi forudsættes en kapitalstruktur på 100 % egenkapital. På den baggrund estimeres en gearet betaværdi på 1,06.

Selskabsspecifikt risikotillæg

Et selskabsspecifikt risikotillæg indregnes i de tilfælde, hvor det opgjorte afkastkrav ved den anvendte beta og de øvrige parametre ikke fuldt ud reflekterer risikoen ved den pågældende investering. Tillægget afspejler således den præmie, som investorer må forventes at kræve for at påtage sig den yderligere risiko, der er ved den konkrete investering. Dette gør sig eksempelvis gældende ved illikvide investeringer, investering i minoritetsandele eller ved investeringer i mindre selskaber, med begrænset diversifikation i forhold til produkter/ydelser og/eller geografi.

Der er således konkret vurderet et behov for indregning af et selskabsspecifikt tillæg ved estimeringen af afkastkravet til egenkapitalen i H1 P/S under hensyntagen til Selskabets specifikke karakteristika. Baseret på PwC’s årlige undersøgelse ("Værdiansættelse i praksis 2018") og repræsentantens erfaring med opgørelse af afkastkrav i øvrigt, samt understøttet af Duff & Phelps' studier, er afkastkravet til egenkapitalen tillagt et selskabsspecifikt risikotillæg på 3,0 %. Dette reflekterer den yderligere risiko, der vurderes at være ved en meget illikvid (jobafhængig og begrænset mulighed for afhændelse) investering i H1 P/S’ kapitalandele set i forhold til en investering i de større og mere diversificerede børsnoterede peers.

Sammenfatning

Som det fremgår ovenfor, vurderes afkastkravet for Spørger at kunne opgøres ud fra CAPM metoden, som er en alment anerkendt metode til opgørelse af en investors afkastkrav til en investering. Baseret på ovenstående parametre, og repræsentantens erfaring med transaktioner samt afkastkrav for lignende virksomheder, estimeres et markedskonformt afkastkrav til egenkapitalen i H1 P/S på 10,0 % pr. 1. januar 2019. Repræsentanten bemærker dog, at afkastkravet bør vurderes årligt pr. den 1. januar, dvs. ved starten af et indkomstår ved fastsættelse af afkastet på den virksomhedsandel, der har været ejet hele indkomståret, mens afkastkravet, såfremt ejerandelen øges, bør vurderes på det tidspunkt, hvor ejerandelen øges for så vidt angår denne del.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 3: "Ja"

Der spørges, om det kan bekræftes, at afkastet af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S, som beskrevet i spørgsmål 2, for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien af virksomhedsandelen pr. den 1. januar, mens afkastet af den del af virksomhedsandelen, der kun har været ejet en del af indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien på tidspunktet for erhvervelsen.

Som nævnt i spørgsmål 2 bør afkastkravet efter repræsentantens opfattelse vurderes årligt pr. den 1. januar, dvs. ved starten af et indkomstår ved fastsættelse af afkastet på den virksomhedsandel, der har været ejet hele indkomståret, mens det for så vidt angår den del, som en ejerandel øges med, bør vurderes på det tidspunkt, hvor ejerandelen øges. Efter repræsentantens vurdering fastsættes et markedskonformt afkast herefter ved at multiplicere den således fremkomne afkastprocent med markedsværdien pr. datoen for fastsættelsen af afkastprocenten. Repræsentanten bemærker endvidere, at der for erhvervelser i løbet af et indkomstår bør opgøres en forholdsmæssig andel af det beregnede afkast.

Der er flere forhold, som repræsentanten vurderer, understøtter ovenstående, herunder:

1) Kapitalejerne i H1 P/S erhverver kapitalandele i H1 P/S til markedsværdien på erhvervelsestidspunktet. På tilsvarende vis afstår kapitalejerne kapitalandele til markedsværdien på afståelsestidspunktet.

2) Afkastet på kapitalindskuddene - i form af værditilvækst - beskattes løbende, dvs. beskatningen tager udgangspunkt i, at der realiseres et løbende afkast. Såfremt der tages udgangspunkt i markedsværdien, vil beskatningsgrundlaget ligeledes reflektere, at der har været et sådant afkast siden anskaffelsen, hvorimod anvendelsen af en historisk anskaffelsessum vil antage et uændret beskatningsgrundlag, der ikke reflekterer de allerede realiserede afkast siden anskaffelsen.

3) Hvis markedsværdien på opgørelsestidspunktet ikke anvendes, vil to kapitalejere potentielt blive beskattet forskelligt af den samme nominelle kapitalandel i H1 P/S.

Der ville desuden ud fra et skattemæssigt perspektiv forekomme en ulighed blandt partnerne, såfremt visse partnere vil være bedre stillet ved at have købt "dyrere" end andre partnere, der har købt billigere - på trods af, at deres ejerandel samt forvaltnings- og økonomiske rettigheder er ens.

På baggrund af ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger, som anses for lønmodtager, kan lade afkastet af virksomhedsandelen i H1 P/S indgå i virksomhedsordningen, jf. ligningslovens § 4, sammenholdt med virksomhedsskattelovens § 1.

Begrundelse

Spørger er via sin aktiebesiddelse i det skattetransparente selskab H1 P/S deltager i en erhvervsvirksomhed.

Spørger har lagt til grund, at han i medfør af ligningslovens § 4 vil blive anset som lønmodtager med hensyn til den del af det samlede vederlag fra partnerselskabet, der må anses for oppebåret som følge af spørgerens arbejdsindsats.

Den del af hans samlede vederlæggelse, der kan betegnes som afkast af investeringen, skal som følge af transparensen beskattes som overskud af virksomhed, eller eventuelt kapitalindkomst i det omfang partnerselskabet har indtægter og udgifter af denne karakter. Eventuelt udbytte fra partnerselskabets datterselskab beskattes dog som aktieindkomst.

Spørger har en ejerandel på 1/670 af den samlede aktiekapital i H1 P/S, der ifølge Spørger, den 31. december 2019 har en markedsværdi på ca. 1,2 mio. kr. eksklusive aktierne i Datterselskab A/S.

Det bemærkes, at det ikke har betydning for beskatningen af afkastet, om dette er udloddet som udbytte eller er forblevet indestående i partnerselskabet. Beskatningen skal ske i indtjeningsåret (Spørgers indkomstår), uanset hvornår eller om, der træffes beslutning om udlodning og uanset partnerselskabets regnskabsår.

I personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9, er bestemt, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, er kapitalindkomst. Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på denne type indkomst.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette arbejdstidskrav er opfyldt, også i tilfælde hvor deltagelsen i virksomheden, som i denne sag, sker som lønmodtager.

Afkastdelen skal derfor - som tidligere anført - beskattes som overskud af virksomhed, eller eventuelt kapitalindkomst i det omfang partnerselskabet har indtægter og udgifter af denne karakter. Eventuelt udbytte fra partnerselskabets datterselskab beskattes dog som aktieindkomst.

Spørgsmålet er herefter, om afkastdelen kan beskattes efter bestemmelserne i virksomhedsskatteloven.

Følgende fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, hvorved § 4 blev indsat i ligningsloven, 2016/1 LSF 194.

"Udgør den skattepligtiges virksomhedsandel i sig selv kun en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang - som det f.eks. var tilfældet for de nye deltagere i Skatterådets afgørelse i SKM2015.729.SR - vil afkastet af andelen normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen."

SKM2015.729.SR vedrørte et partnerselskab med ca. 100 partnere. Partnerselskabet overvejede at optage 120 nye partnere hver med en ejerandel på 1/1120. Aktierne ville have en anskaffelsessum på 400.000 kr.

I bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 4 er angivet, at virksomhedsordningen normalt ikke ville kunne anvendes, hvor ejerandelene og investeringen er som i Skatterådsafgørelsen SKM2015.729.SR.

I en række afgørelser er virksomhedsordningen tilladt anvendt selv ved beskedne investeringer, herunder investeringer, der er mindre end tilfældet er i denne sag. Det er imidlertid kendetegnende for disse afgørelser, at de alle vedrører en aktivitet, der

drives af den skattepligtige selv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ejerandelen (i Spørgers tilfælde 1/670, ligesom investeringens størrelse (i Spørgers tilfælde ca. 1,1 mio. kr.) er parametre, der tillægges afgørende betydning, når det skal vurderes, om virksomhedsskatteordningen kan anvendes eller ej.

Når der henses til, at aktieinvesteringens størrelse i denne sag væsentligt overstiger investeringen i SKM2015.729.SR, ligesom ejerandelen er væsentlig større, finder Skattestyrelsen, at virksomhedsordningen kan anvendes på afkastdelen af Spørgers samlede vederlæggelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at afkastet fra Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S kan opgøres under anvendelse af nedenstående økonomiske metode. Dernæst ønskes det bekræftet, at afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal opgøres den 1. januar, mens afkastprocenten for den del af virksomhedsandelen, som kun har været ejet en del af indkomståret, skal opgøres på erhvervelsestidspunktet.

Spørgsmål 2 består reelt af to spørgsmål. Skattestyrelsen forholder sig til de to spørgsmål nedenfor.

Begrundelse

Det er repræsentantens opfattelse, at afkastkravet til kapitalandelene i H1 P/S kan ansættes ved anvendelse af Capital Asset Pricing Model (CAPM) metoden.

Det fremgår, som også fremhævet af spørger, af bemærkningerne til det lovforslag, hvorved § 4 blev indsat i ligningsloven, 2016/1 LSF 194, at ved fordelingen af indkomst fra det transparente selskab, der skal beskattes som løn hos ejeren, og den indkomst, der skal beskattes som afkast af den foretagne investering, skal der foretages en samlet vurdering af følgende faktorer: 

1. Hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, bl.a. ved at sammenligne med lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper.
2. Hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering.
3. Hvor meget der er udloddet som udbytte efter civilretlige regler (f.eks. efter selskabslovgivningen).

Idet indkomsten fra det transparente selskab kun kan falde i to kategorier (enten løn eller afkast af investeringen) kan der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke isoleret foretages en beregning af afkastet på investeringen, hvorefter den resterende indkomst automatisk kategoriseres som lønindkomst.

Skattestyrelsen har på baggrund af en konkret vurdering af de faktiske oplysninger i nærværende sag vurderet, at forskellen mellem den samlede indkomst fra det transparente selskab og det beregnede afkast på investeringen, ikke kan anses for at afvige væsentligt fra lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper. Det er ligeledes lagt til grund, at det beregnede afkast ikke overstiger, hvor meget der er udloddet som udbytte efter de civilretlige regler.    

Repræsentanten har oplyst, at Spørgerens afkast og løn for indkomståret 2018 har udgjort henholdsvis ca. 125.000 kr. og ca. 1,5 mio.  kr., mens hans afkast og løn for indkomståret 2019 har udgjort ca. 160.000 kr. og ca. 1,6 mio.  kr.

Skattestyrelsen bekræfter, at CAPM-metoden kan anvendes til fastlæggelse af afkastkravet. Der henvises i den forbindelse til Skattestyrelsens vejledning "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse", serienummer E nr. 238 for anbefalinger til fastlæggelse af de forskellige faktorer ved opgørelsen af afkastkravet.

Af vejledningen fremgår det, at de enkelte variabler skal fastsættes efter en konkret vurdering.

Repræsentanten har estimeret et markedskonformt afkastkrav til egenkapitalen i H1 P/S på 10,0 % pr. 1. januar 2019.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til vejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse", serienummer E nr. 238 for Skattestyrelsens anbefalinger til fastlæggelse af de forskellige faktorer ved opgørelsen af afkastkravet. Det bemærkes, at repræsentanten i sin opgørelse har anvendt input parametre, som er opgjort anderledes, end hvad der anbefales af Skattestyrelsen. Som det dog også fremgår af Skattestyrelsens vejledning, skal de enkelte variabler fastsættes efter en konkret vurdering i den på gældende sag. Skattestyrelsen har ikke lavet en nærmere gennemgang af repræsentantens opgørelse af afkastprocenten, da dette ikke indgår i spørgsmålet der stilles.

Dernæst forhører Spørger sig til datoen for afkastprocentens opgørelse.

Skattestyrelsen bekræfter også, at afkastprocenten er afgørende, som det også fremgår af spørgers beskrivelse. Afkastprocenten skal opgøres årligt. Opgørelsen af afkastprocenten kan, for de aktier, der har været ejet i hele indkomståret, fastlægges primo indkomståret. For aktier, der løbende erhverves i løbet af indkomståret, skal afkastprocenten (for det år), opgøres på erhvervelsestidspunktet. Bemærk, at der for aktier erhvervet i løbet af indkomståret skal laves en reduktion i afkastbeløbet, der kan indgå i virksomhedsskatteordningen i forhold til ejertiden i det konkrete indkomstår.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja"

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at afkastet af Spørgers virksomhedsandel i H1 P/S, som beskrevet i spørgsmål 2, for den del af virksomhedsandelen, som har været ejet i hele indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien af virksomhedsandelen pr. den 1. januar, mens afkastet af den del af virksomhedsandelen, der kun har været ejet en del af indkomståret, skal vurderes ud fra markedsværdien på tidspunktet for erhvervelsen.

Skattestyrelsen bekræfter, at ved vurderingen af, hvilken andel af den samlede aflønning, der kan opgøres som afkast af aktierne, er det markedsværdien af virksomhedsandelen primo indkomståret, der skal anvendes, for de aktier der har været ejet hele indkomståret, idet virksomhedsandelen oprindeligt er anskaffet til markedsværdien. Ligeledes bekræfter Skattestyrelsen, at for aktier, der erhverves i løbet af indkomståret, er det erhvervelsestidspunktet, der skal anvendes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 4

Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9

Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Forarbejder

Bemærkninger til lovforslaget

[…]

"Hvis en lønmodtager erhverver en ejerandel i et aktieselskab, hvori denne er ansat, vil afkastet af investeringen efter gældende regler blive beskattet som aktieindkomst, enten i form af udbytte eller aktieavance. Lønmodtagerens løn vil, uanset erhvervelsen af ejerandelen, fortsat skulle beskattes som løn.

Tilsvarende vil det efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 4 gælde, at en lønmodtager, der erhverver en andel i et skattemæssigt transparent selskab, uden dermed at skifte status til selvstændigt erhvervsdrivende, fortsat vil skulle beskattes af sin løn som A-indkomst.

Selve afkastet af investeringen i det skattemæssigt transparente selskab vil derimod blive beskattet som netop afkast. Hvorledes selve beskatningen heraf sker, vil afhænge af den skattemæssige kvalifikation af afkastet. Nettoafkastet af selve investeringen vil typisk skulle kvalificeres som personlig indkomst, medmindre afkastet anses for kapitalindkomst eller eventuelt aktieindkomst. Er der tale om personlig indkomst, vil afkastet således være arbejdsmarkedsbidragspligtigt. Udgør den skattepligtiges virksomhedsandel i sig selv kun en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang - som det f.eks. var tilfældet for de nye deltagere i Skatterådets afgørelse i SKM2015.729.SR - vil afkastet af andelen normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen.

Afkastet af investeringen må opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det indebærer, at afkastet skal opgøres som den forholdsmæssige andel af nettoindkomsten efter fradrag for lønninger, renter og andre driftsomkostninger, herunder afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver.

Der vil med forslaget opstå et behov for at foretage en fordeling af den indkomst fra det transparente selskab, der skal beskattes som løn hos ejeren, og den indkomst der skal beskattes som afkast af den foretagne investering. I denne forbindelse må der dels ses på, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, bl.a. ved at sammenligne med lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper. Dels må der ses på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering. Det vil endvidere også være relevant at se på, hvor meget der er udloddet som udbytte efter civilretlige regler (f.eks. efter selskabslovgivningen). I forhold til denne vurdering vil det være naturligt, at der skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab."

Spørgsmål 2 vedr. FSR - danske revisorer

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. maj 2017 fra FSR - danske revisorer, jf. L 194 - bilag 5.

Svar

FSR finder behov for en afklaring af konsekvenserne af, at en deltager i et skattemæssigt transparent selskab efter forslaget bliver anset for lønmodtager, og stiller derfor en række spørgsmål hovedsagelig af teknisk karakter.

Fordeling af vederlaget i en løndel og en virksomhedsdel Det bemærkes indledningsvist at i den situation, hvor en selskabsdeltager (en partner) i et skattemæssigt transparent selskab (fx et partnerselskab) efter lovforslaget fremover må anses for lønmodtager, vil partnerens vederlag fra selskabet for det udførte arbejde skulle behandles som løn og ikke som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Partneren har endvidere foretaget en økonomisk investering ved at købe en ejerandel i virksomheden. Som det anføres i bemærkningerne, skal afkastet af denne investering ikke behandles som løn, men netop som afkast. Det afhænger af den skattemæssige kvalifikation af dette afkast, hvordan det skal behandles skattemæssigt. Det vil derfor være nødvendigt af fordele partnerens samlede vederlag fra partnerselskabet i en del, der behandles som løn, og en anden del, der behandles som afkast af den foretagne investering.

Det kan bekræftes, at den del af partnerens samlede vederlæggelse, der ikke anses for løn, men i stedet afkast af ejerens investering i partnerselskabet, som udgangspunkt kan indgå i partnerens virksomhedsordning. Som det også anføres i bemærkningerne, vil afkastet af andelen dog normalt ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, hvis partnerens kapitalandel i sig selv kun udgør en erhvervsvirksomhed af meget begrænset omfang.

For det tilfælde, at den pågældende partner ikke benytter virksomhedsordningen, spørger FSR, om ministeren vil sikre, at det er nettoindkomsten (nettoafkastet af investeringen), der beskattes, så det fx undgås, at visse udgifter, der knytter sig til selve investeringen, kun kan fradrages som ligningsmæssige fradrag.

Der ses ikke at være behov for en lovændring for at sikre dette. Den andel af vederlaget, som partneren skal medregne som afkast af investeringen, skal som udgangspunkt behandles som almindelig erhvervsmæssig indkomst. Dermed skal afkastet som udgangspunkt medregnes til den personlige indkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, mens de tilknyttede driftsomkostninger mv. fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst og ikke som et ligningsmæssigt fradrag. Konsekvensen af ikke at anvende virksomhedsordningen er dog, at renteudgifterne skal fratrækkes i kapitalindkomsten.

FSR stiller en række spørgsmål om beregningen af afkastet af investeringen for en partner, der hidtil har været beskattet som selvstændig erhvervsdrivende, men som efter lovforslaget skal anses for lønmodtager.

FSR anfører, at partnerens samlede faktiske vederlag for det pågældende år skal fordeles på henholdsvis løn og virksomhedsindkomst (resultatandel i virksomheden) og antager, at dette samlede vederlag må udgøre summen af den i årets løb udbetalte aconto overskudsandel og den del af selskabets resterende nettooverskud, der herefter godskrives den pågældende partners kapitalkonto.

Dette kan bekræftes. Den enkelte partners samlede indkomst til beskatning består således af summen af aconto vederlag og den pågældendes andel af restoverskuddet.

Det kan ligeledes bekræftes, at partneren fortsat anses for at være ejer af en ideel andel af selskabets aktiver og passiver, idet selskabet som hidtil fortsat skal anses for skattemæssigt transparent.

For så vidt angår den andel af det samlede vederlag, som ikke skal anses for løn, men skal henføres til virksomhedsindkomst (resultatandel i virksomheden), antager FSR, at selve indkomstopgørelsen for virksomhedsindkomsten skal ske efter de gældende regler for erhvervsdrivende, herunder fx med hensyn til afskrivninger og forskydninger på igangværende arbejder.

Dette kan bekræftes.

FSR nævner som eksempel en selskabsdeltager, der ejer en anpart på 1.000.000 kr. svarende til 5 pct. af selskabets indskudskapital, og som har et samlet vederlag på 2.000.000 kr. det pågældende år (udbetalt kontant eller tilskrevet kapitalkontoen), hvoraf 1.850.000 kr. anses for løn, mens de resterende 150.000 kr. anses for virksomhedsindkomst.

Det kan bekræftes, at den andel på 150.000 kr., som i eksemplet anses for virksomhedsindkomst, skal opgøres efter regulering på sædvanlig vis for fx skattemæssige afskrivninger og forskydninger på igangværende arbejder mv., og at denne virksomhedsindkomst som udgangspunkt skal baseres på selskabsdeltagerens ideelle ejerandel på 5 pct.

Til spørgsmålet om, hvordan det samlede afkast på henholdsvis løn og afkast af investeringen skal fordeles, bemærkes, hvilket også er anført i bemærkningerne, at der dels må ses på, hvilken løn den pågældende ville have oppebåret uden at være ejer, og dels på, hvilket afkast man normalt kan opnå af en tilsvarende investering. I denne forbindelse kan det være relevant at sammenligne med afkastet af en investering i aktier med en tilsvarende risikoprofil, sådan som FSR er inde på, men det vil dog afhænge af de konkrete forhold for den enkelte virksomhed, om dette er et retvisende sammenligningsgrundlag i den enkelte situation.

FSR rejser spørgsmål om, hvordan selskabet skal sikre sig, at der indeholdes korrekt A-skat af den andel af vederlaget, der skal anses for løn.

Hertil bemærkes, at selskabet i forbindelse med den løbende udbetaling af vederlag til partneren må foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang det udbetalte beløb skal anses for løn eller afkast af investeringen. Det er i denne forbindelse uden betydning, om hele aconto vederlaget udbetales kontant, eller en andel tilskrives den pågældendes kapitalkonto. Det må antages, at acontoudbetalinger til selskabsdeltagerne normalt udbetales ud fra et forsigtighedsprincip, således at kun en andel af det forventede vederlag udbetales løbende. Ud fra denne betragtning kan det formentlig i de fleste tilfælde antages, at hele det beløb, der løbende udbetales eller tilskrives kapitalkontoen, må behandles som A-indkomst med A-skattetræk til følge.

Når året er gået, må der herefter foretages en endelig opgørelse af fordelingen på løn og investeringsafkast og herunder foretages en eventuel regulering af lønindberetningen og A-skattetrækket.

FSR spørger, hvordan et afkast af et ansvarligt lån, som partneren har ydet til partnerselskabet, skal behandles når partneren anses for lønmodtager.

Som udgangspunkt behandles et afkastet af et udlån som en renteindtægt eller kursgevinst, der medregnes til personens kapitalindkomst. Hvis udlånet fra partneren til det skattemæssigt transparente selskab imidlertid har en tilstrækkelig tilknytning til virksomhedens drift, jf. Skatterådets bindende svar i SKM2014.763, kan afkastet af lånet indgå i virksomhedsordningen, forudsat at den pågældende person i øvrigt opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen. Det er ikke afgørende, om der er tale om et ansvarligt lån eller et almindeligt lån.

Hævning fra virksomhedsordningen

FSR beder skatteministeren bekræfte, at en person, der deltager i et partnerselskab, ikke skal anses for at have foretaget en hævning fra virksomhedsordningen, hvis personen på grund af lovændringen skal beskattes som lønmodtager af vederlaget for sin arbejdsindsats, og den pågældende tidligere har investeret midler fra virksomhedsordningen i partnerselskabet i form af indskudt kapital og ansvarlige eller almindelige lån.

Spørgsmålet forstås således, at personen fremover ikke kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod lønmodtager, og at personens ejerandel i virksomheden heller ikke i sig selv kan anses at udgøre en erhvervsvirksomhed, som kan indgå i virksomhedsordningen.

Når personens andel af virksomheden ikke kan indgå i virksomhedsordningen, følger det af praksis på området (bruttoprincippet), at aktien i partnerselskabet (aktiv) anses for hævet i den såkaldte hæverækkefølge, mens et beløb svarende til en evt. gældsandel (passiv), som den skattepligtige vælger at trække ud af virksomhedsordningen, anses for indskudt på indskudskontoen.

Der ses ikke grundlag for at tilvejebringe en særskilt lovhjemmel til, at aktien i partnerselskabet kan hæves, enten uden om hæverækkefølgen eller til nettoværdien, da der er tale om et aktiv, der anses for at være af privat karakter, såfremt det ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Hovedanpartshavere

FSR bemærker, at såfremt en hovedanpartshaver som følge af den foreslåede bestemmelse anses for lønmodtager, medfører det en risiko for, at der kan opstå “trippelbeskatning": 1) beskatning af hovedanpartshaveren som løn fra det transparente selskab, 2) tilskudsbeskatning af anpartsselskabet og 3) udbyttebeskatning ved udlodning af beløbet fra anpartsselskabet. Det er i lovforslaget ikke angivet, hvorledes fordelingen mellem løn og afkast fra den investerede kapital skal ske.

FSR beder skatteministeren bekræfte, at anpartsselskabet skal anses for rette indkomstmodtager af det afkast fra fx partnerselskabet, som ikke beskattes som løn.

Det kan bekræftes, at hvis anpartsselskabet har foretaget investeringen, vil afkastet heraf skulle beskattes i anpartsselskabet. Det svarer til den situation, hvor en lønmodtager i et aktieselskab har fx et 100 pct. ejet anpartsselskab, som erhverver en andel af kapitalen i aktieselskabet. I denne situation skal anpartsselskabet også anses for rette indkomstmodtager af udbyttet fra aktieselskabet og beskattes heraf, hvis aktierne er porteføljeaktier.

FSR beder dernæst skatteministeren oplyse, om der er eller vil blive foreslået en hjemmel til at omgøre fordelingen mellem løn, som beskattes hos partneren personligt, og det afkast, som beskattes hos anpartsselskabet, såfremt SKAT måtte være uenig i den fordeling, der er foretaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, at omgørelse kan tillades, såfremt dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. Der er tale om en konkret vurdering, og der vil kunne forekomme tilfælde - primært i de første år efter lovens vedtagelse - hvor en given fordeling, som viser sig at være forkert, ikke nødvendigvis er sket med henblik på at spare eller udskyde skatter, men er sket for at efterleve lovens krav om en korrekt fordeling af indkomsten.

Er det tilfældet, vil det efter Skatteministeriets opfattelse være muligt at opnå omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, forudsat at de øvrige betingelser for omgørelse er opfyldt.

Hvis det samlede vederlag er fordelt således, at den del af indkomsten, der skal anses for løn, er fastsat væsentligt lavere end lønniveauet hos tilsvarende lønmodtagergrupper, og den del af indkomsten, der skal anses for afkast af investeringen, er fastsat væsentligt over afkastet af en tilsvarende investering, må den ukorrekte fordeling som udgangspunkt antages at være båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter, således at det vil være vanskeligt at få tilladelse til omgørelse.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at skatteforvaltningslovens § 29 giver tilstrækkelig adgang til at omgøre en evt. fordeling, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Der ses derfor ikke behov for at foreslå en særskilt hjemmel til omgørelse i denne situation.

Høringssvar:

Landbrug og fødevarer:

[…]

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det bør uddybes, hvordan man skelner mellem og fordeler lønindkomst og afkast af en investering i de tilfælde, hvor en lønmodtager reelt oppebærer begge typer indkomst.

Svar:

Det er i bemærkningerne til lovforslaget uddybet, hvorledes der skal skelnes mellem og lønindkomst og afkast af en investering.

Det vil bl.a. være relevant at se på, hvor meget der er udloddet som udbytte efter civilretlige regler (fx selskabslovgivningen), hvor meget en tilsvarende lønmodtager vil kunne tjene uden at være ejer, og hvilket afkast der normalt vil kunne opnås af en tilsvarende investering.

I forhold til vurderingen vil det være naturligt, at der skattemæssigt ikke anerkendes mere som afkast af investeringen, end der faktisk er udloddet fra det skattemæssigt transparente selskab, men det vil fortsat være en konkret vurdering, hvorledes den faktiske fordeling skal ske.

Praksis

SKM2015.729.SR

Partnerselskab - ejeraftale

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at en ny kapitalejer efter erhvervelsen af en aktie med en anskaffelsessum på ca. 400.000 kr. samt tiltrædelse af en ejeraftale kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skattestyrelsens vejledning "Transferpricing; konttrollerede transaktioner, værdiansættelse"

4.1.2.2. Risikofri rente

Den risikofrie rente fastsættes som afkastet på en risikofri investering. FSR værdiansættelsesnotat anbefaler at der anvendes den effektive rente på et risikofrit papir med lang varighed. I praksis anvendes ofte den effektive rente på en 10-årig statsobligation. Skattestyrelsen kan tilslutte sig denne anbefaling og den praksis, der er på området.

Såfremt der er tale om værdiansættelse af et dansk selskab eller en dansk aktivitet, vil det derfor være den effektive rente på den 10-årige statsobligation, som skal anvendes.

Såfremt der er tale om værdiansættelse af et udenlandsk selskab eller en udenlandsk aktivitet, vil det være den effektive rente på en statsobligation i det land, hvor selskabet eller aktiviteten er placeret

Den effektive rente på statsobligationer i udvalgte lande kan bl.a. aflæses i Nationalbankens statistikdatabase.

4.1.2.3. Markedsrisikopræmie

Aktiemarkedets risikopræmie er udtryk for det merafkast, som en investor i aktier forventer i forhold til en investering i en statsobligation med en lang løbetid.

Markedsrisikopræmien kan overordnet set fastsættes ud fra tre tilgangsvinkler: 1) rundspørge, 2), historiske observationer (ex-post-metoden), 3) forventninger til risikopræmien (ex-ante-metoden).

[…]

4.1.2.4. Betaværdi

Den systematiske risiko udtrykker afkastet mellem en given aktie eller sektors afkast og afkastet på markedsporteføljen sat i forhold til variansen i afkastet på markedsporteføljen.

Målingen af beta-værdien for det sammenlignelige selskab eller sektoren bør foretages over en længere periode for at sikre så præcis en korrelation som muligt.

Når målingen er foretaget, skal beta-ugearet beregnes. Beta-ugearet er beta for et fuldt egenkapitalfinansieret selskab.

Såfremt beta-ugearet er en sektor-beta, skal beregningen af beta-ugearet naturligvis beregnes på baggrund af den pågældende sektors gennemsnitlige gældsandel.

[…]