Øster Landsrets dom af den 12. september 2018, sags nr. S-3565-18:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T
(v/adv Marc Halmbak Taounberg)

Afsagt af Landsretsdommerne

Karen Hald, Henrik Gam og Tine Egelund Tomsen

…………………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 27. november 2018, sags nr. 1-4044/2018

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. september 2018.

T og JC er tiltalt for

1.

T

JC

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt., momsunddragelse,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012, i forening som henholdsvis indehaver af og daglig leder for G1 v/T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have fortiet oplysninger om virksomhedens momstilsvar til brug for afgiftskontrollen, ligesom de uagtet manglende momsregistrering i samme periode udstedte fakturaer, der var indbefattet moms, alt hvorved de unddrog statskassen 143.532 kr. i moms.

2.

T

JC

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momsunddragelse, ved for perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. september 2012,

i forening som henholdsvis indehaver af og daglig leder for G1 v/T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 0 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 52.460 kr., hvorved statskassen blev unddraget 52.460 kr. i moms.

3.

T

JC

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momsunddragelse,

ved for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. december 2012, i forening som henholdsvis indehaver af og daglig leder for G1 v/T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 0 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 37.570 kr., hvorved statskassen blev unddraget 37.570 kr. i moms.

4.

T

JC

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momsunddragelse,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 i forening som henholdsvis indehaver af og daglig leder for G1 v/ T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav et momstilsvar på 0 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 66.386 kr., hvorved statskassen blev unddraget 66.386 kr. i moms.

5.

JC

Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, momsunddragelse,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2013 som indehaver af G2 v/JC, Y2-adresse, cvr. nr. …12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 0 kr., selv om momstilsvaret rettelig var 137.356 kr., hvorved statskassen blev unddraget 137.356 kr. i moms.

6.

T

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, skattesvig af særlig grov beskaffenhed,

ved for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen at meddele SKAT, at hendes skattepligtige indkomst, der hidrørte fra blandt andet omsætning i G1 v/T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, var ansat for lavt med 1.156.493 kr., hvorved statskassen blev unddraget 588.271,78 kr. i skat.

7.

T-XXX

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, skattesvig af særlig grov beskaffenhed,

ved for 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen at meddele SKAT, at hendes skattepligtige indkomst, der hidrørte fra blandt andet omsætningen i G1 v/T, Y1-adresse, cvr. nr. ...11, og udlejning af en ejendom beliggende Y2-adresse, var ansat for lavt med 616.726 kr. hvorved statskassen blev unddraget 292.359,16 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere, jf. straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde til T på 1.175.000 kr. og til JC på 425.000 kr.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Tiltalte JC har erkendt sig skyldig, dog således at forhold 1-4 ikke er begået i forening med T.

Sagens oplysninger

Tiltalte JC har forklaret, at han og T er ved at være kærester igen. Han bor i sin søns lejemål. Han ser T flere gange om ugen og overnatter hos hende. G1 er et selskab, som han stiftede i 2012 i T’s navn, fordi han ikke selv kunne oprette et momsregistreret selskab, da han tidligere er gået konkurs med et stort selskab med 600 ansatte. G1 er stiftet i 2012. Han og T var samlevende på daværende tidspunkt. Selskabet blev oprettet efter aftale med T. Han lånte hendes NemID. Selskabet blev oprettet, så han kunne arbejde som håndværker i en enkeltmandsvirksomhed. Det var meningen, at det skulle køre helt legitimt, men det var nogle meget kaotiske år på grund af sygdom og privatøkonomiske vanskeligheder. De penge, der gik ind i selskabet, blev primært brugt på husleje mv. Han vidste godt, at der skulle betales moms. De regnskaber, han lavede, passede meget godt.

Selskabet G2 blev oprettet i 2010. Det havde samme formål som G1. Der blev udstedt fakturaer mellem G1 og G2. Så vidt han husker, blev fakturaerne lavet med henblik på at få T ud af fedtefadet, så han ville tage skylden. SKAT var begyndt at skrive til ham om blandt andet manglende dokumentation. Fakturaerne var ikke udtryk for udført arbejde. Han har formentlig fortalt T om fakturaerne. Han ved ikke, om T kender til G2-selskabet. Han drøftede ikke selskabet med T. T var ikke rigtigt klar over, at de var i problemer, for han sagde til hende, at han havde styr på det. Fakturaerne blev betalt fra kunden til G1. Han kan ikke huske, om pengene blev ført videre. Han kan ikke huske nærmere herom. Det var ham, der stod for den daglige drift. T var ikke involveret og vidste ikke, hvad der foregik. T var meget på hospitalet, så de brugte ikke tiden på at tale om virksomhederne. Det var ham, der stod for det hele, herunder moms. Det var hans opfattelse, at der ikke var et skattemæssigt overskud i selskabet. Det løb lige rundt. Han blev ved, fordi han gerne ville arbejde. Der var højst mellem 3000 og 5000 kr. i overskud om måneden, efter at der var brugt penge på at afværge tvangsauktion og holde kreditorerne væk. G2 ophørte i april 2015, efter at han var ude for et trafikuheld. Han kan ikke huske, hvorfor G1 ophørte i 2013. Deres hus gik på tvangsauktion. Han efterlod mere end 160 flyttekasser i huset, hvor der blandt andet var bilag og regnskabsmateriale, så han har ikke mulighed for at efterprøve myndighedernes beløbsmæssige opgørelse. Han har intet bilagsmateriale tilbage. Det er ham, der har lavet kontoplanen for G1. Han kan ikke huske, om han har givet den til T.

Tiltalte T har forklaret, at hun er ved at blive kærester med JC igen. De var samlevende i 2012. JC sagde til hende, at han blev nødt til at oprette G1 i hendes navn. Hun har kendt JC siden 2003. JC havde haft et selskab, der gik konkurs, så han mistede alt. Det var derfor, at det var nødvendigt at oprette selskabet i hendes navn. De talte ikke om, hvilke forpligtelser det ville indebære for hende. Hun ringede til SKAT for at spørge, om hun måtte oprette et selskab.

Det måtte hun godt. SKAT fortalte ikke noget om de forpligtelser, som det ville indebære. Hun ved godt, at man skal indberette moms. JC passede virksomheden. Hun var ikke involveret i driften. Det var meningen, at hun skulle passe telefonen, men det blev aldrig rigtigt til noget på grund af hendes sygdom. Hun får førtidspension. I 2012 og 2013 talte hun ikke med JC om virksomheden. Hun var meget syg og havde andet at tænke på. De talte ikke om, hvor pengene fra kunderne skulle indbetales. JC havde hendes NemID og bankkort. Hun kom ikke så meget ud på grund af sin sygdom.

Hun gik derhjemme, når hun ikke var indlagt. Hun havde intet med momsangivelser og indberetninger til SKAT i G1 at gøre, og hun talte ikke med JC om det.

Når JC kom hjem fra arbejde, talte de løst om, hvorvidt han havde haft en god dag. Hun havde ikke noget med selskabets regnskaber at gøre. JC havde ikke et hjemmekontor. Han brugte sin bil. Hun var aldrig med ude på arbejdspladserne. Hun havde ingen kontakt med kunder. Hun skrev under på kontoplanen for G1, fordi JC bad hende om det. Hun reflekterede ikke over indholdet, for det var bare tal. Hun stolede på ham. JC fortalte ikke, om firmaet gik godt eller skidt. Hun var ikke klar over, at nogle af pengene, der kom ind, blev brugt til at betale kreditorer. De talte ikke om, hvor pengene kom fra. De kæmpede mod tvangsauktion af huset på Y2-adresse, som hun var medejer af. Tvangsauktionen blev afværget på målstregen af JC ved hjælp af penge fra JC’s arbejde. Hun har ikke haft noget med momsangivelserne at gøre. Hun kan ikke engang lave sin egen selvangivelse. JC laver hendes selvangivelse. Det gør han også den dag i dag. Hun undersøgte ikke, om det var rigtigt. Hun ved ikke noget om fakturaer mellem G2 og G1. Hun har ikke været involveret i transaktioner mellem selskaberne. Hun har ingen viden om, at LA’s kontonummer optræder på nogle fakturaer. Hun kan ikke huske at have set SKATs forslag til afgørelse af 23. oktober 2014. Hvis hun har modtaget det, har hun nok bare givet det videre til JC, for det var JC, der styrede det. Hun tænkte ikke, at det havde noget med hende at gøre. Hun har ikke skrevet en mail den 17. november 2014 til JP fra SKAT. Det må være JC. Hun ville aldrig bruge ordet "konstruktionen". Hun ved ikke, om de var kærester i november 2014. Han havde adgang til hendes mailkonto. Hun kan ikke huske at have set afgørelsen fra SKAT af 20. november 2014. Hun undlod at læse breve i rudekuverter. Hun har ikke reageret på afgørelsen. Hun kan ikke huske, om hun på baggrund af afgørelsen talte med JC om firmaet. Der var to lejere af ejendommen Y2-adresse. Lejeren NK boede i huset i 4 dage. Der kom en retssag, og hun skulle betale nogle penge tilbage til NK, herunder depositummet. Herefter lejede hun huset ud til IC. Lejeren IC betalte kun husleje en fuld måned. Herefter betalte han lidt af huslejen, hvorefter det ophørte. Hun fandt efterfølgende ud af, at han var kommet i fængsel. Hun har 4 bankkonti. Hun fik de to konti i F3-bank i forbindelse med, at hun købte hus. Hun havde sin egen konto i F1-bank. Kontoen i F2-bank blev oprettet, da hun åbnede en forening. Hun bruger i det daglige F3-bank. I 2012 og 2013 havde hun ikke overskud til at holde øje med sine konti. På daværende tidspunkt havde hun ingen mistanke om, at der foregik noget ulovligt. Hun fik først mistanke, da hun var ved at lukke firmaet. Hun fik hjælp til at lukke det, for det kunne hun ikke selv finde ud af det. Hun var ikke betænkelig ved at lade JC stå for det hele. I dag ville hun nok se ham over skulderen.

I 2012 og 2013 var hun igennem 6 operationer i sin fod.

Der er under sagen dokumenteret følgende:

- Ansvarsredegørelse af 1. december 2017 fra SKAT vedrørende T

- Oversigt over indbetalinger i indkomståret 2012 til konti tilhørende T udarbejdet af SKAT

- Oversigt over indbetalinger i indkomståret 2013 til konti tilhørende T udarbejdet af SKAT

- Opgørelse over betalinger af fakturaer udstedt af G1 udarbejdet af SKAT

- Skatteopgørelse 1 og 2 for T for skatteåret 2012

Ansvarsredegørelse af 30. november 2017 fra SKAT vedrørende JC

Tiltalte T er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 17. april 2018 vedrørende T anført følgende:

"Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om minimum 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens begrundelse:

På baggrund af T's helbred vurderes det ikke realistisk, at hun ville kunne gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Hendes økonomi er meget dårlig, og sammenholdt med den begåede kriminalitet, vurderes det at en betinget dom med vilkår om et længerevarende tilsynsforløb vil være formålstjenlig."

T har om sine personlige forhold forklaret, at hun fik førtidspension som 40-årig pga. hjerteproblemer og blodpropper i hjerne samt leddegigt. Hendes helbredsproblemer fylder en del i dagligdagen.

Tiltalte JC er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

JC har om sine personlige forhold forklaret, at han har været på kontanthjælp siden en bilulykke. Han er pt. sygemeldt. Han bor midlertidigt hos sin søn, der er flyttet ud. Han har en betydelig gæld. Han har ingen misbrug af nogen art. Han ville gerne udføre samfundstjeneste, men han er ikke i stand til det. Han vil gerne samarbejde med Kriminalforsorgen om tilsyn og kontrol. Han har en søn og 3 døtre og betragter sine familiemæssige forhold som gode.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte T

Forhold 1-4:

T har ikke bestridt de faktiske forhold i sagen, men overordnet forklaret, at hun ikke havde noget at gøre med drift og regnskaber i virksomheden G1.

Retten lægger til grund, at T i fælles forståelse med JC blev registreret som ejer af virksomheden G1, da den blev stiftet i 2012. Baggrunden for, at virksomheden blev stiftet i hendes navn, var, at hendes samlever JC på grund af en tidligere konkurs ikke kunne stifte en momsregistreret virksomhed. Virksomheden skulle levere håndværksmæssige ydelser gennem JC personligt, og det var JC, der rent faktisk stod for den daglige drift af virksomheden.

Retten lægger efter det oplyste til grund, at T - navnlig på grund af sin sygdom - ikke havde noget med den daglige drift af virksomheden at gøre, herunder kundekontakt, bogholderi eller andet. På baggrund af de omstændigheder finder retten det ikke bevist, at T vidste, at firmaets momsangivelser i den angivne periode ikke var korrekte. Henset til den nære relation mellem T og JC og baggrunden for, at virksomheden blev stiftet i T’s navn, finder retten det heller ikke fuldt tilstrækkeligt bevist, at T har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med momsunddragelsen. T frifindes derfor i forholdene 1-4.

Forhold 6-7:

Det fremgår af sagen, at T ikke har angivet indkomst fra virksomheden G1 for indkomstårene 2012 og 2013, uagtet at hun i fælles forståelse med JC var registreret som ejer af virksomheden. Det fremgår videre af sagen, at T har 4 bankkonti, hvor der indgik adskillige indbetalinger vedrørende firmaet G1. Retten finder herefter, at T må have været klar over eller anset det som overvejende sandsynligt, at hun har haft indtægter fra sin virksomhed, som skulle indberettes til SKAT som skattepligtig indkomst. Dette bestyrkes i et vist omfang af, at hun har forklaret forinden stiftelsen at have rettet henvendelse til SKAT. T’s forklaring om, at hun ikke holdt øje med sine bankkonti eller åbnede breve i rudekuverter, kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten finder herefter, at T har overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1. Retten finder i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand, at alene forhold 6 efter det unddragne beløbs størrelse er omfattet af straffelovens § 289.

Retten lægger til grund, at der ikke er uenighed om opgørelsen af det unddragne beløb, bortset fra at det efter T’s forklaring må anses for omtvistet, hvorvidt hun i indkomståret 2013 havde en skattepligtig indkomst i form af lejeindtægter fra ejendommen beliggende Y2-adresse. Mod T’s forklaring om, at hun i det væsentlige har tilbagebetalt pengene, og i fraværet af nærmere bevisførelse herom, finder retten det ikke bevist, at der burde være angivet skattepligtige lejeindtægter for 40.018 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Retten har ved udmålingen navnlig lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse. Tillægsbøden er fastsat med udgangspunkt i det unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Henset til, at T er ustraffet, finder retten det upåkrævet, at fængselsstraffen kommer til fuldbyrdelse, jf. straffelovens § 56, stk. 1, hvis tiltalte overholder de nedenfor angivne betingelser.

Tiltalte JC

JC har uden forbehold erkendt sig skyldig, dog således at forholdene 1-4 ikke er begået i forening med T. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i det erkendte omfang.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 47, stk. 6, 3. pkt.

Retten har ved udmålingen navnlig lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse. Tillægsbøden er fastsat med udgangspunkt i det unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Henset til, at JC ikke tidligere af straffet af betydning for denne sag, finder retten det upåkrævet, at fængselsstraffen kommer til fuldbyrdelse, jf. straffelovens § 56, stk. 1, hvis tiltalte overholder de nedenfor angivne betingelser.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 850.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale de af sagens omkostninger, der vedrører hende.

Tiltalte JC skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 425.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale de af sagens omkostninger, der vedrører ham..

………………………………………………………………………………………………………

Øster Landsrets dom af den 12. september 2018, sags nr. S-3565-18:

Byrettens dom af 27. november 2018 (1-4044/2018) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, idet anklagemyndigheden dog er enig i, at forhold 7 ikke kan henføres under straffelovens § 289, samt skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet JP.

Den i byretten af vidnet JC afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun heller ikke før 2012 har haft virksomhed bortset fra, at hun uden succes forsøgte at få foreningen G3 op at stå. Hun var i 2012 og 2013 klar over, at der skulle afregnes moms af momspligtig virksomhed.

JC havde imidlertid adgang til alle hendes konti, fordi hun var meget syg. Hun var ikke betænkelig ved dette, selvom JC tidligere var gået konkurs, fordi hun mener, at han ikke kan klandres at være gået konkurs med en stor virksomhed med over 600 ansatte. Hun underskrev på et tidspunkt en kontoplan for sin virksomhed, fordi JC bad hende om det, og hun spurgte ikke ind til tallene eller andet.

Det var hendes idé at udleje ejendommen på Y2-adresse. Hun ejede ejendommen sammen med sin lillebror og JC’s lillebror. De kæmpede mod en tvangsauktion over ejendommen, og de havde hele tiden problemer, herunder fordi lejerne ikke betalte huslejen. NK boede kun på ejendommen i fire dage. IC boede der i fire måneder. NK betalte husleje for en måned, som hun måtte tilbagebetale sammen med depositum. IC boede på ejendommen fra omkring august 2013 med sin kæreste, men efter at kæresten kort efter flyttede, fik IC ikke betalt huslejen. Faktisk fik hun kun sporadisk og meget lidt i husleje fra IC, der i øvrigt kom i fængsel i maj 2014. Det kan godt passe, at det samlede beløb, hun har fået fra IC, var 6.500 kr. Ejendommen blev solgt på tvangsauktion i 2014. SKATs forslag til afgørelse af den 23. oktober 2014 har hun nok ikke set, da hun var syg. Mailen af 17. november 2014 har hun ikke skrevet. JC havde adgang til hendes mailkonto. SKATs afgørelse af 20. november 2014, der blev fremsendt med brev, har hun nok bare foldet sammen og smidt ud.

Det gik ikke op for hende, at noget var galt, før hun blev trukket 10.000 kr. om måneden i invalidepension. Hun ringede i den anledning til SKAT. Det kan godt passe, at det var den 9. oktober 2013. SKAT efterlyste noget materiale. Hun forsøgte selv at lukke virksomheden, men det kunne hun heller ikke finde ud af, og hun måtte have hjælp til det. Det var oprindelig meningen, at hun skulle passe telefonen i G1, men det måtte hun opgive som følge af operationer og megen sygdom, og reelt stod JC derfor for det hele vedrørende driften. I de for sagen relevante perioder kunne hun ikke gå og sad i perioder i kørestol.

Efter operationer opholdt hun sig hos sin mor.

Vidnet JP har forklaret blandt andet, at han har været sagsbehandler på sagen, som han overtog fra en tidligere sagsbehandler hos SKAT. Han har været med til at udregne og opstille de tal, der ligger bag opgørelsen af de unddragne beløb. En enkelt gang talte han med tiltalte. SKAT gennemgik indbetalinger på tiltaltes bankkonti og sammenholdt med fakturaer angivet som sådanne på tiltaltes konti og andre fakturaer udstedt af G1. SKAT fik indsendt en del fakturaer. Der var en del huller i fakturanumrene, der skal være fortløbende. G1 måtte derfor have udskrevet flere fakturaer, end SKAT havde modtaget. Der var en del indsætninger, der ikke var fakturaer på, men indsætningerne svarede til huller i fakturarækken. Der var endvidere en del hævninger af kontantbeløb. Dertil medtog SKAT beløb svarende til fakturabeløb, der ikke modsvaredes af beløb på kontiene, idet beløbene så måtte være afregnet kontant. SKAT medtog også beløb indgået på JC’s søn, LA’s, konto, idet beløbene var opkrævet på fakturaer fra G1 og derfor måtte vedrøre tiltalte. Det centrale udgangspunkt for SKATs afgørelse har således været, hvad der er blevet indsat på tiltaltes konti.

Ejendommen på Y2-adresse indgik i indkomstopgørelserne. SKAT gik her ud fra folkeregisteroplysningerne og betegnelserne for indsætninger vedrørende ejendommen på tiltaltes konti. Driftsudgifterne blev skønnet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har forklaret, at hun i 2012 oprettede virksomheden G1 i eget navn, fordi hendes samlever, JC, efter en konkurs ikke selv kunne stå som ejer af en virksomhed. Hun har endvidere forklaret, at hun intet havde med driften af virksomheden at gøre, og at hun navnlig på grund af sygdom ikke var bekendt med, at JC unddrog moms og skat. Hun var godt klar over, at der skulle afregnes moms, men at hun og JC drøftede aldrig virksomheden. Samtidig har hun forklaret, at hun i den omhandlede periode kæmpede med flere anmodninger om tvangsauktion over ejendommen på Y2-adresse, som hun personligt stod som medejer af sammen med sin egen bror og JC’s bror, lige som hun stod for tilbagebetaling af et større beløb til en lejer af ejendommen, efter at der var opstået tvist om et lejemål. Hun har endelig forklaret, at hun reagerede, da hun i oktober 2013 fandt ud af, at hendes pension var nedsat. Det forekommer navnlig på den baggrund helt usandsynligt, at tiltalte skulle være uvidende om, at adskillige større beløb løbende hen over perioden indgik på hendes bankkonti. Af de samme grunde, og da tiltalte i den omhandlede periode ikke var ejer af andre virksomheder, forekommer det endvidere helt usandsynligt, at hun ikke skulle være bekendt med, at de beløb, der indgik på hendes konti under betegnelsen "faktura", vedrørte virksomheden.

På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte har indset, at det var muligt, at hendes virksomhed blev anvendt til momsunddragelse i et omfang, som det der fandt sted, og at hun accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.

Landsretten finder herved, at hun har haft forsæt til momsunddragelse i forhold 1-4. Efter JP’s forklaring lægger landsretten SKATs opgørelse af det unddragne beløb til grund.

Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at tiltalte i forhold 6 og 7 har haft forsæt til skatteunddragelse, idet landsretten dog i lighed med byretten ikke finder det bevist, at der for 2013 burde være angivet skattepligtige lejeindtægter for 40.018 kr. vedrørende ejendommen på Y2-adresse.

Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale, idet forhold 7 dog ikke henføres under straffelovens § 289.

Straffen, der fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt., straffelovens § 289 og skattekontrollovens § 83, stk. 4 (dagældende § 16, stk. 3, jf. stk. 1), forhøjes til fængsel i 9 måneder.

Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget med vilkår som bestemt af byretten.

På baggrund af bevisresultatet forhøjes tillægsbødestraffen, jf. straffelovens § 50, stk. 2, til 1.125.000 kr.

Landsretten ændrer i overensstemmelse hermed dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at den betingede fængselsstraf forhøjes til fængsel i 9 måneder, og således at tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.125.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.