Østre Landsrets dom af den 8. juni 2018, sags nr. S-3550-17:
Parter
Anklagemyndigheden
Mod
T
(v/adv. Michael Jan Lindquist, besk.)
Afsagt af Landsretsdommerne
Inge Neergaard Jessen, Bodil Dalgaard Hammer og Lotte Calundann Noer (kst.)
………………………………………………………………………………………..
Byrettens dom af den 1. december 2017, sags nr. 3-13932/2017
Sagens baggrund og parternes påstande
Anklageskrift er modtaget den 1. juni 2017.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
kildeskattelovens § 75, nr. 1,
ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have modtaget indkomst fra virksomheden G1 ApS, CVR.nr. ...11, uden at der var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 21.773,44 kr. i skat.
2.
kildeskattelovens § 75, nr. 1,
ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have modtaget indkomst fra virksomheden G1 ApS, CVR.nr. ...11, uden at der var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget kr. 12.224,31 i skat.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har påstået frifindelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet MA.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Tiltalte forklarede, at G1 ApS var et firma, der lavede bilpleje samt klargøring af biler. Han var eneanpartshaver. Firmaet blev oprettet i 2012. Han startede firmaet alene. Han havde 1-2 ansatte, alt afhængigt af hvor travlt der var. De ansatte var deltidsansatte. Nogle af dem var i ulønnet praktik via kommunen.
Tiltalte forklarede, at SKAT havde forlangt, at firmaet skulle føre log-bog, hvori der blev anført navn, cpr-nummer og det antal timer, som de ansatte arbejdede. Dette krav blev fremsat, fordi han ikke havde oprettet ansættelseskontrakter med de ansatte. Han skulle også anføre sine egne arbejdstimer i logbogen. Han fik logbogen af SKAT. SKAT skulle kunne se i logbogen, hvilke ansatte han havde. Det kan godt passe, at han fik pålæg om at føre logbog den 12. juli 2013.
Foreholdt fane 7, bilag C, bekræftede tiltalte, at det var ham, der var anført under den 13. juli 2013 med cpr-nummer samt en månedsløn på 16.000 kr.
Han havde rådført sig med sin revisor om, hvad han skulle anføre i logbogen som løn. De blev enige om, at han skulle anføre det nævnte beløb som et foreløbigt beløb, der så efterfølgende måtte revideres, når tallene for hele året kendtes. Han fik ikke udbetalt de 16.000 kr., da der ikke var penge i firmaet til, at han kunne få udbetalt løn.
Tiltalte blev foreholdt logbogens anførsel for den 31. oktober 2013.
[Forsvareren bemærkede, at det ikke er muligt at se datoen i de bilag, der er kopieret til sagen.]
Det er korrekt, at han i 1. halvår af 2014 har anført en månedlig løn for sig selv på 10.000 kr., men han har ikke fået udbetalt disse beløb. Derfor har han heller ikke indberettet en sådan lønudbetaling til SKAT.
Tiltalte forklarede, at han anførte et bruttobeløb i logbogen, fordi SKAT sagde til ham, at han skulle anføre et beløb. Han fik at vide, at han ikke kunne anføre 0 kr. Han anførte en løn for sig selv, uden at indberette beløbet til
SKAT. Han fik ikke udbetalt løn i hele den periode, der er omfatttet af anklageskriftet.
Han har kun fået udbetalt løn i januar 2013 med 10.500 kr. netto.
Det beløb indberettede han til SKAT.
For september-december 2013 har han ikke fået udbetalt løn.
Hans virksomhed blev erklæret konkurs i juli 2014. Det var Selskabsstyrelsen, der fremsatte anmodning om konkurs.
Han forklarede, at hans ansatte var deltidsansatte. For så vidt de ansatte overhovedet har modtaget løn, skulle de fleste af dem ikke betale skat, fordi de havde fradrag af en sådan størrelse, at der ikke skulle betales skat. Det var hans revisor, der indberettede deres løn til SKAT.
Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at virksomheden havde til opgave at vaske og pleje biler. Der var megen spildtid.
Nogen af de ansatte fik overført lønnen til en lønkonto, andre fik lønnen udbetalt kontant. Når det skete kontant udbetaling af løn, skyldtes det, at nogle af de ansatte endnu ikke havde fået oprettet en lønkonto. Når tiltalte fik løn, blev den udbetalt ved overførsel fra virksomhedens bank konto til tiltaltes egen konto. Det var ikke nemt at starte virksomheden op. Der var ikke så meget flow i kunderne, så der var kun lige penge til at dække husleje, indkøb af maskiner og løn til de ansatte.
På daværende tidspunkt var de 4 voksne i hans husstand, som bestod af hans ægtefælle samt hans søn og datter. De havde fælles økonomi. De bidrog alle til husholdningen.
Udspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at familien boede i en lejet lejlighed til 9.500 kr. om måneden. Hans datter var i gang med SOSU-uddannelsen.
Hun var i praktik og fik udbetalt 7.-8.000 kr. om måneden. Hans søn arbejdede som vagt og fik udbetalt omkring 20.-22.000 kr. Hans ægtefælle tjente penge som dagplejer. Det var hans børn, der betalte huslejen.
..."
Vidnet MA har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Foreholdt fane 2, afgørelse af 2. oktober 2015, og fane 3, afgørelse af 24. juli 2015, forklarede vidnet, at hun baserede afgørelserne på de optegnelser, der er gjort i logbogen.
Foreholdt perioden 1. september 2013-31. december 2013 forklarede vidnet, at hvis medarbejderen er timelønnet, skal man dagligt skrive i logbogen, hvornår medarbejderen starter arbejdet, og hvornår medarbejderen slutter arbejdet.
Man skal notere dato, navn på den beskæftigede, cpr-nummer og tidspunkt for arbejdet. Logbogen skal udfyldes, inden arbejdet begyndes.
Hvis der er rettelser til logbogen, kan man strege i denne. Hvis man er månedslønnet, accepterer SKAT, at der kun skrives månedslønnen i logbogen.
Ud fra at tiltalte selv har angivet i logbogen, at han får 16.000 kr. udbetalt om måneden, har vidnet indberettet tiltaltes indkomst.
Det, der anføres i logbogen, skal være korrekt. Man kan ikke anføre et skønsmæssigt beløb. Tiltalte har skrevet under på, at SKAT har ydet ham vejledning med hensyn til udfyldelse af logbogen. SKAT giver kun pålæg om at føre logbog, hvis lønningsregnskabet ikke har været ført korrekt for en periode.
Vidnet har gennemgået hele logbogen og har tjekket op på det, der er indberettet.
For perioden 1. september 2013 til 31. december 2013 er tiltaltes løn opgjort til 64.000 kr. Frem til og med august 2013 har tiltalte selv foretaget indberetning af lønnen. Herefter stoppede lønindberetningerne til SKAT.
Den 29. januar 2014 har tiltalte skrevet i logbogen, at han tjente 10.000 kr. om måneden. Den 4. februar 2014 og den 10. februar 2014 har han skrevet i logbogen, at han tjente 10.000 kr. om måneden.
Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at virksomheden er et selskab, hvori tiltalte er ansat som lønmodtager. I forhold til SKAT er tiltalte lønmodtager, selvom han ejer selskabet. Hun kan ikke svare på, hvad selskabet skal gøre, hvis der ikke er penge i selskabet til at betale tiltaltes løn. Det er et forhold mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvis lønmodtageren ikke modtager sin løn. Lønnen er stadig skyldig, idet der foreligger en aftale mellem selskab og lønmodtager. SKAT har ikke modtaget nogen reaktion på de breve, der er sendt til tiltalte. Der er ikke gjort indsigelse mod de afgørelser, SKAT har truffet.
Udspurgt af dommeren forklarede vidnet, at tiltalte første modtog pålæg om at føre logbog den 3. maj 2013. Pålægget blev udstedt på grund af "utilstrækkelig registrering af dine beskæftigede". Ved den lejlighed traf Skat tre personer i forretningen. Ingen af dem havde opholds- eller arbejdstilladelse.
Pålæg om at føre logbog blev udstedt igen den 5. juli 2013. Ved den lejligheder blev de samme personer antruffet igen. Ingen af de antrufne havde noget ansættelsesbrev, og logbogen var ikke ført.
Ved kontrolbesøg den 31. oktober 2013 blev det konstateret, at logbogen ikke var ført korrekt, hvorfor der blev udleveret en ny logbog. Ved kontrolbesøg den 2. juli 2014 blev det igen konstateret, at logbogen ikke var ført korrekt.
Det blev oplyst af indehaveren, at der ikke blev anvendt dankort, fordi der ikke var nogen indtægter i forretningen. Der blev herefter truffet afgørelse den 10. juli 2014 med pålæg om at føre logbog. Der er ikke indberettet løn for 2014.
..."
Personlige oplysninger
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har to voksne børn.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Rettens begrundelse og afgørelse:
forhold 1-2
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte som direktør i G1 ApS i perioden fra den 1. september 2013 til den 1. juli 2014 har anført i den logbog, som selskabet af Skat var blevet pålagt at føre, at han som ansat i virksomheden havde en månedsløn på 16.000 kr. i 2013 og på 10.000 kr. i 2014.
Efter det i logbogen anførte, at kan det herefter lægges til grund, at der er indgået aftale mellem tiltalte og selskabet om et ansættelsesforhold med en aftalt løn på 16.000 kr., henholdsvis 10.000 kr. om måneden.
Tiltalte har anført, at han i den af anklageskriftet omfattede periode ikke har fået udbetalt den aftalte månedsløn, idet der ikke var tilstrækkelig indtjening i virksomheden til, at hans løn kunne udbetales, og at dette er baggrunden for, at der ikke er sket indberetning af løn til Skat, ligesom der heller ikke har været nogen lønudbetaling, hvori der kunne foretages indeholdelse af A-skat.
Da tiltalte har krav på udbetaling af månedsløn med 16.000 kr., henholdsvis 10.000 kr., skal der foretages indeholdelse af A-skat. Det forhold, at tiltalte måtte have accepteret, at der ikke skete udbetaling af den optjente løn, findes ikke at fritage selskabet for indeholdelse af A-skat. Da tiltalte som direktør i selskabet var klar over, at der ikke skete lønindeholdelse, findes den manglende lønindeholdelse at måtte tilregnes tiltalte som forsætlig.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes efter kildeskattelovens § 75, nr. 1, til en bøde på 30.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T straffes med en bøde på 30.000 kr.
Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
………………………………………………………………………………
Østre Landsrets dom af den 8. juni 2018, sags nr. S-3550-17
Byrettens dom af 1. december 2017 (SS 3-13932/2017) er anket af T med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet MA.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han kontaktede sin revisor, da han modtog de ændrede årsopgørelser, idet han ikke selv havde den store forstand på det. Hans revisor sagde, at han skulle afvente. Han kontaktede ikke selv SKAT, men da han blev kontaktet af SKAT, sagde han, at han ikke ville acceptere ændringerne.
Hans revisor indberettede løn på 63.640 kr. for perioden 1. maj til 31. august 2013, idet hans revisor sagde, at der skulle indberettes løn.
Han fik kun udbetalt løn en enkelt gang, og denne løn indberettede han. Han husker ikke, om det var i januar 2013. Han modtog lønnen ved en bankoverførsel.
Der blev udstedt fakturaer, og nogle af kunderne betalte ved overførsel til virksomhedens bankkonto. Andre kunder betalte kontant, og disse penge blev lagt i bankboksen.
Der var store opstartsudgifter i virksomheden og ikke så store indtægter. Derhjemme var det mest hans kone, som stod for deres økonomi, der var baseret på, at hans kone og børn havde en indkomst.
SKAT sagde mundtligt til ham, at han ikke måtte skrive 0 kr. i løn, men at der skulle anføres et rimeligt beløb.
Vidnet MA har supplerende forklaret blandt andet, at indehaveren oplyste, at der ikke blev anvendt dankort, fordi der ikke var netdækning. Hun har ikke deltaget i alle kontrolbesøgene. Det er hendes kollega, der har vejledt tiltalte om udfyldelse af logbogen. Alle henvendelser til SKAT bliver noteret. Der er ingen notater om, at tiltalte har henvendt sig og spurgt, hvad han skulle skrive, når han ikke havde nogen indtægter. Normalt vil der blive vejledt herom, når SKAT vejleder virksomheden om logbogen. Man må gerne anføre 0 kr. i indtægt.
Der kan ikke anføres et skønsmæssigt beløb. Hvis man har en lønaftale på 16.000 kr. månedligt, bør man skrive 16.000 kr. i logbogen, og hvis det ender med, at der ikke er penge til lønnen, skal man efterfølgende korrigere det i logbogen.
SKAT har kigget på tiltaltes privatforbrug i forbindelse med ændringerne, og der er udarbejdet en privatforbrugsberegning. Hun har i sagsnotatet vedrørende 2013 beregnet tiltaltes privatforbrug til 69.263 kr. Opgørelsen er foretaget på baggrund af oplysninger indberettet til SKAT. Hun husker ikke, om hun har taget hensyn til, at der var voksne børn i hjemmet.
Personlige oplysninger
Tiltalte har forklaret, at han har 4 børn. Et af hans børn bor stadig hjemme, mens de andre 3 flyttede hjemmefra henholdsvis i 2011, 2014 og 2015. Han arbejder i dag som taxachauffør.
Retsgrundlag
Efter kildeskattelovens§ 75, nr. 1, straffes på samme måde som anført i § 74 den, der forsætligt eller groft uagtsomt modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, uden at der er indeholdt A-indkomst- eller arbejdsmarkedsbidrag.
Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LFF 2011-212.1.199, fremgår bl.a. følgende:
"3.2.2. Ændring af kildeskattelovens §75
3.2.2.1 Gældende ret
Efter kildeskattelovens§ 75, nr. 1, straffes på samme måde som anført i § 74 den, der lader sig udbetale A-indkomst eller- arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt. Det betyder, at der kræves forsæt hos lønmodtageren.
Det strafbare gerningsindhold er fuldbyrdet, når lønmodtageren har modtaget A-indkomsten.
3.2.2.2. Forslagets indhold
For så vidt angår forslaget til en ændret affattelse af§ 75, nr. 1, er sigtet hermed, at bestemmelsen også kommer til at omfatte den situation, hvor den skattepligtige modtager A-indkomst- eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, når den skattepligtige burde vide, at der ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og denne manglende viden kan tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomt.
Efter forslaget vil både forsætlige og groft uagtsomme forhold således være omfattet, og bestemmelsen vil derfor ikke blot dække de situationer, hvor løn modtageren efter aftale med arbejdsgiveren eller helt eller delvist har faet ud betalt A-indkomst, uden der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, men også situationer, hvor der ikke kan påvises en direkte aftale, men hvor det burde have stået klart for lønmodtageren, at der skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den udbetalte indkomst. Har den skattepligtige alene udvist simpel uagtsomhed falder situationen dog udenfor."
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte har forklaret, at han anførte et bruttobeløb i logbogen, fordi SKAT sagde til ham, at han skulle anføre et beløb og ikke kunne anføre 0 kr. Tiltalte har endvidere forklaret, at han ikke fik udbetalt løn i den periode, der er omfattet af anklageskriftet. Han har kun faet udbetalt løn en gang, og dette beløb indberettede han til SKAT.
Landsretten finder det efter bevisførelsen for landsretten ikke bevist, at tiltalte rent faktisk har modtaget de lønbeløb, der ligger til grund for tiltalerne i forhold 1 og 2. Logbogen sammenholdt med SKATs privatforbrugsberegning og sagens øvrige oplysninger godtgør således ikke mod tiltaltes benægtelse, at han har modtaget de omhandlede indkomster.
Tiltalte frifindes derfor.
T h i k e n d e s f o r r e t:
T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.