Østre Landsrets dom af den 22. november 2018, sags nr. S-1236-18:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T2 ApS

Og

T1

(Begge v/adv. Jakob Skude Rasmussen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Kaspar Linkis, Sanne Kolmos og Kristian Porsager Seierøe (kst.)

………………………………………………………………………………………………..

Byrettens dom af den 23. april 2018, sags nr. 1-41/2018

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. januar 2018.

T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 3 b, stk. 1, ved i perioden forud for den 3. juni 2015 ca. kl. 12.00, på adressen Y1-adresse i Y2-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som leasingvirksomhed og T1 som direktør og bestyrelsesmedlem, at have ladet MM anvende køretøjet afmærket Mercedes, stelnummer …21, som var indført i Danmark fra Tyskland af T1, uagtet at køretøjet ikke var indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, idet T1 overlod køretøjet påmonteret selskabets faste prøveskilte …Q til MM, hvorefter MM uberettiget anvendte køretøjet til kørsel på færdselslovens område, uanset at den indsendte leasingaftale ikke var godkendt af SKAT, alt hvorved SKAT blev unddraget 244.230 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde og straf.

Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af direktør i T2, T1 og vidnerne pa. SI, JP, LP, KN, SL og MM.

Rettens gengivelse af forklaringerne, der er dikteret og vedstået, er lydoptaget.

Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af 6. april 2018.Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Rettens begrundelse og afgørelse

T2 drev virksomhed med leasing. Det foregik på den måde, at en kunde på nettet fandt en brugt bil i den dyre ende af skalaen. T2 købte herefter bilen typisk i Tyskland fik den importeret og afgiftsregistreret i Danmark. T2 søgte Skat om tilladelse til, at bilen blev afgiftsregistreret som leasingbil d.v.s. afgiftsregistreret af leasingkontraktssummen, der var lavere end handelsværdien.

T2 blev stiftet af tre personer, T1, der fortsatte selskabet, advokat SL, der udtrådte, fordi selskabet var for lille til en bestyrelse på tre mand, og endelig MM.

MM har fungeret som sælger. Det var struktureret på den måde, at hans selskab G1 skulle fremskaffe potentielle leasing kunder. Han hentede desuden bilerne i Tyskland og deltog i klargøringen af bilerne i Danmark. For dette modtog G1 provision. MM har således ikke været ansat i T2.

Det er rettens vurdering, at registreringsafgiftspligten er indtrådt.

Efter praksis (jf. herved tidligere registreringsbekendtgørelse § 79, stk. 2) har der været begrænsede muligheder for at bruge en bil uden at registreringsafgiftspligt blev udløst, eksempelvis kunne en forhandler lade sit personale køre bilen til værksted o.lign.

Det er rettens vurdering, at MM ikke kan anses som ansat i T2. Han var ansat i sit eget selskab G1, der samarbejdede med T2 og der er ikke grundlag for at udvide området ved analogi.

Retten finder i øvrigt, at MM har brugt bilen i videre omfang end han har forklaret d.v.s. kørsel til og fra mekaniker. Vidnet pa. SI har forklaret, at han ved standsning af bilen (uden for G2 på Y3) i dennes bagagerum bl.a. fandt et ejendomsmægler til salg skilt samt en kasse med papirer. MM var ansat i G2 og en passager i bilen, WA, var ansat sammesteds.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt dette kan tilregnes T2 og T1 som forsætligt. Uanset forholdene vedr. MM’s manglende ansættelse eventuelt kunne betegnes som en retsvildfarelse, finder retten, at de tiltalte ikke har handlet forsætligt men alene groft uagtsomt.

Retten finder således bevist, at de tiltalte er skyldige, men alene ved grov uagtsomhed.

Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr. for de tiltalte i forening, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 3 b, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at det må anses for atypisk, at bilen på gerningstidspunktet var søgt afgiftsberigtiget men som leasingbil. Dette hindrer naturligvis ikke, at fuld afgiftspligt kunne indtræde, hvis bilen som her blev taget i brug, før SKATs godkendelse af leasingarrangementet, men tiltalte har ikke mere vedvarende søgt at unddrage betaling af registreringsafgift. Tiltalte er i øvrigt blevet ramt af den konsekvens, at den fulde afgiftspligt er indtrådt.

Tiltalte er et ApS og dettes direktør. Bøden, der er fastsat til 10.000 kr., pålægges derfor efter omstændighederne i forening og der fastsættes ingen forvandlingsstraf.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T2 og T1 skal i forening betale en bøde på 10.000 kr.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………………………..

Østre Landsrets dom af den 22. november 2018, sags nr. S-1236-18:

Byrettens dom af 23. april 2018 (1-41/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget anklageskriftet således, at der efter "§ 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 3b, stk. 1," indsættes: "til dels jf. stk. 4,".

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne MM, LP, SI og fagkonsulent JP.

De i byretten af vidnerne KN og SL afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

T1 har forklaret blandt andet, at han er direktør og hovedanpartshaver i T2. Det er korrekt, at han i byretten den 30. juni 2015 i sagen om beslaglæggelse forklarede, at han på daværende tidspunkt ikke var helt inde i reglerne. Han mente med dette, at der på det tidspunkt var en masse bestemmelser, som man har ændret sidenhen. Afhængig af hvem, han talte med, når han ringede til SKAT, så fik han forskellige råd. Selv om de i 2015 var i selskabets andet driftsår, så havde de på daværende tidspunkt kun fået 18 kontrakter igennem. Han var ikke i tvivl om, hvad han selv måtte bruge prøveskiltene til, og han anså MM som en medarbejder, der også måtte bruge skiltene.

Hans tvivl bestod i, hvorvidt MM skulle have en tre timers seddel med. Han har ikke spurgt SKAT, om MM kunne betragtes som ansat. Advokat SL havde været og er fortsat rådgiver på sidelinjen. Det var en fejl, at MM ikke havde den køreseddel med, som tiltalte havde udfærdiget til ham den 3. juni 2015. Det er fordi, at MM ikke fik sedlen, at sedlen ikke er skrevet under af også MM. Sedlen var hos tiltalte. Han var i tvivl om, hvorvidt MM skulle have en køreseddel med.

Det var MM, der havde kontakten til mekanikeren, og man kan godt sige, at den arbejdsgang, de da havde, var lidt "bøvlet". Den 3. juni 2015 parkerede tiltalte bilen ved G2. Han kan ikke huske, om MM har haft ekstra nøgler. Han gik ind og afleverede nøglerne i G2.

LP lavede erklæringen om ændring af mekanikertid af 1. juli 2015, og tiltalte printede den ud på T2´ brevpapir. Tiltalte har ikke skrevet teksten.

Han ved ikke, hvordan han har fået erklæringen.

MM ringede tiltalte op den 3. juni 2015 og var lidt "oppe at køre" og bad ham tale med politiet. At MM var befippet baserede han på, hvordan MM lød i telefonen, og det var også noget, som MM sagde til tiltalte bagefter.

Bilen har ikke kørt 535 km kørt efter toldsynet. Tiltalte har kun kørt en almindelig prøvetur i bilen på ca. 20 km til toldsynet og hjem igen. Han er ret overbevist om, at toldsynsmedarbejderen har afrundet til hele 1.000 km, således som han altid oplever, at det er praksis i forbindelse med udfærdigelse af toldsynsrapporterne. Der er ikke rigtig systematik i, hvornår der rundes op, og hvornår der rundes ned. Det er i udgangspunktet toldsynsmedarbejderen, der skriver kilometertallet ind i toldsynsrapporten.

Han betragtede MM som ansat, men han var ikke kontraktuelt ansat. Ingen i selskabet havde skriftlige ansættelseskontrakter - det havde han heller ikke selv. De var stadig i en opstartsfase, og han trak ikke løn ud af selskabet de to første år. Han betragtede alligevel sig selv som ansat i T2. MM var den udfarende kraft, som skulle opdyrke kunderelationerne, og det var MM, der rent faktisk fik handlerne igennem. MM havde på daværende tidspunkt skaffet 80-85 procent af kontrakterne i Nordleasing. Han sagde flere gange til MM, at MM ikke måtte foretage private kørsler i bilen, førend den var afgiftsberigtiget. MM satte bilen på Y3, fordi MM skulle på værkstedet med den. Derefter skulle tiltalte hente bilen igen. Han måtte som direktør med lovligt formål køre bilen til MM med henblik på værkstedsbesøg. Tiltalte var bange for, at prøveskiltene ville blive taget. Han hentede bilen ved G2 og kørte den tilbage. I løbet af den 2. juni 2015 fik han af MM at vide, at aftalen med mekanikeren var rykket til den følgende dag, og det var muligt for tiltalte at køre bilen ind til MM også den 3. juni 2015, og det var hvad, han så gjorde. Det var i al væsentlighed MM, der tog sig af toldsyn og registreringssyn. De havde en forventning om, at ansøgningen vedrørende den omhandlede Mercedes ville blive godkendt, for denne aftale svarede til de tidligere aftaler. Fra den 3. juni 2015 ville der nok kun være gået to uger, førend SKAT ville have behandlet ansøgningen.

MM og LP kendte hinanden. LP’s værksted i Y4-by er det primære værksted. Tiltalte havde ikke fået oplyst, hvor bilen skulle hen, andet end at den skulle til mekanikeren. De gjorde, som de gjorde, fordi tiltalte arbejdede med T2 som fuldtidsbeskæftigelse og måske var en smule mere fleksibel end MM, som også arbejdede i G2. Det var ikke fremme i samtalen mellem de to, at tiltalte kunne køre på værkstedet i stedet for MM. Tiltalte boede dengang på Y3. Hans bud er, at han den 3. juni 2015 har arbejdet hjemme og taget toget til Y5-by for at hente bilen. Tiltalte havde ikke en fremvisning af bilen den 2. eller 3. juni 2015.

Vidnet MM har forklaret blandt andet, at mekanikeren skulle montere nye fælge og paddleshift på bilen. Der skulle ikke et nyt rat på. Han tror, at rattet i bagagerummet den 3. juni 2015 var til vidnets BMW. Han tror umiddelbart, at G2-papirerne og til salg skiltet var i bilen, fordi han skulle på mæglerrunde bagefter. Han husker ikke, hvorfor G2-skiltet var i bilen måske havde WA taget det med. Han husker heller ikke, hvorfor der lå sportstøj og sko i bilen. WA var interesseret i både vidnets BMW og i at opleve leasingforretningen. WA tog med for at se bilen og komme ud og få en tur i den. Han husker ikke, at det var vidnet selv, der satte prøveplader på bilen, men når han har forklaret dette i byretten, så har det nok været sådan. Han husker ikke, om han har haft et ekstra sæt nøgler til bilen, eller om T1 havde lagt nøglerne på kontoret. Typisk er der jo to nøgler til bilen, så han kan godt have fået det ekstra sæt. Han er ret sikker på, at han på stedet fortalte, at han prøvekørte bilen. Han husker ikke, om han sagde noget med mekaniker til politiassistenten eller JP fra SKAT. Han har ikke haft noget at gøre med udfærdigelsen af erklæringen af 1. juli 2015 afgivet af LP om ændring af mekanikertid. Han mener ikke at have set denne erklæring før.

Han fik ingen regning fra mekanikeren på dagen - det plejer de ikke.

Det var tanken med T2, at han skulle stå for salget. De aktive opgaver skulle han og T1 have. SL og US var investorer. T1 skulle stå for administration, berigtigelse af afgifter, udfærdigelse af kontrakter og så videre. Han mener, at T1 heller ikke havde en ansættelsesaftale. Han sendte den 18. juni 2014 en mail fra T2´s mailadresse til et hollandsk selskab, idet han handlede på vegne T2. Nogle gange blev bilerne brugt til at vise frem for andre kunder for eventuelt at få en lignende bil hjem.

Bilen stod parkeret i Y6 eller på lageret i Y7-vej. Han tror, at den holdt i Y7-vej, men han husker det ikke. Den måtte ikke stå på offentlig vej. En af vidnets bekendte, mekanikeren LP, lavede bilerne for dem. LP havde værksted ved Y8 og i Y4-by. Vidnet kørte primært til værkstedet i Y9-by. Han havde købt fælge til bilen, og LP skulle også lave paddleshift. Han havde tidligere læst reglerne om prøveplader sammen med T1. De var opmærksomme på at være forsigtige med brugen af prøveplader.

Vidnet LP har forklaret blandt andet, at da han afgav forklaring i byretten, vidste han ikke, hvad han gik ind til, så han har efterfølgende tænkt lidt mere over det. Han er nu rimelig sikker på, at bilen blev repareret i Y9-by. Han vil gætte på, at erklæringen af 1. juli 2015 om den ændrede mekanikertid skulle laves, fordi der var nogle problemer. Det er ikke vidnet, der har skrevet erklæringen. Han husker ikke, om MM havde skrevet den, men det havde han nok. Erklæringen er nok blevet sendt pr. mail til MM. Det er korrekt, at der var en aftale, der blev aflyst, og at bilen kom på værkstedet dagen efter. Det var nok MM, der kom med den. Et gæt er, at tiden blev rykket til kl. 11.15 - det var med sikkerhed mellem kl. 8 og kl. 16. Hans fakturaer kan godt blive udstedt en måned eller to efter værkstedsbesøget. Han skiftede dele på bilens rat.

Vidnet SI har forklaret blandt andet, at han havde sin opmærksomhed rettet mod bilen over to dage. Han husker, at han den første dag tænkte, at det virkede som om, at man havde en særstatus, for bilen holdt på fortovet foran G2 med faste prøveskilte. Han lagde mærke til, at bilen blev flyttet. Senere så han, at prøvepladerne var taget af. Det så for ham påfaldende ud med en ikke indregistreret bil på offentlig vej. Senere så han, at pladerne var sat på igen, og da han næste gang kiggede, var bilen væk. Dagen efter holdt bilen på den anden side af vejen. Han talte med kollegaer om bilen, og en af kollegaerne kontaktede ham og fortalte, at vedkommende havde set en person ved bilen, som var kørt fra stedet, og at han forinden havde fået førerens id. Vidnet kontaktede herefter JP i SKAT. Da han var ude at gå, kom bilen kørende tilbage igen, og en steg ud. Da det var et dumt sted at holde, bad han vedkommende om at holde ind et andet sted. Passageren kom tilbage til dem i en anden bil, idet der var for mange ting i bilen til, at de to mænd bare kunne gå afsted med dem. Vedkommende sagde intet om, at han havde været på værksted med bilen.

Vidnet JP har forklaret blandt andet, at gengivelsen af hendes forklaring for byretten vedrørende flexleasing rummer en fejlskrift, idet flexleasing naturligvis skulle godkendes af SKAT. Det var først efter beslaglæggelsen den 3. juni 2015, at hun samme dag blev ringet op af tiltalte, der kom med forklaringen om, at bilen skulle til mekaniker og have lavet dæk og fælge. Det var første gang, at hun hørte, at bilen havde været hos mekanikeren. På standsningstidspunktet gik MM’s forklaring på, at han havde skulle prøvekøre bilen. Hun husker ikke, om hun selv talte med MM den 3. juni 2015. Sagsnotatet har hun lavet i forbindelse med kontrollen. Hun husker ikke præcist hvornår, at hun har udfærdiget notatet - om det var en uge eller en måned efter kontrollen. Hun ved ikke, om synsmanden runder kilometertallet op eller ned i toldsynsattesterne. Hun ved dog, at når SKAT selv toldsyner, så bliver der altid skrevet den nøjagtige kilometerstand. Reglerne i § 77, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om anvendelsen af prøveskilte omfatter efter ordlyden ikke leasing. Man accepterede dog i praksis forevisning af bil på prøveskilte med henblik på eventuel leasing af det konkrete køretøj, men ikke med henblik på eventuel leasing af en lignende bil. Det skulle være det pågældende køretøj, der var ønske om at lease.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at de tiltalte har "anvendt" køretøjet i registreringsafgiftslovens forstand ved at råde over det og lade MM benytte køretøjet.

MM havde ingen ansættelseskontrakt med T2, og han oppebar kommission og fakturerede sine ydelser i forbindelse med leasingarrangementerne gennem sit selskab G1. Selvom tiltalte T1 og MM og disses selskaber havde et tæt samarbejde om leasing, tiltrædes det, at MM ikke kan anses for at have været ansat i T2 i relation til bestemmelserne om brug af prøveskilte i § 79 i dagældende bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer, jf. nu registreringslovens § 7 d, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017 om registrering af køretøjer. MM kunne på denne baggrund ikke lovligt køre i bilen med prøveskilte, heller ikke selv om kørslen måtte have haft det begrænsede omfang og det formål, som T1 og MM har forklaret om.

Fem voterende finder, at tiltalte T1 som professionel erhvervsdrivende må have indset, at han ikke kunne overlade til MM at benytte bilen, idet denne ikke var ansat i T2. T1 har derfor haft forsæt til, at der blev anvendt et afgiftspligtigt køretøj, som SKAT ikke havde meddelt tilladelse til efter registreringsafgiftslovens § 3 b, og han har dermed tillige haft forsæt til afgiftsunddragelse.

Med samme begrundelse finder disse voterende ikke grundlag for at anse T1 for straffri som følge af, at han fejlagtigt måtte have opfattet MM som ansat i relation til reglerne om brug af prøveskilte.

Da T1, der var direktør og hovedanpartshaver i T2, som anført har handlet forsætligt, påhviler der i medfør af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 4, jf. straffelovens § 27, stk. 1, T2 strafansvar for overtrædelse af de i tiltalen nævnte bestemmelser.

Fem voterende finder således de tiltalte skyldige efter det berigtigede anklageskrift.

En voterende finder, at der alene er grundlag for at anse lovovertrædelsen for at være begået ved groft uagtsomt forhold.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at de tiltalte findes skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen for T2 fastsættes i medfør af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3 og 4, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 3 b, stk. 1, nu lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017, til en bøde på 225.000 kr.

Straffen for T1 fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 3, jf. § 3 b, stk. 1, nu lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis T1 overholder vilkåret om prøvetid fastsat nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

T1 skal endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 122.115 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T2, straffes med en bøde på 225.000 kr.

Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 40 dage. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på vilkår, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte T1 skal endvidere betale en tillægsbøde på 122.115 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

De tiltalte skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger for landsretten.