Straf – dokumentfalsk – momssvig – svig med chokoladeafgift


Dato for udgivelse	04 Sep 2018 12:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	11 Apr 2018 12:58
SKM-nummer	SKM2018.457.ØLR
Myndighed	Østre Landsret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	2. afdeling S-1876-17
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Straf
Overemner-emner	Straf
Emneord	Straf, dokumentfalsk, chokoladeafgift, momssvig, kildeskat, pantmærker, underleveradører
Resumé	T1 var tiltalt for svig med moms, chokoladeafgift og kildeskat. T2 var tiltalt for dokumentfalsk, forsøg på dokumentfalsk, besiddelse af amfetamin, svig med moms og chokoladeafgift. Der var tale om 7 selskaber (herefter benævnt G7-G34). De to af selskaberne ejede brødrene sammen. Selskaberne var enten uregistrerede og undlod at angive moms og/eller chokoladeafgift eller afgav urigtige angivelser af moms og chokoladeafgift. T1 havde undladt at indeholde kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende G34. T2 havde gjort brug af 4.280 stk. falske pantmærker og herudover været i besiddelse af i alt 14.978 stk. falske pantmærker. T1 havde derved unddraget for 8.234.385 kr. i moms, 12.989.316 kr. i chokoladeafgift, 3.947.360 kr. i A-skat og 624.089 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. T2 havde derved unddraget for 16.941.705 kr. i moms og 23.758.675 kr. i chokoladeafgift i alt. T1 forklarede, at selskabet G7 blev drevet som et samarbejde mellem ham og T2. T1 tog sig primært af lageret, og T2 stod for selskabets administrative forhold. Nogen gange hentede de selv slikvarerne, men for det meste fik de varerne leveret. Vedrørende G34 var der tale om underleverandører som blev repræsenteret af 3 personer som han kun kendte fornavnene på. Virksomhederne leverede ydelser til G34. T2 forklarede, at han ikke var bekendt med, at der var tale om falske pantmærker. Han var bekendt med den korrekte og lovbestemte fremgangsmåde i forbindelse med erhvervelse af pantmærker fra Dansk Retursystem A/S. Han modtog mærkerne fra ikke nærmere identificerede personer i sin omgangskreds. Han forklarede at indkøbene af slik til G7 i Sverige ikke blev leveret til Danmark, idet varerne blev videresolgt til en anden svensk virksomhed. Vedrørende S2 var han blot ansat i selskabet og vedrørende G2 erkendte han, at have forestået de indkøb, der er foretaget i selskabet, og erkendte at være den ansvarlige i selskabet. Han forklarede vedrørende G13, at han har købt slik af en virksomhed, og at han har indkøbt slik på vegne af G13. Han var alene ansat i S5. Vedrørende G19 måtte forholdet bero på fejl fra selskabets revisor. Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen, men frifandt T1 for forholdene vedrørende G13, idet T2 ansås for den reelt eneansvarlige og T2 frifandtes for forholdene vedrørende S2 og S5, idet han alene var ansat i selskaberne. 66 stk. pantmærker fandtes ikke bevist leveret. T1 idømtes 2 års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 11 mio. kr. T2 idømtes 3 års ubetinget fængsel samt en tillægsbøde på 18 mio. kr. Retten lagde vægt på de meget betydelige unddragelsesbeløb samt at forholdene var begået systematisk gennem en længere periode. Landsretten stadfæstede byretsdommen men forhøjede straffene. Der blev henset til størrelsen af de unddragne beløb samt karakteren af de af T2 begåede forhold samt hans tidligere dom for lige artet kriminalitet. T1’s straf blev forhøjet til 3 års fængsel og tillægsbøden til 11.875.000 kr. T2’s straf blev forhøjet til fængsel i 3 år og 9 måneder og tillægsbøden til 18.325.000 kr.
Reference(r)	Straffelovens § 171 Straffelovens § 21 Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16 Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 1, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt. Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5. Straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.
Henvisning	-

Østre Landsrets dom af den 11. april 2018, sags nr. S-1876-17:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

(v/adv. Christian Kirk Zøllner, besk.)

(v/adv. Torben Stenius, besk.)

Afsagt af Landsdommerne

Peter Thønnings, Janni Christoffersen og Louise Falkenberg (kst.) med domsmænd.

……………………………………………………………………………

Byrettens dom af den 19. juni 2017, sags nr. 7872/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. december 2016.

T1 og T2 er tiltalt for

Påtaleopgivet

Straffelovens § 171 - dokumentfalsk,

ved i perioden fra medio 2013 til primo 2014 for at skuffe i retsforhold, via sin virksomhed G2, cvr. nr. ...11 , at have gjort brug af falske dokumenter i forbindelse med salg af i alt 4.280 stk. emballerede drikkevarer til virksomhederne G27 v. OH, Y9-adresse i Y10-by (66 stk.), G5, Y11-adresse i Y7-by (2.739 stk.), G28, G12-adresse i Y7-by (63 stk.), G29, Y13-adresse i Y7-by (599 + 290 stk.), G30, Y14-adresse i Y7-by (152 stk.), G31, Y15-adresse i Y7-by (140 stk.), G32, Y16-adresse i Y7-by (39 stk.) samt G33, Y17-adresse i Y2-by (176 + 16 stk.), idet de på drikkevarerne påsatte pantmærker ikke hidrørte fra Dansk Retursystem A/S og dermed ikke var ægte.

Påtaleopgivet

Straffelovens § 171, jf. § 21 - forsøg på dokumentfalsk,

ved den 4. september 2013 i sine virksomheder G2, cvr. nr. ...11 , beliggende Y5-adresse i Y6-by og G19, beliggende Y18-adresse i Y6-by, at have været i besiddelse af henholdsvis (31 stk. + 3 ruller) og 995 stk. (i alt 4.524 stk.) falske pantmærker, med henblik på at skuffe i retsforhold ved at påsætte dem drikkeemballage og videresælge disse til forretningsdrivende i Danmark, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet beslaglagde mærkerne.

5.-6.

Påtaleopgivet

Straffelovens § 171, jf. § 21 - forsøg på dokumentfalsk,

ved den 18. juni 2014 i kælderrummet tilhørende sin bopæl, xxxxxxxx, at have været i besiddelse af 8.543 falske pantmærker (Drik 1), med henblik på at skuffe i retsforhold ved at påsætte dem drikkeemballage og videresælge disse til forretningsdrivende i Danmark, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet beslaglagde mærkerne.

Straffelovens § 171, jf. § 21 forsøg på dokumentfalsk,

ved den 5. august 2013 i sin virksomheder G2, cvr. nr. ...11 , beliggende Y5-adresse i Y6-by, at have været i besiddelse af 1.911 falske pantmærker, med henblik på at skuffe i retsforhold ved at påsætte dem drikkeemballage og videresælge disse til forretningsdrivende i Danmark, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet beslaglagde mærkerne.

9.-10

Påtaleopgivet

11.

Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16,

ved den 18. juni 2014, ca. kl. 12.50 på sin bopæl xxxxxxxxx, at have været i besiddelse af 0,1 gram amfetamin til eget brug.

12.

T2 T1

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved i perioden fra 1. oktober 2012 til 31. december 2012 i forening som dagligt ansvarlige i virksomheden G7, cvr.nr. ...12, Y19-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets momstilsvar, hvorved statskassen blev unddraget 365.699 kr. i moms.

13.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved i perioden fra 1. januar 2013 til 17. april 2013 i forening som dagligt ansvarlige i virksomheden G7, cvr.nr. ...12, Y19-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets momstilsvar, hvorved statskassen blev unddraget 1.775.092 kr. i moms.

14.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1,

ved i perioden fra den 18. april 2013 tilden 30. september 2013 i forening som dagligt ansvarlige i virksomheden G7, cvr.nr. ...12, Y19-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering, hvorved statskassen blev unddraget 953.614 kr. i moms.

15.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5,

ved i tiden fra 1. marts 2012 til 31. december 2012 i forening som dagligt ansvarlige i virksomheden G7 cvr.nr. ...12, Y19-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage det offentlige afgifter, at have undladt inden afsendelse af varer fra Sverige til videresalg/overdragelse at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og at indbetale afgiften, alt hvorved statskassen blev unddraget 387.844 kr. i chokoladeafgift.

16.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5,

ved i tiden fra 1. januar 2013 til 31. juli 2013 i forening som dagligt ansvarlige i virksomheden G7 cvr.nr. ...12, Y19-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af varer fra Sverige til videresalg/overdragelse at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og at indbetale afgiften, alt hvorved statskassen blev unddraget 4.113.304 kr. i chokoladeafgift.

17.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt.,

ved i tiden fra 1. oktober 2012 til 31. december 2012, som reelt daglig ansvarlig i selskabet G20 cvr.nr. ...13, Y20-adresse i Y21-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have fortiet oplysninger om selskabets momstilsvar til brug for afgiftskontrollen, idet han med forsæt til momsunddragelse fortsatte driften af selskabet efter, at selskabet var nægtet registrering af SKAT pr. 17. maj 2011, alt hvorved statskassen blev unddraget 540.343 kr. i moms.

18.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt.,

ved i tiden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2013, som reelt daglig ansvarlig i selskabet G20 cvr.nr. ...13, Y20-adresse i Y21-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have fortiet oplysninger om selskabets momstilsvar til brug for afgiftskontrollen, idet han med forsæt til momsunddragelse fortsatte driften af selskabet efter, at selskabet var nægtet registrering af SKAT pr. 17. maj 2011, alt hvorved statskassen blev unddraget 435.878 kr. i moms.

19.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5

ved i tiden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2013, som reelt daglig ansvarlig i selskabet G20 cvr.nr. ...13, Y20-adresse i Y21-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af varer fra Sverige til videresalg/overdragelse at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og at indbetale afgiften, alt hvorved statskassen blev unddraget 664.105 kr. i chokoladeafgift.

20.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2013, som indehaver og ansvarlig for virksomheden G2, cvr.nr. ...11 , Y5-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet der alene blev angivet et momstilsvar på 62.248 kr., uagtet virksomhedens momstilsvar reelt udgjorde 264.016kr. og hvor ved statskassen blev unddraget 201.768 kr. i moms.

21.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

ved i tiden fra 1. april 2013 til 31. december 2013, om indehaver og ansvarlig for virksomheden G2, cvr.nr. ...11 , Y5-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets momstilsvar, alt hvorved statskassen blev unddraget 523.678 kr. i moms.

22.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

ved i tiden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014, om indehaver og ansvarlig for virksomheden G2, cvr.nr. ...11 , Y5-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt af angive størrelsen af selskabets momstilsvar, alt hvorved statskassen blev unddraget 1.733.002 kr. i moms.

23.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. januar 2013 til 28. februar 2013 som indehaver, direktør og daglig leder af virksomheden G2, cvr.nr. ...11 , Y5-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive korrekt chokoladeafgift, alt hvorved statskassen blev unddraget 511.873 kr. i chokoladeafgift.

24.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013 i forening, som reelt ansvarlige i selskabet G13, cvr.nr. ...14, Y22-adresse i Y23-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet der blev angivet et momstilsvar på 0 kr., uagtet virksomhedens momstilsvar reelt udgjorde 4.062.909 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 4.062.909 kr. i moms.

25.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. januar 2014 til 31. marts 2014 i forening, som reelt ansvarlige i selskabet G13, cvr.nr. ...14, Y22-adresse i Y23-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet der blev angivet et momstilsvar på 0 kr., uagtet virksomhedens momstilsvar reelt udgjorde 1.077.071 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 1.077.071 kr. i moms.

26.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5

ved i tiden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013, som reelt daglig ansvarlig i selskabet G13, cvr.nr. ...14, Y22-adresse i, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af varer fra Sverige til videresalg/overdragelse, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og at indbetale afgiften, alt hvorved statskassen blev unddraget 6.709.492 kr. i chokoladeafgift.

27.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5

ved i tiden fra 1. januar 2014 til 31. marts 2014, som reelt daglig ansvarlig i selskabet G13, cvr.nr. ...14, Y22-adresse i, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af varer fra Sverige til videresalg/overdragelse, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og at indbetale afgiften, alt hvorved statskassen blev unddraget 1.778.676 kr. i chokoladeafgift.

28.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 28. februar 2014 til 31. december 2014, muligt i forening med KA, som reelt daglig ansvarlig i virksomheden G17 cvr.nr. ...15, Y4-adresse i Y3-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet der alene blev angivet et momstilsvar på kr. 0, uagtet virksomhedens momstilsvar reelt udgjorde 4.003.243 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 4.003.243 kr. i moms.

29.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015, muligt i forening med KA, som reelt daglig ansvarlig i virksomheden G17 cvr.nr. ...15, Y4-adresse i Y3-by, med forsæt til at unddragestatskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet der alene blev angivet et momstilsvar på kr. 0, uagtet virksomhedens momstilsvar reelt udgjorde 1.269.408 kr. og hvorved statskassen blev unddraget 1.269.408 kr. i moms.

30.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 6. marts 2014 til 31. december 2014, muligt i forening med KA, som reelt daglig ansvarlig i virksomheden G17 cvr.nr. ...15, Y4-adresse i Y3-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af virksomhedens chokoladeafgiftstilsvar, idet der alene blev angivet et afgiftstilsvar på 957.944 kr., uagtet virksomhedens afgiftstilsvar reelt udgjorde 6.612.018 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 5.654.074 kr. i chokoladeafgift.

31.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015, muligt i forening med KA, som reelt daglig ansvarlig i virksomheden G17 cvr.nr. ...15, Y4-adresse i Y3-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af virksomhedens chokoladeafgiftstilsvar, idet der alene blev angivet et afgiftstilsvar på 0 kr., uagtet virksomhedens afgiftstilsvar reelt udgjorde 2.162.703 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 2.162.703 kr. i chokoladeafgift.

32.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 1. marts 2012 til 31. december 2012 som daglig leder af selskabet G19 v/T2 cvr.nr. ...16, Y18-adresse i Y6-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have undladt at angive korrekt chokoladeafgift, alt hvorved statskassen blev unddraget 1.776.604 kr. i chokoladeafgift.

33.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 25. april 2014 til 30. september 2015 som ansvarlig i selskabet G34, cvr. nr. ...17, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT om størrelsen af selskabets momstilsvar, idet han angav momstilsvaret 1.973.397 kr. lavere end det reelt var, idet han på selskabets vegne lod anvende fakturaer med et urigtigt/falsk indhold som dokumentation for afholdte udgifter for i alt 9.866.985 kr. inkl. moms, hvilke fakturaer blev anvendt som grundlag for fradrag i momsangivelserne, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 1.973.397 kr.

34.

Straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tiden fra 25. april 2014 til 30. september 2015 som ansvarlig i selskabet G34, cvr. nr. ...17, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have undladt at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, idet han lod selskabet udbetale sort løn med i alt 9.713.789 kr. uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget 3.947.360 kr. i A-skat og kr. 624.089 kr. i AM-bidrag, i alt kr. 4.571.449 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 11 og nægtet sig skyldig i øvrigt.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaringer af de tiltalte og vidnerne SA, PK, IP, JA, NJ, PJ og NV.

Forklaringer:

Tiltalte T1’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

Tiltalte T1 forklarede vedrørende forhold 33-34, at den oplæste forklaring er korrekt. JK bad tiltalte om at fortælle ham, når han betalte kunder kontant. JK sagde det, efter tiltalte havde været til afhøring hos politiet. Tiltalte ringede til banken og sagde, at han havde nogle fakturaer, som han ville betale kontant.

Banken sagde, at det ikke var noget problem. Når han fik fakturaerne via e-mail, ringede han til banken. Banken fortalte ham, hvornår han kunne hente pengene. Dette skete som regel et par dage efter.

Tiltalte havde ansat personer i G21. Først drev han firmaet i sin lillebrors navn. Firmaet hed da G21. Tiltalte stiftede senere G34 og overtog kunderne fra broderens firma. I begyndelsen havde han ikke nogen ansatte i dette firma. Lønudgiften der er opført i regnskabet i 2014 var alene til tiltalte. Han havde underleverandører til at udføre arbejdet i 2014. Alle fakturaerne var for fuldførte arbejder. Han havde ikke sagt til sine kunder, at han brugte underleverandører. Han kom i kontakt med underleverandørerne via google, internettet, og via "nogen der kendte nogen" metoden.

G22 udførte alle arbejder i 2014. Kunderne ringede f.eks. og sagde, at de skulle bruge nogle tjenere. Han ringede derefter videre til G22 og bestilte tjenere.

Han havde kontakt til de samme tre personer, som gik igen hos alle underleverandørerne. Personerne kaldte sig IA, JH og OM. I begyndelsen drev personerne G22. Senere sagde de, at de havde stiftet nogle nye virksomheder. Tiltalte var ligeglad med, om fakturaerne kom fra G22, G35 eller nogen af de andre underleverandører. Han sagde dog til de personer han talte med, at der skulle udfærdiges en samarbejdsaftale. Han bemærkede ikke datoerne på samarbejdsaftalerne, da han skulle underskrive. Samarbejdsaftalen med G22 blev sendt via e-mail fra JH.

G22 spurgte, om fakturaerne kunne betales kontant. De sagde, at de havde problemer med deres erhvervskonto, fordi de var ved at flytte bank. Tiltalte spurgte derfor sin egen bank, om det kunne lade sig gøre at betale kontant. Banke svarede, at det var ikke et problem.

Banken satte tekstdelen på udskrifterne ind med fakturanummer ved hævningerne, således at man kunne se, hvad hævningen skulle gå til.

Forevist mappe 5, side 277 (faktura af 19. jan 2015 fra G22 til G34) forklarede tiltalte, at det var sådanne fakturaer, han modtog fra G22.

Forevist mappe 5, side 323 (kontobevægelse) forklarede tiltalte, at han i januar 2015 skulle købe en andelsbolig. Han havde nogle penge kontanter liggende, som han havde vundet i Online spil. Han indbetalte pengene på sin erhvervskonto. Han flyttede derefter pengene fra erhvervskontoen til sin egen konto og hævede dem. Han betalte indskuddet til andelsboligen med kontanter. Han lånte nogen af pengene af sin mor. Han kan godt forstå, at det ser påfaldende ud at han har indbetalt pengene fra Online spil til erhvervskontoen.

Foreholdt, at der på bilaget mappe 5, side 277, (faktura fra G22 til G34) og at der øverst står "Copy of faktura master1.xlsx" forklarede tiltalte, at han gemte filerne på sin computerne. Fakturaerne kom som en pdf-fil pr. mail. Han kan ikke huske, om han har lagret netop denne faktura på sin computer.

Han har ikke kontrolleret, hvem der var tegningsberettigede hos underleverandørerne. Han begyndte at betale fakturaerne kontant og fortsatte bare med dette. Så længe banken ikke syntes det var et problem, gjorde han heller ikke.

Samarbejdsaftalen med "G35" blev underskrevet af en person ved navn IA. Erklæringen om, at man havde modtaget betaling kontant fra G34 underskrev tillige IA. Navet NI siger ikke tiltalte noget.

Forevist mappe 5, side 172 (oversigt over fakturaer fra G35) forklarede tiltalte, at det var JK, der havde lavet oversigten. Det var endvidere JK, der har skrevet det nederste på oversigten om NI. Bilaget blev lavet, efter han blev opmærksom på, at dette var krævet i forbindelse med kontantbetalinger. Dette blev han opmærksom på, da pengene på kontoen blev beslaglagt. Underskriften af bilaget foregik på tiltaltes kontor.

IA og OM har underskrevet de andre samarbejdsaftaler. Dette skete vist ikke samtidigt. Tiltalte fik at vide, at de havde hver sin afdeling.

Tiltalte kontaktede underleverandørerne, da han fik beslaglagt penge. Han spurgte i den forbindelse, om de ikke havde styr på deres regnskab.

Forevist mappe 5, side 171 (oversigt over betalte fakturaer fra G25) forklarede tiltalte, at det var OM der underskrev for dette firma.

Forevist mappe 5, side 173 (bekræftelse på betaling af fakturaer til G22) forklarede tiltalte, at det var IA, der underskrev for dette firma.

Forevist mappe 5, side 180 (underskrift på underleverandøraftale mellem G36 og G34) forklarede tiltalte, at det er tiltaltes underskrift til venstre. Den anden underskrift er vist IA’s. Tiltalte har flere forskellige underskrifter. Man kan derfor ikke umiddelbart kontrollere, hvorvidt underskriften er tiltaltes.

Forevist mappe 5, side 169, (oversigt over fakturaer fra G37) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor oversigten ikke er underskrevet. Han kender ikke IA’s efternavn og ved derfor ikke, om det er IA’s navn der står på bilaget.

Han fik ikke nogen kvitteringer, når han betalte fakturaerne kontant. Han tænkte ikke over, hvorvidt han burde have fået dette.

Foreholdt, at han til retsbog af 1. februar 2016 ikke forklarede, at det var den samme persongruppe, der stod bag ved underleverandørerne, forklarede tiltalte, at det er den under hovedforhandlingen afgivne forklaring der er den korrekte forklaring.

Foreholdt mappe 2, side 83, (tiltaltes forklaring til retsbog af 1. februar 2016) forklarede tiltalte, at det begyndte med G22. G22 samarbejdede også med de andre firmaer. Tiltalte fik kontakt med de andre gennem G22. Han er efterfølgende kommet i tanke om navnet på den person, som han talte med hos G22.

Hvis der er lønsedler på folk i 2015, har han haft disse personer ansat. Han anvendte penge til lønninger til de ansatte. Når arbejdet var fuldført, fik hans ansatte lønsedler. Hvis arbejdet var udført med arbejdskraft fra underleverandørerne, fik han en faktura fra disse. Han arbejdede også selv. Han sad ikke udelukkende på kontoret. Det var tiltaltes mål på længere sigt at blive stærkere end sine underleverandører og have flere ansatte end dem. Det tager dog tid at bygge en virksomhed op.

Adspurgt af advokat Zøllner forklarede tiltalte, at han ikke havde erfaring med oprettelse af en erhvervskonto. Til sidst fandt han ud af, at den rigtige måde var at gå gennem en advokat. Bankerne var meget afvisende, når han kontaktede dem for at få oprettet en erhvervskonto. OM og IA sagde også, at de havde problemer med at oprette erhvervskonti.

Tiltalte forklarede supplerende om forhold 12-32, og adspurgt af advokat Zøllner, at han havde mødt NJ en gang, hvor de skrev under i Sverige. Han fyldte benzin på en diesel vogn og han brugte alt sin tid på værkstedet. Det var derfor kun T2, der var til underskriftsmødet. Han mødte ham på en messe. Han har talt med NJ i telefonen, hvis der har været mangler på deres bestilling. Efter 2013 har han ikke haft noget med slik at gøre. Han ved derfor ikke, hvorfor hans navn figurer på fakturaer fra 2014.

…"

Tiltalte T2’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"..

Tiltalte T2 forklarede om forhold 2, 4, 7 og 8, at han har oprettet og været ejer firmaet G2. Han startede butikken G19 i 2006 og havde succes med denne. Han importerede varerne til denne butik. Han talte med andre slikbutikker, og fandt ud at, at der kunne være basis for at starte en engrosvirksomhed, hvor han kunne importere og videresælge slik og drikkevarer. Han åbnede G2 i 2012. Han købte varer både til G19 og til andre butikker. Hans revisor sagde, at han skulle skille de to virksomheder ad. Han solgte til rigtig mange butikker, men butikken i Y10-by, der er nævnt i anklageskriftet, husker han ikke. Han havde ikke kunder i Y2-området. Tiltaltes far hjalp med at passe butikken. Om aftenen stod selv i G19. Det var alene tiltalte, der var ansvarlig for virksomheden.

Foreholdt mappe 1, side 188, (afhøringsrapport af 20. januar 2015), forklarede sigtede, at betjenten gennemgik virksomhederne. Tiltalte er imidlertid sikker på at der ikke blev solgt til butikker i Y2området. Det var først, da han så anklageskriftet, at han blev opmærksom på, der var en virksomhed i Y2-området.

Tiltalte var ikke bekendt med, at der var tale om falske pantetiketter. Tiltalte fik nogle pantmærker fra danske retursystem til hans virksomhed i G19. Han har også byttet sig til nogen mærker fra andre forretningsdrivende. Told og Skat kom pludselig og beslaglagde pantmærker. Der er ikke nogen, der i den forbindelse fortalte til tiltalte, at det var fordi der var tale om falske pantmærker. De sagde, at de beslaglagde mærkerne, fordi de lå i butikken. Pantmærkerne skulle have været brugt i Engrosvirksomheden.

Den 4. september 2013 kom SKAT igen. De sagde, at han ikke måtte importere varerne, idet de skulle have været registreret i retursystemet. De sagde, at numrene på flaskerne ikke stemte med de numre, som de havde oplyst, at de havde importeret, og at det var derfor, de beslaglagde varerne. Han vidste, at varerne skulle registreres i Dansk retursystemet. Han sendte ansøgning for at få varerne godkendt. Forevist mappe 1, side 141, forklarede tiltalte, at han købte og byttede mærker fra andre forretningsdrivende til G2. Det er sket mange gange, at der blev beslaglagt varer og han har ikke altid fået en begrundelse for dette. Pantetiketterne, der sad på flaskerne, havde han fået af nogle venner og andre forretningsdrivende. I hans kultur hjælper man hinanden og derfor byttede de varer med andre butikker. Dette gjorde de også med pantmærkerne. Når de bestilte pantmærker, skulle de sendes fysisk med posten. Der kunne derfor gå lang tid, før de fik mærkerne. Han lånte pantmærker af andre, indtil han fik sine egne mærker, så han hurtigere kunne levere varer til hans kunder. Hvis han ikke gjorde dette ville han miste kunder.

Der var flere grunde til, at han fik beslaglagt varer, men der var ingen, der i august 2013 sagde til ham, at det var på grund af falske pantetiketter.

Foreholdt, at SKAT medtog to pantetiketruller, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at de havde taget pantrullerne. Han fik at vide, at man skulle købe pantmærkerne hos Dansk retursystem. Han havde intet med falske pantmærker at gøre.

Foreholdt, at der blev fundet mærker i hans kælder forklarede tiltalte, at han drev G2 indtil januar 2014. Han kunne se, at det ikke var en succes. Der var for mange regler og han kunne se, at det var en beskidt branche. Han ville derfor ud af branchen. Der var en mange problemer og han mistede mange penge. Pantmærkerne havde ligget i kælderen fra januar 2014, hvor han stoppede. Han flyttede tingene hjem til sig selv, da han stoppede. Tiltaltes hustru havde anbragt etiketterne i kælderen.

Han var ikke tilmeldt til at kunne sælge produkter fra Drik 1. Han fik imidlertid et godt tilbud om, at købe nogle Drik 1. Han købte derfor nogle pant mærker fra selskabet "G13". Han havde tidligere handlet med dette selskab. Kontaktpersonerne i selskabet hed LM og MM. Det var MM, der drev forretningen. Tiltalte kan ikke huske, hvor meget han betalte for mærkerne.

SKAT beslaglagde 5-6 paller sodavand i december 2013. Tiltalte besluttede sig herefter for at stoppe forretningen. Han havde da bestilt Drik 1-produkterne, men ringede og aflyste det hele.

Da han åbnede G19, vidste han, at man ikke måtte bruge andres pantmærker. Det er et nummer, hvor man kunne se varerne tilhørte ham. Pludselig blev dette system imidlertid ændret.

Foreholdt mappe 1, side 196, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, om han fortalte politiet, at han var klar over, at det var en overtrædelse af pantbekendtgørelsen. Han fik et chok, da politiet kom og han sad til afhøring i 3-4 timer. Betjenten begyndte at råbe og behandlede ham dårligt. Han ville bare have det overstået. Hver gang han sagde, at han ikke kendte noget til det, ville betjenten ikke tro ham. Afhøringen varede minimum 3 timer.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han siden 2006 har drevet virksomhed. Han havde ingen til at hjælpe sig. Han havde en bekendt, der var revisor, og som hjalp ham. Revisoren hedder NB og boede lige ved siden af tiltaltes butik. NB har hjulpet tiltalte under hele forløbet.

De mærker, der blev fundet, så ægte ud og han havde ikke mistanke om at de kunne være falske.

Han mener ikke at have mødt SA fra Dansk Retursystem. Han har mødt. Det var JA og PK fra SKAT.

…"

SA’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

SA forklarede, at hun er ansat hos Dansk Retursystem A/S. Dansk Retursystem er en privat virksomhed, og tillagt eneretten i det danske pant og retursystem. Da de er en privat virksomhed, er det begrænset, hvad de kan kontrollere. Det er SKAT, der forestår kontroller.

I 2011 opdagede de en ny slags snyd med pantmærker. Mærkerne blev kopieret og det var sværere at opdage. De ændrede derfor udformningen og begyndte at producere nye mærker i 2012. De lavede en del stikprøvekontroller efter indførslen af de nye mærker.

Hun indgav på vegne Dansk Retursystem A/S en anmeldelse efter en stikprøvekontrol. De havde lavet nogle kontrolkøb i Y2-by, hvor de konstaterede at sælgerne befandt sig i Y7-området. De havde også forud fået oplysninger fra SKAT. De var sammen med SKAT med på to kontroller den 5. august 2013 og den 6. august 2013. Det var de samme falske pantetiketter, der blev fundet ved disse lejligheder.

De orienterede den pågældende om, at det var en forkert etiket og en forkert mærkning. De var meget påpasselige med ikke at fortælle, at det var en falsk etiket for ikke at skabe uro på markedet. Hun ved ikke, hvornår man begyndt at fortælle, at det var nye falske etiketter i omløb. Dette styrede SKAT. Etiketterne blev taget med hjem og undersøgt nærmere.

Der er findes både pantmærker og etiketmærker. Etiketterne til Drik 1-mærkerne får producenten lov til at påsætte pantmærkning. Etiketterne sættes på af producenten særligt til det danske marked. Pantmærkerne påsættes på af importøren. Alle importører skal være tilmeldt til Dansk Retursystem A/S. Man skal være tilmeldt særskilt på de enkelte mærker af varer for at få pantmærker af de korrekte størrelser på pant. Man skal have betalt for mærker og gebyrer inden man får mærkerne tilsendt og man må først importere varerne, når man har modtaget mærkerne. Man kan på mærkerne se, hvilken importør, der har købt varerne.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man kan ikke med det blotte øje se, om pantmærkerne er falske. Dette kræver særligt udstyr. Dansk Retursystem A/S er kun med sammen med SKAT på kontrol ved ganske særlige lejligheder og når de bliver tilkaldt af SKAT. De går ikke med SKAT ind, men står udenfor virksomheden. De bliver nogen gange også bedt om at tage med politiet på kontrol. De har oplært SKAT til at kunne se, om det er tale om falske mærker. Dansk Retursystem A/S var med i denne sag, fordi der lige var indført nye mærker, og SKAT havde endnu ikke nået at blive oplært.

Det er vidnets indtryk, at dem, der vil snyde, er gået over til at bruge etiketter i stedet for pantmærker. Det er lagt sværere for kontrolmyndighederne at opdage svindel med etiketter end det var med pantmærker.

Forevist sagens mappe 1, side 172, forklarede vidnet, at de har set op til 7 forskellige falske etiketter. Falsknerne kommer tættere og tættere på en ægte etiket. De kan blive nødt til af og til at gå tilbage til bryggerierne for at få verificeret, om etiketten er ægte eller ej.

PK’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

PK forklarede, at han har været ansat i SKATs kontrolenhed i flere år. Han har været på pantkontrol i flere kiosker, fordi de fik oplysning om, at der var falske etiketter i området. De forsøgte at finde et spor og finde ud af, hvilken importør, der havde solgt varen til kiosken. Han har været på kontroller i Y7-by og Y7-området i sommeren 2013. Han har været på kontrol hos tiltalte i Y6-by. Han har været på kontrol i tiltaltes anpartsselskab G2. Hvis SKAT vurderede, at mærkerne så forkerte ud, beslaglagde de mærkerne. Da man fandt mærkerne på lagret, blev de taget med til nærmere undersøgelse.

Forevist sagens mappe 1, side 139, har vidnet forklaret, at oversigten er lavet af Dansk Retursystem A/S ud fra de blanketter, som vidnet har udfyldt. Blanketterne blev udfyldt i hånden og afleveret til Dansk Retursystem A/S. Dansk Retursystem lavede beslaglæggelsesoversigter på baggrund af disse. De plejede at skrive nederst, om det var fejlmærkede varer, eller om der var tale om falske mærker. Personen, der fik beslaglagt varer, fik en kopi af hans håndskrevne blanket.

De gange, han var ude hos tiltalte, konstaterede man bare, at der var ting, der ikke var orden. Når de var ude i en kiosk spurgte de om dokumentation for, hvor varerne var købt for at finde tilbage til importøren. Vidnet har været med politiet på en ransagning i G19 i juni 2014. Han har ikke været med andre steder i denne sag.

IP’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

IP forklarede om forhold 12-32, at sagens opstart skyldtes at SKAT beslaglagde et varelager hos G12. Vidnet kan ikke huske adressen på virksomheden. Det kan passe, at det var Y4-adresse i Y3-by.

Punktafgift-afdelingen hos SKAT, rettede henvendelse til vidnes afdeling Særlig kontrol. Vidnet sad i Y24-by. De sidder 3 forskellige steder, men arbejder med sager over i hele landet.

Det blev beslaglagt 66 ton slik i februar 2015. SKAT undersøgte, hvilke virksomheder, der havde leveret til G12. Når de havde specifikke virksomhedsnavn kunne de hente oplysninger om udenlandske virksomheder salg til disse virksomheder.

Forevist mappe 2, side 7, (sagsfremstillingsagens faktiske forhold) forklarede vidnet, at han ikke var en del af den kontakt. Han mener, at hans kollega JA var med under ransagningen.

Vidnet var med på ransagningen i juni 2014 på Y4-adresse i Y3-by. De var ude hos G17. De konstaterede, at der lå en del kontanter rundt omkring og en del bilag, som vedrørte andre selskaber. Det var blandt andet "G2" og G7. De fandt en betalingsoversigt, hvor G13 fremgik. Han var kun med ude på denne ransagning.

Han så nogle af de bilag, der blev tilvejebragt ved de andre ransagninger.

Han var ikke med på kontrolbesøget i G19. Han har set sagsfremstillingen, fordi den vedrørte nogle af de virksomheder, som han havde noget at gøre med.

Vidnet udfærdigere SKATs afgørelse vedrørende G7.

Forevist mappe 3, side 165, (forslag til ændring af moms-, chokolade og sukkervareafgift) forklarede vidnet, at det var vidnet, der havde udfærdiget forslaget. Han baserede sine beregninger på de kontroloplysninger, som de havde fået fra de svenske leverandører. Det var disse virksomheders indberetninger til de svenske myndigheder, der lå til grund for beregningerne. De indhentede endvidere de underliggende fakturaer vedrørende G7. De spurgte specifikt til kontaktoplysninger og betalingsoplysninger.

De fik oplyst, at begge de tiltalte var kontaktpersoner i virksomheden G7. Disse oplysninger fik de af de svenske myndigheder. På baggrund af fakturaerne lavede man en gennemsnitsberegning for indkøbte varer, for at beregne afgiften. For selskabet "G13" havde de opgjort mængden konkret. SKAT arbejdede med en fast afgiftstakst for at beregne, hvor mange kilo der var tale om. Ved momsberegningen var det lige meget, hvad det var for varer, der var tale om. Det var alene købsbeløbet og en eventuel punktafgift, der dannede grundlag for beregningen. Der var ikke indregnet nogen form for avance ind i beregningerne for selskaberne.

Der var en periode vedrørende G7, der ikke blev taget med på grund af forældelse.

Det er også vidnet, der har truffet afgørelse vedrørende G20. Det var samme slags oplysninger fra Sverige, der blev lagt til grund for afgørelsen. Der var tidligere truffet en afgørelse vedrørende G20, som blev fraregnet den nye afgørelse. SKAT har således ikke indkrævet beløbet flere gange. Vidnet var ikke med på den tidligere kontrol hos G20.

Vidnet havde ikke kontakt til advokatfirmaet R1, som han tilsendte sin afgørelse til.

Forevist mappe 3, side 261, (SKATs afgørelse af 27. januar 2016) forklarede vidnet, at han må have talt med advokatfirmaet R1, men han husker det ikke.

Vedrørende afgørelsen vedrørende. "G2" forklarede vidnet, at oplysningerne og beregningerne for "G2" var foretaget på samme måde, som de andre firmaer. Vidnet udfærdigede afgørelsen. Der kom ingen reaktion fra advokatfirmaet. Dette var sædvanligt

I "G2" var der angivet delvise afgifter. Det var store beløb, der var angivet, men de var ikke betalt. Firmaet havde en gæld til staten på omkring 5 mill. kr. Han kan ikke huske, hvornår afgifterne var angivet.

Vidnet har endvidere lavet en afgørelsen vedrørende "G13". Denne afgørelse blev udfærdiget i foråret 2016. De stødte på dette firma ved et kontrolbesøg. De rettede henvendelse til de svenske myndigheder om dette selskab. Det var politiet, der fandt fakturaerne vedrørende dette selskab under en ransagning. Når SKAT var med på ransagninger, var det typisk SKAT, der gennemså regnskabsmaterialet. SKAT fandt betalingsoplysninger sendt til T2. De mente derfor, han var indblandet i dette. Der var et møde med T2 og T1 på Y4-adresse vedrørende G13.

Det var vidnets kollega, der havde lavet forslag og afgørelse vedrørende firmaet G17. Afgørelserne var udarbejdet på baggrund af de oplysninger, som man fandt under ransagningen. Vidnet talte i telefon med revisoren ved navn JK, mens de var hos G17.

Vidnet mener, at det var T2, der ringede op til revisoren. Vidnet fik efterfølgende telefonen. Vidnet drev ikke efterforskning. Vidnet talte med revisoren om angivelse af moms. Revisoren oplyste, at de havde angivet punktafgifter og moms. Vidnet mente, at JK som revisor kendte til moms og punktafgift. KA var også med under ransagningen. Vidnet mener, at en person ved navn KA var direktør i G17. Det var ikke KA, der henviste til JK. Vidnet kan ikke huske, om JK fortalte, hvem han sendte indberetningen til.

Adspurgt af advokat ST, forklarede vidnet, at han har mødt T2 een gang i forbindelse ransagningen med G17. T2 forlod stedet på et tidspunkt. Han kan ikke huske, hvor lang tid, han var på stedet. Vidnet har ikke ført telefonsamtaler med T2.

Adspurgt af advokat Zøllner forklarede vidnet, at tallene vedrørende G7 kom fra Sverige. Vidnet ved ikke, om varerne fra de svenske firmaer er solgt til danske eller svenske kunder.

Tidspunktet for betaling af moms afhænger af, hvordan man er registreret. Hvis salget er foregået i Sverige eller Polen, kan danske myndigheder ikke opkræve moms. Chokolade- og sukkerafgift skal betales måneden efter, at man har modtaget varerne. Hvis varerne ikke er solgt i Danmark, kan de danske myndigheder ikke opkræve chokolade -og sukkerafgift.

Hvis man ikke var registeret som modtager af varer, skal man betale sukker og chokoladeafgift, når varerne indføres i Danmark. Han har ikke fysisk observeret, at varerne er leveret i Danmark, men har set fragtdokumenter der dokumentere levering i Danmark.

JA’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

JA forklarede om forhold 12-32, at han arbejder i SKATs kontrolafdeling. Han har været der i 12 år. Han arbejder med kontroller på Sjælland uden for Y2-by og på Y25 og Y26.

Vidnet var på kontrol i "G2" hos T2. De fik anmeldelser om et lager af slik og sodavand på adressen "Y5-adresse". De fandt ud af, at det var T2’s lager. T2 havde tilsyneladende udvidet sin virksomhed til også at omfatte grossistvirksomhed.

SKAT gennemførte et uanmeldt kontrolbesøg på Y5-adresse i februar 2012. De var mest interesseret i falske pantmærker. De fandt en masse slik og fandt papirer, herunder fakturaer vedrørende G20.

T2 fremlagde beviser for, at han havde købt slik fra G20. T2 sagde dog til sidst, at slikket på lageret også stammede fra køb til G20.

De svenske grossister blev ved med at indberette salg til G20. De kørte derfor på kontrol igen i februar 2013 på adressen. SKAT optalte da lageret til 49 ton slik.

I februar 2012 vidste de ikke, at det var T2’s lager. Det fandt de først ud af i februar 2013.

T2 var ikke til stede ved besøget i starten i februar 2013.

T2 fortalte, at han fra 1. januar 2013 havde lavet "G2", men at det ikke var blevet registreret endnu. Dette kom i orden senere.

SKAT fandt nogle fakturaer udstedt til G7. Lageret skulle deles op i tre til T2 personligt, G7 og "G2". G7 kendte SKAT dengang ikke noget til. SKAT kunne se på bankkonti, at der var sket bankoverførsel fra G7 konto til svenske grossister. Vidnet lavede en opgørelse over, hvor meget der var på lageret og hvor meget, T2 havde opgjort afgift til i 2012. Der var mere slik på lageret, end der var beregnet afgift for.

Forevist mappe 3, side 309, (sagsfremstilling talmæssig opgørelse) forklarede vidnet, at det var deres optælling. T2 og revisoren fortalte, at T1 deltog i driften af selskabet, og at slikket tilhørte G7. De fik oplysninger om, at slik købt til G7 blev solgt videre i Sverige. Der var ca. 11 tons "for meget" på lagret.

Den første gang de var i virksomheden, fandt de fakturaer udstedt til G20. Han kunne se, at differensen mellem det indkøbte og det solgte slik, svarede til det, som var købt af G20.

Det er en løbende proces, når SKAT udfører kontrolbesøg. I maj måned var han ude at tale med T2 igen. Her fortalte T2, at en del af varelageret også tilhørte G7. T2 nævnte intet om, at G7 solgte slik købt i Sverige videre i Sverige uden at indfører det i Danmark. Det var åbenlyst, at slikket var indført i Danmark"

Beregningerne i afgørelserne sker ud fra fakturaerne

Vidnet var med på en ransagning hos "G12". Det kan godt have været i 2014. Det var forud for juni 2014. SKAT beslaglagde da 50 ton slik.

I juni 2014 var han med på en ransagning på samme adresse, men nu hos G17. Det var politiet, der tog alle dokumenterne. SKAT fik dog mulighed for at lave en screeningstest for at se, om der var noget, de kunne være interesseret i. Afdelingen for særkontrol havde da overtaget indsatsen. Vidnet var med, fordi det var ham, som havde startet sagen op.

Efter retningslinierne skulle sager vedrørende unddragelser for mere end 500.000 kr. overgå til Særlig kontrol. Kontakten til politiet stod Særlig kontrol for. Hvis der opstod en mistanke hos skattemedarbejdere om kriminelle forhold overgik sagen til politiet.

Vidnet var ikke med på ransagning i juni 2014 hos G19.

Særlig kontrol arbejdede videre med sagskomplekset. De kunne se, at der fremgik handler med stråmandsvirksomheder.

Adspurgt af adv. ST forklarede vidnet, at sagen overgik til Særlig kontrol i løbet af 2013. Vidnet blev bedt om at udføre en del af arbejdet, fordi han havde kendskab til det.

Vidnet har nok set T2 30 gange. Vidnet har endvidere talt i telefon med T2. Hvis T2 har ringet til vidnet, udarbejdede vidnet et telefonnotat. Vidnet talte også med T2 personligt. Vidnets mistanke om, at der var begået noget kriminelt, opstod, da han gennemgik papirerne.

Da de kom ned til T2’s lager første gang, var der ikke mistanke om kriminalitet. Vidnet kendte en del til de svenske leverandører, fordi det var de samme, der gik igen mange steder. Vidnet ved, at nogen af leverandørerne har problemer med de svenske myndigheder.

Adspurgt af advokat Zøllner forklarede vidnet, at han havde været på to lagre på Y5-adresse og Y4-adresse. Da T1 var med i driften, lagde han til grund, at T1 derfor også måtte have indkøbt noget af det slik, der var på lagret. Vidnet mødte T1 på lagret. T2 var også ude på lagret, men også ind imellem inde på kontoret. Da de lavede lageroptælling, hilste han også på T1. Han har ikke mødt T1 på Y4-adresse i Y3-by. Vidnet ved, at en del af de svenske grossister efterfølgende er blevet opkrævet en del moms. Han har ikke hørt om, at de skulle have udstedt falske fakturaer.

NJ’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

NJ forklarede om forhold 12-32, at han er ansat som sælger i G6 i G27-by. Firmaet er en grossistvirksomhed. Der er kun få danske købere i virksomheden for tiden. I 2012 og 2013 var der en del danske virksomheder der købte slik. Når de danske virksomheder skal indkøbe, får de en henvendelse fra kunden. Der bliver afgivet et tilbud og de indgået en aftale. Firmaet har et kundekartotek og kunden har et fast kundenummer.

De har indgået aftaler med G7. Der var mange forskellige personer omkring virksomheden, men det var mest T1 og T2 der stod for aftalerne. Vidnet har haft kontakt med begge. Vidnet har ikke været på deres virksomhed. De har begge været i vidnets virksomhed.

Vidnet kan ikke helt huske T1. Vidnet har været i telefonisk kontakt med dem begge og har haft kontakt med dem via mail. Når vidnet modtog bestillinger nedskrev han ikke, hvem af de tiltalte, der havde afgivet bestillingen. De tiltalte brugte den samme email-adresse, når de afgav bestilling. Der blev oprettet fakturaer efter alle køb.

Foreviste mappe 3, side 118, (faktura af 09.01.13) forklarede vidnet, at det var kunden, der oplyste kontaktoplysninger. Fra starten indlagde de oplysninger på kunden. Hvis der skete ændringer, måtte kunden gøre opmærksom på det. Det var G7, der havde kundenummeret 23870.

Forevist mappe 3, side 130, (følgeseddel) forklarede vidnet, at leveringsadressen kan han have fået oplyst både til den konkrete bestilling eller være en del af de faste oplysninger. Oplysningerne om kundeadressen har han fået fra kunden. Der kan ændres leveringsadresse flere gange, fordi virksomheden kan have flere lageradresser. Hvis der ikke er nogen på lagret, skal chaufføren ringe på det telefonnummer, der er opgivet på fakturaen. Han ved ikke, hvorfor der står G19 på leveringsadressen.

Forevist mappe 4, side 26, (betalingsoversigt) forklarede vidnet, at i feltet "fra" står vidnets mailadresse. Han kan godt huske at have lavet forretninger med "G2" og G13. T2 ejede "G2". Han ved ikke, hvad T2’s forhold til G13 var.

Forevist mappe 4, side 113, (faktura af 03.01.14) vedr . kundenr. 23870 og navnet G13 forklarede vidnet, at de have problemer med at overføre prisprofilerne fra de forskellige selskaber. Selskaberne skulle have de samme rabatter. T1 sagde, at han måtte foretage indkøb for G13. Han er dog ikke sikker på, hvem der har sagt det. Han har handlet både med T2 og T1 i firmaet G13. Når der skete skift af firmaprofil, fik de et andet kundenummer. To firmaer kan ikke have det samme kundenummer samtidig.

Forevist mappe 4, side 186, (følgeseddel) forklarede vidnet, at han havde fået den nye leveringsadresse fra kunden. Det kan være fordi, kunden har fået et nyt lager eller det tidligere lager var fyldt op. Han kan ikke sige, hvem der gav ham oplysningen. Den kan have været fremkommet af bestillingsmailen. Oplysningerne om G13 er en fast oplysning.

Forevist mappe 4, side 237, (faktura af 01.08.14) forklarede vidnet, at telefonnummeret ikke er standartoplysninger, men noget, der blev påført, hvis kunden ønskede det. Dette er en følgeseddel og ikke en faktura.

Der kunne ske betaling både på konto og kontant. Hvis der skete kontant betaling, kom der nogen med pengene. De to tiltalte kan godt være kommet med kontant betaling. Han kan dog ikke huske det. Han bogførte beløbene på kundenummeret.

Han kom i kontakt med G17, fordi firmaet havde ansat T2. De kom og besøgte hans virksomhed. Han gik ud fra, at de havde ansat T2, fordi han havde kendskab til branchen. Han kan ikke huske, om det var KA eller T2, der foretog indkøb for firmaet. I dette selskab betød det ikke så meget.

Forevist mappe 3, side 204, (fuldmagt fra "G2" til G6) forklarede vidnet, at han havde set bilaget før. Den blev oprettet, fordi Skattevæsnet i Sverige havde bedt dem om oplysninger om selskabet. Det var dem, der har udfærdiget papiret og T2 har underskrevet. Det svenske Skattevæsen skulle godkende leveringsadresserne. Bilaget blev oprettet, da de fik henvendelsen fra de svenske skattevæsen. De skrev derfor de adresser ned, som de havde leveret til. Han kan ikke huske, om han fik bilaget pr. mail eller om T2 var i virksomheden for at underskrive.

Adspurgt af advokat ST forklarede vidnet, at de er 35 ansatte i G6. De har lager i G27-by. De har kontorer flere steder. Vidnet sidder i Y27-by. Vidnet lavede et tilbud på priser og så fik han en ordre. De oprettede en liste over, hvad der skulle leveres. Det var vidnet, der registrerede ordren. Der blev herefter udarbejdet "pluklister", der blev sendt til lagerpersonalet. Der blev givet besked når ordren var afsendt.

Der blev lavet faktura på alt det solgte og afsendte. Fakturaen blev lavet samme dag eller dagen efter varerne var sendt.

T2 fik gode rabatter hos vidnet. De havde kontakt med de svenske myndigheder. Han ved ikke hvad han må udtale sig om vedrørende selskabets, problemer med de svenske myndigheder.

Adspurgt af advokat Zøllner forklarede vidnet, at bestillingerne ofte skete via e-mail, hvis der var supplerende bemærkninger kunne man tage telefonisk kontakt. Når der stod T1 som reference, var det oplysninger, som han havde fået af kunden både pr. e-mail og nogen gange telefonisk. Han har mødt T1 flere gange. Vidnet har endvidere mødt T1 på en messe. Han husker ikke et møde med T2 om en bil, der havde fået forkert brændstof.

Forevist mappe 3, side 204, forklarede vidnet, at det er svært at få oplysninger om danske virksomheder på nettet. De søgte på cvr nummeret. Selv ikke de danske Skattemyndigheder kunne ikke finde ejeren på G13. De har ikke undersøgt adressen Y5-adresse. Han kan ikke huske, om de har undersøgt firmaerne i det danske virksomhedsregister. De tjekkede ikke altid, hvem der stod bag firmaerne. Nogen må have oplyst, at G19 befandt sig på adressen Y5-adresse. Han mener, at det var T2, der var selskabstegner af "G2". Man går ud fra, at hvis der blev leveret 20 paller med varer til en adresse, skulle varerne leveres til dem. Der er ikke nogen, der har ringet og sagt, at de ikke skulle have varerne.

PJ’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

PJ forklarede om forhold 12-32, at han ejer for det svenske slikfirma G1. Når firmaet får nye kunder, vurderes, om det er en god kunde. De laver en økonomisk kontrol af kunden. Hvis de er usikre på kundens økonomi, laver de en kontant opkrævning af første bestilling.

Han har handlet med "G2". Det var en af hans sælgere, der fik kontakt med "G2". Det var T2, der rettede henvendelse. Deres sælgere kan oprette kontakt til kunder. Der har været personligt møde, når de skulle oprette kunden. Det var T2, der var kontaktperson.

Vidnet kender endvidere til selskabet G7.

T2 har været kontaktperson for mange firmaer. Der har endvidere været en person mere end T2. Han må se et billede, hvis kan skal kunne sige om denne anden person var T1.

Hvis der sker opdatering af virksomhedsprofiler, skifter man kundenummer.

Forevist mappe 3, side 250 (mail af 24. april 2015 fra NH) forklarede vidnet, at dette er en mail, som er sendt i kopi til vidnet. Vidnet kan ikke huske mailen. Vidnet formoder, at det var SS, der havde hjulpet ham med oplysninger. De svenske myndigheder bad dem om at få oplysninger om deres samhandler med danske virksomheder. Det kan godt have været i den forbindelse, at han modtog mailen.

Vidnet genkendte navnet "G13". Han kan ikke huske nærmere om kontaktoplysninger på selskabet.

Forevist mappe 4, side 135, forklarede vidnet, at det var vidnet, der har underskrevet brevet. Det var rigtigt, at han havde et møde med T2 den 22. juli 2013 i Danmark på adressen Y5-adresse. Det er G13 der havde kontor og lager der. Han var usikker på, om T1 deltog. Det var en mand med skæg, der deltog i mødet ud over T2. Han kan genkende tiltalte T2.

Der var samhandel med firmaet efterfølgende. T2 nød tillid i firmaet og så længe at betalingerne kom, som de skulle, foretog de ikke egentlig kontrol af disse firmaer. Hvis det ikke kørte som det skulle, tog han kontakt til T2. De besluttede sig til sidst at tage hen til stedet for at se, hvordan det så ud. T2 var der, da de ankom.

T2 fik ikke procenter af G1 AB, hvis han handlede på andre firmaers navne hos dem.

Adspurgt af advokat ST forklarede vidnet, at kun sælgerne kan svare på hvorvidt T2 fik en rabat på 3%. T2 skyldte nogle penge og derfor satte de prisen lidt ned, for at han kunne betale af på sin gæld. Vidnet ved ikke, om der har været udstedt kreditnotaer. Sælgerne stod for ordre, priser, levering og betalingen. Vidnet har mødtes med T2, og drøftet at T2 ikke havde betalt sin gæld.

NV’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"…

NV mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede om forhold 33-34, at hun er ansat SKAT og har været dette i 2 ½ år. SKAT modtog oplysninger fra politiet vedrørende firmaet G34. SKAT iværksatte på denne baggrund en kontrol den 30. september 2015. SKAT spurgte til bogholderi for 2014 og 2015 og til momsregnskab samt om oplysninger om eventuelle underleverandører. Vidnet talte med T1 og revisor JK. SKAT modtog ikke de efterspurgte oplysninger. SKAT kontaktede derfor banken for at få oplysningerne.

Forevist mappe 5, side 16 (afgørelse sagens tidsmæssige forløb) forklarede vidnet, at det var vidnet, der rykkede for oplysningerne. Den 20. november 2015 modtog de bogholderi frem til 30/9 2015 og fakturaer fra underleverandører. SKAT bad om yderligere oplysninger om betalingsadvis fra banken til underleverandørerne samt yderligere oplysninger om underleverandørerne.

På baggrund af materialet kunne vidnet konstatere, at beløbene på fakturaerne ikke var indgået på de pågældende firmaers bankkonti.

Vidnet afslog derfor fradrag for moms, idet hun anså de angivne underleverandører som fiktive. Vidnet lagde de oplysninger, som de havde fået fra SKAT om underleverandørerne, til grund.

Det er SKATs opfattelse, at G22 er et fiktivt firma. SKAT kunne ikke komme i kontakt med firmaet. Direktøren var udrejst af Danmark, inden G34 opstartede samarbejdet. Der var ingen indberetninger og der var ingen ansatte i virksomheden. Firmaet kan derfor ikke have udført arbejdede for G34. Samarbejdsaftalen var dateret inden G34 blev stiftet. Den var underskrevet, efter at virksomhedsindehaveren i G22 var udrejst af landet. Der stod G50 i stedet for G22 på samarbejdsaftalen.

Firmaet G35 kunne SKAT heller ikke komme i kontakt med. SKAT var på kontrol på firmaets adresser, men det lykkedes ikke SKAT at finde virksomhederne. Der blev ikke indgivet oplysninger til SKAT om firmaerne. Ingen af fakturaerne fremgik af selskabets konti. Der var ingen ansatte i firmaerne Firmaerne kan derfor ikke have leveret ydelser til G34. Der var adresse sammenfald med en af G34’s andre underleverandører kaldet G25. Der fandtes endvidere en samarbejdsaftale mellem de to virksomheder. SKAT har noteret, at G34 har betalt kontant til G35. Underskriften på oversigten over firmaets modtagelse af kontant betaling, mente SKAT ikke lignede underskriften på samarbejdsaftalen.

Da hun oplyste, at der ikke var momsfradrag for kontante ikke indberettede indbetalinger over 10.000 kr. til revisoren JK begyndte virksomheden at melde ind, når der skete kontantbetalinger af fakturaerne. Man skal indberette 14 dage efter at kontantbetalingen er sket, for at få momsfradrag. Der var en betaling, hvor der først var anført betaling 4 dage efter, at beløbet er hævet på kontoen.

SKAT kunne ikke komme i kontakt med ON. Virksomheden indberettede ikke til SKAT. De kunne se, at de beløb, der indgik på firmaets konto, blev overført til udenlandske konti.

G25 var på et tidspunkt registreret på samme adresse som G35. Brevene kom retur med ukendt adresse. Overførsler fra virksomhedens konti skete for det meste til udlandet.

Vidnet har truffet afgørelser for underleverandørerne om forhøjelse af salgsmoms.

Personen, der har stået for G25 er dømt for kriminelle forhold, hvor han var indsat som stråmand.

Vidnet brugte fakturaværdierne på underleverandørernes fakturaer til G34 i sine beregninger. SKAT mente ikke, at der var realitet bag disse fakturaer og der kunne derved ikke ske momsfradrag. De gik ud fra, at de hævede beløb, var gået til sort aflønning af ansatte, hvorfor der tillige skal svares A-skat.

Adspurgt af advokat Zøllner forklarede vidnet, at der var tale om en ukendt kreds af lønmodtagere og SKAT har derfor ikke talt med disse. SKAT har ikke rettet henvendelse til hotellerne, hvor der angiveligt er udført arbejde. Hvis man påfører moms på en faktura er man pligtig til at indberette det til SKAT, også selv om er eventuelt er tale om fiktive virksomheder.

Foreholdt bilagsmappen for forholdene 33-34, side 55, forslag til afgørelse dateret 25. januar, forklarede vidnet, at der ikke var ændret i afgørelsesdateringen. Vidnet var bekendt med, at politiet havde beslaglagt nogle penge i virksomheden.

…"

Af SKATs afgørelse af 8. december 2015 vedrørende G7 fremgår blandt andet følgende:

"...

SKATs forslag til ændringer:

1. Ændring af momstilsvar for perioderne 1/10 2012-31/12 2012 med 365.699 kr. og 2.728.706 kr. i perioden 1/1-30/9 2013, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for perioden 18/4-119 2013. Momstilsvar for uregistreret periode er[ ..] 953.614 kr.

Beløbet er medtaget i samlet beløb for perioden 1/1-30/9 2013.

2. Ændring af angivet chokolade- og sukkerafgift for perioden 1/11-31/12 2012 på 387.844 kr. og 1/1-31/7 2013 på 4.113.304 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 15/2-2011 og A-skat og AM bidrag pr. 30/5 2012. Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold hos SKAT pr. 17/4 2013

Selskabet er ikke registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer.

Direktører:

... T1 15-02-2011 - 15-02-2013

Selskabet er 25/3 -2015 opløst

Adresser:

...

Nuværende ... Y19-adresse

Tidligere ... Y28-adresse

Aktivitet:

Selskabet er brancheregistreret som: Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr.

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/2 2012 til 31/7 2013, købt varer i Sverige hos G6 AB samt G1 AB for 9.013.859 (bilag 4). Heraf er de 1.691.289 kr. købt i perioden 1/2 2012 til 30/9 2012. Beløbet anses for at være forældet vedrørende opkrævning moms og afgifter.

SKAT har modtaget anmodning om bistand 4/11 2014 vedrørende G6 AB. Her oplyses det at G7 har købt i perioden 1/1-15/8 2013 har købt for 4.652.908 s.kr. hos G6 AB. De vedlægger samtidig betalingsdokumentation som viser forskellige betalere herunder G2 og T2.

SKAT har svaret på anmodningen 9/7 2015. SKAT har 4/6 2015 anmodet de svenske myndigheder om oplysninger vedrørende samhandel mellem G7 og G6 AB samt G1 AB.

21/7 2015 har SKAT modtaget svar fra de svenske skattemyndigheder vedrørende G1 AB. Her oplyser G1 AB, at transport sker med G1 AB’s biler, mailkorrespondance savnes og betaling sker kontant. Samtidig oplyser G1 AB Deres kontaktoplysninger bl.a. på G7, som er T2, T1.

SKAT har 3/9 2015 modtaget oplysninger fra Sverige vedrørende køb hos G1 AB. Køb i alt i perioden 1/12-5/6 2013 i alt 2.895.744 s.kr.

Kontrolforløb:

SKAT har modtaget rapport fra politiet omkring varebil forulykket på motorvejen nord for afkørsel til Y29-by. Varebilen som medførte store mængder sodavand fra Tyskland var ført af T1.

SKAT har den 12/9- 2012 modtaget anmeldelse fra firmaet G39 om, at G7 sælger Drik 3 i DK med ulovlige pantmærker Sodavandene er købt i UK.

5. februar 2013 blev der foretaget kontrol hos G19/T2. Her skete der optælling af varelager samt fundet fakturaer tilhørende G7. Opkrævningen af afgift for perioden 1/1-28/2 2013 sker hos G2 CVR nr. ...11 med 412.700 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 11/10-31/12 2012 for 365.699 kr. i 2012, i perioden 1/1-30/9 2013 på 2.728.706, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for perioden 18/4-30/9 2013. Momstilsvar for uregistreret periode er (3.838.458 * 25 % -6.000) 953.614 kr. Beløbet er medtaget i samlet beløb for perioden 11/1-30/9 2013.

De faktiske forhold:

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU lande i perioden 1/10 2012-30/9 2013 (bilag 8) samt moms af beregnede punktafgifter jf. opgørelse.

…"

Af SKATs afgørelse af 5. januar 2016 vedrørende G13 fremgår blandt andet følgende:

“…

SKATs ændringer:

1. Ændring af momstilsvar for perioderne 1/7 2013-31/12 2013 med 4.062.909 kr. og 1.077.071 kr. i perioden 1/1-31/3 2014, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
2. Ændring af angivet chokolade- og sukkerafgift for perioden 1/7-31/12 2013 på 6.709.492 kr. og 1/1-31/3 2014 på 1.778.676 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 19/3 2013. Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold hos SKAT pr. 8/9 2014 (bilag 2).

Selskabet har været registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer for perioden 24/8-8/9 2014.

Selskabet har ikke angivet moms el. chokolade- og sukkervareafgift (bilag 4 + 4a)

Ejer (BIQ)

Direktør:

..... LR -19-03-2013 - 08-09-2014

Selskabet er for perioden 19/3 2013 til 8/9 2014 status som: Anden udenlandsk virksomhed.

Selskabet er 8/9 2014 opløst (bilag 3).

Adresser (BIQ):

Nuværende ....Y22-adresse

Tidligere ... Y30-adresse

Tidligere ... Y31-adresse

Aktivitet (BIQ):

Selskabet er pr. 19/3 2013 brancheregistreret som: Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer.

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/7 2013 til 28/2 2014 købt varer i Sverige hos G40 (G1 AB) for 7.722.859 samt G6 for 4.348.896 kr. (3.812.080 + 536.815). I alt køb 12.071.754 kr. (bilag 1 + 5).

SKAT har den 28/1 2015, modtaget fakturaer fra den svenske leverandør G6, som er videresendt af de svenske skattemyndigheder.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige. Oplysningerne fra G6 indeholder også fakturaoversigt, fragt- og betalingsoplysninger (bilag 6 udvalgte fakturaer).

Oplysningerne fra G1 AB modtaget 6/7 2015 samt 3/9 2015, videre af de svenske skattemyndigheder, fortæller bl.a. omkring bestilling og betaling sker af T2 og PF samt at betaling sker kontant til bl.a. chaufføren for G6, der var i Danmark for at aflevere varer til G13 (bilag 7).

G1 AB havde et opstarts møde den 22/7 2013 med T2 og T1 på adressen Y5-adresse. G1 AB kunne da konstatere at G13 havde både kontor og lager på adressen (bilag 7).

Omkring transport af varerne fra Sverige oplyser G1 AB, at transport til G13 lager i Danmark er sket med G1 AB' s egen lastbil. I nogle tilfælde har G13 selv hentet varerne og nogle gange har G1 AB aftalt med G11 i Y1-by om at de transporterer varerne til Danmark. (bilag 7).

Fakturaoversigt samt udvalgte fakturaer fra G1 AB (G1 AB) vedlagt (bilag 7a).

SKAT har den 3/9 2015 modtaget de resterende fakturaer vedrørende G1 AB fra de svenske skattemyndigheder. Oplysningerne viser også at selskabet har købt varer i december 2012 for 576.979 s. kr. uden at være registreret for moms og chokolade- og sukkervareafgift (bilag 8).

Kontrolforløb:

Kontrollen er startet op i afdelingen for afgifter. Se Kontroldokumentation (bilag 9).

Der har været ransagning den 18/6 2014 i selskabet G17. Ransagningen blev foretaget på adressen Y4-adresse. Der blev ved ransagningen fundet bilag og fakturaer vedrørende G13. Der blev bl.a. fundet betalingsoversigt sendt fra G6 til T2 på selskaberne G13, G2, G17 samt G4 (bilag 10).

Sagen overdrages til Særlig Kontrol den 5. februar 2015.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1/7-2013-31/12-2013 på 4.062.909 kr. og 1.077.071 kr. i 2014, i perioden 1/11-31/12 2014, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/7 2013 til 31/12 2014 købt varer i Sverige hos G40 (G1 AB) for 7.722.859 samt G6 for 4.348.895 kr. (3.812.080 + 536.815). I alt køb 12.071.755 kr. (bilag 1 + 5).

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU lande i perioden 1/7 2013-31/3 2014 samt moms af beregnede punktafgifter jf. opgørelse bilag 1.

…"

Af SKATs afgørelse af 7. januar 2016 vedrørende G2 fremgår blandt andet følgende:

“..

SKATs ændringer

1. Ændring af momstilsvar for perioderne 1/1 2013-31/12-2013 med 725.446 kr. og 1.733.002 kr. i perioden 1/1-31/12 2014, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
2. Ændring af angivet chokolade- og sukkerafgift for perioden 1/1- 31/12 2013 på 278.364 kr. og 1/1-30/11 2014 på 223.313 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk.

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 23/8-2012 og chokolade- og sukkervareafgift pr. 1/2 2013. Selskabet er desuden registreret for mineralvandsafgift pr. 1/2 2013, emballager 1/9 2012 samt A-skat 30/9 2012.

Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold hos SKAT pr. 4/2 2015 (bilag 2).

Ejer (BIQ):

... Direktør ... T2 23-08-2012 - 21-08-2014

Selskabets status (BIQ):

Nuværende ... Under konkurs

Tidligere ... Under likvidation

Tidligere ... Under opløsning

Tidligere ...ApS

Adresser (BIQ):

Nuværende ...Y5-adresse

Aktivitet (BIQ):

Selskabet er brancheregistreret som: Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer, bilag 3.

Regnskab

Selskabet har indsendt årsregnskab for 2012.

VIES oplysninger:

Selskabet har i perioden 1/1 2013-30/11 2014 købt varer for 5.882.925 kr. i Sverige samt 405.910 kr. i Polen, i alt 6.288.835 kr.

Leverandørerne i Sverige er G6 AB, G1 AB, G9 AB, G10 AB samt NA. Fra Polen er leverandøren UA (bilag 4 + 5).

Skattemyndighederne i Sverige har 5/9 2014 anmodet SKAT om oplysninger. SKAT har afgivet et foreløbigt svar den 29/9 2014. 5/9 2014 har de svenske skattemyndigheder sendt oplysninger omkring leveringsadresse og kontaktperson i samhandlen mellem G6 AB og G2 (bilag 6)

18/5 2015 har de svenske skattemyndigheder sendt anmodning om oplysninger i samhandlen mellem G9 AB og G2. SKAT har svaret den 8/6 2015.

Kontrolforløb:

Der blev den 5/2 2013 foretaget uanmeldt kontrol i G19 og G2. Her blev der foretaget optælling af varelager, og da registreringsforholdene ikke var på plads blev der opkrævet afgift vedrørende fakturaer fra G2 og G7. Forhøjelsen på 122.754 kr. (G2), 412.700 kr. (G7) i alt 535.454 kr. er foretaget i G2 for perioden 1. januar 2013 - 28. februar 2013. Der er taget højde for forhøjelsen i opgørelsen vedrørende G7 og G2 (bilag 7).

5/8 2013 har SKAT foretaget uanmeldt kontrol i selskabet vedrørende ikke tilmeldte engangsemballager samt forkert og ufuldstændig pantmærkning (bilag 8).

Der har været ransagning den 18/6 2014 i selskabet G17. Ransagningen blev foretaget på adressen Y4-adresse. Der blev ved ransagningen fundet bilag og fakturaer vedrørende G2. Der blev bl.a. fundet betalingsoversigt sendt fra G6 til T2 på selskaberne G13, G2, G17 samt G4 (bilag 9)

SKAT har i forbindelse beslaglæggelse af varelager hos G12, fremlagt salgsfakturaer fra G2. Salget er sket til G18 videre til G12 (bilag 10)

Selskabet er anmeldt til politiet den 4/2 2015.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1/1 2013 - 31/12 2013 på 725.446 kr. og 1.733.002 kr. i 2014, i perioden 1/1-31/12 2014, i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

De faktiske forhold

Selskabet har i perioden 1/1 2013 - 30/11 2014 købt varer for 5.882.925 kr. i Sverige samt 405.910 kr. i Polen, i alt 6.288.835. Leverandørerne i Sverige er G6 AB, G1 AB, G9 AB, G10 AB samt NA. Fra Polen er leverandøren UA (bilag 4 + 5).

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU-lande i perioden 1/1 2013 - 31/12 2014 samt moms af beregnede punktafgifter jf. opgørelse bilag 1.

…"

Af SKATs afgørelse af 27. januar 2016 vedrørende G20 fremgår blandt andet følgende:

"…

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms og skattepligtige indkomst.

SKAT har gennemgået grundlaget for beregning af moms for perioden 1/10 2012-30/6 2013. Vedrørende chokolade- og sukkerafgift har SKAT gennemgået afgift for perioden 1/11-30/6 2013.

Resultatet er, at vi foreslår, at selskabet skal betale 976.221 kr. i moms samt 664.105 kr. i chokolade- og sukkerafgift. I alt 1.640.326 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

1. Opkrævning af momstilsvar for perioderne 1/10-31/12 2012 med 540.343 kr. og 1/1-30/6 2013 med 435.878 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for perioden 1/10 2012-30/6 2013.

2. Ændring af angivet chokolade- og sukkerafgift for perioden 1/1-30/6 2013 på 664.105 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for perioden 1/1-30/6 2013.

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for selskabsskat pr. 28/10 2010 og afmeldt igen hos SKAT pr. 17/5 2011

Selskabet er ikke registreret for hverken moms og afgift af chokolade-og sukkervarer.

Direktører:

Direktør i selskabet er MW (fætter til T2).

Selskabet er konkurs pr. 14/8 2013 (bilag 3).

Adresser:

...

Tidligere ... Y20-adresse

Aktivitet:

Selskabet er brancheregistreret som: Handel og service

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/1 2012 til 30/9 2012, købt varer i Sverige hos G1 AB og G6 AB for 3.698.984 kr. Chokolade og sukkervareafgift af dette køb er opkrævet i virksomheden G19/T2 med 2.205.648 kr.

For perioden 1/10-30/6 har G20 købt varer hos G1 AB for 3.240.777 kr.

SKAT har 15/6 2015 anmodet de svenske myndigheder om oplysninger vedrørende samhandel mellem G20 og G1 AB. SKAT har modtaget udvalgte fakturaer fra de svenske skattemyndigheder den 3/9 2015.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Forslag til opkrævning af momstilsvar for perioden 1/10-31/12 2012 på 540.343 kr. i 2012, i perioden 1/1-30/6 2013 på 435.878kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for hele perioden.

1.1. De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/1 2012 til 30/9 2012, købt varer i Sverige hos G1 AB og G6 AB for 3.698.986 kr. Chokolade og sukkervareafgift af dette køb er opkrævet i virksomheden G19/T2 med 2.205.648 kr.

For perioden 1/10-30/6 har G20 købt varer hos G1 AB for 3.240.777 kr.

Selskabet har som følge af uregistreret virksomhed ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU-lande i perioden 1/10 2012-30/6 2013 samt moms af beregnede punktafgifter jf. opgørelse.

…"

Af SKATs afgørelse af 25. februar 2016 vedrørende G17 fremgår blandt andet følgende:

"..

SKATs ændringer:

Ændring af momstilsvar, idet selskabet har afgivet urigtige momsangivelser, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Perioden 28. februar 2014 - 31. december 2014: 4.003.243 kr.

Perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2015: 1.269.408 kr.

I alt: 5.272.651 kr,

Ændring chokolade- og sukkervareafgift, idet selskabet har afgivet urigtige angivelser vedrørende chokolade- og sukkervareafgift, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Perioden 6. marts 2014 - 31. december 2014: 5.654.074 kr.

Perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2015: 2.162.703 kr.

I alt: 7.816.777 kr.

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er stiftet den 28. februar 2014 af KA, jf. Selskabsrapport bilag 1.

Selskabet er registreret for moms pr. 28. februar 2014 og A-skat og AM bidrag pr. 31. marts 2014.

Selskabet er endvidere registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer pr. 6. marts 2014.

Selskabet er afmeldt fra alle registreringsforhold pr. 31. juli 2015.

Der har været følgende direktører i selskabet, jf. Selskabsrapport bilag 1:

.....JT	03-09-2015 til 16-09-2015
UI	19-04-2015 til 16-09-2015
LK	15-06-2015 til 03-09-2015
SL	19-04-2015 til 15-06-2015
KA	28-02-2014 til 19-04-2015

Selskabet er taget under konkursbehandling den 16. september 2015.

Adresser, jf bilag 1:

Nuværende ....... Y32-adresse

Tidligere ...... Y4-adresse

SKAT har ved kontrol på adressen konstateret, at der er tale om postkasseadresse.

Aktivitet:

Selskabet er brancheregistreret som: 463600 Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer, jf. Stamoplysninger bilag 2.

VIES oplysninger:

SKAT har ifølge oplysninger i DK-VIES konstateret, at selskabet i perioden 1. marts 2014 til 30. juni 2015 har købt varer i Sverige hos G6 AB, G40 AB (G1 AB), G10 AB, G41 og G26 for 11.731.962 kr., jf. bilag 3.

Endvidere har selskabet købt varer i Polen i perioden 1. marts 2014 - 30. september 2014 for 583.925 kr., jf. bilag 4. I alt er der købt varer for 12.315.887 kr.

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske leverandør G6 AB til G17 for månederne august, september og oktober 2014, som er videresendt af de svenske skattemyndigheder den 9. juni 2015. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandøren i Sverige. Kopi af udvalgte fakturaer er vedlagt som bilag 5.

Oplysningerne fra G6 AB indeholder også fragt- og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til selskabet. Vedrørende betaling til leverandørerne sker den kontant, jf. bilag 6. Oplysningerne indeholder også en bemyndigelse til T2 fra direktør i G17 KA til at udføre bestillinger og betalinger for G17, jf. bilag 7.

SKAT har også modtaget kopi af fakturaer til G17 fra G40 AB (G1 AB) for perioden 18. marts 2014 - 31. december 2014. Kopi af udvalgte fakturaer er vedlagt som bilag 8.

Vedrørende levering af varer til G17 er det ifølge fakturaer sket til adressen, Y4-adresse.

Angivelser moms- og Chokolade- og sukkervarer:

Moms

Selskabet har indberettet 0 kr. i moms for hele kontrolperioden, jf. oversigt over momsindberetninger, bilag 9.

Chokolade- og sukkervareafgift:

Selskabet har for perioden 6. marts 2014 til 31. marts 2015 indberettet 957.944 kr. i chokolade- og sukkervareafgift, jf. oversigt over indberetninger, bilag 10

Restance:

Selskabet har pr. 20. januar 2016 en restance på Skattekontoen på 1.038.519 kr., jf. bilag 11.

Kontrolforløb:

Ransagning foretaget den 18. maj 2014 i selskabet på adressen på Y4-adresse sammen med politiet. Her blev bl.a. fundet betalingskvittering til G1 AB i Sverige, ligesom der også blev fundet opgørelser vedrørende angivelser af moms og punktafgifter, som ikke var indsendt til SKAT.

Endvidere blev der fundet fakturaer til G17, men også bilag tilhørende selskaberne G13, G2, G4, G10 AB. Kopi af diverse materialer fra ransagningen vedlægges som bilag 12.

Under ransagningen talte SKAT med revisor JK, som oplyste at han havde sendt opgørelser vedrørende moms og afgifter til T2 vedrørende G17. Disse var ikke indsendt til SKAT idet han ventede på rettelser til opgørelserne.

Materialet, som er beslaglagt af politiet under ransagningen, er tilsendt SKAT den 28. oktober 2014.

Sagsfremstilling og begrundelse

Punkt 1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 28. februar 2014 - 31. december 2014 med 4.003.243 kr. og for perioden 1. januar 2015 - 30.juni 2015 med 1.269.408 kr., i alt 5.272.651 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 ved at have afgivet urigtige momsangivelser.

De faktiske forhold

I følge oplysninger i DK-VIES har selskabet i perioden 28. februar 2014 - 30. juni 2015 købt varer i Sverige hos G40 AB, G6, G42, G26, G10 AB G6, G43 i G44 for i alt 11.731.962 kr.,jf. bilag 3.

Endvidere har selskabet købt varer i Polen hos WJ, UE, IJ, KJ, NS, PM og UA for i alt 583.925 kr., jf. bilag 4.

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU lande i perioden 28. februar 2014-30. juni 2015 samt moms af beregnede punktafgifter jf. opgørelse bilag 13.

…"

Af SKATs afgørelse af 7. marts 2016 vedrørende G34 fremgår blandt andet følgende:

"…

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms, A-skat og AM-bidrag og udloddet udbytte.

SKAT har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har angivet for perioden 25. april 2014 til 30. september 2015, og selskabets lønningsregnskab for perioden 25. april 2014 til 31. december 2015.

Resultatet er, at selskabet skal betale 1.973.397 kr. mere i moms, og at selskabet skal efterbetale A-skat og AM-bidrag med i alt 5.692.280 kr.

Yderligere anser SKAT selskabet for at have udloddet kr. 115.600 til anpartshaver, T1.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 jf. skatteforvaltningslovens § 19, kan SKAT give oplysninger om andre personers og virksomheders skatte -og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysningerne om andre personers og virksomheders forhold, er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.

SKATs ændringer

Beskrivelse af selskabet

Selskabet stiftes den 25. april 2014 af T1, direktør i selskabet. Selskabet stiftes med branchekoden 782000 "Vikarbureauer". Samme dato registreres G34 for moms og den 1. juni 2014 for arbejdsgiverforpligtelser, herunder ATP, AM-bidrag og A-skat.

Selskabet afholder generalforsamling den 10. maj 2015 og indsender efterfølgende årsrapport for første regnskabsår, 2014. Jf. indsendt årsrapport, har selskabet i 2014 oppebåret en omsætning på kr. 2.498.892 excl. moms og haft lønninger for kr. 217.757. Øvrigt tilknyttet personale er afholdt som fremmed assistance med i alt kr. 2.134.221 excl. moms.

Selskabet udfører vikararbejde med hovedvægt på hotel-, restaurations og cateringydelser Herudover leveres arbejdskraft til byggebranchen. Kundegruppen udgøres bl.a. af G45, G46, G47, G48, G49, m.fl.

Sagsforløb

På baggrund af modtagne oplysninger fra Politiet, indkalder SKAT den 30. september 2015 følgende:

Balance pr. 31. december 2014
Balance pr. 30. september 2015
Kontospecifikationer for perioden januar 2014 til 30. september 2015
Bankkontoudtog for perioden 1. januar 2014 til dags dato
Bilag for 2014
Bilag for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015
Kontrakter med leverandører af fremmed assistance
Kontaktoplysninger på leverandører af fremmed assistance, herunder adresser, telefonnumre samt navne på person der forestår kontakten og aftalerne
Due diligence tiltag i forhold til etablering af samt under samarbejde med leverandører af fremmed assistance

Da SKAT ikke modtager svar fra G34, kontrollerer SKAT muligheden for sikker e-mail til selskabet den 27. oktober 2015 og konstaterer dette kan modtages, hvorfor rykker sendes både som e-mail og alm. brev.

Den 2. november 2015 kontakter JK SKAT og præsenterer sig som repræsentant for selskabet, i funktion af revisor for selskabet. Det aftales der fremsendes kopi af bilag fra underleverandører for endnu ikke afsluttet regnskabsperiode, da han ønsker at afslutte regnskabet, inden han sender originalerne. JK oplyser, at aftaler laves mundtligt. Der foretages ingen due diligence.

Den 20. november 2015 modtager SKAT følgende:

Balance pr. 31. december 2014 (bilag 1)
Bankkontoudtog (bilag 2)
Bilag på brug af fremmed assistance
Balance pr. 30. september 2015 (bilag 3)
Fakturaer udstedt af G34 (bilag 4)
Kontospecifikationer for 2014 (bilag 5)
Kontrakt på indgået samarbejde mellem G34 og G22 (bilag 6)
Kontrakt på indgået samarbejde mellem G34 og G36 (bilag 7)
Kontospecifikationer for perioden januar 2015 til) 30. september 2015 (bilag 8)

SKAT anmoder den 23. november 2015 telefonisk, JK om betalingsadvis fra banken på betalingerne til leverandører af fremmed assistance, og det aftales de fremsendes snarest. Den 3. december 2015 rykker SKAT telefonisk for materialet, da det endnu ikke er modtaget. Den 8. december 2015 modtager SKAT en e-mail fra JK, som oplyser de aftalte oplysninger vil blive fremsendt dagen efter.

Den 10. december 2015, er materialet endnu ikke modtaget, hvorfor SKAT skriver til selskabets tilknyttede bankforbindelse, F2-bank, og anmoder om betalingsoplysninger. Samme dag, efter afsendelse af brev til banken, og uafhængigt heraf, kontakter T1 SKAT telefonisk. Han oplyser han har haft for meget arbejde, og derfor ikke har nået at fremsende det aftalte materiale. T1 beskriver virksomhedskonstellationen som følgende: T1 har, efter sin bror i en kort periode har drevet virksomheden "G21", og denne ønskede at ophøre med at drive virksomheden, stiftet selskabet G34 og fortsat driften heri. T1 driver selv den del af aktiviteten der har med catering, herunder kokkearbejde og tjenerarbejde, at gøre. Herudover arbejder selskabet med arbejde indenfor byggebranchen. Denne del varetages af underleverandører. T1 har ikke noget med denne del af virksomheden at gøre, han bliver blot kontaktet af de virksomheder, som ønsker at hyre nogle folk, og så videreformidler T1 arbejdet. Efterfølgende modtager T1 en faktura fra underleverandøren, og han modtager betaling fra virksomheden, som oprindeligt har bestilt arbejdsydelsen, baseret på en faktura som T1 udarbejder. T1 oplyser at en del af underleverandørerne bliver betalt kontant, i henhold til aftale med dem herom. SKAT gør T1 opmærksom på, at der ikke er fradrag for kontantbetalinger på over kr. 10.000 inkl. moms. T1 oplyser han vil indhente underskrifter fra sine underleverandører på at disse har modtaget betalingerne kontant.

SKAT fremsender ifølge aftale de 10 råd, omkring anvendelse af fremmed assistance, og hvilke tiltag man bør iværksætte i forbindelse hermed, med henblik på fremtidig brug af fremmed assistance.

Den 15. december 2015 modtager SKAT oversigter over samhandel med underleverandører, hvoraf fremgår en erklæring om, at beløbene er afregnet kontant. Tre ud af fire af dokumenterne er underskrevet.

E-mail modtaget fra rådgiver vedlagt som bilag 9.

Efter SKAT har oplyst der ikke gives fradrag for kontantbetalinger over kr. 10.000 inkl. moms, begynder selskabet at angive kontantbetalinger i SKATs tast selv system, se vedlagte bilag 10.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

De faktiske forhold

G34 indberetter i 2014 og 2015 følgende moms ( momsangivelser vedlagt som bilag 11)

SKAT har sammenholdt angivelser, med modtaget bogholderi, illustreret i nedenstående tabel. Angivelser stemmer til bogholderi. Kolonne med beregnet udgående moms er opgjort på baggrund af indsætninger på bankkontoen. Henset til forklaring om kontantbetalinger, vurderes det sandsynligt at selskabet råder over en kontantbeholdning, hvorfor der kan være tale om omsætning, som ikke umiddelbart fremgår af bankkontoudtog. Henset til beløbets størrelse, samt usikkerhed ved opgørelse af eventuelle kontant transaktioner, behandles afvigelser mellem beregnet og angivet salgsmoms ikke yderligere.

Selskabet har i 2014 og 2015 brugt fremmed assistance jf. modtaget bogholderi for henholdsvis excl. moms kr. 2.134.221,00 og 5.765.462,70. Af bogholderi, modtaget dokumentation på kontantbetalinger samt ud fra indberetning om kontantbetaling af beløb over kr. 10.000, har SKAT opgjort følgende hævninger angivet som betalinger til leverandører af fremmed assistance:

	ÅR 2014	ÅR 2015	ÅR 2016
CVR-nr. ...18 G22	2.660.155	1.229.735	0
CVR-nr. ...19 G25	0	1.442.278	0
CVR-nr. ...20 G35	0	4.578.720	0
CVR-nr. ...21 G37	0	2.346.948	120.750
	2.660.155	9.597.681	120.750

Specifikationer på ovenstående, vedlagt som bilag 23.

For den behandlede periode, 25. april 2014 til 30. september 2015 har SKAT opgjort nedenstående angivet samhandel med ovenstående virksomheder:

	Fratrukket inkl. moms 2014	Fratrukket inkl. moms 1/1-30/9 2015	Moms heraf
CVR-nr. ...18 G22	2.660.155	1.229.735	777.978
CVR-nr. ...19 G25	0	177.663	35.533
CVR-nr. ...20 G35	0	4.578.720	915.744
CVR-nr. ...21 G37	0	1.220.711	244.142
	2.660.155	7.206.828	1.973.397

SKAT har gennemgået ovenstående leverandører af fremmed assistance, beskrevet i nedenstående.

1.1.1 G22

G34 har indsendt fakturaer, kontrakt, underskrift på at fakturaer er betalt og indgår i momsregnskab hos G22 samt liste over fakturaer fra G22. Fakturaer, underskrift samt liste er vedlagt i bilag 12. Af fakturaer fra G22 fremgår ydelserne Tjener timer, Kokketimer samt tilbud på udført arbejde. Der er afregnet i 2014 kr. 2.660.155 og i 2015 kr. 1.229.735, i alt kr. 3.889.890 inkl. moms til G22.

Timeprisen jf. kontrakt er kr. 160. Prisen jf. fakturaer varierer mellem kr. 160 og 250 og i nogle tilfælde, fremgår alene et samlet faktureringsbeløb i henhold til tilbud. SKAT har ikke modtaget underliggende dokumentation til fakturaerne og størstedelen af fakturaerne opfylder alene ikke kravene jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 5. Første faktura er dateret den 13.juni 2014. Af modtagne fakturaer fremgår bankkontonummeret X1 og på en del af fakturaerne kontantbetaling. Ved henvendelse til bankforbindelse, har SKAT konstateret at kontonummer X1 er ophørt den 2. juni 2014, inden første faktura er udstedt, hvorfor der ikke kan være sket afregning til denne konto på noget tidspunkt. Jf. oplysninger modtaget fra F2-bank, er hævninger på bankkontoen til afregning af skyldige beløb til G22, foretaget med kr. 3.774.290, som kontanthævninger, udbetalt til T1.

Herudover er der den 22. januar 2015 overført kr. 115.600 med teksten "Fakt G22 629" til konto nr. X2, tilhørende T1, se vedlagt bilag 21. Overførslen ses ikke indgå i hvad der er lønangivet til T1. Beløbet indgår i en umiddelbart efterfølgende overførsel, anvendt til at dække et privat likviditetsbehov, idet der sker en større betaling til en andelsboligforening og kan derfor ikke være tilgået G22. På trods heraf, indgår betalingen på kr. 115.600 i den underskrevne erklæring fra G22 om at beløbet er betalt kontant, ligesom betalingen fremgår af bogholderiet som fremmed assistance.

Modtaget kontrakt er dateret den 25. februar 2014. G34 er først stiftet den 25. april 2014. Modtaget kontrakt er ikke underskrevet. Kontrakten er jf. forsiden og indholdet i kontakten, mellem G22 og G34, men på underskriftssiden, fremgår firmanavnene G22 og G50.

G22 er en personligt ejet virksomhed, tilhørende ON. G22 har ikke i 2014 og 2015 angivet moms. G22 er afmeldt for pligter pr. 15. april 2015. Sidste faktura til G34 er dateret den 22. april 2015. Jf. CPR registret, er ON udrejst af Danmark den 28. januar 2014, se vedlagte bilag 13. G22 har ikke svaret på tidligere henvendelser fra SKAT. SKAT har modtaget fakturaer udstedt af G22 i forbindelse med anden kontrol. SKAT er ud over de modtagne fakturaer fra G34, i besiddelse af tre forskellige fakturaopstillinger fra G22, hvor de fakturaer SKAT har modtaget fra G34, udstedt af G22, adskiller sig væsentligt fra tidligere fakturaopstillinger (se vedlagt bilag 14).

Jf. G34 er kontrakt med G22 indgået og erklæring omkring modtagelse af kontantbeløb er underskrevet samt hele samhandelsperioden foregår efter virksomhedsindehaver af G22, ON, er udrejst af Danmark.

1.1.2 G25

G34 har indsendt en faktura, underskrift på at fakturaer er betalt og indgår i momsregnskab hos G25 samt liste over fakturaer fra G25, vedlagt som bilag 15. Af faktura fra G25 fremgår ydelserne Tjener timer og Kokke timer. Samarbejdet med G25 er fortsat igangværende efter det tidspunkt SKAT har modtaget materiale, hvorfor der jf. efterfølgende angivelser om kontantbetaling, i alt er opgjort betaling til G25, kr. 1.442.278 inkl. moms.

SKAT har ikke modtaget underliggende dokumentation til fakturaen. Af fakturaen fremgår alene antal timer, timepris, tidsinterval for arbejdets udførelse. Yderligere fremgår at betaling skal ske til konto nummer X3. Jf. oplysninger modtaget fra F2-bank, er samtlige hævninger på bankkontoen til afregning af skyldige beløb til G25, kontanthævninger, udbetalt til T1 og G34 har indberettet til SKAT at der er betalt kr. 573.565,25 kontant til G25. I forbindelse med kontrol af G25, har SKAT konstateret at beløb afregnet af G34 ikke er indgået på bankkonto tilhørende G25. Første angivelse til SKAT om kontantafregning, modtages den 15. december 2015, vedr. faktura nr. 1165 og 1166.

Faktura 1165 er jf. angivelse betalt den 3. december 2015, men jf. tidligere fremsendt liste over kontantbetalinger, underskrevet af G25, er samme faktura betalt den 30. november 2015. Afvigelsen mellem først oplyst betalingsdato, og betalingsdato senere angivet til SKAT, gør forskellen for, om der kan opnås fradrag jf. momslovens § 46 stk. 14, hvoraf fremgår at indberetningen skal foreligge senest 14 dage efter betalingen. Ved forespørgsel hos pengeinstitut er det blevet oplyst at fakturabeløbet kr. 169.656,25, er hævet på G34’s bankkonto den 30. november 2015.

G25 er et selskab, stiftet af OM, den 23. januar 2015. G25 har ikke i 2015 angivet moms eller beløb til a-indkomst. Jf. CPR-registret, er OM indrejst til Danmark den 28. november 2014. G25 har ikke svaret på tidligere henvendelser fra SKAT.

1.1.3 G35

G34 har indsendt fakturaer, kontrakt, underskrift på at fakturaer er betalt og indgår i momsregnskab hos G35 samt liste over fakturaer fra G35, vedlagt som bilag 16. Af fakturaer fra G35 fremgår ydelserne Tjener timer, Kokke timer samt tilbud på udført arbejde. I alt er der afregnet kr. 4.578.720 inkl. moms til G35.

Timeprisen jf. fakturaer varierer mellem kr. 158 og 250 og i nogle tilfælde fremgår alene et samlet faktureringsbeløb i henhold til tilbud. SKAT har ikke modtaget underliggende dokumentation til fakturaerne og størstedelen af fakturaerne opfylder alene ikke kravene jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 nr. 5. Af modtagne fakturaer fremgår bankkontonummeret X4. Under tidligere kontrol, har SKAT konstateret at kontonummer X4 er ophørt den 14. april 2015. Første faktura fra G35 er dateret den 4. marts 2015, og seneste faktura er dateret den 10. september 2015, hvorfor der for en stor del af fakturaerne, ikke kan være sket afregning til denne konto. Jf. oplysninger modtaget fra F2-bank, er samtlige hævninger på bankkontoen til afregning af skyldige beløb til G35, kontanthævninger, udbetalt til T1. I forbindelse med kontrol af G35, har SKAT konstateret at de afregnede beløb aldrig er indgået på G35's bankkonto.

Modtaget kontrakt er dateret den 9. marts 2015. Underskrift jf. kontrakt adskiller sig væsentligt fra underskrift på erklæring omkring modtagelse af kontantbeløb, uagtet at underskriver i begge tilfælde angiveligt skulle være NI, direktør i G35. Kontrakten angiver følgende som underleverandør:

G36,

Y33-adresse

CVR-nr. …20

Ifølge BIQ, skifter selskabet adresse den 25. marts 2015 og frem til den maj 2015 til Y34-adresse, men adressen på fakturaerne ændres ikke i samhandelsperioden. SKAT bemærker også at adressen i perioden 26. marts 2015 til den 19. maj 2015, er den samme som G25.

Selskabet har i perioden fra stiftelsen til 31. december 2015 haft følgende virksomhedsnavne:

På trods heraf er virksomhedsnavn på fakturaer "G35". G35 er et iværksætterselskab, stiftet af NI. G35 har ikke i 2014 og 2015 angivet moms. G35 har ikke svaret på tidligere henvendelser fra SKAT.

1.1.4 G37

G34 har indsendt fakturaer samt liste over fakturaer fra G37, vedlagt som bilag 17. Af fakturaer fra G37 fremgår ydelserne Tjener timer, Kokke timer, lagerarbejde, receptionstimer samt tilbud på udført arbejde. I alt er der afregnet kr. 2.346.948 inkl. moms til G37.

Timeprisen jf. fakturaer varierer mellem kr. 175 og 210 og i nogle tilfælde, fremgår alene et samlet faktureringsbeløb i henhold til tilbud. SKAT har ikke modtaget underliggende dokumentation til fakturaerne og størstedelen af fakturaerne opfylder alene ikke kravene jf. momsbekendtgørelsens §§ 58, stk. 1 nr. 5. Af modtagne fakturaer fremgår bankkontonummeret X5. Jf. oplysninger modtaget fra F2-bank, er samtlige hævninger på bankkontoen til afregning af skyldige beløb til G37, kontanthævninger, udbetalt til T1. I forbindelse med anden kontrol af G37, har SKAT konstateret at de afregnede beløb aldrig er indgået på bankkonto tilhørende G37.

G37 er et anpartsselskab, stiftet den 1. november 2012. G37 har ikke i samhandelsperioden angivet moms. G37 har ikke reageret på tidligere henvendelser fra SKAT.

…"

Tiltalte T1 er tidligere straffet blandt andet

ved	dom af 28. april 2011 efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og jf. § 279, alt til dels jf. § 21, alt jf. § 89 med fængsel i 30 dage. Betinget 1 år.
ved	ankedom af 21. maj 2012 efter straffelovens § 244 og§ 266, jf. § 89 med en fællesstraf af fængsel i 5 måneder. Løsladt 3. januar 2015. Prøvetid 2 år. Reststraf 52 dage.
ved	dom af 27. februar 2017 efter straffelovens § 289 a, stk. 1, med fængsel i 30 dage. Betinget, prøvetid i 1 år.

Der er den 24. februar 2017 af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse. Det fremgår heraf, at T1 er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T2, er straffet senest

ved

dom af 29. januar 2014 efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, og chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 med fængsel i 4 måneder og en bøde på 155.500. Løsladt 18. april 2015. Prøvetid 2 år. Reststraf 41 dage.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, xxxxxxx

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, xxxxxxx

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende forhold 2, 4, 7 og 8:

Tiltalte har erkendt, at pantmærkerne, med undtagelse af de mærker der blev fundet på tiltaltes bopæl og i tiltaltes virksomhed den 5. august 2013, den 4. september 2013 og den 18. juni 2014, blev bragt i omsætning. Tiltalte har endvidere erkendt at være leverandør til de aftagere, der er beskrevet i anklageskriftets forhold 2, dog ikke for så vidt angår G27 i Y10-by.

Efter skattemedarbejder PK’s forklaring og de optællingsbilag, som han har forklaret, at have udfærdiget i forbindelse med fund af pantmærker i de omhandlede virksomheder finder retten det bevist, at tiltalte har leveret varer med påsatte falske pantmærker i det i forhold 2 anførte omfang, dog således at det ikke mod tiltaltes benægtelse findes bevist at han har leveret til G27 i Y10-by. Mængden af pantmærker reduceres derfor med 66 stk. Efter det oplyste om det meget betydelige antal pantmærker, der blev bragt i omsætning finder retten det endvidere godtgjort, at tiltalte havde til hensigt tillige at bringe de af politiet beslaglagte pantmærker i omsætning.

Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om, at han ikke var bekendt med, at der var tale om falske pantmærker. Retten lægger herved navnlig vægt på at tiltalte har forklaret, at han var bekendt med den korrekte og lovbestemte fremgangsmåde i forbindelse med erhvervelse af pantmærker fra Dansk Retursystem A/S, og at han uanset denne viden erhvervede pantmærkerne på ulovlig vis. Tiltalte har således forklaret, at han modtog mærkerne fra ikke nærmere identificerede personer i tiltaltes omgangskreds. Retten finder det navnlig på denne baggrund ubetænkeligt, at anse det for bevist, at tiltalte i hvert fald har anset det for overvejende sandsynligt, at pantmærkerne ikke var ægte. Tiltalte T2 findes herefter i forhold 2, 4, 7 og 8, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 171, jf. til dels § 21, i overensstemmelse med anklageskriftet, dog med den nævnte ændring af antallet af pantmærker i forhold 2.

Vedrørende forhold 11:

Ved tiltaltes erkendelse, der støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist at tiltalte er skyldig i forhold 11.

Vedrørende forhold 12-31:

Der er ikke for retten anført omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte de af SKAT foretagne optællinger, opgørelser og beregninger af skyldig moms og afgifter i selskaberne og virksomhederne G7, G20, G2, G13 og G17. Opgørelserne støttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder de af SKAT indhentede oplysninger fra de i Sverige registrerede sælgere af slik og de svenske skattemyndigheder. Retten finder det derfor bevist, at der i de i forhold 12-31 omhandlede virksomheder og selskaber er unddraget statskassen moms og afgifter i overensstemmelse med det i anklageskriftet anførte.

De tiltalte kan herefter gøres strafferetligt ansvarlige for de urigtige og manglende angivelser af moms- og chokoladeafgift, såfremt de tiltalte må anses for reelt ansvarlige for selskabernes og virksomhedernes forhold.

Ad forhold 12-16:

Selskabet G7 blev er stiftet af T1 i februar 2011. Det fremgår af virksomhedens tegningsregler, at virksomheden tegnes af en direktør alene. T1 har været selskabets direktør i hele den omhandlede periode. Selskabet har på intet tidspunkt været registreret for chokoladeafgift. Selskabet har været momsregistreret indtil april 2013. I den periode, som er omhandlet i anklageskriftet, har selskabet ikke angivet moms. Efter den 17. april 2013 har selskabet drevet momspligtig virksomhed uden at være momsregistreret. På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder den af SKAT indhentede faktura- og fragtdokumentation lægges til grund, at selskabet i den i anklageskriftet angivne periode, har indkøbt de anførte betydelige mængder slikvarer fra svenske leverandører.

T1 har forklaret, at selskabet blev drevet som et samarbejde mellem T1 og T2 at T1 primært tog sig af lageret, og at T2 stod for selskabets administrative forhold. T1 har endvidere forklaret, at de nogen gange selv hentede slikvarerne, men at de for det meste fik varerne leveret. Denne forklaring støttes af de fremlagte fakturaer fra G6 AB og G1 AB, hvoraf fremgår, at T1 og T2 er anført som reference og af transportfølgesedlerne. Af transportfølgesedlerne fremgår endvidere blandt andet, at leveringsadressen er Y5-adresse, i Y6-by, hvor T2’s virksomhed, G2, var hjemmehørende. Af indbetalingsbilagene for køb foretaget i G6 AB fremgår det for en dels vedkommende, at indbetaler er T2 og på andre, at indbetaleren er G2. Der er endvidere fremlagt bilag, hvoraf fremgår, at indbetaler er T1. Vidnet NJ fra G6 AB har forklaret handlet med begge de tiltalte i selskabet G7.

Retten tilsidesætter på denne baggrund T2’s skiftende forklaringer om hans tilknytning til selskabet, herunder det under hovedforhandlingen forklarede om, at indkøbene af slik til G7 i Sverige ikke blev leveret til Danmark, idet varerne blev videresolgt til en anden svensk virksomhed, og at der af denne årsag ikke skulle svares afgift i Danmark

Retten det endvidere som følge heraf bevist, at de tiltalte i fællesskab drev og var ansvarlige selskabets forhold, herunder for afgivelse af urigtige oplysninger om selskabets moms- og afgifter. De tiltalte findes derfor skyldige i forhold 12-16

Ad forhold 17-19:

MW, er registreret som stifter af og direktør i G20. Selskabet blev i august 2012 taget under opløsning og selskabet har ikke været registreret for hverken chokoladeafgift eller moms.

Det må lægges til grund, at selskabet i den i anklageskriftet angivne periode har indkøbt meget betydelige mængder slik i Sverige. Det må endvidere anses for dokumenteret, at tiltalte T2 i et vist omfang har været tilknyttet selskabet og har foretaget indkøb på vegne af selskabet.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltalte T2’s forklaring om, at han var ansat i selskabet, men ikke var den reelt ansvarlige for selskabets drift. Tiltalte frifindes derfor i forhold 17-19.

Ad forhold 20-23:

Selskabet G2 er stiftet af T2, der tillige var direktør i selskabet. I henhold til selskabets tegningsregler tegnes selskabet af en direktør alene. I den periode der er omhandlet af anklageskriftet, har selskabet været registreret for moms. Selskabet har alene angivet moms for det første kvartal for 2013. Selskabet blev registreret for chokoladeafgift i februar 2013. Der er i perioden, der er omhandlet i anklageskriftet løbende indberettet chokoladeafgift, men det må lægges til grund at den indberettede afgift ikke er blevet indbetalt.

På baggrund af de oplysninger, der af SKAT er indhentet om registrering af selskabets køb af slik i Sverige, er det godtgjort, at selskabet i den omhandlede periode har indkøbt de anførte mængder slik i Sverige.

T2 har erkendt, at have forestået de indkøb, der er foretaget i selskabet, og han har erkendt, at være den ansvarlige i selskabet. På denne baggrund, og da der ikke er grundlag for anse de manglende indberetninger for at bero på fejl hos den til selskabet tilknyttede revisor, findes det bevist at tiltalte, T2, i forhold 20-23 er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 24-27:

Virksomheden G13 blev stiftet i marts 2013 under navnet G13 v/LR. Selskabet har haft flere navne og skiftede i august 2014 til navnet G13. Virksomheden har i den periode, der er omfattet af anklageskriftet, været registreret som en virksomhed der fremstiller af cykler og invalidekøretøjer.

Det må lægges til grund, at G13, da indkøbene i G7 ophørte i 2013, overtog det kundenummer hos selskabet G6 AB, som selskabet G7 hidtil havde været registreret under. Det må endvidere lægges til grund, at selskabet hos G6 AB var registreret med de samme kontaktoplysninger som G7

Det må efter de oplysninger der er tilvejebragt af SKAT, herunder registrering af indkøb, fakturaer og transportdokumenter anses for godtgjort at selskabet i den omhandlede periode har indkøbt de af SKAT opgjorte meget betydelige mængder slik i Sverige. Et stort antal fakturabilag for samhandel mellem G1 AB og G13 blev fundet oven på et skab i T2’s soveværelse i forbindelse med ransagning af T2’s private lejlighed i juni 2014. På samme tidspunkt blev ved ransagning fundet fakturabilag vedrørende samhandel mellem de pågældende virksomheder i mapper bag T2’s skrivebord på adressen Y4-adresse i Y3-by.

T2 har forklaret, at han har købt slik af virksomheden G13, og at han har indkøbt slik på vegne af virksomheden. T2 er anført som reference på flere af de fakturaer, som er udstedt til G13 og T2’s telefonnummer fremgår af flere fakturaer. Efter indholdet af e-mailkorrespondancen mellem repræsentanter for G6 AB og G1 AB og T2 må det lægges til grund, at T2 sammen med fakturaer til virksomheden G2 modtog fakturaer angående samhandel med virksomheden G13. Direktør i G1 AB, PJ, har endvidere forklaret, at han har afholdt et møde med i hvert fald T2 på adressen Y5-adresse i Y6-by vedrørende samhandel med virksomheden. Af en fuldmagt, udfærdiget af G6 AB og underskrevet af T2 fremgår, at G2 tillader, at G6 AB kan levere slik indkøbt af virksomheden G13 på G2 vegne på adressen Y4-adresse i Y3-by.

Navnlig under disse omstændigheder finder retten det bevist, at den reelt ansvarlige for aktiviteterne i virksomheden G13 har været tiltalte, T2. Denne tiltalte anses derfor tillige for ansvarlig for at der blev afgivet urigtige oplysninger til de danske skattemyndigheder om selskabets moms- og afgifter.

Retten finder efter bevisførelsen ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for tillige, at anse T1 for strafferetligt ansvarlig for selskabets drift. Denne tiltalte frifindes derfor i forhold 24-27.

Ad forhold 28-31:

Selskabet G17 blev stiftet i februar 2014 af KA. Det fremgår af selskabets indberetninger, at T2 har været ansat i selskabet fra selskabets start og indtil et tidspunkt i 2015. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 16. september 2015. Det lægges til grund, at T2 havde eget kontor i selskabets lokaler på adressen Y4-adresse i Y3-by, og at G17 har været registreret for både moms- og chokoladeafgift i hele den omhandlede periode.

Efter bevisførelsen finder retten imidlertid ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed, at kunne tilsidesætte T2’s forklaring om, at han alene var ansat som i selskabet, og at han ikke var ansvarlig for selskabets drift. Tiltalte frifindes derfor i forhold 28-31:

Vedrørende forhold 32:

Virksomheden G19 blev i den omhandlede periode drevet personligt af tiltalte T2, der var eneste ansvarlige for virksomhedens drift. Virksomheden har i perioden, der er anført i anklageskriftet været registreret for både moms- og chokoladeafgift.

Efter de oplysninger om selskabets varelager der blev registreret af SKAT i forbindelse med kontrolbesøg på virksomhedens lagerfaciliteter i februar 2013 må det lægges til grund, at der på lageret fandtes meget store mængder slik. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne optælling, hvorefter der på lageret fandtes ca. 49 ton slik. Hverken T2 eller andre repræsentanter for virksomheden har over for SKAT eller i retten kunnet redegøre for af tilstedeværelsen af meget betydelige dele af de optalte mængder slik. På denne baggrund, og da T2 har ikke bestridt de af SKAT foretagne beregninger og opgørelser vedrørende det fundne slik, lægges til grund som bevist, at virksomheden må have købt slik hos andre end de opgivne sælgere. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse, hvorefter der herved blev unddraget statskassen de i anklageskriftet anførte 1.776.604 kr.

T2 har forklaret, at forholdet det må bero på fejl fra selskabets revisor. Retten tilsidesætter denne forklaring som udokumenteret, og anser det som følge af det anførte for bevist, at tiltalte var bekendt med unddragelserne. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 32.

Vedrørende forhold 33 og 34:

G34 er stiftet den 25. april 2014. Af årsrapporten for 2014 fremgår, at virksomheden i etableringsåret havde en omsætning på ca. 2,5 millioner kr. excl. moms. Der er i selskabets regnskab alene anført lønudgifter til T1. Der er i regnskabet endvidere anført, at der er afholdt udgifter på ca. 2,2 millioner kr., til det fremmed assistance. Efter tiltaltes forklaring og oplysningerne i årsrapporten må det lægges til grund, at alt vikararbejde som G34 har faktureret til kunder i 2014, af selskabet blev registreret som udført af virksomheden G22. G22 er er registreret i december 2013 som en enkeltmandsvirksomhed med adresse i en lejlighed i Y36-by. Som eneste ansvarlig deltager er anført en rumænsk statsborger ved navn ON. Den pågældende er indrejst i Danmark i oktober 2013 og udrejst af Danmark i januar 2014. Virksomheden blev opløst den 15. april 2015, og der er ikke aflagt regnskab i virksomheden. Virksomheden har ikke indberettet skat eller moms til de danske skattemyndigheder. Tiltalte har til belysning af forbindelsen mellem G22 og G34 fremlagt en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen er dateret den 25. februar 2014, hvilket er en måned efter, at den eneste ansvarlige i G22 er registreret som udrejst af Danmark. Samarbejdsaftalen er endvidere dateret to måneder før selskabet G34 blev stiftet, og i aftalen figurerer navnet "G50" i underskriftsfeltet. Aftalen er sendt til SKAT af tiltalte i forbindelse med en af SKAT iværksat en kontrol.

Tiltaltes forklaring vedrørende G34 må forstås således at underleverandørerne over for tiltalte blev repræsenteret af 3 personer med fornavnene OM, IA og JH, og at tiltalte ikke var bekendt med yderligere oplysninger om de pågældende personer. Der er ikke i sagen fremlagt oplysninger om, at G34 har foretaget elektroniske eller på anden måde objektivt dokumenterbare betalinger til G22. Tiltalte har således forklaret, at tiltalte hævede beløbene i kontanter og overgav disse betydelige kontantbeløb til OM, IA eller JH. Tiltalte har ikke fremlagt nogen form for kvittering for overdragelsen af disse kontantbeløb.

Det er dokumenteret, at tiltalte i et tilfælde i forbindelse med en faktura, der angives at være udstedt af G22, har overført et beløb på 115.600 kr. til tiltaltes private bankkonto, uanset at det blev anført på posteringsoversigten tilhørende virksomheden, at beløbet vedrørte betaling af en konkret faktura. Det er endvidere dokumenteret, at flere af de omhandlede fakturaer, angiver at være udstedt på et tidspunkt, hvor G22 var opløst.

I 2015 fremgår det af bogføringsbilagene for G34, at der tillige indgår fakturaer fra virksomhederne G35, G37 og G25.

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at virksomheden G35 ikke har været registreret under dette navn. Det virksomhedsnummer, der er tilknyttet de udstedte fakturaer vedrørende denne virksomhed, har blandt andet navnet G52. Navnet G35 fremgår imidlertid af de fakturaer, som tiltalte har fremlagt.

Virksomheden under det omhandlede cvr.-nummer er efter det oplyste stiftet den 9. november 2014 af en rumænsk statsborger ved navn NI.

NI er registreret indrejst i Danmark den 25. juli 2014 og udrejst den 10. december 2014. Virksomhedens formål er angivet at have været blomsterhandel og virksomheden er tvangsopløst.

På de fakturaer som tiltalte har fremlagt, og som skulle vedrøre G35 for perioden fra marts 2015 til september 2015, fremgår oplysninger om virksomhedens bankkontonummer. Det angivne kontonummeret er ophørt den 14. april 2015, hvorfor der har været mulighed for, at tiltalte i begyndelsen af samhandlen har kunnet benytte denne konto. Der er imidlertid ikke registreret overførsler til kontoen. Der er fremlagt en samarbejdsaftale mellem G35 og G34. Aftalen er fremsendt af tiltalte, efter at SKAT anmodede om oplysninger om samhandelspartnerne. Den underskrift som tiltalte angiver som tiltaltes underskrift på denne aftale, afviger betydeligt fra den underskrift, som tiltalte i øvrigt ses at anvende i forbindelse med kvitteringer for de kontanthævninger, der foreligger i sagen.

For så vidt angår selskabet G37 er en person ved navn IA tiltrådt som direktør i juli 2013. Den pågældende direktør er anført som den eneste ansvarlige i virksomheden i den periode, som forholdene i anklageskriftet omhandler. IA er registreret med ukendt adresse siden 2011, og han er ikke registret med nogen indtægt i Danmark siden 2011. Det er oplyst, at det er uvist, hvorvidt den pågældende har været i Danmark siden 2011. G37 har ikke i perioden angivet nogen form for moms. Af de fakturaer, der er fremlagt og som angiver at være udstedt af G37 fremgår et bankkontonummer. Bankkontoen der er tilknyttet det pågældende kontonummer har været aktiv i hele den omhandlede periode. Der er imidlertid ikke registreret overførsler til kontoen.

G25 blev stiftet i januar 2015 af en portugisisk statsborger ved navn OM. Den pågældende er efter det oplyste indrejst i Danmark i november 2014 og udrejst den 1. juli 2015. G25 har ikke angivet moms i Danmark. Den af tiltaltes anførte samhandel mellem G25 og G34 fandt sted i september 2015. På en faktura, der er angivet som udstedt af G25 er anført et bankkontonummer. Denne bankkonto var aktiv i den periode, som fakturaen vedrører, men fakturaens beløb er ikke overført til kontoen.

På baggrund af ovenstående, og de væsentlige uoverensstemmelser mellem de af tiltalte oplyste forhold og de faktiske forhold, tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at de pågældende virksomheder leverede ydelser til G34. Retten anser det som følge af det anførte endvidere bevist, at der var tale om virksomheder uden reelt indhold, og at virksomhederne ikke har ydet nogen form for leverancer til G34. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at dette har stået klart for tiltalte, og at tiltalte har anvendt virksomhedernes cvr. nummer til at udfærdige fiktive fakturaer, og dermed unddraget a-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag i det i anklageskriftet anførte omfang, dog således at den i forhold 34 udbetalte løn rettelig udgjorde 7.801.106 kr., hvilket svarer til den af SKAT foretagne beregning af manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Tiltalte, T1, findes derfor skyldig i forhold 33-34. Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 2 år, jf. Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5, og Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, Straffelovens § 289,jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1., Jf. straffelovens § 61.

Tiltalte skal betale en bøde på 11.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. 3.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, jf. til dels § 21, Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5, Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 1, 2. pkt. og stk. 5, Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Tiltalte skal betale en bøde på 18.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. 3.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen for begge de tiltalte navnlig lagt vægt på de meget betydelige beløb der er unddraget statskassen, og at forholdene har været gennemført systematisk gennem en længere periode.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte, T1, skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale en bøde på 11.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte, T2, skal straffes med fængsel i 3 år

Tiltalte skal betale en bøde på 18.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………

Østre Landsrets dom af de 11. april 2018, sags nr. S-1876-17

Byrettens dom af 19. juni 2017 (7872/2016) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået begge tiltalte domfældt i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 12-16 og forhold 24-27, og tiltalte T1 tillige i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 33 samt i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i forhold 34. Tiltalte T2 påstås tillige domfældt i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 4, 7-8, 11, 20-23, 28-32 og i forhold 2 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Endvidere har anklagemyndigheden påstået straffen skærpet for begge tiltalte.

Supplerende oplysninger

Der er under ankesagen dokumenteret en afgørelse af 28. december 2015 fra det svenske Skatteverket, der blev opretholdt ved dom afsagt den 23. februar 2018 af Forvaltningsratten i Sverige, vedrørende virksomheden G1 AB, som er en af leverandørerne af slik til selskaberne anført i sagens forhold 12-32. Ved afgørelsen blev G1 AB bl.a. pålagt at betale et momsbeløb på 1.248.091 kr. for skatteåret 2013 og 738.522 kr. for skatteåret 2014, fordi selskabet ikke opfyldte forudsætningerne for at kunne sælge uden moms til de omhandlede danske firmaer, hvilket bl.a. begrundedes med, at selskabet har indset eller burde have indset, at det har været delagtig i momsunddragelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne SA, PK, IP, PJ og NV.

Endvidere er der afgivet forklaring af vidnerne JK, PF og KN.

De af vidnerne JA og NJ i byretten afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 2, 4, 7 og 8 supplerende forklaret blandt andet, at han i forbindelse med, at han i 2012 etablerede engros virksomheden G2 af sin revisor blev gjort opmærksom på, at han skulle tilmelde sig retursystemet, og det gjorde han. Det tog dog tid at blive oprettet, få importtilladelse på plads og endelig tog det også tid at få pantmærkerne fra Dansk Retursystem A/S. Da han begyndte at sælge mere og mere, efterspurgte han en hurtigere ekspedition fra Dansk Retur system, bl.a. om han selv kunne afhente pantmærker, men det kunne han ikke. Det tog 4-5 dage at få pantmærker, og det var for lang tid. I slutningen af 2012 begyndte han at købe og bytte sig til varer fra andre i branchen. Det handlede om de produkter, bl.a. Drik 2 og Drik 4, han ikke selv kunne skaffe, og som kunderne efterspurgte. Han fik først varer fra KM og senere, i 2013, lærte han andre at kende, bl.a. MA og LA, der havde virksomhederne G3 og G4. Han betalte en højere pris, for han havde brug for produkterne og ville ikke miste kunder. Han havde ikke mistanke om, at der var varer med falske pantmærker. Under SKATs besøg, hvor der skete beslaglæggelse af hans varer, har han ikke fået at vide, at der var tale om falske mærker. De kiosker, SKAT har kontrolleret, var hans kunder, men de pågældende butikker havde helt sikkert også andre leverandører. Han solgte kun varer med fakturaer. De fleste kunder kom selv på lageret og betalte kontant med det samme. Nogle få, han stolede på, kunne betale gennem banken. Han leverede ikke varer ud til kioskerne. Han har ikke ejet butikken G5, men har solgt varer til den. De kom selv fra butikken og hentede varerne. SKAT har ikke efterspurgt salgsfakturaer vedrørende de kiosker, der er nævnt i sagen. SKAT bad kun om at se hans indkøbsfakturaer. Drik 1-pantetiketterne, der blev fundet i hans kælder, havde han fået til sikkerhed fra en bekendt, der i slutningen af 2013, begyndelse af 2014, kom kørende til hans lager i en bil med Drik 1 logo på siden. Den pågældende tilbød tiltalte billige Drik 1 og ønskede samtidig at købe slik hos tiltalte. Saldoen endte i tiltaltes favør med 3.-4.000 kr., som den bekendte ville betale med flere Drik 1 ugen efter, og til sikkerhed for leveringen fik tiltalte pantetiketterne. Da tiltalte lukkede engros virksomheden og flyttede sine ting hjem, var etiketterne med, og tiltalte har ikke brugt noget af mærkerne. De lå bare i kassen. Han havde set den pågældende person to gange hos andre grossister.

Tiltalte T1 har vedrørende forhold 12-16 supplerende forklaret bl.a., at han ikke husker at have betalt større pengebeløb via bankoverførsel til G6. Forevist 3 betalingsadviser fra F1-bank til G6 vedrørende indbetaling fra G7 af henholdsvis 130.000 kr. den 12, februar 2013, 200.000 kr. den 21. februar 2013 og 100.000 kr. den 12. marts 2013 på G6's konto kan han ikke huske, at disse betalingsoverførsler skulle være blandt dem, han foretog via sin private bankkonto som omtalt i byretten. Han er helt uforstående over for, at der fra Sverige skulle være leveret 267 tons slik til deres lager, for de havde ikke kunder til at kunne omsætte så mange varer.

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 12-16 supplerende forklaret bl.a., at han ville undgå T1 som konkurrent, så alt det, der blev indkøbt i G7 fra to svenske grossister, blev solgt tilbage til aftagere i Sverige. Han husker ikke, om de fik varerne leveret, men typisk var varerne solgt videre, inden de bestilte varerne hos grossisterne. Varerne blev solgt videre til samme pris, men de fik rabat på 2-3 %, som udgjorde deres fortjeneste. Der blev afregnet direkte mellem de svenske grossister og de svenske aftagere, og en gang i 2012 oplevede han, at den svenske grossist og en svensk aftager forsøgte at snyde dem for procenterne. G7 solgte ikke noget slik i Danmark, det foregik gennem G2. Han havde ikke adgang til G7's bankkonto eller til at foretage indberetninger til SKAT. Det var revisor JK, der stod for det. Forevist kontoudtog med fakturaer fra G1 AB til G7 for første halvår 2013 på et samlet beløb på 2.895.744 svenske kroner har tiltalte forklaret, at han ikke har set dette bilag før i byretten, selv om han har efterspurgt kontoudtog. Han modtog ikke fakturaer og kreditnotater fra G1 AB og undrer sig over, at der på oversigten flere steder står en kreditnota, der udligner et fakturabeløb. Der er tale om køb og salg i Sverige, og han kender ikke til, at der skete udligninger. Alle køb under 100.000 svenske kroner på oversigten er solgt i Sverige. Køb over 100.000 svenske kroner kender han ikke noget til. Betaling til G1 AB skete kontant, og det var enten ham selv eller T1, der stod for betaling og afhentning af varer.

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 20-23 supplerende forklaret bl.a., at han ikke kender noget til, at G2 skulle have en leverandør i Polen ved navn UA. Han kender ved nærmere eftertanke heller ikke til firmaerne G9 AB og G10 AB eller til leverandør ved navn NA, der også fremgår af SKATs opgørelse. Han har undersøgt det sidstnævnte og fundet ud af, at det er et svensk firma, der kun har haft meget ringe aktivitet og omsætning. Firmaet G11 AB i Y1-by er svensk og aftog en del af det slik, de indkøbte i Sverige. Indehaveren af G11 hedder WA. Tiltalte stiftede G2 for at kunne sælge slik og drikkevarer engros til kiosker, og han havde ca. 25-30 kunder. Der blev udstedt fakturaer vedrørende hvert salg, og da SKAT spurgte til salgsfakturaer, hjalp JK med at finde de rette bilag frem. Der har været 2-3 møder med JA fra SKAT, og møderne har fundet sted hos JK, der hjalp dem med alt regnskab vedrørende indkøb og salg samt indberetninger til myndighederne på internettet. Det blev for svært for tiltalte at overskueengrosvirksomheden. Der var for mange ting at holde styr på og problemer, herunder kunder der ikke betalte, så i starten af 2014 ophørte han med aktiviteterne i G2. Han fik kontakt med firmaet G12, der gerne ville overtage hele varelageret, og han udstedte følgesedler, indtil han fik lavet fakturaer vedrørende overdragelsen. Værdien af varelageret var på 2,4 mio. kr. eksklusiv moms, og aftalen var, at G12 skulle betale 20 %, når lageret blev overdraget. Restbeløbet skulle betales senere, men han fik ikke pengene, fordi SKAT beslaglagde hele varelageret.

Vedrørende forhold 24-27 har tiltalte T2 supplerende forklaret bl.a., at han intet havde at gøre med selskabet G13, og han kender ikke LR, der var registreret som ejer af selskabet i 2013-2014. Han mener, at det var KA’s firma. KA solgte slik og havde adresse i Sverige, men boede i Y2-by. LV havde c/o adresse hos G14, og stifteren og direktøren i det selskab var OA, der også var KA’s revisor. Han har mødt OA, og det var ham og KA der stod for alt med G13. Tiltalte kender G15, der var en slikbutik i Y2-by, som KA også var involveret i sammen med sin søster og svoger, der hedder IH. Han kender ikke til en håndskreven og underskrevet kvittering til "LV, G14, Y2-by" dateret 31. januar 2014 for et beløb på 321.863 til dækning af "xxx". Det er ikke hans håndskrift, og han var ikke til stede, da den blev skrevet under. Han kender intet til to bankoverførsler til G6 AB på henholdsvis 85.000 DKK den 3. januar 2014 og på 73.000 DKK den 8. januar 2014, hvor G2 står anført som betaler. Han kender heller ikke til en kontant indbetaling den 14. marts 2014 på 250.000 til G6 via G16 AB, hvor der uden på posen til G16 AB er anført kundenummeret 23870. Han hverken taler eller forstår engelsk og skriver det heller ikke. Den 22. juli 2013 havde han et møde med NH og to andre personer fra G1 AB (G1 AB). JK deltog også i mødet, men ikke T1. G2 skyldte G1 AB penge, og på mødet blev det aftalt, at han skulle betale et månedligt afdrag på 25.000 kr., og han skulle endvidere skaffe G1 AB nye kunder og derved få en bonus. Han nævnte bl.a., at han kendte KA, og han skulle have 3 % i bonus for det, som KA købte af G1 AB i selskabet G13. Han kan ikke sige, hvorfor PF står som modtager sammen med ham selv på en mail af 30. januar 2014 fra NH fra G1 AB. PF var fra G12, som han solgte varelageret fra G2 til. Han ved ikke, hvorfor mailen er på både dansk og engelsk. KA kan kun tale engelsk og handlede også med både G12 og G1 AB. KA, der drev G13 og siden stiftede G17, var en stærk pengemand og betalte altid kontant. Fra efteråret 2013 til 2014 stod tiltalte for bestilling af varer til G13 for at få de 3 % i bonus, som var blevet aftalt med G1 AB. KA instruerede ham i, hvad han skulle bestille ud fra G1 AB’s katalog, og tiltalte havde også godt kendskab til produkterne, og hvor de kunne fås billigst. KA havde sit lager i Y3-by, men tiltalte vidste, at KA solgte mest til Sverige. Tiltalte havde ikke noget at gøre med betaling for varerne, for KA stolede ikke på andre, bortset fra sin bror. Efter tiltalte havde solgt sit varelager i G2 fik han ansættelse i G17, hvor han arbejdede for KA. Han kender firmaet G11 i Y1-by, der ejes af tre brødre, og det meste af det slik, der blev købt i Sverige, endte der. Han kender ikke til, at G11 stod for at levere slik for G1 AB til Danmark.

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 28-31 supplerende forklaret bl.a., at han ikke har været med til at stifte G17 eller været medejer af selskabet. Hans funktion var varebestilling og salg af varer. Han havde ikke adgang til firmaets bankkonto. Nogle af de varer, G17 købte, blev leveret til Danmark, andre var til kunder i Sverige. Det bestemte KA. Han kender ikke de direktører i selskabet, der efterfulgte KA. G38 var en webshop med salg af slik ejet af LJ. Tiltalte solgte varer til den forretning gennem flere år. Pengeoverførsler i foråret 2015 fra hans konto til G17 var betaling for varer til G19, der blev solgt videre til G38. Han kender ikke nogen leverandører i Polen. Han var ansat på halv tid i G17 i 2014 og derefter på fuld tid og modtog løn herfor, som det fremgår af oplysninger om selskabet registreret af SKAT. Der var flere personer ansat i firmaet. Han kender ikke til en aftale mellem G1 AB, G2 og G17 fra den 24. april 2014, som er omtalt i det svenske Skatteverkets omprøvningsbeslut af 30. december 2015. Han har således heller ikke underskrevet en sådan aftale .

Tiltalte T2 har vedrørende forhold 32 supplerende forklaret bl.a., at han købte varer fra G20, der også var en grossist virksomhed. G19 havde detailsalg fra butikken og ikke andre steder fra, dog solgte han lidt engros i begyndelsen af 2012. Det faktura- og bilagsmateriale, der blev fundet på hans private bopæl, havde han medtaget, da han ryddede G2’s lokaler, fordi han ville være sikker på at kunne opgøre mellemværendet med G1 AB korrekt. Han ville bl.a. sikre sig, at den aftalte bonus på 3 % blev modregnet i hans gæld, hvilket han tjekkede på de kontoudtog, han fik fra G1 AB, når han betalte det aftalte månedlige afdrag på 25.000 kr. på gælden.

Tiltalte T1 har vedrørende forhold 33-34 supplerende forklaret bl.a., at det ikke er korrekt som noteret i retsbogen fra byretten, at han i forbindelse med køb af andelsbolig i januar 2015 indbetalte penge vundet på Online spil på G21’s konto og derefter overførte dem til sin egen konto. Rettelig brugte han gevinsten fra Online spil til at betale en faktura fra G22, og derefter overførte han et tilsvarende beløb 115.000 kr. fra erhvervskontoen til sin private konto. Han lånte yderligere ca. 30.000 kr. af sin mor til brug for køb af andelsboligen. Der har således ikke været indsat private penge på erhvervskontoen. I 2014 var der ansatte i G21, men de var ansat som timelønnede og med et lavt timeantal, 10-20 timer om måneden. JK sagde, at de timeansatte ikke skulle med i regnskabet, når de ikke var ansat med over 38 timer om måneden og dermed omfattet af ATP-ordningen. Derfor er der ifølge årsregnskabet kun en ansat. Inden han indgik aftale med underleverandørerne, tjekkede han i CVR-registret, at det pågældende firma havde et aktivt CVR-nummer. Forevist faktura nr. 632 af 6. februar 2015 fra G22 til G21 på 163.000 kr. for 'Tilbud for fuldførte arbejde for G23" har tiltalte forklaret, at G21, var mellemmand mellem kunden, som var G23, og G22, der udførte arbejdet efter at have afgivet et tilbud på noget murerarbejde. For det fik han en lille avance, ca. 35.000 kr. "Fuldført arbejde" omfattede både antal timer og antal enheder. Han har ikke oplevet reklamationer, og det var G22, der havde ansvaret for arbejdets udførelse. Der forelå timesedler for det udførte arbejde både for de personer, der arbejdede for G22 og de personer, han selv havde tilknyttet vikarbureauet. Han havde i alt ca. 100-200 personer tilknyttet vikarbureauet på tilkaldeordning. JK lavede lønsedler til dem.

Vidnet SA har supplerende forklaret bl.a., at Dansk Retursystem NS har fået verificeret hos såvel producenten G24 som producentens trykkeri, at Drik 1 pantetiketten, der blev beslaglagt som koster nr. 113 (mappe 1, side 172) er en forfalskning. Materialet i etiketten er det samme som i den ægte, men trykketeknikken er forskellig, og den falske etikette er klippet af med saks og limet på med limstift. Der deltog en medarbejder fra Dansk Retursystem, da SKAT foretog kontrol og beslaglæggelse den 5. og 6. august 2013 hos G2. Dansk Retursystem fik stikprøver fra de beslaglagte pantmærker fra engrosvirksomheden og også fra beslaglæggelserne hos detail handlerne. Dansk Retursystem var efterfølgende ude og lave yderligere kontroller af de beslaglagte etiketter og pantmærker. Værdiopgørelsen for de beslaglagte pantetiketter og pantmærker, der indgår i sagen (mappe 1, side 130-132), er lavet af Dansk Retursystem, og den består af værdien af pantet tillagt det gebyr, som knytter sig til den enkelte type pantmærket-etikette, volumenstørrelse samt emballagetype. Minimumsværdien er 1 kr. plus gebyret, som er afhængig af, om det er til en dåse eller en plastflaske. Der sondres mellem primær og sekundær pantmærkning. Den sekundære pantmærkning er selvklæbende mærker i rulle eller ark, som bestilles og betales over internettet og anvendes af importører. Der er nogle dages leveringstid på de sekundære pantmærker. Den primære pantmærkning foretages af danske producenter, der tilmelder deres produkt og får licens til at trykke egen pantetikette. Procenten indberetter salg og afregnes på grundlag heraf, og samtidig kan Dansk Retursystem se samlede tal for, hvad der indleveres af pant. Returprocenten ligger normalt på ca. 91 %, og hvis den overstiger dette, vil det få advarselslamperne til at blinke. I 2013-2014 var der en højere returprocent, hvilket også havde fået G24 som producent af Drik 1 til at reagere. Tabet ved pantmærkefalskneri lides af det danske pantsystem. Der havde været en sag med falske pantmærker i 2010-2011, men Dansk Retursystem troede, at markedet var blevet "renset" igen, efter at sikkerheden i mærkerne var blevet bedre. Den første sag førte ikke til tiltalerejsning. Det viste sig imidlertid, at nogen var blevet i stand til at lave forfalskninger også af de nye pantmærker/-etiketter, hvilket blev afsløret bl.a. ved testkøb, som Dansk Retursystem har foretaget, og det endte i nærværende sag.

Vidnet PK har supplerende forklaret bl.a., at SKAT har foretaget beslaglæggelserne af pantmærker/-etiketter ude i de forskellige virksomheder nævnt i anklageskriftet. I den forbindelse udfyldes en beslaglæggelsesblanket manuelt, hvor de enkelte produkter anføres sammen med emballagetype og stregkode samt, hvad der er årsag til beslaglæggelsen. Originalblanketten beholder SKAT, mens indehaveren af virksomheden, Dansk Retursystem og miljømyndigheden får en kopi. En kopi opbevares også som lagerfortegnelse. Han har deltaget i mange kontrolbesøg, og i denne sag var han bl.a. med i kontrollen hos "G5" (mappe 1, side 139). Det blev på stedet oplyst, at varerne var købt hos tiltalte T2, men man havde endnu ikke modtaget en faktura på varerne. I forbindelse med kontrolbesøg efterspørges altid dokumentation for de varer, der kontrolleres, og det ville være muligt at følge op på, om der efterfølgende var modtaget en faktura hos "G5", men konkret blev der i denne sag i stedet fulgt op med et kontrolbesøg i T2’s engrosvirksomhed G2. I den forbindelse blev der ikke spurgt til en faktura til "G5". I denne sag lavede de kontrol hos den, der blev oplyst som leverandør af de varer, som de havde beslaglagt; derfor blev der ikke spurgt yderligere til fakturaer.

Vidnet IP har supplerende forklaret blandt andet, at han opfattede T2 som den, der havde den ledende rolle i firmaet G17, da det var T2, der havde kontakten til revisoren og til de svenske leverandører, men KA var også involveret i selskabet. Det var bl.a. T2, der modtog oplysninger om angivelser til SKAT fra revisoren. I forhold til de øvrige selskaber i sagskomplekset, herunder G19, så han T2 som den ansvarlige for den daglige drift, men T1 optrådte sammen med T2, og på dokumenter sås nogle gange begges underskrifter med skråstreg mellem. Han kendte ikke arbejdsfordelingen mellem de to brødre, men har hørt kolleger sige, at T2 tog sig af det administrative, mens T1 stod for lageret. Der blev fundet fakturaer udstedt til flere selskaber, bl.a. G2 og G20, men der blev konstateret langt flere varer på lageret, end fakturaerne omfattede. Han opfattede G20 og G19 som reelt set samme firma, hvorfor den første opkrævning af chokoladeafgift blev "væltet over" på G19. Da han efterfølgende traf afgørelse vedrørende G20, blev der taget højde for dette. Hans vurdering er, at G20 og G13 er eksempler på "missing trader"-selskaber, hvor der ingen reel aktivitet er, og hvor ledelsen er en person indsat som stråmand. Varer fra svenske leverandører sælges til disse selskabers CVR-nummer, men leveres reelt til et andet selskab.

Der blev således kun fundet bilagsmateriale vedrørende G13 på adressen Y4-adresse i Y3-by, selv om selskabet havde haft et møde med svenske leverandører på adressen Y5-adresse i Y6-by. Den sidstnævnte adresse har han ikke selv været på, og han husker ikke, hvornår de svenske myndigheder oplyste, at dette møde havde fundet sted. I denne sag har de svenske myndigheder efter anmodning fra SKAT bistået med at indhente oplysninger fra de svenske leverandører af slik. Han har hørt, at de svenske myndigheder ville anlægge sag mod leverandørerne, fordi der er blevet solgt til "missing trader" selskaber og derfor ikke opkrævet moms, men det er ikke noget, han har drøftet med de svenske myndigheder. Hans erfaring er, at der ved salg mellem EU-lande til et "missing trader" -selskab gøres alt for at sløre "varernes gang", og det kan forekomme, at varerne ikke leveres til det andet EU-land, men i denne sag er der oplysninger, som dokumenterer, at varerne er leveret i Danmark. Fra de svenske myndigheder fik SKAT bl.a. fragtdokumenter, og G1 AB oplyste endvidere at have leveret til Danmark, enkelte gange gennem selskabet G11 i Y1-by. Til G7 er der ifølge sagens oplysninger sket levering med G1 AB’s egne biler, og G7 har betalt for transporten. Med hensyn til G2 og G13 er det oplyst fra G1 AB, at der skete levering, og der er sket betaling herfor fra de to selskaber. Han har lagt oplysningerne fra de svenske myndigheder til grund og er ikke bekendt med, om det er de samme oplysninger, som er indgået i sagen hos de svenske skattemyndigheder. Han fik at vide, at Skatteverket tabte sagen mod G1 AB og er ikke bekendt med, at der er truffet en afgørelse i Forvaltningsretten i Sverige den 23. februar 2018, hvorefter Skatteverkets afgørelse står ved magt. På kontrolbesøg efterspørges indkøbsfakturaer, men med slikvarer i store mængder er det ikke muligt at konstatere, om de varer, der fremgår af fakturaerne, er identiske med de slikvarer, der opbevares på varelageret. Det er typisk i sager af denne karakter, at der savnes transaktionsspor fra indkøb til videresalg. Det er kun en mindre del af salget, der figurerer i regnskabet, resten er udokumenteret, men opdages ved, at "punkt afgiftsfolk" kommer på kontrol i kioskerne. Han mener ikke at have sagt i byretten, at der i denne sag er varer, som er blevet solgt til eller leveret tilbage til Sverige, og der er ingen transaktionsspor i form af fakturaer og fragtbreve, som viser noget sådant. Endelig er der intet incitament til at sælge i Sverige, fordi det er de høje danske punktafgifter , der er problemet. Der er ingen indikationer for, at varerne ikke skulle være leveret i Danmark. Han har kendskab til 4-5 svenske slikgrossister, bl.a. G1 AB og G6. Han har hørt om G11 i Y1-by, men ikke som slikgrossist. Der er ikke i denne sag konstateret forsøg på "momsafløftning", dvs. brug af "missing trader"-selskab til at få udbetalt negativ moms . Han kan ikke afvise, at svenske leverandører kunne have interesse i at undgå at betale den svenske moms på 11-12 % ved at anføre, at der er tale om en dansk modtager og så levere til en svensk modtager, men det vil kræve, at salget holdes helt ude af leverandørens regnskaber.

Vidnet PJ har supplerende forklaret blandt andet, at G1 AB’s (G1 AB) tab på samhandlen med T2’s selskaber er på ca. 500.000 svenske kroner. Han husker ikke den præcise størrelse af G1 AB’s samlede salg til selskaberne, men myndighederne må have adgang til denne oplysning, da alle salg skete til selskaber, hvor G1 AB havde kontrolleret, at der var momsnummer, og salgene blev indberettet månedsvis til skattemyndigheden i Sverige som foreskrevet. Han husker selv kun tre firmaer i dag; G2, G7 og G13, men det var sælgerens ansvar at have kontakt til kunderne. De har ikke spurgt T2, hvorfor han handlede for flere firmaer. G1 AB anså det som en naturlig udvikling og udtryk for vækst i T2’s forretninger, at firmaerne fik nye lokaler og skiftede adresse. G1 AB leverede stort set altid varerne med deres egne biler, men det kan være sket i et enkelt til fælde, at G11 i Y1-by, der også var kunde hos G1 AB, har taget varer med til Danmark for G1 AB, fordi G11 selv havde en leverance dertil. Det er i hvert fald meget lidt sammenlignet med de mængder, G1 AB selv har leveret til Danmark. Han kan ikke sige, hvorfor der i sagens bilag kun er medtaget en erklæring af 20. november 2014 fra chaufføren vedrørende fire leverancer, for G1 AB har på spørgsmål fra de svenske skattemyndigheder redegjort for alle leverancer i denne sag helt ned til det enkelte karton slik. Chaufføren havde altid en følgeseddel med, som blev underskrevet ved leveringen og taget med retur til G1 AB, så dokumentationen for leveringerne findes hos G1 AB. Ved leveringer til svenske kunder vil der på tilsvar ende måde være en underskrevet følgeseddel, som kommer retur til G1 AB som kvittering for leverancen. Betaling skete nogle gange kontant og andre gange via bankoverførsel. Han kan ikke sige, om det var almindeligt forekommende, at chaufføren mod tog kontant betaling. Han er helt uforstående overfor de svenske skattemyndigheders afgørelse om at rette krav mod G1 AB. Ud over vidnet selv deltog G1 AB’s bestyrelsesformand og selskabets økonomiansvarlige i mødet den 22. juli 2013 med T2. T2 havde også en person med til mødet, men han husker ikke, om det var JK, som han dog husker at have mødt. Formålet med mødet var at sikre, at der var tale om en reel og seriøs kunde, men han husker ikke i dag, hvilken virksomhed det var de besøgte, eller om der blev talt om deres økonomiske mellemværende med T2 i den forbindelse. Han er ikke sikker på, at de talte om selskabet G13 på det på gældende møde. Det var sælgerne NH og SJ, der havde med T2’s selskaber at gøre. Han husker, at der var et møde den 13. januar 2014 med T2 i Y6-by som omtalt i Skatteverkets om prøvningsbeslut af 28. december 2015, side 6, men husker ikke nærmere detaljer om mødet. Han kan ikke sige, om PF, som han har mødt, deltog i dette møde, og om det er baggrunden for, at PF står som modtager sammen med T2 på en mail af 30. januar 2014 fra NH om bl.a. levering af 12 paller slik dagen efter mod kontant betaling af 178.443 SEK til chaufføren. NH og PF talte engelsk sammen, hvilket kan være forklaringen på, at den pågældende mail er på både dansk og engelsk. Han har hørt om en person ved navn KA som en del af personkredsen omkring PF og T2, men kender ikke den pågældende. T2’s selskaber fik kredit hos G1 AB og oparbejdede en gæld, som blev aftalt afviklet ved, at der blev givet rabat på efterfølgende ordrer. De beløb, der på en kontoudskrift af 24. marts 2014 vedrørende G2, er bogført som "amortering" er udtryk for den aftalte rabatordning til nedbringelse af T2’s gæld til G1 AB.

Vidnet NV har supplerende forklaret bl.a., at hun har truffet SKATs afgørelse vedrørende G34. Hun har haft en dialog med politiet om sagen, efter at politiet fik forelagt et udkast til SKATs afgørelse, men så vidt hun ved, har politiet ikke foretaget efterforskning i sagen. Den person, der stod for G25, har i forbindelse med en straffesag udtalt, at han ikke var bekendt med, at der var aktivitet i selskabet.

Vidnet JK har forklaret bl.a., at han har deponeret sin beskikkelse som revisor. Han indledte samarbejdet med T2 i 2010-2011, mens han var ansat hos revisor NB, hvor T2 var kunde. Han bistod med bogføring og revisionsopgaver i G19, der var en almindelig kontantforretning med salg af slik. Han har ikke underskrevet regnskaber eller andet, for det kunne han ikke uden autorisation.

Han havde underskrevet en kontrakt, hvorefter han ikke måtte lave noget i strid med revisor NB’s interesser, så han fratrådte stillingen hos NB, da T2 i 2012 etablerede G2, hvor han lavede bogføring, lønsedler, fakturering af kunder og momsindberetninger. Fakturaer til engrosvirksomhedens kunder, der var slikforretninger, blev lavet efter ordre fra T2, der gav ham navn og kvantum til brug herfor.

Der var ca. 30-40 kunder i Y6-by og Y7-by området. Han indberettede chokoladeafgift på grundlag af fakturaer fra de svenske leverandører. Det er ikke vanskeligt at beregne afgiften, og T2 ville efter hans opfattelse selv kunne have gjort det. Han har ikke hjulpet T2 med bogføring mv. i andre firmaer. Firmaet G13 siger ham ikke noget.

Han har ydet assistance til T1, men ikke til bogføring. Han har nogle gange lavet lønudbetalinger for selskabet G17, som også var et engros firma, men ejeren KA stod for det meste selv. Han fik kontakt til KA, fordi T2 blev ansat i G17, og han sørgede bl.a. for udbetaling af løn til T2, som han mener fik ca. 20-22.000 kr. om måneden, hvilket ikke var en høj løn i forhold til alt det, T2 lavede i firmaet. Han havde ikke noget at gøre med indberetning af chokoladeafgift i det selskab, og det havde T2 heller ikke, så KA må have sørget for det selv. Han kunne disponere på G17’s bankkonto efter ordre fra KA med sin medarbejdersignatur og lavede lønsedler og betalingsoverførsler. Vidnet foreviste et indbetalingsbilag vedrørende en overførsel den 9. marts 2015 af 110.000 kr. i euro fra G17’s bankkonto til en konto i en bank i Madrid med teksten "KA" og forklarede, at det er sket nok 8-10 gange, at han har overført ret store beløb efter ordre fra KA. KA skulle betale de firmaer i udlandet, han handlede med, og det var ikke altid overførsler til Sverige. T2 havde ikke noget at gøre med disse overførsler. Vidnet havde kun adgang til den bankkonto, der frem går af bilaget.

Vidnet har vedrørende G34 vedstået følgende forklaring afgivet i retsmøde den 1. februar 2016 i byretten vedrørende godkendelse af politiets beslaglæggelse af indestående på selskabets bankkonto:

"Revisor JK forklarede behørigt formanet, at han har været revisor for selskabet siden dets stiftelse i maj 2014. Han har tilsendt regnskabsmateriale, som han bogfører. Han udskriver lister for moms og skat og får oversigt over medarbejdernes timer og udarbejder lønsedler med oplysning for skattetræk mv. Han har ikke adgang til at hæve på selskabets konto, men han har adgang til at se kontoen, som han løbende afstemmer. Der er ikke altid bilag for hævning, men der er bilag for den faktura, som er betalt, og så bogfører han på den.

Bilag C er en udskrift af selskabets skattekonto, som er registreret hos SKAT. Det er vidnet, som foretager registreringen. Der er indsendt en rettelsesredegørelse, fordi der var en fejl.

Bogføringen i bilag D og E, af indgående og udgående moms, foretages af vidnet. Selskabet er kvartalsmomspligtig.

Om bilag f forklarede vidnet, at til og med 30. september 2015 havde selskabet en omsætning på ca. 7 mio. kr. Der skal betales moms næste gang 1. marts 2016, for kvartalet 1. oktober til 21. december 2015. Han vil få bilagene i februar, hvorefter han vil bogføre og foretage de fornødne afstemninger. Han har i forbindelse med bogføring og revision ikke oplevet, at der ikke afregnes den moms og skat, der ses af bilagsmaterialet. Det gælder også A-skat samt AM bidrag, som indberettes hver måned. Han indberetter løn for januar den 11. februar 2016.

Forevist bilag A forklarede vidnet, at han udfærdiger lønsedlen, som han sender til direktøren, som udbetaler lønnen. Vidnet indberetter skat og giver direktøren besked på, hvad der skal betales i skat. Der betales altid på forfaldsdatoen.

Vidnet foretager ikke revision, da selskabet ikke er revisionspligtigt Han bogfører på baggrund af fakturaer. Han kontrollerer, ikke om underleverandøren har udført arbejdet. Det er direktørens opgave. Han er registeret revisor men har deponeret beskikkelsen."

Vidnet har supplerende forklaret bl.a., at der skete behørig indberetning til SKAT, som det fremgår af bilag C, D og E, hvoraf også fremgår, at selskabet det første år skulle indberette moms månedligt og efterfølgende fik lov til at overgå til kvartalsindberetninger.

Vidnet PF har forklaret bl.a., at han stiftede G12 efter at have købt et selskab med det formål at drive forretning med engros salg af slik til butikker. Selskabet lå på Y4-adresse i Y3-by. Han købte hele varetageret fra T2’s selskab G2. Det havde en værdi på 3-4 mio. kr., og han fik det leveret i perioden november 2013 til januar 2014. Da G2 skulle afvikles, var det meningen, at han også skulle overtage selskabets kundekreds på 30-40 butikker og tankstationer i hele landet. Han genkender ikke mailen af 30. januar 2014 fra NH, hvor han står som modtager sammen med T2, og han ved ikke, hvorfor hans navn skulle stå der, for han har ikke købt varer fra udlandet. Alle hans varer kom fra G2. Han kender G1 AB og har mødt NH og PJ. Første gang var ved et møde den 22. januar 2014 på Y4-adresse i Y3-by, hvor også hans investor JP, T2 og KA deltog. Formålet med mødet var at præsentere G12, og svenskerne ville endvidere være sikre på at få betaling fra T2, som havde gæld til dem, når G12 overtog varelageret. T2 præsenterede KA, som vidnet ikke kendte, som "en af sine pengemænd", og KA stillede sikkerhed over for svenskerne for betalingen. KA talte kun engelsk. Vidnet talte engelsk og dansk med repræsentanterne fra G1 AB. Han har hørt navnet G13, men kender ikke noget til det. Hans investor JP ejede bygningen på Y4-adresse i Y3-by, og G12 havde 1.200 kvm lager med kontor, og den anden halvdel på 1.800 kvm lager uden kontor lejede KA i december 2013. KA havde dette lagerlokale, da han startede selskabet G17. Efter SKATs beslaglæggelse af sliklageret hos G12 den 12. februar 2014 skete der ingen ting, selv om de rykkede for sagen. Først i januar 2015 fik de en afgørelse fra SKAT, men han ved ikke, hvad der er sket med varelageret. Han blev ikke sigtet for noget.

Vidnet KN har blandt andet forklaret, at han bor i Sverige og driver G2 virksomheden G26 i Y1-by. Hans virksomhed er meget kendt i branchen og sælger til butikker, kiosker og andre grossister. Han har haft samhandel med T2 i ca. 10 år, og det er T2, der mest har købt hos ham, men han har i 2012-2013 købt 2-3 gange hos G7, og det har været 2-3 paller á 5-600 kg hver gang. Det indkøbte slik er kommet med fragtmand, men den sidste gang kom det med en lastbil fra den svenske leverandør G1 AB. Efter denne levering opdagede han pludselig en dag, at der i et lagerrum i hans firma var fyldt op med 30 paller svenske to-liters flasker, som han ikke havde bestilt. Det undrede ham, og hans ansatte fortalte, at det var kommet med en lastbil fra G1 AB, og ifølge fragtsedlen var det G7, der var modtager. Han kontaktede T2, der fortalte, at han ikke havde bestilt to-liters flasker, og T2 ville tjekke, hvad der var sket. Kort tid efter kom G1 AB’s lastbil og ønskede at afhente flaskerne, fordi det var en fejlleverance. Der kom også en person til stede, som han ikke ønsker at nævne navnet på. Han kender godt G11 i Y1-by og indehaveren WA, men ved ikke, hvor selskabets la ge r er beliggende. Han ved, at KA er en person med en virksomhed i Danmark indenfor slikbranchen, men han har ikke set KA i de sidste 4-5 år. Alle kender alle i slikbranchen.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig arbejder freelance. Han bor fortsat i andelsboligen i Y6-by sammen med sin kone.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fortsat bor med sin familie i lejlighed på Y8-vej i Y6-by. Han arbejder også fortsat som sælger i Sverige.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 11 er erkendt af tiltalte T2 og ikke omfattet af anken. Efter anklagemyndighedens endelige påstand er forhold 17-19 ikke omfattet af anken, hvorfor Byrettens frifindelse af tiltalte T2 i disse forhold står ved magt.

Forhold 2, 4, 7 og 8

Efter oplysningerne fra Dansk Retursystem A/S og skattemedarbejder PK’s forklaring lægges det til grund, at indehaverne af forretningerne omtalt i anklageskriftets forhold 2 i forbindelse med kontrolbesøg oplyste, at de fundne drikkevarer emballeret med falske pantetiketter var leveret af tiltalte T2. Endvidere blev der i tiltalte T2’s virksomheder og i et kælderrum tilhørende hans private bopæl fundet et stort antal falske pantmærker og -etiketter. Under de anførte omstændigheder og i øvrigt af de grunde, som Byretten har anført, findes T2 skyldig i forhold 2, 4, 7 og 8 i det af Byretten fastslåede omfang.

Forholdene 12-16 og 20-31

De tiltalte har for landsretten gjort gældende, at størstedelen af det slik, som de svenske leverandører har indberettet at have solgt til danske selskaber, hvilket har ført til tiltalen i forholdene 12-16 og 20-31, reelt er (videre)solgt og leveret i Sverige. Det er tillige anført, at varerne aldrig har været indført i Danmark, og transaktionerne har dermed ikke udløst moms -og chokoladeafgift efter de danske regler.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra PJ og NJ sammenholdt med den skriftlige dokumentation fra de svenske leverandører G6 AB og G1 AB om samhandlen med de i anklageskriftet nævnte selskaber findes de tiltaltes synspunkt om manglende levering i Danmark ikke sandsynliggjort. Hertil kommer, at Forvaltningsratten i Sverige i en afgørelse af 23. februar 2018 vedrørende leverandøren G1 AB har fundet, at der ikke er grundlag for betvivle, at varerne er leveret til selskaberne i Danmark. Herefter, og da forklaringen fra vidnet KN ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten af de grunde, som Byretten har anført, at de af SKAT foretagne optællinger, opgørelser og beregning af moms og afgifter vedrørende de i forholdene 12-16 og 20-31 anførte selskaber lægges til grund ved sagens bedømmelse.

Forhold 12-16

Efter de afgivne forklaringer, herunder fra tiltalte T1, drev han og tiltalte T2 i fællesskab G7, hvilket også støttes af dokumenter i sagen. Under de anførte omstændighed er tiltrædes det, at de tiltalte har begået forholdene i forening.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, findes de tiltalte skyldige i den rejste tiltale i forhold 12-16.

Forhold 20-23

Også efter bevis førelsen for landsretten findes tiltalte T2 af de grunde, som byretten har anført, skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 24-27

Også efter bevisførelsen for Landsretten tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte T2 er skyldig i den rejste tiltale.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra PJ og NJ, tiltrædes endvidere, at det mod tiltalte T1’s benægtelse ikke med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at han efter at have drevet G7 i fællesskab med T2 blev involveret i driften af G13 på en sådan måde, at han også kan drages strafferetligt til ansvar for de moms- og afgiftsunddragelser, som blev begået i dette selskab. Tiltalte T1 frifindes herefter i disse forhold.

Forhold 28-31

Tiltalte T2’s forklaring om, at han alene var ansat i G17 og ikke var ansvarlig for selskabets drift, herunder at han ikke havde adgang til selskabets bankkonto, støttes af forklaringen for Landsretten fra vidnet JK, herunder om, at det var KA, der var ansvarlig for firmaets økonomiske og administrative forhold. Hertil kommer, at KA, der ikke har været inddraget i nærværende sag, var til stede på selskabets adresse den 18. juni 2014, da politiet foretog ransagning, og at KA ifølge sagens oplysninger forestod betalinger til de svenske leverandører.

Under de anførte omstændigheder tiltræder Landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse tiltalte T2 for strafferetligt ansvarlig for selskabets drift, hvorfor tiltalte T2 frifindes i forhold 28-31.

Forhold 32

Også efter bevisførelsen for Landsretten tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte T2 er skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 33 og 3-1

Også efterbevisførelsen for Landsretten findes tiltalte T1 af de grunde, som Byretten har anført, skyldig efter anklageskriftet i det af Byretten fastslåede omfang.

Strafudmåling

Det tiltrædes, at der ved strafudmålingen er lagt vægt på de omstændigheder, som Byretten har anført, og navnlig under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb samt for så vidt angår tiltalte T2 karakteren af forholdene 2, 4, 6 og 7 og hans tidligere dom for ligeartet kriminalitet finder Landsretten grundlag for at forhøje straffene.

Tiltalte T2 straffes herefter efter de i dommen anførte bestemmelser med fængsel i 3 år og 9 måneder og en tillægsbøde på 18.325.000 kr.

Tiltalte T1 straffes efter de i dommen anførte bestemmelser med fængsel i 3 år og en tillægsbøde på 11.875.000 kr. Det bemærkes, at det har sit forblivende med dels reststraffen ved prøveløsladelsen den 3. januar 2013 vedrørende afsoningen af straffen fastsat ved ankedom af 21. maj 2012, dels den betingede fængselsstraf fastsat ved dom af 27. februar 2017.

Forvandlingsstraffen for de idømte bøder fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes med de ændringer, at tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 år og en tillægsbøde på 11.875.000 kr., og T2 straffes med fængsel i 3 år og 9 måneder og en tillægsbøde 18.325.000 kr.

Forvandlingsstraffen for den T1 idømte tillægsbøde er fængsel i 60 dage.

Forvandlingsstraffen for den T2 idømte tillægsbøde er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for Landsretten, herunder hver især salær til deres beskikkede forsvarer.