Parter

H1

(v/adv. Claus Rosenkilde)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv.fm. Line Manthey Olsen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Borck Hansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om fradrag i ansættelsen af grundværdien for vurderingsårene 2001-2006 for udgifter afholdt til kloakforsyningsledninger og vandforsyningsledninger på ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse jf. den dagældende vurderingslov §§ 17 og 18.

Sagsøgerens påstand er:

Kloakforsyning:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger for vurderingsårene 2001-2006 for ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, er berettiget til et højere fradrag end 614.703 kr. for udgifter afholdt til etablering af de på bilag C med rød og blå farve markerede kloakforsyningsledninger, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndigheden.

Vandforsyning:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger for vurderingsårene 2001-2006 for ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, er berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af den på bilag 14 med blå farve markerede vandforsyningsledning, og at fradragsansættelsen herfor ved vurderingerne 2001-2006, hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse.

Sagsøgtes påstand er:

Kloakforsyning:

H1’s fradrag i grundværdien for vurderingsårene 2001-2006 for ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, for udgifter til etablering af kloakanlæg nedsættes til 614.703 kr.

Subsidiært

H1 skal anerkende, at der ved vurderingerne i 2001-2006 af ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, alene er fradragsberettiget for kloakledningerne markeret rød og blå farve i bilag C, og at sagen hjemvises til fornyet behandling hos vurderingsmyndigheden med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af fradraget.

Vandforsyning:

Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 10. maj 2018 gjort følgende gældende:

Kloakforsyning:

Der er i sagen enighed om, at sagsøger har bekostet anlæggelsen af kloakforsyningsledningerne internt på grunden, herunder de på bilag C med rød og blå farve markerede.

Der er endvidere enighed om, at det kun er de på bilag C med rød og blå farve markerede kloakforsyningsledninger, der kan anses for hovedledninger (hovedanlæg), og dermed har virket værdiforøgende ved grundværdiansættelsen.

Der er altså enighed om, at sagsøger er berettiget til et fradrag for de afholdte udgifter hertil.

Skatteministeriet har i sin principale påstand kvalificeret fradragets størrelse til 614.703 kr. Denne kvalificering af fradraget sker på baggrund af en estimering/beregning af anlægsudgiften foretaget med udgangspunkt i V&S- prisbogen (bilag D) og på baggrund af en opmåling af de ledninger, der er markeret på bilag C. Skatteministeriet har ikke fremlagt selve opmålingen.

Sagsøger er enig i, at V&S-prisbogen er et egnet værktøj til at skønne størrelsen af fradraget for den del af ledningsnettet parterne er enige om er hovedanlæg og dermed grundværdiforøgende.

Af beregningen (bilag D, s. 1) fremgår det, at spildevandsledningen (det med rød farve på bilag C markerede ledningsstykke) er opmålt til 350 meter betonrør med en diameter på 150 mm og 30 meter PVC rør med en diameter på 200 mm - i alt 380 meter. Anlægsudgiften for spildevandsledningen er beregnet til 314.293 kr. Sagsøger er enig i opmålingen af spildevandsledningen.

Endvidere fremgår det af beregningen (bilag D, s. 2), at regnvandsledningen (det med blå farve på bilag C markerede ledningsstykke) er opmålt 229 meter betonrør med en diameter på 400 mm og 20 meter betonrør med en diameter på 500 mm - i alt 249 meter. Anlægsudgiften for regnvandsledningen er beregnet til 300.410 kr.

Når man umiddelbart kigger på bilag C og de markerede ledninger forekommer det ikke oplagt, at den med rød markerede spildevandsledning skulle være 131 meter længere end den med blå markerede regnvandsledning. Tværtimod forekommer det mere oplagt, at spilde- og regnvandsledningen har nogenlunde samme længde.

Sagsøger har på bilag 15 opmålt regnvandsledningen. Sagsøger kommer frem til, at den markerede regnvandsledning udgøres af

-20 meter betonrør, diameter 500 mm (samme som i bilag D, s. 2)
-229 meter betonrør, diameter 400 mm (samme som i bilag D, s. 2)
-116 meter betonrør, diameter 300 mm (mangler i bilag D, s. 2)

Regnvandsledningens samlede længde kan altså opmåles til 355 meter, hvilket stemmer bedre overens med, at spildevandsledningen er opmålt til i alt 380 meter.

I beregningen af anlægsudgiften for regnvandsledningen (bilag D, s. 2) mangler der altså et ikke ubetydeligt antal meter ledning, hvorved udgiften- og dermed fradragets størrelse bliver for lavt.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at sagsøger er berettiget til et højere fradrag for de på bilag C med rød og blå farve markerede kloakforsyningsledninger end 614.703 kr.

Vandforsyning:

Der er i sagen enighed om, at sagsøger har bekostet vandforsyningsledningerne internt på grunden, når bortses fra ledningen markeret på bilag E. Sagsøger har altså bekostet anlæggelsen af den på bilag 14 markerede ledning.

Spørgsmålet er herefter, om ledningen markeret på bilag 14 er en hovedledning (hovedanlæg), og dermed har virket værdiforøgende ved grundværdiansættelsen.

Spørgsmålet om i hvilken udstrækning forsyningsledninger anlagt internt på en storparcel berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18 har været genstand for knap 100 sager ved byretterne. Langt de fleste af disse sager er faldet ud til Skatteministeriets fordel og langt størstedelen af sagerne er blevet anket til landsretterne.

Østre Landsret afsagde den 19. december 2014 dom i den første af ankesagerne (SKM2015.89.ØLR). Østre Landsret gav grundejeren i sagen fuldt medhold og lagde bl.a. vægt på gennemførte syn og skøn svarende til dem, der er gennemført i den foreliggende sag. Østre Landsret tillagde det forhold, at ledningerne i tilfælde af udstykning ville betjene mere end én ejendom stor betydning. Skatteministeriet søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen til Højesteret, men fik afslag.

Den 12. april 2016 afsagde en anden afdeling i Østre Landsret dom i 2 sager, der blev sambehandlet (SKM2016.326.ØLR og SKM2016.417.ØLR). Østre Landsret fulgte i disse 2 sager fuldt ud Skatteministeriets anbringender. Grundejeren søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagerne til Højesteret.

Endelig afsagde en tredje afdeling i Østre Landsret den 27. maj 2016 dom (SKM2016.550.ØLR), hvor landsretten i det væsentligste gav grundejeren medhold, men med en væsentligt anderledes begrundelse end i de øvrige sager.

Procesbevillingsnævnet gav herefter tilladelse til anke af de 2 domme afsagt 12. april 2016 og den foreliggende sag blev berosat på udfaldet af Højesteretssagen.

Højesteret afsagde dom den 4. april 2017 (SKM2017.330.HR). I dommen udtaler Højesteret bl.a. følgende:

Højesteret finder, at spørgsmålet om fradragsret for udgifter til anlægsarbejder på en storparcel må afgøres efter samme principper, uanset om der er tale om parkeringsanlæg, stianlæg, dræningsanlæg, kloakledninger eller varme- eller vandforsyningsanlæg mv.

Højesteret slår her fast, at vurderingen af fradragsretten er den samme uanset, hvilken forsyningstype der er tale om. Vurderingen af om en forsyningsledning udgør et hovedanlæg er altså den samme for en kloakforsyningsledning og en vandforsyningsledning.

Højesteret udtaler videre:

Det er således i alle tilfælde afgørende, om anlægget har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien - det vil sige værdien af grunden i ubebygget stand. Anlægget kan være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at det kun har værdi i forbindelse med denne, jf. Højesterets domme af 8. maj 2013 (UfR 2013.2277),(SKM2013.369.HR) 22. november 2013 (UfR 2014.548) (SKM2013.833.HR), 6. december 2013 (UfR 2014.859) (SKM2013.879.HR) og 14. august 2014 (UfR 2014.3322) (SKM2014.574.HR).

Skatteministeriet gør gældende, at kloakforsyningsledningerne markeret på bilag C udgør hovedledninger (hovedanlæg), der har bevirket en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Når dette er tilfældet kan ledningerne altså ikke anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at de kun har værdi i forbindelse med denne.

Når Højesteret udtaler, at vurderingen af fradragsretten er den samme uanset hvilken forsyningstype, der er tale om, er det svært at se en saglig begrundelse for, at vandforsyningsledningen markeret på bilag 14 ikke også skulle udgøre en hovedledning (hovedanlæg), der på samme måde, som de på bilag C markerede kloakforsyningsledninger, har bevirket en stigning af grundens værdi i ubebygget stand. Vandforsyningsledningen følger nøje forløbet af de anerkendte kloakforsyningsledninger, og kan således ikke anses for at være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at den kun har værdi i forbindelse med denne.

KJ’s skønserklæring (bilag G), herunder særligt besvarelsen af spørgsmål 21, hvor skønsmanden udtaler, at en eventuel genanvendelse af vandforsyningsledningerne på bilag 8 ikke ville være hensigtsmæssig, da det vil forudsætte, at fremtidige huse skal placeres stort set samme sted som de nuværende kan heller ikke diskvalificere fradragsretten.

KJ har udtalt tilsvarende om den mulige genanvendelse af regn- og spildevandsledningerne markeret på bilag 4, herunder altså også de på bilag C markerede ledninger, jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og 14.

Sagsøger gør således gældende, at vandforsyningsledningen markeret på bilag 14 udgør en hovedledning (hovedanlæg), der har bevirket en stigning af grundens værdi i ubebygget stand.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 8. maj 2018 gjort følgende gældende:

Kloakforsyningen:

Der er ikke grundlag for at indrømme sagsøgeren et større fradrag end 614.703 kr. i grundværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, for udgifter til etablering af kloakanlæg.

H1 har ikke bevist, at kloakledningerne har forøget værdien af boligselskabets grund med 1.000.000 kr., som boligselskabets frifindelsespåstand er udtryk for.

Det eneste, H1 har henvist til, er Vurderingsankenævnets afgørelse. Vurderingsankenævnets afgørelse er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at løfte boligselskabets bevisbyrde for, at de resterende kloakledninger er fradragsberettigede.

Vurderingsankenævnet var ikke i besiddelse af ledningskort over kloakledningerne internt på boligselskabets grund, da H1 ikke havde fremlagt et sådant ledningskort. Vurderingsankenævnet har heller ikke foretaget konkrete opmålinger eller beregninger, der ligger til grund for skønnet.

Som følge heraf skønnede Vurderingsankenævnet ud fra grundens udformning og størrelse, at en del af det interne kloakanlæg, sandsynligvis kunne betragtes som et fradragsberettiget hovedanlæg på 1.000.000 kr.

Før H1 indbragte spørgsmålet om fradragsansættelsen for domstolene, påklagede H1 Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, som ikke nåede at træffe afgørelse i sagen. Skatteankestyrelsen, som fungerer som sekretariat for Landsskatteretten, nåede at foretage en foreløbig vurdering af kloakledningerne på baggrund af det samme ledningskort, som H1 nu også har fremlagt for domstolene (bilag 4).

Skatteankestyrelsens ingeniør vurderede, at kun en mindre del af kloakledningerne kan anses for at være et fradragsberettiget hovedanlæg. Skatteankestyrelsens ingeniør vurderede nærmere, at regnvandsledningen, som går fra brønd R10-R13 og R10-R25, udgør et hovedanlæg, fordi den sydlige grund ikke ville have adgang til kloakforsyningen, hvis ikke ledningen gik igennem den nordlige grund og hen under vejen til den sydlige del. Ingeniøren vurderede også, at spildevandsledningen, som går fra brønd S50-S51 og S50-S61, udgør et hovedanlæg, mens resten af ledningerne ligger til brug for bebyggelsen, og er stikledninger, der ikke er grundforbedrende.

Hovedanlægsdelen er markeret med rød og blå farve i bilag C, og det er altså kun denne del af kloakanlægget, som efter ingeniørens vurdering udgør en fradragsberettiget grundforbedring.

De resterende ledninger er således ikke fradragsberettigede, da ledningerne nøje følger den opførte bebyggelse, og da anlægget er anlagt og konstrueret således, at det er dimensioneret til det konkrete byggeri. Forsyningsledningerne ud til de enkelte bygninger er anlagt til betjening af den konkrete bebyggelse, og ledningerne har ingen værdi uden den konkrete bebyggelse.

Skatteministeriet gør derfor gældende, at det kun er den del af kloakanlægget, som er markeret med rød og blå farve på bilag C, som udgør et fradragsberettiget hovedanlæg.

Rigtigheden af de vurderinger, som Skatteankestyrelsen foretog, og som Skatteministeriet tiltræder, understøttes af skønsmand KJ’s skønserklæring af 29. februar 2016 (bilag G).

Det er i skønserklæringen af 29. februar 2016, som besvarelse på spørgsmål 7 om genanvendeligheden af regnvandsledningerne markeret med blå farve på bilag 4, anført:

"Ja, de markerede regnvandsledninger kan genanvendes, hvis den nuværende bebyggelse nedrives, og der etableres en ny bebyggelse på grunden. Det er dog en betingelse, at ledningerne, såfremt de genanvendes, ikke bortleder mere vand (l/s), end der kommer fra den nuværende bebyggelse. Dvs. arealet af nye bygninger/belægninger opstrøms hver ledning må ikke være større end arealet af de nuværende bygninger/belægninger. Dette gælder for hver eneste ledningsstrækning, da regnvandet fra hele det opstrømsliggende område løber gennem hele ledningstrækningen. Hvis alle opstrømsarealer af en fremtidig bebyggelse er mindre (eller af tilsvarende størrelse) end de nuværende arealer tilsluttet regnvandsledningerne, kan alle regnvandsledningerne genanvendes. Såfremt nogle strækninger fremover får (væsentligt) større areal tilsluttet, vil disse ledninger sandsynligvis ikke kunne genanvendes.

Det skønnes, at genanvendelse af regnvandsledningerne ikke bliver aktuel ifm. en fremtidig ny bebyggelse. Årsagerne hertil er blandt andre følgende:

- Fremtidige huse (specielt tagrender og afløb fra pladser) skal placeres stort set samme sted som de nuværende, såfremt ledningerne skal genanvendes. Jo mere en ny placering afviger fra den nuværende, jo større bliver behovet for at lægge nye ledninger. Hvis fremtidige huse bygges og placeres samme sted og med samme (eller mindre) areal, kan ledningerne sandsynligvis genanvendes.

- En ny bebyggelse vil i byggefasen nødvendiggøre, at der køres med kraner og andre tunge maskiner i området. En tung trafik som dette kan medføre skader på ledningerne, såfremt de ikke beskyttes med f.eks. jernplader. Beskyttelse med jernplader (eller lign.) i en byggefase, er også en anseelig udgift.

- De eksisterende bygninger er uden kælder. En evt. fremtidig bebyggelse skal ligeledes være uden kælder, for ledningerne ligger ikke dybt nok til at kunne afvande kælderskakte og lign. (med mindre der etableres pumper).

- De eksisterende ledninger er 30-35 år gamle, og det vil nok blive foretrukket at have nye ledninger til en ny bebyggelse. Specielt i lyset af, at værdien af ledningerne ikke er meget i forhold til værdien af en ny bebyggelse."

Skønsmanden afgav en tilsvarende besvarelse i forhold til spildevandsledningerne markeret med rød farve på bilag 4, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 14.

Heraf kan man udlede, at de omhandlede kloakledninger er så tæt knyttet til det eksisterende byggeri på ejendommen, at ledningerne umiddelbart kun har værdi i forbindelse med byggeriet. Skønsmandens besvarelse bekræfter således, at de resterende ledninger, som Skatteankestyrelsens ingeniør ikke har anset for at udgøre et hovedanlæg, ikke bevirker en stigning af den ubebyggede grunds værdi. Ledningerne er derfor heller ikke fradragsberettigede, jf. UfR 2017.2052.H.

Over for såvel Skatteankestyrelsens vurderinger som skønsmanden erklæring har H1 ikke bevist, at der er kloakledninger, ud over de markerede med rød og blå farve på bilag C, der forøger værdien af boligselskabets grund i ubebygget stand. Det fremhæves herved, at Vurderingsankenævnets afgørelse er truffet uden kendskab til de konkrete ledninger på ejendommen.

Skatteministeriet har under forberedelsen nedlagt en skærpet påstand om, at H1 har ret til et mindre fradrag i grundværdien end anerkendt af Vurderingsankenævnet, og at boligselskabets fradrag derfor skal nedsættes.

Efter Vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 1) må H1 have opnået fradrag for en større del af ledningsnettet end de i bilag C markerede ledninger med rød og blå farve.

Vurderingsankenævnet har indrømmet et fradrag på 1.000.000 kr. Udgifterne til etablering af det fradragsberettigede hovedanlæg på boligselskabets ejendom (markeringen med rød og blå i bilag C) er af Skatteankestyrelsens ingeniør beregnet til 614.703 kr., jf. bilag D. Beregningen er udarbejdet efter de principper, der sædvanligvis anvendes ved udøvelse af skønnet over, hvad det har kostet at udføre et givet anlæg i et givet år. Det indrømmede fradrag er næsten to gange større end den beregnede udgift til at anlægge det fradragsberettigede hovedanlæg.

Der er således ingen tvivl om, at H1 har opnået et fradrag, der meget væsentligt overstiger det fradrag, som H1 er berettiget til.

Det af Vurderingsankenævnet indrømmede fradrag skal derfor nedsættes i overensstemmelse med Skatteministeriets principale påstande.

Skatteministeriet er berettiget til at nedlægge skærpede påstande. Nedlæggelse af skærpede påstande er ikke udtryk for, at skatteministeren træffer afgørelser. Afgørelsen er derimod overladt til retten.

I overensstemmelse hermed har Højesteret i UfR 2011.1616 H (SKM2011.242.HR) udtalt, at Skatteministeriets adgang til at nedlægge selvstændige påstande under skattesager ved domstolene om den korrekte ansættelse af en persons skat som udgangspunkt beror på almindelige skatteprocessuelle og retsplejemæssige regler og principper. I dommen udtalte Højesteret endvidere følgende:

"Skatteministeriet er procespart i sager om domstolsprøvelse af administrative afgørelser i skattesager, der indbringes for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48 eller § 49. Der er ikke grundlag for at fastslå, at skatteforvaltningslovens § 1 og § 14, stk. 1, nr. 1, indeholder begrænsninger i den beskrevne adgang for Skatteministeriet til at nedlægge nye påstande for domstolene."

Den omstændighed, at Skatteministeriets principale påstand er baseret på et skøn ud fra de beregninger over udgiften, som Skatteankestyrelsens ingeniør har foretaget, medfører heller ikke, at der skal udvises tilbageholdenhed med at ændre Vurderingsankenævnets afgørelser.

Det er alene som følge af boligselskabets anvendelse af overspringsreglen, at der ikke blev truffet en endelig afgørelse i det administrative system.

At Skatteministeriet har nedlagt en skærpet påstand under sagen, ændrer ikke ved bevisbyrdens placering og dermed, at det er H1, der har bevisbyrden for, at de omtvistede kloakledninger har ført til en større forøgelse af værdien af boligselskabets grund i ubebygget stand end anerkendt af Skatteministeriet.

Det er H1 og ikke Skatteministeriet, "der påstår noget", og H1 må derfor løfte den sædvanlige bevisbyrde for sit synspunkt. H1 har endvidere ikke godtgjort, at de skønsmæssige beløb, som Skatteministeriets principale påstande er baseret på, er opgjort på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Selv hvis det antages, at bevisbyrden påhviler Skatteministeriet, har ministeriet løftet denne, jf. det ovenfor anførte.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten ikke finder grundlag for at nedsætte fradraget i overensstemmelse med ministeriets principale påstand, men er enig i Skatteministeriets synspunkter om forsyningsledningernes grundforbedrende karakter.

Vandforsyningen:

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 ikke er berettiget til fradrag for udgifter til etablering af de omhandlede vandledninger på ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse.

Skatteankestyrelsens ingeniør foretog også en vurdering af, hvilken del af vandledningerne, der udgør hovedanlæg. Denne del er markeret med blå farve på bilag E, og Skatteministeriet gør i den forbindelse gældende, at det kun er denne del af vandforsyningsledningerne, som udgør et hovedanlæg.

H1 har imidlertid ikke afholdt udgifter til at etablere denne del af vandledningerne.
Dette er ubestridt. Det er G1, der har anlagt og ejer ledningen, ligesom G1 har vedligeholdelsespligten på ledningen, jf. herved også det i duplikken på side 4-5 anførte og bilag E og F.

I den forbindelse bemærkes, at H1 allerede har fået fradrag for tilslutningsbidrag vedrørende vandledninger, jf. Vurderingsankenævnets sagsfremstilling, side 15, 2. afsnit (bilag 1).

H1 har altså ikke afholdt etableringsudgifter til den del af vandledningerne, som er markeret med blå farve i bilag E, og selv hvis H1 skulle have afholdt udgifter til tilslutningsbidrag til G1 for tilslutning til vandledningen, har H1 allerede fået fradrag herfor.

H1 har ikke godtgjort, at de resterende vandledninger, der er markeret med blå farve på bilag 8, udgør fradragsberettigede hovedanlæg, der har en selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand, jf. vurderingslovens dagældende § 17.

De pågældende ledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand. De pågældende ledninger har kun reel værdi i forbindelse med byggeriet. Ledningerne har derfor karakter af stikledninger og berettiger derfor ikke til fradrag jf. UfR 2017.2052H, UfR 2014.3322H (SKM2014.574.HR), UfR 2014.859H (SKM2013.879.HR), UfR 2013.2277H (SKM2013.369.HR), SKM2015.503.ØLR og SKM2013.388.VLR.

Dette støttes også af det under sagen gennemførte syn og skøn over vandledningerne, som er markeret med blå farve på bilag 8.

På spørgsmålet om hvorvidt vandledningerne, som er markeret med blå farve i bilag 8, kan genanvendes, svarede skønsmanden som besvarelse af spørgsmål 21, at dette ikke ville være hensigtsmæssigt på grund af bl.a. følgende omstændigheder:

"Fremtidige huse skal placeres stort set samme sted som de nuværende, såfremt ledningerne skal genanvendes. Jo mere en ny placering afviger fra den nuværende, jo større bliver behovet for nye vandledninger."

Ifølge skønsmandens besvarelse må vandledningerne altså anses for at være tilknyttet det eksisterende byggeri på ejendommen, hvilket taler imod fradragsberettigelse.

H1 er dermed ikke berettiget til fradrag for udgifter til etablering af vandforsyning på boligselskabets ejendom.

Sagsøgte har supplerende under hovedforhandlingen gjort gældende, at sagsøgerens indsigelse mod beregning af længden af kloakledning som fremsat i påstandsdokumentet, er ny, og kunne være fremsat langt tidligere. Det er ikke bevist, at den tidligere foretagne beregning er forkert. Den ny udregning er foretaget ensidigt af sagsøgeren.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vurderingsankenævnet traf den 21. maj 2012 afgørelse om, at der kunne ske fradrag i grundværdien for forbedringer af ejendommen Y3-adresse med 1.000.000 kr. for kloak, regnvand og spildevand og 0 kr. for vandforsyning. Vurderingsankenævnet var ikke i besiddelse af ledningskort.

Sagsøgeren indbragte i medfør af reglen i skatteforvaltningslovens afgørelsen for retten forinden Landsskatteretten, som sagen af sagsøgerne var indbragt for, traf afgørelse. Under sagens forberedelse har sagsøgte på baggrund af fremlagte ledningskort (bilag C) skærpet påstanden vedrørende kloakforsyning til at angå fradrag for udgifter afholdt til etablering af kloakforsyningsledninger på 614.703 kr. Parterne er enige om, at det er de ledninger, der er markeret med rødt og blåt i bilag C, der kan opnås fradrag for. Sagsøgeren har ensidigt op til afgivelse af påstandsdokument på baggrund af kortet sammenholdt med prisberegningen (bilag D) beregnet, at der i beregningen af længden af regnvandsledningen mangler 116 meter betonrør, diameter 300 mm. Uanset, at dette fremkommer sent og kunne være fremkommet tidligere, ses beregningen velfunderet og det manglende ledningsstykke er ikke uvæsentligt for beregningen af fradrag. Som følge heraf tages sagsøgerens påstand vedrørende kloakforsyningen til følge.

Det fremgår Højesterets dom SKM2017.330.HR og vurderingslovens dagældende §§ 17 og 18, at det er afgørende om et anlæg har medført en forbedring, der må antages at have virket værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien (værdien af grunden i ubebygget stand). Anlægget kan være så tæt knyttet til bebyggelsen på ejendommen, at den kun har værdi i forbindelse med denne, og spørgsmålet om fradragsret for udgifter til anlægsarbejder på en storparcel må afgøres efter samme principper, uanset typen af anlæg.

Uanset, at den del af vandledningerne, som sagsøgeren påstår fradrag for, ret nøje følger forløbet af den kloakforsyningsledning, som der er indrømmet fradrag for, er det efter rettens opfattelse ikke et udtryk for, at de af den grund har en selvstændig værdi for ansættelse af grundværdien. Kloakforsyningsledningen har en selvstændig værdi, fordi den sydlige grund ikke, hvis ledningen ikke gik igennem den nordlige grund, ville have adgang til kloakforsyningen. Det samme gør sig ikke gældende vedrørende den vandledning, som sagsøgeren ønsker fradrag for, og den kan derfor ikke på den baggrund antages at have en selvstændig værdi. Herefter, og idet vandledningen nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, jf. også skønsmandens besvarelse af spørgsmål 29, tages sagsøgtes frifindelsespåstand vedrørende fradragsret for vandforsyningsledningen til følge som nedenfor bestemt.

Efter sagens udfald skal omkostningerne, herunder også omkostninger til syn og skøn, bæres af sagsøgeren. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgeren på et langt tidligere tidspunkt kunne have fremlagt oversigtskort og foretaget den beregning, som er fremkommet kort tid før hovedforhandlingen og som har bevirket, at sagsøgeren fik medhold i påstanden vedrørende kloakforsyning. Retten har endvidere lagt vægt på, at de afholdte syn og skøn ikke har støttet sagsøgerens påstand.

Omkostningerne, der skal betales til sagsøgte, fastsættes til 62.500 kr., der dækker omkostninger til advokat inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi, omfanget af skriftvekslingen og på, at der har været afholdt syn og skøn.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger for vurderingsårene 2001-2006 for ejendommen beliggende Y1-adresse og Y2-adresse, er berettiget til et højere fradrag end 614.703 kr. for udgifter afholdt til etablering af de på bilag C med rød og blå farve markerede kloakforsyningsledninger, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndigheden.

Sagsøgte frifindes for den af sagsøgeren nedlagte påstand vedrørende vandforsyning på ejendommen.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren omkostninger til sagsøgte med 62.500.