Parter

A

(v/adv. fm. Lærke Rosenkrantz Aagaard)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten, v/adv. fm. Katarina Damsted Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører, om A har godtgjort, at betingelserne for at genoptage hans skatteansættelse for 2011 er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har principalt påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2011 skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, subdiært at sagen skal hjemvises til SKAT.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen dateret 8. juni 2017 fremgår det, at A i perioden 1. november 2009 til 5. oktober 2010 var registreret som ejer af virksomheden G1 v/A med CVR-nummer ...11.

Ifølge registreringerne i Folkeregisteret indrejste A i Danmark den 16. april 2010 og var registreret på adressen Y1-adresse. Den 1. juli 2010 blev han registret på adressen Y2-adresse, hvilken adresse han fortsat var tilmeldt den 1. februar 2017.

A undlod at selvangive for indkomståret 2011. SKAT ansatte på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug den 11. oktober 2012 A’s overskud af virksomhed for 2011 til kr. 195.000 kr.

SKAT anmodede samtidig A om at indsende selvangivelse inden 5. november 2012.

SKAT modtog ikke noget materiale fra A og udsendte den 12. november 2012 en årsopgørelse for indkomståret 2011, hvoraf fremgår det skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed på 195.000 kr.

Den 13. maj 2013 rykkede SKAT for A’s indsendelse af relevant materiale.

Den 14. juni 2013 anmodede IM på vegne A om ordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2011.

SKAT anmodede på ny den 16. juli 2013 A om at indsende relevant materiale.

Ved brev af 21. august 2013 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af A’s genoptagelsesanmodning, hvor SKAT anførte, at SKAT ikke mente, at grundlaget for A’s skat kunne ændres. SKAT anførte, at SKAT ikke havde modtaget det materiale, som SKAT havde bedt om. AF skrivelsen fremgår endvidere, at hvis A var udrejst af Danmark, skulle han give besked til Folkeregisteret samt indsende dokumentation for skattepligt til bopælslandet.

Ved brev af 24. september 2013 afslog SKAT i overensstemmelse med agterskrivelsen at genoptage sagsøgers skatteansættelse for 2011.

Den 20. december 2013 påklagede IM på vegne A SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 10. marts 2017 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der ikke forelå tidligere, og dermed ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget. Klageren har suppleret sin forklaring om fraflytning og ophør af skattepligt til Danmark med et skriftligt grundlag i form af en kvittering for ophør af virksomhed dateret den 7. oktober 2010, samt en forklaring om, at klageren er udrejst af Danmark ultimo 2010. Da klageren fortsat er registreret på adressen Y3-adresse er der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er 33 år og arbejder som avisbud. Han flyttede til Danmark første gang i 2009. Han drev da en enkeltmandsvirksomhed som avisbud. Han lukkede sin virksomhed i 2010, fordi hans kontrakt udløb på det tidspunkt. Han flyttede derefter til Bulgarien, hvor han blev gift og arbejdede som landmand. Han boede i Bulgarien fra 2010 til 2015 sammen med sin kone og sine forældre. Han flyttede fra Bulgarien i 2015, fordi hans økonomi i Bulgarien var dårlig, og han havde brug for at tjene penge. Det er nemmere at tjene penge i Danmark. Mens han boede i Bulgarien, havde han en c/o adresse i Danmark. Han havde kun en c/o-adresse i Danmark, fordi han ikke havde økonomi til at bo et andet sted. Han beholdt adressen i Danmark, efter at han var rejst til Bulgarien, fordi han ikke vidste, at han skulle afmelde sig i Danmark. Han bor nu i Y4-adresse. Hans familie bor i Bulgarien. Han betaler skat i Danmark nu. Da han boede i Bulgarien, betalte han skat der.

A forklarede videre, at da han kom til Danmark i 2009 kendte han nogen fra sin landsby, der arbejdede med aviser og reklamer. Han forstod på dem, at han skulle etablere en virksomhed. Han indsendte dokumentation for, at han kunne drive en virksomhed til Statsforvaltningen, og derved blev han registreret i cpr-registeret. Det havde været meningen, at han efter at være blevet gift i Bulgarien skulle komme tilbage til Danmark.

Derfor lod han sig ikke registrere som udrejst. Det var således meningen, at han skulle komme tilbage til Danmark og fortsætte med at arbejde her. I 2013 fik han brev fra skattevæsenet om, at han skyldte nogle penge, og det forstod han ikke, for han havde afmeldt sin virksomhed. Han blev ringet op af sin revisor, der oplyste, at der var kommet et brev fra skattevæsenet om, at han skyldte penge i skat.

Da han flyttede til Bulgarien i 2010, ejede han ikke noget i Danmark. Han tog til Bulgarien for at blive gift, og han regnede med, at han skulle blive i Bulgarien i 2-3 måneder. Han blev imidlertid enig med sin hustru om, at de skulle blive i Bulgarien, men de kunne ikke klare det økonomisk, og derfor er han taget tilbage til Danmark.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har i et påstandsdokument af 5. juni 2018 gjort følgende gældende:

"...

Overordnet er det sagsøgers opfattelse, at han har fremlagt ny dokumentation af faktisk og retlig karakter, idet han har fremlagt dokumentation for, at han i indkomståret 2011 ikke var bosat i Danmark, hvorfor der er grundlag for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Til yderligere støtte for sagsøgers principale påstand, gøres det gældende:

at      sagsøger ved fremlæggelsen af bilag 3 har fremlagt ny dokumentation, der godtgør, at sagsøger ikke var bosiddende i Danmark i indkomståret 2011,

at      fremlæggelsen af certifikatet dokumenterer, at sagsøger var selvforsikret landmand i perioden 1. november 2010 til 15. maj 2015, hvilket bevirker, at der er en formodning for, at sagsøger rent faktisk opholdte sig i Bulgarien i indkomståret 2011, hvorfor han i samme periode var at betragte som fraflyttet            Danmark,

at      sagsøger ikke havde aktiver eller erhvervsaktivitet i Danmark efter den 5. oktober 2010, hvor sagsøgers virksomhed ophørte, jf. bilag 2,

at      sagsøger alene havde en c/o adresse i Danmark efter sin fraflytning af hensyn til postlevering for eventuelle uafsluttede forhold i perioden,

at      sagsøger ikke havde sin egen adresse i perioden, men udelukkende en c/o adresse hvilket tillige er et moment, der skaber en formodning for, at sagsøger ikke reelt boede i Danmark i perioden men i Bulgarien,

at      SKAT og Landsskatterettens afgørelser er truffet på et ufuldstændigt grundlag, idet hverken Landsskatteretten eller SKAT var i besiddelse af bilag 3 på tidspunktet for deres afgørelser,

at      sagsøgte derfor skal anerkende, at der med den fremlagte dokumentation er grundlag for, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2011 skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument af 4. juni 2018 gjort følgende gældende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at han er berettiget til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der er ikke tilvejebragt nye oplysninger af en sådan karakter, at der er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler den skattepligtige at selvangive dennes indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske ændringer i en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Det er en forudsætning for genoptagelse, at den skattepligtige kan dokumentere eller sandsynliggøre, at skatteansættelsen er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR, SKM2015.257.BR og SKM2015.357.BR.

Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for genoptagelse, jf. bl.a. UfR 2011.2253 H (SKM2011.329.HR). A har ikke løftet denne bevisbyrde.

A har ikke godtgjort, at han ikke var skattepligtig i Danmark i 2011, eller at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst ikke er korrekt.

A har ikke fremskaffet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse.

Den 16. april 2010 rejste A fra Bulgarien til Danmark og flyttede ind på sin nuværende adresse på Y2-adresse. A blev registreret som indrejst til Danmark i CPR, og er ikke siden blevet registreret som udrejst (...).

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at "[...] personer, der har bopæl her i landet", er fuldt skattepligtige til Danmark.

Det ligger i sagen derfor fast, at A har været skattepligtig til Danmark forud for hans påståede fraflytning ultimo 2010.

Det påhviler derfor A at godtgøre, at bopælen i Danmark reelt er opgivet, jf. eksempelvis TfS 2001, 369H (SKM2001.388.HR) og TfS 2001, 493H (SKM2011.483.HR). Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Certifikatet udstedt den 24. april 2017 af G2 ..., udgør ikke faktisk dokumentation for, at A ikke var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011, fordi han var registreret som selvforsikret og selvstændig landmand i Bulgarien.

Certifikatet udgør ikke objektiv og sikker dokumentation for, at A, i modsætning til hvad der fremgår af udskriften fra CPR ..., ikke var bosat i Danmark i indkomståret 2011. Certifikatet dokumenterer heller ikke, at A bosatte sig i Bulgarien og blev skattepligtig dertil. I certifikatet er det alene anført, at han var selvforsikret i Bulgarien i perioden 1. november 2010 til 15. maj 2015. Det dokumenterer end ikke, at han faktisk opholdt sig i Bulgarien i 2011, og på ingen måde, at han var fraflyttet Danmark.

A har ikke fremlagt objektiv og sikker dokumentation for, at han var bosat i og skattepligtig til Bulgarien i indkomståret 2011, hvorfor hans bevisbyrde for, at han har opgivet skattepligten til Danmark er skærpet, jf. bl.a. SKM2012.459.VLR.

A har således ikke godtgjort, at bopælen i Danmark er opgivet.

Derfor bestrides det, at oplysningerne i certifikatet kan begrunde en ændring i A’s skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den omstændighed, at A’s virksomhed, G1 v/ A (CVR.nummer: ...11) var ophørt den 5. oktober 2010 dokumenterer heller ikke, at han fraflyttede Danmark og bosatte sig i og blev skattepligtig til Bulgarien. Udskriften fra Erhvervsstyrelsen (...) dokumenterer ikke andet og mere end, at virksomheden ophørte den 5. oktober 2010.

A har, siden han rejste til Danmark den 16. april 2010, ubestridt haft registreret adresse i Danmark i hele perioden (...).

At A ifølge hans egne oplysninger ved en forglemmelse ikke har registreret sig som udrejst af Danmark i CPR ændrer ikke på, at han skal fremlægge objektiv og sikker dokumentation for, at han havde opgivet sin bopæl og var flyttet fra Danmark i 2011. A’s forklaring alene dokumenterer ikke, at han reelt var fraflyttet.

I hele den periode hvor A påstår at have erhvervet bopæl i Bulgarien, har han været registreret ved c/o IM på adressen Y3-adresse. A har anført, at c/o adressen i CPR ikke betød, at han reelt boede der, men at han alene ønskede at modtaget sin post på adressen (...).

Det bestrides. Det fremgår af udskriften fra CPR, jf. bilag (...) (min understregning), at:

"En såkaldt c/o adresse i CPR kræver, at du faktisk bor på adressen, men betyder, at der kan afleveres post til dig på adressen, selv om dit navn ikke står på postkassen."

Det fremgår yderligere af udskriften fra CPR, at en borger ikke lovligt kan være registreret i CPR på en adresse, hvis borgeren ikke reelt bor der (...). Det forhold, at A alene var registreret med en c/o adresse i Danmark godtgør således ikke, at han opholdt sig i Bulgarien. Tværtimod har A med registreringen af sin c/o adresse i Danmark tilkendegivet, at han faktisk boede på adressen Y3-adresse, i indkomståret 2011, og at han dermed var skattepligtig til Danmark.

Registreringen af en c/o adresse i Danmark taler også, så meget desto mere for, at A ikke har opgivet sin bopæl i Danmark.

A har ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af A’s indkomst for 2011.

A har ikke, hverken med stævningen af 8. juni 2017 eller replikken af 15. november 2017, anfægtet SKATs ansættelse af hans overskud af virksomhed til kr. 195.000,-."

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

A har siden 2010 haft en folkeregisteradresse i Danmark, og siden 1. juli 2010 har adressen været Y3-adresse. Det lægges til grund, at adressen var en c/o adresse, og at A’s firma ifølge registreringen i Erhvervsstyrelsen var ophørt den 5. oktober 2010.

Retten finder, at A ikke ved sin forklaring og det under retssagen fremlagte certifikat vedrørende hans selvforsikring som landmand i Bulgarien i perioden 1. november 2010 til 15. maj 2015 har sandsynliggjort, at han med virkning for indkomståret 2011 havde opgivet sin bopæl i Danmark og havde taget bopæl i Bulgarien samt var skattepligtig til Bulgarien.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger væsentlige, nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelse for indkomståret 2011, og retten kan derfor tiltræde, at der ikke er sket genoptagelse heraf, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 30.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, der af parterne er skønnet til ca. 80.000 kr., samt sagens forløb og udfald.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 30.000 kr. til Skatteministeriet.