Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

Landsskatteretten

►SKM2025.361.LSR◄

►Skatterådet havde i SKM2023.281.SR afvist at bekræfte den beløbsmæssige opgørelse af et underskud, da der ikke på baggrund af de fremlagte oplysninger kunne svares med fornøden sikkerhed. Landsskatteretten afviste at behandle klagen over det afviste spørgsmål, da afvisninger efter SFL § 24 ikke kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL § 24, stk. 3.◄ 

SKM2024.52.LSR

Klagen angik et bindende svar fra Skatterådet på, hvorvidt en påtænkt ændring af et anfordringsgældsbrev i form af en allonge ville medføre, at lånet skulle anses som en gave på tidspunktet for udfærdigelsen af allongen. Skatterådet havde besvaret spørgsmålet med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse". Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for spørgsmålet, herunder særligt allongens gyldighed i forhold til arvelovens bestemmelser om iagttagelse af testamentsbetingelserne, at det påklagede stillede spørgsmål burde have været afvist.

Allongen, der indeholdt vilkår om, at lånet bortfaldt ved långivers død, var således udtryk for en disposition i form af en gave, der blev givet i långivers levende live, men som var bestemt til at blive opfyldt efter långiverens død, der var omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Det havde den konsekvens, at allongen civilretligt kun var gyldig, såfremt betingelserne om bl.a. notartestamente eller vidnetestamente var opfyldt, jf. arvelovens § 69. A havde på vegne af klagerne på retsmødet oplyst, at de ikke havde påtænkt at tilføje allongen til lånet under særlige former, men at han selv ville påføre allongen til lånet. Landsskatteretten lagde på baggrund heraf til grund, at klagerne ikke tilføjede allongen til lånet på en sådan måde, at den civilretligt ville være gyldig. Landsskatteretten fandt derfor, at Skatterådets afgørelse skulle ændres således, at spørgsmålet ikke blev realitetsbehandlet, og at svaret på spørgsmålet derfor blev ændret til "Afvist".

Landsskatterettens kendelse vedrører SKM2022.532.SR.

SKM2023.162.LSR

Skatterådet afviste at svare på et spørgsmål om, hvorvidt en bitcoin - modtaget som vederlag - skulle beskattes på tidspunktet for betaling, og at senere kursstigning var indkomstopgørelsen uvedkommende. Dette skyldtes, at spørgsmål ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet fandt ikke, at man kan lægge en anskaffelse af bitcoin uprøvet til grund i et bindende svar, når bitcoin modtages som gave eller vederlag.

Landsskatteretten afviste klagen over Skatterådets svar, idet spørgsmålet om afvisning ikke kunne påklages administrativt.

Skatterådets bindende svar  i SKM2022.355.SR (spørgsmål 2).

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets svar på spørgsmål 1.

SKM2018.274.LSR

Skatterådet havde besvaret klagerens spørgsmål i 1. instans omkring den skattemæssige behandling af en trust. Landsskatteretten fandt, at dette ikke afskar retten fra - som rekursmyndighed - at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen havde været til stede ved prøvelsen i 1. instans, jf. SKM2011.641.LSR.

Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til de faktiske grundlag for spørgsmålene, (herunder om trustens og dennes trustees forhold, idet der bl.a. ikke forelå vedtægter for trustee), at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål 1-3. Landsskatteretten fandt derfor, at den påklagede afgørelse skulle ændres således, at spørgsmålene ikke skulle realitetsbehandles.

Skatterådet

►Skatterådet afviste at svare på, om en påtænkt virksomhed udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der blev herved henset til, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger såsom budgetter mv. for med den fornødne sikkerhed at kunne besvare, om den påtænkte virksomhed udgjorde erhvervsmæssig virksomhed.◄

Spørgere ønskede under spørgsmål 4 bekræftet, at hvis spørgernes inter partes aftale om fordeling af den samlede erstatningssum efter Skattemyndighedernes opfattelse ikke var indgået på markedsvilkår, da ville udnyttelse af et skatteforbehold i parternes aftale til ændring af fordelingen, så fordelingen bringes i overensstemmelse med Skattemyndighedernes opfattelse, bevirke, at Spørgerne stilles som om, at den ændrede fordelingsnøgle oprindeligt var anvendt. Skatterådet fandt, at spørgsmålet var af en sådan karakter, at det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed og derfor måtte afvises, jf. SFL § 24, stk. 2. Dette skyldtes, at Skattestyrelsen og Skatterådet ikke havde indsigt i grundlaget.

Sagen omhandlede spørgsmålet om aktionærlån efter LL § 16 E. Spørger ønskede bekræftet, at et selskabs anvendelse af bankkonto nr. (…), ikke havde skattemæssige konsekvenser for selskabet, der var under likvidation eller A, som var ultimativ ejer i henhold til LL §16 E. Kontoen var oprettet under As personlige virksomhed. Kontoen var imidlertid benævnt med selskabets navn i Spar Nords netbank og kontonummeret havde fremgået af selskabets fakturaer.

Det var Skatterådets opfattelse, at spørgsmålet ikke uden en grundig gennemgang af samtlige posteringer på kontoen kunne besvares med fornøden sikkerhed, og at spørgsmålet derfor ikke egnede sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Der burde i stedet gennemføres en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold. Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet.

Besvarelsen af en anmodning om bindende svar afhang af, om Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge. Der var ikke fremlagt oplysning herom.

Spørgers repræsentant mente, at Skatterådet kunne lægge til grund som en forudsætning for det det bindende svar, at Spørger ikke havde fast driftssted i Norge.

Hvorvidt Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge afgøres i henhold til artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge.

Skatterådet fandt på baggrund af de i anmodningen angivne oplysninger om de faktiske forhold ikke, at det uden videre kunne lægges til grund, at Spørger efter norsk ret ikke havde fast driftssted i Norge. Da besvarelsen af anmodningen om bindende svar som nævnt afhang af, om Spørger efter norsk ret havde fast driftssted i Norge, afviste Skatterådet at svare på det stillede spørgsmål, idet det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2.

Det ønskedes i spørgsmål 2 bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 besvares blev besvaret bekræftende, ville der ikke være en skattepligtig avance ved afståelsen af et kunstgræsanlæg i forbindelse med en solvent likvidation af Spørger.

Spørger forudsatte i forbindelse med anmodningen, at den bogførte værdi svarede til handelsværdien. Dette var ikke yderligere begrundet i anmodningen.

Hvis den aftalte overdragelsessum skattemæssigt blev lagt til grund, ville overdragelsen ske med tab, og der ville dermed ikke være nogen avance til beskatning.

Da spørger ikke havde fremsendt oplysninger, der gjorde det muligt at tage stilling til, om kunstgræsbanens handelsværdi svarede til den bogførte værdi, kunne spørgsmålet ikke besvares med den fornødne sikkerhed.

Skatterådet fandt derfor, at spørgsmålet skulle afvises med henvisning til SFL § 24, stk. 2.

Skatterådet afviste at svare på, om et udenlandsk SICAV var et investeringsselskab efter ABL § 19.

Dette skyldtes, at der forelå dokumentation i Selskabets Offering Memorandum, der måtte anses for at være direkte i strid med Spørgers beskrivelse af faktum. Dermed fandt Skatterådet, at der var for stor usikker om sagens faktum til, at spørgsmålet kunne besvares med den fornødne sikkerhed, jf. SFL § 24, stk. 2.

Sagen omhandlede nogle tyske selskaber, der var undergivet tysk sambeskatning ("Organschaft"). Holding 8 var udpeget som såkaldt "Organträger" og var derfor det selskab, der betalte koncernens tyske selskabsskat.

Skatterådet afviste at svare på spørgsmål 2, hvor spørger ønskede bekræftelse på, at der ved den danske CFC-vurdering skulle indregnes en kompensation til Holding 8 for funktioner og risici påtaget i en "Organschaft", idet det ikke var tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet afviste at besvare 2 spørgsmål om, hvorvidt en viderefakturering af due dilligens ydelser var momspligtig, eller om den faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Dette blev begrundet med, at anmodningen ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

Skatterådet blev bl.a. spurgt om, hvorvidt gavekort, som kunne ombyttes til kontanter, og hvor det tydeligt fremgik, at gavekortet var udstedt af en anden afgiftspligtig virksomhed end spørger, skulle behandles efter nogle bestemte regler. Spørger håndterede forskellige typer af gavekort, som alle kunne ombyttes til kontanter, og svaret på spørgsmålet afhang således af en konkret vurdering af det enkelte gavekort. spørgsmålet blev dermed afvist, idet det var af mere generel og ukonkret karakter.

Skatterådet var bl.a. blevet bedt om bindende svar vedrørende forlods udbytte. Skatterådet afviste dog at besvare de pågældende spørgsmål, jf. SFL § 24, stk. 2, idet det ikke var muligt at vurdere elementerne i den forlods udbytteret, når der ikke var beregnet en værdi af en gevinstmulighed. Se spørgsmål 4a og 4b. Skatterådet afviste endvidere at besvare et spørgsmål omkring arveafgift eller udbytteskat på et fremtidigt tidspunkt, der ikke var nærmere specificeret. Dette blev begrundet med, at det ikke var muligt at besvare spørgsmålet uden at kende til de økonomiske forhold på dette fremtidige tidspunkt, og spørgsmålet kunne dermed ikke besvares med fornøden sikkerhed. Se spørgsmål 6.

SKM2018.421.SR

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en virksomhed kunne anses for elproducent efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, jf. SFL § 24, stk. 2. Der var i anmodningen ikke fremlagt et aftalegrundlag med angivelse af vilkårene for et salg af solcelleanlægget til virksomhed B, og anmodningen indeholdt kun en summarisk beskrivelse af det påtænkte koncept bl.a. i forhold til betalingsmodel og forpligtelser. Det var således ikke muligt med fornødenhed sikkerhed at vurdere, hvorvidt ejerskabet i tilstrækkelig grad er forbundet med den fornødne økonomiske risiko, indsats og rådighed.

SKM2018.293.SR

Spørger ønskede oplyst, om nogle interessenters interne handel med ideelle andele, for at opnå personligt ejerskab til en byggegrund fra interessentskabet til privat benyttelse, var momsfritaget. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, jf. SFL § 24, stk. 2, da der ikke er overensstemmelse mellem spørgsmålet og de oplyste faktiske forhold.

Et interessentskab, som driver selvstændig økonomisk virksomhed, er i momsretlig henseende en afgiftspligtig person, jf. ML § 3, stk. 1. I selskabsretlig henseende er den enkelte deltager i et interessentskab alene berettiget til en ideel andel af interessentskabets værdier og har således ikke direkte ejendomsret over interessentskabets aktiver. Spørgsmålet forudsatte, at hver interessent ejede en ideel andel af interessentskabets aktiver. Dette var imidlertid ikke tilfældet hverken i selskabsretlig eller momsretlig henseende. Interessenterne ejede derimod en ideel andel af interessentskabet. Det var imidlertid ikke andelen af selskabet, som var genstand for transaktionen.

SKM2018.215.SR

Spørger, der var et selskab, ønskede bekræftet, at dets aktiviteter med køb, besiddelse, udstykning og salg af grunde til bolig- og erhvervsformål skulle anses for driftsaktiviteter i relation til pengetankreglen i ABL § 34. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet svaret afhang af en konkret vurdering af hvert enkelt aktiv, og sagen indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger omkring de enkelte aktiver til at besvare spørgsmålet.

SKM2018.198.SR

Spørger ønskede bekræftet, at et likvidationsprovenu udloddet fra spørger til spørgers moderselskab i året, hvor spørger bliver endeligt likvideret, ikke ville være undergivet dansk beskatning. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, da spørgsmålet ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2018.189.SR

Spørger ønskede i spørgsmål 6 bekræftet, at et udenlandsk selskab ikke ville være begrænset skattepligtig af udbytter modtaget fra et dansk datterselskab, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet spørgsmålet omkring begrænset skattepligt afhænger af en vurdering af, om udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbyttet. Dette spørgsmål afhænger af en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkel udbytteudlodning. Dermed kunne Skatterådet ikke besvare spørgsmålet med fornøden sikkerhed.

SKM2018.162.SR

Spørger ønskede bekræftet, at der ikke ville indtræde fuld skattepligtigt i 2 nærmere beskrevne situationer. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene. Det afgørende for besvarelsen af de 2 spørgsmål var, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark ville være udtryk for et fast mønster. Da det ikke var muligt at få dette tilstrækkeligt belyst, kunne spørgsmålene ikke besvares med fornøden sikkerhed.

SKM2017.575.SR

Afvisning, da spørgers indlagte forudsætninger om, at bonus ikke var retserhvervet i optjeningsåret, ikke fremgik tilstrækkeligt entydigt i det beskrevne faktum.

SKM2017.261.SR

Afvisning, da spørger havde forudsat, at denne kunne erhverve nogle medarbejderoptioner fra en medarbejder. Skatterådet fandt, at det var overvejende usandsynligt, at disse optioner kunne overdrages til tredjemand. Skatterådet afviste at svare på de stillede spørgsmål, idet de ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, og spørgsmålet måtte anses for at være af teoretisk karakter.

SKM2016.153.SR

SKM2009.556.SR

Afvisning - usikkerhed om aftaletidspunkt