Dato for udgivelse
29 May 2018 09:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Oct 2017 11:26
SKM-nummer
SKM2018.247.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
S-403-17
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, dokumentfalsk, lægeerklæring, samfundstjeneste
Resumé

T var tiltalt for momssvig ved for perioden januar 2008 - 9. februar 2011 at have afgivet urigtige oplysninger om momstilsvaret i sin personlige virksomhed, idet hun angav et momstilsvar på -2.606.561 kr. uagtet det rettelig var -207.495 kr. Hun havde derved unddraget for 2.399.066 kr. i moms. T var endvidere tiltalt for dokumentfalsk overfor SKAT og byretten i en fogedsag. T havde blandt andet lavet falske fakturaer, et falsk dokument fra flyselskab og falsk lægeerklæring.

T afgav ikke forklaring i byretten.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes fængsel i 1 år og 3 måneder, hvoraf de 6 måneder ubetinget samt en tillægsbøde på 2.399.000 kr. Byretten lagde blandt andet vægt på de involverede beløb, det faste og langvarige forsæt og karakteren af de i alt ti tilfælde af dokumentfalsk. Efter sagens karakter og oplysningerne om T’s manglende egnethed til at udføre samfundstjeneste, blev der ikke fastsat vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæstede byretsdommen. Sagen blev i landsretten behandlet som en udmålingsanke, idet T udeblev fra hovedforhandlingen uden at have dokumenteret lovligt forfald. Den fremlagte lægeerklæring, som ikke er baseret på en aktuel personlig undersøgelse af T, udgjorde ikke fornøden dokumentation.

Reference(r)

Straffelovens § 289, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

Straffelovens § 171, jfr. § 172, stk. 2.

Straffelovens § 171

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 16. oktober 2017, sags nr. S-403-17

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/adv. Søren Henry Nielsen, besk.)

Afsagt af landsretsdommerne

Michael Kistrup, Lene Jensen og Ane Røddik Christensen (kst.)

……………………………………………………………………………………………………………

Byrettens dom af 23. januar 2017, sags nr. 1-164/2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Sagen er fremmet i medfør af retsplejelovens § 855. stk. 3, nr. 2.

Anklageskrift af 1. februar 2016 er modtaget den 3. februar 2016 og berigtiget den 4. jul i 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289. jf. § 81 , stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved med forsæt til at unddrage staten afgift i perioden fra januar 2008 til 9. februar 2011 at have afgivet urigtige oplysninger om momstilsvaret i sin personlige virksomhed, G1, cvr. …11, for perioden 1. januar 2008 til den 31. december 2010, idet tiltalte angav momstilsvar med kr.-2.606.561 uagtet at momstilsvaret retteligt var kr. -207.495.

2.

straffelovens § 171, jfr. § 172, stk. 2,

ved i perioden fra den 120110 til den 150411 i forbindelse med momsundersøgelse i SKAT at have gjort brug af flere falske dokumenter til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte fremsendte:

-  Regning nr. 21052 vedr. avlshingst Hest-1 lydende på 149.890 kr.

-  Regning nr. 21735 vedr. Hest-2 lydende på 263.125 kr.

-  Købekontrakt hestehandel vedr. Hest-3 af 27. marts 2009 (2008)

-  Regning nr. 21744 vedr. opstaldning + gebyr, deltagergebyr og 2 x logo trøje lydende på 11.625 kr.

-  Regning nr. 21074 vedr. markpleje august og september lydende på 75.000 kr.

-  Købekontrakt vedr. Hest-4 af 26. januar 2010 lydende på 250.000 kr.

-  Regning nr. 21051 vedr. 3 mdrs. opstaldning og 3 mdr. proff. ridning lydende på 7.800 kr.

-  Faktura nr. 2010/68 vedr. juni 2010, nr. /69 vedr. juli 2010. /70 vedr. august 2010, v/ vedr . september 2010 og /72 vedr. oktober 2010 fra G2 til SKAT til brug i deres behandling af virksomheden G1s momstilsvar, uagtet at indholdet af dokumenterne enten var rettet, eller at dokumentet ikke stammede fra de rette udstedere.

3.

straffelovens § 171,

ved den 4. august 2014 på ukendt adresse at have udfærdiget et brev på brevpapir med forfalsket G3-logo samt givet brevet falskt indhold for efterfølgende at gøre brug af dette til at skuffe i retsforhold, idet brevet blev overgivet til advokat ØH, hvorefter det blev fremlagt under fogedsag i Københavns Byret den 30. oktober 2014 af advokat ØH.

4.

straffelovens § 17 1 ,

ved den 22. oktober 2014 på ukendt adresse at have udfærdiget en lægeerklæring på brevpapir med et forfalsket brevhoved for "G4, Y1-adr. tlf. …21"og gjort brug af dette dokument til at skuffe i retsforhold, idet tiltalte fremlagde det for Københavns Byret, Domhuset, Nytorv 25, 1450 København K, i forbindelse medfogedretssag den 30. oktober 2014 kl. 09.30 som bevis for, at tiltalte havde lovligt forfald til fogedsagens behandling.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 1 år og 3 måneder og om tillægsbøde på 2.400.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært om rettens mildeste dom, herunder således at en eventuel længselsstraf gøres helt eller delvist betinget, og således at den ubetingede del af en eventuel kombinationsdorn højst fastsættes til fængsel i 6 måneder.

Sagens oplysninger vedrørende forhold 1 og 2

T’s personligt ejede virksomhed G1 blev momsregistreret den 15. januar 2008. Virksomheden havde ved momsregistreringen adresse på Y3-adr, som er et rækkehus i bymæssig bebyggelse. I perioden fra den 1.august 2008 til den 3. marts 2010 var virksomheden beliggende på Y4-adr. T havde på denne adresse sammen med sin ægtefælle lejet en landejendom med et jordtilliggende på 43.557 m2 og et stuehus på 210 m2. I henhold til lejekontrakten var der stald til to heste. Udlejer har for retten forklaret, at der var fire hestebokse. I den sidste del af gerningsperioden blev virksomheden drevet fra Y3-adr og Y5-adr, der ligger i bymæssig bebyggelse i Y6-by.

T indgav negative momsangivelser for samtlige kvartaler i 2008, 2009 og 2010. For de fire kvartaler 2008 og første kvartal i 2009 skete der lønudbetaling fra SKAT til udligning af de angivne negative momstilsvar. Den samlede udbetaling udgjorde 1.985.575 kr. T fortsatte med at indgive negative momsangivelser for de resterende syv kvartaler i gerningsperioden. Der skete ikke yderligere udbetalinger, idet virksomheden efter den sjette negative momsangivelse, som vedrørte andet kvartal 2009 blev udtaget til udbetalingskontrol.

Under kontrolsagen modtog SKAT for 2008 og de første to kvartaler af 2009 alene regnskaber, men ingen bilag. For de to sidste kvartaler af 2009 og 2010 modtog SKAT i forbindelse med de kvartalsvise indberetninger af negativt momstilsvar bogføring i form af oplistede indtægts- og udgiftsposter og bilag herfor, der var indkopierede på A4-ark.

SKAT traf den 31. maj 2011 for 2008 og 2009 og den 4. oktober 2011 for 2010 afgørelser om T’s momsangivelser. For 2008 og de to første kvartaler af 2009 var SKATs afgørelse baseret på skøn, som blev udøvet på grundlag af det materiale, som SKAT ved egen forstaltning havde kunnet fremskaffe om driften i virksomheden. For andet og tredje kvartal 2009 og for 2010 blev afgørelserne truffet på grundlag af en gennemgang og stillingtagen til det bilagsmateriale, som var modtaget fra T, og til de oplysninger, som SKAT indhentede hos leverandører m.v.

Ved afgørelserne blev T’s oplysninger om salg, køb og moms i væsentligt omfang tilsidesat. Det fremgik af afgørelserne, at de kunne indbringes for Landsskatteretten. Retten lægger til grund, at afgørelserne ikke blev indbragt for Landsskatteretten. SKATs afgørelse af 31. maj 2011 vedrørte tillige skat. T indbragte denne afgørelse for Skatteankenævnet. Under klagesagen fremkom nogle revidere regnskaber vedrørende 2008 og 2009. Klagesagen blev afvist af Skatteankenævnet under henvisning til, at klagefristen var overskredet.

Den 17. januar 2014 og den 9. september 2014 indgav SKAT tiltalebegæring til politiet. Med den endelige tiltalebegæring af 9. september 2014 fulgte en sagsfremstilling (Generel beskrivelse) med redegørelse for den skete tilsidesættelse af Ts angivelser samt SKATs strafferetlige vurdering af angivelserne. Denne redegørelse byggede på begrundelserne for afgørelserne af 31. maj 2011 og 4. oktober 2011. Sagsfremstillingen indeholdt end videre et afsnit om nogle bilag, der var indsendt af T, og som SKAT fandt var omfattet af reglerne om dokumentfalsk.

Sagsfremstillingen er sålydende:

Generel beskrivelse

I henhold til modtagne regnskaber for 2008 og 1. halvår 2009 (fane 11) har virksomheden aktivitet indenfor køb og salg af heste. Opstaldning af heste og køb og salg af afgrøder. Virksomheden blev momsregistreret den 15. januar 2008. Virksomheden har for alle 4 kvartaler i 2008 indsendt negative angivelser på i alt 1.886.698kr. (salgsmoms: 445.946, købsmoms: 2.332.644).

For 1. kvartal 2009 angav virksomheden negativt tilsvar med 98.877 kr. (salgsmoms: 0, købsmoms: 98.877). Disse negative momstilsvar blev alle udbetalt til virksomheden. SKAT modtog allerede den 15. juni 2009 virksomhedens negative angivelse for 2. kvartal 2009 på 243.978 kr. (salgsmoms: 38.260, købsmoms: 282.238). Angivelsen blev udtaget til udbetalingskontrol og virksomheden blev samtidig anmodet om at indsende sit momsregnskab for hele 2008 og 1. kvartal 2009 til kontrol. Angivelsesoplysninger fra SKAT's momssystemer under fanerne 8, 9 og 10.

For at generere det negative momstilsvar på 2.229.553 kr. for de 6 kvartaler har virksomheden skulle have haft salg for 1.936.824 kr. eks. moms og køb for 10.855.036 kr. ex. moms. Virksomheden skulle stiledes finansiere betaling til leverandører på i alt 13.568.795 kr. (udgift +moms).

Den 7. juli 2009 sendte SKAT en materialeindkaldelse til virksomheden (fane 22, bilag 25). Som det fremgår af brevet er det en rykker. Der henvises i brevet indledningsvis til materialeindkaldelse af 17. juni 2009 (dette brev kan beklageligvis ikke findes).

Den 16. juli 2009 modtog SKAT en kuvert. Hvor på G5 havde anført "Indgået uden indhold". Kuverten indeholdt dog et brev skrevet af T (fane 22, bilag 24). Ifølge dette brev indeholdt kuverten regnskab for 1/1-08-31/12-08 inkl. kvitteringer og regnskab for 1/1-090 -30/609 inkl. kvitteringer. Samme dag meddelte SKAT T telefonisk, at brevet var modtaget uden indhold. SKAT modtog herefter en skrivelse indeholdende en oversigt (af virksomheden benævnt "Regnskab") over indtægter og udgifter med beregnede momsbeløb for den efterspurgte periode - stadig uden nogen form for dokumentation, ligesom der heller ikke var udskrifter fra virksomhedens bogholderisystem (fane 11).

T efterlyste det bortkomne materiale hos G5. Det har ikke været muligt for G5, at finde materialet (fane 22, bilag 23).

SKAT opfordrede T til at kontakte leverandører m.v. med henblik på at gendanne materialet. Hun meddelte, at dette ikke var muligt. De bortkomne bilag var originaler og hun havde ikke kopier af disse. Hun oplyste videre, at hun havde betalt alt kontant ligesom hun fik betaling kontant - al hendes forretning i det hele er bygget på kontant betaling (fane 22, bilag 22). Det kan tilføjes, at der er i den omhandlede periode er hævet 1.238.336 kr. kontant fra Ts konti i F1-bank og F2-bank (fanerne 18 og 20). Det fremgår også af bankkontoudtogene, at der er sket nogle betalinger til leverandører via banken. Leverandørerne er foderstoffirmaer, beslagsmede, dyrlæger m.v. (posterne er markeret). T har til SKATs efterlysning af en kapitalforklaring oplyst, at hun gennem de sidste 25 år har sparet en sum penge sammen, som hun har haft kontant i sit pengeskab (fane 22, bilag 14). Det ses af Ts personlige skatteoplysninger, at hun i 2008-2010 har en betydelig rentebærende gæld (fane 2. bilag 2-4). Tilsvarende gør sig gældende for tidligere år, jf. uddrag af personlige skatteoplysninger for 2003-2007 (faneblad 2, bilag 5).

Virksomheden forsatte med at indsende negative momsangivelser. For 3. kvartal 2009 147.789 kr. (salgsmoms:12.250, købsmoms: 160.039) (fane 9). For 4. kvartal 2009 37.594 (salgsmoms: 1.030, købsmoms: 38.624) (fane 9). For 1. kvartal 2010 35.318 (salgsmoms: 800, købsmoms: 36.118) (fane 10).For 2. kvartal 2010 40.363 (salgsmoms: 2.240. købsmoms: 42.603) (fane 10). For 3. kvartal 2010 24.336 (salgsmoms: 6.849. købsmoms 31.185) (fane 10). For 4. kvartal 2010 91.608 (salgsmoms: 2.675, købsmoms: 94.283) (fane 10). Den angivne salgsmoms for de 6 kvartaler udgør i alt 25.844 kr., hvilket betyder, at virksomheden har haft en omsætning (salg) på 129.220 kr. inkl. moms. Købsmomsen udgør i alt 402.852 kr., hvilket betyder, at virksomheden har haft indkøb inkl. moms på 2.014.260 kr.

Vedrørende angivelserne for 3. og 4. kvartaler 2009 indsendte virksomheden dokumentation (fanerne 12 og 13).

SKAT meddelte virksomheden den 12. oktober 2009, at den angivne negative moms for 2. og 3. kvartal 2009 ville blive tilbageholdt, indtil der fremkom dokumentation for angivelserne for 2008 og 1. og 2. kvartal 2009. Endvidere blev T på ny anmodet om at fremsende dokumentation samt en kapitalforklaring (fane 22, bilag 21).

T holdt fast ved, at hun ikke havde mulighed for at fremskaffe dokumentationen (fane 22 bilag 14,16, 18).

Sagsbehandler LB overtog kontrolsagen ultimo december 2009. Han meddelte dette til T i brev af 7. december 2009. Herudover rykkede han for tidligere udbedt dokumentation samt udbad sig yderligere om bl.a. et eventuelt udarbejdet budget for virksomheden i forbindelse med opstart i 2008 samt en kapitalforklaring for 2006, 2007 og 2008 (fane 22, bilag 15).

Ts besvarelse blev modtaget 12. januar 2010 (fane 22, bilag 14).

Hun svarede afkræftende på spørgsmålet, om der var blevet udarbejdet et budget i forbindelse med opstart. Ang. kapitalforklaring henviste hun til indberetninger fra arbejdsgiver. Hun medsendte den udbedte dokumentation forudleje af Y3-adr (er straffesagen uvedkommende, da det ikke vedrører momstilsvaret). Hun oplyste, at hun gennem 25 år havde sparet en sum penge sammen, som hun havde haft kontant i sit pengeskab. Herudover fremkom hun ikke med yderligere.

T blev meddelt den 13. januar 2010, at der ville blive foretaget kontrol af angivelserne for 3. og 4. kvartal 2009 (fane 22, bilag 12).

Gennem januar 2010 foregik en mailkorrespondance mellem SKATs sagsbehandler, LB, og T vedrørende det manglende materiale for 2008 og 1. halvår 2009. T fastholdt sin holdning (fane 22, bilag 11). Ved brev af 1. februar 2010 meddelte SKAT T, at såfremt materiale for perioden ikke fremkom, vil der blive foretaget et skøn over virksomheden for hele perioden (tillige omfattende 2. halvår 2009) (fane 22, bilag 10).

Ved mail af 10. marts 2010 anmoder T om et personligt møde for at ordne det "lille mellemværende med hendes momsudbetaling.

Sagsbehandler LB var indforstået og tilbød T at foreslå en dato i de 2 første uger efter påsken. LB understregede samtidig, at fradrag for købsmoms kræver dokumentation (fane 22, bilag 9). T vendte aldrig tilbage om et møde.

Angivelse for 1. kvartal 2010 blev modtaget 11. april 2010 (fane 10). Virksomheden blev ved brev af 19. april 2010 orienteret om at denne ligesom de øvrige ville blive kontrolleret og at der ikke ville ske udbetaling, før SKAT havde godkendt dokumentationen. T blev derfor bedt om at indsende dokumentation for indtægter og udgifter (fane 22, bilag 8) Ved brev af 11. maj 2010 rykkede T igen for at få udbetalt momsen og igen oplyste hun, at det ikke var muligt at fremskaffe dokumentationen (fane 22, bilag 7).

Ved brev af 28. juni 2010 anmodede SKAT T om at redegøre for forskellige forhold. Herudover blev hun bedt om at indsende købekontrakten vedrørende Hest-3 i original. Hest-3 var købt hos LP og LS. Købet er medtaget i bogføringen for 3. kvartal 2009 og kontrakten var med som bilag. SKAT modtog svaret 14. juli 2010. T oplyste bl.a., at den originale købekontrakt var blandt den post, som G5 havde mistet. (fane 22, bilag 6).

Ved brev af 12. august 2010 indkaldte SKAT bilagsmateriale og bogføring for 2. kvartal 2010 på baggrund af virksomhedens angivelse for kvartalet samt rykkede for tilsvarende for 1. kvartal. Herudover blev T anmodet om at sende forskellige bilag vedrørende 3. og 4. kvartal 2009 i original. Samtidig forespurgte sagsbehandleren til købekontrakten vedrørende Hest-3, herunder hvordan en kontrakt dateret den 27. august 2009 kan have været medsendt til SKAT i brev af 3. juli 2009 (fane 22, bilag 5).

Den 1. april 2011 rykkede SKAT for materiale for de 3. første kvartaler 2010. Samtidig blev der forespurgt til en allerede indsendt købekontrakt på Hest-4. Sælger skulle være LK, Y7-adr tlf. …22. SKAT havde ikke kunnet se, at der har boet nogen på denne adresse ligesom hverken navnet eller telefonnummeret eksistererede. Herudover blev T bedt om at redegøre for ejerforhold til de forskellige heste, hun havde fradraget udgifter vedrørende (fane 22, bilag 3).

T svarede ved brev af 12. april 2011 (fane 22, bilag 2). Heri oplyste hun, at det var de data hun fik oplyst af sælger og at hun købte hesten under et stævne og at hun betalte 250.000 kr. kontant. Herudover redegør hun for de øvrige heste, bl.a. at Hest-5 var købt i Y8-land i 2006 for ca. 50.000 kr. Den var ikke forsikret. Den døde af tarmslyng i 2010 og var blevet begravet på ejendommen.

Til brug for kontrolsagen anmodede SKAT diverse banker og finansieringsinstitutter om at indsende kontoudtog vedrørende henholdsvis virksomheden og T. Der er modtaget oplysninger fra:

F1-bank vedr. 4 konti (fane 18):

X1 9 (bilag 1)

X2 (bilag 2)

X3 (bilag 3)

X4 (bilag 4)

F3-bank vedr. 3 konti (fane 19):

X5 (bilag 1)

X6 (bilag 2)

X7 (bilag 3)

F2-bank vedr. 2 konti (fane 20):

X8 (bilag 1)

X9 (bilag2)

F4-bank vedr. 1 konto:

X10 (fane 21)

Med henblik på at danne et skøn over virksomhedens omfang i 2008 og 1. og 2. kvartal 2009 kontaktede SKAT diverse leverandører. Disse blev fundet ud fra det materiale, der var blevet modtaget fra T for 3. og 4. kvartal 2009. Endvidere blev udlejer af Y4-adr, anmodet om at indsende huslejekontrakt.

Materialet vedrørende ovennævnte leverandører er under faneblad 23. Det drejer sig om følgende:

Huslejekontrakt og referat fra samtale med ejer af Y4-adr (bilag1)

Fakturaer fra G6 (bilag 2)

Fakturaer fra G7 (bilag 3)

Leasingaftale …Q1 med F5-bank (bilag 4)

Fakturaer fra G8 (bilag S)

Faktura fra G9 (bilag 6)

Fakturaer år 2008 fra G10 (bilag 7)

Fra G11: Fakturaer 2008 -30.06.2009, kontoudtog 2008 og 2009.

Fordeling på enkelte heste - udarbejdet af SKAT (bilag 8)

Fra G12-hestehospital: Fakturaer 2008 og 2009, kontoudtog 2008-2009.

Fordeling på de enkelte heste - udarbejdet af SKAT (bilag 9)

Fra dyrlæge G13: Fakturaer 2008 og2009.

Fordeling på enkelte heste udarbejdet af SKAT (bilag 10)

Fakturaer 2008 og 2009 fra G14 (bilag 11)

Bilag modtaget fra G18 (bilag 12)

Salgsmoms 2008 - 1. halvår 2009.

Virksomheden havde ifølge regnskab for 2008 og 1. halvår 2009 (fane 11) og modtaget bogføring for 2. halvår 2009 (fanerne 12 og 13) samlede indtægter i 2008 og 2009 på 2.350.430 kr. (omsætning 1.880.344 + moms 470.086), I sagsfremstilling af 3 1. maj 2011, side 38. (fane 5) er virksomhedens bogførte omsætning for 2. halvår 2009 ved en fejl angivet til at være 54.520 kr. Indtægten er rettelig bogført til at være 53.520 kr.

Følgende bogførte omsætning er nøje gennemgået på siderne 41-47 i sagsfremstilling af 31. maj 2011 (fane 5)

1.342.300 kr. vedrører salg af heste og ponyer. Virksomheden har ikke kunnet levere dokumentation for salget. Ved gennemgang af ejede heste i tidsrummet kan det ikke ses, hvilke salg af heste og ponyer i 2008, der har medført et salg for 1.250.000 kr. SKAT har skønnet, at der i 2008 og 2009 er solgt heste for 125.000 kr. inkl. moms (side 41-42). Nævnte gennemgang af ejede heste er foretaget i sagsfremstilling af 31. maj 2011, side 9-19. Dette uddrag af sagsfremstillingen er selvstændigt bilageret under fane 24 med underbilag 1-8.

435.000 kr. vedrører opstaldning. En opstaldning i Y10-by vil typisk koste 2.000 kr. pr. måned. Virksomheden har haft rådighed over 2 bokse på Y4-adr i 11 måneder. Herudover har der i 2 måneder været opsat et lejet telt med bokse. Samtidig har virksomheden haft egne og datterens heste opstaldet. Den bogførte omsætning er hermed ikke sandsynliggjort (side 42-43).

355 kr. vedrører salg af æbler. SKAT har ingen bemærkninger hertil (side 43).

469.125 kr. vedrører salg af hø, halm og korn. Virksomheden har rådet over 4,3 hektar land. Dette område har ikke kunnet generere et salg for 469.125 kr. og virksomheden har ikke kunnet redegøre for indkøb til videresalg. Herudover må noget af arealet være udlagt til græsning af egne heste. En enkelt faktura på 61.250 kr. kan dog ikke udelukkes at vedrøre salg og ikke køb, hvorfor SKAT har accepteret den omsætning (side 43 44).

2.000 kr. vedrører dækkenvask/sadelunderlag. Omsætningen er ikke dokumenteret, men kan ikke afvises (side 44).

96.000 kr. vedrører heste i træning. Omsætningen er ikke dokumenteret, men kan ikke afvises (side 45).

3.000 kr. vedrører salg af sponsorat. Dokumenteret (side 45).

2.650 vedrører udlejning af varevogn. Dokumenteret (side 45).

Herudover har virksomheden fra G15 i forbindelse med Hest-6 fået udbetalt en forsikringssum på 6.375 kr. inkl. moms for tab af føl. Denne indtægt har virksomheden ikke bogført. SKAT anser indtægten for at indgå i virksomhedens omsætning (side 45).

Omsætningen for 2008 og 2009 har SKAT jf. ovenstående herefter opgjort til 237.404, hvilket er en nedsættelse med 1.643.940 kr. i forhold til den af virksomheden opgjorte. Salgsmomsen har SKAT opgjort til 59.226 kr. (237.404 x 25 %), hvilket er en nedsættelse med 438.260 kr. i forhold til den af virksomheden angivne (side 46). I ændringsskemaet på side 46 er den bogførte omsætning for 2008 fejlagtigt anført med 1.636.284 kr., mens den rettelig var bogført med 1.673.784 kr. (2.092.230 - moms). Følgelig er SKATs nedsættelse ikke 1.524.000 kr., men rettelig 1.561.500 kr.

Købsmoms 2008 - 1. halvår 2009:

For perioden januar 2008 - juni 2009 har virksomheden ifølge regnskab (fane 11) bl.a. haft udgifter til:

Så/høstning/sprøjtning af marker på 1.154.250 kr.

Køb af stald inventar, værktøj på 3.883.800 kr.

Køb af heste på 5.934.740 kr.

Køb af spåner, hørstrå, staldrens på 789.737 kr.

Fold opsætning og materialer på 175.715 kr.

Anlæg af ridebane+ hegn på 327.500 kr.

Anlæg af dressurbane på 38.000 kr.

De samlede udgiftsposter er nøje gennemgået i sagsfremstilling af 31. maj 2011 (fane 5, side 56 79).

Som nævnt har SKAT haft kontakt til ejeren af Y4-adr. Han har oplyst, at der ikke er foretaget større ændringer på ejendommen. En gammel mødding er blevet fjernet og fyldt op og der er sat et hegn af ringe kvalitet op. Det er således ikke muligt at relatere de oplyste udgifter til staldinventar, værktøj, anlæg af fold, ridebane og dressurbane til Y4-adr. Herudover fremgår det af lejekontrakten (fane 23, bilag 1), at det lejede ikke uden udlejers skriftlige samtykke må benyttes til andet end "bolig for egen familie". Udlejer har oplyst, at han ikke ønskede, at der skulle være større udlejning af hestebokse. SKAT aflagde den 5. maj 2010 besøg ved ejendommen og kunne heller ikke konstatere de nævnte installationer. Luftfoto af ejendommen er vedlagt lejekontrakten.

Udgifterne til såning, høstning m.v. kan ikke relateres til et jordareal på 4,3 hektar.

T har på opfordring ikke oplyst, om virksomheden rådede over andre arealer end Y4-adr.

Vedrørende udgift til køb af heste har SKAT efter gennemgang af 14 heste, som virksomheden har fratrukket udgifter vedrørende, ikke kunnet opgøre køb af heste i 2008 på 5.050.000 kr. I mail af 19. november 2009 (fane 22, bilag16) har T anført, at hun pr. denne dato ejede:

Hest-1, rød hingst (værdi 5.000.000 kr.)

Hest-7, hingst (værdi 2.500.000 kr.)

Hest-6, brun avlshingst (værdi 800.000kr.)

Ved ovennævnte gennemgang af heste (fane 24) har SKAT konstateret at:

Hest-1 ikke er en hingst, men en vallak, og at den er købt privat i 2007 for 75.000 kr. plus Hest-2 (Hest-2 blev handlet igen medio 2008 for 25.000 kr.) og at Hest-1 blev taget tilbage af sælger i 2009 pga. manglende betaling.

Hest-7 er en vallak og er købt ved G16 i 2008 momsfrit for 10.000 kr.

Hest-6 er en hoppe fra 1992 og har født et føl i 2008. I henhold til senere brev af 12. april 2011 fra T er Hest-6 død og jf. brev fra G17 er dette sket den 27. oktober 2009. Købspris for Hest-6 er ukendt for SKAT.

Køb af spåner, hørstrø og staldrens for 789.737 kr. kan ikke relateres til den aktivitet, som fremfundne oplysninger om virksomheden viser.

SKAT kontaktede banker, finansieringsselskaber, forsikringsselskaber, dyrlæger, stutterier, grovvareselskaber, boksudlejere, ejendomsudlejer, transportvirksomhed osv. for at finde frem til eventuelle køb, som virksomheden kunne have haft. Disse leverandører er fundet via bankkontoudtog og materiale indsendt for 3. og 4. kvartal 2009.

SKAT kunne ud fra modtagne oplysninger konstatere, at der har været indkøb, som kan have været benyttet i virksomhedens drift i 2008 og 1. halvår 2009.

SKAT delte de fundne udgifter ind i varegrupper ud fra de regnskaber, som virksomheden har indsendt som dokumentation. I sagsfremstilling af 31. maj 2011 (fane 5) side 56 - 81 er der under de enkelte varegrupper foretaget en nøje gennemgang af de relevante oplysninger og en vurdering af, hvorvidt der kan godkendes fradrag for købsmomsen. Gennemgangen konkluderede følgende:

1. Tilskudsfoder, bogført 130.590 kr., heraf moms 26.118 kr. SKAT: 96.364 kr., heraf moms 19.272

2. Benzin/diesel, bogført 18.168 kr., heraf moms 3.634 kr. SKAT: I .250 kr., heraf moms 250 kr. (ikke medtaget i opgørelse side 80 i sagsfremstilling)

3. Leje af lastbil/ 4X4 / trailer, bogført 97.710 kr. heraf moms 19.542 kr. SKAT: 5.587,50 kr., heraf moms 1.118 kr.

4. Baneplanner, bogført 29.750 kr., heraf moms 5.950 kr. SKAT: 0 kr.

5. Foldopsætning+ materiale hegn, bogført 175.715 kr., heraf moms 35.143 kr. SKAT: 1.199 kr., heraf moms 240 kr.

6. Anlæg af ridebane+ hegn, bogført 327.500 kr., heraf moms 65.500 kr. SKAT: 795 kr., heraf moms 159 kr.

7. Springmateriel+ hegn, bogført 193.750 kr., heraf moms 38.750 kr. SKAT: 53.908 kr., heraf moms 10.782 kr.

8. Transport af heste, bogført 24.000 kr. heraf moms 4.800. SKAT: 0 kr.

9. Leje af hestestald, bogført 27.000 kr., heraf moms 5.400 kr. SKAT: 15.225, heraf moms 3.045 kr.

10. Køb af spåner, hørstrø. staldrens etc. bogført 789.737 kr., heraf moms 157.947 kr. SKAT: 65.209 kr., heraf moms 13.042 kr.

11. Dyrlæger, bogført 18.476 kr., heraf moms 23.695 kr. SKAT: 44.363. heraf moms 8.874 kr.

12. Beslagsmed, bogført 60.570 kr., heraf moms 12.114 kr. SKAT :

11.250 kr. heraf moms 2.250 kr.

13. Hestekiropraktor, bogført 19.200, heraf moms 3.840 kr. SKAT: 6.824 kr.. heraf moms 1.365 kr.

14. Kurser, bogført 61.600kr., heraf moms 12.320 kr. SKAT: 0 kr.

15. Køb af heste /ponyer, bogført 5.934.740 kr., heraf moms 1. 186.948 kr. SKAT: 125 .000 kr., heraf moms kr. 25.000 kr.

16.  Køb af staldinventar, værktøj etc., bogført 3.883.800 kr., heraf moms 776.760 kr. SKAT: 3.904 kr., heraf moms 781 kr.

17. Hestesvømning, bogført 19.800 kr., heraf moms 3.960 kr. SKAT: 0 kr.

18. Seletøj/udstyr, bogført 209.725 kr., heraf moms 41 .945 kr. SKAT: ., heraf moms 2.976kr.

19. VVS / El håndværkere, bogført 57.000 kr., heraf moms 11.400 kr. SKAT: 0 kr.

20. Planering af teltplads, bogført 144.000 kr., heraf moms 28.800 kr. SKAT: 0 kr.

21. Så/høstning af marker, opbevaring, markpleje etc., bogført 978.750 kr., heraf moms 195.750kr. SKAT: 5.124 kr., heraf moms 1.025 kr.

22. Tømning af mødding, bogført 34.500 kr., heraf moms 6.900 kr. SKAT: 47.838 kr. heraf moms 9.568 kr.

23. Gødning af marker, bogført 82.500 kr. heraf moms 16.500 kr. SKAT: 0 kr.

24. Høstning af hø, bogført 33.000 kr. heraf moms 6.600 kr. SKAT: 0 kr.

25. Anlæg af dressurbane, bogført 38.000 kr., heraf moms 7.600 kr. SKAT: 0.kr.

26. Så og sprøjtning af marker, bogført 60.000 kr., heraf moms 12.000 kr. SKAT: 0 kr.

27. Ridehuskort, bogført 18.000 kr., heraf moms 3.600 kr. SKAT: 0 kr.

Herudover har SKAT via bankkonti fundet udgifter, der ikke kan placeres under ovenstående punkter. Af disse udgifter godkendes: Betaling til G18 12.938 kr., heraf moms 2.588 kr. (side 74-75) Opstaldning af Hest-3 8.060 kr., heraf moms 1.612 kr. (side 64-65)

Disse 2 fradrag er ikke medregnet i opgørelse på side 80 i sagsfremstillingen (fane 5).

SKAT har for perioden 2008 - 1. halvår 2009 hermed godkendt købsmoms for i alt 105.430 kr.

I forbindelse med straffesagen gives pr. kulance yderligere fradrag under punkterne 21, 23, 24 og 26. der vedrører dyrkning af afgrøder. Udgiften er anslået til i alt 174.034 kr. eks. moms. Beløbet er beregnet ud fra dyrkning af 4,3 hektar og at der er høstet 3 gange om året i 2008 og 1. halvår 2009. Beregningen er foretaget ud fra "Afgrødekalkuler 2013" udgivet af planteavlsorganisationen G19, hvoraf det fremgår, at omkostningen ved dyrkning og høstning m.v. af slætgræs (mest omkostningstunge afgrøde inden for kategorien) udgør 8.994 kr. eks. moms pr. hektar for hver dyrkning. Købsmomsen af 174.034 kr. er 43.509 kr.

I nærværende straffesag er der således godkendt købsmoms perioden 2008 - 1. halvår 2009 for 148.939 kr. (105.430 + 43.509). En nedsættelse med 2.564.820 kr. fra virksomhedens angvelse på 2.713.759 kr.

Købsmoms 3. kvartal 2009.

SKAT modtog bogføring med underliggende bilag for 3. kvartal 2009 (faneblad 12, bilag 2). Ifølge bogføringen har virksomheden i 3. kvartal 2009 haft varekøb for 811.735 kr. inkl. moms. Virksomheden angav købsmoms med 160.039 kr.

Det modtagne bilagsmateriale var ikke nummereret. SKAT gennemgik de anførte poster i bogføringen (momsregnskabet) og fandt dokumentation for alle poster, bortset fra indkøb af diesel etc. i 3. kvartal (bogført 17.332 kr. fundet dokumentation for 6.684 kr.).

Dokumentationen består af boner, fakturaer m.v., som virksomheden havde kopieret på A4-sider, som SKAT har nummereret 1-65. (der er på nogle af siderne flere bilag).

Ved gennemgangen i sagsfremstillingen (fane 5, side 81 99) af de enkelte bogførte poster er der henvist til de sider, hvoraf de relevante bilag fremgår. Eksempelvis vedrørende bogført udgift til færge henvises der til bilag på side 7,8 og 9.

SKAT har foretaget en vurdering af hvert bilag. SKAT har herudfra skønnet. Hvorvidt udgiften er virksomheden vedkommende og denne fradragsberettiget. Såfremt det er vurderet, at udgiften er virksomheden uvedkommende og dermed ikke er fradragsberettiget, er den betalte købsmoms virksomhedens momsregnskab uvedkommende. SKAT har lavet en opgørelse af virksomhedens bogføring og nummereret hver enkelt post. Herefter er lavet en opgørelse af de godkendte udgifter under enkelte poster med henvisning de relevante bilag. Disse opgørelser er lagt foran virksomhedens momsregnskab som bilag 1.

SKAT har ud fra gennemgangen godkendt købsmoms for 45.080 kr. En nedsættelse med 114.959 kr. fra virksomhedens angivelse på 160.039 kr.

Købsmoms 4. kvartal 2009.

SKAT modtog fuldstændig bogføring (alle bilag selvstændigt bogført) med underliggende bilag for 4. kvartal 2009 (fane 13, bilag 2). Ifølge bogføringen har virksomheden i 4. kvartal 2009 varekøb for 164.321 kr. og virksomheden angav købsmoms med 38.624 kr.

SKAT gennemgik de modtagne bilag og lånte dokumentation for de bogførte udgifter. Tilsvarende som for 3. kvartal var bilagene indkopieret på A4-sider fra 1-40. SKAT har nummereret de enkelte bilag. De udgifter SKAT ikke godkender helt eller delvist behandles enkeltvis i sagsfremstillingen (fane 5, side 99 - 118). Der henvises til den side, bilaget findes under fane 13, bilag 2. SKAT har foretaget tilsvarende vurdering af materialet som beskrevet ovenfor vedrørende 3. kvartal. Herefter er lavet en opgørelse af de godkendte udgifter under enkelte poster med henvisning de relevante bilag. Disse opgørelser er vedlagt virksomhedens momsregnskab som bilag 1.

Det bemærkes, at bilagsnr. 3 (kiropraktisk behandling af hest) i henhold til sagsfremstillingen side 100-101 ikke godkendes. Udgiften er derimod godkendt i henhold til SKAT 's opgørelse under faneblad 13, bilag 1. Godkendelsen fastholdes, da det er i Ts favør.

Ud fra gennemgangen har SKAT godkendt købsmoms for 13.599 kr. En nedsættelse med 25.025 kr. fra virksomhedens angivelse på 38.624 kr. De ikke godkendte udgifter har SKAT vurderet til at være virksomheden uvedkommende.

Købsmoms 2010.

Virksomheden angav købsmoms for 2010 således:

1.

kvartal

36.118 kr.

2.

kvartal

42.603 kr.

3.

kvartal

31.185 kr.

4.

kvartal

94.283 kr.

I alt

204.189 kr.

SKAT har modtaget dokumentation for udgifter afholdt i 2010, i alt 457 bilag. Der er tillige modtaget bogføring (momsregnskab) for hvert af de 4 kvartaler. SKAT har ud fra de indsendte momsregnskaber for hvert kvartal udarbejdet en bogføring, hvoraf virksomhedens køb og købsmoms fremgår.

I henhold til virksomhedens bogføring har købsmomsen udgjort:

1.

kvartal

29.589 kr.

(fane 14, bilag 2)

2.

kvartal

44.811 kr.

(fane 15, bilag 2)

3.

kvartal

30.837 kr.

(fane 16, bilag 2)

4.

kvartal

95.095 kr.

(fane 17, bilag 2)

I alt

200.332 kr.

Hvilket er 3.857 kr. mindre end virksomheden angav.

SKAT har ud fra gennemgang af hestene for 2008 og 2009 (fane 24) skønnet, at virksomheden i 2010 ejede hestene Hest-4, Hest-8 og Hest-9.

Den 31. marts 2010 blev Y4-adr fraflyttet. På adressen var der to hestebokse. De efterfølgende adresser er beliggende i bymæssig bebyggelse. SKAT er ikke bekendt med lejede lokaler efter den 31. marts 2010.

SKAT har i sagsfremstillingen af kontrollen for 2010 (fane 7, side 623) opdelt gennemgangen af bilagene efter type af varekøb. f.eks. Indkøb af benzin, taxakørsel, blomster etc. For hvert af de 4 kvartaler er der henvist til hvilke bilagsnumre under hvert kvartal, SKAT ikke kan godkende fradrag for. Opgørelsen under hver varegruppe omhandler således hele 2010.

De fradrag SKAT har underkendt vedrører typisk udgifter af rent privat karakter bl.a. udgifter til rengøring i hjemmet, dagligdags tøj (bh, slips osv.), restaurantbesøg, dameklip etc. Herudover drejer det sig om udgifter vedrørende heste (dyrlæge m.v.), som ikke ejes af virksomheden men af bl.a. datteren, PK

SKATs korrektion af virksomhedens købsmoms for 2010 kan opgøres således:

Periode

Angiv

Opgjort

Difference

1. kvartal

36.118 kr.

14.782 kr.

21.336 kr.

2. kvartal

42.603 kr.

15.621 kr.

26.982 kr.

3. kvartal

31.185 kr.

16.484 kr.

14.701 kr.

4. kvartal

94.283 kr.

24.780 kr.

69.503 kr.

I alt

132.52 kr.

Der er under afsnittet "De konkrete forhold" lavet en samlet opstilling af forskellen mellem virksomhedens angivelser og SKAT 's opgørelser for 2008, 2009 og 2010.

SKAT anser en del af de bilag; T har fremsendt som dokumentation, for at være falske, jf. nærmere nedenfor under selvstændigt afsnit.

De konkrete forhold

Forhold 1 overtrædelse af momsloven

I henhold til momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., skal registrerede virksomheder efter hver afregningsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående- og indgående afgift i perioden (differencen betegnes momstilsvar). I henhold til momslovens § 81. stk. 1, straffes den med bøde, der afgiver urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen (nr. 1), overtræder § 51, stk. 1, 1. pkt. (nr. 2). I henhold til § 81, stk. 3, straffes den, der begår de nævnte overtrædelser, med fængsel i 1 år og 6 måneder. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Et forhold omfattes efter praksis af straffelovens § 289, når unddragelsen beløber sig til over 500.000 kr.

T har i perioden 01.01.2008-31.12.2010 kvartalsvis afgivet urigtige oplysninger om sin virksomheds momstilsvar.

Differencen mellem virksomhedens angivelse af sin salgsmoms og SKATs opgørelse:

Periode

Angivet

Opgjort af SKAT

Difference

1. kvartal 2008

2.750

0,-

-2.750

2. kvartal 2008

219.556

0,-

-219.566

3. kvartal 2008

111.130

0,-

-111.130

4. kvartal 2008

112.500

28.071

-84.429

1. kvartal 2009

0,-

0,-

0.-

2. kvartal 2009

38.260

0,-

-38.260

3. kvartal 2009

12.250

0,-

-12.250

4. kvartal 2009

1.030

31.155

30.125

1. kvartal 2010

800

800

0,-

2. kvartal 2010

2.240

2.240

0,-

3. kvartal 2010

6.879

6.849

0,-

4. kvartal 2010

2.675

2.675

0,-

I alt

510.050

71.790

438.260

Differencen mellem virksomhedens angivelse af sin købsmoms og SKAT 's opgørelse:

Periode

Angivet

Opgjort af SKAT

Difference

1. kvartal 2008

15.107

0,-

15.107

2. kvartal 2008

789.811

0,-

789.107

3. kvartal 2008

751.126

0.-

751.126

4. kvartal 2008

776.600

0,-

776.126

1. kvartal 2009

98.877

0,-

98.877

2. kvartal 2009

282.238

148.939

133.299

3. kvartal 2009

160 .039

45.080

114.959

4. kvartal 2009

38.624

13.599

25.025

1. kvartal 2010

36.118

14.782

21.336

2. kvartal 2010

42.603

15.621

26.982

3. kvartal 2010

31.185

16.484

14. 701

4. kvartal 2010

94.283

24.780

69.503

I alt

3.116.61

279.285

2.837.326

(Det har ikke været muligt at fordele den opgjorte moms på de enkelte kvartaler, hvor der ikke foreligger dokumentation. Momsen er således placeret samlet under et enkelt kvartal. 2. kvartal 2009).

Momstilsvar:

Virksomhedens angivelse

SKAT 's opgørelse

Salgsmoms: 510.050

71.790

Købsmoms: 3.116.611

279.285

Tilsvar: -2.606.561

-207.495

Unddragelsen udgøres af forskellen mellem virksomhedens negative angivelse og SKATs opgørelse:

Virksomheden:  -2.606.561
SKAT:  -207.495
Unddragelse:  2.399.066

Det er SKATs vurdering, at T har afgivet momsoplysningerne for sin virksomhed fuldt vidende, at disse ikke var korrekte. T har foretaget de urigtige angivelser i den klare og bevidste hensigt uberettiget at få udbetalt et negativt momstilsvar på 2.442.575 kr. Hun har overfor SKAT forsøgt at få sin virksomhed til fremstå væsentligt mere omfangsrig end den er. Hun har for 2008 og 1. halvår 2009 fremsendt regnskaber, der udviste indtægter på henholdsvis 2.092.230 kr. og 191.300 kr. og udgifter på henholdsvis 11.662.018 kr. og 1.905.575 kr. SKAT har ikke fra virksomheden modtaget dokumentation for hverken indtægter eller udgifter for 2008 og 1. halvår 2009. Det er SKATs opfattelse, at Ts virksomhed ikke har haft indtægter og udgifter i den påståede størrelsesorden og derfor ikke har kunnet fremlægge en dokumentation for en sådan. Det er følgelig SKATs opfattelse, at T har fremsendt den omtalte konvolut uden indhold og derfor er der ikke bilag, der er bortkommet under forsendelsen.

Denne opfattelse bestyrkes yderligere ved Ts afvisning af muligheden for at fremskaffe kopi af bilagene hos sine leverandører. Hun anfører, at de påståede fremsendte bilag var originaler og da hun ikke har kopier heraf og alle køb er sket ved kontant betaling, kan hun derfor ikke finde frem til sine leverandører. En gennemgang af bankkontoudtog viser derimod, at der er foretaget en del betalinger via bankerne. T har oplyst, at hun har lagt penge til side gennem de sidste 25 år, som hun har haft liggende kontant i et pengeskab hjemme. SKAT finder oplysningen aldeles utroværdig, ydermere da det ikke på nogen måde er sandsynliggjort, at T skulle have haft økonomisk mulighed for at lægge flere millioner kroner til side gennem 25 år.

Det er dokumenteret, at T har oplyst urigtigt om sine heste for at få disse til at fremstå mere værdifulde end de er. Herudover er det tvivlsomt om Hest-5 har været i hendes besiddelse. Der er ikke i materialet udgifter m.v der kan henføres til denne hest. Hun har oplyst, at den er købt i Y8-land, at den ikke var forsikret, at den døde på marken i 2010 og blev begravet på ejendommen. At begrave et dyr af denne størrelse er ikke tilladt og ville i øvrigt kræve en gravko. Udgiften til en sådan er ikke medtaget i momsregnskaberne for 2010.

SKATs kontrol af momsregnskabet for perioden 1. juli 2009-31. december 2010 har vist, at T i meget stort omfang har ladet private udgifter indgå i virksomhedens regnskab. Det må have været helt klart for hende, at disse udgifter var virksomheden uvedkommende. Ved at medtage købsmomsen af de private udgifter i sit momsregnskab, har hun derfor udvist forsæt til unddragelse.

At T for 2. halvår 2009 og hele 2010 således har pustet omfanget af sin virksomhed op, understøtter bedømmelsen af, at hendes virksomhed i 2008 og 1. halvår 2009 langt fra har været så omfangsrig som påstået af T.

Vurderingen af tilregnelsen bestyrkes yderligere ved, at T fremsendte falske bilag som dokumentation for påståede udgifter og for udgifter at afholdt i andre perioder, end det der fremgår af de falske bilag, jf. nedenfor.

Falske bilag (fane 25)

  1. fakturanr. 2105 2-Hest-1 (hest) (bilag 1)
  2. fakturanr. 21735 -Hest-2 (hest) (bilag 2)
  3. Købekontrakt - Hest-3 - den af LS fremsendte er tillige vedlagt (bilag 3)
  4. Fakturanr. 217 44 -opstaldning(bilag 4)
  5. fakturanr. 21074 -opstaldning, markpleje (bilag 5)
  6. Købekontrakt - Hest-4 (bilag 6)
  7. Fakturanr. 21051 -opstaldning og ridetræning (bilag 7)
  8. Fakturanr. 2010/34 -/68 -/69 -170 -171 -/72 -/81 -/ 82, opstaldning hos G2 (bilag 8)

De falske bilag er nøje gennemgået i sagsfremstillingerne. Bilagene 1-15 i sagsfremstilling af 31. maj 2011 vedrørende 2008 og 2009 (fane 5) og bilagene 6-8 i afgørelsen/sagsfremstillingen af 4. oktober 2011 (fane 6). De relevante uddrag fra sagsfremstillingerne er vedlagt de enkelte falske bilag. Det skal her kort anføres til bilagene:

Ad 1. Det er en faktura dateret 1. august 2009 for køb af Hest-1. Hest-1 er dog købt af familien i 2007, altså før Ts virksomhed blev momsregistreret.

Ad 2. Det er en faktura dateret 10. juli 2009 for køb af Hest-2. Hest-2 blev dog købt i 2006 (før momsregistrering) og solgt i 2007, hvor den indgik i en byttehandel ved købet af Hest-1.

Ad 3. Det er en købekontrakt i forbindelse med købet af Hest-3. Hesten er købt i marts 2008. T fradrager købsmomsen i 3. kvartal 2009. Det er SKATs opfattelse, at T har ændret dateringen for sin egen underskrift til august 2009. Det må antages, at T har medtaget købsmomsen i sin momsangivelse for 1. kvartal 2008. Hun har dermed søgt at opnå et dobbelt momsfradrag. Det er i øvrigt denne kontrakt i original, der ifølge T er bortkommet sammen med det øvrige materiale for 2008 og 1. halvår 2009.

Ad 4. Den tilsyneladende udsteder er ikke momsregistreret og det har ikke været muligt at opnå kontakt til denne. Det er en fakturabogsfaktura, der eventuelt kunne stamme fra samme fakturabog som fakturaen vedrørende Hest-2.

Ad 5. Fakturaen, dateret september 2009, er ikke udstedt af G20. G20 bekræfter samhandel med virksomheden i den angivne størrelsesorden. Denne er dog forekommet fra 1. november 2008 til 15. juli 2009. Det må antages, at T har medtaget købsmomsen i sine momsangivelser for denne periode. Hun har dermed søgt at opnå dobbelt momsfradrag.

Ad 6. Det er en købekontrakt for Hest-4, pris 200.000 plus moms 50.000, i alt 250.000, hvor sælger er LK. Hesten er rettelig købt hos G21 et år tidligere for i alt 200.000 under reglerne for brugt moms (ikke fradrag).

Ad 7. Udsteder er ukendt. En leverandør med lignende navn kender intet til fakturaen og har kun leveret ydelser vedrørende en hest, der ejes af datteren PK.

Ad 8. Fakturaerne er udstedt til PK. Det er SKATs opfattelse, at T har fjernet ''PK" for således at foregive, at fakturaerne er udstedt til hende selv."

Forklaringer vedrørende forhold 1 og 2

Der er afgivet forklaringer af LB, ML, LP, JM, ND, IS, SM, JJ, WC og KB.

Forklaringerne er gengivet således i retsbogen:

"LB forklarede, at han arbejder i SKAT og kom ind i sagen i december 2009. Sagen opstod efter, at T havde indsendt negative momsangivelser i seks kvartaler i træk. SKAT bad tiltalte sendte dokumentation for alle seks kvartaler. Tiltalte sendte en kuvert til SKAT. Der var ikke noget materiale i kuverten, Bortset fra et brev fra T om, at hun fremsendte den ønskede dokumentation. På det pågældende tidspunkt kom alle negative momsangivelser ud på en liste hos SKAT. De negative momsangivelser for 2008 og 1. kvartal 2009 fra tiltalte var blevet udbetalt efter godkendelse fra en medarbejder i SKAT. Ved den sjette angivelse af negativt momstilsvar, blev T anmodet om dokumentation for alle 6 kvartaler. Da SKAT modtog den omtalte kuvert og materialet ikke kunne findes hos postvæsnet, blev T på ny anmodet om at sende dokumentation for momsangivelserne i de 6 kvartaler. Der kom ikke yderligere fra T, og vidnet overtog herefter sagen. Tiltalte fik i december 2009 besked fra SKAT om, at vidnet havde overtaget sagen. T havde sendt regnskaberne for 2008 og 1. og 2. kvartal 2009 i september 2009. Hun blev på ny anmodet om at sende dokumentation for angivelserne. Han anførte blandt andet for hende, at der var tale om en stor sag, at hun måtte have oplysninger om leverandører og kunder, og at hun på den baggrund måtte kunne fremskaffe bilagene for indtægter og udgifter. Der kom ikke et eneste bilag fra hende. Han måtte derfor selv bygge regnskaberne for 2008 og 1. halvår 2009 op fra grunden. Han indhentede kontoudtog fra bankerne og gennemgik alle disse kontoudtog post for post og rettede på den baggrund henvendelse til leverandører m.v. Der fremgik en del kontanthævninger, men det fremgik ikke, hvad pengene blev brugt til. Han påpegede overfor hende, at det påberåbte udgiftsbeløb havde krævet en kapital på 10-12 mio. kr. Hun svarede, at hun havde opsparet en stor kontant formue, som hun opbevarede i et pengeskab. Han gennemgik T’s R75 gennem nogle år tilbage i tiden. Dette gav ikke grundlag for at antage, at hun kunne have foretaget kontant betaling af udgifter i den størrelsesorden, som fremgik af regnskaberne. Hun havde ikke arvet eller vundet i Lotto. I april/ maj 2010 kom vidnet først rigtigt i gang med sagen via bankkontoudtog. Henover sommeren 2010 tog vidnet kontakt til nogle leverandører, som sendte de fakturaer, de kunne finde, til vidnet. Ud fra bankkontoudtogene rekonstruerede vidnet, hvad tiltalte havde haft af udgifter i virksomheden. T gav ham oplysninger om, hvilke heste hun havde ejet og på hvilke tidspunkter. Oplysningerne passede imidlertid ikke sammen indbyrdes og var ikke troværdige. Der var bl.a. en hest, der hed Hest-7. Den var ansat til en værdi på 2.500.000 kr. Det viste sig, at hesten også hed Hest-7X. Det var en vallak, der blev brugt som rideskolehest. Tiltalte købte Hest-7 for 10.000 kr. i 2008. Hun solgte Hest-10 for 12.000 kr. og fik Hest-7 samt 2.000 kr.

På regnskaberne var der en poster vedrørende dyrkning af afgrøder. Han mente ikke, at der var grundlag for at ansætte noget beløb herom. Han lagde vægt på, at der på ejendommen var et hus og folde, og at det måtte være sparsomt, hvad man kunne dyrke. I ansvarsredegørelsen fra SKAT, som er udarbejdet til brug for den strafferetlige del af sagen, er der imidlertid anerkendt et større beløb vedrørende disse poster. Han har ikke selv været på ejendommen. En anden medarbejder har besigtiget ejendommen fra vejen.

Ejendommen kunne efter sit areal ikke generere omsætning og udgifter i det niveau, som fremgik af regnskaberne. T havde to biler. Den ene var en personbil på hvide plader. Den anden var en varevogn, som blev erhvervet senere. Købsmomsen blev godkendt vedrørende diesel til denne bil. Det fremgik af regnskabet, at firmaet havde haft heste i træning, og at dette havde givet en indtægt på 90.000 kr. Beløbet blev anerkendt, selvom det ikke var dokumenteret, idet det ikke kunne afvises, at der var en indtægt som oplyst. Salgsmomsen vedrørende dette beløb blev derfor godkendt. Efterfølgende viste det sig, at de 90.000 kr. nok ikke kunne være rigtige, men godskrivningen blev opretholdt. Udgifter til foder var ikke specificeret på heste, men det blev godkendt, da det stemte nogenlunde. Det var til Ts fordel. Købsmoms kan ikke anerkendes, hvis der ikke er dokumentation for udgiften. SKAT er underlagt officialprincippet. Han gennemgik derfor med udgangspunkt i kontoudtogene også en lang række poster, som eventuelt ville kunne godskrives T, men som hun ikke selv havde haft med i sine regnskaber for 2008 og de første 2 kvartaler af 2009. Han havde i den anledning blandt andet kontakt til G22 vedrørende nogle udgifter, der fremgik af kontoudtogene. Det viste sig dog at vedrøre kontingenter, som ikke kunne trækkes fra i virksomheden. G18 er vist en online butik med salg af udstyr til hestehold og hestesport. Der kom noget dokumentation fra G18, som gav grundlag for at anerkende yderligere 10.350 kr. som udgift i virksomheden. Der blev også anerkendt et beløb for opstaldning af Hest-3 i perioden, hvor T boede i Y11-by. Udgifter til forsikring er ikke taget med, da de ikke er momspligtige. Erstatningen for det føl, som Hest-6 tabte, er dog taget med som indtægt. For april kvartal 2009 indkom den negative momsangivelse allerede den 15. juni 2009. Det var 14 dage inden, kvartalet var udløbet. Der blev herefter ikke udbetalt yderligere fra SKAT til T. Hun medvirkede reelt ikke på noget tidspunkt til at oplysesagen.

For 2. halvår 2009 og hele 2010 indsendte T bogføring og bilag. For denne periode var opgaven derfor en anden, end den var for 2008 og 1. halv år af 2009. T fulgte ikke et anerkendt regnskabssystem for den sene periode. Hun førte en manuel registrering og indsendte bilagene uden nogen orden og indkopieret på A4-ark. Hun er vist selv sygeplejerske eller sosu-assistent, men hendes mand er cand.merc. og måtte der for formodes at have en vis regnskabsforstand. Vidnet måtte derfor først ordne bilagene og derefter tage stilling til, om der var tale om udgifter, der kunne trækkes fra i virksomheden. Private udgifter til damefrisør og køb af slips kunne ikke godkendes i virksomheden. Heller ikke for denne periode medvirkede T til sagens oplysning. Den eneste indsigelse, hun havde, vedrørte et kamera. Det er kontrolleret om udgifter til stævnedeltagelse havde relation til en hest, der tilhørte virksomheden. Godkendelse af købsmoms vedrørende restaurantbesøg kræver at deltagere og formål er angivet. Rengøringsydelser fra G23 viste sig at vedrøre beboelsesdelen af ejendommen, og blev derfor ikke godkendt. Hans opgave var i denne del af sagen at tage stilling til, om der var tale om beløb, som vedrørte virksomheden, eller om der var tale om private forhold.

Han var i løbende kontakt med T. 1 marts 2010 bad hun om et møde. Han foreslog nogle dage efter påske. Hun vendte aldrig tilbage om mødet. Han forfulgte heller ikke selv spørgsmålet. Familien havde haft heste i 2006 og 2007. Det fremgik ikke, at disse heste var indgået i virksomheden. T kan godt have opfattet det sådan, at hendes heste indgik i virksomheden. Hun havde dog oprindelig en branchekode vedrørende biludlejning. Først senere fik hun en branchekode vedrørende hesteavl. Regnskaberne for 2008 og første halvdel af 2009 blev sendt den 7. september 2009.

Han lavede ansvarsindstillinger vedrørende 2008 og 2009 og senere tillige vedrørende 2010. Det skete i maj og oktober 2011. Afgørelserne vedrørende momsen blev ikke indbragt for Landsskatteretten. Skatten blev indbragt for Skatteankenævnet. Klagen over skatten blev dog afvist, da den var for sent indgivet. Da han modtog afvisningen lagde han den bare på sagen uden at hæfte sig nærmere ved den. Da han skulle læse op på sagen i går, blev han opmærksom på, at T til Skatteankenævnet havde fremsendt nye regnskaber for 2008 og 2009. Der var tale om reduktioner ned til 10% af de tidligere opgivne poster. Nogle steder var der bare fjernet et nul. Man kan måske opfatte disse regnskaber som en anerkendelse af hans ansættelser."

"ML forklarede, at det er sjældent, at indhold fra breve forsvinder. Hvis et brev forsvinder og ikke dukker op igen, kan der være tale om tyveri. Hvis indholdet er forsvundet fra et brev, kan det være taget af en af postvæsenets medarbejdere.

Forevist åbnet kuvert, forklarede vidnet, at brevet er så stort, at det ikke har kunnet gå gennem deres maskiner. Det har skullet håndsorteres. Krydserne på frimærkerne er formentlig påtegnet af postbuddet, så de ikke blev brugt igen. Hvis et for stort brev kører gennem en maskine, kan det sidde fast og gå i stykker. Hvis ting falder ud, forsøger man at finde ud af, hvor de hører hjemme, for eksempel ved at undersøge, om der er afsender på brevet. Man vil kontakte afsenderen og muligvis sende det retur til afsenderen. Hvad der kan være sket i det konkrete tilfælde, kan vidnet ikke sige, men en medarbejder hos postvæsenet må have fundet det pågældende brev. Brevet kan ikke være gået i stykker i forbindelse med, at det er lagt i en postkasse. Postkassen vil typisk blive tømt ved, at postbuddet sætter en sæk under postkassen og tømmer den. Postbuddet ser ikke posten. Postbuddet er derefter kørt videre, muligvis til Y12-by eller Y13-by. Postsækkene bliver kørt til Y14-by Postcenter, hvor de bliver fordelt. En medarbejder tømmer manuelt sækken ud på et bånd. Et brev svarende til det aktuelle vil blive taget fra på grund af dets størrelse, da det ikke kan køre gennem båndet. Hvis brevet er gået i stykker i postkassen, ville indholdet komme frem i forbindelse med tømning af postsækken. Ved tømning af postsækkene bliver vrangen vendt ud. Hvis postvæsenet stod med en række papirer, ville de blive afleveret til postvæsenets returpostkontor. Man ville forsøge af samle tingene. Hvis de ikke har noget sted at sende papirerne hen, vil de blive gemt i 3 måneder. I det aktuelle tilfælde ville papirerne ligge mindst 3 måneder, inden de blev destrueret.

Foreholdt at der lå et enkelt brev i kuverten og forevist postvæsenets svar af 10. august 2009 til tiltalte vedr. efterlysning af brev, forklarede vidnet, at man i returpostkontoret ville forsøge af finde de pågældende papirer, hvilket åbenbart ikke er lykkedes i det aktuelle tilfælde.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at når postkasserne tømmes, køres sækkene til Y14-by. I Y14-by tømmes sækken ud på et bånd, hvorefter den vendes rundt for at konstatere, om der ligger mere i sækken. Det er samme procedure, hvis brevet er indleveret på et posthus. På posthuset tager man brevene manuelt og lægger dem i en sæk. Proceduren er herefter den samme."

"LP forklarede, at hun har avlet Hest-3 og Hest-11. Hun avler heste på hobbyplan. Hun solgte Hest-3 til T i foråret 2008. Foreholdt bilag 24-5, s. 2, købekontrakt hestehandel, forklarede hun, at det er hendes underskrift, man ser på kontrakten. Datoen den 27. marts 2008 og prisen 50.000 kr. passer. Foreholdt bilag 24-5, s. 4, købekontrakt hestehandel, forklarede hun, at angivelsen af køber mangler. Det ser også ud som om, at der er rettet i datoen, således at hesten skulle være solgt i 2009.

Det er ikke rigtigt. Hesten blev solgt i 2008. T skulle vist bruge hesten privat som springhest.

Hest-11 blev solgt i 2010 til LH. T havde tidligere lånt hesten. Det var meningen, at Ts datter skulle ride hesten til brug for sin uddannelse til berider. T skulle betale foder. Vidnet skulle betale dyrlæge. Når hesten var solgt skulle T og hendes datter have betaling for den træning, som hesten havde gennemgået. Der var ikke nogen betalinger mellem dem undervejs i låneforholdet. Hesten fik en skade. Den blev derfor solgt til en lav pris. Alternativet var slagtning. T og datteren fik ikke noget for træningen.

Prisen 50.000 kr. for Hest-3 er en forholdsvis lav pris, hvis man vil noget inden for hestesporten. Det er realistisk, hvis hesten senere er solgt for 75-100.000 kr. Hun ved ikke, hvad der senere skete med hesten. Kontrakten blev underskrevet af parterne samtidig. "

"JM forklarede, at T havde heste opstaldet hos G20. Han var driftsleder og medejer af firmaet. Hun lejede senere en gård og flyttede derfor hestene til denne gård. Der var tale om 2 eller 3 heste. Han ved ikke, om det var hendes heste. Prisen for opstaldning var på omkring 2.800 kr. pr. måned inklusiv foder og strøelse. Hun ringede senere og spurgte, om han kunne hjælpe med markplanning på gården. Det kan godt have været omkring 2008. Det tog ca. 4 timer at udføre arbejdet. SKAT har forelagt en håndskrevet regning fra en regningsbog for ham. G20 brugte kun fakturaer, der var udskrevet fra bogholderisystemet og ikke håndskrevne fakturaer. Arbejdet må have kostet omkring 2.000 kr. Der er ikke udført andet arbejde for hende. T købte en brugt baneplanner for 15. 000 kr. Det var ham, der formidlede salget. Der var en kunde, som ville købe en ny baneplanner. Vidnet var mellemmand mellem kunden og T. Han opkrævede de 15.000 kr. hos T. Beløbet udgjorde kundens udbetaling på den nye baneplanner.

Foreholdt bilag 25-4. håndskrevet faktura af "Sept. 09" om markpleje for august og september for i alt 75.000 kr. inklusiv moms, forklarede han, at den ikke er udstedt af ham eller G20.

Foreholdt bilag 28-5-1, s. 2, 3. afsnit, om at han solgte en markplanner til T, fastholdt han sin forklaring afgivet for retten. Gården var et lille sted med nogle få egne heste."

"ND forklarede, at han solgte Hest-4 til T. Han ejede G21. Han er berider og drev virksomhed med at købe, sælge og træne heste. Når han købte en hest var det for at gøre den bedre. Han vil tro, at han har købt hesten 3-6 måneder før, end han solgte den til T. Han havde købt den af MH. Han købte den ikke af NL. NL er avler. Han solgte Hest-4 i henhold til fakturaen af 29. januar 2009 i bilag 24-7. Der var en fejl i fakturaen, idet der oprindelig stod Hest-12. Dette blev rettet i hånden til Hest-4. At hesten blev solgt under reglen for brugt, beror på, at han havde købt den af en privat.

Han skulle derfor kun betale moms af fortjenesten. Prisen på den 200.000 kr. er rigtig. Beløbet blev betalt kontant. Foreholdt købekontrakten i bilag 24-7 mellem LK og G1 har han forklaret, at han ikke kender til nogen af parterne. Det var Ts datter, der red på hesten, herunder til stævner. Han har ikke fulgt hesten senere. Han havde fakturaen af 29. januar 2009 med ved leveringen af hesten. Han har også haft hestepas og registreringsbevis med. T ville på et tidspunkt lade handlen gå tilbage. Hun sagde, at hesten havde en skjult mangel. Han ringede til Ts dyrlæge. Det var vist G11. Det blev derfra oplyst, at hesten ikke fejlede noget. T forfulgte herefter ikke sagen om handlens ophævelse yderligere."

"IS forklarede, at Hest-13 skulle bruges af Ts datter PK. PK skulle ride hesten til brug for sin uddannelse til berider. Vidnet ved ikke, hvem der ejede hesten. PK kunne ikke magte den, og det blev derfor aftalt, at vidnet skulle ride den. Vidnet ved ikke, at T har drevet virksomhed med heste. Vidnet havde hesten fra slutningen af 2010 til september 2011. Hesten var drægtig og folede i perioden. Hun nåede derfor kun at ride på den i sammenlagt 3 måneder. Det var oprindelig meningen, at hun skulle have haft andel i en eventuel salgssum.

Det endte med, at der ikke blev betalt penge mellem parterne i anledning af forholdet. Hun betalte således heller ikke for at ride på hesten. Hun betalte dog for foder til hesten og senere tillige for foder til føllet.

Foreholdt faktura nr. 21051 af 30. september 2010 udstedt af "IS" om betaling af i alt 7.800 kr. inklusiv moms for opstaldning og ridning forklarede hun, at fakturaen ikke er udstedt af hende."

"SM forklarede, at han har ejet ejendommen Y4-adr siden 1987. Han udlejede ejendommen til T og OP.

Han kendte OP som tidligere arbejdskollega. OP var flyttet fra Jylland, idet han drev G24 i Y14-by. T og OP flyttede ind i juli-august 2008. Ejendommen stod da tom.

Det er en landejendom med ca. 50.000 m2 jord, stald, ridebane og stor bolig. Der var 4 hestebokse. Vidnet har selv heste, men de blev flyttet, da gården blev udlejet. Der vel tale om udlejning til privat brug. Vidnet vidste dog, at T havde en hestevirksomhed. Han mener, at der højest var 3 heste. Han ved ikke, om det var virksomheden, der ejede disse heste. Det var ikke aftalt, at de måtte udleje staldplads til andre. De 50.000 m2 bestod af en ridebane, en have på 3-4.000 m2 og hestefolde. Dette udgjorde ca. halvdelen af ejendommen. Den anden halvdel blev drevet af en landmand, som var nabo til ejendommen. Denne del var egentlig ikke udlejet til T og OP. Han gav tilladelse til, at de fyldte en gammel mødding op med stabil, og at der skete planning eller afretning af ridebanen. Foldene var opdelt i mindre enheder. Der blev ændret på denne opdeling i lejeperioden. Opdelingen skete med plastic bånd med stød i. Båndene var opsat på træpæle. Han ved ikke, hvad disse arbejder har kostet. T og OP dyrkede ikke noget på ejendommen. Der var ikke andre maskiner på gården end en plæneklipper.

Ridebanen blev forbedret ved afretningen. Naboens råden over halvdelen af ejendommen var baseret på vidnets venskab med ham. Arealet, som naboen rådede over, blev afgrænset af hestefoldene. Vidnet kunne til gengæld låne en traktor hos naboen. Det var også hos naboen, at vidnet havde sine heste stående.

Ved indgåelsen af lejekontrakten sagde vidnet til T og OP, at der ikke måtte ske udlejning til eksterne brugere. Det giver erfaringsmæssig en meget generende øgning af trafikken i området, når der sker udlejning af hestebokse."

"JJ forklarede, at han ikke kender T. Han har kun hørt navnet i forbindelse med, at han blev kontaktet af politiet om sagen. Han kender heller ikke firmaet G1. Han ejer G25. Der har ikke været aktiviteter i firmaet siden 2006. Han har indgivet regnskaber hvert år, da der er et underskud, og da selskabet eventuelt skal køres videre. CVR nr….23 tilhører holdingselskabet i G25. Han er nu lønmodtager. Der har aldrig været salg fra virksomheden G25. Han drev virksomhed i selskabet med investering i aktier, obligationer, valuta og futures. Han har aldrig udskrevet fakturaer.

Forevist regning nr. 21744 af sept. 09 fra vedr. opstaldning, gebyr, foder og pleje forklarede vidnet, at han ikke har udstedet regningen.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfra tiltalte har cvr-nummeret på selskabet "

"WC forklarede, at han kender T. T har været kunde i hans beslagsmedsvirksomhed. Det var oftest en af hans svende, QR, som kørte til tiltalte. Det kan godt have været i 2008 og 2009, at tiltalte var kunde. Det drejede sig kun om skoning af heste. Vidnets virksomhed er ikke blevet kontaktet af SKAT. I 2008, 2009 og 2010 anførte de ikke navne pa hestene på deres fakturaer. De udstedte en faktura, hvor der stod, hvor mange heste, de havde skoet. De har haft med to eller tre heste at gøre hos tiltalte. Vidnet ved ikke, om det var private heste eller heste i en virksomhed, de skoede hos tiltalte. En skoning koster fra 756-810 kr.+ moms for normale sko. Normalt får man skoet heste hver 6.-8. uge. Man fik kun rabat, hvis man havde 30-40 heste, som blev skoet."

"KB forklarede, at han kender til T. Han driver en salgsstald i Sverige med køb og salg af heste. I 2007 eller 2008 fik han en henvendelse fra T, som ville sælge en hest, der hed Hest-2. Hun ville have 125.000 kr. for den. Han fandt ud af, at den var købt for stort set ingenting, da den ikke var til at ride på. T ønskede senere at købe en hest, der hed Hest-1 hos ham. Hest-1 var 200.000 kr. værd. Hun tilbød, at en del af betalingen skulle bestå i, at han overtog Hest-2. T var meget påholdende med, at det hele skulle gå meget hurtigt. Det var vist noget med, at hendes datter PK skulle bruge hesten under sin uddannelse som berider. Da han først så Hest-2 var det egentlig en ganske fin hest. Den blev dog ikke dyrlægeundersøgt. De aftalte, at T skulle betale 75.000 kr. og der udover overdrage Hest-2 til ham. De 75.000 kr. blev der indgået en afdragsordning om. Der blev lavet en kontrakt om handlen. Forevist kontrakten under bilag 28-2-1-3 af 19. oktober 2007 bekræftede han, at det er den kontrakt, parterne indgik. Han havde taget et ejendomsforbehold i kontrakten. Der er to eksemplarer. Hans underskrift er på det eksemplar, som T fik. Normalt ville han ikke lade en hest forlade stalden, medmindre købsprisen var betalt. T virkede imidlertid tilforladelig og hæderlig. Hun købte hesten privat. Ellers ville han have skrevet hendes cvr.nr. på. Han blev kontaktet af en person, der vist var harm over, at Hest-2 var sat til salg for 125.000 kr. Personen havde vist solgt hesten for stort set ingenting. Oplyst om navnet RG forklarede han, at det godt kan passe, at det var hende, der rettede henvendelse til ham. T betalte ingen del af de 75.000 kr. Hun havde mange undskyldninger herfor, bl.a. hendes helbred og en retssag, som hun lige skulle vinde. Han prøvede at lave en ny afdragsordning med T om, at hun skulle betale 2.000 kr. om måneden, men heller ikke dette førte til nogen betaling. Han prøvede derfor at få hesten tilbage fra T, men uden held. Han blev ringet op af en af sine bekendte, der oplyste, at han havde hesten opstaldet. Det var på G18 i Y15-by. Der vist også problemer med betalingen for opstaldningen. Han havde ejendomsforhold i hesten og fik derfor en vognmand til at hente den. Han havde tidligere vejledt T, at dette kunne blive følgen af, at hun ikke betalte. Historien blev omtalt i radioen og T anmeldte ham til politiet for tyveri. Efter at han havde forklaret sagen til politiet, blev sagen henlagt. T blev stiktosset og anlagde en inkassosag mod ham i Sverige. Han forklarede også inkassobureauet om sagen, der derefter blev hævet. Han modtog oplysninger fra dyrlægjounaler vedrørende Hest-2. Det viste sig, at den havde en lang række skader. Den kunne derfor ikke sælges, og han måtte afskrive den med et stort tab for sin egen dumhed. Den blev muligvis afhændet for næsten ingenting til den tidligere ejer.

Foreholdt regning nr. 21052 dateret den 1. august 2009, bilag 25-2, forklarede han, at han ikke har underskrevet regningen. Det er heller ikke hans cvr.nr. man ser på regningen. Han solgte Hest-1 videre. Han husker ikke hvornår. Han tror ikke, at T har købt den senere. Det ville hun ikke have råd til.

Regningen med nr. 21735 af 10. juli 2009 vedrørende Hest-2 i bilag 25-2 kender han ikke noget til. Han kender MH, der har udstedt regningen fra branchen. MH har været dommer ved varmblodshingstekåringer. Det er ikke sandsynligt, at hesten skulle kunne handles til 263.125 kr.

Han var ikke bekendt med, om T var ejer af Hest-2. Der er forskellige avlsforeninger. De registrerer ejerskabet til heste på forskellig måde.

Foreholdt ejercertifikaterne i bilag 28-2-1-2 kunne noget tyde på, at hesten har tilhørt PK og derefter RG. RG var vist den oprindelige ejer af hesten, og hun har muligvis fået den tilbage omkring 2008. Han kender ikke noget til et salg til SK."

Sagens oplysninger vedrørende forhold 3 og 4

Forholdene vedrører en civil sag, der var anlagt mod T ved Byretten. Der var således ikke tale om tvistig sag og ikke en fogedsag som anført i anklageskriftet.

Ved stævning af 2. maj 2014 anlagde G27 sag mod T med påstand om betaling af 44.000 kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger. Det fremgik af sagsfremstillingen, at T havde bekræftet et tilbud om flybilletter til fire personer fra G27 den. 21. marts 2014. T betalte ikke for billetterne og annullerede rejsen den 2. april 2014. T henviste til, at G27 havde ødelagt rejsen ved at ringe til hendes mand. da rejsen skulle være en gave. G27 fastholdt kravet, hvortil T svarede, at hun havde været ansat de sidste 12 år på G3-rejsebureau, og at hun vidste, at hun ikke skyldte noget.

Under behandlingen af sagen fremlagde T brevet af 4. august 2014, der er omfattet af forhold 3. Brevet var forsynet med G3-logo i øverste venstre hjørne og stilet til T. Det fremgik af brevet, at G3 ikke havde nogen reservation på T og hendes familie, og at dette betød, at der ikke var udstedt billetter til hende og familien. Det fremgik ikke, hvem der hos G3 skulle have skrevet brevet, men det var angivet, at det var en Service Manager. Advokat ØH, der repræsenterede G27, indhentede i den anledning udtalelser af 1. september 2014 fra det billetudstedende bureau for G27 og af 19. september 2014 fra G3. Endvidere indhentede politiet under den fortsatte efterforskning en udtalelse fra den juridiske afdeling i G3.

Af Københavns Byrets fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser, jf. retsplejelovens § 406. stk. 5, af 22. oktober 2014 fremgik, at T nedlagde påstand om frifindelse, og at hun til støtte herfor henviste bl.a. til brevet af 4. august 2014.

Der var berammet hovedforhandling i sagen den 30. oktober 2014. Ved et brev dateret den 22. oktober 2014 til Byretten og modtaget i byretten den 28. oktober 2014 fremsendte T en lægeerklæring. Hun anmodede i brevet om, at hovedforhandlingen blev udsat, idet hun henviste til, at hun som anført i lægerklæringen ikke kunne tage den lange vej til Y14-by på grund af sin sygdom. I den vedlagte lægeerklæring, der var dateret den 22. oktober 2014 og angiveligt udstedt af G4 var det anført, at T var undersøgt i konsultationen, at hun fortsat var sygemeldt, og at det ikke var muligt at udtale sig om varigheden heraf. Det fremgik endvidere bl.a, at hun ikke kunne klare en transporttid på mere end 30-45 minutter som følge af meget stærke smerter og den herfor påkrævede behandling.

Byretten kontaktede lægehuset. Hovedforhandlingen blev herefter fastholdt, og da T udeblev fra denne, blev der afsagt udeblivelsesdom, idet T ikke havde godtgjort at have lovligt forfald.

Under den fortsatte efterforskning indhentede politiet yderligere oplysninger fra lægehuset.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

I en personundersøgelse af 7. juni 2016 har Kriminalforsorgen oplyst, at T findes egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år. T findes dog ikke egnet til at udføre samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har med samtykke fra T indhentet supplerende oplysninger fra Y17-by-Kommune. Det fremgår heraf, at hun blev sygemeldt den 16. juni 2014 på grundlag af gener i nakke, skuldre, arme og fingre, diskusgeneration i nakken og operation for slidgigt samt operation i skulder. Hun blev opsagt fra sin stilling som SOSU-assistent på Y17-by-Hospital den 31. december 2014, og der blev etableret virksomhedspraktik med 15 timer om ugen samme sted. Der er den 25. april 2016 afgivet en vurdering fra en speciallæge, hvorefter det ikke er realistisk, at T kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse.

Rettens begrundelse og afgørelse skyldsspørgsmålet

Forhold 1

Det lægges til grund, at der for de fire kvartaler i 2008 og det første kvartal af 2009 skete indberetning af negativt momstilsvar med henholdsvis 12.357 kr., 570.245 kr., 639.996 kr., 664.100 kr. og 98.777 kr., eller i alt 1.985 .575 kr. T fortsatte med kvartalsvis at indgive negative momsangivelser for resten af 2009 med i alt 429.361 kr. og hele 2010 med i alt 191.625 kr. På baggrund af de disse oplysninger, der fremgår af bilag 8-10, finder retten det godtgjort, at der som anført i tiltalen er sket indberetning for gerningsperioden af negativt momstilsvar med i alt 2.606.561 kr.

Der skete lønudbetalinger til udligning af de negative momsangivelser for de første fem kvartaler. Det samlede udbetalte beløb udgjorde således 1.985.575 kr. Der skete ikke yderligere udbetalinger til T, idet virksomheden herefter blev udtaget til kontrol.

Under sagen for SKAT fremkom alene regnskaber for 2008 og de to første kvartaler af 2009 samt balance for 2008. Regnskaberne og balancen blev sendt til SKAT den 7. september 2009. Der fremkom ingen bilag, og SKAT fastsatte herefter indtægter og udgifter efter et skøn. Skønnet blev udøvet på grundlag af de oplysninger, som SKAT ved et omfattende arbejde kunne tilvejebringe ved henvendelse til leverandører, kontraktspartnere m.v. Skønsudøvelsen er under hovedforhandlingen dokumenteret med udgangspunkt i sagsredegøreisen (begrundelsen) for afgørelsen af 31. maj 2011, bilag 4 og 5. Der er således under hovedforhandlingen sket en gennemgang post for post i de indsendte regnskaber. Retten har på dette grundlag fundet det godtgjort, at salgsmomsen alene kan opgøres til i alt 28.071 kr.

For så vidt angår købsmomsen er denne af SKAT opgjort til 148.939 kr. Det fremgår af ansvarsredegørelsen, bilag 1, at der for så vidt angår udgifter til dyrkning af afgrøder er indrømmet T et yderligere købsmomsbeløb på 43.509 kr. Retten finder efter forklaringen fra SM om, at halvdelen af jorden var udlånt til naboen og at den anden halvdel medgik til heste folde, have og bygninger, at der ikke har været fornødent konkret grundlag herfor. I begrundelsen for afgørelsen af 31. maj 2011, bilag 5. s. 75-76, er anerkendt købsmoms vedrørende køb hos G18 og vedrørende staldleje for Hest-3, som ikke var medtaget af T, og som heller ikke ses medtaget af SKAT i den talmæssige opgørelse. Retten har sat købsmomsen for købene hos G18 til 2.588 kr.

Staldlejen for Hest-3, som blev købt i marts 2008, er på grundlag af forklaringen fra JM sat til 2.800 kr. pr. måned i fire måneder eller 11.200 kr. inkl. moms, hvilket svarer til et momsbeløb på 2.240 kr. I bilag 5, s. 58. og bilag 18, s. 79 er ved rettens gennemgang ar kontoudtog fundet to posteringer på 3.814 kr., hvoraf kun den ene skal udgå, da den er krediteret senere. Købsmomsen af 3.814 kr. udgør 762,80 kr. Efter det af SKAT udøvede skøn og de anførte bemærkninger til enkeltposter finder retten det godtgjort, at købsmomsen højst kan fastsættes til 148.939 kr.

Ved bevisvurderingen har retten som anført lagt vægt på gennemgangen af grundlaget for det af SKAT udøvede skøn over de regnskabsposter, som fremgår af de regnskaber, der er indsendt af T. Retten har endvidere lagt vægt på, at T, selvom hun i særlig grad har haft anledning dertil, i al væsentlighed ikke har deltaget i belysningen af sagen under behandlingen heraf i SKAT, under politiets efterforskning eller i retten. Det bemærkes herved, at oplysningerne fra T om, at hun havde sendt bilag m.v. til SKAT med kuverten den 3.juli 2009, og at hun havde opsparet en betydelig kontant kapital, som muliggjorde afholdelsen af de betydelige udgifter i virksomheden, ikke kan lægges til grund. Ved den væsentlige tilsidesættelse af Ts angivelser har retten endvidere lagt til vægt på, at T i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet sendte et regnskab for 2008, der angiveligt var revideret den 2. juli 2009, hvilken dato ligger før det tidspunkt, da T sendte det regnskab til SKAT som dannede udgangspunkt for de poster, som SKAT skønnede over. I det oprindelige regnskab var indtægterne sammentalt til 2.092.230 kr. og udgifterne til 11.662.018 kr. I det angiveligt reviderede regnskab var de tilsvarende poster opgjort til 659.542 kr. og 1.413.463 kr. De to regnskaber indeholdt de samme betegnelser for de enkelte poster. I det oprindelige regnskab var indtægterne vedrørende opstaldning af salg af heste anført med 360.000 kr. og 750.000 kr. I det angiveligt reviderede regnskab udgjorde disse indtægtsposter 36.000 kr. og 75.000 kr. Udgifter tilkøb af heste og staldinventar var i det oprindeligt modtagne regnskab optaget med 5.050.000 kr. og 3.883.800 kr. I det angiveligt reviderede regnskab var disse poster optaget med 640.000 kr. og 38.838 kr.

For så vidt angår de to sidste kvartaler af 2009 og hele 2010 modtog SKAT oplysninger om salgsmoms og købsmoms samt bilag herfor. SKAT tog i begrundelserne for afgørelserne af 31. maj 2011 og den 4. oktober 2011 stilling til hvert enkelt beløb, herunder om det måtte anses for privat eller virksomhedsmæssigt, idet der blandt de indsendte bilag i vidt omfang fandtes rene private udgifter vedrørende bl.a. frisør, tøjkøb og restaurantbesøg. For de udgifter, der umiddelbart vedrørte virksomheden blev der foretaget en yderligere vurdering af udgifternes realitet, herunder om udgifterne dækkede over egentlige handler med heste, der måtte anses for at tilhøre virksomheden. Under hovedforhandlingen er der foretaget en gennemgang af hvert enkelt beløb, som er blevet tilsidesat af SKAT.

På grundlag den skete gennemgang finder retten det godtgjort, at salgsmomsen for disse seks kvartaler er anerkendt med 43.719 kr., hvilket i øvrigt er et højere samlet beløb end angivet af T, og at købsmomsen med rette er anerkendt med 130.346 kr.

Retten finder herefter, at der for hele gerningsperioden skal lægges salgsmoms med 28.071 kr. med tillæg af 43.719 kr., eller i alt med 71.790 kr. til grund, og at der skal lægges købsmoms med højst 148.939 kr. med tillæg af 130.346 kr., eller i alt med 279.285 kr. til grund. På denne baggrund, og idet det indledningsvis er lagt til grund, at del samlede negative momstilsvar er angivet med 2.606.561 kr. finder retten det godtgjort, at det negative momstilsvar alene udgjorde 207.495 kr. som anført i til den rejste tiltale.

Retten lægger på den baggrund til grund, at T i sin virksomhed afgav urigtige oplysninger om momstilsvaret, og at dette skete med forsæt til at unddrage staten afgift. Hun findes derfor skyldig i forhold 1.

Forhold 2

Regning nr. 21052 vedrørende hesten Hest-1

T oplyste i en e-mail af 19. november 2009, bilag 22-16, til SKAT, at hendes aktiver bl.a. bestod af hesten Hest-1, at den var en hingst, og at den havde en værdi på 5.000.000 kr. I en senere e-mail af 12. april 2011, bilag 22-2, til SKAT oplyste hun, at Hest-1 var solgt i vinteren 2008/2009, og at bilag herom var sendt til SKAT med brevet af 3. juli 2009.

Tiltalte indsendte til SKAT med bilagsmaterialet for juli kvartal 2009 en regning med nr. 21052, bilag 25-1. s. 2. Regningen var udarbejdet ved håndskreven udfyldning på en regningsblok. Regningen var efter sit indhold den 1. august 2009 udstedt til T af "KB" og vedrørte "Avlshingst Hest-1 m/rødt hestepas ..." Prisen var inklusiv dækken, grime og moms angivet til 149.890 kr.

KB har forklaret, at han i oktober 2007 havde solgt Hest-1 til T, men at han senere tog den tilbage, idet hun ikke betalte i henhold til kontrakten. Denne kontrakt er dateret den 19. oktober 2007, bilag 28-2-1-3. Han har endvidere forklarede, at han ikke har underskrevet den indsendte regning nr. 21052.

Regning; nr. 21735 vedrørende hesten Hest-2

T oplyste i den ovenfor nævnte e-mail af 12. april 2011 til SKAT, at Hest-2 var solgt i 2008, og at bilag herom var sendt med brevet af 3. juli 2009 til SKAT.

Hun indsendte med bilagsmaterialet for juli kvartal 2009 en regning med nr. 21735, bilag 25-1, s. 2. Regningen var efter sit indhold udstedt den 10. juli 2009 til tiltalte af "MH" og vedrørte Hest-2". Prisen var inklusiv moms angivet til 263.125 kr.

Af ejercertifikat udstedt den 16. februar 2006, bilag 24-3, s. 6, fremgår, at Hest-2 var ejet af PK, der er tiltaltes datter.

Af ejercertifikat udstedt den 21. august 2008, bilag 24-3, s. 7, fremgår, at hesten var ejet af RG. RG har oplyst til SKAT, at hun pr. 9. august 2010 fortsat ejede hesten.

Købekontrakt af 27. marts 2009 om handel vedrørende hesten Hest-3

I e-mailen til SKAT af 12. april 2011 oplyste T, at Hest-3 ikke var solgt, men at hun havde den i kommission for ejeren PK.

Tiltalte indsendte med bilagsmaterialet for juli kvartal 2009 en "købekontrakt-hestehandel", hvoraf fremgik, at tiltalte havde købt Hest-3 for 50.000 kr. inklusiv moms af LP og LS. Kontrakten er underskrevet af LP og tiltalte. Dateringen er påført med håndskrift og kan læses som den 27. marts 2009, idet der ses at være foretaget rettelser i angivelsen af året. LP og LS har fremsendt deres version af kontrakten, der er dateret den 27. marts 2008.

LP har for retten forklaret, at hesten blev solgt til T i 2008

Regning: nr. 21744 vedr. opstaldning + gebyr, deltagergebyr og 2 x logotrøje lydende på 11.625 kr.

Tiltalte indsendte til SKAT for juli kvartal en regning med nr. 21744 fra en regningsblok af samme type, som var anvendt vedrørende de angivelige handler vedrørende Hest-1 og Hest-2. Regningen lød på 9.300 kr. eksklusiv moms. Regningen var udstedt til "T" den "sept. 09". Udstederbetegnelsen på den indsendte kopi var svært læselig, men sås at slutte med "G25". Endvidere var der anført en 8-cifret talkode som i et cvr.nr.

SKAT fandt efter det angivne nummer frem til G25. SKAT har oplyst, at dette selskab ikke er og ikke har været momsregistreret.

JJ har for retten forklaret, at han ejer G25, og at der ikke har været aktiviteter i selskabet siden 2006. Han drev virksomhed i selskabet investering i aktier, obligationer, valuta og futures. Han har aldrig skrevet fakturaer i selskabet. Han kender ikke T.

Regning nr. 21074 vedr. markleje august og september lydende på 75.000 kr.

Tiltalte indsendte til SKAT for juli kvartal 2009 en regning med nr. 21074 fra en regningsblok af samme type, som er anvendt i forholdene vedrørende Hest-1, Hest-2 og G25. Den var udstedt til "T" den "sept. 09". Den vedrørte efter sit indhold betaling for markpleje i august og september med 30.000 kr. pr. måned eller 75.000 kr. inklusiv moms.

På regningen var anført "CVR …24 G20". SKAT fandt efter disse oplysninger frem til et firma i Y16-by.

JM har forklaret, at han var driftsleder og medejer af G20. T havde heste opstaldet hos G20. Hun lejede senere en gård og flyttede hestene til denne gård. I 2008 udførte han markplanning hos T. Det tog ca. 4 timer at udføre arbejdet. Det må have kostet omkring 2.000 kr. Fakturaen er ikke udstedt af G20. De brugte kun fakturaer, der blev udskrevet fra bogholderisystemet ikke håndskrevne fakturaer.

Købekontrakt vedr. Hest-4 af 26. januar 2010 lydende på 250.000 kr.

T oplyste i e-mailen af 12. april 2011, at virksomheden ejede Hest-4 pr. 31. december 2010. I bilagsmaterialet for januar kvartal 2010 indsendte hun en købekontrakt om, at hun den 26. januar 2010 skulle have købt hesten af en LK for 250.000 kr. inklusive moms. SKAT kunne ikke identificere en person med dette navn. SKAT fandt dog frem til de tidligere ejere TL og NL, der oplyste, at hesten var solgt til G21 i 2007.

ND har forklaret, at han ejede G21, hvori han drev virksomhed med køb og salg af heste. Han havde købt Hest-4 af MH og videresolgte den senere til T i henhold til fakturaen af 29. januar 2009, bilag 24-7. Hesten kostede 200.000 kr. Der var ikke moms på beløbet, da han havde købt den af en privat. T betalt de 200.000 kr. kontant.

Regning nr. 21051 vedr. 3 mdrs. opstaldning og 3 mdr. proff. Ridning lydende på 7.800 kr.

T indsendte til SKAT for juli kvartal 2010 en regning med nr. 21051 udskrevet fra en regningsblok af samme type, som var anvendt i forholdene vedrørende Hest-1, Hest-2. G25 og G20. Regningen var dateret den 30. september 2010 og angiveligt udstedt af "IS". SKAT fandt på den baggrund frem til IS.

IS har for retten forklaret, at Ts datter PK skulle ride Hest-13 til brug for sin uddannelse som berider. PK kunne ikke magte den, og det blev derfor aftalt, at vidnet skulle ride den i stedet. Hun ved ikke, hvem der ejede hesten. Der blev ikke betalt noget mellem parterne i anledning af forholdet. Fakturaen er ikke udstedt af hende.

Faktura nr. 2010/68 vedr. juni 2010 nr./69 vedr. juli 2010 /70 vedr. august 2010. /71 vedr. september 2010 /72 vedr. oktober 2010 fra G2

T indsendte de angivne fakturaer med bilagsmaterialet for april kvartal 2010, for juli kvartal 2010 og for oktober kvartal 2010 til SKAT, bilag 25-8. Ifølge fakturaen for juni 2010 var der tale om betaling for opstaldning af Hest-14 og Hest-4. Ifølge de næste fire fakturaer var der tale om opstaldning for to heste. Fakturaerne var udstedt til T, Y5-adr. Angivelsen af T sås indrykket mod højre.

Der foreligger i sagen tillige fakturaer vedrørende samme opstaldningsforhold for maj, november og december. Disse fakturaer ses udstedt til PK, Y5-adr. Retten lægger til grund, at T ved kopieringen af de fem fakturaer, der er omfattet af anklageskriftet, har slettet "PK"

Efter det anførte lægger retten til grund, at de angivne dokumenter ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller at der er givet dem et indhold, som ikke hidrører fra denne, jf. straffelovens § 171, stk. 2 og 3. Retten lægger endvidere til grund, at dokumenterne er indsendt til SKAT med henblik på at godtgøre urigtige oplysninger om købsmoms og derfor for at skuffe i retsforhold, jf. straffelovens §171, stk. 1. Retten finder herefter T skyldig i dokumentfalsk i samtlige underforhold i forhold 2. Det tiltrædes, at forholdene efter deres systematiske udførelse samt den sammenhæng, hvori der er begået, er henført under straffelovens § 172, stk. 2.

Forhold 3 og 4

Advokaten for G27 indhentede i anledning af brevet af 4. august 2014, som var fremlagt af T, udtalelser fra det billetudstedende bureau og fra G3. Af udtalelsen af 1. september 2014 fra det billetudstedende bureau fremgik, at indholdet i brevet af 4. august 2014 var faktuelt forkert, idet der rent faktisk havde foreligget en reservation til Ts og hendes familie, og at der var udstedt billetter til dem. Der blev endvidere rejst spørgsmål om ægtheden af brevet af 4. august 2014, idet der blev peget på en række nærmere angivne omstændigheder, herunder at brevets indhold virkede dybt uprofessionelt, at der ikke var afsender adresse på papiret, og at brevskriveren var anonymiseret til en krusedulle.

Af udtalelsen fra G3 af 19. september 2014 fremgik, at der havde fundet reservation sted, og at man ikke troede, at brevet var skrevet af G3. Af en senere udtalelse fra den juridiske afdeling i G3, som blev indhentet af politiet fremgik, at der "helt klart" var tale om en forfalskning. Der blev herved henvist til bl.a. at der var et anvendt forkert brevformat og skrifttype, at der ikke var angivet bookingkode, at der ikke var angivet navn på brevunder-skriveren, og at sproget i det hele taget virker forældet. Med hensyn til brevformatet blev det bl.a. fremhævet, at G3-Logoet er centreret og ikke som på det fremlagte brev af 4. august 2014 placeret i øverste venstre hjørne. Det blev tillige påpeget, at firmanavnet var stavet forkert.

Københavns Byret rettede i anledning af lægeerklæringen af 22. oktober 2014 henvendelse til lægehuset, der havde udstedt erklæringen. Af byrettens notat af 29. oktober 2014 om henvendelsen fremgår, at Ts læge oplyste, at han ikke havde underskrevet lægeerklæringen. Under efterforskningen indhentede politiet fra lægehuset den formular, der blev anvendt ved udstedelse af lægeerklæringer, og som adskilte sig fra den erklæring, som var sendt af T til byretten.

Retten lægger herefter til grund, at dokumenterne ikke hidrører fra de angivne udstedere, jf. straffelovens § 17 l, stk. 2 og 3. Retten lægger endvidere til grund, at dokumenterne blev fremlagt for at godtgøre urigtige oplysninger til brug for rettens bedømmelse af Ts retsstilling i den civile sag og at hendes evne til at deltage i hovedforhandlingen. Da dokumenterne således blev brugt til at skuffe i retsforhold, jf. straffelovens § 171, stk. 1, finder retten derfor T skyldig i dokumentfalsk i som anført forhold 3 og 4, idet retten dog bemærker, at dokumenterne blev fremlagt i en civil sag.

Strafudmåling

T er i forhold 1 fundet skyldig i at have afgivet urigtige oplysninger med forsæt til at unddrage staten afgift, idet hun afgav negativt momstilsvar med 2.606.561 kr., uanset at der rettelig alene var tale om et negativt momstilsvar på 207.495 kr. Der kan således lægges til grund, at T havde til forsæt at unddrage staten afgift i alt for 2.399.066 kr. Det kan efter sagens oplysninger endvidere lægges til grund, at hun rent faktisk unddrog staten 1.985.575kr.

T er endvidere fundet skyldig i otte forhold af dokumentfalsk i forbindelse med forhold 1 samt i to forhold af dokumentfalsk, der er begået af T som part i en civil retssag med forsæt til al påvirke rettens afgørelse og rettens behandling af sagen.

T er 59 år og ikke tidligere straffet. Hun har efter det oplyste ikke mulighed for at genindtræde i ordinær beskæftigelse, og hun har en række gener fra nakke, skuldre, arme og fingre. Kriminalforsorgen har udtalt, at hun ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste. Gerningsperioden er påbegyndt i foråret 2008 og afsluttet i januar 2011. SKAT har påbegyndt arbejdet med sagen i 2009 og har truffet afgørelse om bl.a. momstilsvaret i den 31. maj 2011 og den 4. oktober 2011. Der er indgivet tiltalebegæring i februar 2014, og efter drøftelser mellem SKAT og anklagemyndigheden endelig tiltalebegæring den 9. september 2014. Anklagemyndigheden har udfærdiget anklageskrift den 1. februar 2016, der er modtaget i retten den 3. februar 2016. Sagen har været berammet til hovedforhandling i foråret 2016 og efteråret 2016, men er begge gange blevet aflyst på grund af Ts forhold. Sagen er herefter fremmet i januar 2017 i medfør af retsplejelovens § 855. stk. 3. nr.2.

Efter det anførte, herunder navnlig de involverede beløb, det faste og langvarige forsæt og karakteren af de i alt ti tilfælde af dokumentfalsk på den ene side og de personlige oplysninger samt sagens forløb på den anden side, fastsættes straffen til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 172, stk. 1 og 2, jf. § 171.

Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 er der etableret en udvidet adgang til at afgøre også straffesager om momsunddragelse med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Efter sagens karakter og oplysningerne om Ts egnethed til at udføre samfundstjeneste findes en dom herom dog ikke at kunne komme på tale.

Særligt henset til Ts alder, helbred og den omstændighed, at hun ikke tidligere er straffet, bestemmer retten herefter, at 6 måneder af straffen skal afsones nu, mens resten af straffen gøres betinget på vilkår som fastsat i dommens konklusion, jf. straffelovens § 58.

T har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding. Der fastsættes derfor endvidere en bøde på 2.399.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen herfor fastsættes til 60 dage, jf. straffelovens § 54.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

  1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
  1. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.399.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………………………………………………

Østre Landsrets dom af den 16. oktober 2017, sags nr. S-403-17

Den 16. oktober 2017 kl. 09.30 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygningen, Bredgade 42, København.

Retten beklædtes af landsdommerne Michael Kistrup, Lene Jensen og Ane Røddik Christensen (kst.) samt af domsmændene.

Som rettens formand fungerede landsdommer Michael Kistrup.

Retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91, stk. 1, var iagttaget.

Der foretoges hovedforhandling:

For anklagemyndigheden mødte Statsadvokaten i København ved anklager SC.

Som beskikket forsvarer mødte advokat NS.

Tiltalte var ikke mødt.

Der fremlagdes lovligt forkyndt indkaldelse.

Der fremlagdes endvidere ankemeddelelse med anklageskrift, retsbogsudskrift og udskrift af den indankede dom.

Tiltalte har ved ankemeddelelse af 31. januar 2017 anket med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har kontraanket til skærpelse.

De modtagne bilag var til stede.

Tiltalte har ved e-mail af 12. oktober 2017 og brev modtaget i landsretten den 16. oktober 2017 fremsendt lægeerklæring af 12. oktober 2017 som dokumentation for lovligt forfald til hovedforhandlingen.

Anklageren påstod tiltaltes bevisanke afvist og sagen fremmet for så vidt angår strafudmå1ingen, jf. retsplejelovens § 921, stk. 2.

Forsvareren påstod under henvisning til lægeerklæringen sagen udsat.

Efter votering afsagdes sålydende

K e n d e l s e:

Det fremgår af den fremlagte lægeerklæring af 12. oktober 2017, at tiltalte aktuelt er under udredning for faldtendens/besvimelser, hvilket sygdomstilfælde er begyndt medio august 2017. Det fremgår videre, at transporten fra Jylland til Sjælland forhindrer tiltalte i at kunne møde op, og at forhindringen skønnes at ville foreligge, indtil hun er færdigudredt, hvilket anslås til maksimalt 2 måneder.

Det fremgår endelig, at erklæringen er udfærdiget på baggrund af journaloplysninger fra praksisjournal samt oplysninger fra tiltalte, og at seneste personlige undersøgelse af tiltalte fandt sted den 25. september 2017.

Landsretten bemærker, at hovedforhandlingen i byretten flere gange er blevet omberammet på grund af tiltaltes forhold, herunder tiltaltes udeblivelse uden lovligt forfald den 20. september 2016, samt at hun flere gange har forsøgt at dokumentere lovligt forfald ved fremlæggelse af lægeerklæringer og indkaldelse til undersøgelse, hvilket byretten senest ved kendelser af 22. december 2016 og 2. januar 2017 har afvist. Byretten besluttede herefter, at tiltalte skulle anholdes til hovedforhandlingens 2. dag (den 9. januar 2017), hvor hun imidlertid uden lovligt forfald forlod retsmødet efter kort tid.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at den fremlagte lægeerklæring, som ikke er baseret på en aktuel personlig undersøgelse af tiltalte, ikke udgør fornøden dokumentation for lovligt forfald.

Da sagen for så vidt angår tiltaltes påstand om frifindelse ikke med nytte kan fremmes uden hendes tilstedeværelse, afvises tiltaltes bevisanke, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2.

Tiltalte har nedlagt en subsidiær påstand om formildelse, hvorfor sagen fremmes for så vidt angår udmålingsanken, jf., retsplejelovens § 921, stk. 2.

T h i b e s t e m m e s:

Den af tiltalte, T, iværksatte bevisanke afvises, og sagen fremmes for så vidt angår udmålingsanken.

Den ankede dom oplæstes. Anklageren gjorde rede for anken.

Sagen procederedes.

Der afsagdes dom, se dombogen.

Retten tillagde den for landsretten beskikkede forsvarer, advokat Søren Henry Nielsen, i salær 40.000 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af domfældte.

Sagen sluttet.

…………………………………………………………………………………………………………

Helsingør Rets dom af 23. januar 2017 (1164/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen i landsretten uden at have dokumenteret lovligt forfald, hvorfor hendes bevisanke er blevet afvist i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2. Sagen er herefter blevet behandlet som en udmålingsanke.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffen findes passende. Der er ved straffastsættelsen, herunder at en del af fængselsstraffen er gjort betinget, lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af byretten.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.