Østre Landsrets dom, sagr.nr. S-299-17

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(Advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Bitsch, Ole Stryhn (kst.) og Chr. Ankerstjerne Rønneberg (kst.) Med 2 domsmænd

………………………………………………………………………………….

Byrettens dom af den 17. januar 2017, sagsnr. 3554-2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. juni 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012 som reel leder af virksomheden G1, cvr.nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var ikke under 3.145.235 kr. hvorved statskassen blev unddraget moms for ikke under 3.145.235 kr.

2.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5,

ved for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012 som reel leder af virksomheden G1, cvr.nr. ...11, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af indkøbte punktafgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, ligesom han undlod at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og undlod at indbetale afgiften for de indkøbte varer, hvorved der blev unddraget 5.226.104 kr. i punktafgift.3.

3.

Straffelovens §289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. december 2012 som reel leder af virksomheden G2 v/IO, cvr.nr. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var ikke under 679.222 kr. hvorved statskassen blev unddraget moms for ikke under 679.222 kr.

4.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013 som reel leder af virksomheden G2 v/IO, cvr.nr. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens momstilsvar, hvorved statskassen blev unddraget ikke under 1.401.769 kr. i moms.

5.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5,

ved for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. juni 2013 som reel leder af virksomheden G2 v/IO, cvr.nr. ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af indkøbte punktafgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told-og skatteforvaltningen, ligesom han undlod at anmelde varetransporten til told-og skatteforvaltningen og undlod at indbetale afgiften for de indkøbte varer, hvorved der blev unddraget 3.197.291 kr. i punktafgift.

6.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. juni 2013 som reel leder af virksomheden G3, cvr.nr. ...13, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var ikke under 865.268 kr. hvorved statskassen blev unddraget moms for ikke under 865.268 kr.

7.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5,

ved for perioden fra den 1. april 2013 til den 30. juni 2013 som reel leder af virksomheden G3, cvr.nr. ...13, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af indkøbte punktafgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, ligesom han undlod at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og undlod at indbetale afgiften for de indkøbte varer, hvorved der blev unddraget 1.395.233 kr. i punktafgift.

8-10.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og stk. 5, samt straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 289, jf. § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 24. juli 2013 til den 26. maj 2014 som reel leder af virksomheden G4, cvr.nr. ...14, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, indledningsvis at have drevet registreringspligtig virksomhed, uden at selskabet var anmeldt til registrering hos told- og skatteforvaltningen, hvorefter han for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 31. marts 2014 angav virksomhedens momstilsvar til 0 kr., ligesom han for perioden 1. april 2014 til den 26. maj 2014 undlod at angive størrelsen af virksomhedens momstilsvar, alt hvorved statskassen blev unddraget moms for ikke under for 4.848.270 kr.

11.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5,

ved for perioden fra den 24. juli 2013 til den 30. juni 2014 som reel leder af virksomheden G4, cvr.nr. ...14, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af indkøbte punktafgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, ligesom han undlod at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og undlod at indbetale afgiften for de indkøbte varer, hvorved der blev unddraget 8.342.783 kr. i punktafgift.

12.

Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. april 2014 til den 31. december 2014 som reel leder af virksomheden G5, cvr.nr. ...15, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til under 0 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var mindst 2.737.037 kr. hvorved statskassen blev unddraget moms for ikke under 2.737.037 kr.

13.

Straffelovens § 289, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5,

ved for perioden fra den 1. april 2014 til den 31. december 2014 som reel leder af virksomheden G5, cvr.nr. ...15, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt inden afsendelse af indkøbte punktafgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, at lade sig registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, ligesom han undlod at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og undlod at indbetale afgiften for de indkøbte varer, hvorved der blev unddraget 4.655.547 kr. i punktafgift.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal betale 36.493.759 kr. i erstatning til statskassen.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaringer af tiltalte og vidnerne NP, SB, MM, IO, NJ, VD, NA, SS, JH, KE, UB, VJ, SA, LA, NT og LI.

Tiltaltes forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han kender SB. Han har kendt SB i mange år. Tiltaltes svigerfar kendte den pågældende. SB er en god ven til tiltalte. Tiltalte kender intet til oprettelsen af selskabet G1. Tiltalte har ej heller kendskab til de 80.000 kr. som blev indbetalt i forbindelse med oprettelsen af selskabet. Tiltalte kender ikke SB’s præcise adresse. SB flytter ofte. Det er korrekt, at et visitkort fundet under ransagningen tilhører ham. Tiltalte benyttede tidligere adressen Y1-adresse. SB havde ikke en lift på stedet, hvor SB havde lager. Tiltalte ved ikke, hvor SB’s lager lå. SB ville gerne låne tiltalte nabos truck til at aflæsse varerne. Dette er årsagen til at tiltaltes adresse angivet som leveringssted for slikket. Det var enten tiltalte selv eller naboen, der læssede af for SB. Tiltalte har således bare hjulpet en bekendt med at modtage nogen varer. Transportøren kunne ringe til tiltalte, således at tiltalte kunne lukke op. Det skete kun et par gange, at SB’s varer blev leveret til tiltaltes adresse. Varerne var ikke til tiltalte. Tiltalte bestilte sine egne varer. Tiltalte har aldrig købt varer af SB.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at tiltalte havde lager på Y1-adresse. Naboen var en af SB’s gode venner. Naboen laver noget med biler, og havde en lift, som SB tit fik lov at låne. Når tiltalte fik varer leveret på Y1-adresse ringede tiltalte til SB, som derefter kom og hentede varerne. Nogen gange kom der en anden og hentede varerne i en varevogn. Tiltalte kendte ikke til SB’s kunder. Tiltalte kender ikke adressen Y2-adresse i Y3-by. SB havde ikke truck på sit eget lager Tiltalte har ikke bistået SB med stiftelsen af et selskab. Tiltalte har heller ikke talt med SB om stiftelsen af selskabet. SB er en voksen mand, og han styrer selv sit liv. Inden SB oprettede et ApS havde han et enkeltmandsfirma. Tiltalte kender ikke SB’s kunder.

På anklagerens forespørgsel forklarede tiltalte, at tiltalte og SB ikke som sådan havde et økonomisk mellemværende. SB har dog til tider lånt 500 eller 1.000 kr. af tiltalte, hvis SB manglede penge. SB manglede tit penge. Tiltalte havde også selv dårlig økonomi. Det var alene små beløb, som tiltalte lånte til SB. SB er glarmester, men mente, at det var bedre at handle med slik.

...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, 4 og 5, at han ikke kender til forholdene omkring "G2 v/IO" . Tiltalte kender IO’s bror godt. Tiltalte vidste, at IO drev et slikfirma. Tiltalte har hjulpet IO i begyndelsen. IO havde en varevogn og ville gerne sælge slik i Danmark. IO spurgte tiltalte til råds i forbindelse med opstarten. Tiltalte vil gerne hjælpe andre. Dette gælder uanset, at de driver konkurrerende virksomhed. Tiltalte holder meget af at hjælpe andre. Tiltalte mener at tiltalte nok få sin andel af kunderne. Tiltalte kender de selskaber, som der blev handlet med i Sverige. Han kender dog ikke selskabet G6 AB. Tiltalte var selv kunde hos G7 AB. Han har ikke været med til at oprette IO’s selskab. Tiltalte tror, at det er MM, der har hjulpet IO med at oprette virksomheden. Tiltalte har haft en revisor i Y3-by, der hedder NE. IO spurgte tiltalte til råds. Tiltalte sagde, at IO bare skulle have en varevogn for at komme i gang. Tiltalte sagde også, at IO ikke skulle handle med tiltaltes kunder. Tiltalte husker ikke hvornår dette skete, herunder om der var før eller efter at IO oprettede selskabet. Nogle gange blev varerne leveret til Y4-adresse. IO havde adresse på Y5-adresse i Y3-by. I begyndelse slog tiltalte sig sammen med IO om bestillinger. Dette er sket et par gange, men bortset fra dette har IO klaret sig selv.

Det er tiltaltes mailadresse, der fremgår af bilagene 38-2-7-3, 38-2-74 og 38-2-7-8. (e-mails af 18. juli og 24. september 2013). I begyndelse vidste tiltalte ikke, hvilke ideer IO havde. G7 AB kunne derfor bare kontakte tiltalte, da tiltalte jo gerne ville hjælpe IO. Det tlf.nr. der fremgår af bilag 38-2-7-8 tilhører ikke tiltalte. Det kan være IO’s nummer. Det er tiltaltes mailadresse der fremgår. Tiltalte husker ikke, at tiltalte har sendt denne mail. Tiltalte har måske været sammen med IO, og har derfor bedt G7 AB om, at ringe til IO.

Foreholdt bilag 38-2-4-1 (pas tilhørende IO) forklarede tiltalte, at når de køber varer fra Sverige krævedes registreringsbevis på cvr.nr. og billed-id. Hvis man ikke havde dette vil svenskerne ikke sælge varer. Passet var bevis for at tiltalte købte varer til IO. Nogle gange manglede tiltale måske kun 2 paller varer, og det kunne ikke betale sig for ham at købe dette på grund af transportomkostningerne. Tiltalte og IO aftalte derfor at når IO skulle have varer, kunne tiltalte bestille samtidig for at spare penge. Så fik tiltalte en god pris. Det er IO der har lavet de fakturaer der vedrører samhandel mellem tiltalte og IO. IO ville altid have pengene kontakt. En gang var tiltalte på rejse i Libanon og skulle betale penge til IO. Tiltalte overførte disse penge til IO via banken. Derfor findes kun et eksempel på at betalinger er sket vis bankoverførsel. I øvrigt er betalt kontant Tiltalte. betalte ikke hele beløbet på en gang, men afdrog lidt ad gangen. Tiltalte har intet med moms og afgiftsunddragelserne i G2 at gøre.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at tiltalte ikke har givet nogen andre fuldmagt til at handle på tiltaltes vegne

...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at han kender MM fra Y3-by. Tiltalte mødt MM til en fest i Y6-by. MM spurgte, hvad tiltalte lavede. MM havde en slikbutik i Y7-by. MM ville være grossist. MM havde tidligere købt slik af tiltalte, og nogle gange fra Sverige. Tiltalte har også købt slik af MM. MM havde adresse på Y8-adresse. Der skulle nogen gange ringes til tiltalte når MM fik leverancer af slik. Dette skyldes at tiltaltes havde nogen små leverancer med fragtmanden, Disse varer skulle tiltalte have først. Tiltalte skulle have sine varer på Y4-adresse, og bilen kørte derefter videre til MM’s lager på Y8-adresse. Tiltaltes forhold til MM er nu ikke godt. MM har truet med at skyde tiltalte. Dette var fordi tiltalte vidnet mod MM. MM skyldte tiltalte penge fra en fælles opsparing.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at tiltalte anmeldte MM til politiet. MM blev dømt for at køre tiltalte ned. MM blev ikke dømt for at true med pistol. Dette var i september 2014. Tiltalte har aldrig været på Y8-adresse. Tiltalte kender adressen Y8-adresse, der er MM’s lager.

...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8 til 11, at tiltalte har købt varer fra G4. Det var MM der ejede selskabet. Tiltalte har aldrig været på Y9-adresse. MM havde lager på Y9-adresse. Tiltalte ved ikke, hvorfor selskabet aldrig har haft adresse på Y9-adresse. Tiltalte ved ikke hvad selskabet blev brug til før det begyndte at handle med slik. Tiltalte kender ikke MM’s revisor. Tiltalte ved, at MM havde nogle momsproblemer. Tiltalte ville ikke købe varer af MM, før MM blev momsregistreret.

Tiltalte har ikke tænkt over, at G4 var et autofirma. MM havde sagt, at han var slikgrossist. Tiltalte har ikke haft noget med selskabet at gøre, før han begyndte at handle med MM.

Foreholdt at der tilsyneladende er sendt mails vedrørende MM’s selskab fra tiltaltes e-mailadresse forklarede tiltalte nu, at det er MM selv der har sendt disse mails. MM kom ofte hos tiltalte og lånte tiltaltes e-mail. MM kom tit på tiltaltes lager og de var venner på dette tidspunkt. Tiltalte brugte også selv mailadressen til at bestille varer til sit eget firma.

MM lånte tit tiltaltes computer, f.eks. til at betale regninger og lignende. MM havde ikke selv en computer. Tiltalte kunne dengang jo ikke vide, at MM var i gang med noget der var kriminelt.

MM har sendt alle mails der vedrører MM selskab og som er sendt tiltaltes computer. Hvis adressen Y4-adresse er angivet som leveringssted på nogen bestillinger må det være MM, der har misforstået noget. De varer der skulle købes til G4 skulle ikke leveres til Y4-adresse. Hvis tiltalte bestilte varer, skulle disse varer altid leveres først, for at varerne ikke skulle blive blandet. Der kan således godt være leveret noget til Y4-adresse, selv om varerne var bestilt af G4. MM ville altid have kontant betaling når de handlede indbyrdes. Tiltalte betalte løbende efterhånden som han fik solgt sine egne varer.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han aldrig har givet en fuldmagt til at andre kunne disponere på hans vegne.

...

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 12 og 13, at han ikke kender noget til G5. Det er MM der har drevet dette selskab. Det er et godt selskab, og de sælger slik til kunder. Tiltalte har ikke handlet med dette firma, da det var for dyrt for ham. "G13" er nogle af MM’s venner. Hvad de har købt af tiltalte er indgået på hans konto. "G13" betaler ikke kontant, men vil have det på den sikre side og indbetaler til en bankkonto. JH er en af tiltaltes medarbejdere. JH har fortalt tiltalte, at det var MM’s medarbejder, der havde tabt et kundekort i Sverige. JH og MM bor samme i samme by, og JH blev bedt om at aflevere kortet til MM. JH var ansat i tiltaltes firma, og kunne handle på firmaets vegne. Tiltaltes medarbejdere havde kontanter med når de var i Sverige for at handle. Det var tiltalte der gav medarbejderne disse kontanter. Kunder der handler i G8 betaler enten kontant eller overfører til konto. Hvis de køber for små beløb er det kontant ellers kontooverførsel. Tiltalte opbevarer sine kontanter alle mulige mærkelige steder, f.eks i sin fryser, da han har haft problemer med indbrud. Han tager rundt og henter kontanter en gang om ugen eller hver 14. dag. Kontanterne bliver brugt til at købe nye varer for. Tiltaltes forretning køber på kredit.

Foreholdt bilag A, er det tiltaltes revisor, der har lavet regnskabet. G19 (bilag B) er en slikbutik. Bilag C vedrører Y4-adresse. Bilag D er udarbejdet af tiltales revisor. Materialet er udleveret af revisoren til tiltalte.

Foreholdt fane bilag 38, 2-7-2 forklarede tiltalte, at det er en falsk underskrift. Det er tiltaltes svenske cpr.nr. der fremgår. Tiltalte bliver kaldt for IR, men når han skriver under på noget er det med T. Når man handler i Sverige bliver man bedt om en underskrift når man har betalt for varerne. Man skriver på den originale faktura.

...

Tiltalte forklarede supplerende på forsvarerens forespørgsel og foreholdt e-mail af 2. februar 2015 (bilag 18-2-3-1), at han blev kontaktet af en tyrkisk mand, der hedder MM, der spurgte om tiltalte ville købe …. Den pågældende sagde, at det var 100 % lovligt. Varerne ankom om eftermiddagen. Da var tiltaltes butik lukket. Manden kunne derfor bare ringe til tiltalte når varerne kom.

Der kom en lastbil med varerne til tiltalte lager. Holdbarheden for varerne var dog udløbet, og tiltalte ville ikke have dem. Tiltalte troede at varerne kom fra Danmark. Tiltalte har aldrig set fragtsedlen fra Tyskland før. Tiltalte har ikke handlet med et firma i Tyskland.

Tiltalte tænkte ikke over, at der stod "IR" på en fremmed faktura. Tiltalte skulle være slutaftager. MM har tit lånt tiltaltes varebil, og kørt til Sverige og købt varer. Tiltalte købte kun hos "G9", og MM fik en helt anden pris end tiltalte hos G9.

Tiltalte bad derfor om at få en kopi af MM faktura, fordi han var sur over, at MM fik slikket så meget billigere. Derfor kan den være fundet fakturaer fra MM’s firmaer hos tiltalte. Tiltalte har aldrig handlet med G1 eller G5. De andre har han haft handlet med. Tiltalte har købt en slikbutik i Y10-by i juni 2016, men har ikke tidligere drevet virksomhed i Y10-by. Tiltalte har hjulpet sin bror med at etablere en butik i Y11-by. Dette var i 2006 eller 2007. Broderen sagde, at han kunne få varerne billigere i Sverige. Det er tiltaltes nevø der nu har denne forretning. Nevøen har kun købt sodavand af tiltalte. Nevøen har aldrig købt slik.

Tiltalte kender revisor SJ. Han har aldrig talt med den pågældende. Han har ikke anbefalet revisoren til nogen. Tiltaltes revisor hedder NE.

De 27 paller, der kom på Y27-vej var bestilt af G8, og blev kørt ned til tiltaltes lager på Y4-adresse. SKAT spurgte om det var hans varer, og det svarede han ja til. Lastbilen havde ikke fakturaen med, men den kom på mail. Det var tiltaltes varer, og ikke MM’s varer, og derfor skulle varerne hentes. Tiltalte ved ikke hvor MM’s kontor ligger, men hans lager ligger på Y28-vej. NA fra SKAT har sagt, at han aldrig har set tiltalte før. Tiltalte ved ikke, hvor tit MM bestilte varer, men når tiltalte bestilte varer, sendte han en varebil ud for at hente lastbilen. Tiltalte blev ringet op af MM, men kender ikke noget til de ansatte på G10.

Der var ikke var rotter, men alene rotte-ekskrementer i rummet som man nu kalder hemmeligt. Tiltalte brugte dette rum, da han ikke ønskede, at kunder skulle se hans beholdning af slik. Det var endvidere en sikring i tilfælde af indbrud. Han havde en masse tomme slikbøtter og papirer i dette rum. SKAT har tjekket det hele. Der var også varer med udløbet holdbarhedsdato, og disse skulle ikke ind på det andet lager. Det er meget normalt, at man har et sådant ekstra lager.

..."

NP’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

NP forklarede, at han er ansat i SKAT og har været ansat i 27 år. Han er placeret i kontrolafdelingen. Han arbejder med moms, skat og punktafgifter. Denne sag begyndte ved, at afdelingen i SKAT fandt ud af at G2 havde købt varer i Sverige. Dette var en større sag, og derfor blev vidnets afdeling kontaktet. Vidnets opgave bestod i at finde ud af, hvad der var af oplysninger mod firmaerne, og udarbejde en afgørelse. Det er vidnet, der har haft kontakt til firmaerne i Sverige og til politiet. SKAT rettede henvendelse til de svenske skattemyndigheder. Tidligt i forløbet fungerede VIES-systemet ikke i Danmark, men det kom til at fungere på et tidspunkt.

SKAT indhentede også fakturamateriale fra forhandlerne i Sverige. Nogle af beregningerne er foretaget af vidnet, nogle af deres punktafgiftsafdeling, men momsen har han ikke haft noget med at gøre.

Vedrørende G1 forklarede vidnet, at noget af beløbet er skåret fra, da det var en mindre del i forhold til det samlede beløb. Der er i afgørelsen ikke beregnet fortjeneste til virksomheden. Da selskabet ikke var aktivt længere beregnede de ikke et over/underskud i firmaet. Formålet var at få slikvarer fra Sverige til Danmark, og navnlig undgå at betale punktafgifter. Vidnets formodning var, at det var G8, der modtog disse slikvarer. SB har i retten i Næstved forklaret, at han har lånt penge til sit firma G1 af IR. Leveringsadressen til slikket er samme adresse som G8 Y1-adresse. Betalingerne for slikket i Sverige er foretaget kontant. Betalingen er foretaget via et vekselbureau i Sverige, som gav besked til den svenske leverandør. Afgørelserne er ikke administrativt påklaget. SKAT har uden held forsøgt at komme i kontakt med SB.

Vedrørende G2 forklarede vidnet, at indehaveren IO telefonisk har kontaktet SKATs kontrolafdeling og forklaret, at det var tiltalte, der hjalp ham med at lave dette firma. Det var ikke den pågældende, der havde købt varer i Sverige. På dette tidspunkt boede IO i Sverige, men var på vej til Danmark. Det er vidnets kolleger i SKAT, der har haft kontakt med IO. Vidnet mener, at de har fået oplysninger fra alle de svenske selskaber i form af fakturaer. Det er kun en mindre del, der ikke er fakturaer på. SKAT fik oplysninger fra Sverige om, at det var IR, der boede på leveringsadressen til de varer der blev leveret.

Vedrørende G3 forklarede vidnet, at alle betalinger er foregået kontant i Sverige. Der har været et samarbejde med de svenske skattemyndigheder omkring betaling med kontanter, dog ikke lige i denne konkrete sag. I dette selskab er der heller ikke beregnet fortjeneste. Selskabet var efter SKATs opfattelse et "skraldespandsselskab".

Vedrørende G4 forklarede vidnet, at man ikke havde de underliggende fakturaer på tidspunktet for afgørelsen. Man beregnede derfor på baggrund af tal fra de andre leverandørers priser og skønnede, hvor mange kilo der var blevet købt. Beregningerne er herefter fortaget på dette grundlag. SKAT mener, at det er tiltalte der står bag firmaerne, da en svensk leverandør i forbindelse med G2 oplyste, at det var tiltalte der stod bag disse forskellige firmaer.

SKAT mente, at det var via G8 at varerne blev solgt over hele Danmark. Alle varerne købt i de andre selskaber blev solgt via G8.

Vedrørende G5 forklarede vidnet, at SJ er afgået ved døden. SJ var kendt af SKAT i forvejen.

Når en sag sendes over til politiet foretager SKAT ikke yderligere. Vidnet er bekendt med at G8 fortsat er aktivt.

I forbindelse med ransagning på tiltaltes adresse fandt man fakturaer fra G5, der havde købt varer i Sverige.

Personen MM har SKAT også interesseret sig for. Han har været med i to af firmaerne som direktør. Han har været svær at træffe, og vidnet mener ikke, at SKAT har haft kontakt med ham.

Vidnet har ikke været med på kontrol eller i øvrigt været i de omhandlede firmaer. Det var ikke muligt at komme på fysisk kontrol i disse firmaer. SKAT har foretaget kontrol af firmaerne på Y8-adresse og Y9-adresse. Men det er ikke nogle af de i sagen omhandlede firmaer, der rent fysisk har befundet sig der. Vedrørende Y28-vej, husker han ikke, hvilke kollegaer der har været på besøg på adressen.

..."

SB’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede vedrørende forhold 1 og 2, at han stiftede selskabet G1. Han ville etablere et transportfirma. Han kørte blandt andet for "G11". Selskabet blev stiftet i 2011 og opløst i 2013.

Foreholdt at selskabet er opløst via skifteretten og sagens bilag 37-81-2-2 (retsbog af 3. april 2013) forklarede vidnet, at han svagt erindrer dette. Han husker dog ikke, at han har været i retten. Han husker ikke, hvad han har forklaret om selskabet.

Foreholdt forklaringen der er gengivet i skifterettens retsbog af den 3. april 2013 forklarede vidnet, at han ikke mener, at have forklaret sådan. Pengene til etablering af selskabet lånte han af sin far. Vidnet har siddet i fængsel i mange år og fået megen tæv. Dette har påvirket hans hukommelse. Selskabet blev oprettet kort efter han kom ud af fængslet i 2011. Selskabet kom ikke rigtig til at fungere efter hensigten. Selskabet har foretaget en række indkøb af slik i Sverige. Vidnet har kendt tiltalte i mange år. Vidnet vidste, at tiltalte havde nogle slikforretninger. Vidnet lånte en truck hos tiltalte, når der blev leveret slik fra Sverige. Trucken blev brugt til at læsse af på tiltaltes lager. Vidnet ringede derefter til nogle polakker, som kom og hentede varerne. Polakkerne var bragte varerne til køberne. Vidnet havde lært polakkerne at kende i fængslet. Vidnet lærte tiltalte at kende i Sverige. Vidnet havde ikke selv nogle lagerfaciliteter. Han havde dog noget lagerplads på Y2-adresse, men der skete nogle indbrud. Der var tale om en garage på 17 kvm. Vidnet søgte på nettet for at se, hvordan man oprettede et selskab. Vidnets far sagde, at vidnet bare skulle kontakte advokat LS, og vidnets far lånte vidnet de 80.000 kr., der skulle bruges. Vidnets far er nu afgået ved døden. Vidnet skrev regnskaberne ind i på vidnets computer. Vidnets computer og mobiltelefon er efterfølgende blev stjålet. Vidnet kunne derfor ikke finde ud af, hvor meget han skulle afregne i moms. Vidnets far skulle have hjulpet vidnet, men faderen døde i september 2013. Slikket købene i Sverige blev betalt med kontanter.

Anklageren foreholdt vidnet af opgørelse over køb af Chokolade- og sukkervarer i G1 i perioden 1. november 2011 - 31. oktober 2012, og at der i november 2011 blev indkøbt varer for ca. 900.000 kr. (mappe 1, side 177) forklarede vidnet, at han nok fik kredit. En del af varerne blev dog betalt med kontant. Han husker dog ikke de nærmere detaljer. Det er ikke svært at få kredit, når man har et ApS. Vidnet selv er registreret i RKI, men med et ApS bliver man ikke undersøgt. Vidnet har ikke lånt penge af nogen til at betale for varerne. Vidnets kontakt i Sverige var et firma der hedder "G12", og en person der hedder KF. Vidnet havde et lager han kunne bruge, og købte det hele til sig selv. Lageret var lokalet på Y2-adresse. På dette lager kunne lastbilerne imidlertid ikke komme ind. Derfor lånte vidnet lagerplads hos tiltalte. Det kan passe, at vidnet i perioden fra oktober 2011 til september 2012 købte mere end 100 tons slik. Vidnet var selv Sverige og hentede slik et par gange. De fleste gange er slikket dog blevet leveret med lastbil. Når han bestilte varer blev det oplyst, at varerne skulle læsses af på Y1-adresse, som var tiltaltes lager. Køberne af slik, afregnede over for tiltiltalte, hvis vidnet ikke selv kunne være tilstede. Det telefonnummer, der fremgår af fakturaerne var tiltaltes. Vidnet havde kun taletidkort, og det var ikke altid at telefonen virkede. Derfor ringede de til tiltalte, som derefter gav vidnet besked. Vidnet bestilte varerne via computer. På nogle af bilagene er det dog vidnets telefonnummer der fremgår.

Han lånte nogle gange tiltaltes computer, da han ikke selv havde netforbindelse. Vidnet boede i et sommerhus på adressen Y13-adresse. Der har nogen gange været lastbiler forbi for at læsse af ved sommerhuset. Vidnet måtte sende dem videre til tiltalte. Vidnet har ikke talt med tiltalte i de sidste 8 måneder, hvor vidnet har siddet i fængsel. Tiltalte var villig til at låne vidnet penge, når tiltalte ikke havde nogen.

Vidnet kender MM. Vidnet lærte denne at kende tilfældigt på en arbejdsplads i Y6-by. Dette skete efter, at vidnet senest blev løsladt fra afsoning. Vidnet mener, at MM og tiltalte har haft nogle forretninger sammen. Vidnet kender ikke en person ved navn IO. Vidnet husker ikke, hvorvidt vidnet har nævnt noget om køb af slik da han var i skifteretten for at opløse selskabet. Det kan passe, at der i alt er købt 196 tons slik i firmaet. Han kan ikke nærmere forklare, hvorfor han har forklaret, at selskabet aldrig kom i gang. Han har fået mange tæv, hvorfor han ikke husker så godt.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han købte slik i Sverige i eget navn. Der var forskellige, der købte af ham. Køberne kom fra Tyskland, Rumænien og Polen. Vidnet har ikke solgt slik til danskere, ej heller til tiltalte. Nogle gange var vidnet der ikke når varerne kom. I så fald afleverede de varerne til tiltalte. Vidnet mødte MM i Y6-by i en spillehal. MM sagde da, at de skulle bare "kneppe tiltalte godt og grundigt" i forbindelse med at tiltalte skulle i retten i denne sag. Vidnet kender ikke mere til sagen. Vidnet har hørt at MM har truet tiltalte med en pistol.

..."

MM’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han kender tiltalte. Han har kendt tiltalte i lang tid. Vidnet kom til Danmark i 2011 for at søge arbejde. Tiltalte hjalp vidnet med at etablere et pizzaria i Y3-by. Der blev ikke oprettet et selskab på dette tidspunkt. Tiltalte havde allerede et lokale, der var indrettet til pizzaria. Det gik ikke så godt med pizzariaet. Der var ikke mange kunder. Vidnet lukkede pizzariaet. Vidnet var nu kommet til at skylde penge til tiltalte. Vidnet mener, at han skyldte tiltalte 30.000 - 40.000 dkr. Vidnet tilbagebetalte beløbet efter et stykke tid. Vidnet begyndte nu, at arbejde med rengøring og opvask på et hotel. Dette var i 2012. Vidnet spurgte tiltalte, om tiltalte kunne hjælpe vidnet med at oprette en slikbutik. Vidnets familie advarede vidnet mod at indgå i forretninger med tiltalte. Vidnet havde imidlertid hørt fra mange andre, at tiltalte var god til at hjælpe. Tiltalte skulle hjælpe vidnet med at åbne en forretning i Y3-by eller Y6-by. Tiltalte sagde, at han ville finde et sted. Dette lykkedes dog ikke. Vidnet afsonede en frihedsstraf, og havde fodlænke på. Han skulle derfor have et sted at arbejde. Vidnet arbejdede derefter i G8 på Y4-adresse. Tiltalte havde i forbindelse med drøftelserne om at etablere en butik oprettet et selskab. Tiltalte betalte de 80.000 kr. der skulle bruges til oprettelse af selskabet. Selskabet skulle stå i vidnets navn. Vidnet skulle låne de 80.000 kr. af tiltalte. Vidnet forstod dog ikke så meget af det hele. Tiltalte begyndte at købe en masse slik i selskabets navn. Selskabet hed G3 og indkøbene blev foretaget i 2013. Vidnet stolede på tiltalte. Det er alene tiltalte, der har hjulpet vidnet. Vidnet kan huske revisor SJ. Han lærte denne revisor, at kende gennem tiltalte. Vidnet tror ikke, at SJ har været med til at oprette selskabet. Vidnets private bopæl var i Y14-adresse i Y3-by. Selskabet fik adresse på Y27-vej. Det var tiltalte, der fandt lokalet på Y27-vej. Vidnet har ikke selv været på Y27-vej. Når der kom papirer til selskabet, skrev vidnet under.

...

Vidnet forklarede på ny, at han stod som stifter af selskabet G3. Pengene til stiftelsen kom fra tiltalte, og vidnet tilbagebetalte beløbet med selskabskapitalen efter 3 dage. Selskabet var oprindeligt tilmeldt adressen Y14-adresse, som var vidnet adresse. Derefter blev det tilmeldt på Y27-vej i Y3-by. Vidnet ved, at tiltalte havde fixet et lokale på Y27-vej, men vidnet har aldrig selv været der. Det er vidnets forståelse, at tiltalte indkøbte en masse slik i selskabet. Det var tiltalte, der tog til Sverige, og forestod indkøbene. Tiltalte viste vidnet, at man kunne købe slikket i Sverige, men vidnet skulle alene stå for butikken. Det var tiltalte der skulle købe slik i Sverige, hvorefter vidnet skulle købe slikket af tiltalte.

Vedrørende selskabet G4 forklarede vidnet, at på et tidspunkt må selskabet have skiftet navn fra G3 til G4. Vidnet havde ikke forstand på hvorfor dette var nødvendigt. Vidnet har bare skrevet under på papirer vedrørende G3.

Foreholdt at G4 skulle have adresse Y9-adresse, forklarede vidnet, at det har tiltalte ordnet sådan. Vidnet kender ikke noget til dette. Vidnet ved, at SJ var revisor, men det var tiltalte selv der oprettede G4. Vidnet sagde, at de skulle lukke G3 efter ca. 3 måneder. Vidnet kender ikke noget til at selskabet har skiftet navn. Vidnet kender ikke noget til selskabets mail-adresse. Det er under denne sag første gang at vidnet ser, at G4 skulle være et autofirma. Vidnet ved kun, at det var selskabet G3, der skulle indkøbe slik.

Foreholdt at det fremgår af et svensk dokument fremlagt i sagen at vidnet skulle have bemyndiget tiltalte til at bestille og betale for G4 (mappe 2A, side 15), forklarede vidnet at da han underskrev bilaget, stod der G3, og ikke G4. Han troede, at dokumentet skulle bruges til at åbne en butik. Derfor gav han tiltalte en fuldmagt til at indkøbe for G3. Den foreviste fuldmagt har vidnet ikke underskrevet. Det er dog vidnets underskrift der fremgår af dokumentet. Vidnet har været med tiltalte i Sverige for at købe slik. Dette skete fordi vidnet skulle lære grossisterne at kende. Vidnet skulle selv kunne købe slik i Sverige.

Tiltalte kendte grossisterne. Vidnet var kun i Sverige med tiltalte en gang. Det kan passe, at NJ var en af grossisterne. Vidnet tror, at den første gang de bestilte slik, havde vidnet bestilt det. Vidnet husker ikke hvilken mailadresse han benyttede til bestilling. Det var tiltalte der havde det hele. Vidnet har således alene skrevet fra tiltaltes mailadresse og på tiltaltes computer.

Foreholdt bilag 38-2-7-8 (e-mail af 18. juli 2013) forklarede vidnet, at vidnet ikke har sendt denne mail. Dette er han helt sikker på. Vidnet kan se, at det er vidnets telefonnummer der fremgår af mailen. Den er sendt fra tiltaltes e-mailadresse. Både tiltaltes kælenavn og efternavn fremgår af adressen. Vidnet benyttede dette telefonnummer i ca. 1½ år. Der blev efterfølgende ballade mellem tiltalte og vidnet. Derefter fik vidnet nyt nummer. Vidnet har aldrig haft kontakt med nogen, som har ringet 1 time før levering af varer. Tiltalte har foretaget indkøb bag vidnets ryg. Derfor har tiltalte også opgivet vidnets nummer. Der er aldrig nogen, der har ringet til vidnet om levering af slik. Tiltalte kunne jo bare give vidnets nummer, og bagefter oplyse et andet nummer. Vidnet afsonede da en frihedsstraf med fodlænke på og arbejdede hos tiltalte. Da vidnet blev uvenner med tiltalte konfronterede vidnet dette over for tiltalte. Vidnet fik en masse problemer ud af dette. Derefter skiftede han nummer. Der gik 3-4 måneder fra de startede til vidnet fik at vide, at tiltalte gik bag vidnets ryg. Dette må have været omkring sommeren 2013. Vidnet står nu på "den sorte liste" hos alle. Dette er på grund af tiltalte.

Der var ikke nogen, der fik lov til at låne tiltaltes computer eller sende e-mails fra denne. Vidnet har kun underskrevet papirer vedrørende G3. Når man skal købe noget i Sverige, skal man kunne dokumentere, at man ejer firmaet. Vidnet har været i Sverige og hentet slik for tiltalte, da han arbejdede for tiltalte. Dette var i Y15-by. Vidnet ved ikke, hvilket firma han hentede slikket for. Vidnet havde fuldmagt fra tiltalte til at skrive under.

Vidnet kender ikke personen VD personligt. Han fik kun navnet oplyste af tiltalte og mener, at der er tale om en svensk slikgrossist. Vidnet kender ikke firmaet G2. Vidnet kender IO. Dette er en af vidnets svenske venner. Vidnet har kendt den pågældende længe. IO arbejder som vagt i Sverige.

IO havde også uoverensstemmelser med tiltalte. Vidnet vil anslå, at det er 5-6 år siden, han sidst har truffet IO. Vidnet ved dog via tiltalte, at tiltalte havde problemer med IO. Vidnet har ikke hjulpet IO med noget i Danmark. Vidnet har ikke hjulpet IO med at oprette et firma. Vidnet ved slet ikke, hvordan man opretter et firma. Det er tiltalte der ved, hvordan man opretter firmaer. Vidnet har ikke solgt slik til G8. Hvis der findes en faktura er denne falsk.

Tiltalte må have lavet de falske fakturaer. Vidnet arbejdede med sine hænder og ikke med computer. Når vidnet har hentet slik for tiltalte er det blevet betalt med kontanter. Det var tale om beløb på omkring 100.000 kr. Pengene fik han af tiltalte. Vidnet kørte over … ved hjælp af bro-bizz. Vidnet har været tilmeldt på tiltaltes adresse, da han kom til Danmark. Vidnet boede også hos tiltalte i 2011. Det var ikke så længe han boede der, hvorefter han flyttede til adressen i Y14-adresse.

Foreholdt, at der under ransagning hos tiltalte i januar 2015 blev fundet nogle breve stilet til vidnet (bilag 38-3-1), forklarede vidnet, at han aldrig har set disse breve. I januar 2015 var forholdet mellem han og tiltalte ikke godt. Tiltalte sendte folk for at slå vidnet ihjel. Tiltalte har ødelagt vidnets og vidnets families liv. Tiltalte har sendt vidnet i fængsel. Vidnet sover ikke om natten og går til psykiater. Vidnet er meget chokeret over at se, at der er sendt breve til vidnet på tiltaltes pågældende adresse. Tiltalte har ikke videregivet et eneste af disse breve.

Foreholdt sit kendskab til selskabet G5 forklarede vidnet, at han intet kender til dette selskab. Det eneste selskab han kender til er G3. Vidnet forstår ikke noget af det hele. Hvis det er samme mail-adresse det er koblet til selskabet, er det ikke vidnets adresse. Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle sige til revisor SJ, at de skulle lukke G3. Vidnet har ikke haft noget med fakturaer i G5 at gøre. Vidnet er ikke god til at lave beregninger eller skrive fakturaer.

Foreholdt, at revisor SJ har givet vidnet fuldmagt til at handle på vegne af G5, forklarede vidnet, at dette kender vidnet ikke noget til det. Han har ikke hørt om en sådan fuldmagt før nu. Vidnet kender godt firmaet "G9". Vidnet har hos dette svenske selskab købt slik til tiltalte. Vidnet kender til SB. SB har solgt en bil til tiltalte. Vidnet og SB har været sammen i praktik i Y6-by. De talte om arbejde generelt. De har ikke talt om denne sag. SB har fortalt, at SB’s liv gik op og ned. Dette var det eneste de talte om. Vidnet har sagt til SB, at tiltalte havde fået vidnet i fængsel.

Det var SJ, der skulle lukke G3. Vidnet har ikke fragtet breve og pakker for SJ. Det var G3, der havde kontor på Y9-adresse. Vidnet har ikke sagt, at han har benyttet tiltaltes computer. Hver gang SKAT kom gemte tiltalte sin computeren. Vidnet har brugt en varebil tilhørende tiltalte. Vidnet kender ikke adressen Y16-vej i Y3-by, og ved ikke, hvor det er. Han har hørt om adressen, mens han arbejdede hos tiltalte, når han var på tiltaltes kontor. Vidnet ved ikke, om han har været på adressen.

..."

IO’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han har ejet selskabet G2. Vidnet havde økonomiske problemer i Sverige. Han havde ikke et arbejde. Han og familien havnede i Danmark. Vidnet har kendt tiltalte siden de var yngre, og vidnet vidste, at tiltalte boede i Y3-by. Vidnet kørte forbi og hilste på sammen med familien. De overnattede og hyggede sig. Vidnet spurgte tiltalte, hvordan det gik for ham. Vidnet vidste at tiltalte havde et firma. Vidnet spurgte om tiltalte kunne hjælpe vidnet med at starte et firma. Det ville tiltalte gerne. Firmaet skulle være en import/eksportvirksomhed. Firmaet skulle blandt andet handle med slik. Firmaet skulle indkøbe slik, som skulle sælges videre. Vidnet havde tillid til tiltalte. Tiltalte sagde, at vidnet ikke ville blive konkurrent til tiltalte, da tiltalte allerede var så stor i Danmark, så det var ikke noget problem. Det var tiltalte der foreslog, at det skulle være slikbranchen. Vidnet vidste ikke noget om slik i forvejen. Vidnet er møbelsnedker. Selskabet, som var personligt ejet, blev derefter oprettet. Det var tiltalte der forestod papirarbejdet. Vidnet ikke vidste noget om, hvordan man gjorde. Vidnet kender ikke til en adresse på Y17-adresse i Y18-by. Lokalet der skulle bruges til virksomheden lå i Y3-by. De skulle vente på alle godkendelser før de kunne at begynde. Vidnet boede da i Sverige. Vidnet tog til Danmark, fordi der var en masse papirer, der skulle udfyldes. Det var tiltalte der tog kontakt til vidnet, og bad ham komme. Tiltalte hjalp vidnet med at låne penge til at starte firmaet. Tiltalte ordnede alle papirer sammen med revisoren. Vidnet har mødt revisoren en gang. Det er muligt, at revisoren hed SJ. De penge som tiltalte havde lånt vidnet, har han tilbagebetalt en del af, men aldrig fuldt ud. Vidnet har ikke købt slik til selskabet. Han har aldrig mødt dem der solgte slikket. Vidnet fik at vide, at der var købt i firmaet, fordi de danske skattemyndigheder ringede til vidnet. Myndighederne sagde, at Vidnet havde momsgæld i Danmark. De spurgte om han ejede G2, hvilket han bekræftede. Vidnet havde da private problemer, hvorfor han havde andre ting end firmaet at koncentrere sig om. Vidnet spurgte, hvordan dette kunne lade sig gøre, når firmaet aldrig var kommet i gang. Han havde jo aldrig handlet i firmaets navn. Firmaet havde et lokale, men der var aldrig foregået noget. Lokalet ligger ikke langt fra, hvor tiltalte bor. Det er muligt, at adressen var Y28-vej. Adressen var ca. 10 minutters kørsel fra tiltaltes bopæl. Det var et aflangt lokale. Vidnet tror, at der havde været værksted før.

Det var tiltalte og tiltaltes kontakt, der havde skaffet lokalet. Vidnet kender ikke kontakten, men virksomheden lå i nærheden af lokalet. Virksomheden havde noget med køle/fryseting at gøre. Vidnet har været i lokalet 2-3 gange. Der er oprettet en lejekontrakt vedrørende lokalet. Der blev aldrig købt noget i selskabet. Der var ikke andre involveret i selskabet. Han kender MM. MM har arbejdet i Sverige før. MM har ikke haft noget med vidnets virksomhed at gøre. Vidnet ved dog, at MM var ved at starte en virksomhed. Vidnets har ikke mere nogen kontakt til tiltalte. Dette er på grund af det som er sket, herunder. at vidnet nu har en betydelig gæld til SKAT i Danmark. Det er kommet frem, at det er tiltalte, der har handlet i virksomhedens navn. Der er købt hos to slikvirksomheder i Sverige. Vidnet fik navnene af skattemyndighederne. Vidnet har spurgt virksomhederne om de kender Vidnet, hvilket de har benægtet. Adressen Y4-adresse i Y3-by husker vidnet ikke. Tiltaltes lager var kæmpestort, og tiltalte havde lige fået et nyt lager. Vidnet husker ikke adressen for lageret. Vidnet ved, at tiltaltes firmaet hedder G8. Han kender intet til en fakturaen til G2 for køb af varer til 100.000 kr. og en fakturaen fra G7 AB på 228.000 kr. Vidnet var slet ikke i besiddelse af så store beløb. Tiltalte bliver kaldt for "IR". Vidnet har ikke solgt noget slik til tiltalte. Vidnet havde en bankkonto i F1-bank. Tiltalte og vidnet var i banken, hvor tiltalte hjalp med at åbne en konto til firmaet. Efter vidnet fik opkaldet fra skattemyndighederne, ringede han til banken og fik spærret kontoen. Vidnet har ikke haft noget med de penge at gøre, der er gået ind og ud på kontoen. Vidnet kender ikke dem der har indbetalt til kontoen. Kontoen var koblet til netbank. Det var tiltalte, der havde koden til at komme ind på kontoen. En kopi af vidnets pas er endt hos tiltalte. Dette er sket da de skulle ansøge om at oprette firmaet og tiltalte sagde, at man skulle bruge en paskopi, som skulle sendes med til myndighederne.

Vidnet har ikke talt med tiltalte efter han blev kontaktet af skattemyndighederne. Vidnet bad om at få kopi af alle bestillinger, der var foretaget af G2 fra de involverede firmaer. Han sagde til grossisten, at hvis han ikke fik dette ville han politianmelde dem. Et af de svenske firmaer oplyste, at de havde talt med tiltalte, som havde sagt, at han ville betale gælden. Efterfølgende fik vidnet de ønskede bilag udleveret. Vidnet sendte bilagene videre til SKAT. Vidnet fik udleveret en blanket, som han skulle underskrive, for at selskabet kunne lukkes ned. Vidnet har ikke politianmeldt tiltalte, fordi tiltalte havde sagt til slikleverandørerne, at han nok skulle betale gælden. Vidnet og tiltalte har kendt hinanden i mange år. Vidnet ønsker ikke problemer for tiltalte, men vil heller ikke have gæld for noget han ikke har købt.

Forevist kundekort til G5, hvoraf billede af revisor SJ fremgår, forklarede vidnet, at vidnet nok har set den pågældende meget kortvarigt. Vidnet ved ikke hvor revisoren boede. Besøget var på en adresse i Y3-by. Vidnets datter hedder UL. Vidnets eks-kone hedder SA. Vidnet har været i lokalerne der blev lejet til firmaet. Det var tiltalte der betalte indskud til lokalerne. Vidnet har fået opkrævninger på husleje for lejemålet tilsendt på sin adresse i Y19-by.

..."

NJ’s forklaring er gengivet i retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat i en virksomhed i Sverige der hedder G7 AB. Virksomheden sælger slik. Vidnet er sælger. Vidnet har direkte kontakt med kunderne. Han har haft kontakt med tiltalte. Vidnet kalder tiltalte for IR, men tiltaltes rigtige navn er T. Tiltaltes firma hedder G8. Vidnet ved ikke, hvor dette firma har til huse. Vidnet kender navnet fra transportdokumenter. Tiltalte har hjulpet andre virksomheder, herunder G4 og G2, med at komme i gang, og med indkøb.

I G2 var der en anden UM, som vidnet ikke husker efternavnet på, end tiltalte. Det kan også godt være, at de den pågældende hed IO.

Foreholdt faktura … udstedt til G2 (mappe 1, side 52) forklarede vidnet, at han har udfærdiget denne. Referencen "IR" betyder, at det er tiltalte, der har købt varerne. Bestillingerne blev foretaget på forskellig måde, herunder på mail, fax og telefon.

Der kom ikke nogen og bestilte personligt. De har mange kunder af denne slags, hvorfor vidnet ikke kan huske den konkrete bestilling. Vidnet husker ikke, at tiltalte var været der personligt og købe slik. Det er helt overvejende leveret til tiltalte.

Foreholdt faktura … udstedt til G2 (mappe 1, side 59) forklarede vidnet, at referencen "IR" der fremgår af fakturaen, er en standard, som kan ændres. De tilhørende fragtdokumenter udskriver vidnet. På fragtdokumenterne er angivet adressen Y4-adresse. Dette er sket fordi kunden har ønsket varerne leveret på denne adresse. Det er intet usædvanligt i dette. Firmaer kan have flere lagre.

Vidnet fik information fra tiltalte om, hvorvidt tiltalte købte til sit eget firma eller til et andet firma. I 2012 og 2013 havde tiltalte en kollega med, og der er sikkert forevist nogle identitetspapirer. Den pågældende blev han præsenteret som "IO". Der blev for det meste betalt kontant med svenske kroner. Kunden vekslede pengene i Y15-by fra danske til svenske kroner. Derefter oplyste kunden at pengene var indbetalt, hvorefter der skete kontrol af beløbet. Pengene blev derefter placeret i en boks. Vidnets firma afregnede med kundens konto via et samarbejde med vekselfirmaet "…". Vidnet har hver talt pengene inden de gik videre i systemet. Når der er en faktura bliver pengene fraregnet fakturaen. Det kan være meget betydelige beløb. Der kan være tale om 400.000-500.000 svenske kr. Alle regnskaber findes i firmaets computer, og kan findes frem. Vidnet førte en omfattende mail-korrespondance med tiltalte. E-mails fra tiltalte kom fra forskellige mail-adresser.

Foreholdt e-mail af 17. juli 2013 (mappe 2A, side 231) bekræftede vidnet, at have set denne. Den fil der er vedhæftet er en ordre. Det var tiltalte der informerede vidnet om, hvilket firma der skulle have varerne leveret og dermed hvilket firma fakturaen skulle udstedes til. I dette tilfælde er information om til hvilket firma fakturaen skulle udstedes nok blevet givet via telefon.

Foreholdt e-mail af 18. juli 2013 (mappe 2A, side 235) forklarede vidnet at han var på ferie denne dag og derfor sendte beskeden videre til en kollega.

Foreholdt e-mail af 17. juli 2013 (mappe 2A, side 241) forklarede vidnet, at denne er en bestilling. Hvis vidnet selv kunne bestemme skulle bestillingerne udelukkende sendes enten i en pdf.fil eller excel.fil. Men kunderne er meget forskellige og man tager mod bestillinger via mange forskellige medier. Denne mail er fra sendt fra firmaet G8, og vil derfor som udgangspunkt blive faktureret til dette firma.

Foreholdt e-mail af 18. juli 2013 kl 13.30 (mappe 2A, side 247) forklarede vidnet, at han husker denne. Tiltalte havde forud meddelt, at tiltaltes samarbejde med G2 var ophørt, og at tiltalte nu samarbejdede med et firma der hed G4. Vidnet registrerede herefter dette firma som en kunde i databasen og undersøgte, om det var tale om et aktivt selskab. Vidnet foretog endvidere en kreditvurdering via et kreditforsikringsselskab. Hvis der skal gives kredit i en størrelsesorden som denne, skal der altid foretages en kreditvurdering. Vidnet registrerer kunden i systemet, men det er kreditafdelingen der forestår kreditvurderingen.

Foreholdt e-mail af 18. juli 2013 kl 14.57 (mappe 2A, side 251) forklarede vidnet, at han ikke kan oplyse præcist på, hvilket firma der er solgt til. Hver gang de har solgt noget, har de fået oplysning på, hvilket firma der har købt det.

Foreholdt e-mail af 18. juli 2013 kl 15.05 (mappe 2A, side 253) forklarede vidnet at han ikke husker denne mail. Vidnet kan imidlertid konstatere, at han har modtaget denne. Vidnet har ikke forsøgt at ringe til dette firma. Det er ikke usædvanligt, at der skal ringes før en levering. Det er ikke alle firmaer der har åbent fra kl. 8-16. Transportfirmaet ringer gerne til modtageren forud for at de ankomsten.

Foreholdt e-mail af 19. juli 2013 kl 11.52 (mappe 2A, side 261) forklarede vidnet, at det er sandsynligt at der er lavet en opdatering, og at kunden var flyttet til den nu angivne adresse på Y4-adresse i Y3-by. Denne oplysning kan kun være kommet fra kunden. Kunden var i dette tilfælde tiltalte. Han har nok i dette tilfælde fået oplysningerne om kunden via telefonen.

Vidnet har mødt personen med efternavnet MM både alene og sammen med tiltalte. I begyndelse var MM på besøg sammen med tiltalte. I 2014 ophørte tiltalte og MM’s samarbejde. På dette tidspunkt foregik MM’s køb via firmaet G4. Tiltalte informerede vidnet om, at samarbejdet med G4 var ophørt. Vidnet mener dette skete i begyndelsen af 2014. Vidnets kollega VD er ofte i kontakte med skattemyndighederne i Sverige. Firmaet prøver at være meget åbne omkring deres samhandelspartnere. De har ikke haft kontakt til det danske skattevæsen. Oplysningen om, at samarbejdet var stoppet i 2014 burde findes i deres materiale.

Foreholdt indholdet af SKATs notat af 5. maj 2014 benævnt OBS i Y3-by med bilag (mappe 2, side 150, 152 og 153) forklarede vidnet, at han ikke husker, at han blev ringet op af tiltalte. Han kan dog konstatere, at dette må være tilfældet, og at han er blevet ringet op af enten tiltalte eller MM. Vidnet kan ikke forklare, at varerne er blevet leveret til G4, når fakturaer er udstedt til G8. Hvis han har fået et opkald om, at der skulle faktureres til en anden end den der fremgik af den udstedte faktura, har han dog sandsynligvis efterkommet dette uden videre. Tiltalte repræsenterede på daværende tidspunkt begge selskaber og kunne frit bestemme til hvilket firma der skulle ske fakturering.

Bestillingerne foregik elektronisk, men betalingen foregik ved fysisk kontakt. Det var altid tiltalte eller MM, der har betalt for varerne.

..."

VD’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han er økonomidirektør i G7 AB. Han er som sådan hovedansvarlig for, at alle myndighedskrav overholdes. Virksomhedens sælgerne kan kontrollere i økonomiafdelingen, i forbindelse med kreditgivning til nye kunder. Vidnet bestemmer i sidste ende, om en ny kunde kan få kredit. Vidnet har ikke megen direkte kontakt med kunderne. Vidnet kender dog tiltalte. Vidnet er bekendt med at tiltalte driver nogle selskaber i Danmark. Tiltalte har hjulpet andre kunder med kontakter i Sverige. Vidnet har haft kontakt med de svenske myndigheder, og har besvaret spørgsmål vedrørende tiltalte.

Foreholdt dokument benævnt "Svar på föfrågan 2014-02-11" (mappe 2A, side 10) kan Vidnet bekræfte, at han har underskrevet. De oplysninger, der fremgår af bilaget, har han fået fra sin sælger NJ. Firmaet indhenter ikke så omfattende oplysninger vedrørende svenske kunder. Vedrørende udenlandske kunder foretager de grundige kreditundersøgelser. Vidnet har været med til at modtage kontanter fra tiltalte. Han har i sådanne tilfælde været i direkte kontakt med kunden. Vidnet er helt sikker på, at han har modtaget kontanter fra tiltalte og MM. Vidnet kan ikke huske, hvorvidt han tillige har modtaget kontanter fra G2’s og fra IO.

Foreholdt udateret skrivelse til skattemyndighederne (mappe 2, side 58) forklarede vidnet, at han besvarede et spørgsmål fra skattemyndighederne. Det fremgår at skattemyndighederne havde lavet en undersøgelse af G2. Han oplyste til skattemyndighederne, at det nu var et andet dansk selskab det handlede om. Det var i juni 2013. Han til myndighederne, at personer bag G2 var begyndt at handle via selskabet G4.

Foreholdt e-mail af 18. juli 2013 (mappe 2 A, side 251) forklarede vidnet, at det ser ud til at være vidnet der har skrevet denne mail. Han har sandsynligvis skrevet adressen Y4-adresse fordi kunden har ønsket at få leveret til denne adressen i stedet for Y9-adresse.

Der er intet usædvanligt i, at et firmaet har flere forskellige leveringssteder. Leveringsoplysninger stammer udelukkende fra kunden.

Foreholdt faktura … og … (mappe 2A, side 214 og 221) forklarede vidnet, at det er vidnets underskrift der findes på disse. Den sidste underskrift tilhører en anden ansat. Når man modtager betaling kontant bliver det noteret på fakturaen. Der var altid to medarbejdere der skulle kvittere. Dette var af sikkerhedshensyn fordi der var tale om meget store kontantbeløb.

..."

NA’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat i SKAT, og har været dette i 42 år. Vidnet har været tilknyttet punktafgiftsafdelingen i SKAT de seneste 5 år. Afdelingen behandler slik og drikkevarer. De foretager ofte udgående kontrol i kiosker og hos grossister. Han har været hos G8 i Y3-by flere gange. Det har hovedsageligt været drikkevarer han skulle kontrollere, men de sidste gange var det slik. Det er IR der ejer virksomheden. Vidnet har kendt tiltalte i 11-12 år. SKAT samarbejder med fødevarekontrollen. Hvis SKAT mener, at noget kunne have fødevarekontrollens interesse, etableres kontakt. I en slikbutik i Y4-by, der ejes af tiltaltes nevø, foretog man på et tidspunkt sporkontrol for at undersøge, hvor slikket kom fra. Det kom frem, at slikket var købt hos et firma ved navn G4. Det så mærkeligt ud, og derfor rettede vidnet henvendelse til fødevarekontrollen. Dette skete i marts 2014. Indehaveren hedder IS. Fødevarekontrollen kom på besøg. Fødevarekontrollen havde været på Y8-adresse i Y3-by, men kunne ikke finde noget ved navn G4.

De gik derefter ind til naboen som fortalte, at der nogle gange kom en lastbil, og i så fald skulle der ringes til et bestemt telefonnummer. En medarbejder kom derefter til stede, og efter kort tid kom en lille lastbil som viste lastbilen til adressen Y4-adresse, hvor der blev læsset af. Vidnet henvendte sig til IR og chaufføren, der foreviste et fragtbrev, hvoraf fremgik, at varerne skulle leveres til G4 på Y8-adresse. Dette blev foreholdt IR. IR foreviste kort efter en mail fra leverandøren G7 AB, hvoraf fremgik, at det nu var G8, der skulle modtage slikket. Der var flere sager i gang mod de selskaber, som IR står for. Vidnet kunne herefter ikke foretage yderligere, og dette meddelte han til fødevarekontrollen. Fødevarekontrollen forblev på stedet.

Foreholdt politirapport af 2. januar 2015 (bilag 18-2-3) forklarede vidnet, at en kollega, fandt transportpapirer ved denne kontrol. Vidnet sendte papirerne videre. Vidnet har ikke set fakturaen men kun fragtbrevet. Den svenske leverandør skal indberette til det danske it-system. Hvis det er faktureret til Tyskland, kan de danske myndigheder ikke se, hvad det drejer sig om. Vidnet har sendt nogle papirer videre til fødevarekontrollen, idet G4 ikke var registreret hos SKAT. Disse fakturaer indeholdt ikke afgift.

I 2013 figurerede også et selskab ved navn G1. Leveringsadressen til selskab var angivet som Y1-adresse, hvilket var G8’s gamle adresse. G2 på Y28-vej har også været involveret i køb til tiltalte. Vidnet har været med på kontrol på adressen. Der var flere firmaer på registreret på Y28-vej, men ingen af de disse firmaer havde hørt om G2. Ejeren af firmaet har haft kontaktet en kollega til vidnet og fortalt, at han ikke var vidende om, at der var blevet indkøbt varer i dette selskab. G7 AB har oplyst til SKAT, at det var tiltalte, der stod for de forskellige indkøb. G7 AB oplyste, at tiltalte købte for ca. en million kroner hver måned.

Foreholdt dokument benævnt "Kontroldokumentation (mappe 1, side 34) forklarede vidnet, at indholdet af dette dokument bestyrkede, at selskaber var "stråmænd".

Foreholdt kontroldokumentation vedrørende selskabet G3 (mappe 1, side 98) forklarede vidnet, at bilaget dokumentere, at selskabet G3 har købt slik i Sverige, og at leverancerne skete på tiltaltes adresse på Y4-adresse i Y3-by. Der fandtes også fakturamateriale fra en butik i Y10-by, hvor tiltalte var direktør.

Vedrørende firmaet G5 forklarede vidnet, der i vidt omfang var personsammenfald med de personer der var involveret i andre af selskaberne, herunder revisor SJ og MM.

Foreholdt e-mail af 25. november 2014 fra NK til vidnet (mappe 3, side 152) forklarede vidnet, at denne vedrørte SJ, som var direktør i flere selskaber. Der var givet fuldmagt underskrevet af SJ således at MM kunne handle for et selskab der var angivet som "Sako"

..."

SS’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at hun er ansat i fødevarestyrelsen. På nuværende tidspunkt er hun sektionsleder for udkørende personel. I 2013 var hun tilsynsførende. Hun havde i den forbindelse kontakt med firmaet G8 i Y3-by, hvor hun har været på udkørende kontrol.

Der er samarbejde med SKAT, og de henvendte sig, hvis de fandt noget mærkeligt. Rejseholdets opgave er at tage over, hvor fødevarekontrollen kan have svært ved at varetage alle opgaver. Rejseholdet har tæt samarbejde med SKAT og politiet.

I maj 2013 fandt var der tilsyn i forbindelse med at G8 flyttede fra Y1-adresse til Y4-adresse. Man kontrollerede varer og mærker, og foretog stikprøvekontrol af varer, for at se om varerne kom fra andre lovlige selskaber. Virksomhederne har pligt til at sikre sig, at leverancer sker lovligt. Kontrollen kigger på varernes holdbarhed. G8 var da ophørt med selv at importere slik. Selskabet var begyndt, at købe fra andre danske virksomheder. Ifølge reglerne skal varerne og leverandøren specificeres. Vidnet fik kopi af fakturaerne og kunne konstatere, at de firmaer der blev købt fra, ikke var registreret som fødevarefirmaer. Dette fik G8 en påtale for. Efter 1½ måned var vidnet på tilsyn igen, og fik nu at vide, at de andre selskaber havde ladet sig registrere korrekt. Det var tiltalte, der fortalte vidnet dette. De omhandlede firmaer hed G2 og G3. Herefter kunne Fødevarestyrelsen slutte denne sag.

Der var imidlertid ikke nogen der kendte noget til de to firmaer, og derfor bad man Rejseholdet om hjælp. Vidnet forespurgte hos SKAT for undersøge nærmere om firmaerne. Herefter overgik sagen til SKAT.

..."

JH’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han kender tiltalte. Han har arbejdet for tiltalte i 2-3 år hos G8 på Y4-adresse i Y3-by. Politiet kom på et tidspunkt til stede på Y4-adresse, mens vidnet var på arbejde på lageret. Vidnet befandt sig midt på lageret. Der kom nogle og bankede på døren. De sagde, at det var politiet. Dette hørte han dog ikke på dette tidspunkt. Derfor lukkede de ikke umiddelbart op.

Politiet kom imidlertid ind alligevel og talte med vidnet. Vidnet kører med slik til andre forretninger. Vidnet havde nogle forskellige kundekort på sig, da politiet kom.

Foreholdt kopier kundekort gengivet i bilag 37-6-1-1 forklarede vidnet, at han kender til firmaet "G9". Han har været i dette firma for at indkøbe slik til G8. Chefen hos G9 har givet kundekortet der tilfører JS til vidnet. den pågældende sagde, at det skulle gives til JS. Vidnet ved ikke, om JS har noget med et tysk slikfirma at gøre. JS har ikke arbejdet i G8. Vidnet kender JS’s bror. Vidnet blev derfor bedt om at give kundekortet til JS. Dette skete kort tid inden politiet fik dette kort udleveret. Vedrørende kundekortet til SJ fortalte vidnet, at vidnet ikke kender den pågældende. Det var chefen hos G9 der bad vidnet give dette kundekort til MM. Vidnet ved ikke, hvorfor MM skulle have dette kort. Vidnet kender MM, der også kommer hos G8. Vidnet husker ikke navnet på chefen hos G9.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at MM ikke som sådan arbejdede i G8. MM kom dog mange gange på kontoret i G8. MM var nogen gange alene på kontoret. Vidnet så MM sidde på kontoret og arbejde med en computer. MM har solgt varer til G8. Vidnet har ikke kørt i nogen af G8’s varebiler. Vidnet har ikke kørekort. MM har haft lånt en varebil til at køre til Sverige i. MM kom nogen gange og hentede penge hos tiltalte, når han havde solgt varer til G8. Vidnet har ikke arbejdet for MM.

..."

KE’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han kender til G8 i Y3-by. Han har været i aktivering i firmaet i to eller tre perioder. I januar 2015 kom politiet til G8, mens vidnet var på stedet. Vidnet husker ikke hvad der skete, da politiet kom. Vidnet var ikke sikker på om det var politiet, og han kunne ikke åbne døren. Vidnet bestemte ikke noget. Det var JH der bestemte. JH var på arbejde på lageret sammen med vidnet, da politiet kom. Vidnet opgave var at skive varer på nogle lister. Vidnet har været i Sverige for at hente slik til G8. Det var tiltalte der sendte vidnet til Sverige. Han var enten i Sverige sammen med tiltalte, JH eller alene. Nogle gange havde han penge med til Sverige. Disse penge havde han fra tiltalte.

Vidnet kender MM af navn, men han kender ham ikke så godt. Han har set MM på lageret i G8. Der var et kontor på lageret, og en computer på kontoret. Vidnet har set MM og tiltalte arbejde på computeren. Tiltaltes søn kommer nogle gange og besøger sin far. Vidnet kender ikke en person ved JS.

Foreholdt dokument benævnt "Power of Attorney" (mappe 1-31, side 287), forklarede vidnet, at han ikke har set dette dokument før nu.

..."

UB’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han er ansat hos firmaet G10 i Y3-by. Firmaet har adresse på Y8-adresse. Vidnet har arbejdet i firmaet siden 2011. Der kom ofte lastbiler, som gerne ville læsse slik af på adressen. Der var et telefonnummer på nogle af de første fragtbreve. De ringede til dette nummer og fik fat på en person. Der kom herefter en bil, som talte med lastbilchaufføren, hvorefter de kørte fra stedet. Dette skete gentagne gange. Det var ikke alle chaufførerne der var så gode til dansk. Det var således vidnet, og andre ansatte i G10, der ringede til det opgivne telefonnummer. Personen der blev ringet til var på stedet efter 5-10 minutter. Vidnets firma handler med biler og har intet med slik at gøre. SKAT kom på et tidspunkt og undersøgte stedet. SKAT kunne hurtigt konstatere, at de ikke handlede med slik. SKAT spurgte, om der var kommet nogle lastbiler med slik, hvilket vidnet bekræftede. Det ene af firmaerne der skulle leveres til hed G4 og havde angivet adresse på Y8-adresse. Der ikke noget der hedder Y8-adresse. De lavede en aftale med SKAT om, at næste gang der kom en lastbil og ville læsse slik af, så skulle de tage kontakt til SKATs indsatsstyrke.

Foreholdt fødevarestyrelsens notat af 19. august 2014 (mappe 2, side 154-155), forklarede vidnet, at dagen forinden SKAT kom på besøg, var der en ny lastbil med leverancer. Der kom en lastbil ca. en gang om måneden. Det begyndte nok et lille års tid inden de blev kontaktet af SKAT. Til sidst kom lastbilerne med kortere mellemrum. Den 4. april 2014 blev de bedt om, at holde lastbilen hen, og vente med at tage kontakt til det angivne telefonnummer indtil SKAT kom til stede. Chaufføren var ivrig, og ville sætte slikket af eller køre videre. De fortalte chaufføren, at de ikke kunne få fat i personen på telefonnummeret. Da de fik grønt lys fra SKAT, gik der ikke længe, før der kom en person. Vidnet ved ikke, om det var den samme person, der kom hver gang. Det var forskellige biler der kom.

..."

VJ’s forklaring fremgår af retsbogen som følger: "...

Vidnet forklarede, at han i 2014 var ansat i Fødevarestyrelsens rejsehold. Han har haft kontakt med G4 og G8. SKAT afleverede 3 fakturaer til en af hans kollegaer, hvor der fremgik slikleverancer til G4. De blev bedt om, at undersøge, hvorvidt virksomheden var registreret i Fødevarestyrelsen. Dette var ikke tilfældet. Fødevarestyrelsen rettede henvendelse på den opgivne adresse på Y27-vej i Y3-by. På adresse fandtes ikke et firma ved navn G4. Der fandtes et firma der hed G10. De spurgte hos G10, om man kendte til G4. Personen vidnet talte med fortalte, at der mange gange havde været en stor lastbil hos firmaet. Der var kommet en udenlandsk chauffør, og bad dem ringe til et telefonnummer.

G10 ringede og hver gang gik der meget kort tid før der ankom en person. Personen talte med chaufføren, og så kørte med både lastbilen og personen fra stedet. Lastbilen indeholdt slik og den pågældende vidste ikke, hvem der kom med slikket, eller hvor de kørte hen. De aftalte med G10 at de skulle ringe til rejseholdet, næste gang der kom en lastbil. Dette skete efter 4 dage. G10 ringede til det opgivne telefonnummer. Kort efter ankom der en lille varebil. Denne varebil og lastbilen kørte efterfølgende til G8’s adresse. Man kan ikke kigge ind ad vinduerne i G8. Vidnet og hans kollegaer delte dig op, og stod hver sit sted. Vidnet kunne se, at lastbilen bakkede op til G8, og en truck kom ud og kørte paller ind. Vidnet bad chaufføren om, at forevise et fragtbrev, hvilket han gjorde. Fragtbrevet oplyste at leverancen var til G4. Tiltalte var på stedet og vidnet spurgte tiltalte, hvem der ejede slikket. Tiltalte sagde, at det gjorde tiltalte. Tiltalte ringede nu til det svenske firma og fik udstedt en ny faktura der angav de rette ejerforhold. Da tiltalte havde fået denne faktura, frigav man varerne. Det undrede vidnet, at chaufføren kørte til Y27-vej, hvor de ført videre. Han forstod ikke, hvorfor de oplyste, at dette skyldtes, at de ikke kunne finde adressen Y4-adresse. Tiltalte sagde, at det måtte være en fejl fra speditørens side.

Tiltalte forespurgte vidnet om, hvordan G4 kunne blive registreret som fødevarevirksomhed. Vidnet fandt dette mærkeligt, da tiltalte jo allerede havde G8. Tiltalte burde kende reglerne. Vidnet har tidligere været på kontrol i G8, hvor der ikke var nogen problemer med dokumentationen.

Vidnet har i november 2014 igen været på kontrolbesøg hos tiltalte. Dette skyldtes, at det var oplyste, at der fandtes et hemmeligt lager, som fødevarestyrelsen ikke kendte noget til. Forud for besøget havde vidnet talt med udlejeren, som havde oplyst, at lejemålet var større end det fødevarestyrelsen kendte til. De bankede på, men der var ikke nogen der reagerede. Efter nogle minutter blev der dog lukket op.

Vidnet talte med tiltalte, som gik over til væggen, hvor der bagved var et hemmeligt rum med slik og sodavand. Alt der lå i dette rum blev beslaglagt. Der var både muse- og rotteekskrementer i rummet. De kontrollerede udløbsdatoen på varerne. Udløbsdatoen ikke var overskredet.

..."

SA’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at IO er hendes eksmand. Hun husker ikke hvornår de blev skilt. De var i gift i 2011, men ikke i 2015. Måske blev de skilt 2014. IO havde en virksomhed, hvor han købte slik og solgte dette videre. Hun deltog ikke i virksomheden. De var sammen, da han etablerede virksomheden. Han købte slik fra virksomheder, og solgte til andre virksomheder og forretninger. Han havde mange kunder. Hans firma hed G2. Hun ved ikke, om firmaet hed andet end G2. Hun ved ikke, hvor han opbevarede sine forretningspapirer. Hun ved, at posten kom hjem til hende. Hun Talte og forstod kun arabisk. Hendes mand ekspederede selv sine papirer. Hun kunne hun ikke læse posten. Hun har ikke været med til at indkøbe slik. Hun har opmuntret ham til at starte virksomheden op, og sagt at han ikke skulle gøre noget, som ødelagde hans fremtid. Det meste af hans arbejde var i Danmark. Han havde et lager i Danmark. Hans lager lå i Y3-by. Hun har været på lageret adskillige gange. Der var paller med slik og ting, der har med slik at gøre. Han var ofte i kontakt med en person, som han handlede med. Den pågældende var hans partner og stod for driften af virksomheden. Den pågældende hed MM. Måske har hun set den pågældende et par gange, men hun husker ikke, hvordan han så ud. Hendes mand var ofte i telefonisk kontakt med MM. Hendes mand opholdt sig det meste af tiden i Sverige, og han fik bragt varer fra Sverige til Danmark. Det var MM, der varetog forretningerne i Danmark. Hendes mand har kendt MM fra de var børn. MM sagde, at hendes mands navn var "hvidt" i Danmark og ikke "sort" som i Sverige.

Foreholdt forsvarerens bilag F, G og H, forklarede vidnet, at hun har udleveret disse papirer til tiltalte for at hjælpe tiltalte. Det er hendes mand der har underskrevet papirerne. Hun ved at han havde en revisor i Danmark, men hun kender ikke revisorens navn. Hun ved, at også havde en bankkonto i Danmark. Virksomheden blev drevet helt efter reglerne. Hendes eks-mand havde havde opsparet nogle penge fra arbejde med ophugning af biler i Sverige. MM havde enten lånt penge eller givet eks-manden penge, så han kunne starte virksomheden op. Det var ikke alle pengene der blev sat ind på bankkontoen. De fleste penge havde de i form af kontanter. Pengene blev gemt hos vidnet. Hun ved ikke, hvor stort et beløb der har været tale om, men der var mange stakke med penge. Der var både dansk og svensk valuta.

Hun husker ikke, om han havde et kreditkort.

Hun gav bilagene til tiltalte, da tiltalte kontaktede hende via nettet for et stykke tid siden. Han fortalte, at han var i en sag. Hun ville hun gerne hjælpe tiltalte og hun havde nogle papirer, som muligvis kunne gavne ham. Papirerne skulle bruges til at bevise, at tiltalte ikke havde noget med sagen at gøre. Hun har talt med sin eksmand om sagen.

Han har ikke bedt hende forklare noget på en bestemt måde. Han ved, at hun er vidne, og hun har sagt, at hun ville fortælle sandheden. Hun har et godt forhold til sin eksmand. Første gang de var afsted var hun, eks-manden og datteren på besøg hos tiltalte. Efterfølgende har hun set ham 3 gange. Det første besøg hos tiltalte var for længe siden. Det var før virksomheden blev oprettet. Under besøget rådførte hendes eksmand sig med tiltalte. Eks-manden sagde, at han havde et beløb han havde sparet op, og eks-manden søgte derfor råd om, hvilken slags virksomhed man kunne oprette. MM var ikke til stede ved dette møde.

..."

LA’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han bor Y20-adresse. Han kender G8 i Y3-by. Vidnets søn driver en slikforretning. Sønnen har købt slik af MM i Y3-by. MM spurgte, om han ville købe billigt slik. Slikket var billigere end det man kunne købe hos tiltalte. Der blev har købt 700-750 kg. slik.

Slikket blev betalt gennem banken. Der findes en faktura, som er udstedt af G3. Den er dateret 26. april 2013 og vidnet har medbragt denne. Vidnet er kommet i dag, fordi han har fået en SMS besked om dette fra tiltalte.

..."

NT’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han lever af sygedagpenge. Han kender MM. Han har lært ham at kende i Y3-by gennem nogle venner. Han ved ikke, hvad MM lever af. Vidnet har været sammen med MM, der havde nogle varer han ville sælge. Han solgte varerne på Y21, og rundt omkring på Sjælland og i Y22-by. En af dem som MM solgte til havde et stort lager. De har været i nogle butikker.

Vidnet fik ikke løn af MM, der dog havde lovet, at han ville give ham noget. Han har dog aldrig fået det lovede. Vidnet skulle passe på MM, da der var nogen der afpressede ham. Vidnet har talt med en i telefonen, der truede MM. Der skete dog ikke mere. Vidnet har kendt MM siden 2013/2014. Vidnet taler ikke mere med MM. Vidnet har sidst talt med MM for 6-8 måneder siden. MM bruger mange penge på stoffer.

..."

LI’s forklaring fremgår af retsbogen som følger:

"...

Vidnet forklarede, at han kender til butikkerne "G13", der ligger i Y23-by og Y24-by. Han ejer butikken i Y24-by. Vidnets lillebror ejer butikken i Y23-by. De køber for det meste slik i Sverige. De har også købt slik fra G8. De har købt fra firmaet G5 i 2015. Vidnet blev henvist dertil af Mohammed MM. MM sagde, at slikket ville blive leveret til deres forretninger, hvilket skete. Han talte ikke med andre end MM. Han kender ikke firmaerne G3 eller G4.

..."

Af SKATs afgørelse af 29. juni 2015 vedrørende G1 fremgår blandt andet følgende:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms samt chokolade- og sukkervareafgift.

SKAT har gennemgået den moms, chokolade- og sukkerafgift, som selskabet har angivet for perioden 1/10 2011 - 31/12 2012.

Resultatet er, at selskabet skal betale 3.145.235 kr. i moms samt 5.226.104 kr. i chokolade- og sukkerafgift. I alt 8.371.339 kr. ...

...

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 1/11 2011 og A-skat og AM-bidrag pr. 30/11 2011. Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold hos SKAT pr. 30/9 2012....

Selskabet er ikke registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer.

Direktører:

...

...SB 01-11-2011 [-] 18-12-2012

Selskabet er 8/4 2013 opløst ...

Adresser:

...

Nuværende ... Y13-adresse

Tidligere ... Y2-adresse

Aktivitet:

Selskabet er brancheregistreret som Vejtransport

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i …, har selskabet i perioden 1/11 2011 til 31/10 2012 købt varer i Sverige hos G12 (G14 AB) samt G15 for 7.386.338 kr. ...

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske leverandør G12, som er videresendt af de svenske skattemyndigheder, den 3/12 2013. Det er SKATs opfattelse, at det er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra Leverandørerne i Sverige ...

Oplysningerne fra G12 indeholder også fakturaer, fragt-og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til virksomheden. Vedrørende betaling til leverandørerne sker den kontant ...

...

Der har været ransagning i virksomheden den 22. januar 2015. Ransagningen blev foretaget på adresserne Y25-adresse samt Y4-adresse.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1/10 2011 - 31/12 2011 på 392.003 kr. og 2.753.232 kr. i 2012, i perioden 1/1 - 31/12 2012, 1 henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Selskabet har drevet uregistreret virksomhed for perioden 1/10 - 31/10 2012.

1.1.  De faktiske forhold

I følge oplysninger i DK-VIES, har selskabet i perioden 1/11 2011 til 31/10 2012 købt varer i Sverige hos G12 (G14 AB) samt G15 for 7.386.338 kr. ...

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EUlande i perioden 1/10 2011 - 1/12 2012 samt moms af beregnede punktafgifter...

...

2. Chokolade- og sukkervareafgift

Ændring af angivet chokolade-og sukkervareafgift for perioden 1/10 - 31/12 2011 på 569.076 kr. og 1/1 - 31/10 2012 på 4.657.028 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

2. 1. De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G12 (G14 AB) samt G15 i perioden 1/10 2011 - 31/10 2012 for 7.386.338 kr....

Som følge af de modtagne fakturaer for varekøb i Sverige ses samtlige køb af varer at vedrøre køb af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, jf. Chokoladeafgiftslovens § 1...

..."

Af SKATs afgørelse af 27. oktober 2015 vedrørende G2 v/ IO fremgår blandt andet følgende:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms samt chokolade- og sukkervareafgift.

...

Resultatet er, at virksomheden skal betale 2.080.991 kr. i moms samt 3.197.291 kr. i chokolade-og sukkerafgift. I alt 5.278.282 kr.

Beskrivelse af selskabet

Indehaver af virksomheden er IO CPR-nr. xxxxxx-xxxx. IO er bosiddende i Sverige. Registreringer

Virksomheden blev registreret for moms pr. 1/10 2012 og afmeldt for moms pr. 25/8 2013. Der er angivet 0 kr. i moms for perioden 1/10 - 31/12 2012, og for perioden 1/1 2013 -30/9 2013 er der ikke indsendt momsangivelse ....

Virksomheden er ikke registreret for chokolade-og sukkervareafgift....

Virksomheden er ophørt pr. 24/8 2013.

Adresser:

I BIQ er virksomheden registreret med følgende adresser:

...

Tidligere 01-12-2012 - 11-4-2013 Y16-adresse

Aktivitet:

Virksomheden er brancheregistreret som: Handel med computere, ydre enheder og software.

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har virksomheden i perioden 1/ 10 2012 til 31/5 2013 købt varer i Sverige hos G6 AB, G12 (G14 AB) og G7 AB for 5.126.676 kr. ...:

...

SKAT har modtaget fakturaer fra de svenske leverandører, videresendt af de svenske skattemyndigheder, den 1/11 2013, 3/12 2013 og 4/2 2014. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige.

Oplysningerne indeholder fakturaer, fragt- og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til virksomheden. Vedrørende betaling sker den kontant.

...

Der har været ransagning i virksomheden den 22. januar 2015. Ransagningen blev foretaget på adresserne Y25-by samt Y4-adresse.

...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1/10 - 31/12 2012 på 679.222 kr. samt 1/1 - 30/6 2013 på 1.401.769 kr. i alt 2.080.991 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

...

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G6 AB, G12 (G14 AB) og G7 AB(...) i perioden 1/10 2012-31/5 2013 for 5.126.676 kr.

.

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU-lande i perioden 1/10 2012-30/6 2013 samt moms af beregnede punktafgifter.

...

2. Chokolade-og sukkervareafgift

Ændring af angivet chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1/ 10 2012 - 30/6 2013 på 3.197.291 kr. i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

..."

Af SKATs afgørelse af 8. juni 2015 vedrørende G16 (tidligere G3) fremgår blandt andet følgende:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms og skattepligtige indkomst

SKAT har gennemgået den moms, chokolade- og sukkerafgift, som selskabet har angivet for perioden 1/4 2013 - 30/6 2013.

Resultatet er, at selskabet skal betale 865.268 kr. i moms samt 1.395.233 kr. i chokolade- og sukkerafgift. I alt 2.260.501 kr.

...

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 1/4 2013 og A-skat pr. 30/4 2013. Selskabet er afmeldt for alle registreringsforhold hos SKAT pr. 3/2 2015...

.

Selskabet er ikke registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer.

Direktører:

...MM 22-03-2013 - 28-06-2013

Selskabet er indtil 3/2 2015 under opløsning, hvor det tages i likvidation af kurator JJ. Nuværende status er under konkurs....

...

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har virksomheden i perioden 1/ 4 2013 til 30/6 2013 købt varer i Sverige hos G6 AB, G12 (G14 AB ) for 2.065.841 kr...

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske leverandør G12, igennem de svenske skattemyndigheder, den 3/12 2013. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige.

Oplysningerne indeholder fakturaer, fragt- og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til virksomheden. Vedrørende betaling til leverandørerne sker den kontant.

...

SKAT har ikke set selskabets regnskab, men har salgsfakturaer fra salg til G8 .... Som det fremgår af fakturaeme opkræver selskabet både chokolade og sukkerafgift samt moms, selvom selskabet ikke er registreret for chokolade- og sukkervareafgift og angiver o kr. i salgsmoms.

...

Selskabet har for oktober kvartal 2013 indsendt negativ momsangivelse på -41.029.635 kr.

SKAT har i henhold til afgørelse af 10/11 2014 nægtet selskabet fradrag

...

Der har været ransagning i virksomheden den 22. januar 2015. Ransagningen blev foretaget på adresserne Y25-by samt Y4-adresse.

2. Chokolade- og sukkervareafgift

Ændring af angivet chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1/4 2013 - 30/6 2013 på 1.395.233 kr. i henhold til opkrævningslovens 5, stk. 1.

...

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G6 AB, G12 (G14 AB) i perioden 1/4 2013 - 30/6 2013 for 2.065.841 kr.

Som følge af de modtagne fakturaer for varekøb i Sverige ses samtlige køb af varer at vedrøre køb af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer

..."

Af SKATs afgørelse af 2. september 2015 vedrørende G4 fremgår blandt andet følgende:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms samt chokolade- og sukkervareafgift.

SKAT har gennemgået den moms, som selskabet har angivet for perioden 1/10 2013 - 30/6 2014, samt for uregistreret periode 24/7 2013 - 30/9 2013, har SKAT gennemgået grundlag for opkrævning.

-.

Endvidere har SKAT gennemgået grundlag for opkrævning af chokolade- og sukkerafgift for uregistreret periode 24/7 2013 - 30/6 2014.

Resultatet er, at vi foreslår, at selskabet skal betale 4.848.270 kr. i moms samt 8.342.783 kr. i chokolade- og sukkerafgift. I alt 13.191.053 kr....

...

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms pr. 1/10 2013. Selskabet er afmeldt for moms hos SKAT pr. 26/5 2014 .... Selskabet har for perioden 24/ 7 2013 til 30/9 2013 drevet uregistreret virksomhed.

Selskabet er ikke registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer.

Direktører:

...

... MM 01-06-2013 [-] 21-08-2014

... SJ 14-11-2012 [-] 21-08-2014

Selskabet er for perioden 21/8 - 27/4 2015 under opløsning af kurator SR, Nuværende status er, at selskabet er opløst

...

Adresser:

...

04-06-2013 Y9-adresse

...

Aktivitet:

Selskabet er brancheregistreret som: Autoreparationsværksteder mv.

...

VIES oplysninger:

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har virksomheden i perioden 1/ 7 2013 til 30/6 2014 købt varer i Sverige hos G17 AB, G12 (G14 AB), G7 AB for 11.050.302 b. Heraf er købet fra G17 AB 568.313 kr. i 2013 og 1.829.029 kr. i 2014 ...

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske leverandør G12, igennem de svenske skattemyndigheder, den 3/12 2013 og 3/6 2014. Det er SKATS opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige ....

Oplysningerne indeholder fakturaer, fragt- og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til virksomheden. Vedrørende betaling til leverandørerne sker den kontant.

SKAT har den 25/6 2015 modtaget oplysninger fra den svenske leverandør G7 AB, igennem de svenske skattemyndigheder. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige...

Regnskab mv.

SKAT har ikke set selskabets regnskab.

Ved krydsrevision er SKAT kommet i besiddelse af salgsfakturaer fra G4. Salgsfakturaerne vedrører ombygning af benzintank, men også levering af slik til G5 og G8. Direktør LK har indrømmet overfor SKAT at fakturaerne ikke dækker over en reel leverance.

...

SKAT har den 1/11 2013 stoppet en bil i forbindelse med kontrol på …. Føreren af bilen var MM og slikket var købt hos G17 AB ...

Den 4. april 2014 har SKAT foretaget observation med efterfølgende kontrol i Y3-by, jf. notat af 5. maj 2014...

SKAT har modtaget “Notat om sagsforløb" fra Fødevarestyrelsen... Der har været ransagning i virksomheden den 22. januar 2015. Ransagningen blev foretaget på adresserne Y25-by samt Y4-adresse,4200 Y3-by.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

Opkrævning af momstilsvar for perioden 1/7 - 31/12 2013 på 2.539.759 kr. samt 1/1 - 30/6 2014 på 2.308.511 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.1. De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G17 AB, G12 (G14 AB) samt G7 AB i perioden 1/7 2013 - 30/6 2014 for 11.050.302 kr. ....

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU-lande [...] i perioden 1/4 2013 - 30/6 2013 samt moms af beregnede punktafgifter,

...

2. Chokolade-og sukkervareafgift

Opkrævning af chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1/7 2013 - 31/12 2013 på 4.536.855 kr. og 3.805.927 kr. for perioden 1/1 30/ 6 2014,[...]

...

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G17 AB, G12 (G14 AB) samt G7 AB i perioden 1/7 2013 30/6 2014 for 11.050.302 kr...

Som følge af de modtagne fakturaer for varekøb i Sverige ses samtlige køb af varer at vedrøre køb af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, jf. chokoladeafgiftlovens § 1...

..."

Af SKATs afgørelse af 26. august 2015 vedrørende G5 fremgår blandt andet følgende:

"...

Afgørelse: Vi har ændret selskabets moms samt chokolade-og sukkervareafgift.

SKAT har gennemgået den moms, chokolade- og sukkerafgift, som selskabet har angivet for perioden 1/4 2014 - 31/12 2014.

Resultatet er, at vi foreslår, at selskabet skal betale 2.737.037 kr. i moms samt 4.655.547 kr. i chokolade- og sukkerafgift. I alt 7.392.584 kr.

...

Beskrivelse af selskabet

Registreringer

Selskabet er registreret for moms og selskabsskat pr. 10/3 2013 og Askat pr. 31/3 2013 ...

Selskabet er ikke registreret for afgift af chokolade- og sukkervarer.

Direktører:

...

... SJ 27-01-2014 Død 13-06-2015

...

... MM 10-03-2013 [-]03-05-2013

...

Selskabet er brancheregistreret som: Vejgodstransport.

...

VIES oplysninger:

Ifølge af oplysninger i DK-VIES, har virksomheden i perioden 1/4 2014 til 3 1/10 2014 købt varer i Sverige hos G17 AB for 6.292.600 kr....

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske G17 AB, igennem de svenske skattemyndigheder, den 9/2 2015. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om chokolade- og sukkervarer ud fra fakturaerne fra leverandørerne i Sverige ...

Oplysningerne indeholder fakturaer, fragt- og betalingsoplysninger, samt oplysninger omkring kontakt til virksomheden. Vedrørende betaling til leverandørerne sker den kontant.

Regnskab mv.

Selskabet har indsendt årsregnskab for regnskabsåret 2013. Her oplyser direktør SJ i ledelsespåtegningen følgende “Der har ikke været drift i selskabet i 2013. Selskabet driver i 2014 andet forretnings område opstart juni 2014, som kiosk".

Ved kontrolbesøg i selskabet er SKAT kommet i besiddelse af salgsfakturaer fra G5 til G4. Salgsfakturaerne vedrører ombygning af benzintank, men også levering af slik til G4. SKAT har ikke godkendt fakturaerne da de ikke ses dække over en reel aktivitet ...

...

11/11 2014 har SKAT tilskrevet udlandsafdelingen i SKAT om indhentelse af fakturaer mv. hos leverandøren i Sverige.

25/11 2014 har SKAT nægtet fradrag vedrørende fakturaer for januar kvartal 2014...

Der har været ransagning i virksomheden den 22. januar 2015. Ransagningen blev foretaget på adresserne Y25-by samt Y4-adresse. På ransagningen blev der fundet fakturaer tilhørende G5 samt kort til leverandøren G17 AB (G9) tilhørende LK, på medarbejder hos G8.

9/2 2015 har SKAT modtaget oplysninger fra Sverige v/kompetent myndighed ...

12/2 2015 har SKAT modtaget fakturaer mv. på CD-rom tilhørende leverandøren G17 AB (G9),...

.

I forbindelse med anden kontrol har SKAT modtaget salgsfakturaer fra selskabet G5. Navnet der bruges på fakturaerne er G5 ...

SKAT har den 11. november 2014 samt 16. juli 2015 truffet afgørelse omkring ændring af moms på perioderne 140630, 140930, 141231. SKAT har nægtet fradrag for moms for hver periode på 15.000 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

       1. Moms

Ændring af momstilsvar for perioden 1/4 - 31/12 2014 på 2.737.037 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.1.  De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har selskabet købt varer i Sverige hos G17 AB i perioden 1/5 2014 - 31/10 2014 for 6.292.600 kr...

Selskabet har ikke angivet moms vedrørende varekøb fra andre EU-lande i perioden 1/4 2014 - 31/12 2014 samt moms af beregnede punktafgifter...

...

2  Chokolade- og sukkervareafgift

Ændring af angivet chokolade og sukkerafgift for perioden 1/5 2014 - 31/10 2014 på 4.655.547 kr., i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1.

2.1.  De faktiske forhold

Som følge af oplysninger i DK-VIES, har virksomheden i perioden 1/ 5 2014 til 31/10 2014 købt varer i Sverige hos G17 AB for 6.292.600 kr...

SKAT har modtaget fakturaer fra den svenske G17 AB, igennem de svenske skattemyndigheder, den 9/2 2015 ...

Som følge af de modtagne fakturaer for varekøb i Sverige ses samtlige køb af varer at vedrøre køb af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer, jf. Chokoladeafgiftslovens § 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

SKATs afgørelser af 29. juni 2015 vedrørende G1, af 27. oktober 2015 vedrørende G2 v/ IO, af 8. juni 2015 vedrørende G16 (tidligere G3), af 2. september 2015 vedrørende G4, og af 26. august 2015 vedrørende G5, er i det væsentlige baseret på fakturaer og oplysninger om køb og salg indhentet fra de involverede virksomheder og de svenske skattemyndigheder. Beløbsangivelserne anført i anklageskriftet er tilsvarende oplysningerne i SKATs afgørelser.

Der er ikke for retten, hverken fra tiltalte eller i øvrigt, fremkommet oplysninger der giver grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelser og beregninger af skyldig moms og afgifter i selskaberne.

Retten lægger derfor i overensstemmelse med SKATs afgørelser til grund, at der i de omhandlede virksomheder er unddraget statskassen moms og afgift efter chokoladeafgiftsloven i overensstemmelse med det i anklageskriftet anførte.

Sagen drejer sig herefter om, hvorvidt tiltalte kan gøres strafferetligt ansvarlig for handlingerne i de omhandlede virksomheder.

Det fremgår af sagen, at tiltalte i de omhandlede perioder har drevet selskabet G8. G8 har blandt andet importeret slik fra Sverige. Selskabet har haft lagerfaciliteter på adressen Y1-adresse i Y3-by og efterfølgende på adressen Y4-adresse i Y3-by.

Vedrørende forhold 1 - 2: 

SB stiftede selskabet G1. SB har i forbindelse tvangsopløsning af selskabet forklaret i skifteretten i Y11-by den 3. april 2013, at han lånte penge af tiltalte til stiftelse af selskabet, og at der ikke havde været nogen aktivitet i selskabet. SB har under denne sag forklaret blandt andet, at han har en meget dårlig hukommelse, at han lånte pengene til stiftelse af selskabet af sin nu afdøde far, at han ikke kan forklare, hvorfor han i skifteretten oplyste, at der ikke havde været aktivitet i selskabet, og at han i forbindelse med indkøb til selskabet kunne opnå kredit hos de svenske leverandører på mere 900.000 kr.

Efter indholdet af de vedrørende selskabet fremlagte fragtdokumenter og til dels endvidere tiltaltes og SB’s forklaringer, anser retten det for bevist, at det slik der blev indkøbt i selskabet G1 blev leveret til tiltaltes daværende lager på adressen Y1-adresse i Y3-by.

Retten tilsidesætter SB’s forklaring under denne sag som utroværdig. Retten lægger til grund som bevist, at tiltalte, som forklaret af SB i skifteretten den 3. april 2013, finansierede oprettelsen af selskabet. Retten anser det efter det oplyste om SB’s personlige og økonomiske forhold endvidere ubetænkeligt, at lægge til grund, at de øvrige betalinger der er foretaget af selskabet blev erlagt af tiltalte. Navnlig af disse grunde er det bevist, at tiltalte som reel leder af virksomheden havde ansvar for, at der blev afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens moms- og afgiftstilsvar.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1 - 2.

Vedrørende forhold 3 - 5:

Køb af slik i virksomheden G2 blev påbegyndt da aktiviteterne i G1 blev indstillet.

På tilsvarende vis som G1 importerede virksomheden slik fra Sverige. Leveringsadressen for de indkøbte varer var som vedrørende G1 angivet til at være tiltaltes lagerfaciliteter. I forbindelse med et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen i 2013 blev på tiltaltes lager fundet fakturaer vedrørende G2’s indkøb af slik i Sverige, og på fakturaer udstedt af svenske slikgrosister er som reference vedrørende G2 angivet tiltaltes kaldenavn "IR".

Efter de forklaringer der afgivet af repræsentanterne fra selskabet G7 AB, NJ og VD, og de af disse repræsentanter over for de svenske skattemyndigheder afgivne skriftlige erklæringer, anser retten det bevist, at det har været tiltalte der over for G7 AB tegnede G2. Retten anser det efter disse oplysninger endvidere bevist, at tiltalte på et senere tidspunkt til G7 AB oplyste, at G2 ikke ville indkøbe mere slik, og at aktiviteterne ville blive videreført i selskabet G4.

Retten lægger til grund, at IO ikke havde forudgående kendskab til branchen, og at han i hele den omhandlede periode var bosiddende i Sverige. På baggrund af oplysningerne om IO’s økonomiske forhold i perioden finder retten, at det kan lægges til grund, at IO ikke har været i besiddelse af tilstrækkelige økonomiske midler til at forestå indkøb af de omhandlede mængder af slik.

Retten finder det navnlig under disse omstændigheder bevist, at de omhandlede varer blev leveret til tiltaltes lager, indkøbt med tiltalte som reference og betalt med tiltaltes midler.

Retten finder det derfor tillige for vidt angår denne virksomhed bevist, at tiltalte var reel leder af virksomheden, og at tiltalte som sådan var ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens moms- og afgiftstilsvar.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 3 - 5.

Vedrørende forhold 6 - 7: 

Aktiviteterne vedrørende indkøb af slikvarer i selskabet G3 fandt sted i en kort periode i 2013. Perioden er til dels sammenfaldende med den periode, hvori der var tilsvarende aktiviteter i virksomheden G2. Selskabet blev stiftet af MM.

Efter de foreliggende oplysninger om MM’s forhold og dennes vidneforklaring, lægger retten til grund, at tiltalte finansierede oprettelsen af selskabet og selskabets køb af slikvarer. Tiltaltes kaldenavn er anført som reference på fakturaer vedrørende selskabet. På fragtdokumenter vedrørende levering af det indkøbte er tiltaltes telefonnummer anført som kontakt, og i forbindelse med et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen på tiltaltes lagerfaciliteter på Y4-adresse i Y3-by, blev fundet fakturaer vedrørende G3 indkøb af slik i Sverige.

Under disse omstændigheder, og uanset at leveringsadressen for så vidt angår dette selskab er angivet til at være en adresse på Y27-vej i Y3-by, finder retten det også vedrørende dette selskab bevist, at tiltalte var reel leder af virksomheden. Tiltalte er derfor ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens moms- og afgiftstilsvar, hvorfor tiltalte findes skyldig i forhold 6-7.

Vedrørende forhold 8 - 11: 

Selskabet G4 er registreret som en autoreparationsvirksomhed. Efter de foreliggende oplysninger blev MM indsat i selskabets direktion i juni 2013. I den følgende periode blev anvendt særdeles betydelige kontante beløb til selskabets indkøb af store mængder slikvarer i Sverige.

Vidnerne NJ og VD har oplyst over for de svenske skattemyndigheder og forklaret i retten, at tiltalte oplyste til selskabet G7 AB, at firmaet G2 ikke mere skulle indkøbe slikvarer, og at aktiviteterne skulle overgå til selskabet G4. Vidnerne har endvidere forklaret, at G7 AB har modtaget kontantbetalinger fra tiltalte og MM i forbindelse med G4’s indkøb af slik.

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at i hvert fald en del af korrespondancen vedrørende selskabet blev ført via tiltaltes e-mailadresse. Det må endvidere lægges til grund, at det på fragtdokumenter vedrørende levering til selskabet var anført, at man forinden levering skulle kontakte et telefonnummer tilhørende MM.

Af fragtdokumenterne fremgår at leveringsadressen var på Y27-vej i Y3-by, svarende til den adresse, der var anført som G4’s adresse i selskabsregisteret. Efter den vidneforklaring der er afgivet af UB lægger retten til grund, at der i en periode på ca. et år forud for april 2014, jævnligt ankom fragtbiler til Y27-vej, og at chaufførerne ønskede at aflæsse store mængder slik på stedet. UB har forklaret, at man herefter kontaktede et telefonnummer, og at der ganske kort efter ankom en bil til stedet, der ledte lastbilen videre. Efter det oplyste om Fødevarestyrelsens observationer den 4. april 2014, lægger retten til grund, at der denne dag blev leveret 27 paller med slik til selskabet, og at disse blev bragt videre til tiltaltes lager på Y4-adresse. Efter Fødevarestyrelsen kontrol af fragtbrevet lægges det til grund, at leveringsadressen var G4 på Y27-vej. Navnlig på denne baggrund, og da det ikke kan føre til andet resultat, at tiltalte senere den 4. april 2014 formåede G7 AB, at ændre fakturaen således, at tiltaltes firma kom til at fremstå som køber af varerne, lægger retten til grund, at det af selskabet G4 indkøbte slik i realiteten blev leveret til tiltaltes lager.

På denne baggrund finder retten det, også for så vidt angår selskabet G4 bevist at tiltalte var reel leder af virksomheden og derfor ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger om virksomhedens moms- og afgiftstilsvar.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 8 - 11:

Vedrørende forhold 12 - 13: 

Det fremgår af de registrerede oplysninger vedrørende selskabet G5, at MM stiftede selskabet, og at han i en kort periode var en del af selskabets direktion. Det fremgår endvidere, at nu afdøde SJ herefter indtrådte som direktør i selskabet. Det fremgår af SKATs oplysninger, at selskabets indkøb af slik i Sverige blev påbegyndt kort efter de kontrolbesøg, der blev foretaget på tiltaltes lager i april 2014 vedrørende levering af slik til selskabet G4. Af SKATs oplysninger fremgår således, at der fra april 2014 og de følgende ca. 6 måneder, blev indkøbt slik for mere end 6 millioner dkr. i selskabet. Betalingerne for indkøbene blev foretaget med kontanter i Sverige. Betalingerne blev således foretaget på tilsvarende vis som i selskaberne G1, G2, G3 og G4.

I forbindelse med ransagninger hos tiltalte i januar 2015 blev fundet en faktura fra det svenske selskab "G9". Fakturaen er udstedt til G5 og angår køb og salg af en meget betydelig mængde slikvarer. Ordredatoen er angivet til 23. oktober 2014. I forbindelse med ransagningerne blev endvidere i en af tiltaltes ansattes besiddelse fundet et kundekort udstedt af "G9" til SJ. SJ er anført som reference i relation til G5´s køb af slik hos G9.

Som følge af det anførte, og da fremgangsmåden vedrørende aktiviteterne i selskabet G5 i øvrigt alt væsentligt svarer nøje til den fremgangsmåde der blev anvendt i de øvrige selskaber, finder retten det bevist, at tiltalte tillige i selskabet G5 har haft en væsentlig og bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter. Tiltalte er derfor som reel leder af selskabet ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger om selskabets moms- og afgiftstilsvar, hvorfor tiltalte er skyldig i forhold 11 - 13.

Herefter, og da forholdene efter deres karakter må henføres under straffelovens § 289, stk. 1, er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, og § 57, stk. 1, 1. pkt., og chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 10 a, stk. 5.

Retten har ved strafudmålingen, foruden de meget betydelige beløb der er unddraget statskassen, navnlig lagt vægt på forholdenes langvarige og systematiske karakter.

Tiltalte skal derudover betale en tillægsbøde på 25.000.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 289, stk. 3.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder eventuelle krav mod andre involverede, findes ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tage den nedlagte erstatningspåstand under påkendelse under denne sag, jf. retsplejelovens § 991.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 25.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

…………………………………………………………………….

Østre Landsrets dom, den 20. oktober 2017, sagr.nr S.-299-17

Retten i Næstveds dom af 17. januar 2017 (3554/2016) er anket af T med påstand om frifindelse og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af tillægsbøden.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne MM, SB, NJ, VD, NA, SA og VJ. Der er endvidere afgivet forklaring af KS og UK.

De i byretten af vidnerne IO, NP, SS, JH, KE, LA og NT afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens§ 923.

Den af SJ, der er afgået ved døden, afgivne forklaring til underskrevet politirapport af 19. maj 2015, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet vedrørende forhold 1-2, at han ikke kender noget til de 80.000 kr., der er indbetalt til stiftelsen af selskabet. Han vidste ikke, hvor SB boede eller havde lager, men SB havde drevet virksomhed som slikgrossist forud for oprettelsen af G1. Det var vist i 2009 eller 2010. SB havde en varevogn. Det er kun 2-3 gange, der er kommet varer til adressen Y1-adresse. SB har vist 1 gang lånt tiltaltes truck, og de øvrige gange er det naboens truck, SB lånte. Foreholdt faktura af 30. november 2011 fra G12, og at adressen er anført som Y2-adresse, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, om det var der, SB havde sit lager. SB flyttede hele tiden. De kontantbeløb på ca. 150.000 kr., der blev fundet ved ransagningen hos tiltalte, hidrørte fra flere butikker rundt omkring, som han havde. Han hentede omsætningen i de enkelte butikker ca. 1 gang om ugen. Pengene skulle bruges til indkøb af nye varer mv. Han drev 4-5, detailbutikker på det tidspunkt. SB var en god ven. Han har ikke drøftet navnet G1 med SB. SB havde sine egne kunder. For så vidt angår forhold 3-5 er det pågældende telefonnummer, der er anført på dokumenterne, MM’s. Han fast­holder, at han ikke var med til oprettelsen af IO’s firma G2. IO havde lager på Y28-vej. Tiltalte har været på lageret. Nogle gange blev der lavet en fælles bestilling, hvor tiltaltes lager blev anført som adresse, idet varerne skulle leveres til tiltaltes adresse først. Han har ikke sagt, at han bare ville hjælpe. IO har afleveret en kopi af sit pas til tiltalte. IO har selv været hos leverandørerne i Sverige og registreret sig der med sit pas. MM og IO er bedste venner. De kender hinanden fra Sverige. MM handlede også med slik. Han tror, at det er MM, der har hjulpet IO med oprettelsen af firmaet. Tiltalte havde en kopi af IO’s pas, fordi han ville have det som sikkerhed, hvis han blev kontaktet af SKAT. IO gav ham selv den pågældende kopi af passet. Foreholdt udskrift af G2’s konto i F1-bank, har tiltalte forklaret, at der er tale om, at tiltalte har overført penge til IO for køb af slik.

Alle selskaber i Sverige, der sælger til udlandet, kræver kopi af billedlegitimation vedrørende køberen. Det er et krav fra de svenske myndigheder. Tiltalte valgte at gøre det på samme måde og kræve en kopi af IO’s pas. Vedrørende forhold 6-7 har han aldrig sendt MM til Sverige for at købe varer til ham. Han har ikke hjulpet med oprettelsen af G3. MM havde overtaget IO’s lager på Y28-vej. MM har lukket selskabet og har stiftet et andet selskab senere. Han er klar over, at MM også har haft selskabet G5. Han ved ikke, om MM’s slikbutik i Y7-by hed "G18". Han har købt slik af MM 20-30 gange. MM og IO var sammen om tingene i starten. Det kan godt være IO, der har hjulpet MM med oprettelsen af selskabet. Det var ikke tiltalte, der kom og afhentede slik på Y27-vej, når der blev ringet om levering. MM har fortalt, at IO har snydt ham med hensyn til noget EDB­ udstyr. For så vidt angår forhold 8-11, har han ikke har underskrevet fuldmagten på side 15 i mappe 2A. Han kan ikke se, hvorfor han skulle skrive et svensk cpr.nr. Han har boet 25 år i Danmark. Det er ikke tiltaltes underskrift på fakturaerne fra 2014 i forsvarets tillægsekstrakt 1, side 13 og frem, udstedt til G4. Det er nok MM’s underskrift. Med hensyn til forhold 12-13 blev de 27 paller, der kom, leveret til MM, som så ringede til tiltalte. Tiltalte havde ellers bestilt dem til G8 til Y4-adresse. Det er en fejl, at der kom en anden adresse på. Dette er sket før. Fakturaen er korrekt stilet til G8. Billedet på side 46 i forsvarets tillægsekstrakt II er MM, og på side 47 er det SJ.

Vidnet NJ har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte har hjulpet både G2 og G4. Der er ikke generelt leveret til tiltalte. 3. afsnit, sidste sætning i hans forklaring går alene på den pågældende faktura og ikke generelt. Foreholdt 4. afsnit af sin forklaring for byretten om faktura … har vidnet forklaret, at man normalt som reference anfører den kunde, man har talt med. Det var vigtigt at få oplyst, hvem der skulle faktureres til. Tiltalte bestilte både til G4, G2 og G8. Tiltalte oplyste, at samarbejdet med G2 ophørte på et tidspunkt. Det er generelt kunden, der oplyser, hvem der skal faktureres til. Foreholdt mail af 18. juli 2013 kl. 13.30 husker vidnet, at tiltalte oplyste, at hans samarbejde med G2 var ophørt, og der blev derfor lavet en kreditvurdering af G4 og en undersøgelse af, om sidstnævnte firma var aktivt. Foreholdt mail af 19. juli 2013, hvor vidnet er cc, har vidnet forklaret, at denne mail er fra VD. Adressen var oplyst af de svenske skattemyndigheder. VD har nok fået oplysningen pr. telefon. Ændring af leveranceadresser sker efter oplysning fra kunden. Når man får en mail med bestilling, hvor man ikke kan se, hvem der skal leveres til, spørger man hertil. Hvis det var en mail fra "IR’s" mail, kunne "IR" svare på, om det var G2, G4 eller G8, der skulle leveres til. Det er svært efter så mange år at oplyse, hvem der efter hans opfattelse tegnede firmaerne. Han kan ikke sige nærmere, om han har talt mere med tiltalte end med MM.

Det er vidnets opfattelse, at tiltalte har hjulpet G2 og G4 med at komme i gang, sammenligne priser osv. Vidnet ved ikke, om tiltalte var ansat, om tiltalte var provisionslønnet eller andet. Det var vidnets opfattelse, at det var G2 v/IO, som han handlede med. Man plejer ikke at sikre sig legitimation på kunderne i Sverige, når man handler med slik, og G7 AB brugte det heller ikke. De var i besiddelse af en kopi af MM’s kørekort, fordi det svenske skattevæsen havde været ude efter dem og bedt om oplysning om, hvem man havde handlet med, og så ændrede man rutiner. Foreholdt faktura af 10. januar 2014, s. 43 i forsvarerens tillægsekstrakt I, har vidnet forklaret, at der er tale om en delbetaling fra MM’s side. Det er nok kollegaen VD, der har skrevet, at det er MM, der har betalt.

Vidnet VD har supplerende forklaret blandt andet, at det eneste navn på et selskab, som tiltalte drev, var G8. De andre firmaer, tiltalte har hjulpet, er G2 og G4. Han ved, at G7 AB har fået kontanter fra G2. De har ikke fået kontanter fra MM. MM havde de ingen kontakt med, før G4 kom ind i billedet. Han husker, at ejeren af G2 var IO. Foreholdt foto side 46 i forsvarerens tillægsekstrakt I er dette MM. Billedet på side 47, tror han er af SJ. Billederne er taget på G7 AB' kontor i Sverige. De er taget med vidnets mobil. De er taget, fordi det svenske skattevæsen havde anmodet om oplysninger vedrørende G4, og derfor var det vigtigt, at G7 AB gjorde det rigtige. Vidnet var ikke indblandet i ordrehåndteringen. Billederne er taget i forbindelse med, at de to kom og afgav bestillinger og betalte for tidligere leverancer. I forbindelse med fakturaen på side 43 har man taget en kopi af MM’s kørekort. Det må være i forbindelse med, at MM betalte og underskrev på fakturaen.

Vidnet SB har supplerende forklaret blandt andet, at han tidligere kørte for "G11", men han var ikke selv chauffør. Han etablerede G1 i 2011, og selv om han var slikgrossist, gav han selskabet dette navn, fordi noget skulle det jo hedde, og han hedder selv SB til mellemnavn. Han har tidligere beskæftiget sig med montage. Hans lager var på Y2-adresse, og nogle gange blev der også leveret slik dertil. Lageret var to garager, der var slået sammen på måske 22 m2. Hvis der kom en bil uden lift, sagde han, at det måtte læsses af på Y1-adresse. Derfra hentede han det i sin kassebil. Det kunne ikke læsses af i nærheden af hans bopæl, for det var et parcelhus, hvor lastbiler ikke kunne komme til. Han fik nok kredit første gang. Han købte slik i selskabet. Man kan sagtens få kredit, når man bare har et anpartsselskab. Han har nok fået 1 måneds kredit. Vidnet havde kun taletidskort, for man kan ikke få et abonnement, hvis man står i RKI. Køberne af slikket lærte vidnet at kende i fængslet. Køberne kom med små varevogne og hentede det på hans lager. Han har tidligere drevet enkeltmandvirksomhed omkring 2009-11, hvor han dels i mindre omfang handlede med slik, dels udførte montagevirksomhed. Det er 1-3 gange, at der er foretaget leveringer af hans partier på Y1-adresse. Resten af leverancerne skete til ham selv på Y2-adresse.

Vidnet MM har supplerende forklaret blandt andet, at han kun har haft med selskabet G3 at gøre. Han har ikke haft med G4 at gøre. Han var med tiltalte i Sverige for at lære grossisterne at kende, fordi det var planen, at vidnet skulle åbne en slikbutik i Danmark. Tiltalte hjalp vidnet med at finde en adresse i Danmark. Vidnet arbejdede for tiltalte 14-15 måneder, så blev de uvenner. Vidnet kender intet til G5. Han har hørt om G4, men han var ikke klar over, at hans navn kan forbindes med dette selskab. Han ved ikke, om revisor SJ har ejet eller stiftet nogle af selskaberne. Det lyder af meget, at G3 skulle have købt slik for 2 mio. kr. Vidnet har ikke købt for sine egne penge. Han har nogle gange været i Sverige for tiltalte og betalt for tiltalte. Han har været i Sverige 5-6 gange i relation til slikindkøb. Første gang var tiltalte med for at præsentere ham. De efterfølgende gange var der en kollega med, fordi vidnet afsonede med fodlænke. Da vidnet kom af med fodlænken, kunne han tage til Sverige på egen hånd. En af gangene var vidnet i Sverige med en dansker, som vidnet ikke kunne tale med, og vidnet ved derfor ikke, hvad han hed­der. SJ var muligvis revisor. Det er vidnet, der er billede af på side 46 i forsvarerens tillægsekstrakt I. Foreholdt faktura side 43 i samme ekstrakt, har vidnet forklaret, at det er vidnet, der har betalt, men det var med tiltaltes penge. Vidnet har slet ikke selv så mange penge. Vidnet skrev under. Der stod ikke G4, da vidnet skrev under. På det tidspunkt stod der G3. Han ved ikke, hvor kopien af hans kørekort kommer fra. Foreholdt fakturaer fra 2014, stilet til G4, på side 13 og frem i forsvarerens tillægsekstrakt I har vidnet forklaret, at det ikke er hans underskrifter. Tiltalte gav vidnet 3 x 5.000 kr. i løn kontant for 3 måneder, hvor han arbejdede for tiltalte med fodlænke. Vidnet fik ikke lønsedler. Vidnet har ikke handlet med et firma ved navn "'G13", men det pågældende firma handlede med tiltalte. Det havde intet med vidnet at gøre. Vidnet kender LA, fordi dennes søn også har arbejdet hos tiltalte. Vidnet har ikke solgt slik til LA eller dennes søn. Vidnet har aldrig været på Y27-vej og taget imod slikleverancer, men vidnet er kørt forbi. Der er en bilforhandler. Der er ikke noget lager. Vidnet har aldrig fået den fuldmagt, der er vist på side 3 i forsvarerens tillægsekstrakt I.

Vidnet UB har supplerende forklaret blandt andet, at adressen på hans virksomhed er Y8-adresse, og så er den underinddelt med bogstaver. Der er ikke umiddelbart noget, der hedder Y9-adresse, men han har undersøgt adressen på internettet, og det viser sig, at det er parkeringspladsen, der hedder Y9-adresse. Der kom nogle gange yngre mennesker med kasketter, der hentede slik. Forevist billede af MM, vil han ikke udelukke, at denne også er kommet, men det var forskellige personer, der kom og hentede slikket.

Vidnet VJ har supplerende forklaret blandt andet, at det var G4, de ledte efter på Y27-vej. De fandt det ikke, men fandt G10, hvor de fik en snak med ekspedienten. Ekspedienten fortalte, at der for nylig havde været flere lastbiler, hvor chaufføren havde bedt om, at der blev ringet til et bestemt telefonnummer. Herefter kom en bil, som ledte lastbilen væk. G10 ringede en dag og fortalte, at nu var der en lastbil. Vidnet og hans kollega var på kontrolbesøg i Y11-by og kørte straks til Y3-by. Det blev aftalt i telefonen med G10, at der ikke måtte ringes til det nummer, man plejede at ringe til, før vidnet var kommet. Der blev rettet henvendelse til chaufføren, og vidnet fik forevist fragtbrevet. De fulgte efter lastbilen, og det var på den måde, at de endte på G8’s lager. Tiltalte sagde, at han var ejer af varerne. Vidnet sagde, at han ikke kunne forstå, at der så stod G4 på fragtbrevet. Chaufføren havde ikke en faktura med, men alene fragtbrevet. Dette er ikke usædvanligt. Tiltalte kontaktede den svenske leverandør og fik herefter mailet en faktura, hvor der stod, at køberen var G8. Adresserne Y27-vej og Y4-adresse ligger tæt på hinanden. Tiltalte sagde, at der var sat en forkert adresse på fragtbrevet. G4 var registreret i CVR, men ikke inden for fødevareområdet. Det undrede vidnet, at tiltalte spurgte, hvad der skulle til, for at G4 kunne blive registreret som fødevarevirksom­ hed. Tidligere havde SKAT forespurgt, om fødevaremyndighederne kendte til G4, og det var derfor, man fik interesse for adressen på Y27-vej. Man beslaglagde alt, hvad der var i det hemmelige rum, men det blev ikke medtaget. De gav lov til at desinficere plasticboksene under fødevaremyndighedernes overværelse. Der blev foretaget kontrol af sporbarhed ved, at G8 skulle dokumentere, hvor varerne kom fra, og hvem de var videresolgt til. Stort set det hele kunne spores og blev efterfølgende frigivet.

Vidnet KS har forklaret, at han er ansat i Fødevarestyrelsens rejsehold og har været med på kontrol hos tiltalte. Han stiftede første gange bekendtskab med tiltalte omkring 2013. Der har været mange kontrolbesøg hos tiltalte. Der var ikke en faktura, men alene et fragtbrev, da de stoppede den chauffør, der var kommet til Y27-vej. Dette er set før, men der skal være en faktura med. Tiltalte fremskaffede en faktura. Tiltalte sagde, at slikket tilhørte ham og, og det, der stod på fragtbrevet, var forkert. Vidnet var også med den dag, da det skjulte rum blev fundet hos tiltalte. Noget af det slik, der var i rummet, blev destrueret, fordi det ikke kunne spores og andet blev senere frigivet. Der var ikke rent i rummet.

Vidnet NA har supplerende forklaret blandt andet, at tiltaltes nevø sagde, at han ikke købte slik i Sverige, men derimod hos tiltalte, hvor han kunne købe det billigere. Fakturaerne var ikke reelle, for prisen var for lav. På Y27-vej er der en postkasse, hvor der står G4. Der er ingen lagerfaciliteter. Der er mange postkasser, så stedet er en slags " postkassehotel". Tiltalte fremskaffede en faktura fra G7 AB, hvor der stod, at det var G8, der var modtager. På fragtbrevet var det imidlertid G4, der var modtager. Tiltalte foretog nogle opkald til G7 AB og fik så fakturaen, hvor der stod, at han var rette modtager. Y1-adresse var G8’s gamle adresse. Vidnet har besøgt adressen Y1-adresse mange gange i embeds medfør. Y4-adresse var efter vidnets opfattelse også lager for G1. Adressen Y16-adresse var tom, og naboerne vidste ikke noget om en slikvirksomhed. Vidnet har talt med indehaveren af G2, som oplyste, at han aldrig havde købt slik. Vidnets kollega fik at vide, at det var tiltalte, der stod for indkøbene af slik. De oplysninger, man fik fra G7 AB, var, at det var tiltalte, der købte hos dem.

Tiltalte var på et tidspunkt kommet med 1 mio. kr. i kontanter, da han ville begynde at købe slik. SKAT indhentede oplysninger fra de svenske leverandører. Dette var de svenske leverandører ikke så meget for, for det gav dem ekstra arbejde. Typisk skifter aftagerne leverandør, når SKAT begynder at interessere sig for dem. På Y4-adresse lå mange forskellige fakturaer med forskellige firmaer som aftagere. Tiltalte havde selv 5-6 detailbutikker samt mange detailbutikker som kunder. Vedrørende G5 har vidnet haft kontakt med revisor SJ pr. mail. Det var i forbindelse med kontrollen hos tiltaltes nevø. Revisoren var på et tidspunkt direktør i G5, men vidnet tror ikke, at det var reelt, at han var direktør, men kun af navn. På et tidspunkt erkendte SJ, at nogle fakturaer var falske. SJ var ikke registreret revisor. Vidnets første kontakt til tiltalte var omkring 2004-05. I starten kiggede de kun på drikkevarer. Senere kom slik til. Der var kun mindre problemer i relation til drikkevarerne. Det er udbredt, at der er problemer i slikbranchen, og der er mange beslaglæggelser. Tiltaltes virksomhed har ikke været udsat for hverken flere eller færre beslaglæggelser end andre slikgrossister. Efter 2012-13 var der efter vidnets opfattelse klart tale om stråmandsvirksomhed.

Da vidnet bad tiltaltes nevø om fakturaer på det slik, nevøen solgte, kom fakturaerne fra SJ, hvilket vidnet syntes var påfaldende, når nevøen sagde, at det var købt af tiltalte. Nevøen tog sin mobiltelefon og ringede til en person, da vidnet bad om fakturaer. Vidnet ved ikke, hvem nevøen ringede til. Indkøbsprisen i Sverige for slik var ca. 35 kr. pr. kilo før afgifter.

Vidnet SA har supplerende forklaret, at hun ikke kan vedstå hele forklaringen for byretten, idet hendes ex-mand, IO, havde 2 konti i Danmark og ikke kun 1 konto. Hun og IO taler fint sammen. Hun kender tiltalte. Hun har nok set ham mere end 3 gange. IO drev virksomhed med slik i Danmark. Virksomheden blev oprettet i 2011 eller 2012. Hun husker ikke, hvor længe den var i drift, men det var mere end 1 ar. IO var i Sverige for at hente slik. Hun har ikke været med i den forbindelse. Bestillingerne kunne være både ved personlig henvendelse, telefonisk eller over internettet. De store stakke af penge, der lå hos vidnet, stammede fra hans virksomhed. IO kom med pengene. IO betalte kontant, nar han købte slik i Sverige, men han brugte også penge til andet. IO var partner med MM, og de købte ind i fællesskab. De var ikke partnere med tiltalte. Indimellem købte tiltalte slik af IO og MM. Vidnet og IO’s datter hedder UL. Hun tror ikke, at tiltalte var klar over datterens navn. Hun ved, at IO nogle gange har betalt sukkerafgift, men hun er ikke klar over, om han altid gjorde det. Vidnet er ikke klar over, om IO og MM har foretaget kriminelle handlinger sammen. IO’s navn er i Sverige plettet af forskellige ting, herunder skattemæssige forhold. De varer, IO indkøbte i Sverige, blev fort til firmaet G2. Vidnet har været der flere gange. Hun husker ikke, hvor det var, men det var uden for Y6-by. Det var ikke ret langt fra Y3-by. Adressen på Y28-vej siger hende ikke noget.

Vidnet UK har forklaret, at han har kendt tiltalte i mange år. De bor i samme by. Vidnet kender også JH’s, som har oplyst til vidnet, at han havde et indkøbskort til vidnet. Det var til et slikfirma i Sverige. Vidnets brors søn har to slikforretninger i Tyskland. Vedkommende hedder JS. Vidnet kender MM, som ligeledes bor i samme område og som vidnet har set sammen med tiltalte. Vidnet har selv haft en slikbutik, og MM har tilbudt vidnet, at han kunne købe slik af ham. MM er slikgrossist. I området, hvor de bor, tales der en del om sagen, og vidnet har hørt, at MM har sagt, at hvis tiltalte vil betale ham et beløb, er han villig til at ændre forklaring. De fleste i Y3-by ved, at MM importerer slik fra Sverige og sælger det til andre.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hans bror og nevø altid køber slik i Sverige, for det er meget billigere. En dag blev tiltalte ringet op af sin bror, der sagde, at SKAT var i butikken, og hans bror bad ham om at lave en faktura. Tiltalte sagde, at det kunne han ikke. De tre fakturaer som tilsyneladende er fremsendt af SJ, kender tiltalte ikke noget til. Det såkaldte skjulte lager var slet ikke skjult. Han har ikke forklaret til SKAT om dette rum, fordi han havde spurgt sin revisor til råds. Revisoren sagde, at når det var samme adresse som det øvrige lager, behøvede han ikke gøre mere ved det. Foreholdt faktura af 14. maj 2013 udstedt af G12 til G3 har tiltalte forklaret, at tiltalte har udleveret denne til SS fra Fødevarekontrollen. Når han har købt varer af G3, har han haft fakturaen vedrørende G3’s køb af varerne som underliggende bilag.

Personlige oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hans families økonomi er meget anstrengt. Han har ikke siden sagens begyndelse drevet virksomhed som slikgrossist. Hans hustru er førtidspensionist, og de lever også til dels af børnenes SU. Han har lige solgt butikken i Y10-by. Hans planer for fremtiden er at åbne eget værksted som mekaniker. Han er oprindelig uddannet mekaniker. Hans ene søn læser til ingeniør og vil kunne hjælpe ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger til grund, at tiltalte såvel i gerningsperioden som i en længere årrække forud herfor har drevet virksomhed med såvel engros -som detailsalg af slik. Det må end­ videre lægges til grund, at tiltalte i gerningsperioden var i besiddelse af såvel likviditet som lagerkapacitet samt afsætningskanaler, som satte ham i stand til at indkøbe, opbevare og videresælge meget betydelige mængder slik. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig de ved ransagningen den 21. januar 2015 fundne store kontantbeløb samt de af vidnerne NJ og VD afgivne forklaringer om indkøb af varer for meget store kontantbeløb. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at det ved ransagningen på tiltaltes forretningsadresse blev konstateret, at der opbevaredes ca. 250 paller med efter det oplyste i hvert fald over 100 tons slik. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at ingen af de personer, der har forklaret, at de arbejdede for tiltalte og foretog indkøb på hans vegne i de forskellige virksomheder var i besiddelse af hverken branchekendskab, likviditet eller lagerkapacitet, der ville have sat dem i stand til at foretage indkøb, opbevaring og videresalg af de pågældende mængder slik.

Ad forhold 1-2

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 3-5

Ved ransagningen hos tiltalte fandtes tiltalte i besiddelse af en kopi af IO’s svenske pas.

G7 AB har den 11. februar 2014 oplyst til de svenske skattemyndigheder:

"...

"IR" meddelade oss att verksamheten i G2 skulle ophora och att han istallet skulle borja arbeta for G4.

..."

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 6-7

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 8-9

Det fremgår af en udateret fuldmagt på svensk, at MM bemyndiger tiltalte til at foretage bestillinger og betalinger på vegne G4 hos G7 AB. Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 12-13 

Af de af byretten anførte grunde, og idet tiltaltes forklaring om baggrunden for, at han blev fundet i besiddelse af en faktura på 1.045.645 kr., udstedt af G9 til G5, tilsidesættes som utroværdig, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

5 voterende, jf. retsplejelovens § 931, stk. 1, stemmer for at nedsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder. Disse voterende lægger ved udmålingen vægt på størrelsen af det unddragne beløb, tiltaltes bevidste og professionelle forsøg på at sløre forholdene ved successiv anvendelse af flere virksomheder med navne og registrerede formål, der ikke havde nogen forbindelse til salg af slik, anvendelse af urigtige leveringsadresser, der i visse tilfælde blev korrigeret umiddelbart inden levering og udnyttelse af personer, der var i økonomiske vanskeligheder.

1 voterende stemmer for at nedsætte straffen til fængsel i 4 år. Denne voterende lægger vægt på størrelsen af det unddragne beløb, og at der ikke i øvrigt foreligger hverken specielt skærpende eller formildende omstændigheder.

Samtlige voterende stemmer for at forhøje tillægsbøden til 25.075.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at han straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.

Tillægsbøden forhøjes til 25.075.000 kr.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.