Østre Landsrets dom af den 18. januar 2017, sags nr. S-2434-16:

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Kåre Pihlmann, besk.)

Afsagt af Landsretsdommerne

Bo Østergaard, M. Lerce og Thomas Raaberg-Møller (kst.)

……………………………………………………………………………..

Byrettens dom af d. 31. august 2016, sags nr. 15-2434/2016

Sagens oplysninger

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Berigtiget anklageskrift er modtaget den 10. august 2016.

YE, T og MS er tiltalt for

1.

ME, T

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81 og øl- og vinafgiftslovens § 25, samt emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5,

ved i perioden fra den 1. marts 2014 til den 31. december 2014 gennem firmaet G2 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have importeret og videresolgt ca. 4. millioner øl og vand uden at angive dette over for SKAT, hvorved statskassen blev unddraget i alt 5.325.792 kr. i moms og afgifter.

2.

ME, T

dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, samt varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter af straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9,

ved fra i tiden op til den 16. januar 2015 og frem til den 20. oktober 2015 i forening forsætligt og under særligt skærpende omstændigheder at have krænket G1’s registrerede danske varemærke og EU-varemærke ved at have anvendt uoriginale eksemplarer af et kunstnerisk værk og uberettiget og uden samtykke fra rettighedshaveren at have gjort erhvervsmæssig brug af tegn, der var identiske eller lignende det registrerede varemærke, idet de for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding forhandlede og dermed foretog uberettiget spredning af et større antal importerede 1½ liters … flasker til almenheden, som de forsynede med falske pantetiketter, der umiddelbart havde samme udseende som ægte etiketter, uagtet at G1 havde eneret til at fremstille eksemplarer af kunstværkerne og gøre dem tilgængelige for almenheden, hvorved Dansk Retur System og rettighedshaverne blev påført et omfattende ikke endelig opgjort tab.

3.

T

overtrædelse af straffelovens § 122,

ved den 4. juni 2015 ca. kl. 13.30 på Y29 på Y1 i Y2-by uberettiget at have tilbudt skattemedarbejder PK 30.000 kr. for at undlade at forfølge et skatte- og afgiftskrav.

4.

MS, T

forsøg på dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 21, samt forsøg på varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. straffelovens § 21,

ved den 11. september 2015 i forening forsætligt og under særligt skærpende omstændigheder at have forsøgt at krænke G3's registrerede danske varemærke og EU-varemærke ved at have planlagt at anvende uoriginale eksemplarer af et kunstnerisk værk og uberettiget uden samtykke fra rettighedshaverne at gøre erhvervsmæssigt brug af tegn, der var identiske eller lignende det registrerede varemærke, idet de for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding forsøgte at indsmugle 6 ruller falske pantetiketter mærket … og 6 ruller falske pantetiketter mærket … & …, i alt ikke under 105.000 falske G3 pantetiketter, der umiddelbart havde samme udseende som ægte etiketter, som de planlagde at påsætte importerede drikkevarer med henblik på udbredelse til almenheden via T’s virksomhed G2, uagtet at G3 og G4 havde eneret til at fremstille eksemplarer af kunstværkerne og gøre dem tilgængelige for almenheden, med risiko for omfattende tab for Dansk Retur System og rettighedshaverne, hvilket mislykkedes, idet de på køreturen fra Y21-land til Danmark i MS’s bil ...Q blev stoppet ved grænsen mellem Y3 og Y4-land.

5.

ME, T

forsøg på dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 21, samt forsøg på varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. straffelovens § 21,

ved i tiden op til den 20 oktober 2015 forsætligt og under særligt skærpende omstændigheder at have forsøgt at krænke G2’s og G1’s registrerede danske varemærke og EU-varemærke ved at have planlagt at anvende uoriginale eksemplarer af et kunstnerisk værk og uberettiget uden samtykke fra rettighedshaverne at gøre erhvervsmæssigt brug af tegn, der var identiske eller lignende det registrerede varemærke, idet han for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding havde anskaffet sig ikke under 58.000 falske pantetiketter til … og …, der umiddelbart havde samme udseende som ægte etiketter, som han planlagde at påsætte importerede drikkevarer med henblik på udbredelse til almenheden, uagtet at G3, G4 og G1 havde eneret til at fremstille eksemplarer af kunstværkerne og gøre dem tilgængelige for almenheden, med risiko for omfattende tab for Dansk Retur System og rettighedshaverne, hvilket mislykkedes, da politiet under en ransagning af tiltaltes kælderrum tilknyttet hans adresse Y5-adresse i Y6-by fandt pantetiketterne.

6.

ME, T

forsøg på dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 21, samt forsøg på varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter efter straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. straffelovens § 21,

ved i tiden op til den 26. oktober 2015 i forening i et lager på Y7-adresse i Y8-by forsætligt og under særligt skærpende omstændigheder at have forsøgt at krænke G1’s registrerede danske varemærke og EU-varemærke ved at have planlagt at anvende uoriginale eksemplarer af et kunstnerisk værk og uberettiget uden samtykke fra rettighedshaverne at gøre erhvervsmæssigt brug af tegn, der var identiske eller lignende det registrerede varemærke, idet han for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have forsynet eller foranlediget andre til at forsyne 1.098 flasker af mærket … med falske pantetiketter, der umiddelbart havde samme udseende som ægte etiketter, med henblik på videresalg og udbredelse til almenheden, uagtet at G1 havde eneret til at fremstille eksemplarer af kunstværkerne og gøre dem tilgængelige for almenheden, ligesom de med samme formål i lageret opbevarede yderligere 256 falske etiketter af mærket …, med risiko for omfattende tab for Dansk Retursystem og rettighedshaverne, hvilket mislykkedes, da SKAT ved et kontrolbesøg fandt flaskerne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, og at de tiltalte straffes med fængsel, samt at de tiltalte T og ME begge straffes med en tillægsbøde på 3.950.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der sker konfiskation af 10 ruller falske pantetiketter af mærket … og mærket … og …, ikke under 58.256 flaske pantetiketter af mærket … og …, 1.098 flasker … med falske pantetiketter samt 1 stk. bærbar computer af mærket …, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

De tiltalte har ikke protesteret imod konfiskationspåstanden.

Anklagemyndigheden har på vegne af Dansk Returssystem A/S nedlagt påstand om erstatning med 84.000 kr. i forhold 1, med 1.141.000 kr. i forhold 2 , og med 179.550 kr. i forhold 4 og 5.

Anklagemyndigheden har på vegne af G4 nedlagt påstand om erstatning med 948.150 kr. i forhold 4 og med 523.740 kr. i forhold 5.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Tiltalte ME’s forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Tiltalte YE forklarede, at hans telefonnummer er ……81. Han har haft telefonnummeret i omkring 4-5 år. Han har aldrig benyttet telefonnummer ……46. Han har lånt sin telefon ud til venner, men han har aldrig lånt sin telefon ud i mere end højst 10 minutter af gangen. Han kender godt T. Tiltalte og T er venner. De har kendt hinanden i mange år. De talte ofte sammen, inden T blev anholdt. De talte også i telefon sammen. Han husker ikke, hvor ofte de talte i telefon sammen. De tog nogle gange ud til en klub, hvor de drak kaffe. De besøgte også hinanden. Tiltalte kender også T’s familie. Han husker ikke T’s telefonnummer. Han og T taler både dansk og tyrkisk sammen.

Varebilen med registreringsnummer …Q1 har muligvis været tiltaltes. Han husker ikke registreringsnummeret på den varebil, han har haft. Han havde en hvid varebil af mærket Peugeot.

Forevist foto af varebil i bilag 9-2, forklarede tiltalte, at det ikke var hans bil på fotoet. Det er T’s varebil, der er en hvid Iveco. Det var ikke kun T, der brugte T’s varebil. Der var mange, der lånte T’s varebil. Tiltalte har også kørt i T’s varebil. Tiltalte lånte også selv sin varebil ud. Han havde købt varebilen, da han var i rengøringsbranchen. Han spurgte ikke, hvad andre skulle bruge bilen til, når de lånte den af tiltalte. Det var familie og venner, der lånte hans bil. T lånte også tiltaltes bil en gang i mellem. Tiltalte har også lånt T’s bil. Han lånte T’s bil, hvis han skulle bruge en større bil til f.eks. flytning af møbler. T’s bil holdt bare på parkeringspladsen, og tiltalte kunne frit bruge den. T’s bil havde en lift bag på. Han husker ikke, hvornår han sidst lånte T’s bil. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at T var blevet anholdt.

T’s bil stod i en periode på parkeringspladsen ved tiltaltes bopæl. Tiltalte har ikke transporteret drikkevarer i T’s bil.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag F-24-5, hvoraf fremgår blandt andet, at politiet den 18. november 2015 konstaterede, at der holdt en hvid Iveco varebil/lastbil med lift bagtil på adressen Y16-adresse i Y8-by.

Tiltalte forklarede, at det ikke var tiltalte, der havde kørt T’s bil til Y16-adresse i Y8-by. Det var T, der havde kørt i bilen, og T ringede til tiltalte og sagde, at bilen ikke kunne starte. Tiltalte kørte derfor ud til Y16-adresse for at hjælpe T med at starte bilen.

Tiltalte kender ikke tiltalte MS. Tiltalte ser MS for første gang i dag.

Tiltalte kender godt UT. Det var ikke en, han talte særlig meget med. Han husker ikke, om de kaldte UT for ”...”.

Foreholdt bilag G-8-1, side 6, 3. nederste afsnit (afhøringsrapport af 15. december 2015), hvoraf fremgår: ”Adspurgt oplyste sigtede, at den omtalte ”...” er et øgenavn som T bruger om UT”, forklarede han, at det kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han tror, at T kaldte UT for ”...”.

Han kender ikke IA. Han kender KØ. Han kender KØ fra Y9-by. De har aldrig arbejdet sammen. Han ved ikke, om T kender KØ. T kender mange mennesker. Tiltalte har aldrig hjulpet KØ med at finde folk, KØ kunne ansætte. Tiltalte har ikke selv haft nogen ansatte i de sidste 3 år.

Tiltalte kender MM. MM havde et lager på Y10-adresse i Y11-by. Lageret lå ca. 500 meter fra tiltaltes bopæl. For to år siden købte tiltalte en varebil af MM. Tiltalte kom ofte på MM’s lager, hvor de snakkede sammen og hyggede sig. Han havde lært MM tilfældigt at kende, da de mødtes på en parkeringsplads. Tiltalte lærte ikke MM at kende gennem T.

Foreholdt bilag G-8-4, side 2, 3. afsnit, næstsidste punktum (afhøringsrapport af 21. januar 2016), hvoraf fremgår: ”Sigtede lærte MM at kende via T i 2014”, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

MM havde også et lager i Y9-by, hvor tiltalte også kom. MM opbevarede sodavand på lageret. Der kom rigtig mange på lageret. MM er ca. 1,70 meter høj og er 45-50 år. MM taler tyrkisk. Tiltalte kan ikke huske, om MM bruger briller. MM havde ikke skæg, da tiltalte så ham.

Tiltalte kan ikke huske, om han har været sammen med T på MM’s lager i Y9-by, men han vil ikke udelukke det. Tiltalte ved ikke, om T arbejdede for MM. Tiltalte har ikke set T arbejde for MM. Der kom også andre mennesker på besøg på lageret, som tiltalte ikke kendte.

MM havde sagt, at han arbejdede med sodavand. Tiltalte ved ikke nærmere om, hvad MM arbejdede med. MM fortalte bare, at det var ham, der ejede lagrene.

Tiltalte kender ikke en, der hedder UY. Tiltalte kender 3-4 personer, som hedder LY. Tiltalte har en svoger, som hedder LY. T kender også tiltaltes svoger. Tiltalte har aldrig bedt sin svoger om at have nogen mennesker boende. T har heller aldrig bedt ham om at have nogen boende.

Foreholdt bilag G-8-1, side 5, 3. sidste afsnit (afhøringsrapport af 15. december 2015), hvoraf fremgår: ”Sigtede blev spurgt, hvem LY er. Sigtede svarede, at han ikke kender LY. Sigtede blev foreholdt, at T og sigtede havde talt om, at T skulle ud til LY og aflevere nøglen, da de unge havde glemt at aflevere nøglen. Sigtede vidste ikke, hvad dette gik ud på.”, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han mødes tit med LY i klubben. LY bor i Y22-by. Tiltaltes søster bor i Y9-by.

Tiltalte kender LØ. LØ er mekaniker. Tiltalte brugte ham en gang i mellem. T brugte ham også en gang i mellem. LØ har et værksted på Y16-adresse i Y8-by. T’s bil har stået ved LØ’s værksted.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag F-24-5, side 2.

Tiltalte forklarede hertil, at notaterne, der blev fundet i bilen, vedrørende drikkevarer ikke siger tiltalte noget. Det er korrekt, at tiltalte har haft et lagerrum hos G5. Han havde lagerrummet i ca. 1 måned. Det var et lille rum, han havde lejet. Han havde ikke lejet andre rum. Han opbevarede blandt andet sommer- og vinterdæk samt ting fra sin kælder i rummet. Han havde muligvis lånt T’s bil til at køre sine ting til G5. Han ved ikke, hvordan tiltaltes papirer fra G5 var havnet i T’s bil.

Lageret på Y13-adresse i Y9-by var MM’s lager. Det var MM, der havde fortalt tiltalte, at det var ham, der ejede lageret.

Tiltalte har ikke misbrugt MM’s navn til at leje et lager. Han mener heller ikke, at T har misbrugt MM’s navn.

Anklageren dokumenterede bilag F-3.

Tiltalte forklarede, at han ikke har hørt om, at MM’s navn er blevet misbrugt af T og UT.

Han kan ikke huske, hvornår han første gang fortalte politiet om MM’s lagre. Han fortalte politiet om lagrene, da politiet spurgte ham om dem.

Han husker ikke, om han opdagede et indbrud på lageret på Y13-adresse. Han vil ikke udelukke, at han har set, at der havde været indbrud på lageret. MM og hans venner brugte nogle gange lageret til overnatning. Han mener ikke, at det var tiltalte, der har opdaget indbruddet på lageret. Tiltalte har ikke været på lageret på Y13-adresse alene.

Det lager, som tiltalte havde lejet hos G5, lå på Y14-adresse i Y15-by.

Tiltalte kom flere gange på lageret på Y10-adresse. Lageret tilhørte MM. Tiltalte var på lageret på Y10-adresse den 16. januar 2015, da SKAT kom. Tiltalte havde haft vinterferie sammen med sin familie, og de var lige kommet hjem fra Y21-land. T havde været på besøg, og han og T tog sammen ud til MM’s lager for at besøge MM. MM var der, da de kom. MM forlod på et tidspunkt lageret. MM blev hentet af en. MM havde sagt, at han ville komme tilbage indenfor 10 minutter. T og tiltalte blev tilbage på lageret. Pludselig bankede det på døren. MM havde sagt, at de ikke skulle åbne døren for nogen. Derfor åbnede de ikke døren. Pludselig kom politiet ind på lageret. Han husker ikke, hvad klokken var. Han havde været på lageret to gange denne dag. Den første gang tog han dertil alene, og den anden gang var T med. Det var mørkt, da SKAT kom til lageret. Det var ved at være mørkt, da T og han ankom til lageret. Da tiltalte og T ankom, var der også en anden person til stede på lageret ud over MM. MM kørte væk sammen med den anden person, lige inden SKAT ankom.

Tiltalte har ikke haft et lager på Y7-adresse i Y8-by. Han har ikke hørt om, at T skulle have et lager på Y7-adresse. Han har engang været på et lager på Y7-adresse for at hente to personer. Han har været på lageret på Y7-adresse to gange. Det var den anden gang, han var der, at han skulle hente de to personer. T’s bil holdt på et tidspunkt ved Y16-adresse, hvor LØ havde værksted. Da T’s bil var gået i stå og holdt ved Y16-adresse, var der ikke andre personer tilstede end tiltalte og T. T havde ringet til tiltalte, og tiltalte kørte til Y16-adresse for at hjælpe T.

Han husker ikke, om han så sodavand på lageret på Y7-adresse de to gange, han var der. KØ var der ikke, da tiltalte var på lageret. Der var to andre personer til stede, som han ikke rigtig kendte. Han vidste ikke, hvad de lavede der. Han husker ikke, hvem der bad tiltalte om at hente de to personer på lageret på Y7-adresse. Det var vist T. De to personer havde ingen bil, og tiltalte skulle derfor køre dem til Y17. Han husker ikke tidspunktet. Han husker ikke, om han så sodavand på lageret. Han efterlod ikke noget på lageret. Han husker ikke, om han har hørt om firmaet G2 før denne sag.

Anklageren afspillede videoovervågning af 18. oktober 2015 fra lageret på Y7-adresse (bilag F-24-8).

Tiltalte forklarede hertil, at man kan se KØ og T på overvågningen. Det er KØ, der åbner døren efterfulgt af T. Nogle minutter senere ankommer tiltalte. Klokken 21.46.23 kommer T med en palleløfter. Tiltalte kender ikke de to personer med kasketter. Personerne med kasketter var dem, som han kørte til Y9-by. Han ved ikke noget om det skrivebord, som personerne kommer med. Det er tiltalte, der kl. 22.32.29 går til højre i gruppen af personer. Han husker ikke, hvad de lavede på lageret denne dag.

Anklageren afspillede videoovervågning af 19. oktober 2015 fra lageret på Y7-adresse (bilag F-24-8).

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kender manden i den hvide T-shirt. Tiltalte var på lageret sammen med de to personer, som han kørte til Y7. Han ved ikke, om de to personer havde noget med MM at gøre. Det var tiltalte, der låste døren til lageret, da de gik. Han havde fået nøglen af de to, som han kørte for. Han skulle smide nøglen i postkassen efter at have låst.

Forevist foto 7 i bilag F-24-2 forklarede han, at han ikke har set det stempel før.

Anklageren dokumenterede side 17-20 i bilag F-24-2.

Forevist side 17 i bilag F-24-2, brev af 26. august 2014 fra G7 til G2, Y13-adresse, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have set brevet til G2 på lageret på Y7-adresse. Han husker heller ikke at have set andre breve til G2.

Forevist side 18-20 i bilag F-24-2, forsikringspapirer stilet til tiltalte, forklarede tiltalte, at han nok har glemt sine breve fra forsikringsselskabet på lageret på Y7-adresse. Han har problemer med at læse og skrive og derfor tager han ofte sin post med sig. Papirerne kan have ligget på lageret længe. Han kan også have haft dem liggende i bilen og senere taget dem med ind på lageret.

Tiltalte har aldrig handlet med sodavand eller øl. Han kender nogen, som sælger sodavand, men han kender ikke mere til det. Han har ikke arbejdet for disse venner. Han har aldrig arbejdet med at sælge sodavand eller øl. Han husker ikke, om han på et tidspunkt er blevet kontaktet af nogen, som ville have ham til at sælge sodavand eller øl, men han har aldrig handlet med sodavand eller øl. Han kender ikke noget til falske etiketter.

Foreholdt bilag G-8-1, side 7, 2. og 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”Sigtede blev afslutningsvis spurgt, hvad han mente med, at han kendte noget til sagen, men ikke selv havde noget med det at gøre. Sigtede svarede, at T har fortalt sigtede, at T og UT ville starte en lovlig forretning op med salg af sodavand. T havde spurgt, om sigtede ville være med, men han sagde nej, da han ikke stoler på hverken T eller UT. Sigtede har hørt fra andre, at sigtede ikke skulle gå ind i det, da det formentlig var noget fusk. Sigtede har aldrig selv talt med UT.”, forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han mener ikke, at T har spurgt ham, om han ville sælge sodavand. Tiltalte har ikke haft noget med salg af sodavand og øl at gøre, og tiltalte har heller aldrig hjulpet T med sodavand eller øl.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han bor i Y22-by. Han har boet der siden 1986. Han kender mange mennesker i Y22-by. Han kender T. Han kender hele T’s familie, som han har kendt i mange år. Tiltalte har ikke importeret øl og sodavand til Danmark. Han kender ikke noget til regningerne fra G8 GmbH i Tyskland. Han har ikke betalt regninger fra G8 GmbH eller andre vedrørende sodavand og øl. Han har ikke hentet eller modtaget sodavand eller øl fra udlandet. Han har ikke bragt sodavand eller øl ud til nogen. Han har ikke været ansat i firmaet G2.

Han har købt en bil af MM. Han mener, at han har givet en beskrivelse af MM til politiet.

Foreholdt bilag G-8-4, side 2, under midten (afhøringsrapport af 21. januar 2016), hvoraf fremgår: ”Sigtede beskrev MM som A:Mand, ca. 45 år gammel, ca. 170 cm. høj, tynd af bygning, sort kort hår, ingen skæg, ingen briller. Kan formentlig genkendes, også efter foto.”, forklarede han, at det er den beskrivelse, som han gav af MM til politiet.

MM havde noget med sodavand at gøre. MM ejede nogle lagre. Tiltalte har ikke hjulpet MM med at sælge sodavand. Tiltalte har talt med MM om sodavand. Tiltalte kom hos MM på lageret for at hygge sig og drikke kaffe.

T og tiltalte har lånt biler af hinanden. Alle, som han kender i Y22-by, hjælper hinanden. Det er helt normalt, at man låner biler af hinanden.

Den 19. oktober 2015 hentede han to personer på lageret på Y7-adresse. Han skulle bare køre dem til Y17. Han husker ikke, hvem der ringede efter ham. Måske det var en af de to drenge, der ringede til ham. Han havde tidligere talt med drengene på lageret. Drengene talte ikke om MM.

Han havde kun været på lageret på Y7-adresse to gange. Han ved ikke, hvordan papirerne, som er adresseret til ham, er endt på lageret på Y7-adresse.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede tiltalte, at MM har en søn. Tiltalte har mødt sønnen på lageret på Y13-adresse og Y10-adresse. Tiltalte ved ikke, om sønnen hjalp til på lageret. Sønnen var ca. 25 år og blev kaldt OI. Der kom også andre på lageret, som tiltalte ikke kendte. Tiltalte mødte MM, hver gang han tog ud på lageret. Han husker ikke, hvor ofte han var på lageret. Han husker ikke, om MM boede hos T. Han har ikke hørt, at MM var udrejst af Danmark. Han har hørt, at MM boede i Y18-by. Han har ikke set MM siden den dag, hvor SKAT kom til Y10-adresse.

MM har ikke sagt noget om, at hans navn blev misbrugt. Tiltalte har ikke hørt eller set, at MM var bange for nogen. Tiltalte tror ikke, at MM var bange for nogen. Tiltalte ved ikke, om MM havde firmaet G2. Det var MM, der fortalte tiltalte, at MM ejede lagrene, hvor MM havde sodavand.

Han husker ikke, om der var problemer med den bil, som han købte af MM.

Foreholdt bilag G-8-4, side 2, 2. sidste afsnit (afhøringsrapport af 21. januar 2016), hvoraf fremgår: ”I 2014 købte sigtede en Peugeot af MM. Efterfølgende kom flere personer og sagde, at det var dem, der ejede bilen, som sigtede havde købt af MM.”, forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. På et tidspunkt kom der nogle personer til tiltalte og sagde, at den bil, han havde købt af MM, var deres. Han viste dem registreringsattesten, og så gik personerne igen. Han talte ikke med MM om det. Personerne havde ingen papirer på bilen. De fortalte, at de havde købt bilen af MM. Tiltalte havde registreringsattesten, som han viste dem.

Han ved ikke, om MM havde nogen ansatte. Han ved ikke, om KØ havde noget med MM at gøre. KØ boede i Y9-by og kom ofte i Y22-by.

T’s bil holdt ud for tiltaltes bopæl i Y22-by i ca. 4 måneder. Tiltalte havde nøglerne til bilen. Tiltalte lånte bilen ud, hvis der var nogen, som havde brug for at låne den. Han husker ikke, hvem der brugte bilen. Der var mange, som brugte bilen. T’s bil stod også en periode på Y10-adresse. Han husker ikke, om T brugte bilen, mens den stod i Y22-by eller på Y10-adresse.

For ca. 1 år siden var der nogen, der skød på tiltaltes bil. Han meldte det til politiet. Politiet gjorde ikke rigtig noget ved det. Han afgav forklaring til politiet om det. Der blev skudt mod bilen, mens den stod på parkeringspladsen. Så vidt han ved, har han ikke været uvenner med nogen. Han ved ikke, hvorfor der blev skudt på tiltaltes bil. Tiltalte er blevet truet. Politiet kontaktede ham på et tidspunkt og spurgte, om han kender en, der hedder NJ fra Y19-by eller Y20-by. Det gør han ikke.

Politiet spurgte ikke ind til tiltaltes forhold til MM. Politiet spurgte, om han vidste, hvor MM var henne. Han har givet MM’s telefonnummer til politiet. Han husker ikke i dag MM’s telefonnummer."

Tiltalte MS’s forklaring er gengivet således i retsbogen: "Tiltalte MS forklarede, at hans telefonnummer er ……70. Han kender tiltalte T. Han kender ikke tiltalte ME.

Tiltalte mødte T, da tiltalte søgte efter en forretningspartner til projektet bazar1. Bazar1 var et projekt, tiltalte havde, og som blev skrinlagt i 2013. Han bevarede kontakten med T herefter. Tiltalte arbejdede ikke sammen med T i 2015. Tiltalte begyndte at beskæftige sig med affaldsanlæg. T hjalp engang tiltalte med at hente en motorcykel, da tiltaltes egne bil ikke havde anhængertræk. T fortalte aldrig rigtigt, hvad han arbejdede med, men det skinnede i gennem, at han beskæftigede sig med at sælge sodavand.

I 2015 tog tiltalte til Y21-land sammen med T. Tiltalte skulle tale med nogle kontakter, T havde skaffet i Y21-land om køb af affaldssystemer. T skulle være tolk for tiltalte. Han og T talte om, at de skulle have nogle etiketter med hjem fra Y21-land. T ville lave parallelimport af sodavand. Tiltalte tænkte, at det var billigere at få trykt etiketterne i Y21-land, og at det var derfor, at de skulle have etiketterne med hjem til Danmark. Tiltalte gik ikke op i, om det var lovligt. De kørte i tiltaltes bil til Y21-land. Da de ankom, kørte de rundt til de forskellige kommuner og talte med dem om affaldsanlæg. De var ikke ude for at hente etiketter. De var ikke på trykkeri sammen. Han husker ikke, om T viste ham nogle etiketter. Tiltalte har ikke fået solgt affaldsanlæg til Y21-land endnu. Affaldssystemerne koster en del penge. De koster ca. 6 mio. dollars. Han ville få 5 % i fortjeneste.

Der var flere grunde til, at de kørte i bil til Y21-land. Tiltalte har tidligere fået en blodprop i hjertet, mens han var i en flyver. Han er derfor ikke helt tryg ved at flyve. De skulle endvidere køre rundt til forskellige kommuner i Y21-land. Det var derfor mest praktisk at køre i bil til Y21-land. Han og T talte ikke om, at det var svære at blive stoppet i en grænsekontrol, når man kørte i bil frem for at flyve.

De blev stoppet af tolderne ved grænsen til Y4-land, da de var på vej hjem til Danmark. Der var ikke andre med i bilen end ham og T. De havde etiketterne med i bilen. Der var kommet en person til deres hotel i Y21-land med nogle papkasser, der blev stillet i tiltaltes bil. Personen talte med T. Etiketterne lå i papkasserne. Tiltalte så godt, at papkasserne blev lagt i bilen. Han vidste godt, at etiketterne blev lagt i bilen, men han troede, at de var lovlige. Tiltalte fik en bøde i Y4-land, som han betalte med det samme. Det var ikke hans etiketter. Han handler ikke med sodavand. T fik ikke en bøde. T havde ingen penge, og der var ingen grund til, at de begge fik en bøde. Det var lige meget, hvem der betalte bøden. T havde ingen penge, og hvis T også fik en bøde, ville tiltalte være nødt til også at betale T’s bøde. Han vil tro, at han talte med T efter, at de var blevet stoppet i tolden. Han var sur over at have fået en bøde, men han var nødt til at betale. Han og T har ikke talt ret meget efter turen til Y21-land.

Tiltaltes bil er en Mercedes med registreringsnummer ...Q. Han har ikke lånt sin bil til T. Han havde engang bedt T om at køre ham og familien til lufthavnen, da de skulle på ferie. T skulle også hente dem i lufthavnen igen efter ferien. Derfor stod bilen hos T, da T blev anholdt, men T havde ikke lånt bilen.

Foreholdt bilag G-5-1, side 3, 2. afsnit (afhøringsrapport af 9. november 2015), hvoraf fremgår blandt andet: ”Sigtede havde ingen ide om, at T havde falske etiketter med i bilen. Sigtede var godt klar over, at T havde to papkasser med noget i. Sigtede troede, at det var nogle reklamer af en eller anden slags, muligvis til et pizzeria. Sigtede så først da de blev standset af tolderne, hvad der var i kasserne. T havde de to kasser med sig, da han landede i Y26-by. Da sigtede samlede T op i lufthavnen i Y26-by, havde T kasserne med sig”, vedstod tiltalte at have forklaret sådan til politiet. Det var ikke sådan det foregik. Det foregik, som han har forklaret i retten i dag.

Foreholdt samme rapport, side 4, 3. og 4. afsnit, hvoraf fremgå: ”Sigtede blev gjort bekendt med dele af indholdet af en samtale fra den 23. juli 2015 kl. 22.50.18, hvor sigtede og T talte sammen. Af samtalen fremgår det bl.a., at MS og T talte om, om de kunne have nogle af etiketterne med hjem i bagagerummet. Efter en del snak om sagen under afhøringen, ønskede sigtede at ændre sin forklaring.”, forklarede han, at han ikke husker, at han ønskede at ændre sin forklaring.

Foreholdt samme rapport, side 4, 5. afsnit, hvoraf fremgår: ”Sigtede forklarede nu, at T havde en kammerat i Y21-land, som sigtede ikke kender navnet på. Denne kammerat havde de to kasser med etiketter i en bil, og til sigtedes og T’s hotel i Y26-by. Her blev de to kasser læsset over i sigtedes bil. Sigtede så ikke etiketterne, men var godt klar over, at det var etiketter. T fik etiketterne er par dage før de blev standset i Y4-land”, vedstod tiltalte at have forklaret sådan. Han husker ikke i dag, om det foregik sådan.

Foreholdt samme rapport, side 5, øverst, hvoraf fremgår: ”Sigtede erkendte, at han godt var klar over, at T i Y21-land skulle hente nogle sodavands etiketter, og sigtede hjalp T med at køre dem til Danmark, selvom sigtede godt var klar over, at det ikke var lovligt.”, vedstod tiltalte at have forklaret sådan. Der var ikke importpapirer på etiketterne. Det blev han først klar over ved den kroatiske grænse. Det var ulovligt at tage etiketterne med uden importpapirer.

Anklageren afspillede telefonaflytning af den 23. juni 2015 kl. 22.50.18 (bilag F-7).

Tiltalte forklarede hertil, at han syntes, at lyden er meget dårlig. Men ud fra det, der siges, vil han gætte på, at det er en samtale mellem ham og T. Det var ikke tiltaltes forslag, at de skulle ringe til en, der kunne køre foran dem ved grænsen. Det var T’s forslag, og det var også T, der talte om, at de så mistede 1.000 kr. Tiltalte ved ikke nærmere om, hvad det forslag drejede sig om. Det er ikke tiltalte, der siger, at de nok ikke kunne tage hele ”lortet” med. Tiltalte ved ikke, hvad T taler om, når T siger, at "det er i hvert fald rigeligt til os i første omgang, for så har vi jo ligesom lavet vores penge". Han tror, at T taler om sine sodavand. Det har ikke noget med tiltalte at gøre. Når T siger "vi" og "vores", er det bare en talemåde. Det var praktisk, at T kunne tage etiketter med til Danmark. Tiltalte tænkte på, at det ville være et problem med vægten, hvis de skulle i lufthavnen.

Det var som sagt bare en talemåde, når T siger ”vores” og ”vi”. Tiltalte husker ikke, hvad der menes med det, der siges om prøver. Tiltalte skulle ikke have tryksager med tilbage til Danmark. Han husker ikke nærmere om, hvad de talte om vedrørende at tage bilen til Y21-land. De havde ikke aftalt, at de skulle hente etiketterne og så starte noget forretning op sammen i Danmark. De var kun sammen om turen.

De tog bilen som tidligere forklaret af mange årsager blandt andet også for, at de så kunne tage etiketterne med hjem. Det var praktisk, at de kunne tage etiketterne med. Så kunne T komme hurtigere i gang med sin forretning.

Tiltalte var ikke involveret i T’s forretning. Han havde ikke skudt penge i en virksomhed, som T skulle starte op. Han husker ikke, om han havde lånt et større pengebeløb til T. Han lånte nogle gange T penge. Han har ikke fået pengene tilbage, fordi T blev fængslet.

Han og T kørte sammen til Y21-land. De kørte ikke tilbage til Danmark sammen, første gang han og T var i Y21-land. T skulle besøge sin familie i Y21-land, så T blev i Y21-land. T havde fundet en anden fyr, som skulle til Danmark, og som kunne køre med tiltalte tilbage til Danmark. Fyren hed vist UT. Tiltalte talte ikke så meget med UT på vejen til Danmark. De havde ingen papkasser med. Han kørte tilbage til Danmark. Han skulle senere til Y21-land igen, og han ville ikke efterlade sin bil i Y21-land i 1 måned. Han husker ikke, hvornår han og T tog til Y21-land. Tiltalte var sammen med T i Y21-land to gange. Tiltalte var i Y21-land 8 dage første gang og 5 dage anden gang.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke havde hørt om firmaet G2 før sagen. Han kender ikke MM. Han har intet kendskab til lagre med sodavand. Han har aldrig været på de lagre, der er nævnt i sagen. Han skulle til Y21-land for at sælge affaldsanlæg. Han tog T med som tolk. Han havde ikke talt med T om sodavandssalg. Det var T’s forretning at sælge sodavand. T ville lave parallelimport af G3 fra Y23-land. Tiltalte hjalp T med at ringe til G3 i Y23-land, fordi T ikke kunne engelsk. Tiltalte fik fat i en polsk telefonsvarer, derfor talte han ikke med nogen. Tiltalte har intet med sodavandssalg at gøre. Han kørte landfast over Tyskland til Y21-land, de to gange han kørte dertil.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede tiltalte, at det var en talemåde, når T roste ham for at tænke på, at de kunne tage etiketterne med hjem fra Y21-land. Det var dog ikke hans ide. Han foreslog T at tage etiketterne med hjem, når nu de var der alligevel.

I Y4-land sagde tolderne, at der manglede importpapirer på etiketterne. De talte begge to med tolderne. Han havde ikke sagt, at alt det, der var i bilen var hans.

Tiltalte var i retten den 1. marts 2016 for at afgive forklaring i denne sag. Han vidste ikke, hvorfor han var indkaldt til et retsmøde i sagen.

Foreholdt retsbog af 1. marts 2016, hvoraf fremgår, at han ikke ønskede sagen behandlet som en tilståelsessag, forklarede tiltalte, at det husker han ikke noget om.

Foreholdt samme retsbog, side 2, 5. afsnit, hvoraf fremgår: ” Da de blev stoppet i bilen ved grænsen mellem Y3 og Y4-land, fik han bilen, fordi det var hans bil. Han sagde også, at alt i bilen var hans, fordi han ikke så nogen grund til, at T også fik en bøde. Den bøde han fik dér, den har han helt selv betalt. Han og T er ikke i kontakt længere.”, forklarede han, at han ikke har sagt, at alt i bilen var hans. Det er korrekt, at han betalte bøden i Y4-land. Han husker ikke bødens størrelse. Bøden var i Y4-land's valuta og ikke i euro.

Foreholdt bilag G-5-1, side 3, næst nederst afsnit, sidst punktum (afhøringsrapport af 3. november 2015), hvoraf fremgår: ”Sigtede mente, at det var omkring 600 euro, som sigtede betalte på stedet.”, forklarede han, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han husker ikke bødens størrelse. Bøden var ikke i euro, men i Y-4 land's valuta. Han betalte bøden med kontanter og med kort. Han mener, at der blev trukket ca. 4.000 kr. på hans konto.

Han har været i Y21-land 10-20 gange. Han havde været der to gange med T.

Foreholdt at der under aflytningen tales om reklamer, forklarede tiltalte, at etiketterne vist blev kaldt reklamer. Det lå i samtalen.

Han skrev under på et … dokument, da de blev stoppet ved grænsen. Det var vist et dokument, hvor der stod, at det var hans etiketter. T havde ingen penge, og derfor påtog tiltalte sig ansvaret for etiketterne.

Mens de var i Y21-land betalte han for hotellet og diesel til bilen. De skiftedes om at betale for maden.

Advokat Jan Moosmand dokumenterede bilag U2.

Forevist underskrift i bilag U2, side 16 (Zapisnik) forklarede tiltalte, at det godt kunne være hans underskrift, der er skrevet over tiltaltes navn. Det er ikke sådan hans underskrift normalt er ud, men han underskrev noget i Y4-land.

Forevist underskrifter i bilag U2, side 11 forklarede tiltalte, at han underskrev i stor hast i Y4-land. Tiltaltes underskrift plejer ikke at se sådan ud. Alle underskrifterne i bilag U2 ligner ikke hans normale underskrift, men han underskrev nogle papirer i Y4-land."

Tiltalte T’s forklaring under grundlovsforhøret den 21. oktober 2015, der er dokumenteret under hovedforhandlingen, er gengivet således i retsbogen:

"Ad forhold 1.

Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han kender firmaet G2. Det er ikke hans, og han har ikke arbejdet i det. Ham, der ejer firmaet, har boet hos sigtede. Han hedder MM. MM havde ikke noget sted at sove og fik lov at overnatte hos sigtede. Sigtede sagde, at hvis han skulle overnatte mere end et par dage, skulle han tilmeldes på folkeregisteret, da sigtede ikke ville have noget ballade. Sigtede arbejdede i et carteringsfirma på det tidspunkt, og MM drev vist et firma. MM talte ikke så godt dansk, så sigtede hjalp ham nogle gange med at oversætte.

Ad forhold 2.

Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han den 16. januar 2015 åbnede døren for SKATs medarbejdere for at hjælpe dem med at komme ind. Da sigtede kom til stedet var der en, ME, der var ved at læsse af fra en lastbil. Sigtede kørte derfor igen, men blev ringet op af ME, der spurgte, om sigtede kom og drak kaffe. Derfor kørte han tilbage. Da SKAT kom, åbnede sigtede for dem og hjalp dem med at åbne porten. Sigtede fik at vide, at da det var ham, der havde åbnet døren, var det ham, der stod for varerne. Det var MM’s firma. Sigtede kender ikke noget til falske pantmærker. Computeren, der blev fundet på stedet, er sigtedes.

Udspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at MM ikke boede hos sigtede den 16. januar 2015, der boede han vist i Y24-by eller Y25-by. MM’s søn kom til sigtede og spurgte, om sigtede ville åbne firmaet, fordi der kom varer. MM og hans søn skulle akut til Tyskland. Sigtede skulle til ambassaden alligevel, så han sagde ja til det. ME var allerede i firmaet, hvorfor sigtede kørte igen. ME ringede til sigtede og spurgte, om han kom forbi og fik kaffe. Sigtede sagde, at han ville komme, når han var færdig med de ting, han havde gang i. Da sigtede var kommet tilbage til firmaet, bankede det på døren. Det var SKAT. SKAT kunne ikke finde ud af at åbne porten, så sigtede hjalp dem med at åbne. Sigtede fik at vide, at alt skulle konfiskeres, fordi der ikke var pantmærker på. Der var 30 paller med dåsesodavand og nogle 1½ liters flasker. Sigtede oplyste, at han intet kendte til etiketterne. Sigtede fik at vide, at han var ansvarlig for forholdet, da det var ham, der havde åbnet døren. Sigtede fik efterfølgende en faktura fra SKAT på 115.000 kr. Da det ikke var sigtedes firma, prøvede han at få fat i MM, men han fik fat i MM’s søn. Sønnen var ligeglad og ville ikke hjælpe. Sigtede mødtes efterfølgende med PK fra SKAT og tilbød ham 20.000-30.000 som afdrag på gælden på de 115.000 kr. Sigtede fortalte PK, at han intet havde med firmaet at gøre, han var bare på besøg. PK fastholdt, at når det var sigtede, der åbnede døren, var det også ham, der var ansvarlig. Sigtede fik at vide, at han ikke kunne få lov at afdrage.

Ad forhold 3.

Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han mødtes med PK. Sigtede ved ikke, om PK havde en anden kollega med fra SKAT. Sigtede sagde, at han ikke kunne betale bøden på 115.000 kr., og han tilbød derefter PK 15.000 kr. som afdrag på gælden. Sigtede tilbød også at betale 30.000 kr. mod at få varerne udleveret, så han kunne sælge varerne videre. Det kan godt være, at sigtede skrev "30.000 kr." på en kuvert, mens han har talte med PK. Han lavede nok en udregning om, hvor meget hans restgæld så ville være.

Ad forhold 4.

Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han havde været i Y21-land. MS havde hentet ham dernede. Sigtede har kendt MS i et godt stykke tid. De prøvede at starte noget forretning sammen med salg af affaldssystemer. Der var pantetiketter i bilen. Sigtede ved ikke, hvor de kom fra. Sigtede vidste ikke, de var i bilen. Sigtede vidste ikke, hvad MS skulle bruge etiketterne til. Sigtede havde gang i flere projekter, og der lå cd og blade i bilen, som blev taget fra ham. Sigtede havde ingen penge til at komme hjem. Sigtede havde lånt penge af MS. Han talte med MS inden afrejsen om, at de skulle hente noget tryk til deres blade. Sigtede var i Y21-land ca. 1 -1½ måned. Han og MS kørte sammen til Y26-by, og de holdt flere møder vedr. affaldssystemet. Der var flere, der var interesserede i at investere. MS tog hjem sammen med en der hedder UT, og sigtede tog hen til sin familie i Y21-land. MS tilbød senere at hente sigtede i Y21-land. Så kunne de tale forretninger sammen. De mødtes med flere kommuner om affaldsanlæg, inden de kørte hjem. Da de var på vej hjem, blev de stoppet vist i Y31-land eller Y32-land. Der blev fundet noget i bilen, og sigtede spurgte MS, hvad det var for noget. Han sagde til MS, at han ikke skulle have sådan noget med, når sigtede var med. MS skrev under på, at det var hans ting. Sigtede kendte ikke noget til det, der blev fundet af tolderne. Sigtede vidste ikke, hvad der lå i bilen. De havde ikke været forbi et trykkeri.

Ad forhold 5.

Sigtede nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kunne huske, hvilket kælderrum han havde, om det var nr. 6 eller 7. Sigtede havde nøgle til kælderrummet. MM havde haft nøgle til kælderrummet, og sigtede havde ikke fået den tilbage. Sigtede ved ikke, hvor de etiketter, der blev fundet i hans kælderrum, kom fra. Det var en overraskelse for ham, at de var der. Sigtede ved ikke, hvem der havde lagt dem i hans kælderrum og hvor lang tid, de havde været der. Etiketterne i kælderen var anderledes end dem, der blev fundt i bilen, da de blev stoppet ved grænsen.

Udspurgt af forsvareren forklarede sigtede, at han ikke vidste, at tasken var i hans kælderrum. Da MM flyttede, afleverede han ikke nøglerne til lejligheden tilbage. Sigtede tænkte ikke over at få skiftet nøgler, da MM flyttede. Sigtede skylder mange penge væk og ejer intet."

Tiltalte T har under hovedforhandlingen alene ønsket at afgive forklaring om omstændighederne, hvorunder han blev afhørt hos politiet. Forklaringen er gengivet således i retsbogen:

"Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte T, at han husker afhøringen hos politiet som ret ubehagelig. Han fik ikke noget at vide om, hvilke rettigheder han havde. Politiet tog alt fra ham, herunder hans telefon og computer. Under ransagningen syntes han, at politiet talte grimt til ham. Han husker ikke præcist, hvad politiet sagde, men politiet spurgte ham om sagen. Politiet har aldrig fortalt ham, at han ikke havde pligt til ikke at udtale sig. Han svarede på alle politiets spørgsmål.

Da han kom ind på politigården, blev han heller ikke oplyst om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han fik heller ikke at vide, at han havde ret til at have en advokat til stede. Hvis han havde fået disse oplysninger, ville han have krævet at få en advokat til stede samt nægtet at udtale sig. Han følte sig dårligt behandlet. Politimanden, UC, sagde, at tiltalte bare skulle sige ja til det hele. UC sagde, at han så ville hjælpe ham. Der var en advokat til stede under grundlovsforhøret. Tiltalte havde ikke inden da hørt, at han havde krav på at få en advokat. Han vidste ikke, at han havde krav på en advokat."

Vidnet PK’s forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han er ansat hos SKAT, hvor han er fagkonsulent. Han beskæftiger sig med illegal import af blandt andet drikkevarer og tobak. Han er meget ude i felten og laver opsøgende arbejde. SKAT fik i 2014 oplysninger om, at der var falske etiketter på nogle …. SKAT iværksatte derfor kontroller. Det viste sig, at der var … på markedet med falske etiketter. Det var … på 0,5 liter. Det var dog kun i kortere tid, at der var falske etiketter på.... G9 ændrede nemlig hurtigt deres etiketter. Senere opdagede SKAT, at der var falske etiketter på flasker med 1½ liter … sodavand. Der var ikke betalt emballageafgift og svaret moms af sodavandene med falske etiketter, ligesom der ikke var betalt pant til Dansk Retur System. Sodavandene blev købt billigt i udlandet og solgt i Danmark uden afregning med SKAT og Dansk Retursystem.

SKAT blev opmærksom på firmaet G2, som havde udstedt fakturaer til steder, hvor SKAT konstaterede salg af sodavand med falske etiketter. SKAT begyndte derfor at interessere sig for firmaet G2. SKAT fandt ud af, at direktøren i G2 hed MM, der havde adresse hos T. SKAT fandt ud af, at MM var udrejst af Danmark. SKAT har aldrig mødt eller talt med MM. SKAT havde ikke skrevet til MM. SKAT havde ikke forsøgt at få fat i MM. SKAT var i en indledende søgefase. SKAT kunne se, at købene af drikkevarerne var foretaget i Tyskland. Når et dansk firma importere drikkevarer fra udlandet, skal der indberettes moms af det købte, og der skal betales emballageafgift. G2 havde købt drikkevarer i Tyskland, og der var ikke svaret moms eller emballageafgift heraf.

SKAT fandt via en faktura ud af, at firmaet G2 havde adresse på Y14-adresse i Y15-by. Det viste sig dog, at det var et G5, der lå på Y14-adresse. SKAT kontaktede G5, som ikke kendte noget til sodavand eller G2. Efter nogen tid fandt SKAT ud af, at G2 havde et lager på Y13-adresse i Y9-by. Vidnet husker ikke, hvordan SKAT fandt ud af det. SKAT begyndte at foretage observation af lageret på Y13-adresse i slutningen af 2014, og T’s Iveco kassevogn blev set ved lageret. SKAT foretog ikke kontrol af lageret.

I 2015 fandt SKAT ud af, at G2 også havde et lager på Y10-adresse i Y11-by. SKAT begyndte at foretage observation af lageret på Y10-adresse. SKAT havde fået underretninger om, at der blev drevet virksomhed med drikkevarer på lageret.

SKAT fik på et tidspunkt at vide, at en sættevogn fra G8 GmbH i Tyskland havde leveret drikkevarer til lageret på Y10-adresse. SKAT tog den 16. januar 2015 ved middagstid til Y10-adresse for at lave kontrol. Det var lyst, da SKAT ankom til stedet. Vidnet tog til adressen sammen med en kollega. De foretog først observation, hvor de så T’s biler en SEAT og en Iveco. Ruderne i lageret var dækket til. De kunne ikke se ind på lageret. De observerede et stykke tid, hvorefter de tilkaldte politiet for at få assistance. Politiet ankom ca. kl. 15.45. SKAT havde da observeret ved adressen i et par timer. SKAT havde set, at YE’s personbil holdt i området. SKAT havde ikke set den ankomme. Lageret lå på et hjørne, og der var to indgange til lageret. De fandt senere ud af, at bagdøren var blokeret indefra.

Det var politiet, der sørgede for, at SKAT fik adgang til lageret. De havde prøvet at banke på, men der blev ikke åbnet. På et tidspunkt blev det ene rullegardin trukket lidt op, så de var sikre på, at der var nogen til stede på lageret. Gennem det vindue, hvor rullegardinet var blevet trukket op, kunne de se ind på et kontor. Der var ikke var nogen til stede på kontoret. De kunne se en computer, nogle papirer, cigaretter og mobiltelefon mv. Politiet rekvirerede en låsesmed. T åbnede døren kl. 16.40, da låsesmeden var i gang med at skyde låsen op. T præsenterede sig. Han sagde, at hans kollega ME også var der, og at ME havde dårlig mave. Inde på lageret mødte SKAT ME. Der var ikke andre til stede end T og ME. T fortalte, at han havde været med til at læsse sættevognen med drikkevarer af. T havde en nøgle til lageret. T nægtede at have noget med drikkevarerne at gøre. Han henviste til MM, som han sagde var ejer af lageret og drikkevarerne. T ringende til MM, men der var telefonsvarer på. T fortalte, at ME tit kom forbi lageret for at drikke kaffe.

ME selv fortalte, at han bare var kommet forbi for at drikke kaffe, og at han ikke havde noget med lageret at gøre. ME sagde, at han var ankommet ca. kl. 15.00 for at tale med MM. YE fortalte, at MM var taget til Tyskland samme dag kl. 15.00. T fortalte, at MM boede på en adresse i Y24-by.

Foreholdt bilag A-2-1 (Brev fra SKAT af 19. februar 2015), hvoraf fremgår blandt andet: ”T oplyser, at ..... han selv og ME skulle hjælpe til med at tømme sættevognen – det er ham, der har bestilt drikkevarerne i Tyskland til levering i dag.”, forklarede vidnet, at det er korrekt, at T sagde, at ME også var med til at tømme sættevognen, samt T sagde, at det var ham, der havde bestilt drikkevarerne i Tyskland. T sagde, at han var ankommet til lageret kl. 9.30 sammen med ME.

SKAT gennemgik lageret i forbindelse med kontrollen, og SKAT fandt forskellige ting blandt andet … i 1½ liter flasker med falske etiketter.

Foreholdt bilag A-2-1, side 2 ( brev fra SKAT af 19. februar 2015), hvoraf fremgår: ”Ved gennemgang af lageret og to kontorer finder SKAT: et par paller med … i 1,5 l plastflasker med falske etiketter påklistret. Pallerne er delvist skjult bagerst i lagerlokalet omkranset af tomme paller stablet fra gulv og næsten til loftet. Disse paller skulle først fjernes før emballagerne med falske etiketter kunne kontrolleres. SKAT nævner intet til T eller ME om denne konstatering. SKAT medtager ikke disse emballager. En faktura fra dagens leverance fra G8 GmbH i Tyskland. Drikkevarerne skulle – ifølge modtagerfeltet på fakturaen – leveres til virksomheden G2, Y14-adresse, men er som konstateret leveret til adressen Y10-adresse i Y11-by. Faktura medtages af SKAT. 256 falske etiketter med påtrykt ”Pant C” pantmærke til produktet … 1,5 l. Etiketterne bliver fundet bagerst i en skrivebordsskuffe. Hverken T eller ME kendte noget til disse etiketter. SKAT tilkendegiver ikke over for T eller ME, at SKAT vurderer disse etiketter som værende falske, men nævner blot, at det ikke er lovligt at have løse pantetiketter liggende. Etiketterne medtages af SKAT. 3 blanke kopier af SKATs originale beslaglæggelsesblanket nr. 40.060. Anvendes som kvittering for beslaglæggelse af pantpligtige emballager. Blanketterne bliver fundet på skrivebordet blandt øvrige papirer. 15 limstifter i en lille bærepose, der igen ligger i en papkasse, der står på et bord bag nogle paller i lagerlokalet. T bliver spurgt om, hvad disse bliver anvendt til. T svarer, at det vidste han ikke. En tændt bærbar PC´er med åben skærm af mærket …. PC´en er låst med kode. T oplyser, at det er hans PC´er, han bruger den til at se fjernsyn på.”, bekræftede vidnet, at SKAT fandt de anførte ting på lageret. SKAT fandt også nogle andre dokumenter.

Han kunne med det samme se, at etiketterne på sodavandsflaskerne var falske. Der var fejl på etiketterne.

Den faktura, som SKAT fandt vedrørende dagens leverance fra G8 GmbH, var adresseret til Y14-adresse. Den var dateret den 14. eller 15. januar 2015.

Han kunne se, at de løse etiketter også var falske. Han husker ikke i dag, om de løse etiketter var identiske med de etiketter, der var på sodavandene. Limstifter bruges til at lime etiketterne fast med.

SKAT fandt også 3 interne blanke beslaglæggelsesblanketter fra SKAT, hvilket han var meget overrasket over. Det er interne bilag, som kun kan stamme fra SKAT. Der er ikke blanketter, som SKAT udleverer.

Den bærbare computer af mærket ..., som blev fundet på lageret, tilhørte T. Det var T selv, der fortalte, at det var hans computer. T kunne dog ikke huske koden til computeren. Computeren blev overdraget til politiet.

De drikkevarer, som SKAT fandt, havde en indkøbsværdi af 169.367,78 kr. Det var den sidste leverance, der havde denne værdi. Der stod også andre ting på lageret, så han kunne ikke sige præcist, hvad der var blevet leveret. Han ved, at en sættevogn kan indeholde ca. 80.000 dåser á 33 cl, som har en værdi af 170.000 – 175.000 kr. SKAT beslaglagde ca. 79.000 dåser fra lageret på Y10-adresse ved kontrollen.

SKAT efterlod en kvittering på drikkevarerne på lageret. De lavede kvitteringen til G2. Han ændrede det senere, da han mente, at det var T, der var leder af firmaet G2. Det udledte han blandet andet fra oplysninger på fakturaerne. T’s telefonnummer var anført på nogle af fakturaerne fra G8 GmbH til G2. Endvidere var det T, der var på lageret under kontrollen. Det var ud fra de samlede oplysninger, at han udledte, at det var T, der stod for firmaet G2. T’s mailadresse var også anført på nogle af dokumenterne i lageret blandt andet på lejekontrakter fra Y13-adresse og Y10-adresse. På den ene lejekontrakt stod T’s mobilnummer anført som kontaktperson.

Vidnet husker ikke, om han har fremsendt de dokumenter, som SKAT fandt på laget til politiet. Han har dem med i retten i dag. Han brugte dokumenterne til sin sagsfremstilling. Han har sendt sagsfremstillingen til T og en kopi heraf til politiet.

SKAT foretog den 26. oktober 2015 kontrol på lageret Y7-adresse i Y8-by. SKAT fik oplysninger om lageret fra politiet. SKAT fandt 2 paller med 1½ liter … sodavand med falske etiketter. Der stod flere forskellige ting på lageret. SKAT fandt blandt andet et stempel med G2’s navn, adresse og cvr.nr. Vidnet tog fotos på stedet.

Foreholdt bilag 24-2, foto 7, forklarede vidnet, at det er et foto af det stempel, SKAT fandt, hvor G2 fremgår tillige med adressen Y14-adresse i Y15-by og med cvr.nr.

Foreholdt bilag 24-2, side 18-20, forklarede vidnet, at det er papirer, som SKAT fandt på Y7-adresse. SKAT fandt intet på adressen, som tydede på, at Mm havde noget med lageret at gøre. Vidnet talte med udlejer, som fortalte, at det var T, som havde rettet henvendelse til udlejeren vedrørende leje af lageret.

Foreholdt bilag A-3-1 (rapport dokumentation fra G8 GmbH), hvoraf fremgår: ”Skat medbragte i forbindelse med anmeldelsen for grov momssvig vedlagte dokumentation, der var indhentet fra de kompetente tyske toldmyndigheder.

Dokumentationen omfattede en oversigt over G2's debitorposter. Bankoverførsler. Fragtbreve. Fakturaer. Ordrebekræftelser. Alt var adresseret til: G2, Y14-adresse. På et enkelt bilag fandtes T’s telefonnummer ……14 anført med håndskrift – side 57, På 3 bilag fandtes mailkorrespondance til mailadressen: T....dk – side 108, 118 og 136.”, forklarede vidnet, at SKAT indhentede fakturaer fra G8 GmbH Tyskland vedrørende G2's køb af drikkevarer. SKAT har mulighed for at indhente sådanne dokumenter fra udlandet.

Foreholdt bilag A-3-2 (regneark) forklarede vidnet, at det er et regneark, som vidnet har lavet. Han brugte oplysningerne fra fakturaerne fra G8 GmbH til at udarbejde regnearket. Emballageafgiften er beregnet ud fra antallet af dåser og størrelse. Beløbet på 8.468.948,49 er en sammentælling af indkøb efter alle fakturaer. Beregningerne er lavet efter oplysningerne på fakturaerne om det købte og efter de gældende afgiftsbestemmelser. Afgiften skal betales efter 1 måned + 20 dage. Den pågældende afgift skulle være betalt, da han lavede beregningen.

Hvis man har et cvr.nr., som er registreret i Danmark, så har man mulighed for at købe varer i udlandet. Vidnet kan ikke udelukke, at man kan misbruge andres cvr.nr. til køb af varer i udlandet.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at hver gang der står en måned i regnearket, så er det slutopgørelsen for køb af varer i den måned. Man kan ikke ud fra regnearket se, hvornår de forskellige afgifter forfalder.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at vidnet aftalte et møde med T den 4. juni 2015. Det er det eneste møde, vidnet har holdt med T. Det var T, der gerne ville mødes med vidnet. T havde ringet til vidnet og bedt om et møde. Vidnet havde nogle andre møder i Y25-by den 4. juni 2015, og de aftalte at mødes denne dag omkring kl. 13.30 på Y1. T havde på dette tidspunkt modtaget SKATs afgørelse.

De talte ikke om, hvorfor de skulle mødes på en rasteplads. Han har ikke tidligere mødtes med andre på denne måde. Det var hans egen forslag at mødes på en rasteplads. Det var meget atypisk for ham at mødes med andre på denne måde. Han valgte stedet, da der ville være andre til stede. Han havde endvidere sin kollega NA med. Det er normal procedure, at de altid er to medarbejdere fra SKAT til sådanne møder. Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at der altid skal være to medarbejdere fra SKAT til stede, når der afholdes sådanne møder.

Da vidnet og NA ankom til rastepladsen, var T der allerede. De parkerede ved siden af T’s bil. T ringede til vidnet og sagde, at han var ankommet. Vidnet fik en SMS, som vidnet bad NA om at klare. Vidnet gav NA sin telefon og gik over til T. T og vidnet gik ind i cafeteriet. Vidnet bemærkede, at T havde en bærepose med. Vidnet bød T på en kop kaffe. NA kom ind i cafeteriet, og de gik alle tre mod et område, hvor de kunne sidde ugenert. Der var mange mennesker i cafeteriet. Vidnet og T satte sig, og da NA ville sættes sig, sagde T, at han ville tale alene med vidnet. NA forlod området. Vidnet har ikke tidligere holdt møder alene, men da der var mange mennesker til stede i området, synes vidnet ikke, at der var et problem.

Han og T talte først lidt om løst og fast. T talte blandt andet om sin datter. Efter lidt tid fortalte T, at hans skattesag gav ham problemer i forbindelse med at få familiesammenføring. T havde vidnets afgørelse med og regninger fra Dansk Retursystem på ca. 160.000 kr. Vidnet fortalte T, at han ikke kunne ændre ved sagen og vejledte T om klagemulighederne.

T fortalte, at Dansk Retursystem havde fortalt ham, at vidnet var den eneste, der kunne ændre opkrævningen. T ville gerne have sagen ud af verden og spurgte, om det ikke kunne klares på en anden måde. Vidnet fortalte igen T, at han ikke kunne ændre ved afgørelsen. T havde en kuvert liggende på bordet, som han slog på, mens han spurgte vidnet, om de kunne klare sagen på en anden måde. Vidnet spurgte, hvad der var med den kuvert, hvorefter T skrev tallet 30.000 øverst på kuverten. Vidnet sagde, at det var ulovligt at bestikke ham, og at han ikke ville deltage i sådan noget. T sagde ikke noget. T samlede bare sine papirer og kuverten sammen. Det var vidnet selv, der skrev anmeldelsen til politiet.

Foreholdt bilag G-1, side 3, 8.-10. afsnit (Anmeldelse forsøg på bestikkelse af tjenestemand i funktion), hvoraf fremgår: ”T svarer prompte – ”ellers så er det det her” mens hans venstre hånd flyttes over på kuverten, som stadig er placeret på bordet mellem os. Jeg spørger T, hvad der er med den kuvert, og hvad det er han vil putte i den. T svarer ikke på spørgsmålet, men skriver med kuglepen ”30.000” på kuverten. T siger nu, at hvis det er OK med mig, så er sagen ude af verden, og han vil benægte ethvert kendskab til mig. Jeg oplyser igen T, at det han har gang i er forbudt, det er ulovligt og det er ikke noget jeg deltager i. T spørger nu om, jeg ikke ”er til det” eller ”hvad”?”, forklarede vidnet, at det var sådan, det skete. Vidnet ønskede at afslutte mødet med T. T stregede tallet 30.000 over og trak kuverten til sig og samlede sine papirer. T forlod restauranten først. Vidnet blev siddende. Vidnet ringede til politiet. Vidnet kunne gennem ruden se, at T talte med NA udenfor. Han skrev en SMS til NA, hvor han bad NA om at få T væk. T havde kontaktet NA for at stille ham nogle spørgsmål omkring straf. Vidnet havde det meget dårligt over, at T havde prøvet at bestikke ham. Det krænkede vidnet at blive udsat for bestikkelse. NA ringede efter vidnet, da T gerne ville have, at vidnet bekræftede, at det, som NA havde fortalt T, var korrekt. Vidnet gik derfor ud til NA og T.

Udspurgt af advokat Michael Harms forklarede vidnet, at det var på et kontrolbesøg, at SKAT stødte på … med falske etiketter. Der var ikke noget, som var anmeldt. Firmaet havde en faktura på … fra G2. Vidnet har aldrig talt med MM. Han husker ikke, hvordan SKAT blev opmærksom på lageret beliggende Y13-adresse i Y9-by.

SKAT fik et tip fra en kollega om lageret på Y10-adresse i Y11-by. Vidnet har kun mødt ME på lageret i Y10-adresse. Vidnet talte med YE på lageret, da SKAT kom dertil.

Der var en faktura på de varer, som SKAT beslaglagde på Y10-adresse. Vidnet har ikke set alle de varer, som stod på fakturaerne fra G8 GmbH. Han ved ikke nærmere om, hvor varerne købt hos G8 GmbH er endt.

Foreholdt bilag A-2-1 (Anmeldelse-anmodning om efterforskning af mulige strafbare forhold af 19. februar 2015) forklarede vidnet, at det er en anmeldelse, som vidnet har lavet. Han skrev anmeldelsen den 19. februar 2015 på grundlag af sin hukommelse.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at SKAT kører deres egne sager. En del af efterforskningen overgår til politiet. Det er vidnets opfattelse, at det var T, der stod for firmaet G2. Det var ikke noget han talte med politiet om.

Vidnet forsøgte selv at finde MM. Vidnet var flere gange på MM’s adresse i Y24-by, men han kom aldrig i kontakt med MM. Vidnet bad ikke politiet om at finde MM eller afhøre personer om deres kendskab til MM.

Når vidnet har truffet en afgiftsafgørelse i en sag, oversendes sagen til en anden afdeling i SKAT med henblik på en strafferetlig vurdering. Vidnet er ikke bekendt med den strafferetlige afgørelse i denne sag.

Foreholdt ubilageret bilag fra SKAT (Henlæggelse af 28. juni 2016) forklarede vidnet, at det handler om sagen på Y7-adresse. Sagen vedrørende Y7-adresse har j.nr. 15-……. hos SKAT. Det er ikke vidnet, der har truffet afgørelsen.

Under sagens forløb havde vidnet ikke en fast kontaktperson hos politiet. Vidnet har ikke talt med politiet om vidnets opfattelse af, at det var T, som stod for G2.

Foreholdt bilag A-3-1 (Rapport Dokumentation fra G8 GmbH), hvoraf fremgår blandt andet: "På et enkelt bilag fandtes T’s telefonnummer ……14 anført med håndskrift side 57.", forklarede vidnet, at han ikke husker, om der var anført andet på fakturaerne, der henviste til T. Vidnet lavede forarbejdet til sagen, som blev videregivet til en anden afdeling i SKAT. Det var vidnet, der havde anmodet om at få fakturaerne fra G8 GmbH i Tyskland. Vidnet udarbejdede en opgørelse over, hvad T skyldte SKAT på baggrund af fakturaerne fra G8 GmbH.

Det er vidnets opfattelse, at T stod for G2. Vidnet tjekkede ikke T’s konti i forbindelse med sagen. Vidnet vurderede ud fra dokumenter og beslaglæggelser, at det var T som stod for firmaet G2. T var blandt andet anført med sit telefonnummer som kontaktperson på en lejekontrakt af et lager samt på en faktura angående køb af drikkevarer. Fakturaen blev fundet på Y10-adresse.

Foreholdt bilag A-3-1 (Rapport Dokumentation fra G8 GmbH), hvoraf fremgår blandt andet: "Skat medbragte i forbindelse med anmeldelsen for grov momssvig vedlagte dokumentation, der var indhentet fra de kompetente myndigheder.", forklarede vidnet, at det ikke var ham, der afleverede materialet til politiet.

Foreholdt bilag A-2-1, side (Anmeldelse-anmodning om efterforskning af mulige strafbare forhold af 19. februar 2015), hvoraf fremgår: ”På forespørgsel fra SKAT, oplyser T, at der ingen personlige oplysninger er på PC´en. T gør ikke indsigelse mod, at SKAT medtager PC´en.”, vedstod vidnet det anførte. Vidnet undersøgte ikke selv pc´en.

Der blev overdraget materiale fra SKAT til politiet i sagen. Han kan ikke i dag sige præcist, hvilke dokumenter er blevet overdraget til politiet.

Vidnet ved ikke, hvor drikkevarer købt hos G8 GmbH er endt, men de er solgt primært fra pizzeriaer og kiosker i Y25-området.

Han har ikke undersøgt, hvem der betalte G8 GmbH for drikkevarerne. Vidnet er ikke bekendt med, om SKAT har forsøgt at spore pengestrømmene i denne sag. Han ved, at G8 GmbH kræver betaling, før varerne afsendes. Han ved ikke, om SKAT har foretaget undersøgelser vedrørende MM’s konti. Vidnet har ikke selv undersøgt noget om MM’s konti eller bedt andre om at undersøge dem.

Han ved, at MM har en søn. Det fik han at vide af T under kontrollen på Y10-adresse, hvor T fortalte, at det var MM’s søn, der havde fortalt T, at der kom en leverance til lageret. T sagde, at MM’s søn havde været på lageret. Vidnet undersøgte ikke dette nærmere.

Vidnet havde andre sager om drikkevarer, mens han havde sagen med T. De andre sager var i Y25-området. SKAT havde fundet andre sodavand med falske etiketter. SKAT havde fundet forskellige falske etiketter. Han ved ikke, hvor etiketterne stammer fra.

Når SKAT laver kontrol af pantmærkning, fokuseres der på etiketternes ægthed, og om virksomheden er tilmeldt Dansk Retursystem. G2 var ikke tilmeldt Dansk Retursystem. T var ikke registreret med en virksomhed. Man skal have et cvr.nr. for at blive registreret hos Dansk Retursystem. T havde ikke noget cvr.nr. Vidnet ved ikke, om T ville kunne blive registreret hos Dansk Retursystem uden et cvr.nr.

Under vidnets møde med T på rastepladsen, så han ingen penge. T fortalte ikke, at han havde penge med. Vidnet kunne ikke se, hvad der var i kuverten. Kuverten var en A5 kuvert. T beholdt kuverten. T havde også nogle papirer fra SKAT og Dansk Retursystem med til mødet. Vidnet sagde til T, at han skulle rette henvendelse til SKATs inddrivelseskontor for at lave en eventuel afdragsordning. T skrev beløbet på 30.000 med normal skrift øverst på kuverten. Vidnet bad ikke om at få kuverten. Hans kollega bad heller ikke om at få kuverten."

Vidnet NA’s forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han er ansat hos SKAT. Vidnet og PK er kolleger og har arbejdet sammen i 10 år. De var sammen til møde den 4. juni 2015. PK havde aftalt et møde med T på Y1. I første omgang blev vidnet i bilen for at ekspedere en hastende telefonhenvendelse. PK gik derfor alene ind i cafeteriet sammen med T. Da vidnet var færdig med at ekspedere den telefoniske henvendelse, gik han ind til PK og T for at deltage i mødet. T ville ikke tale med dem begge. T ville kun tale med PK. Da det var et offentligt sted, og da der ikke var nogen fare for PK, forlod vidnet stedet. Han ventede udenfor.

Efter lidt tid kom T ud. Han undskyldte over for vidnet, at han ikke ville have vidnet med til mødet. Mens de talte sammen, sagde T, at han havde glemt at spørge PK om straffen for det, som T havde gjort. Vidnet sagde, at det kunne han godt svare på. T ville dog gerne have PK til at bekræfte det, vidnet sagde.

Mens vidnet talte med T, fik han en SMS fra PK, som skrev ” få ham væk”. Vidnet ringede til PK, da T gerne ville have, at PK bekræftede vidnets oplysninger om straffen. PK kom ud og bekræftede, hvad vidnet havde forklaret. Da PK kom ud, kunne vidnet se, at der var noget helt galt. PK var tydeligt påvirket. Vidnet vidste ikke, hvad der var sket på mødet mellem T og PK. Da T var kørt, fortalte PK, at T havde prøvet at bestikke ham. T havde to gange forsøgt at bestikke ham for at droppe sagen. T havde skrevet 30.000 på en kuvert til PK.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at han ikke kunne se eller høre, hvad der skete på mødet mellem PK og T. Vidnet kunne se dem gennem ruden. Han kunne se, at der lå papirer på bordet. Han så ikke penge. PK fortalte, hvad der var sket på mødet mellem ham og T Han har efterfølgende talt med PK om episoden. De talte om, hvordan man fremover kunne undgå sådan noget. De drøftede det i dagene lige efter mødet og igen, da de fik indkaldelsen til retssagen."

Vidnet PJ’s forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han er ansat i SKATs afdeling for særlig kontrol, hvor han har arbejdet i to år. Han har været ansat hos SKAT siden 2000. Vidnet har truffet SKATs afgørelse af 23. november 2015 i sagen (bilag F-26). SKAT havde undersøgt, hvad firmaet G2 havde købt af drikkevarer i Tyskland. SKAT havde indhentet fakturaer fra Tyskland vedrørende G2's indkøb. SKAT har sendt bilagene til politiet sammen med SKATs afgørelse i sagen.

Vidnet havde sendt afgørelsen til G2, att. T, Y14-adresse i Y15-by. SKAT havde tidligere fået breve adresseret til G2 retur. SKAT sendte også afgørelsen som elektronisk post til T. SKAT mener, at T er ansvarlig for firmaet G2.

Foreholdt SKATs afgørelse af 23. november 2015 i sagen (bilag F-26) forklarede vidnet, at han på baggrund af fakturaerne fra Tyskland til G2 regnede sig frem til den emballageafgift samt ølafgift, der ikke var blevet betalt. Han har gennemgået hver enkelt faktura. Der var ikke angivet og afregnet moms i den periode, som G2 havde eksisteret. SKAT havde skrevet til G2 for at få bemærkninger til sagen, inden SKAT traf afgørelse, men der blev ikke svaret. Vidnet sendte ikke afgørelsen til MM, fordi han var udrejst af Danmark. MM havde samme adresse som T. Vidnet vil mene, at MM var stråmand, og at T reelt var leder af selskabet.

Foreholdt bilag F-26, side 1 (SKATs afgørelse af 23. november 2015), hvoraf fremgår: ” Det er SKATs formodning, at T overtager virksomheden 5. december 2013”, forklarede vidnet, at det er SKATs opfattelse, at T overtog G2 den 5. december 2013, fordi virksomheden ændrede navn og adresse samt indsatte MM som direktør. T lejede også i dette tidsrum nogle lokaler i virksomhedens navn, hvilket vidnet blev gjort bekendt med fra en anden afdeling hos SKAT.

Man kan godt misbruge en andens cvr.nr. og købe varer hos f.eks. G8 GmbH.

Forevist bilag A-3-1, side 186 (G2 debitorposter), forklarede vidnet, at SKAT har fået denne udskrift fra G8 GmbH, hvor der øverst er anført "T" med håndskrift. Det er ikke noget, SKAT har anført. Udskriften så sådan ud, da SKAT fik den fra G8 GmbH. SKAT modtog også kopi af en mail fra T til G8 GmbH, hvor de diskuterede en pris. Der var også nogle kreditnotaer i materialet fra G8 GmbH. Vidnet ved ikke, hvad baggrunden for kreditnotaerne var, men han har trukket kreditnotaerne fra i sin beregning, og der er ikke medtaget i SKATs afgørelse. Vidnet kunne ikke se, hvordan fakturaerne fra G8 GmbH var blevet betalt. SKAT har ikke tjekket T’s konti. Erfaringsmæssigt sker der kontant betaling af fakturaer, som foreligger i nærværende sag.

Udspurgt af advokat Michael Harms forklarede vidnet, at det var ud fra oplysningerne fra SKATs tidligere afgørelse om beslaglæggelse, at vidnet mener, at T var leder af virksomheden G2.

SKAT har ikke spurgt G8 GmbH om, hvordan betalingen af fakturaerne i bilag A3-1 skete.

Forevist bilag A-3-1, side 118 (mailkorrespondance af 21. august 2014) forklarede vidnet, at han ikke havde denne mailkorrespondance i sin sag. Han havde en anden mail fra G8 GmbH i sin sag. Vidnet har ikke undersøgt navnet eller mailadressen nærmere. Han har ikke talt med NH fra G8 GmbH.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at det er G2, der skylder penge til SKAT. Efter SKATs opfattelse er T direktør eller daglig leder af selskabet og dermed ansvarlig herfor. Det var efter aftale med politiet, at han sendte afgørelsen til T, da T var varetægtsfængslet. Vidnet havde på baggrund af en tidligere afgørelse i sagen opfattelsen af, at T var direktør i G2. SKAT havde ikke gjort noget for at finde MM. Det var ikke SKATs arbejde. Han ved ikke, om der var nogen, der havde kontaktet politiet for at få dem til at finde MM.

Foreholdt bilag F-28 (Rapport Bankoplysninger af 17. december 2015), hvoraf fremgår: ”SKAT har også set på T’s konti, uden at det har givet noget resultat i.f.t. betaling.”, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab hertil.

SKAT indhentede oplysninger fra Tyskland om G2's indkøb efter helt faste retningslinjer. SKAT har på baggrund af sagens oplysninger vurderet, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at de af G8 GmbH fakturerede varer er blevet leveret til G2. Der er blandt andet underskrevne fragtbreve. Der var også stemplet G2 på nogle af fragtbrevene. Det er svært at se, hvem der har skrevet under på fragtpapirerne. Det var G10, der har leveret varerne til G2. SKAT har ikke haft kontakt med G10. Han ved ikke, om politiet har haft kontakt med G10.

Når en sag i SKAT bliver overdraget til en anden afdeling, skal der udfyldes et overdragelsesskema. Han har selv søgt efter oplysninger i SKATs systemer på virksomheden G2. Han har ikke selv undersøgt noget i sagen om, hvem der var ansvarlig for G2.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at SKAT ikke havde skrevet navne eller andet på nogle af de dokumenter, som de har modtaget fra G8 GmbH."

Vidnet KØ’s forklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han havde et lager på Y7-adresse i Y8-by. Lageret var på 200 m2, og han skulle kun bruge halvdelen, og han ville derfor udleje den anden halvdel. Vidnet annoncerede lageret til leje på boligportalen, og T kontaktede vidnet, fordi T var interesseret i at leje lageret. Vidnet husker ikke, hvornår T kontaktede ham første gang. T sagde ikke, hvad han skulle bruge lageret til.

Han og T mødtes på Y7-adresse. T sagde nu, at han skulle bruge lageret til opbevaring af sodavand. T fortalte ikke noget om, at han tidligere havde haft sodavand andre steder. De aftalte, at T kunne leje halvdelen af lageret. T skulle betale halvdelen af huslejen. De satte ikke en væg op for at dele lageret. Vidnet viste T, hvilken halvdel af lageret T kunne bruge. Vidnet opbevarede selv radiatorer på sin halvdel. Vidnet har en virksomhed, der hedder G11.

Efter et par dage fortalte T, at han nu havde sat nogle sodavand ind på lageret. Vidnet havde ikke modtaget betaling for lagerpladsen. De havde aftalt, at T skulle betale senere. T fik en nøgle til lageret den dag, hvor han kom med sodavandene. T var ikke alene den dag. T var sammen med ME og to andre fyre. ME og T kan tale tyrkisk. De to andre kunne ikke tyrkisk. Vidnet spurgte ikke, hvorfor YE var med. T præsenterede YE som sin virksomhedspartner. Vidnet spurgte ikke ind til de andre to.

Vidnet så ingen sodavand, da vidnet afleverede nøglen til T, og hvor T sagde, at han kom med sodavand. Vidnet gav bare T en nøgle til lageret og en nøgle til porten.

Vidnet spurgte T, om han havde nogle folk, som kunne hjælpe vidnet med at flytte nogle ting på lageret mod betaling. T sagde, at han havde to folk, som kunne hjælpe vidnet. Vidnet fik et telefonnummer til den ene af folkene. Vidnet havde også et telefonnummer til T og et telefonnummer til ME.

Vidnet fik på et tidspunkt af viceværten at vide, at T muligvis opbevarede noget ulovligt på lageret. Vidnet tog derfor ind på lageret, hvor der stod tre paller med … sodavand. Han kiggede på etiketterne, der var på dansk. Det virkede ikke ulovligt.

T havde stillet sodavandene på lageret en søndag. Vidnet kunne ikke få fat i T om mandagen efter, at vidnet havde talt med viceværten. Han fik dog fat i T og sagde, at T skulle fjerne sodavandene, hvis de var ulovlige.

T sagde, at han havde papirerne i orden. Vidnet ville have sodavandene fjernet. Vidnet ringede til YE for at spørge efter T. ME vidste ikke, hvor T var henne. Vidnet bad ME om at flytte sodavandene, hvilket YE ikke ville. ME sagde, at T’s bror ville komme og fjerne sodavandene. Vidnet kunne ikke selv fjerne sodavandene.

Foreholdt bilag G-7-1, side 2, 4. afsnit (afhøringsrapport af 18. november 2015), hvoraf fremgår: ”En dag blev afhørte ringet op af en person, som afhørte ikke kendte i forvejen. Personen hed T, og havde telefonnummer ……14.”, vedstod vidnet at have forklaret sådan, og at det var sådan det foregik. Vidnet havde sin telefon med til afhøringen hos politiet, og vidnet havde T’s telefonnummer i sin telefon. Det var politimanden, der spurgte, om vidnet havde T’s telefonnummer. Vidnet kiggede derfor i sin telefon og fandt T’s telefonnummer.

Foreholdt samme bilag, side 3, 1. afsnit, hvoraf fremgår blandt andet: ”T ville komme med nogle sodavand, som han skulle sælge videre til andre forretninger, hvilket han havde gjort i flere år.”, vedstod vidnet at have forklaret sådan. T fortalte vidnet, at T i flere år havde videresolgt sodavand.

ME sagde ikke til vidnet, at han var T’s forretningspartner.

Foreholdt samme bilag, side 4, 3. sidste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte var ved lageret med T, ME og C og D i ca. 10 minutter. Det var T der fik nøglen. Bøde T og ME gav udtryk for, at de drev firmaet sammen. De gav udtryk for, at drikkevarerne var i bilerne, men afhørte så dem ikke.”, vedstod vidnet at have forklaret sådan. Vidnet kan ikke i dag huske, om ME sagde, at han var T’s partner, men det var vidnets indtryk, at T og ME var partnere, og at de drev virksomhed sammen.

Foreholdt samme bilag, side 4, 4. sidst afsnit, hvoraf fremgår: ”ME, som afhørte også talte tyrkisk med, sagde, at han boede i Y11-by. Afhørte fik ME’s telefonnummer, som er ……81.”, vedstod vidnet at havde forklaret sådan. Han fik ME's telefonnummer, som han slog op i sin telefon, da han blev afhørt af politiet.

Udspurgt af advokat Michael Harms og foreholdt bilag G-7-1, side 3, sidst afsnit, 1. punktum (afhøringsrapport af 18. november 2015), hvoraf fremgår: ”Afhørte mente, at det var torsdag den 15. oktober de mødtes.” forklarede vidnet, at det var korrekt, at han og T mødtes den 15. oktober. T var alene, da vidnet mødt ham første gang. Der var et møde søndag den 18. oktober 2015 på lageret, hvor ME også deltog. Han husker ikke, om ME hørte T fortælle vidnet, at T og ME var partnere. Vidnet mener, at T brugte ordet partner. Det var vidnets indtryk, at T og ME var partnere og drev forretning sammen.

Da han opdagede sodavandene og havde talt med viceværten, ringede han med det samme til T. Han mener ikke, at han fik fat i T med det samme.

Foreholdt bilag G-7-1, side 5, midt, hvoraf fremgår blandt andet: ”Afhørte ringede om mandagen til T. Afhørte sagde til T, at afhørte havde fået at vide, at det var ulovligt, og at drikkevarerne skulle fjernes med det samme. T sagde, at han havde papirerne i orden, men afhørte fastholdt, at tingene skulle fjernes.” forklarede vidnet, at det var korrekt, at han talte med T om mandagen. Han mødte vist T om mandagen, hvor han afleverede nøglen til porten. T sagde, at han ville fjerne sodavandene. Det gjorde han bare ikke. Vidnet ringede derfor til ME, som ikke ville røre sodavandene, og som ikke ville fjerne sodavandene. ME sagde, at T’s bror ville fjerne sodavandene. T havde nøgle til lageret og porten.

Det var politiet eller SKAT, der fjernede sodavandene fra lageret.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at han ikke i dag kan huske navnene på de to andre fyre, som var sammen med ME og T.

Foreholdt bilag G-7-1, side 7, øverst (afhøringsrapport af 18. november 2015), hvoraf fremgår: ”Afhørte blev spurgt, om han har talt i telefon med C eller D. Afhørte svarede, at det havde han. Afhørte havde af T fået navn og telefonnummer på C. Det var NC og tlf. ……98. Afhørte havde ringet til C som havde sagt, at C og D gerne ville hjælpe med at bære nogle varer ind.”, vedstod vidnet at have forklaret sådan, og at det er korrekt, at han fik navn og telefonnummer på den ene af de to fyre, der var med ME og T. Vidnet kan godt huske, at den ene hed NC. Vidnet ved ikke, hvad han hed til efternavn. Politiet spurgte vidnet om de to fyre under afhøringen. Politiet spurgte, hvilke oplysninger han havde på dem. Vidnet troede, at de var fra Y31-Land, men de var fra Y22-land. Den ene kunne lidt tyrkisk. Det var NC, der kunne lidt tyrkisk. Vidnet talte ikke med den anden. De to hjalp vidnet med at bære nogle ting ind på lageret. Han så dem efterfølgende på lageret, da han fik nøglen retur. Han har ikke set dem siden.

Der holdt en blå varevogn ved lageret. T fortalte vidnet, at de også havde en anden bil med lift. Den var i stykker. Bilen stod ude foran lageret ved værkstedet. Det var naboen til lageret, som havde et værksted.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at vidnet mener, at han mødtes med T om mandagen, hvor vidnet fik nøglen til porten retur. Vidnet mener ikke, at han har set T efter dette. Han mødte ME på lageret. Det var vidnet, som havde kontaktet ME for at få fjerne sodavandene."

Kriminalassistent NB’s vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han var med til at anholde T i denne sag.

Det var en stille og rolig anholdelse. Vidnet var med til at ransage T’s lejlighed, hvorfra politiet sikrede forskellige effekter. Politiet ville også ransage T’s kælderrum. T sagde først, at han ikke havde et kælderrum. Vidnet oplevede, at T ændrede stemning, da politiet ville ransage T’s kælderrum. T viste i første omgang politiet hen til et cykelrum. T blev gjort bekendt med, at det måtte kunne gøres bedre, hvorefter han påviste et kælderrum med en kraftig hængelås med kode. Hængelåsen blev klippet over af en ejendomsfunktionær. Kælderrummet indeholdt dametøj og julepynt, og det tydede ikke på at være T’s ejendele. Ejendomsfunktionæren mente, at T havde kælderrum nr. 7. De tjekkede T’s nøglebundt og fandt en nøgle til kælderrum nr. 7. De åbnede kælderrummet og fandt to store sportstasker med falske etiketter til 1½ liter … og …. T ville ikke udtale sig om, hvorvidt det var hans kælderrum eller ej. T’s lejlighed bar ikke præg af, at der skulle bo andre end T. Der blev også opbevaret andre ting end de falske etiketter i kælderrummet.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm forklarede vidnet, at politiet fandt en computer i T’s lejlighed. Han husker ikke, om der var kode på computeren. Der var flere betjente, der ransagede lejligheden. Han husker ikke, hvem fandt computeren. De fandt også telefoner og papirer i lejligheden. De fandt en kuvert, hvor der var noteret 30.000 på, hvilket de synes var interessant på grund af SKATs anmeldelse af bestikkelse. Det var ikke vanskeligt at ransage hos T. T var ikke interesseret i at udlevere nogle ting. Vidnet mener ikke, at politiet talte med T, om der boede andre i lejligheden. T antydede heller ikke, at der skulle bo andre i lejligheden. Det var ikke vidnets indtryk, at der boede andre i lejligheden end T."

Politibetjent MK’s vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han og en kollega den 27. august 2014 blev sendt ud til et indbrud på Y13-adresse i Y9-by. Mens han var på stedet, kom en anden anmelder hen til vidnet og anmeldte et andet tyveri. Det var tyveri af sodavand fra et lager.

Foreholdt bilag 11-4 (anmeldelsesrapport af 29. august 2014), hvoraf fremgår: ”Sagens genstand Indstigning fra tilstødende lokale ved opbrud af metaldør. Koster: 11 paller sodavand, ialt 477 pakker a 24 stk. til en samlet værdi af ca. 110.000 kr. …, … og ….” forklarede vidnet, at sagens genstand er skrevet af vidnet ud fra, hvad han fik oplyst. Det var de koster, der var blevet stjålet.

Anmelder mente, at det var nogle håndværkere, som har stjålet sodavandene. Den ene dør til lageret var blændet. Det var en slægtning til anmelder, som havde opdaget tyveriet. Politiet kunne ikke få nærmere oplysninger om personen, som havde opdaget tyveriet.

Foreholdt bilag 11-4, side 3, hvoraf fremgår: ”Fortsat kl. 1405. Vi rettede igen henvendelse for at få kontaktoplysninger på ME. ME kunne træffes på ……46.”, forklarede vidnet, at anmelder gav vidnet telefonnummeret til ME som var den person, der havde opdaget indbruddet. Vidnet mener ikke, at han fik kontakt med ME. Anmelder havde en virksomhed, som hed G2, og som solgte sodavand. Anmelder levede at sælge sodavand videre.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen og foreholdt bilag 11-4, side 2, hvoraf fremgår: ”Ved ankomst til stedet traf vi anmelder NM. Han var blevet ringet op af en kollega, LS som informerede ham om indbruddet.”, forklarede vidnet, at de to personer var anmeldere på tyveriet fra containeren, som var det, politiet oprindeligt var kommet ud til. Mens vidnet og en kollega var på stedet i den forbindelse, kom anmelder hen til dem og sagde, at der også havde været indbrud i et lager, hvor han havde sodavand. Anmelder til indbruddet i lageret var alene.

Udspurgt af anklageren og foreholdt bilag 11-4, side 2, hvoraf fremgår: ”Vi traf en mand. Han var 32-35 år, mørkhåret, mørkt fuldskæg, brune øjne. Han var iført løse bukser, cardigan og mørke sko.” bekræftede vidnet, at det var sådan, anmelder til tyveriet af sodavandene så ud."

Kriminalassistent UC’s vidneforklaring er gengivet således i retsbogen:

"Vidnet forklarede, at han har været efterforsker på nærværende sag. Han har foretaget afhøringer af de tiltalte. Han gør altid sigtede opmærksom på deres rettigheder. Det gør han i forbindelse med, at han oplæser sigtelsen for den sigtede. Afhøringen af tiltalte T blev foretaget på politistationen, hvor vidnet læste sigtelserne op for T, og herefter gjorde vidnet T bekendt med, at T ikke havde pligt til at udtale sig, og at han havde ret til en forsvarer. Hvis en sigtet begynder at tale om sagen, inden han har gjort sigtede opmærksom på sigtedes rettigheder, så stopper han sigtede og gør sigtede bekendt med sigtedes rettigheder. Afhøringsrapporten er opbygget sådan, at man kan krydse af, om man har gjort sigtede bekendt med sigtedes rettigheder.

Udspurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen forklarede vidnet, at afhøringen af T skete på vidnets kontor på politistationen. Han havde inden afhøringen talt med T, da politiet ransagede hos T, men der skete ikke en afhøring af T på T’s bopæl. Vidnet har derfor ikke udfærdiget en afhøringsrapport i forbindelse med ransagningen.

Forevist bilag G-3 (afhøringsrapport), side 1 og 3, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der er forskellig skriftstørrelse i afhøringsrapporten. Det skyldes, at sigtelserne har været skrevet inden afhøringen i et wordformat, og så er sigtelserne kopieret over i afhøringsrapporten, og så sker det nogle gange, at der ikke er samme skrifttype og skriftstørrelse i rapporten. Han havde skrevet sigtelserne inden afhøringen. T blev gjort bekendt med sine rettigheder efter at være blevet gjort bekendt med sigtelserne. Vidnet skrev efter at have læst sigtelserne op for T ind i rapporten, at T ikke havde pligt til at udtale sig, og at han havde ret til at få beskikket en forsvarer. Vidnet er sikker på, at han gjorde T bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig, og at han havde ret til at få beskikket en forsvarer, og at vidnet gjorde T bekendt hermed umiddelbart efter, at T var blevet gjort bekendt med sigtelserne."

Sagens øvrige oplysninger

SKAT har den 23. november 2015 truffet følgende afgørelse sendt til G2, att.: T:

"Afgørelse: SKAT har ændret din virksomheds afgift

Vi har kontrolleret dit regnskab vedrørende øl- og emballageafgifter samt moms for perioden 1. marts 2014 31. december 2014.

Resultatet er, at du skal betale 5.325.792 kr. kr. i afgifter og moms. SKATs ændringer

Emballageafgift	414.602 kr.
Ølafgift	2.283.106 kr.
Afgift i alt	2.697.708 kr.
Moms af afgift		674.427 kr.
Erhvervelsesmoms		1.985.657 kr.
Foreløbig fastsat 2014		-32.000 kr.
Moms i alt		2.628.084 kr.
Ændringer i alt		5.325.792 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Beskrivelse af virksomheden

Selskabet er stiftet 15. september 2005 under navnet G12.

Virksomheden ændrer efterfølgende navn til

• 3. oktober 2005 – G14
• 1. juni 2012 – G13
• 5. december 2013 – G2

Det er SKATs formodning, at T overtager virksomheden 5. december 2013, hvor virksomheden ændrer

• navn til G2
• adresse til Y14-adresse
• direktør til MM

Direktøren MM er iflg. CPR indrejst fra Y22-land til Danmark 4. oktober 2013 og igen udrejst fra Danmark til Y22-land 10. juni 2014.

Ifølge erhvervsstyrelsens oplysninger har G2 ikke meddelt, at MM er fraflyttet Danmark til ny adresse i Y22-land. Den tidligere adresse for MM er stadig oplyst som Y5-adresse (att. T).

Virksomheden er registreret som en engrosvirksomhed, der handler med øl, mineralvand, frugt- og grøntsagssaft.

Virksomheden er 1. februar 2014 registreret for moms, import og eksport. Ingen andre pligter som emballageafgift, ølafgift, A-skat mv. bliver registreret.

Virksomheden har i perioden 1. februar 2014 – 31. december 2014 ikke indsendt momsangivelser til SKAT.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Emballage- og ølafgift 2014

1.1.    De faktiske forhold

SKAT og politiet har 16. januar 2015 foretaget uanmeldt kontrol på virksomhedens uregistrerede lageradresse beliggende Y10-adresse.

Der bliver ved kontrollen konstateres, at der på dit lager befinder sig afgiftspligtige varer. Det er bl.a. dåseøl af mærket … og .. samt dåsesodavand af mærket …, … og …. Drikkevarerne er stablet på paller i lagerhallen. SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af emballage- og ølafgift samt erhvervelsesmoms for de varer, der blev optalt på lageret 16. januar 2015 under journal nummer 15-…. SKAT har gennem bistandsanmodning til de tyske myndigheder, indhentet dokumentation for køb fra den tyske grossist G8 GMBH i form af fakturaer, fragtbreve og betalingskvitteringer for perioden 1. marts – 31. december 2014 til brug for opgørelse af skyldige afgifter iht. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

1.2.    Dine bemærkninger

Du er ikke kommet med nogen bemærkninger.

1.3.    Retsregler og praksis

Øl- og vinafgiftsloven (LBK nr. 1062 af 26. august 2013) med senere ændringer.

Emballageafgiftsloven (LBK nr. 1017 af 7. august 2013) – alle § henvisninger i forslaget refererer til LBK nr. 1017.

Emballageafgiftsloven (LBK nr. 1071 af 15. september 2014) Opkrævningsloven (LBK nr. 1127 af 23. september 2013) med senere ændringer.

1.4.    SKATs bemærkninger og begrundelse

Øl- og vinafgiftslovens § 4 siger, at der skal betales afgift når varerne modtages fra udlandet. Virksomheder, der modtager varer fra andre EU lande, skal enten registreres som midlertidig varemodtager, indgive anmeldelse og stille sikkerhed for afgiften inden transporten af varerne påbegyndes i det andet EU land, eller registreres som varemodtager. Se reglerne i øl- og vinafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2.

Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, se øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 1. Regnskabet skal føres efter reglerne i bogføringsloven og momslovens § 55, se øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 6.

Emballageafgiftslovens § 7a, stk. 1 siger, at der skal betales afgift når varerne modtages og at virksomheden skal være registreret som varemodtager inden varerne bliver sendt fra udlandet. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, se emballageafgiftslovens § 9, stk. 2. Regnskabet skal føres efter reglerne i bogføringsloven og momslovens § 55, se emballageafgiftslovens § 9, stk. 5.

Ved kontrollen 16. januar 2015 konstaterede SKAT, at du havde et lager af afgiftspligtig øl og mineralvand. Du har ikke dokumentation for, at lageret er afgiftsberigtiget, ligesom der ikke har kunnet fremvises et regnskab over tilgang og udlevering. Du er ikke registreret for hverken emballage- eller ølafgift. Emballage- og ølafgiften opgøres derfor iht. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2, på baggrund af de indhentede fakturaer fra din leverandør i Tyskland, G8 GmbH. Fakturaer, fragtbreve, betalingsbekræftelser samt samlet opgørelse er vedlagt som bilag.

Hvis virksomheden køber afgiftspligtige varer, der ikke er betalt afgift af, skal virksomheden betale afgiften, se øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og emballageafgiftslovens § 20, stk. 1.

Emballageafgift i henhold til emballageafgiftslovens § 2, stk. 6:

3.694.900 stk. 33 cl. x 0,10 kr.	369.490 kr.
21.600 stk. 50 cl. x 0,16 kr.	3.456 kr.
86.784 stk. 150 cl. x 0,48 kr.	41.656 kr.
I alt	414.602 kr.

Ølafgift i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1:

2.669.544 stk. 33 cl. øl svarende til 40.755,20 liter ren alkohol x 56,02 kr.

2.609.496 stk. 4,6%
7.128 stk. 5,6%
52.920 stk. 5,8%
Afgift i alt	2.283.106 kr.

2.  Moms 2014

2.1.       De faktiske forhold

Virksomheden er registreret for moms 1. februar 2014 og afmeldt igen 6. marts 2015. I perioden 1. februar – 31. december 2014, har du undladt at indsende angivelser og er derfor blevet foreløbig fastsat med 8.000 kr. hvert kvartal i hele 2014. Det kan på baggrund af fakturaer fra din leverandør i Tyskland konstateres, at der i samme periode er købt afgiftspligtige varer for 7.942.628 kr. for hvilket der skulle have været angivet og afregnet erhvervelsesmoms.

2.2.     Dine bemærkninger

Du er ikke kommet med nogen bemærkninger.

2.3.     Retsregler og praksis

Momsloven (LBK nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

Opkrævningsloven (LBK nr. 1127 af 23. september 2013) med senere ændringer.

2.4.     SKATs bemærkninger og begrundelse

Når du køber varer uden moms fra leverandører i andre EU lande, skal erhvervelsesmomsen betales i Danmark, se momslovens § 11 samt momslovens § 3, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget er vederlaget for varen samt told og afgifter, der betales i forbindelse med erhvervelse af varer fra andre EU lande – herunder punktafgifter, se momslovens § 27, stk. 2, nr. 1 samt § 31.

Du skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående moms – se momslovens § 56. Da du ikke på noget tidspunkt har angivet virksomhedens afgiftsgrundlag iht. momslovens § 57, kan du ikke opnå fradrag for erhvervelsesmomsen iht. momslovens § 37. Se også reglerne for opnåelse af fradrag i momsdirektivets art. 167 – 168 samt art. 178 – 179, der fastslår, at alle nødvendige oplysninger skal være anført for at opnå ret til fradrag, samt at fradraget skal fratrækkes den moms, der skal betales for en afgiftsperiode. Afgiftsområdet er defineret i momslovens § 2, stk. 2. Erhvervelsesmomsen bliver derfor, iht. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2, opgjort på følgende måde:

Varekøb iht. fakturaer 7.942.628 kr. x 25%	1.985.657 kr.
Moms af punktafgifter 2.697.708 kr. x 25%	674.427 kr.
Foreløbig fastsat af SKAT	- 32.000 kr.
Erhvervelsesmoms i alt	2.628.084 kr.

Øvrige punkter

SKAT har i tidligere afgørelse af 13. april 2015, j.nr. 15-…., sandsynliggjort, at virksomhedens reelle direktør og daglig leder er T, cpr xxxxxx-xxxx.

Du har måske overtrådt nogle af skatte- og afgiftslovgivningens straffebestemmelser. Det kan vi ikke afgøre i vores afdeling.

Vi sender derfor sagen til SKAT, straffesager, når vi er færdige med at behandle den, og din frist for at klage over vores afgørelse er udløbet.

Du vil få et brev fra SKAT, straffesager, når de har vurderet, om du har overtrådt straffebestemmelserne.

..."

Tiltalte MS er ved forseelsesafgørelser af 11. september 2015 straffet med udenretlige bøder i Y4-land for overtrædelse af mærkevareloven og toldloven, og forseelsesafgørelserne angår efter det oplyste de i forhold 4 angivne etiketter.

Personlige oplysninger

Tiltalte ME har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han er gift og bor sammen med sin hustru. Han er indstillet på at afvikle samfundstjeneste, hvis han bliver dømt i sagen.

Tiltalte ME er straffet senest ved

• dom af 2. marts 2015 med fængsel i 4 måneder og en tillægsbøde på 625.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 2. pkt, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. og § 52 a, stk. 6.

Kriminalforsorgen har til brug for sagen den 28. juni 2016 udarbejdet undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende ME.

Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han har haft forskellige jobs, herunder inden for restaurationsbranchen. Han har haft to pizzeriaer i Y24-by i perioden 2006-2011. Han blev ansat hos G15 den 1. april 2014, og han var ansat i virksomheden indtil sin anholdelse i nærværende sag. Han var sælger i G15, hvor han solgte sodavand. Han er gift og har tre børn. Hans kone og børn bor i Y21-land. Han har forsøgt at få familiesammenføring, men har fået afslag herpå på grund af, at han blev varetægtsfængslet i sagen. Hans øvrige familie bor i Danmark.

Tiltalte T er straffet senest ved

• dom af 9. december 2015 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1.

Kriminalforsorgen har til brug for sagen den 14. juli 2016 udarbejdet undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T.

Kriminalforsorgen har til brug for sagen den 29. februar 2016 udarbejdet undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende MS.

Tiltalte T har under denne sag været frihedsberøvet fra den 20. oktober 2015.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen fik anpartsselskabet G2 dette navn den 5. december 2013, hvor selskabet samtidig ændrede adresse til Y14-adresse, hvor G5 efter det oplyste driver lagerhotel. Det fremgår endvidere af udskriften, at MM den 5. december 2013 tiltrådte som selskabets direktør, og at MM havde adresse c/o T, Y5-adresse.

SKAT har i forbindelse med sagen indhentet fakturaer, fragtbreve og betalingskvitteringer mv. for køb foretaget af G2 hos den tyske grossist G8 GmbH i perioden fra den 1. marts 2014 til den 31. december 2014, og på et af bilagene er med håndskrift anført "T".

Retten lægger efter vidneforklaringen afgivet af PJ til grund, at SKAT ikke har skrevet dette på bilaget, men at bilaget så sådan ud, da SKAT fik det fra G8 GmbH. Der er endvidere på en ordrebekræftelse fra G8 GmbH til G2 med håndskrift skrevet telefonnummeret ……14. Materialet fra G8 GmbH indeholder endvidere mailkorrespondance mellem G8 GmbH og mailadressen T....dk, hvoraf fremgår blandt andet, at der fra mailadressen T....dk den 21. august 2014 vedrørende ordre nr. 437 (25) blev skrevet om 70 kasser dåser og paller retur, et beløb på 106.905 kr. i alt og frigivelse. Det fremgår endelig, at G8 GmbH tidligere samme dag havde skrevet til mailadressen T....dk vedrørende samme ordre nr. med besked om, at varerne blev frigivet, når betalingen var modtaget.

Retten lægger efter oplysningerne fra SKAT til grund, at G2 ikke har svaret emballage- og ølafgift i 2014, og at der ikke er svaret erhvervelsesmoms af de køb, selskabet ifølge oplysningerne fra G8 GmbH har købt hos G8 GmbH i Tyskland, og som er leveret til selskabet i Danmark, samt at statskassen herved blev unddraget det i forhold 1 angivne beløb.

Det fremgår af anmeldelsesrapport af 29. august 2014, at T den 27. august 2014 politianmeldte, at han havde haft indbrud på Y13-adresse i Y9-by, og at der var blevet stjålet 11 paller sodavand til en samlet værdi af ca. 110.000 kr., og T’s telefonnummer er i anmeldelsesrapporten angivet som værende ……14. Politibetjent MK har om anmeldelsen forklaret, at anmelderen oplyste, at han havde en virksomhed, der hed G2, som solgte sodavand, og at anmelder levede af at sælge sodavand videre.

Vidnet PK har forklaret blandt andet, at SKAT fandt ud af, at G2 havde et lager på Y13-adresse i Y9-by, og at SKAT foretog observationer af lageret på Y13-adresse i slutningen af 2014, hvor T’s Iveco kassevogn blev set.

Retten finder det på baggrund af ovennævnte og bevisførelsen i øvrigt bevist, at tiltalte T var ansvarlig for firmaet G2, og at T gennem G2 importerede og videresolgte øl og sodavand i det i forhold 1 nævnte omfang uden at angive det over for SKAT.

T findes som følge heraf skyldig i dette forhold.

Efter bevisførelsen er der ikke ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at ME er skyldig i dette forhold, og ME frifindes derfor.

Forhold 2

Den 16. januar 2015 foretog SKAT kontrol på et lager beliggende Y10-adresse i Y11-by. Efter bevisførelsen, herunder vidnet PK’s forklaring lægger retten til grund, at SKAT på lageret traf de tiltalte T og ME, og at SKAT beslaglagde 33 paller med drikkevarer, samt at der på lageret endvidere var nogle paller med 1½ liter … sodavand med falske etiketter, som SKAT lod stå.

Retten lægger efter PK’s vidneforklaring endvidere til grund, at tiltalte T havde nøgle til lageret, at T oplyste, at det var ham, der havde bestilt drikkevarer, der var blevet leveret til lageret samme dag, at SKAT fandt en faktura vedrørende den pågældende dags leverance fra G8 GmbH i Tyskland, at drikkevarerne ifølge modtagerfeltet på fakturaen skulle leveres til virksomheden G2, at SKAT fandt limstifter og en tændt bærbar PC, og at T oplyste, at PC’en tilhørte ham.

På baggrund af ovennævnte og bevisførelsen i øvrigt finder retten det efter en samlet vurdering bevist, at G2 drev virksomhed fra lageret, og at T var ansvarlig for virksomheden. Tiltalte T findes på den baggrund skyldig i overtrædelse af de i forhold 2 nævnte bestemmelser i perioden fra begyndelsen af januar 2015 til den 20. oktober 2015 vedrørende de af SKAT konstaterede 1½ liter … sodavand med falske etiketter.

Retten bemærker, at forholdet efter en konkret helhedsbedømmelse af omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder det professionelle præg, samt antallet af falske etiketter henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og § 299 b.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte ME har gjort sig skyldig i dette forhold. Det forhold, at ME befandt sig på lageret, da SKAT kom dertil og opdagede de falske etiketter, kan ikke føre til andet resultat. ME frifindes derfor.

Forhold 3

Vidnerne PK og NA har samstemmende forklaret, at de mødtes med T den 4. juni 2015, og at T ikke ønskede, at NA deltog i mødet.

Vidnet PK har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om det møde, han herefter holdt alene med T denne dag. PK har herunder forklaret, at T fortalte, at den sag, han havde hos SKAT, gav ham problemer med at få familiesammenføring, og at Dansk Retursystem havde fortalt ham, at PK var den eneste, der kunne ændre opkrævningen fra Dansk Retursystem, samt at T gav udtryk for, at han gerne ville have sagen ud af verden og spurgte, om det ikke kunne klares på en anden måde, og at han skrev tallet 30.000 på en kuvert.

Retten finder, at vidnet PK har afgivet en troværdig forklaring om forløbet af mødet med T, og retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 122 som beskrevet i anklageskriftet, idet det findes ubetænkeligt at lægge til grund, at T ved sin handlemåde havde det fornødne forsæt hertil. Det bemærkes i tilknytning hertil, at T’s forklaring i grundlovsforhøret om, at det godt kan være, at han skrev 30.000 kr. på en kuvert, mens han talte med PK, og at han nok lavede en udregning om, hvor meget hans restgæld så ville være, findes utroværdig og ikke på nogen måde støttes af sagens oplysninger i øvrigt.

Forhold 4

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de tiltalte T og MS den 11. september 2015 blev stoppet ved grænsen mellem Y3 og Y4-land på vej til Danmark, og at de i den bil, de kørte i, havde 12 ruller pantetiketter, i alt ikke under 105.000, der ubestridt er falske.

Herefter, og efter indholdet af aflytningen af telefonsamtalen den 23. juli 2015, som retten lægger til grund foregik mellem de tiltalte MS og T, er det bevist, at de tiltalte MS og T begge er skyldige i dette forhold, og at de havde det fornødne forsæt.

Da MS den 11. september 2015 er straffet med en bøde i Y4-land blandt andet for overtrædelse af mærkevareloven vedrørende de i forhold 4 omhandlede etiketter, og da retten efter formuleringen af forseelsesafgørelsen af 11. september 2015 finder, at afgørelsen i det væsentlige er omfattet af den i forhold 4 rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 299 b, er der for så vidt angår MS alene grundlag for domfældelse for dokumentfalsk, jf. straffelovens § 10 a.

Forholdet henføres efter en konkret helhedsbedømmelse af omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder det professionelle præg, samt antallet af falske etiketter under straffelovens § 172, stk. 2, og for så vidt angår T tillige under straffelovens § 299 b.

Forhold 5

Kriminalassistent NB har forklaret blandt andet, at der i T’s nøglebundt var en nøgle til kælderrum nr. 7, da politiet den 20. oktober 2015 ransagede T’s bopæl, og at politiet i kælderrummet fandt ikke under 58.000 pantetiketter, der ubestridt er falske.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det bevist, at tiltalte T er skyldig i dette forhold, som efter en konkret helhedsbedømmelse af omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder det professionelle præg, samt antallet af falske etiketter henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og § 299 b.

Efter bevisførelsen findes der ikke at være ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte ME er skyldig i dette forhold, hvorfor han frifindes.

Forhold 6

Retten lægger efter vidnet KØ's forklaring til grund, at T lejede halvdelen af KØs lagerlokale beliggende Y7-adresse i Y8-by. Retten lægger endvidere efter vidnet KØ’s forklaring til grund, at T fortalte vidnet, at han skulle bruge lageret til opbevaring af sodavand, og at T nogle dage efter at have lejet lageret satte sodavand ind på lageret, samt at T var sammen med blandt andre tiltalte ME, som T præsenterede som sin forretningspartner for vidnet.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen afgivet af PK, til grund, at SKAT den 26. oktober 2015 på lageret fandt 1.098 1½ liter … sodavand med falske etiketter, et stempel med teksten G2, Y14-adresse, cvr. …11, breve stilet til virksomheden G2, Y13-adresse i Y9-by, forsikringspapirer stilet til ME, Y12-adresse. i Y11-by, og limstifter.

Retten lægger endvidere efter den dokumenterede videoovervågning af 18. og 19. oktober 2015 fra lageret til grund, at T kørte drikkevarer på en palleløfter ind på lageret, at ME var til stede i forbindelse hermed, og at ME aflåste lageret den 19. oktober 2015.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det bevist, at de tiltalte T og ME i det anførte omfang er skyldige i forhold 6, som efter antallet af falske etiketter og omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder forholdets professionelle karakter, efter en konkret helhedsbedømmelse henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og § 299 b.

Straffastsættelse

ME straffes med fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 21, og straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. straffelovens § 21.

Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af den begåede kriminalitet og tiltaltes hurtige recidiv.

T straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81 og øl- og vinafgiftslovens § 25 samt emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5, straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. til dels § 21, og straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. til dels straffelovens § 21, og straffelovens § 122, jf. straffelovens § 89.

T skal endvidere betale en tillægsbøde på 3.950.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden faststættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved fastsættelsen af fængselsstraffen navnlig lagt vægt på karakteren og omfanget af de begåede forhold.

Tillægsbøden er fastsat efter størrelsen af de unddragne moms- og afgiftsbeløb.

MS straffes med fængsel i 4 måneder, jf. § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. § 21.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af forholdet, og retten har henset til, at tiltalte MS ikke tidligere er straffet og hans gode personlige forhold, efter omstændighederne fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som anført nedenfor.

Konfiskation

Den af anklagemyndigheden nedlagte konfiskationspåstand tages til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning

Da der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for det lidte tab, tages erstatningskravene efter retsformandens bestemmelse ikke under pådømmelse under nærværende sag, men udskydes til eventuelt civil søgsmål.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte ME straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte Tstraffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 3.950.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte MS straffes med fængsel i 4 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte MS overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tilsynet ophører dog ved længstetidens ophør.

Der konfiskeres 10 ruller falske pantetiketter af mærket … og mærket .. og …, ikke under 58.256 … pantetiketter af mærket … og …, 1.098 flasker … med falske pantetiketter samt 1 stk. bærbar computer af mærket ….

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især salær til egen forsvarer.

………………………………………………………………………………………..

Østre Landsrets dom af d. 18. januar 2018, sags nr. S-2434-16

Glostrup Rets dom af 31. august 2016 (15-2434/2016) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen berigtiget anklageskriftets forhold 1, således at anklageskriftets forhold 1 efter berigtigelsen har følgende formulering:

"Forhold 1 a

Overtrædelse af emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5, ved, med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden I. marts 2014 til 31. december 2014,

At	have undladt at lade G2 registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen inden vareafsendelsen fra andet EU-land,
At	have undladt at anmelde transporten til told- og skatteforvaltningen inden vareafsendelsen fra andet EU-land, og
At	have undladt at indbetale afgiften af varerne inden vareafsendelsen fra andet EU-land, hvorved statskassen er unddraget 414.602 kr. i emballage­ afgift.

Forhold 1b

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., ved, med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. marts 2014 til 31. december 2014,

At	have undladt at lade G2 registrere som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen inden vareafsendelsen fra andet EU-land,
At	have undladt at anmelde transporten til told- og skatteforvaltningen inden vareafsendelsen fra andet EU-land, og
At	have undladt at indbetale afgiften af varerne inden vareafsendelsen fra andet EU-land, hvorved statskassen er unddraget 2.283.106 kr. i ølafgift.

Forhold 1c

Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1. marts 2014 til 31. december 2014 at have undladt at angive G2's momstilsvar, hvorved statskassen er unddraget 2.628.084 kr. i moms."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne PJ samt LØ, KØ.

Der er i medfør af retsplejelovens § 923 sket dokumentation af de forklaringer, som i byretten blev afgivet af vidnerne PK, NA, politibetjent MK, kriminalassistent UC og kriminalassistent NB samt af de med tiltalte for byretten ME og MS.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han kender lidt til selskabet G2 fra MM. Han var ikke klar over, at firmaets nøjagtige navn var G2. Han har hjulpet MM med at tolke fra dansk til tyrkisk, idet MM ikke er god til dansk. Han har ikke solgt MM’s drikkevarer eller været med til at bære hans drikkevarer rundt. Han har heller ikke købt drikkevarer for MM. Han arbejdede på gerningstidspunktet hos G15, der sælger fødevarer. Han arbejdede der i cirka 1 ½ år. Dette firma havde intet at gøre med G2.

Foreholdt udskrift af en telefonsamtale den 17. oktober 2015 mellem tiltalte og en person ved navn KT forklarede tiltalte, at han på daværende tidspunkt overvejede at starte et firma sammen med LØ. Når han under telefonsamtalen svarede "ja" til spørgsmålet fra KT om, hvorvidt "det var G2, ikke?", skyldtes det, at tiltalte på denne måde forsøgte at komme ind på markedet og få købt nogle drikkevarer.

Foreholdt faktura af 9. maj 2014 fra G8 GmbH til G2 påført tiltaltes telefonnummer med håndskrift forklarede tiltalte, at han op til 3 gange havde hjulpet MM som tolk. Han ved ikke, hvorfor hans telefonnummer er påført fakturaen. Måske skyldes det, at MM har skrevet tiltaltes telefonnummer på fakturaen.

Foreholdt en debitorpostering fra G8 GmbH, hvor tiltaltes navn fremgår, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor hans navn er anført på posteringen.

Foreholdt, at der på tiltaltes computer tindes e-mail korrespondance mellem e-mailadressen "T....dk" og selskabet G8 GmbH om levering af drikkevarer til G2 forklarede tiltalte, at han ikke kan give en forklaring herpå. Han har hjulpet M nogle gange, men det er maksimalt sket 3 gange. Tiltalte ved ikke, om hans e-mail er blevet anvendt til kommunikation med G8 GmbH ud over de to uger, hvor der er fundet e-mails ved ransagningen hos hans computer. Tiltalte ved ikke, hvordan MM betalte G8 GmbH for køb af drikkevarer. Han ved heller ikke, hvordan MM modtog betalinger fra sine kunder. Når der på tiltaltes computer er fundet et billede af UM's sygesikringsbevis, skyldes det formentlig, at MM har sendt sygesikringsbeviset til tiltalte.

I august 2014, hvor der blev indgivet politianmeldelse vedrørende stjålne varer fra G2, sagde tiltalte ikke til politiet, at drikkevarerne i virkeligheden tilhørte MM’s selskab. Tiltalte var bange for, at politiet ville anholde ham, hvis han sagde, at drikkevarerne ikke tilhørte ham. På dette tidspunkt boede MM ikke længere hos tiltalte, men enten i Y18-by eller Y27-by.

Tiltalte lærte MM at kende i 2012 eller 2013.De mødtes igennem en af tiltaltes venner, der sagde til tiltalte, at MM manglende et sted at bo. Tiltalte følte, at han skyldte sin ven at hjælpe MM, og MM boede herefter hos tiltalte i cirka 3 måneder. Da MM flyttede, tog han til Y27-by. Tiltalte har ikke besøgt MM i Y27-by. MM taler rumænsk og tyrkisk. Tiltalte ved ikke, om han kan tale tysk. Han taler dårligt engelsk.

Tiltalte mener ikke, at MM forlod Danmark i juni 2014, hvor han er registeret som udrejst. I december 2014 så tiltalte MM for sidste gang. De sås sammen med 4-5 andre i Y9-by på Y28. Det er rigtigt, at han den 16. januar 2015 også så MM sidde i en bil og vente, mens MM’s søn var henne ved tiltaltes lejlighed.

Om forhold 2 forklarede tiltalte, at han den 16.januar 2015 var i besiddelse af nøglen til lageret på Y10-adresse i Y11-by, fordi MM’s søn den pågældende dag var kommet over til tiltalte og havde bedt om tiltaltes hjælp til at modtage nogle drikkevarer. MM’s søn sagde i den forbindelse, at MM og han skulle på en akut rejse til Tyskland. Tiltalte sagde ikke under SKATs kontrolbesøg den 16. januar 2015, at han havde bestilt de drikkevarer, der skulle modtages på lageret. Han kan ikke forklare, hvorfor der i hans bil blev fundet fragtbreve stilet til G2. Den computer, som var tændt under kontrolbesøget, var en computer, som tiltalte og MM havde købt sammen, men da MM flyttede, havde MM taget computeren med sig.

Om forhold 3 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor mødet med PK blev holdt på en tankstation. Han har aldrig holdt andre møder med SKAT på en tankstation. Under mødet beregnede tiltalte sin rest gæld. Han har på intet tidspunkt tilbudt PK bestikkelse. Under samtalen nævnte PK ikke noget om, at der var begået noget ulovligt. Da mødet sluttede, smilede de til hinanden og gav hinanden hånden. PK virkede ikke anderledes ved mødets afslutning end ved mødets begyndelse.

Om forhold 4 forklarede tiltalte, at de etiketter, der blev fundet i bilen i Y4-land, ikke var hans. Han vidste ikke, at etiketterne lå i bile n. Foreholdt udskrift af telefonsamtale den 23. juli 2015 mellem tiltalte og MS forklarede tiltalte, at når de talte om, at "det er lidt nemmere at have sådan noget med i en bil, end hvis man skulle gennem pas­ kontrol i ... " drejede det sig om køb af slik, øl og sodavand i en grænsebutik til brug for en kommende fødselsdagsfest.

Om forhold 5 forklarede tiltalte, at der i lang tid var reparation i ejendommens kælder, og alle kunne derfor gå ind i hans kælderrum. Det passer ikke, at han under ransagningen den 20. oktober 2015 ikke ønskede at vise politiet sit kælderrum. Han vidste bare ikke, hvilket kælderrum der var hans, og han sagde derfor til politiet, at de skulle ringe til boligselskabet. Tiltalte tror, at det er MM, der har lagt panteetiketterne i hans kælder, idet det var det nemmeste .

Vidnet skattemedarbejder PJ har supplerende forklaret blandt andet, at SKAT ikke har beregnet, hvad G2 har videresolgt. SKAT har alene foretaget sin beregning ud fra, hvad der er importeret til Danmark, idet momsen og punktafgifterne skal betales ved importen til Danmark. I SKATs afgørelse af 23. november 2015 er der ved opgørelsen af den unddragne moms taget hensyn til, at SKAT tidligere har foretaget foreløbige fastsættelser af momsen.

SKAT har konstateret i alt 56 fakturaer udstedt fra G8 GmbH til G2. SKAT kendte i forvejen G8 GmbH, som er en stor grænsekiosk. SKAT har i sagen nogle kopier af bankoverførsler til G8 GmbH og et enkelt notat, hvor der med håndskrift står, at der er betalt kontant af chaufføren. SKAT anmodede G8 GmbH om at fremsende al dokumentation vedrørende samhandelen med G2, men SKAT har ikke efterfølgende spurgt G8 GmbH, hvordan betalingerne skete. SKAT har ikke undersøgt pengestrømmen nærmere, idet dette ikke har været afgørende for opgørelsen af SKATs krav. Han mener ikke, at SKAT har forsøgt at finde ud af, om G2 har en dansk bankkonto. Han er under sagen alene stødt på et dokument fra G8 GmbH, hvor tiltaltes navn er påført. SKAT har ikke identificeret G2's kunder.

Ud over e-mailkorrespondancen fra den 14. til den 28. november 2014 er SKAT i besiddelse af to e-mails fra august og oktober 2014 mellem tiltaltes e-mailadresse og G8 GmbH. SKAT har ikke kunnet identificere, hvordan der er kommunikeret i den øvrige periode, og det er ikke noget, som SKAT har drøftet med G8 GmbH.

Vidnet LØ har supplerende forklaret blandt andet, at det kun var tiltalte, som fik nøglen til lageret. Han har aldrig mødt en person ved navn MM på lageret. Han var sammen med tiltalte og ME samt "C" og "D" en halv times tid, og han kunne derfor ikke danne sig et sikkert indtryk af, hvem der bestemte. Tiltalte optrådte dog lidt "chefagtigt". Tiltalte sagde på intet tidspunkt, at det ikke var hans drikkevarer, der blev opbevaret i lageret. Nøglen til lageret blev overdraget til tiltalte en søndag. Det kan godt passe, at det var den 18. oktober 2015. Han var første gang i kontakt med tiltalte 3-4 dage før dette tidspunkt. Med hensyn til "C og D" fandt han ud af, at de var fra Y22-land, men talte tyrkisk.

Personlige oplysninger

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 20. oktober 2015.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han har på­ klaget et modtaget afslag på familiesammenføring. Sagen verserer fortsat og afventer nær­ værende straffesag. Han kan ikke få familiesammenføring, hvis han bliver idømt fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere. Han har været gift med sin hustru siden 2007. De har 3 børn, som er henholdsvis 2 år, 4 år og 6 år. Han er født og opvokset i Danmark, og han bor i Danmark med sin mor og sine søskende. Hans far døde for 6 måneder siden.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1a-1c (moms- og punktafgiftssvig)

Efter forklaringerne fra skattemedarbejder PJ og skattemedarbejder PK samt indholdet i SKATs afgørelse af 23. november 2015 og de i øvrigt forelig­gende oplysninger finder landsretten det bevist, at selskabet G2 har unddraget moms og punktafgifter som angivet i det berigtigede anklageskrifts forhold 1a-1c, hvilket heller ikke er bestridt af tiltalte.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det endvidere af de grunde, som byretten har anført, bevist, at tiltalte var den reelle leder af G2, og at tiltalte er skyldig i forhold 1a–1c.

Forhold 2 og forhold 4-6 (dokumentfalsk, varemærkekrænkelse og ophavsretskrænkelse)

Af de grunde, som byretten har anført, findes det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i dokumentfalsk efter straffelovens § 171 og til dels forsøg herpå. Landsretten finder i den forbindelse, at de falske pantetiketter har været anvendt eller forsøgt anvendt for at "skuffe i retsforhold", idet formålet med de falske pantetiketter har været at skjule over for de senere omsætningsled i Danmark, at der ikke har været betalt punktafgifter til SKAT og gebyrer til Dansk Retursystem.

Af de grunde, som byretten har anført, og idet de ægte pantetiketter findes at være vare­ mærkeretligt og ophavsretligt beskyttede, er det endvidere bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af de anførte bestemmelser i varemærke- og ophavsretslovgivningen og forsøg herpå som anført i anklageskriftet.

Landsretten tiltræder endelig af de grunde, som byretten har anført, at overtrædelserne af straffelovens § 171 om dokumentfalsk henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og at varemærke- og ophavsretskrænkelserne henføres under straffelovens§ 299 b.

Forhold 3 (bestikkelse)

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Strafudmålingen

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

Strafbestemmelserne er emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5, straffelovens § 289, jf. øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. til dels § 21, straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4, jf. EU-varemærkeforordningens artikel 9, jf. til dels straffelovens § 21, samt straffelovens § 122, jf. i det hele straffelovens § 89.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.