Dato for udgivelse
23 Jun 2017 11:05
Til
Nyhedbrev til virksomheder
Sagsnummer
17-1097299
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Mulighed for suspension af toldsatserne for visse råvarer, halvfabrikata og komponenter.


Det fremgår af Kommissionens vejledende meddelelse (2011/C 363/02) om autonome toldsuspensioner og toldkontingenter, at virksomheder i Fællesskabet kan indføre råvarer, halvfabrikata og i visse tilfælde færdige komponenter toldfrit eller til en reduceret told.

Hvad er betingelserne?

De indførte varer skal indgå i en produktion i Fællesskabet

  • Der må ikke være produktion af de pågældende råvarer m.v. eller af tilsvarende varer i EU

  • Der skal være tale om en forventet årlig toldbesparelse på mindst 15.000 Euro

    Anmodning om toldsuspension eller toldkontingent skal afgives på blanketten, der er angivet i Kommissionens meddelelse i bilag I og II:

    Første og anden del i bilag I sendes samlet i én fil

  • Tredje del i bilag I sendes i én fil

  • Bilag II sendes i én fil

    Filerne til skal sendes i Wordformat og ansøgningen udfyldes på engelsk.

    For at sikre en lettere gennemgang og behandling af ansøgningerne i Kommissionen, anmodes ansøgerne om at vedlægge alle relevante oplysninger og teknisk information/dokumentation vedrørende det ansøgte produkt.

    Ansøgning om suspension af tolden, eventuelt i form af et toldkontingent, med virkning fra den 1. juli 2018 skal være Kommissionen i hænde senest den 15. september 2017.

    For at sikre rettidig fremsendelse til Kommissionen, bedes anmodninger indsendt til SKAT senest den 21. august 2017.

    Ansøgningen sendes via www.skat.dk. Log ind på TastSelv -> Told (import/eksport) -> Toldsuspensioner/ kontingenter.

    I Juridisk Vejledning, afsnit F.A.4, er der mere information om toldsuspensioner og toldkontingenter. Den seneste udgave af Juridisk Vejledning kan findes på SKAT.dk under punktet Jura.