Årsopgørelsen er blevet en national digital begivenhed, hvor medierne løbende fortæller om antal logins og kø-funktioner, og i 2016 tjekkede ca. 3,5 millioner deres årsopgørelse via TastSelv, og 40 procent af alle visninger af årsopgørelsen blev foretaget på mobil eller tablet. Men for ikke så mange år siden, gav den årlige årsopgørelse - eller selvangivelse som det hed dengang - anledning til grå hår og frustrationer, når man skulle finde gamle lønsedler og bankkontoudtog frem fra gemmerne. I dag laver SKAT det meste af arbejdet og danner 4,6 millioner årsopgørelser på baggrund af 200 millioner automatiserede og digitale oplysninger, som SKAT modtager fra banker, arbejdsgivere, pensionsselskaber mv.

- I dag har Danmark et af verdens mest automatiserede og digitaliserede personskattesystemer, og selvom det måske ikke er noget, som man går og lægger mærke til i hverdagen, så bliver det tydeligt på mandag, hvor vi åbner for adgangen til borgernes årsopgørelse. Det er her man kan se, om man det foregående år har betalt for meget eller lidt i skat, forklarer Jørgen Wissing Jensen, kontorchef i SKAT.

Langt de fleste borgere har ikke ændringer til de informationer, der er fortrykt fra SKATs side. Faktisk er det kun 20 procent - eller ca. 900.000 skatteydere, der finder anledning til at ændre på de oplysninger, som fremgår af årsopgørelsen. De resterende ca. 3,7 millioner skatteydere har ikke nogle ændringer eller tilføjelser til årsopgørelsen fra SKAT.

- Selvom det hele foregår digitalt og automatisk, skal borgerne stadig indberette oplysninger til SKAT - fx kørselsfradrag, håndværkerfradrag og indtægter fra fx AirBnB. Og selvom man typisk ikke har nogle ændringer, er det vigtigt, at man tjekker tallene og sikrer, at det hele er med, siger Jørgen Wissing Jensen.

Årsopgørelsens historie
1903: Med indførelsen af indkomst- og formuebeskatning opstod behovet for, at folk selv angav, hvad de tjente og havde af formue. Det var frivilligt at indsende sin selvangivelse, men hvis man ikke afleverede den, skønnede ligningsmyndighederne, hvad man skulle betale i skat.

1946: Ved pengeombytningen og formueopgørelsen efter Anden Verdenskrig kom det frem, at folk havde en større formue, end skattemyndighederne kendte til.
Altså havde skatteligningen ikke været effektiv nok indtil da. Der blev gennemført en kontrollov, der gjorde det muligt for ligningsmyndighederne at få oplysninger, der kunne bruges til at efterkontrollere skatteydernes opgivelser på selvangivelserne. Selvangivelsespligt for formuer blev indført, og arbejdsgiverne skulle oplyse om udbetalte lønninger.

1977: Oplysningspligten blev udvidet til, at bankerne skulle indberette de renteindtægter, der var tilskrevet de enkelte kontohavere, og selvangivelsen for almindelige lønmodtagere blev udskilt som en selvstændig blanket, der var mere enkel end hidtil.

1982: Der blev gennemført en reform af selvangivelsesordningen. Skattevæsenet ønskede at tilbyde skatteydere med ukomplicerede skatteforhold en fremrykket slutopgørelse. Den nye selvangivelse indeholdt et antal gule felter med oplysninger, som skatteyderen ikke behøvede at udfylde, hvis han eller hun var enig i disse. Det drejede sig især om løn, dagpenge, uddannelsesstøtte og oplysninger fra pengeinstitutter. Hvis skatteyderen ikke havde ændringer, kunne han eller hun nøjes med at underskrive og indsende selvangivelsen.

1994: Med TastSelv blev det muligt at indtaste oplysninger om ændringer i den fortrykte selvangivelse via telefon, så de automatisk blev registreret. Året efter blev det muligt at foretage rettelser over internettet.

2008: Fra 2008 blev selvangivelsen afskaffet, hvorefter alle almindelige skatteydere fik en årsopgørelse med det samme. Proceduren blev herefter, at man skulle rette i denne årsopgørelse.

Se pressemeddelelse om årsopgørelsen fra 2. marts 2016.
Se også Informationer om årsopgørelsen for journalister
Læs mere om årsopgørelsen på skat.dk/årsopgørelsen

SKAT offentliggør antal visninger af årsopgørelsen via @skat_dk på Twitter i de første dage efter åbning kl. 10.30 og kl. 18.30.

Yderligere oplysninger: Journalister, tlf.: 7237 0900; Borgere, tlf.: 7222 2828