Østre Landsretsdom af den. 18. maj 2015, sag nr. S-501-14 

Parter 

Anklagemyndigheden

Mod

T

(v/Adv. Michael Jan Lindquist)

Afsagt af Landsretdommerne 

Jan Uffe Rasmussen og Dorte Nørby (kst.) og domsmænd

...............................................................................................................

Byrettens dom af den 6. februar 2014 sag nr. 15-4843/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. maj 2013.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

Momslovens § 81, stk. 3, stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 01.07.2011 til den 30.09.2011, som direktør og hovedanpartshaver i selskabet, G1 ApS, CVR. nr. ...11, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage statskassen moms, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han som direktør og hovedanpartshaver i selskabet, G1 ApS, CVR-nr. ...11, den 18.10.2011 indberettede for meget angivelse af købsmoms med kr. 219.666, via SKATs tast selv-system.

2.

Dokumentfalsk efter straffelovens § 171,

ved den 25 november 2011 pr. mail til SKAT, at have fremsendt en falsk faktura nr. 10101, der fremstod som udstedt af G2 ApS, Y3-adresse, Y4-by den 30.09.2011 på 1.098.328,00 kr., heraf moms 219.666 kr., der skulle bruges som dokumentation for ændring af selskabets momsangivelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet WK.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at det er hans revisor, der har foretaget indberetningen via tast-selv. Han var direktør og eneanpartshaver i en virksomhed, der hed G1 ApS. Han husker ikke, hvornår virksomheden blev etableret. Det var noget, hans revisor stod for, men det passer godt nok, at virksomheden første gang er registreret den 27.september 2011. Det var hensigten, at virksomheden skulle købe ejendomme med henblik på udlejning eller videresalg. Fakturaen fra G2 ApS og fakturaen til G3 i Y2-by (bilag S7) var den første aktivitet i virksomheden. Han ved ikke, hvor den lagerhal, fakturaen fra G2 ApS omhandler, er beliggende, kun at det er et sted omkring Y5-by. Han har kun set billeder af lagerhallen. Lagerhallen skulle betales ved udstedelse af et gældsbrev. Det var hans revisor, der skulle tage sig af det. Pengene til betaling af gældsbrevet skulle skaffes ved udlejning af lagerhallen. De penge, virksomheden fik i momsrefusion, skulle bruges til at dele lagerhallen op, så den var bedre egnet til udlejning. Det var igen hans revisor, der stod for det.

Han handlede med IP, der er ejer af G2 ApS og G4 ApS. Han kendte IP via sin revisor. IP bor omkring Y6-by. Han har hans adresse og telefonnummer et sted, men ved i øvrigt ikke mere om ham. Han har oplyst SKAT om, hvad han ved om IP, men hos SKAT sagde de, at de selv havde de oplysninger om ham, de skulle bruge.

Han har aldrig betalt fakturaen til G2 ApS. Hans revisor sagde, at det ikke var aktuelt, når det hele alligevel var gået i vasken Han mener ikke, der er tale om en falsk faktura. Det har han ikke haft nogen grund til at tro. Han har her til morgen forsøgt at politianmelde sin revisor, men politiet ville ikke tage imod anmeldelsen. Han ved ikke, hvordan sagen er kommet til SKATs kendskab. Det er hans revisor, der har skrevet den e-mail af 25. november 2011, der er sendt til SKAT. Mailen er skrevet via hans egen mailkonto. Han loggede på den, sådan at revisor kunne skrive på hans vegne. Det var også revisoren, der foretog indberetningerne til SKAT og andre myndigheder. Revisoren havde alle de nødvendige koder og tog sig af det. Første gang, han så fakturaen fra G2 ApS, var den 22. november 2011, efter han fik mailen fra SKAT. Fakturaen fra G1 ApS så han også først da.

Hans revisor hedder SC. Det var SC, der gjorde ham interesseret i køb og salg af ejendomme, og som stod for alt papirarbejdet i G1 ApS. Tidligere har han drevet enkelt­mandsvirksomhed på andre områder. Han var godt klar over, at man skal indberette moms halvårligt eller hvert kvartal afhængig af virksomhedens omsætning. Han kendte SC via sit arbejde og via JP, som han kendte, fordi han som led i et beskæftigelsestilbud havde været tilknyttet JPs virksomhed.

IP har han set en enkelt gang. Han har aldrig været på hans adresse i Y5-by. PB er en barndomsven. PB er direktør for G3 i Y2-by, som G1 ApS har udført arbejde for. PB kendte også SC, og han overvejer nu at politianmelde ham. Tiltalte har flere gange sagt til SC, at han vil politianmelde ham. Hertil har SC svaret, at "det blev værst for ham selv". Han har søgt efter SC på nettet og fundet det ud af, at han har været i "tv", og at han bruger metoder.

Det var hans hensigt at leve af køb, salg og udlejning af ejendomme. Han skulle finde noget at leve af efter en hård skilsmisse. Han driver nu selvstændig virksomhed.

Han mener, han henviste til sin revisor, da han afgav forklaring til politiet.

Han har talt med SKAT om sagen en gang i telefonen. Samtalen foregik, mens han befandt sig på Y1-adresse. Mens han var på Y1-adresse kom SC med de dokumenter, der skulle sendes til SKAT. Tiltalte loggede på, hvorefter han med bistand fra SC sendte materialet til SKAT. Det var første gang, han så fakturaen fra G2 ApS.

Foreholdt at han den 12.juni 2013 har forklaret til politiet, at det er ham selv, som fysisk via internettet har angivet moms, og at denne forklaring er afgivet, mens hans advokat var til stede, har tiltalte forklaret, at han er meget utilfreds med den måde afhøringen foregik på. Politiet skrev forkerte ting ned, derfor ville han heller ikke underskrive politirapporten.

WK har forklaret, at sagen startede i forbindelse med SKATs almindelige kontrolvirksomhed. Virksomhedens momsindberetning var udtaget til kontrol, men inden han nåede at få gjort noget ved sagen, ringede T til ham for at rykke for momsrefusionen. Han talte med T om, hvad fakturaen fra G2 ApS vedrørte. Efterfølgende rekvirerede han materiale via en e-mail af 22. november 2011. Som svar fik han en e-mail af 25. november 2011. Mailen var vedhæftet to fakturaer; en fra G2 ApS til G1 ApS og en fra G1 ApS til G3 Y2-by. Han undersøgte fakturaerne. Da der ikke var anført kontooplysninger eller lignende på fakturaen fra G2 ApS, foretog han en krydsrevision. Han kontaktede G2 ApS og talte med NT. NT kunne ikke umiddelbart bekræfte, at der var udstedt en faktura på omkring 1 mio., til G1 ApS. Han fortalte desuden at G2 ApS var under afvikling. De aftalte, at han skulle sende en kopi af fakturaen til NT. Da NT havde fået den, vendte han tilbage og sagde, at fakturaen ikke var udstedt af G2 ApS. Han sendte desuden en faktura fra G2 ApS til vidnet, sådan at SKAT kunne se, hvordan fakturaer fra G2 ApS så ud. SKAT vurderede herefter, at indberetningen fra G1 ApS ikke kunne danne grundlag for momsrefusion. SKAT fik aldrig noget regnskabsmateriale fra G1 ApS.

Da T ringede til SKAT, skete det formentlig via omstillingen. Han har ikke tidligere set T. Han kan se i sine notater, at det nummer, der blev ringet fra, var 31....... De fakturaer, SKAT fik fra T, kan ikke anses som et fuldstændigt regnskabsmateriale. Regnskabsmateriale omfatter også bogførings­ materiale i form af fx kassekladde eller kontospecifikation. SKAT har ikke logfiler vedrørende perioden. Man kan derfor ikke se hvilken IP adresse, der er benyttet ved indberetningen af moms. Han er bekendt med, hvem SC er, men han er ikke stødt på SCs navn i forbindelse med denne sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagens bilag 9-1, at det på gerningstidspunktet alene var T, der kunne disponere over den konto, som G1 ApS havde i F1-bank.

Herefter og idet Ts forklaring om, at han alene agerede som stråmand for SC må tilsidesættes som utroværdig, findes tiltalte skyldig i forhold 1.

For så vidt angår forhold 2 udtaler 2 dommere:

Af de grunde, som er anført vedrørende forhold 1, stemmer vi for også at domfælde tiltalte i forhold 2.

1 dommer udtaler:

Jeg finder det ikke bevist med den sikkerhed, der er nødvendig til domfældelse i en straffesag, at tiltalte er skyldig i forhold 2.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

I medfør af straffelovens § 88, stk. 2, fastsættes straffen således:

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 171 fastsættes til fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom, jf., straffelovens § 56, stk. 2.

Straffen for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 fastsættes til en bøde på 370.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor.

Retten har lagt vægt på forholdets karakter og omfang. Under hensyn til, at der er tale om enkeltstående handlinger og under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold gøres fængselsstraffen undtagelsesvis betinget.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 370.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...............................................................................................................

Østre Landsretsdom af den. 18. maj 2015, sag nr. S-501-14

Byrettens dom af 6. februar 2014 (15-4843/2013) er anket af T med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne WK, NT og IP.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han aldrig har haft noget med dannelsen af selskaber at gøre før. Han har før haft et parabol- og antennefirma. Han stolede derfor på SC, som sagde, at han var revisor og havde erfaring med udlejning og salg af ejendomme. SC vejledte ham om, at det var bedst at stifte et ApS.

Det var udelukkende SCs idé med købet af lagerhallen i Y5-by. Han har aldrig selv besigtiget lagerhallen. Han troede på, at SC havde styr på køb og salg af ejendomme. Han håbede på, at lagerhallen kunne blive lejet ud. Han havde slet ikke mistanke om, at det var et fiktivt arrangement.  Hans rolle var, at han skulle stå for at bygge det op, så den kunne blive lejet ud.

Han undrede sig ikke over den faktura, han sendte til SKAT indeholdende store beløb vedrørende køb af ejendommen. Selve angivelsen til SKAT stod SC for.

Han har set, men ikke talt med IP om lagerhallen. SC ville have at han skulle købe på kredit, og så senere afdrage gælden efterhånden, som lejen kom ind.

Der blev aldrig underskrevet et gældsbrev. Han skulle bygge det op, da SC ikke selv havde tid. Det lød som en god forretning at leje sådan en lagerhal ud. Han var ikke selv til stede, da indberetningen skete. Han var klar over, at der blev foretaget en indberetning vedrørende købsmomsen til SKAT. Han antog, at SC havde underskrevet købsaftalen om lagerhallen.

Vidnet WK har supplerende forklaret blandt andet, at han har været i telefonisk kontakt med tiltalte. Tiltalte ville rykke for momsrefusionen. NT var direktør for G2 ApS på det tidspunkt.

Vidnet NT har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kender tiltalte, og han har heller ikke solgt noget til tiltalte heller ikke nogen lagerhal. Han har solgt noget til IP. Han har ikke givet IP fuldmagt til at handle på G2 ApS' vegne. IP fik lov til at bruge navnet G2 ApS efter, at han havde lukket firmaet.

Han har heller ikke kendskab til SC. Han vil heller ikke kendes ved fakturaen fra G1 ApS.

Vidnet IP har forklaret blandt andet, at han en gang har set tiltalte på en café i Y2-by. Det var for mere end et år siden. SC var der også, og de skulle diskutere opstart af en virksomhed, som vidnet havde købt af SC. Tiltalte og vidnet hilste på hinanden. De havde ikke nogen samtale i øvrigt. Vidnet har ikke handlet med vidnet på nogen måde. G2 ApS var ejet af hans kammerat NT. Det var meningen, at vidnet skulle overtage selskabet. Vidnet har ikke kendskab til nogen lagerhal.

Personlige oplysninger

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er selvstændig og driver en virksomhed med reparation af telefon og opsætning af alarmer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet, idet bemærkes at det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i  k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at 1.700 med tillæg af moms af salæret betales af statskassen.