Spørgsmål

1. Kan de af selskabets medarbejdere, som er ”månedslønnede” (med en grundløn fastsat ud fra en kategori-timeløn), benytte sig af selskabets tilbud om at kunne vælge forskellige personalegoder - efter de forhold og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor – og dermed bidrage til finansieringen ved at acceptere en generel og reel lønnedgang – som et fast beløb, uden at det vil være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3?
2. Hvis ja til spørgsmål 1. Vil det gøre nogen forskel på svar til spørgsmål 1, om den aftalte generelle og reelle lønnedgang af rent administrative årsager og under de forudsætninger, som er beskrevet nedenfor - vises som en beløbsmæssig reguleringspost (fradrag) på lønsedlen?

Svar

Ad 1. Ja, se dog sagsfremstilling.

Ad 2. Nej 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Et selskab ønsker at introducere en ordning, hvor medarbejderne som udgangspunkt én gang om året får mulighed for at tilvælge, fravælge eller beholde en række på forhånd definerede personalegoder.

Ordningen vil som et forsøg blive tilbudt alle medarbejdere, der vil få mulighed for at vælge mellem:

1. Telefon
2. Mobiltelefon
3. Avis
4. Medarbejderaktier
5. Offentlig transport
6. Bredbånd

Reguleringen af den kontante løn ved tilvalg af personalegoder vil være en generel og reel lønreduktion, som vil påvirke grundlaget for beregning af ferietillæg og -godtgørelse, overtidsbetaling samt pensionsbidrag. På tilsvarende vis vil et fravalg af eksisterende goder medføre et kontant tillæg til den nuværende ferieberettigede og pensionsgivende løn.

For funktionærer vil reguleringen ske direkte i den aftalte månedsløn for den kommende lønperiode.

For de medarbejdere, hvor ”grundlønnen” er fastsat ud fra en kategori-timeløn, er situationen lidt anderledes, idet en håndtering og gennemførelse af såvel en lønreduktion ved tilvalg af goder som et løntillæg som følge af fravalg af eksisterende goder, vil give nogle helt utilsigtede konsekvenser for den enkelte medarbejders månedsløn, hvis reguleringen foretages direkte i timesatsen/grundlønnen.

Selskabet påtænker derfor at regulere for evt. tilvalg/fravalg af goder med et fast beløb i medarbejdernes beregnede ”månedsløn”. Lønreguleringen som følge af tilvalg/fravalg af personalegoder får således konsekvenser for den beregnede ”månedsløn” og dermed også for den ferieberettigede løn såvel som for den pensionsgivende løn - på nøjagtig samme måde som for funktionærer, men får derimod ikke konsekvenser for beregningen af tillæg, jf. holddriftsaftalen.

Situationen er den, at selskabet har en tiltrædelsesoverenskomst til Industriens Overenskomst/Industriens Funktionær Overenskomst, men har som mange andre virksomheder også egne lokalaftaler om skiftehold, overarbejde mv.

Grundlønnen/kategori-timelønnen forhandles hvert år. I den faste aflønning indgår et holddriftstillæg. Der udbetales også holddriftstillæg under sygdom.

Af styringsmæssige årsager ønsker selskabet, at der ikke ændres på timesatsen for den enkelte medarbejder, men at en evt. lønreduktion (for medarbejderens tilvalg af goder) sker som en reduktion – med et fast beløb - i den beregnede bruttoløn pr. måned.

Det er i relation til denne fremgangsmåde, at Ligningsrådet anmodes om at besvare spørgsmål 1.

I overensstemmelse med gældende regler og praksis på området for bruttotrækordninger, er det hensigten, at lønreduktionen ikke vil fremgå af lønsedlen. Men dette vil have den konsekvens, at ved en nærmere efterregning vil medarbejderen konstatere, at den pensionsgivende løn ikke stemmer overens med antal timer gang sats og de på lønsedlen anførte tillæg. Denne fremgangsmåde vil også kræve yderligere tilretninger af lønsystemet og kræve ekstra administrative ressourcer.

Selskabet vil derfor - hvis det kan accepteres og uden at det får utilsigtede konsekvenser i forhold til skattereglerne – gerne have mulighed for at vise den aftalte generelle og reelle lønreduktion direkte på lønsedlen. Dette vil ikke have nogen reel betydning i relation til den aftalte bruttoløn, men det vil være til stor hjælp for den enkelte medarbejders forståelse af lønsedlen og det vil betyde en administrativ lettelse.

Derfor anmodes Ligningsrådet også om at besvare spørgsmål 2.

Forespørgers opfattelse

Det er revisors opfattelse, at Ligningsrådet bør kunne svare ja til spørgsmål 1 og nej til spørgsmål 2 med henvisning til følgende:

• Den ordning, som selskabet påtænker at indføre, opfylder gældende regler og praksis på området for fleksible lønpakker, som i øvrigt fremgår af en række bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet om ”bruttolønsfinansiering”. Der vil således være tale om en generel og reel lønnedgang, hvor der – som udgangspunkt én gang om året - efter den enkelte medarbejders tilvalg/fravalg af personalegoder fremadrettet indgås individuelle lønaftaler for den kommende lønperiode.
• Lønnedgangen vil – med et fast beløb – reducere den enkelte medarbejders bruttoløn og dermed også grundlaget for beregning af overtidsbetaling, feriepenge og pension mv.
• For de medarbejdere, hvor grundlønnen beregnes ud fra en kategori-timeløn inkluderer den enkelte medarbejders ”månedsløn” et fast ”holddriftstillæg”, som beregnes månedsvis ud fra den enkeltes holddriftsplan. Den påtænkte lønnedgang vil reducere den beregnede månedsløn inkl. holddriftstillægget. Denne fremgangsmåde er i fuld overensstemmelse med en tidligere bindende forhåndsbesked, SKM2004.346, hvor Ligningsrådet den 17. august 2004 godkendte en tilsvarende bruttotrækordning for timelønnede. I denne ordning sker der heller ikke en reduktion af timesatsen, ligesom de i overenskomsten fastsatte tillæg ligeledes holdes uændrede.
• Ligningsrådet har i en række tidligere bindende forhåndsbeskeder – herunder SKM2004.346 - godkendt bruttotrækordninger, hvor den aftalte lønreduktion ikke vil fremgå af lønsedlen. I praksis er det dog uden betydning, om en lønreduktion fremgår direkte af lønsedlen eller ej. Det afgørende er, at lønnedgangen kan anses for generel og reel, og at lønreduktionen påvirker beregningsgrundlaget for alle ”lønafhængige dele”, som f.eks. pension, overtidsbetaling og ferietillæg mv.  I andre situationer accepteres det således også, at andre former for regulering af bruttoløn foretages direkte på lønsedlen. Dette forekommer f.eks. typisk i en situation, hvor en medarbejder skal afholde ferie uden løn, hvor antallet af ferietimer fratrækkes direkte.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå aftale om kontantlønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier (bruttotrækordninger) med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt for at sådanne ordninger kan godkendes.

For det første skal arbejdsgiveren rent faktisk have stillet det pågældende naturaliegode til rådighed for arbejdstageren. Heri ligger, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller direkte være forpligtet overfor ejeren af godet.

Dernæst skal arbejdstagerens kontantlønnedgang være reel. Heri ligger, at den nye lavere kontantløn skal udgøre beregningsgrundlaget for pension, feriepenge m.v.

Endelig skal arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed må forstås, at arbejdstagerens kontantlønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke er afhængig af arbejdstagerens forbrug af naturaliegodet henholdsvis udviklingen i de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille naturaliegodet til rådighed.

Ad spørgsmål 1)

Told- og Skattestyrelsen er enig med revisor i, at den kontante lønnedgang må anses som reel, idet den har virkning for de løndele, der afhænger af den løbende kontante løn, som fx feriepenge og pension.

Da betingelserne for at godkende den forelagte ordning i øvrigt må anses for opfyldt, indstiller Told- og Skattestyrelsen, at spørgsmål 1 besvares med et ja. Det tilføjes, at der ikke herved er taget stilling til den skattemæssige værdiansættelse af de opregnede personalegoder.

Ad spørgsmål 2)

Told- og Skattestyrelsen finder, at det er uden betydning om den aftalte nedgang i den kontante løn i det foreliggende tilfælde vises som en beløbsmæssig reguleringspost på lønsedlen, når den aftalte lønnedgang i øvrigt må anses som reel. Told og Skattestyrelsen indstiller således, at spørgsmål 2 besvares med nej.

Ligningsrådet tiltræder indstillingen.