Dato for udgivelse
14 Dec 2016 07:23
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Supplerende bestemmelse 1 til kap. 95, tariferingsforordninger til pos. 3917, 8431, 8517 og 8525 samt Forklarende Bemærkning til KN til pos 2707, 8479 og 9405.
Kommissionen har den 5. december 2016 vedtaget gennemførselsforordning nr. 2016/2222 om indsættelse af supplerende bestemmelse 1 til kap. 95 (vedr. juletræspynt og anden julepynt) i den kombinerede nomenklatur.
Kommissionen har også den 5. december 2016 vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering i den kombinerede nomenklatur:
- Forordning nr. 2016/2221 vedr. en artikel bestående af tre fleksible rør under KN kode 3917 33 00
- Forordning nr. 2016/2223 vedr. et såkaldt digital mikroskop under KN kode 8525 80 19
- Forordning nr. 2016/2224 vedr. en såkaldt trådløs højtaleradapter under KN kode 8517 62 00
- Forordning nr. 2016/2225 vedr. en såkaldt båndrulle under KN kode 8431 49 80
Alle forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende nr. L 336 af 10. december 2016 og træder i kraft den 30. december 2016.
Kommissionen har desuden vedtaget følgende tilføjelse til de Forklarende Bemærkninger til KN:
- KN kode 9405 50 00 vedr. ikke-elektriske belysningsartikler. Teksten er offentliggjort i EU tidende C 415 af 11. november 2016.
- KN koderne 2707 99 11 og 2707 99 19 (Råolier) samt 2707 99 91 og 2707 99 99 (Andre varer). Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 445 af 30. november 2016.
- KN kode 8479 80 90 vedr. 3D printere. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 457 af 8. december 2016.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger.
BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordningen eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
BTO'er, der påvirkes af den ovenstående supplerende bestemmelse, kan ikke benyttes efter ikrafttrædelsen, selvom der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret