Da der har været en vis usikkerhed om hvilken status proformafakturaer har, skal det hermed præciseres, at SKAT følger den praksis som også EU-Kommissionen anbefaler, en praksis der fastslår, at proformafakturaer ikke har nogen juridisk værdi og ikke kan bruges til værdifastsættelse. Samtidig er det dog således, at proformafakturaer i visse tilfælde - og sammen med andre dokumenter - kan indgå som supplerende information i sagsbehandlingen.

Er det ikke muligt at fremlægge en tilfredsstillende faktura ved fortoldningen, kan varemodtageren anmode om en frist på én måned til at fremskaffe eller berigtige denne. Fristen kan forlænges med 3 måneder ved skriftlig anmodning. Anmodningen skal fremsendes inden den oprindelige frists udløb, dvs. inden der er gået én måned. Oplysning om manglende faktura og anmodning om frist til at skaffe den skal anføres af varemodtageren i importangivelsens rubrik 44.9.

I sådanne tilfælde skal der deponeres et beløb for tolden, som SKAT skønner passende. Dette foregår ved, at varemodtageren anfører "DEPOSTIUM-FAKT" i rubrik 44.9 og angiver en skønnet toldværdi, som SKAT vurderer. Korrektion på grund af manglende værdidokumentation kan inden for tidsfristen ske elektronisk uden SKATs medvirken.

For præferencetoldbehandling betyder det, at indgivelse af en proformafaktura ikke er tilstrækkeligt. Man skal derfor udfylde rubrik 44.9 i importangivelsen - således at der kan opkræves depositum pga. af manglende faktura og oprindelsesdokumentation. I rubrik 44.9 angives "DEPOSITUM-FAKT-PREF" samt koden for den præference, der deponeres for.

For uddybning af reglerne se endvidere Juridisk Vejledning, F.A.33.7 Dokumentation ved angivelse af varer.