Dato for udgivelse
15 Aug 2016 14:40
Til
Virksomheder, speditører m.fl som ind- og udfører affald
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
EU-Kommissionen har offentliggjort en sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur (KN) og punkterne om affald i bilag III, IV og V til toldproceduren om overførsel af affald.
Den nye procedure træder i kraft d. 18. august 2016
Varebestemmelser (VAB T) - Miljøfarligt affald - integration TARIC
EU-Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/2015 offentliggjort en sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur (KN) og punkterne om affald i bilag III, IV og V til Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2016 om overførsel af affald.
Forordningen er integreret i TARIC for import med toldordning "kontrol med indførsel - affald (755)" og certifikatkoderne (angives i fortoldningens rubrik 44.2):
C669: Anmeldelsesformular som nævnt i forordning (EF) nr. 1013/2016 (EFT L 190) - artikel 4 og bilag IA.
C670: Transportformular som nævnt i forordning (EF) nr. 1013/2016 (EFT L190) - artikel 4 og bilag IB.
C672: Ledsagedokument med oplysninger ved overførsel af affald, som nævnt i forordning (EF) nr. 1013/2016 (EUT L190) - artikel 18 og bilag VII.
Y923: Varen er ikke omfattet af betingelserne i (EF) nr. 1013/2006 (EUT L190).
For de nærmere regler henvises til Miljøstyrelsen.
Forordningen træder i kraft d. 18. august 2016.