Dato for udgivelse
15 Jul 2016 07:37
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Tariferingsforordning for pos. 3824.
Kommissionen har den 8. juli 2016 vedtaget gennemførelsesforordning nr. 2016/1140 om tarifering af varmeplaster og varmebælte til smertelindring under KN-kode 3824 90 96.
Forordningen er offentliggjort i EU-Tidende L189 af 14. juli 2016 og træder i kraft den 3. august 2016.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på 3 måneder, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Venlig hilsen
Tariferingscentret