Indhold

Dette afsnit handler om sanktioner ved manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation, den landespecifikke dokumentation og fællesdokumentationen.

Afsnittet indeholder:

• Bøde
• Tvangsbøder
• Skønsmæssig ansættelse

Se også

Se også afsnit C.D.11.13.3 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bøde

Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (oplysningspligtige). Bødestraf for manglende eller mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten pålægges derfor den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er et selskab, vil bødestraffen blive pålagt selskabet.

Der kan pålægges bødestraf, hvis den skattepligtige:

• Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om antal beskæftigede, balance og omsætning i forbindelse med opfyldelse af betingelserne for at anvende de lempeligere dokumentationsregler efter SKL § 40. Se SKL § 84, stk. 1, nr. 2.
• Ikke rettidigt indsender den (fyldestgørende) skriftlige dokumentation, som der er pligt til at udarbejde. Se SKL § 84, stk. 1, nr. 5.

Adgangen til at pålægge bødestraf forudsætter, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

For indkomstår, der er påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere, skal den skriftlige dokumentation indgives til Skattestyrelsen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.

For indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2021, skal transfer pricing-dokumentationen på begæring sendes til Skattestyrelsen inden 60 dage.

Der kan pålægges bøde, hvis den skattepligtige - forsætligt eller af grov uagtsomhed - undlader rettidigt at indgive eller indsende dokumentationen. Se SKL § 84, stk. 1, nr. 5.

Vurderingen af om dokumentationen er mangelfuld, sker i forhold til reglerne i SKL kapitel 4. Ved bedømmelsen af om dokumentationen mangler eller er mangelfuld, skal der anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning. Eksempelvis vil transaktionernes betydning - indholdsmæssigt og økonomisk - indgå i vurderingen af, hvorvidt der i forhold til bødereglen foreligger manglende eller mangelfuld dokumentation. I vurderingen af transfer pricing dokumentationen vil der eksempelvis skulle tages hensyn til, at omfanget af dokumentationen kan begrænses efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 (bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner), hvorefter "Omfanget af de i §§ 4 og 5 nævnte beskrivelser, analyser m.v. afhænger af omfanget og kompleksiteten af koncernen, den skattepligtige og de kontrollerede transaktioner."  ►Se også afsnittet om transaktioner, der ikke skal beskrives, se C.D.11.13.1.2.2.3.3.◄

Der kan pålægges bødestraf efter SKL § 84, stk. 1, nr. 5, uanset om der sker en forhøjelse af indkomsten.

Bøden udgør et grundbeløb på 250.000 kr.

Bøden (grundbeløbet) nedsættes til det halve, dvs. 125.000 kr., hvis den manglende dokumentation efterfølgende udarbejdes i den fornødne kvalitet.

Bøden forhøjes med 10 pct. af indkomstforhøjelsen, hvis der sker en forhøjelse af indkomsten som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt.

Se SKM2017.216.BR om mangelfuld transfer pricing-dokumentation, hvor selskabet blev idømt en bøde på 250.000 kr. Se også SKM2017.227.ØLR om for sent indsendt transfer pricing-dokumentation, hvor landsretten nedsatte den af byretten idømte bøde på 500.000 kr. til 250.000 kr. Se også SKM2018.564.BR om for sent indsendt transfer pricing-dokumentation, hvor selskabet blev idømt en bøde på 625.000 kr. Se også SKM2019.272.BR hvor den indsendte transfer pricing-dokumentation var så mangelfuld, at den måtte sidestilles med manglende dokumentation, og selskabet blev idømt en bøde på 500.000 kr.

Tvangsbøder

Hvis den skattepligtige ikke rettidigt indgiver transfer pricing-dokumentationen, jf. SKL § 39, kan told- og skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder. Se SKL § 72, stk. 1.

Tvangsbøder kan alene pålægges i relation til den skriftlige dokumentation for indkomstår, der er påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere.

Klage over et pålæg har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over pålæg opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand. Se SKL § 72, stk. 3.

Skønsmæssig ansættelse

Skattestyrelsen kan fastsætte den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har udarbejdet og indgivet en fyldestgørende transfer pricing-dokumentation. Se SKL § 46, stk. 1.

For indkomstår, der er påbegyndt den 1. januar 2021 eller senere, skal den skriftlige dokumentation indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.

For indkomstår, der er påbegyndt inden den 1. januar 2021, skal den skriftlige dokumentation indsendes på anmodning fra told- og skatteforvaltningen inden 60 dage.

Dokumentationen kan kun anses for at være udarbejdet rettidigt, hvis den er udarbejdet og indgivet i overensstemmelse med den pågældende frist.

Er transfer pricing-dokumentationen ikke udarbejdet og indgivet rettidigt, kan Skattestyrelsen ansætte indkomsten skønsmæssigt.

En transfer pricing-dokumentation, der i så væsentligt omfang er mangelfuld, at den ikke giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet er overholdt, sidestilles med manglende dokumentation. Se SKM2021.251.HR, SKM2019.136.HR og SKM2023.8.HR.

Som det fremgår ovenfor, skal der ved bedømmelsen af om dokumentationen mangler, eller er mangelfuld i et omfang, som medfører, at sagen sendes til vurdering af et eventuelt bødeansvar, anlægges en helheds- og proportionalitetsbetragtning. Det betyder, at der ikke i alle tilfælde, hvor der er mangler i transfer pricing dokumentationen, er grundlag for at sende sagen til strafferetlig vurdering. Dertil kommer, at uanset muligheden for at foretage et skøn udløses af samme omstændigheder, som kan medføre en bøde, er der forskel på en civil sag og en straffesag, idet det i straffesagen skal bevises ud over rimelig tvivl, at der (mindst) er tale om grov uagtsomhed. Se om forskellen på en civil sag og en straffesag i afsnittet om muligheden for ekstraordinær ansættelse A.A.8.2.2.1.5 Ansættelsesfristen, hvor det er beskrevet, at uanset begreberne forsæt og grov uagtsomhed er de samme i bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse og bestemmelserne om bødeansvar, er anvendelsen af den forlængede ligningsfrist ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i fastsættelse af straf, idet en "frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen."

Forskellen er også at man, for at gennemføre en straffesag, skal kunne bevise ud over rimelig tvivl, at der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed. Er der således gennemført en skønsmæssig forhøjelse i en sag, hvor det må anses for simpelt uagtsomt, at transfer pricing dokumentationen er mangelfuldt udarbejdet, kan der ikke gennemføres en bødesag. Disse forskelle indebærer, at foretagelse af et skøn i en transfer pricing sag ikke er betinget af, at sagen oversendes til vurdering af et eventuelt strafansvar. Der kan også være andre hensyn, som indebærer, at sagen alligevel ikke skal sendes til strafferetlig vurdering. Det kunne fx være en situation, hvor det for sent erkendes, at der burde være givet en samtykkeerklæring, hvilket kan indebære, at bevismæssigt afgørende materiale fremkommet efter tidspunktet, hvor den burde være givet, ikke kan indgå i straffesagen.

Såfremt den skattepligtige ikke i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af dokumentationen efter § 39 efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 53, stk. 1, så kan Skattestyrelsen ligeledes foretage en skønsmæssige ansættelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Se SKL § 46, stk. 2. Dette gælder også, hvis den skattepligtige ikke skal udarbejde dokumentation efter SKL § 40. Se SKL § 46, stk. 3.

En korrektion af den skattepligtige indkomst skal være begrundet, og en skønsmæssige ansættelse skal foretages på det bedst mulige grundlag og i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. I forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal Skatteforvaltningen således fortsat inddrage materiale, der modtages efter, at fristen for indgivelse af den skriftlige dokumentation er udløbet.

Skattestyrelsen skal angive de forhold, der er tillagt betydning ved den skønsmæssige ansættelse samt den metode, der er anvendt til at beregne priserne. Se FVL § 24.

Når Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse, er det - efter Landsskatterettens og domstolenes praksis - herefter den skattepligtige, der skal godtgøre, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse kan påklages efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.

Se også

Se også

• afsnit A.B.5 om skønsmæssig ansættelse.
• afsnit A.A.7.4 om sagsbehandlingsreglerne.