Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Toldstyrelsen er ansvarlig for afsnit F.A.Told.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk - andre regler om Told

Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. En række afsnit gælder dog kun for Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

Afsnit A.B Angivelse og afregning beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. Reglerne for told er dog samlet i Afsnit A.B.7 Told.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

Afsnit A.C Kontrol og straf beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område, herunder for Toldstyrelsen. Afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told gælder dog kun for Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

  • Afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told.

Afsnit A.D Opkrævning beskriver formelle regler, som i et vist omfang også gælder for toldområdet. Skattestyrelsen er ansvarlig for dette afsnit.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit F.A Told er opbygget efter strukturen i EU-toldkodeksen og indeholder følgende afsnit:

  • Told (Indledning) (F.A.1)
  • Definitioner, begreber og forkortelser (F.A.2)
  • Almindelige bestemmelser (F.A.3)
  • Autoriset Økonomisk Operatør (AEO) (F.A.4)
  • Den fælles toldtarif og tarifering af varer (F.A.5)  
  • Autonome Toldsuspensioner (F.A.6)
  • Toldkontingenter (F.A.7)
  • Antidumpingtold og udligningstold (F.A.8)
  • Varers oprindelse (F.A.9)
  • Varers toldværdi (F.A.10)
  • Toldskyld (F.A.11)
  • Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld (F.A.12)
  • Godtgørelse og fritagelse (F.A.13)
  • Varer, der føres ind i Unionens toldområde (F.A.14)
  • Varens toldmæssige status (F.A.15)
  • Henførsel af varer under en toldprocedure (F.A.16)
  • Overgang til fri omsætning og fritagelse for importafgifter (F.A.17)
  • Definitiv toldfrihed (F.A.18)
  • Almindelige bestemmelser for særlige procedurer (F.A.19)
  • EU-Forsendelse (F.A.20)
  • Toldoplag og andre oplagstyper (F.A.21)
  • Frizoner (F.A.22)
  • Midlertidig import (F.A.23)
  • Særligt anvendelsesformål (end-use) (F.A.24)
  • Aktiv forædling (F.A.25)
  • Passiv forædling (F.A.26)
  • Varer der føres ud af Unionen (F.A.27)
  • Proviantering (F.A.28
  • Rejsegods (F.A.29)
  • Manifestsystemet (F.A.30)
  • Varebestemmelser (F.A.31)
Tema(er)
Told
Hvad er nyt?

Faglige nyheder:

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Bemærk: Toldstyrelsen tager løbende nye toldsystemer (it-systemer) i brug. På flere områder er overgangsregler gældende, indtil relevant it-system tages i brug. Disse regler gælder ikke, når det relevante it-system tages i brug. Der er flere steder i Den juridiske vejledning F.A.Told indsat link til Toldstyrelsens hjemmeside, Toldst.dk/toldsystemer, hvor der kan findes vejledninger til og information om toldsystemerne.

Generelt: Den juridiske vejledning er tilrettet i forhold til bekendtgørelse om toldbehandling (TBEK), som trådte i kraft den 7. juni 2025.

A.A.9.9.3: Dommen C-330/24 er tilføjet.

A.B.7.1: Bidraget for deltagelse i told- og skatteforvaltningens sikkerhedsstillelsesordning er ændret til 1,85 promille for allerede opstået toldskyld og 2 kr. for potentiel toldskyld.

F.A.1.6: Tilføjet, at EU-Retten har beføjelser til at påkende visse anmodninger om præjudicielle afgørelser, herunder vedrørernde EUTK og tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur.

F.A.2: Indsat definition for varer af "ringe værdi".

F.A.5.2: Dommen C-252/24 er tilføjet.

F.A.7.2: Indarbejdet SKM2025.79.LSR og SKM2025.139.LSR.

F.A.7.3: Tilføjet ny dokumentationsregel i litra i), som vedrører GSP for Kap Verde.

F.A.7.3: Fjernet afsnit vedrørende mangelfulde angivelser mv., som vedrørte TBEK § 42, da bestemmelsen er ophævet med TBEK 456/2025.

F.A.9.6.13: Dom C351/24 er tilføjet.

F.A.9.7: Foretaget væsentlige ændringer af hele afsnittet, da overgangsreglerne trådte i kraf som de gældende regler i 2025. Samtidig er de tidligere gældende regler gjort til overgangsregler.

F.A.9.9: Fjernet afsnit vedrørende frist for fremskaffelse af dokumentation, som vedrørte TBEK § 42, da bestemmelsen er ophæved med TBEK 456/2025. Desuden fjernet afsnit om korrektion.

F.A.10.2.1.1: Indsat sætning om tidspunktet for fastsættelse af transaktionsværdien på et senere tidspunkt end antagelsestidspunktetmed og henvisning til F.A.10.5.

F.A.10.5: Der tilføjet overskrifter og tilføjet et afsnit som forenklet angivelse, samt indsat en dom.

F.A.10.6.3: En sætning er flyttet.

F.A.10.7.2: Fjernet henvisning til TBEK § 42, da bstemmelsen er ophævet med TBEK 456/2025.

F.A.10.10: Dommen C-782/23 tilføjet.

F.A.11: Tilføjet C-714/20, C-781/23, C125/24, SKM2023.37.LSR samt SKM2025.226.ØLR, som ændrer og erstatter SKM2023.327.BR.

F.A.13: Indsat præciseringer.

F.A.13.2: Nyt afsnit om genindførelse af den oprindelige toldskyld efter EUTK art. 116, stk. 7 er tilføjet. Domen C-330/24 tilføjet.

F.A.13.4: SKM2025.139.LSR tilføjet.

F.A.13.6: Dommen C-351/24 tilføjet.

F.A.14.1.3: Fjernet henvisning til gammelt afsnit F.A.32.

F.A.14.2.3.2: Tilføjet SKM2025.226.ØLR, som ændrer og erstatter SKM2023.327.BR.

F.A.14.3: Tilføjet nyt afsnit om reglerne for ændring og ugyldiggørelse af en angivelse til midlertidig opbevaring.

F.A.16.1.5.5: Frister for indgivelse af supplerende angivelse rettet.

F.A.16.1.7.2: Henvisning til overgangsregel vedrørende centraliseret toldbehandling er fjernet, da den ikke gælder længere.

F.A.17.4: Dommen C-125/24 tilføjet.

F.A.19.3: Dommen C-376/23 indarbejdet.

F.A.20.2.2: Afsnittet tilrettet i forhold til særlige fiskale områder og T2F samt intern EU-forsendelse.

F.A.20.6.3: Afsnit tilrettet i orhold til særlige fiskale områder og T2F samt intern EU-forsendelse

F.A.20.7.4.3: Afsnittet er tilrettet.

F.A.20.9: Afsnittet er tilrettet.

F.A.20.9.4: Afsnittet er slettet.

F.A.20.9.5: Afsnittet er blevet til nyt F.A.20.9.4.

F.A.22.5: Indsat henvisning til afsnit F.A.19.3.

F.A.23.3.12: Indarbejdet ændringer i DF vedrørende musikinstrumenter.

F.A.23.3.14: Overskriften er ændret, så den er i overensstemmelse med DF artikel 228. Desuden indsat henvisning til DF artikel 228.

F.A.27.2.3.1: Afsnittet er opdateret i forhold til tidligere ændringer i GF artikel 329.

F.A.27.3.3.6: Indsat henvisning til systemvejledning på Toldstyelsens hjemmeside, og fjernet henvisning til F.A.35.

F.A.28.4: Indarbejdet henvisning til D.A.10.1.4.2 samt Skattestyrelsens liste over anerkendte luftfartselskaber.

F.A.31.3: Opdateret afsnittet med ny ressortmyndighed, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

F.A.31.12: Indarbejdet dommen C-745/23 samt tilføjet ny underoverskrift vedrørende valuta.

F.A.31.16: Opdateret afsnittet med ny ressortmyndighed fsva. udryddelsestruede enheder af levende og ikke-levende dyr og ikke-levende planter, til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i stedet for Miljøstyrelsen.

F.A.31.18: Afsnittet er omskrevet, men ingen materielle ændringer.

F.A.31.23: Opdateret ressortmyndighed til Styrelsen for Grøn Arealomægning og Vandmiljø i stedet for Landbrugsstyrelsen.

Andre ændringer

I Den juridiske vejledning 2025-2 er der foretaget redaktionelle ændringer i forhold til forrige udgave af vejledningen, 2025-1.