Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Toldstyrelsen er ansvarlig for afsnit F.A.Told.

Se også

Se også det fælles afsnit Om Den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk - andre regler om Told

Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. En række afsnit gælder dog kun for Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

Afsnit A.B Angivelse og afregning beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område. Reglerne for told er dog samlet i Afsnit A.B.7 Told.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

Afsnit A.C Kontrol og straf beskriver formelle regler, som i vidt omfang gælder på tværs af skatteforvaltningens område, herunder for Toldstyrelsen. Afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told gælder dog kun for Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen er derfor ansvarlig for

  • Afsnit A.C.2.6 Kontrolbestemmelser - told.

Afsnit A.D Opkrævning beskriver formelle regler, som i et vist omfang også gælder for toldområdet. Skattestyrelsen er ansvarlig for dette afsnit.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit F.A Told er opbygget efter strukturen i EU-toldkodeksen og indeholder følgende afsnit:

  • Told (Indledning) (F.A.1)
  • Definitioner, begreber og forkortelser (F.A.2)
  • Almindelige bestemmelser (F.A.3)
  • Autoriset Økonomisk Operatør (AEO) (F.A.4)
  • Den fælles toldtarif og tarifering af varer (F.A.5)  
  • Autonome Toldsuspensioner (F.A.6)
  • Toldkontingenter (F.A.7)
  • Antidumpingtold og udligningstold (F.A.8)
  • Varers oprindelse (F.A.9)
  • Varers toldværdi (F.A.10)
  • Toldskyld (F.A.11)
  • Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld (F.A.12)
  • Godtgørelse og fritagelse (F.A.13)
  • Varer, der føres ind i Unionens toldområde (F.A.14)
  • Varens toldmæssige status (F.A.15)
  • Henførsel af varer under en toldprocedure (F.A.16)
  • Overgang til fri omsætning og fritagelse for importafgifter (F.A.17)
  • Definitiv toldfrihed (F.A.18)
  • Almindelige bestemmelser for særlige procedurer (F.A.19)
  • EU-Forsendelse (F.A.20)
  • Toldoplag og andre oplagstyper (F.A.21)
  • Frizoner (F.A.22)
  • Midlertidig import (F.A.23)
  • Særligt anvendelsesformål (end-use) (F.A.24)
  • Aktiv forædling (F.A.25)
  • Passiv forædling (F.A.26)
  • Varer der føres ud af Unionen (F.A.27)
  • Proviantering (F.A.28
  • Rejsegods (F.A.29)
  • Manifestsystemet (F.A.30)
  • Varebestemmelser (F.A.31)
  • Importkontrolsystem ICS (F.A.32)
  • Fortoldning (F.A.33)
  • Udfyldelse af toldangivelsen (F.A.34)
  • Udførsel af varer (F.A.35)
Tema(er)
Told
Hvad er nyt?

Faglige nyheder:

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

A.A.3.15.2: Der er indsat ny lovgivning Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/2334 af 29. november 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 for så vidt angår anvendelsen af overvågning af afgørelser vedrørende bindende oplysninger og indførelse af fleksibilitet i procedurerne for udstedelse eller udfærdigelse af oprindelsesbeviser. Desuden er følgende teksafsnit indsat under overskrifter "Bindende virkning": En BOO er bindende for importøren eller eksportøren, der har ansøgt om det bindende svar. Modtageren af en BOO er dermed forpligtet til at angive varer omfattet af BOO'en i overensstemmelse med det afgivne svar. Derfor skal BOO'ens referencenummer angives på toldangivelsen. Se nærmere i GF art. 20, som ændret ved Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/2334 af 29. november 2022.

A.A.7.4.5.3: I henhold til EUTK, DF og GF kan der ikke undlades høring, når Toldstyrelsen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen. Dette er en mulighed jf. SFL § 19, stk. 1, men ikke efter EUTK, DF og GF, hvorfor passagen herom er slettet i afsnittet.

A.C.2.6.7: Nyt afsnit om daglige tvangsbøder og bødeforlæg, som er sanktionsmuligheder ved manglende indgivelse af oplysninger, jf. TDL § 28 s og § 78 a.

F.A.1.2: Opdateret henvisning til Kommissionens arbejdsprogram fra "Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016" til " Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 af 13. december 2019", da sidstnævnte ophæver førstnævnte.

F.A.1.8: Har fjernet henvisningen til "Kommissionens forordning (EØF) nr. 2365/91 af 31. juli 1991 om fastsættelse af betingelserne for benyttelse af et ATA-carnet for midlertidig indførsel af varer til Fællesskabets toldområde samt for midlertidig udførsel af varer fra Fællesskabets toldområde", da denne er ophævet.

F.A.7.2: Der er tilføjet kategorier og kontingentgrupper.

F.A.7.3: To aftaler er slettet under punkt Ad e) AVS-varer - EF partnerskabsaftaler, da disse er ophørt.

F.A.8: Der er indsat et nyt afsnit F.A.8.10 om antidumping- og udligningstold på varer, der tilgår kontinentalsoklen og økonomisk zone. Der er nye regler på området. Som en konsekvens heraf, er oversigt over domme nu i F.A.8.11.  

F.A.9.5: Opdatering af oversigt over indgåede handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Opdateringen består i en tilføjelse af aftale om alternative regler til PEM-konventionen for EØS, samt en tilføjelse vedr. offentliggørelse af aftale om alternative regler til PEM-konventionen for Moldova.

F.A.9.8: Følgende er slettet fra afsnittet "Lande og områder der anvender REX", da disse fra 1. januar 2023 ikke længere anvender GSP-ordningen: ØSA-aftalen og Vietnam samt ØSA-landene Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe. 

F.A.10.6.2, F.A.10.6.5 og F.A.10.10: Der er indsat to nye domme fra EU-Domstolen - C-599/20 Balti Master og C-187/21 Fawkes.

F.A.10.7.2: Der er tilføjet "fakturanummer" under "fakturaen skal indeholde".

F.A.16.1.5.2.2: Følgende afsnit er slettet, da det nævnte system til toldafgørelser er implementeret: "Indtil ibrugtagning af it-systemet til toldafgørelser, skal der til brug for ansøgningen gives oplysninger, der i al væsentlighed svarer til de oplysninger, som hidtil har skullet afgives i forbindelse med ansøgning om bevilling til en forenklet angivelse. Se DF art. 2, stk. 7, litra a), som er indsat i DFO ved art. 55, nr. 1) i kombination med DFO bilag 12 til  samt GF art. 2, stk. 4, litra g).".

F.A.16.1.7.2.1: Følgende afsnit er slettet, da det nævnte system til toldafgørelser er implementeret: "Indtil datoen for ibrugtagning af it-systemet til toldafgørelser kan toldmyndighederne tillade, at de oplysninger, som skal gives i forbindelse med ansøgning om en bevilling til centraliseret toldbehandling samt de oplysninger, der skal fremgå af bevillingen, er de oplysninger, som fremgår af DFO bilag 12. Se DF art. 2, stk. 7, litra b) i , som er indsat i DFO ved art. 55, nr. 1) og i DF art. 2, stk. 4, litra h.".

F.A.16.1.7.3.1: Følgende afsnit er slettet, da det nævnte system til toldafgørelser er implementeret: "Indtil ibrugtagning af it-systemet til toldafgørelser, skal der til brug for ansøgningen gives oplysninger, der i al væsentlighed svarer til de oplysninger, som hidtil har skullet afgives i forbindelse med ansøgning om bevilling til hjemstedsordningen. Se DF art. 2, stk. 7, litra c), som er indsat i DFO ved art. 55, nr. 1) i kombination med DFO bilag 12 samt i GF art. 2, stk. 4 , og art. 2, stk. 4, litra i).".

F.A.20.11.1.2: Status for TIR-Konventionen er opdateret. Der er 77 kontraherende parter og TIR-ordningen kan anvendes i 65 lande. 

F.A.31.16: Indsat ny lovgivning: Kommissionens Gennemførselsforordning (EU) 2022/1203 om ajourføring af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, som er fastsat i Gennemførselsforordning (EU) 2016/1141.

F.A.31.23: Indsat ny lovgivning: Lovbekendtgørelse nr. 1203 af 29. august 2022 (Økologiloven).

Andre ændringer

I Den juridiske vejledning 2023-1 er der foretaget redaktionelle ændringer i forhold til forrige udgave af vejledningen, 2022-2.

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "F.A Told" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.