Dato for udgivelse
11 maj 2016 14:19
Til
Virksomheder og medarbejdere beskæftiget med Told
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Ny frist for anvendelse af "gamle" EUR.1 certifikater.
SKAT udsendte nyhedsbrev den 9. maj 2016 vedrørende Justering af bl.a. EUR.1 certifikater på oprindelsesområdet, hvorved der blev fastsat en frist frem til 13. maj 2016 for anvendelse af "gamle" EUR.1 certifikater.
Nogle virksomheder har dog ydret bekymring for om de med sikkerhed kan anskaffe/købe de nye EUR.1 certifikater efter den 13. maj 2016 og derved kan stå i en situation uden EUR.1 certifikater. For at imødekomme denne bekymring udsætter SKAT derfor anvendelsen af "gamle" EUR.1 certifikater frem til den 31. maj 2016. Der skal dog gøres opmærksom på, at de "gamle" EUR.1 certifikater kun skal anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anskaffe/købe de nye EUR.1 certifikater efter 13. maj 2016.