Parter
A
(advokat Leo Jantzen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Ann-Cathrine Pedersen)
Afsagt af landsdommerne
Annette Dellgren, Hanne Harritz Pedersen og Niels Klitgaard (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byretten har den 26. november 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9- 1356/2011).
For landsretten har appellanten, A, gentaget sin subsidiære påstand for byretten.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
BA og PG har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af advokat KM.
BA har supplerende forklaret, at man i koncernen arbejdede med børn og unge i alderen 12 til 25 år. De var kategoriseret som adfærdsvanskelige eller var svære at anbringe. De fleste skulle modtage undervisning efter folkeskoleloven, men nogle af dem magtede det ikke og var derfor i praktik på byggeværkstedet eller autoværkstedet. De unge mellem 18 og 25 år skulle kun aktiveres. Han vil tro, at de ansatte kun kunne arbejde 60 procent, når de havde børnene med. Børnene kunne ikke tjene deres egen løn og modtog kun en beskeden løn. Han er uddannet pædagog og var personaleansvarlig. LK og NS tog sig af dem. Der var ca. 35 børn anbragt.
Byggeselskabet H1.3x ApS valgte at opføre sommerhusene til DA og CA som følge, at det var svært at skaffe arbejde til selskabet, fordi en del kunder blev skræmt, når de havde børn og unge med. Ved at opføre sommerhusene kunne de holde håndværkerne beskæftigede og undgå afskedigelser. Selskabet havde på dette tidspunkt fire eller fem ansatte.
Selv om han har underskrevet tilbuddene, er det ikke ham, der har udarbejdet dem. Det har LK. LK tog udgangspunkt i, hvad andre ville have for at opføre tilsvarende sommerhuse. Ordningen blev godkendt af koncernens revisor. Der blev ikke udfærdiget yderligere aftaler vedrørende sommerhusene.
Den største del af omsætningen i H1.2 ApS stammede fra salg af biler. De havde også en del garantireparationer og foretog desuden reparationer på koncernens biler. Herudover foretog selskabet kun reparationer for "venner af huset".
Han opdagede en regning på 18.000 kr., som han ikke kendte til og blev derved bekendt med besvigelserne. Han har selv svært ved at forstå omfanget. Koncernen satte 5 mio. kr. til som følge af det. Han havde tillid til PG og til selskabets revisor. Samtidig havde selskabet en god økonomi, så det havde ikke fået likviditetsproblemer. Da de havde opdaget det, bortviste de PG. I samarbejde med advokaten valgte de at indgå forlig med PG, som han kendte privat. Hun var brudt sammen, og de valgte af menneskelige grunde ikke at anmelde hende til politiet. Hun var ikke den eneste, som var blevet presset til at købe annoncer for store beløb. Forligsbeløbet blev ud fra oplysningerne om PGs økonomi fastsat til, hvad de mente, at hun kunne fremskaffe. Hun betalte forligsbeløb, men han husker ikke, hvor beløbet blev bogført. Efter PG var væk, blev de fortsat kontaktet af annoncesælgerne, som optrådte truende. Advokaten forsøgte at få nogle beløb tilbage. De har ikke kunnet få oplyst navnene på kontohaverne i fremmede banker og valgte af økonomiske årsager ikke at stævne selskaberne. Bogføringen blev overtaget af R2 i 3-4 måneder, hvorefter de ansatte en ny bogholder, formentlig i august 2005. Han er "99,9 procent sikker" på, at PG ikke har tilegnet sig noget beløb.
Henvisningen til byggefirmaet i byrettens gengivelse af hans forklaring refererer til Byggeselskabet H1.3x ApS. Der var ikke yderligere udgifter til sommerhusene bortset fra til naturgas. Han kan dog ikke huske, om der skulle betales ekstra til el.
De 250.000 kr., der fremgår af revisorens opgørelse af fortjenesten på byggesagerne, ekstrakten side 671, indeholder ikke løn til børnene og de unge, som fik lommepenge fra H1 ApS. Beløbet omfatter alene tømrer- og murerarbejde og indbefatter ikke den tid, som håndværkerne anvendte af mere pædagogisk karakter.
Han kan ikke sige, hvem håndskriften på fakturaen fra Tømrer LC, ekstrakten side 713, tilhører. Det er dog ikke hans. Han formoder, at H1 ApS har afholdt beløbet, når der står: "H1". Han har ikke betalt fakturaen fra G7, ekstrakten side 714. Han har aldrig haft noget med bogholderiet at gøre.
PG har supplerende forklaret, at hun som bogholder modtog mange forskellige typer af regninger, herunder nogle vedrørende køb og salg på nettet. I begyndelsen tænkte hun ikke, at der var noget forkert i at betale regninger for annoncer. Senere regnede hun med, at det var noget, hun kunne styre. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun fortsatte. "Det eksploderede simpelthen" og "var som at vågne op i kviksand til midt på livet". Det eskalerede, og hun "gik i sort".
Hun har lavet påtegningen om "betalt 26/1" på fakturaen fra G8, ekstrakten side 450. Hun har underskrevet bekræftelsen, ekstrakten side 451, men hun har ikke noteret betalt på samme bilag. Underskriften på ordrebekræftelsen fra G11, ekstrakten side 455, er hendes. Det samme gælder underskriften på ordrebekræftelsen fra G12, ekstrakten side 565, hvorimod det ikke er hende, som har noteret betalt på fakturaen fra samme sted, ekstrakten side 564.
Hvis man ser bort fra vinselskabet, var hun den eneste, som foretog bogføring i koncernen. Den tekst, der er anvendt i opgørelsen over ikke godkendte fradrag, ekstrakten side 433, kan godt ligne den måde, som hun bogførte på. De manglende bilag er sandsynligvis dem, som hun destruerede. Hun kan ikke huske hvor mange bilag hun destruerede.
HK repræsenterede hende under forligsforhandlingerne med H1 ApS. Hun frygtede at blive politianmeldt. Der deltog også en forligsmægler. Hun fik indtryk af, at H1 ApS havde kendskab til hendes økonomiske situation.
Det kan godt passe, at der blev solgt 100 biler i hele den periode, hvor hun var ansat.
De notaer, som hun fik fra NS, brugte hun som bilag til bogføringen. Hun ville først kunne blive bekendt med et brud på nummerrækken, når blokken var tømt. Det kan sagtens være rigtigt, at NS brugte notablokken til at give hende meddelelser, som ikke havde noget med bogholderiet at gøre.
Den bogføring, som hun havde foretaget under sin tidligere ansættelse hos forsvaret, var af en helt anden art end den, som hun skulle udføre hos H1 ApS. Hun vil tro, at det var kort før sommerferien i 2004, at det gik op for hende, at hun havde betalt fakturaer, som hun ikke burde have betalt.
Nogle bilag vedrørende køb af reservedele var uspecificerede og gik derfor forbi NS, inden hun bogførte dem. Han påførte bilaget oplysning om, hvorvidt det vedrørte en konkret bil eller var til lager. Når der blev taget reservedele fra lageret, blev det - i hvert fald i den sidste del af hendes ansættelse - bogført på den enkelte bil. Faktura udstedt i forbindelse med udførte reparationer gik forbi hende. Hun havde ikke grund til og har ikke destrueret andre bilag end dem, som vedrørte annoncer.
KM har forklaret, at han som advokat har udført flere opgaver for H1 ApS. Han blev kontaktet af BA kort efter, at selskabets bogholder havde udbetalt flere millioner til annoncehajer. Han undersøgte mulighederne for at få penge tilbage fra dem og skrev i den forbindelse til alle dem, de kunne finde fakturaer på. De fik kun en reaktion fra én af dem. Han lavede endvidere nogle undersøgelser af virksomhederne og deres bagmænd. Han trak herunder regnskabsoplysninger på dem, de kunne finde, og konstaterede, at de ikke havde midler. Der var yderligere en risiko for, at bogholderen ikke havde overskredet sin stillingsfuldmagt. Undersøgelsen mundede derfor ud i, at de valgte ikke at stævne selskaberne. Brevene af den 23. og 24. maj 2005, ekstrakten side 437- 441, husker han ikke specifikt, men han mindes at have haft kontakt med en OR. De vurderede sagerne enkeltvist og overvejede f.eks. at stævne G9.
Han og BA drøftede også mulighederne for at indgive politianmeldelse mod PG. Hessner havde ikke indtryk af, at hun havde gjort noget for egen økonomisk vinding. Det var deres opfattelse, at hun havde handlet uden for sine beføjelser og var blevet narret. Senere i forløbet, da omfanget blev kendt, gik overvejelserne på, at få PG til at dække noget af tabet. Beløbet i aftalen af 24. november 2005, ekstrakten side 427, svarede til det, de mente, at PG havde mulighed for at betale.
Han gennemgik en mængde fakturaer. Han erindrer ikke det samlede beløb. De har kun skrevet til dem, de havde bilag på i form af ordrebekræftelse eller faktura. Hun husker ikke, om han har set checks. Han var ikke i tvivl om, at pengene var blevet udbetalt til de pågældende virksomheder. Foreholdt sit brev af 23. maj 2005 til G11, ekstrakten side 437, forklarede han, at der ikke er grund til, at tro, at H1 ApS har betalt faktura nr. 21045.
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
A har dog frafaldet anbringendet om, at DA og CA har betalt yderligere 465.000 kr. for de sommerhuse, der er omfattet af sagen. Parterne er herefter enige om, at DA og CA samlet har betalt 1.800.000 kr. til Byggeselskabet H1.3x ApS for opførelsen af de to sommerhuse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Moms:
Det fremgår af den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses. Det følger heraf, at det er hele værdien af den fordel, som en hovedanpartshaver har opnået i kraft af sin tilknytning til selskabet, som beskattes. I det omfang der er grundlag for at beskatte A efter reglerne om maskeret udlodning, skal der således ikke ske fradrag for moms. Det kan ikke føre til andet resultat, at selskabet eventuelt måtte have momsfradrag.
Annoncer
Der er for indkomståret 2005 for så vidt angår G9 ApS og G10 fremlagt henholdsvis to fakturaer på hver 18.750 kr. og en ordrebekræftelse på 10.000 kr. For så vidt angår sidstnævnte virksomhed er der endvidere fremlagt en kopi af en check på 10.000 kr. udstedt til G10, og G9 har ved brev af 2. juni 2005 anført, at de to fakturaer på i alt 37.500 kr. er betalt. Det er herefter sandsynliggjort, at disse beløb på samlet 47.500 kr. ikke er tilgået A, og hun skal derfor ikke beskattes af en maskeret udlodning af dette beløb i indkomståret 2005.
For så vidt angår de øvrige annonceudgifter for indkomstårene 2004 og 2005 har A heller ikke efter bevisførelsen for landsretten afkræftet formodningen for, at beløbene er kommet hende til gode, og det tiltrædes derfor, at beløbene herefter må anses for udloddet til hende.
Vareforbrug
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at SKAT har været berettiget til at erstatte regnskabet fra H1.2 ApS med et skøn. Da A ikke ved vidneforklaringerne eller de fremlagte opgørelser, der er udarbejdet efterfølgende, har godtgjort, at SKAT's skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, tiltræder landsretten endvidere, at As indkomst er blevet forhøjet med de 400.000 kr., som selskabet fik reduceret sit varekøb med.
Sommerhuse
Det er ubestridt, at overdragelserne af sommerhusene skulle ske i overensstemmelse med armslængdeprincippet, således at købesummerne svarede til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt for sommerhusene, da aftalerne blev indgået. Det er endvidere ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig opgørelse af Byggeselskabet H1.3x ApS' omsætning i forbindelse med handlerne.
SKAT har ved sit skøn på henholdsvis 1.391.691 kr. og 1.441.975 kr. taget udgangspunkt i selskabets bogførte vareforbrug og arbejdsløn tillagt avancer på byggematerialer og på arbejdsløn beregnet ud fra stikprøver af selskabets bogføring og fra dets arbejdssedler.
Skønsmanden har anslået entreprisesummerne for hvert af sommerhusene til 1.170.000 kr., for så vidt angår sommerhuset på ...1 dog 1.260.000 kr., hvis det bebyggede areal er 140 m² og ikke 130 m². Det fremgår af skønsmandens besvarelse, at materialebeskrivelserne i tilbuddene har været ret sparsom, ligesom tilbuddene ikke angiver, hvem der har skullet betale eventuelle tilslutningsafgifter og nedrivningsudgifterne for sommerhuset på ...1. Forskellen mellem SKAT's skøn og skønsmandens vurdering er, når der henses den usikkerhed, som skønserklæringen selv angiver, ikke af en sådan størrelse, at A har godtgjort, at SKAT's skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Da DA og CA ubestridt samlet har betalt 1.800.000 kr. for sommerhusene, tiltræder landsretten herefter, at A er anset for at have modtaget maskeret udbytte vedrørende sommerhusene med i alt 1.033.666 kr.
Omkostninger til fremmed arbejde:
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at beløbet på 93.934 kr. må anses for udloddet til A med henblik på begunstigelse af DA.
Konklusion:
Som følge af det, der er anført ovenfor vedrørende annoncer, tager landsretten As påstand om hjemvisning af skatteansættelsen til fornyet behandling hos SKAT til følge for så vidt angår indkomståret 2005 og stadfæster i øvrigt dommen.
Sagsomkostninger
A må, uanset hun har fået medhold i sin påstand om hjemvisning af skatteansættelsen for så vidt angår indkomståret 2005, anses for at have tabt sagen. Hun skal derfor betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 60.000 kr.
Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet, der dækker udgifter til advokatbistand inklusive moms, lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at As skatteansættelse for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
A skal til Skatteministeriet betale sagens omkostninger for landsretten med 60.000 kr.
Det idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.