Dato for udgivelse
27 Nov 2015 10:41
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Indledning af en fornyet undersøgelse af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, som blev udvidet til af omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, med henblik på at fastslå om der kan indrømmes en undtagelse for disse foranstaltninger til én koreansk eksportør ved at ophæve antidumpingtolden for importen fra denne eksportør og indføre registrering af importen fra samme eksportør.
Kommissionen har ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2179 offentliggjort i EU-tidende L 309 af 26. november 2015 indledt en fornyet undersøgelse af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål (toldtariffen pos. ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (CN), som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea (KR), uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea, med henblik på at fastslå om der kan indrømmes en undtagelse for disse foranstaltninger til én koreansk eksportør (Daechang Steel Co. Ltd. - tarictillægskode: C 057) ved at ophæve antidumpingtolden for importen fra denne eksportør og indføre registrering af importen fra samme eksportør.
For så vidt angår fornyet undersøgelse og registrering henvises til teksten i (EU) 2015/2179.
Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Forordningen træder i kraft den 27. november 2015.