Dato for udgivelse
06 okt 2015 15:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 feb 2015 14:51
SKM-nummer
SKM2015.640.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-1844-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Revisor, fejl, afskrivningsgrundlag, bøde
Resumé

Selskabet H1 Gruppen A/S var tiltalt for skatteunddragelse ved grov uagtsomhed i årene 2005, 2006 og 2007 at have afskrevet 19.179.834 kr. på bygninger, der ikke var afskrivningsberettigede. Unddraget skat udgjorde 2.107.752 kr.

Byretten fandt, efter størrelsen af H1 Gruppen A/S´s virksomhed, hvis resultat først og fremmest var baseret på H1 Gruppen A/S´s mange ejendomme og at resultatet var påvirket af de skattemæssige afskrivninger efter ejendommenes anvendelse, som ikke havde været oplyst på sædvanlig måde, samt efter størrelsen af de unddragne skattebeløb, at det var bevist, at H1 Gruppen A/S´s professionelle ledelse havde udvist grov uagtsomhed. Den omstændighed, at H1 Gruppen A/S´s revisor havde erkendt, at have begået fejl i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, kunne ikke på denne baggrund føre til et andet resultat.

Straffen blev fastsat til en bøde på 1.200.000 kr.

Landsretten lagde til grund, at H1 Gruppen A/S valgte ikke at beskæftige sig med de afskrivningsmæssige forhold og således undlod at gennemgå revisors bilag til selvangivelserne vedrørende afskrivning på de enkelte ejendomme. Herefter og i øvrigt af de grunde, der var anført af byretten, stadfæstede Landsretten byrettens dom

Bøden blev nedsat til 1.025.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 2

Henvisning

-

Vestre Landsrets dom af 25. februar 2015, 3. afdeling nr. S-1844-14

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

H1 Gruppen  A/S
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Jønler, Lis Frost og Camilla Dalgaard (kst.)

......................................................

Byrettens dom af 4. september 2014, nr. 1125/2014 

Anklageskrift er modtaget den 3. april 2014.

H1 Gruppen  A/S er tiltalt for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1,

ved i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 med grov uagtsomhed til brug for skatteansættelsen at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger om sine skatteforhold, idet selskabet for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 har fratrukket afskrivninger på bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede på selvangivelsen med henholdsvis 6.425.954 kr., 8.112.638 kr. og 4.041.242 kr., eller i alt 19.119.834 kr., hvorved det offentlige blev unddraget et samlet skattebeløb på 2.107.752 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om en bøde på 1.200.000 kr.

H1 Gruppen  A/S har nægtet sig skyldig.

Forklaringer 

V.1, statsautoriseret revisor, R1, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, har forklaret, at han har været ansvarlig for udarbejdelse af stort set alle regnskaber for H1 Gruppen A/S, herunder også skatteregnskaberne. H1 Gruppen A/S har sin egen administration, der fører bogholderi på grundlag af eget materiale. R1 reviderer og udarbejder selve regnskabet. Han deltager ikke personligt i det praktiske arbejde men har opsynsforpligtelsen i forhold til de 8-12 medarbejderne hos R1, som er engageret i det regnskabsmæssige. Der er mange selskaber i H1 Gruppen, og R1 har derfor ugentlige møder med repræsentanter for H1 Gruppen om det regnskabsmæssige i perioden primo januar til ultimo marts måned. Regnskabet for 2005 har de eksempelvis udarbejdet i perioden primo januar - ultimo marts 2006. Møderne varer typisk 1 - 1½ time, hvor han deltager sammen med BF. R1 sender typisk på forhånd regnskabsmateriale, som de tager udgangspunkt i på mødet. Drøftelserne på mødet vedrører alene de driftsøkonomiske regnskaber. Der er fokus på den driftsøkonomiske side af ejendommene, de underliggende tal fremgår af støtteregnskabet. De tal, opmærksomheden er rettet mod, er omsætning og resultat før afskrivning. BF er mest interesseret i ejendommene, i indtægterne og de tilhørende udgifter. Skat har ikke været et fokusområde.

Forevist brev af 10. oktober 2008 til SKAT, vedlagt en oversigt over tiltaltes ejendomme, specificeret med bl.a. formål og en opgørelse af den afskrivningsberettigede del for hver ejendom, forklarede V.1, at han var involveret i at udarbejde listen sammen med tiltaltes ledelse. Det er sædvanligt at udarbejde en sådan oversigt. Lejeforhold kan have formål, der er afskrivningsberettiget eller ikke, og opgørelsen skal danne et overblik over dette. Vedrørende Ejendom-1 er lejeforholdene opgjort som for de andre ejendomme med udgangspunkt i, om formålet giver adgang til afskrivning. R1 indhenter lejekontrakter hos tiltalte i forbindelse med regnskabsafslutningen. Han har i samarbejde - med V.3 fra SKAT fået de regnskabsmæssige tal afstemt, idet R1 var meget konservative for med sikkerhed at kunne nå til enighed. R1 havde oprindeligt taget udgangspunkt i den samlede købesum for Ejendom-1 forud for en afskrivning på 5%, hvilket var en fejl fra R1´s side, som beklageligvis var sluppet igennem. R1 har som en konsekvens deraf ændret på procedurerne. Tilsvarende var gældende for Ejendom-2, som var afskrevet fuldt ud, uanset at ejendommen tydeligt efter billederne fremstår som en udlejningsejendom. Der blev også foretaget fuld afskrivning af en ejendom, der tidligere på året var blevet solgt.

R1 havde ikke gjort arbejdet godt nok. Som han husker det, var dette baggrunden for den senere udarbejdede specifikation over samtlige ejendomme. Urigtige afskrivninger kommer dog igen som genvundne afskrivninger og avancebeskatning.  Opgørelsen over afskrivningerne laver R1 alene. R1 har adgang til alt materiale hos tiltalte. Tiltalte har aldrig forsøgt at påvirke grundlaget for afskrivningerne, som aldrig har været et fokusområde. Han har været overordnet ansvarlig for hele forløbet, men han havde 2 dygtige medarbejdere til at behandle sagen, da han selv var i USA med en stor sag. Efter at fejlene i afskrivningerne var opdaget, vendte de hver en sten og lavede rettelser, baseret på vurderinger, som måske var for forsigtige. Afskrivningen på installationer følger en fast procenttakst. Efter dette forløb er der indført en praksis med de regneark, der er vedlagt brevet af 10. oktober 2008 til SKAT, så der er overblik over afskrivningsgrundlaget.

V.2 har forklaret, at han er direktør i H1 Gruppen A/S, som er en del af en stor virksomhed, hvis hovedaktivitet er ejendomme, byggeprojekter, udlejning samt køb og salg, men virksomheden er også beskæftiget med leasing af biler og andre aktiviteter. Virksomheden omsætter for ca. 1 milliard kroner om året. Som direktør har han det daglige ansvar for administrationen, hvor de i dag er 15 ansatte. Administrationen står for lejekontrakter, ekspederer fakturaer og laver bogføring. Han har været direktør siden 2000 i H1 Gruppen, forudgående havde han en tilsvarende stilling i G1 kæden. Han er uddannet på handelsskolen og har en HD i regnskab. Han har deltaget i de ugentlige møder med R1 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab om regnskaberne, typisk deltog også AU og BF, måske også H1 Gruppens økonomidirektør VD, og enkelte andre medarbejdere. De var normalt 5-7 deltagere fra H1 Gruppen. R1 reviderede og lavede et udkast til regnskabet, som de fik tilsendt og derefter gennemgik på møderne. Snakken på møderne gik på det overordnede, og de kunne gå i detaljen med udvalgte emner, eksempelvis mere specifikke handler.

Bogføringen står de ansatte i H1 Gruppen for. Salg af en ejendom blev typisk besluttet af BF, og aftalen fandt herefter udtryk i et skøde. Det blev bogført i henhold til købsaftalen og de udgifter, som var afholdt i den forbindelse. De konkrete bevægelser danner grundlag for et perioderegnskab, som revisor tager udgangspunkt i, når der skal revideres og derefter udarbejdes årsregnskab.

Når de fra revisor modtog udkast til årsregnskabet, kikkede de på årsresultatet. De drøftede aldrig skat af årets resultat. Skat var heller ikke noget, de havde særlig opmærksom rettet mod. De havde heller ikke meget kendskab til skattereglerne, hvilket netop var baggrunden for aftalen med R1. Reelt kikkede de på årets resultat og sammenholdt det med resultatet for året forinden. De kikkede typisk også på den side, der indeholdt oplysninger om salg af ejendomme. Udkastet til årsregnskabet indeholdt typisk ikke det skattemæssige regnskab. Han havde ikke noget at gøre med selvangivelserne, som økonomidirektøren udfyldte og reviderede. De har slet ikke kikket på afskrivningerne. Revisorerne skulle tage sig af en skattemæssige del, herunder afskrivningerne, som er ret kompliceret. De talte ikke om skat, fordi deres fokus var resultatet. De leverede det, som revisorerne bad om. H1 Gruppen havde ikke nogen, der kunne lave de skattemæssige opgørelser. Revisorerne går driftsselskaberne igennem og beder om materiale, eksempelvis lejekontrakter, købsaftaler, tegninger og lignende, og revisorerne har adgang til selskabets bogholderi og materiale i øvrigt. Direktionserklæringen i regnskabet er alene udtryk for, at de havde gjort det, som revisorerne havde bedt om, og at selskabet havde tillid til, at revisorerne havde gjort deres arbejde ordentligt. Han havde ikke da anledning til at tro andet.

V.3, SKAT, har forklaret, at hans kollega GT kikkede nærmere på regnskaberne fra tiltalte, som skulle have mere end 5 mio. kr. tilbage i skat, hvilket er fast procedure. Hans kollega er lokalkendt og kunne se, at der var fejl i afskrivningerne på ejendommene. Hans kollega tog derfor i 2007 kontakt til selskabets revisor V.1, der lovede at korrigere regnskaberne, hvilket dog trak noget ud. Hans kollega gik på pension medio 2008, hvor han overtog sagen. Han modtog i oktober 2008 ændrede regnskaber, der tydeligvis var forkerte, baseret på lokalkendskabet, og han bad om et korrigeret regnskab for 2005 og 2006 og også for 2007, der i mellemtiden var kommet. Da det korrigerede materialet kom fra revisor i starten af 2009, lagde SKAT dette materiale til grund. Der blev således i første omgang rettet op på indkomstgrundlaget, ansvarssagen kom i næste række.

Han oplevede ikke, at hans kollega, da han rykkede for rettelserne i maj 2008, havde givet udsættelse, hvilket kræver en skriftlig ansøgning, som sjældent bliver imødekommet. Han husker ikke, at SKAT har fået dokumentation for de låneomkostninger vedrørende Ejendom-1, der fremgår af det korrigerede regnskab for 2007. Visse installationer kan afskrives med en fast procentdel af bygningens værdi, som korrektionen indeholdt. SKAT fik et regneark, der udgjorde grundlaget for de korrigerede afskrivninger, hvilket så rimeligt ud efter deres lokalkendskab, og oplysningerne i regnearket blev lagt til grund. SKAT har ikke konkret været ude at kikke på ejendommene, hvilket er en stor opgave. Regelgrundlaget for afskrivninger er ikke kompliceret, men der kan være konkrete tilfælde, hvor det bliver vanskeligt. H1 Gruppen har rigtig mange ejendomme, og selskabet har måske mistet overblikket, men de fleste ejendommen er beliggende i ...1, hvor H1 Gruppen har et stort lokalkendskab.

Sagens øvrige oplysninger

Efter tiltaltes selvangivelse for 2005, underskrevet af tiltaltes økonomidirektør, var nettoomsætningen på 139.045.935 kr., årets resultat før skat 96.224.754 kr., anlægsaktiverne udgjorde 697.718.318 kr. efter en tilgang på 189.140.171 kr., og der var på fast ejendom skattemæssigt afskrevet 19.494.777 kr. Bilag til selvangivelsen opgjorde den skattemæssige afskrivning således: straksafskrivning bygning til 3.462.152 kr., bygningsafskrivning 14.575.635 kr. og istandsættelsesudgifter på nye ejendomme 456.990 kr. Eksempelvis var Ejendom-1 afskrevet med 5% af den samlede værdi på 147.608.321 kr., svarende til 7.380.416 kr.

Efter tiltaltes selvangivelse for 2006, underskrevet af tiltaltes økonomidirektør, var nettoomsætningen på 163.153.336 kr., årets resultat før skat 128.725.874 kr., anlægsaktiverne udgjorde 1.085.834.363 kr. efter en tilgang på 21.198.166 kr., og der var på fast ejendom skattemæssigt afskrevet 3.668.090 kr. Bilag til selvangivelsen opgjorde den skattemæssige afskrivning således: straksafskrivning bygning til 3.668.090 kr., bygningsafskrivning 22.391.093 kr. og istandsættelsesudgifter på nye ejendomme 2.122.184 kr. Eksempelvis var Ejendom-1 afskrevet med 5% af den samlede værdi på 147.608.321 kr., tillagt en tilgang på 16.906.761 kr., svarende til 9.535.409 kr.

Tiltaltes skatteregnskab for 2007 angiver straksafskrivning bygninger til 7.180.518 kr. og bygningsafskrivninger til 21.553.771 kr. Ejendom-1 var igen afskrevet med 5% af den samlede værdi efter en tilgang på 6.809.829 kr., idet der var foretaget reduktion i den tidligere tillagte tilgang i både 2005 og 2006.

Det fremgår af et sagsnotat fra SKAT, at en kontrol af tiltaltes regnskaber blev startet op i januar 2008, da tiltalte skulle have ca. 8,5 mio. kr. tilbage i skat, og af en notering den 9. maj 2008, at selve undersøgelsen afventede, at SKATs systemer i juni/juli 2008 blev klar til at gennemføre undersøgelsen. Tiltalte blev i maj måned rykket for svar på en række spørgsmål om grundlaget for bygningsafskrivninger. SKAT rykkede igen medio august og september 2008 tiltaltes statsautoriserede revisor V.1, der efter notatet den 8. september 2008 oplyste at ville indlevere væsentlige ændringer til de selvangivne indkomster for indkomstårene 2006 og 2007. SKAT havde den 17. september 2008 fortsat ikke modtaget ændringerne.

SKAT modtaget fra tiltaltes revisor vedrørende indkomståret 2006 et brev af 10. oktober 2008, vedlagt en specifikation over selskabets ejendomme med en opgørelse over de afskrivningsberettigede andele på hver ejendom. Ejendommene blev nu angivet med ejendomsnr., lejemålsnr., status, type, lejemålets adresse, lejerens navn, dato for ind- og fraflytning, areal, udlejningsformålsamt en opgørelse af de afskrivningsberettigede dele. SKAT fandt fejl i afskrivningsgrundlaget, eksempelvis var der afskrevet på bl.a. klinikker inden for sundhedsområdet og på kontorlokaler, som ikke var afskrivningsberettigede, og der var til vedligeholdelse af nyerhvervede ejerlejligheder fradraget 35%, som alene kunne fradrages med 25%. SKAT anmodede derfor om en ny indkomstopgørelse for 2006 med en korrekt opgørelse af indkomst og afskrivningsgrundlag og tilsvarende for 2006 og 2007 senest 22. januar 2009.

Den 6. februar 2009 modtog SKAT en korrigeret opgørelse af tiltaltes skattepligtige indkomst i overensstemmelse med anvisningerne fra SKAT om afskrivningsgrundlaget, og SKAT har lagt de deri angivne tal til grund. Der er i tallene også eksempler på, at tiltalte ved korrektionerne har foretaget fradrag, som oprindeligt ikke var medtaget. Efter tiltaltes endelige korrektioner, på grundlag af en specificeret opgørelse for hvert lejemål i overensstemmelse med anvisningerne fra SKAT, havde eksempelvis Ejendom-1, der indeholder en række forskellige lejemål, en afskrivningsberettiget del i 2006 og 2007 på henholdsvis 43% og 45 %.

For 2005 udgjorde bygningsafskrivninger oprindeligt 15.575.635 kr., korrigeret til 9.149.681 kr., hvorved 6.425.952 kr. for meget, svarende til en difference på 70%. For 2006 udgjorde bygningsafskrivninger oprindeligt 22.391.093 kr., korrigeret til 13.678.4555 kr., hvorved 8.712.638 kr. for meget, svarende til en difference på 63% - forskellen mellem 2. og 3. korrektion. For 2007 udgjorde bygningsafskrivninger oprindeligt 21.553.771 kr., korrigeret til 17.512.528 kr., hvorved 4.041.242 kr. for meget, svarende til en difference på 23%.

Tiltalte har tiltrådt de talmæssige oplysninger i sagen, som er baseret på oplysninger fra tiltaltes revisor.

Afskrivningslovens 14

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1)    

kontor,

  

2)

virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, reguleret marked, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,

  

3)

drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg,

  

4)

beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

  

5)

hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

  

6)

hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikke-afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Tiltalte H1 Gruppen A/S har uden forbehold tiltrådt anklagemyndighedens talmæssige opgørelse af de beløb, der er unddraget i skat, som er baseret på oprindelige og reviderede regnskaber fra tiltaltes revisor, og bevistemaet under sagen er således alene, om tiltalte har udvist grov uagtsomhed.              

Det fremgår af sagen, at tiltalte i de omhandlede indkomstår havde en årlig omsætning på ca. 1 mia. kr. og en nettoomsætning på ca. 150 mio. kr., og at tiltaltes mange ejendommen udgjorde en stor del af resultatet. Retten lægger til grund efter forklaringerne fra direktør V.2 og statsautoriseret revisor V.1, at tiltaltes administration løbende udarbejdede kontrakter, fakturerede og bogførte, og at tiltaltes revisor, som havde adgang til alle oplysninger hos tiltalte, udarbejdede regnskaberne, herunder også det skattemæssige regnskab. Retten lægger efter forklaringerne videre til grund, at der har været ugentlige møder i perioden januar - marts måned om regnskaberne, hvor revisors regnskabsudkast har været drøftet, og der har, efter forklaringerne været særlig fokus på driften, på resultat og på ejendomme, og ikke på afskrivning og skat.

Adgangen til afskrivning efter afskrivningslovens § 14 er knyttet til anvendelsen af bygningen, og det er efter forklaringen fra tiltaltes revisor sædvanligt til brug for regnskabsaflæggelsen at udarbejde en oversigt over ejendommene til brug for en opgørelse af afskrivningsgrundlaget, svarende til den oversigt, der blev udarbejdet og sendt til SKAT fra tiltaltes revisor i oktober 2008 og senere er revideret, som også specificerer de enkelte lejemål. Det fremgår ikke, at tiltalte forudgående har udarbejdet en sådan specifikation. Det fremgår modsat af selvangivelserne, som er underskrevet af tiltaltes økonomidirektør, med tilhørende bilag, at afskrivningsgrundlaget i en række tilfælde modsvarer købsprisen, også vedrørende ejendomme i ...1, som en medarbejder hos SKAT, umiddelbart på grundlag af alene sit lokalkendskab kunne konstatere efter anvendelsen ikke opfyldte betingelserne for afskrivning eller i hvert fald ikke fuld ud, herunder var der også afskrevet på bygninger, som tiltalte ikke længere ejede.

Efter størrelsen af tiltaltes virksomhed, hvis resultat først og fremmest er baseret på tiltaltes mange ejendomme, der for en stor dels vedkommende er beliggende i ...1, hvor tiltalte har hovedkontor, og resultatet er påvirket af de skattemæssige afskrivninger efter ejendommenes anvendelse, som ikke har været oplyst på sædvanlig måde, samt efter størrelsen af de unddragne skattebeløb, er det bevist, at tiltaltes professionelle ledelse har udvist grov uagtsomhed i forhold til grundlaget for tiltaltes skatteansættelse. Herefter og da de beløbsmæssige opgørelser er ubestridt, er det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet. Den omstændighed, at tiltaltes revisor erkendt har lavet fejl i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, kan på denne baggrund ikke føre til et andet resultat.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.200.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1.

Retten har derved lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb og har ikke efter sagens forløb fundet anledning til at reducere bøden.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

H1 Gruppen A/S skal betale en bøde på 1.200.000 kr. H1 Gruppen A/S skal betale sagens omkostninger.

............................................................

Vestre Landsrets dom af 25. februar 2015, 3. afdeling nr. S-1844-14               

Retten i Viborg har den 4. september 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1125/2014).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået formildelse, således at bøden nedsættes til 1.025.000 kr.

Forklaringer 

Vidnerne V.2, V.1 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

V.2 har supplerende forklaret, at omsætningen i 2014 var på 1 mia. kr. for hele koncernen. Revisor stod for udarbejdelse af årsregnskabet, og man gennemgik et udkast sammen med revisor. Der blev ikke talt om afskrivninger og skat. De havde en aftale med revisor om, at revisor gjorde skatten klar. Økonomidirektør VD har skrevet under på selvangivelsen efter aftale med revisor. Der er to medlemmer i direktionen; nemlig CL og ham selv. De havde fuld tillid til, at revisor havde opgjort skatten korrekt, og de skrev derfor under på regnskabernes direktionserklæring. Han havde også fuld tillid til, at opgørelserne over skattemæssige afskrivninger var korrekte, og han har derfor heller ikke gennemgået bilagene til selvangivelserne. Der var oprindelig ikke mulighed for afskrivning på Ejendom-3, men ejendommens brug blev ændret fra beboelse til en form for lager for H1 Gruppen. Det kan godt passe, at nettoomsætningen i 2006 var ca. 163 mio. kr. Der er ca. 45 selskaber i koncernen. I 2005-2007 var der nok 20-25 selskaber. På møderne med revisor var der fokus på driften af de enkelte ejendomme og selskaber. De drøftede, hvordan året var gået sammenlignet med året før, og de så på omkostningsniveau og lignende forhold. Oplysninger vedrørende salg af ejendomme og grunde blev også gået grundigt igennem. De kunne ikke selv opgøre skatten, da det var for kompliceret, og opgaven blev derfor overladt til revisor, der er et af de store og velrenommerede selskaber, som man havde benyttet i mange år.

V.1 har supplerende forklaret, at revisionsfirmaet har begået fejlene. Han har sammen med en kollega skrevet under på revisorerklæringerne for årene 2005-2007. Problemet er, at afskrivningsgrundlaget ikke var opgjort korrekt. Det betød, at der blev afskrevet for meget på nogle ejendomme og for lidt på andre. Det var navnlig Ejendom-1 og Ejendom-3, der skabte problemerne. Den sidste ejendom var oprindeligt en beboelsesejendom, men den stod tom, og derfor begyndte man at bruge den til en form for lager. BF mente, at der herefter var et afskrivningsgrundlag, men revisionen mente ikke, at det kunne dokumenteres. Man satte derfor efterfølgende afskrivningsgrundlaget til 0 kr. ud fra et forsigtighedsprincip. De fremlagte oversigter vedrørende korrektioner er udarbejdet af R1. De viser, at der for 2005 var 19 forhøjelser og 11 nedsættelser, for 2006 var 25 forhøjelser og 16 nedsættelser, og for 2007 24 forhøjelser og 19 nedsættelser. Ejendom-1 har konsekvent været et problem. Nogle lejere har således fejlagtigt været anset for at have et afskrivningsberettiget formål. Til gengæld har man overset tabet ved delsalg af Ejendom-1. Revisionsfirmaet har et arkiv hos H1 Gruppen, hvorfra man kan få udleveret eller selv hente de nødvendige bilag. Man stiller normalt ikke spørgsmål, hvis der ikke er tvivl om noget f.eks. i forhold til en bestemt lejekontrakt. Hans konklusion er, at der har været mere komplekse situationer, hvor man ikke har fået spurgt tilstrækkeligt grundigt ind til forholdene. Det gælder f.eks. Ejendom-1. H1 Gruppen havde tillid til, at revisionsselskabet gjorde skatten korrekt op, og derfor var det ikke et fokusområde. Det gælder for de fleste virksomheder.

V.3 har supplerende forklaret, at han brugte bl.a. regnearkene vedhæftet brevet af 10. oktober 2008. Der var fejl i opstillingen også således, at man angav, at der ikke kunne afskrives på en bestemt ejendom, hvorefter man alligevel havde foretaget afskrivning. Det er ikke hans indtryk, at det er vanskeligt at foretage en korrekt opgørelse. Efter hans opfattelse er det heller ikke vanskeligt at opgøre afskrivningsgrundlagt for Ejendom-1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder V.2´s forklaring, lægges det til grund, at tiltalte valgte ikke at beskæftige sig med virksomhedens afskrivningsmæssige forhold og således f.eks. undlod at gennemgå revisors bilag til selvangivelserne vedrørende afskrivning på de enkelte ejendomme. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

De pådømte forhold vedrører årene 2005-2007. Under hensyn hertil og til sagsbehandlingstidens længde nedsætter landsretten i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand bøden til 1.025.000 kr.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 1.025.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.