Dato for udgivelse
30 Sep 2015 09:47
Til
Importører og eksportører
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé
Forklarende Bemærkning til KN vedr. kap. 38 og tariferingsforordninger for pos. 1605, 2841, 3307 og 3824.
Kommissionen har vedtaget en tilføjelse til de Forklarende Bemærkninger til KN vedr. KN-koder 3824 90 92 og 3824 90 93. Teksten er offentliggjort i EU-Tidende C 319 af 26. september 2015.
Kommissionen har den 22. september 2015 vedtaget følgende gennemførelsesforordninger om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur:
- nr. 2015/1721 vedrørende tarifering af varmebehandlede, hele muslinger under KN-kode 1605 56 00
- nr. 2015/1722 vedrørende tarifering af creme beregnet til sanselig massage og stimulering under KN-kode 3307 90 00
- nr. 2015/1723 vedrørende tarifering af spinel produkter med henholdsvis et støkiometrisk sammensætning og ikke-støkiometrisk sammensætning og et produkt betegnet som "fused magnesia chrome" under KN-kode 2841 90 85 og 3824 90 96
Forordningerne er offentliggjort i EU-Tidende L252 af 29. september. De træder i kraft den 19. oktober 2015.
En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes, kan dog fortsat benyttes i en periode efter offentliggørelsen på henholdsvis 3 måneder for tariferingsforordninger eller 6 måneder for de forklarende bemærkninger, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelig kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.
Med venlig hilsen
Tariferingscentret