Parter

A
(advokat Claus Ribe Bagge)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Anders Munch-Jensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt en eneanpartshaver ved vidneførelse har løftet bevisbyrden for, at en kreditering på hendes mellemregningskonto med selskabet er overførelse for udlæg for selskabet eller om, hvorvidt beløbet er udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at den kreditering af sagsøgers mellemregningskonto på kr. 1.050.000,00 foretaget for året 2004 med selskabet H1 er sket korrekt og således ikke udløser nogen form for udlodning fra selskabet, således at afgørelsen fra Landsskatteretten af 17.3.2014 annulleres.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er anlagt den 16. juni 2014.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A er eneejer af H1.

Ved Byrettens dom af 12. januar 2011 [SKM2011.143.BR.red.SKAT], der blandt andet omfattede en kreditering på 1.050.000 kr. foretaget på As mellemregningskonto med H1 i 2004, hjemviste retten sagen til SKAT til fornyet behandling af As skattepligtige aktieindkomst og personlige indkomst for indkomståret 2004.

Ved afgørelse af 17. marts 2014 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, hvorefter SKAT anså en kreditering på mellemregningskontoen på 1.050.000 kr. for maskeret udlodning.

Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"...

Faktiske oplysninger

Spørgsmålet om udlodningsbeskatningen blev hjemvist til fornyet behandling hos SKAT efter der var fremkommet flere nye oplysninger under Byrettens behandling af spørgsmålet i forbindelse med en klage over Landsskatterettens afgørelse af 11. september 2009, journalnr. 08-00301.

SKAT har herefter behandlet spørgsmålet om udlodningsbeskatningens størrelse igen og skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at anse et beløb på 1.050.000 kr. for maskeret udlodning til klageren.

Klagerens ægtefælle, BA, driver virksomhed med medicinsk forskning i selskabsregi - H1. Selskabet er moderselskab for en række datterselskaber. BA er direktør i selskabet, og klageren er eneaktionær.

BA har bl.a. forklaret til Byretten, at han skaffer kapital til sin forskning ved offentlige midler, private midler og fondsmidler. Gennem årene har han modtaget ca. 1,6 mia. danske kroner til forskningen.

Det har i et vist omfang været nødvendigt at medfinansiere projekterne med hans private økonomi, blandt andet efter krav fra giverne. Når et projekt afsluttes sælges produktet og investorerne får deres penge.

Det har ikke været muligt at oprette en driftskredit for selskabet i Danmark - hvorfor denne er oprettet i F1-Bank i Luxembourg, med kontonr.: ...1. F1-Bank ville ikke finansiere selskabets udviklingsprojekter - hvorfor kontoen blev oprettet i A og BAs navne personligt - med sikkerhedsstillelse i deres livs- og pensionsforsikringer.

Klageren har en mellemregningskonto med selskabet.

Oprindeligt blev klagerens aktieindkomst forhøjet med 3.364.610 kr. ved SKATs ansættelse. Forhøjelsen vedrørte krediteringer (tilgodehavender) på klagerens mellemregning med H1. Klageren havde påstået, at krediteringerne var betalinger (udlæg) fra hende til selskabet - en stor del via konto ...1 i F1-Bank. SKAT anså det ikke bevist, at krediteringerne enten stammede fra en konto tilhørende klageren - eller var betalinger af selskabets udgifter foretaget af klagerens eller ægtefællens egne midler. Krediteringerne blev derfor anset for maskeret udbytte.

Forhøjelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som nedsatte forhøjelsen med 814.688 kr.

Byretten fandt det bevist, at der var realitet bag en kreditering på 2.000.000 kr., som vedrørte en fejlkontering af et beløb på 1.000.000 kr. Uddrag fra dommen:

"...

Det findes bevist, at A fra sin konto i F2-Bank via andre konti overførte 1 mio. kr. til konto ...1 i F1-Bank, og at betalingen i bogholderiet blev bogført under debet og senere rettet ved en efterpostering på 2 mio. kr. Herefter findes der at have været reelle betalinger bag krediteringen af i alt 2 mio. Beløbet skal derfor ikke anses for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16a, stk. 1.

..."

Byretten slog desuden fast, at konto ...1 i F1-Bank reelt ikke var klagerens konto - men H1s driftskonto.

Klageren påstod herudover for Byretten, at et beløb på 1.050.000 kr. skulle krediteres mellemregningskontoen. Herom anførte Byretten:

"...

Det anses ved bevisførelsen for godtgjort, at R1 i 2002 og 2003 modtog 1.050.000 kr. som betaling for skyldig honorar. Det lægges efter MSs forklaring og bogføringsbalancen for 2004 til grund, at H1 først i 2004 efter en meddelelse om efterpostering fra revisor foretog registreringen af betalingen i bogføringen, dels som en udgift og dels på mellemregningskontoen med A. Det er alene ved BAs forklaring og MSs forklaring om, at betalingerne ikke hidrørte fra H1, sandsynliggjort, at betalingerne er foretaget af A. Henset til As status som eneaktionær, findes dette ikke at være tilstrækkelig bevis for betaling af 1.050.000 kr., og dermed er der ikke grundlag for kreditering af mellemregningskontoen med det tilsvarende beløb.

..."

Byretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved SKAT og anførte i den forbindelse:

"...

Stillingtagen til påstandene

A gjorde for Landsskatteretten gældende, at nogle af betalingerne foretaget fra konto ...1 skulle krediteres hendes mellemregningskonto ud fra forudsætningen om, at betalinger fra kontoen var foretaget af hende og ikke af H1 som bruger af kontoen. As principale påstand kan således ikke tages til følge, fordi disse krediteringer ikke er berettiget godkendt, når A ikke er den reelle ejer af konto ...1. Da flere af oplysningerne er fremkommet efter Landsskatterettens behandling af sagen, tages As subsidiære påstand til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling.

......

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling af sagsøgeren, As, skattepligtige aktieindkomst og personlige indkomst for indkomståret 2004.

..."

SKATs afgørelse og begrundelse fremgår af sagsfremstillingen.

Skatteankenævnet har samlet de foreliggende oplysninger og forklaringer fra sagens hidtidige forløb vedrørende krediteringerne på 1 mio. kr. og 50.000 kr.

Under Landsskatterettens behandling har klagerens repræsentant påstået følgende om posteringerne vedr. bilag 692:

"...

Beløbet på 1.000.000 kr. er ikke som først antaget overført fra konto ...1 i F1-Bank til H1 konto i F2-Bank. Beløbet ses snarere at cykle rundt blandt de forskellige konti.

Beløbet er debiteret selskabets mellemregningskonto med klageren den 2. november 2004 og krediteret mellemregningskontoen den 31. december 2004. Herefter er et beløb på 999.900 kr. debiteret klagerens konto i F1-Bank, konto ...1 den 4. november 2004 og krediteret igen den 5. november 2004. Beløbet på 999.900 kr. er herefter debiteret klagerens konto i F1-Bank, konto ...2 den 5. november og krediteret samme dag. Da der således ikke sker nogen påvirkning af mellemregningskontoen, konto ...1 eller ...2 i F1-Bank, er klageren som følge heraf ikke skattepligtig af beløbet på 1 mio. kr.

..."

Hertil har Landsskatteretten truffet følgende afgørelse:

"...

Det er ubestridt, at selskabets mellemregningskonto med klageren og hendes ægtefælle krediteres med i alt 3.050.000 kr. ultimo 2004, således at klagerens tilgodehavende med selskabet stiger med tilsvarende beløb ultimo indkomståret 2004.

.....

Klageren er herefter skattepligtig af øvrige krediteringer på i alt 2.549.920 kr. (40.625 kr. + 1.000.000 kr. + 50.000 kr. + ...), som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren og hendes ægtefælle har indbetalt pengene til H1 eller har afholdt udgifter på vegne af selskabet.

..."

I advokat VLs stævning af Skatteministeriet til Byretten, dec. 2009, er det anført:

"...

1. Ad kreditering 1 mio. kr.

Der er tale om en fejloverførsel, der ender med at gå i 0 via diverse debiteringer og krediteringer. Beløbet er korrekt krediteret mellemregningskontoen den 31/12 - 04 med bilag 692. Herved udlignes nemlig en debitering den 2/11 - 04 på tilsvarende beløb (bilag 576), som er gået tilbage til F1-Bank fra sagsøgerens konto ... i F2-Bank, hævet den 29/10 - 04 (der var en fredag) og indsat på konto ...1 i F1-Bank den 4/11- 04 med 999.900 kr. (differencen 100 kr. må være et gebyr). Herfra er beløbet så igen hævet og indsat på konto ...3 ligeledes i F1-Bank, hvilken konto er både debiteret og krediteret den 5/11 - 04, hvormed beløbet ender op med et 0. Det må være klart, at dette beløb ikke er tilgået mellemregningskontoen og derfor ikke har eller kan have nedbragt sagsøgerens tilgodehavende som sket ved debiteringen, hvorfor det er korrekt, at beløbet er tilbageført ved en tilsvarende kreditering ultimo 2004 af revisor, jf. teksten "ifølge aftale med revisor". ......

..."

Hertil har kammeradvokaten bl.a. bemærket i svarskrift af januar 2010, at det ikke er godtgjort, at der er tale om en "fejloverførsel, der ender med at gå i 0, - via diverse debiteringer og krediteringer".

Advokat VL har herefter haft en brev-, tlf.- og mailkorrespondance med klagerens tidligere revisor, MS. Heraf foreligger følgende:

"...

Det fremgår af brev af 23.2.2010 fra Advokatfirmaet R2, til Statsautoriseret revisor LJ og MS, at advokaten, i forbindelse med udarbejdelse af stævning mod Skatteministeriet, mangler dokumentation for nævnte posteringer på As mellemregningskonto med H1 - herunder:

Bilag 692 af 29.12.2004 (kreditering af 1 mio. kr. ifølge aftale med revisor)

Bilag 692 af 31.12.2004 (kreditering af 50.000 kr. ifølge aftale med revisor).

..."

I mail af 15.4.2010 svarer MS - i forlængelse af telefonsamtale af 14.4.2010, om bilag 692:

"...

Bilag 692, 1 mio. kr. - denne postering vedrører en i november 2002 af A foretaget betaling af revisorregning for H1. Oplysning/dokumentation vedr. betaling af revisorregningen blev åbenbart ikke videregivet til bogholderiet i 2002, da denne først bogføres i 2004.

Bilag 692, 50.000 kr. - samme som ovenstående.

..."

Og i mail af 22.4.2010 14:52 skriver MS:

"...

Hej VL

Vedhæftet følger udskrift fra vort bogholderi, hvor den registrerede indbetaling fra A i 2002 på 1 mio. kr. er fremhævet.

Vi er umiddelbart ikke i besiddelse af anden dokumentation.

..."

Advokat VL spørger igen til forholdet i mail af 22.4.2010:

"...

Hej MS,

Skal jeg forstå det således, at du ikke har bogføringsbilag 1, som vel er jeres regning?

Den vedhæftede kopi af debitorkontoen er skåret af tv.(datoerne). Send mig venligst en ny.

Hvordan parrer du denne betaling af 1.000.000 kr. i november 2002 med posteringerne bilag 692 den 31.12.2004 af 1.000.000 kr. og 50.000 kr.?

..."

Den 23.4.2002 svarer MS i ny mail:

"...

Da bogføringsbilag 1 er fra 2002 (over 5 år), er vi ikke længere i besiddelse af dette (der var formentlig blot tale om et kontoudtog, indbetalingsnota e.l. fra pengeinstitut).

Betalingen af 1 mio. kr. i 2002 dækker ikke kun over én regning, men flere regninger.

Vedhæftet følger ny udskrift fra vort bogholderi.

Mht. parring af betaling af 1 mio. kr. - se da forklaring i min mail af 15. april (nederst i denne mail) - A skulle egentlig have haft denne betaling godskrevet på sin mellemregning i 2002. Som det fremgår af bogføringen sker dette først i 2004, hvor modposten er en debitering af kto ... (samlekonto kreditorer) - dvs. en nedbringelse af gælden til R1.

..."

Hertil er fremsendt en udskrift dateret 23.4.2010 af R1s debitor kontoudtog vedr. H1 - hvoraf det fremgår, at der den 19.11.2002 er indbetalt 1.000.000 kr. Samt H1' "samlekonto kreditorer", der viser debiteringen af 1.000.000 kr. pr. 31. december 2004 samt debiteringen af 50.000 kr. også pr. 31. december 2004.

Efter ovenstående korrespondance med tidligere revisor, anførte advokat VL, i replik af maj 2010 bl.a.:

"...

For så vidt angår bilag 692 - de to beløb krediteret 31/12 2004

"ifølge aftale med revisor" henholdsvis 1.000.000 kr. og 50.000 kr. - oplyser revisor, at disse beløb i alt 1.050.000 kr. vedrører en af sagsøgeren foretaget betaling af en revisorregning til selskabet i november 2002. Ved en fejl blev beløbet dengang ikke krediteret sagsøgerens mellemregningskonto, hvilket rettes ifølge aftale med revisor ultimo 2004. Det skal bemærkes, at bogføringsbilag 692 er fremlagt med stævningen under bilag 5 ud fra den opfattelse at krediteringen 1.000.000 kr. den 31/12 2004 havde relation til debiteringen 2/11 2004 af samme beløb, hvilket nu har vist sig ikke at være tilfældet, da krediteringen relaterer sig til omhandlede revisorregning. .....

Med henvisning til ovenstående gøres det gældende, at såvel krediteringen 2.000.000 kr. (ANS: andet punkt i sagen) som krediteringerne 1.000.000 kr. og 50.000 kr. relaterer sig til indbetalinger fra sagsøgeren til selskabet ifølge den tidligere revisor og er dermed foretaget med rette som krediteringer af sagsøgerens mellemregningskonto ...

..."

I duplik af juni 2010 anførte kammeradvokaten bl.a.:

"...

Ad kreditering på 1 mio. kr.

Som ovenfor nævnt oplyste sagsøgeren i stævningen, at krediteringen på 1 mio. kr. dækkede over en "fejloverførsel der endte med at gå i nul via diverse debiteringer og krediteringer", og disse posteringer skulle belyses med bilag 5, som har bogføringsbilag nr. 692.

Nu mener sagsøgeren imidlertid - som redegjort for oven for - at bilag 5 relaterer sig til efterposteringen på 2 mio. kr., mens krediteringerne på henholdsvis 1 mio. kr. og kr. 50.000,- relaterer sig til betaling af en revisorregning i november 2002, hvilket fejlagtigt ikke skulle være krediteret sagsøgerens mellemregningskonto på dette tidspunkt. Dette er imidlertid ganske udokumenteret.....

..."

Duplikken gav anledning til følgende, i VLs processkrift I, af oktober 2010:

"...

Kammeradvokaten vender sagen på hovedet og nægter at anerkende forklaringen indeholdt i replikken.

Sagen bør imidlertid bedømmes på det faktuelt rigtige grundlag, hvorefter der med hensyn til krediteringerne 2.000.000 kr., 1.000.000 kr. og 50.000 kr. foreligger genopretning af bogføringsfejl.

Supplerende fremlægges udskrift af selskabets bogholderi .....

På udskriften figurerer 2 håndskrevne notater, der ifølge revisor er foretaget af revisionen i forbindelse med gennemgangen forud for udarbejdelsen af H1's årsrapport 2004. Af notaterne fremgår ..... Endvidere at krediteringerne 1.000.000 kr. og 50.000 kr. (bogføringsbilag 692) vedrører betaling af revisorregning foretaget af sagsøgeren i 2002 og 2003.

..."

I Byretten har BA bl.a. forklaret, jf. udskrift af dombogen, 12. januar 2011, s. 9:

"...

Han mindes, at A på et tidspunkt betalte en stor revisorregning i 2003 eller 2004. Revisoren havde krævet 1 mio. kr. for at fortsætte. A lånte pengene hos sin familie, sine 3 brødre. Han husker ikke, hvordan betalingen til revisionsfirmaet rent faktisk skete. Hvis pengene kom fra A, så skulle beløbet føres over en mellemregningskonto.

..."

MS (revisor) har bl.a. forklaret i Byretten:

"...

Bogholderifunktionen i H1 var ikke den mest optimale, og de måtte ofte rette fejl. ...... Der manglede af og til bilag ved udarbejdelsen af regnskabet, og der var meget rod i bogholderiet og en del fejl. Når de opdagede fejl, så blev de rettet.

.........

Bogføringsteksten "iflg. aftale med revisor" i balancen af 11. maj 2005 dækker over en betalt regning til revisionsfirmaet. Regningen blev betalt i 2002, og han blev først i 2004 bekendt med, at oplysningerne om betalingen ikke var videregivet til selskabets bogholderi, og at det ikke var bogført. Han husker ikke i dag, hvordan de blev bekendt med dette.

Betalingen af de to revisorregninger, 1 mio. kr. og 50.000 kr., kom ikke fra H1. Der havde ikke været hævninger på 1 mio. kr. på selskabets konti, så pengene må være betalt andet sted fra. Ræsonnementet var, at når betalingen ikke kom fra H1, så kom den fra A, hvorfor det måtte være berettiget at kreditere As mellemregningskonto med beløbet. Han husker i dag ikke dialogen med ledelsen. ...

..."

NL (revisor fra 2008) har bl.a. forklaret i Byretten:

"...

Han hjalp A med at skaffe betalingsudskriften for sidste kvartal i 2004 for hendes private konto i F2-Bank til brug for sagen ved Landsskatteretten. Han har påført bilagsnummeret 692 på bilaget og sat stregerne ved betalingerne den 28. og 29. oktober 2004 af 1 mio. kr. .... gik han ud fra, at det var den mio. kr., som der var tale om i forbindelse med modposteringen af 2 mio. kr. Der var ikke bilag til støtte for posteringerne på 1 mio. kr. og 2 mio. kr. Der var ingen bilag med bilagsnr. 692. Bilagsnummer 9999 blev brugt af NV ved efterposteringer fra revisor, da hun så vidste, hvor tallet i bogføringen stammede fra. Bilaget, det henviser til, er et afslutningsark fra revisor, hvor NV burde have skrevet bilagsnummeret på. Konkret var der ikke disse bilag i bogholderiet.

..."

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter SKAT har anset en kreditering på mellemregningskontoen på 1.050.000 kr. for maskeret udlodning.

Det bemærkes, at SKAT ikke har forholdt sig til påstanden, med den begrundelse, at Byretten har truffet afgørelse vedrørende kreditering af mellemregningskontoen med 1.050.000 kr. hvorfor SKAT ikke er bemyndiget til at ændre ansættelsen på dette punkt, jf. kompetencereglerne i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Byretten har afsagt følgende dom:

"...

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling af sagsøgeren, As, skattepligtige aktieindkomst og personlige indkomst for indkomståret 2004.

..."

Det er nævnets opfattelse at hjemvisningen ifølge ovenstående dom omhandler klagerens skattepligtige aktieindkomst og personlige indkomst for indkomståret 2004 i sin helhed uagtet, at Byretten har anført en stillingtagen til nogle enkeltelementer i skatteansættelsen.

Nævnet giver derfor klagers repræsentant medhold i, at det er hele den skattepligtige aktieindkomst, der er hjemvist til fornyet behandling, og at der dermed er bemyndigelse til at behandle spørgsmålet om yderligere nedsættelse med 1.050.000 kr.

Nævnet har pointeret, at der ubestridt ikke findes dokumentation for påstanden om, at klageren har betalt to revisorregninger/afdrag til revisor med hhv. 1.000.000 kr. og 50.000 kr. af egne midler - herunder er pengestrømmen/transaktionssporet ikke dokumenteret. Hermed kan krediteringen af beløbene på klagerens mellemregningskonto med H1 ikke anerkendes som As tilgodehavende i selskabet. Beløbene anses for udlodning.

Ved vurderingen har nævnet lagt vægt på nedenstående:

Der foreligger alene en række forklaringer på transaktionerne mellem bankkonti og mellemregningskonto - hvoraf nogle er væsentligt ændrede under sagens behandling fra Landsskatteretten og gennem Byrettens behandling. Således er det for Landsskatteretten forklaret, at beløbet "cyklede rundt blandt forskellige konti" og endte med ikke at påvirke mellemregningskontoen. Samme forklaring afgives i advokat VLs stævning mod Skatteministeriet til Byretten. Advokat VL ændrede herefter forklaring i replik af maj 2010 og redegjorde for, at den tidligere påståede sammenhæng mellem diverse transaktioner var en fejlopfattelse - de påståede banktransaktioner vedrørte i stedet et andet forhold.

Det fremgår af advokat VLs korrespondance med tidligere revisor, at der ikke foreligger dokumentation for transaktionerne (transaktionssporet) - men alene nogle efterposteringer med revisors notater. Revisor MS har hertil ræsonneret, at betaling til revisor kom fra klagerens private midler.

Også selskabernes nye revisor (fra 2008) oplyste i Byretten, at der ikke findes bilag med bilagsnr. 692 og at der ikke findes bilag i bogholderiet vedrørende posteringen.

I Byretten forklarede BA bl.a., at klageren lånte det omhandlede beløb til betaling af revisor af sine brødre.

Såfremt klageren /revisor ikke er i besiddelse af dokumentation for de faktisk foretagne transaktioner, har klageren og revisor haft reel mulighed for at fremskaffe dette transaktionsspor/kontrolspor via pengeinstitutter i 2007, hvor sagen startede, dvs. hvor SKAT stillede spørgsmål om krediteringer på mellemregningen, herefter fremsendte forslag til afgørelse til høring - og dernæst afgørelsen i oktober 2007. Skatteankenævnet har henvist til bogføringslovens kapitel 4 og 5 om registreringer og dokumentation samt om opbevaring af regnskabsmateriale.

Transaktionerne omfatter ifølge forklaringer: As lån af 1.050.000 kr. af brødre - overført fra brødres konti til As konto - herfra overførsel til revisors konto.

Transaktionssporet kunne således være forelagt - frem for diverse skiftende forklaringer og ræsonnementer.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse vedrørende dette punkt og henvist til ligningslovens § 16A.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 1.050.000 kr., idet repræsentanten anser det for korrekt at belaste mellemregningen til fordel for klageren, hvorfor der ikke er tilflydt denne nogen fordel. Der er nedlagt subsidiær påstand om, at mellemregningen nedsættes.

Repræsentanten har anført, at der nu er skabt fornøden klarhed om, at revisor har modtaget honoraret uden belastning af H1, der er den rette udgiftsbærer.

Statsautoriseret revisor MS har i såvel mail af 15. april 2010 som 23. april 2010 redegjort for klagerens indbetaling af 1.000.000 kr. og 50.000 kr. i 2002 til Revisionsfirmaet. Mails med debitor samt kontoudtog er fremlagt for Landsskatteretten.

Det fremgår heraf, at der den 19. november 2002 er indbetalt 1.000.000 kr.

Det fremgår endvidere af H1' bogholderi, at 1.000.000 kr. og 50.000 kr. er godskrevet mellemregning med klageren og begge beløb er nedskrevet H1' gæld til R1.

Repræsentanten har understreget, at efterposteringerne af de to beløb er udarbejdet af R1, der jo må have førstehåndskendskab til både klientens og egne forhold, hvorfor det ikke bør være en skattepligtig udlodning at betale selskabets udgift. Repræsentanten har derfor anmodet om nedsættelse af mellemregningen med beløbet således, at klageren ikke bliver dobbeltbeskattet som følge af revisors manglende omhu endda med eget tilgodehavende.

Landsskatterettens afgørelse

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker, at det er ubestridt, at der ikke findes dokumentation for påstanden om, at klageren har betalt to revisorregninger/ afdrag til revisor med hhv. 1.000.000 kr. og 50.000 kr. af egne midler.

Byretten anså det i dommen af 12. januar 2011, for vidt angår spørgsmålet om kvitteringer på i alt 1.050.000 kr., for godtgjort, at revisionsfirmaet modtog betaling med 1.050.000 kr. for skyldigt honorar, og at selskabet i 2004 foretog registreringen af betalingen i bogføringen, dels som en udgift, og dels på klagerens mellemregningskonto. Klagerens ægtefælle og selskabets revisor afgav forklaring om, at klageren havde betalt revisorregninger for selskabet, men henset til at klageren havde status som eneaktionær, fandt retten ikke, at dette var tilstrækkeligt bevis.

Idet der ikke er fremkommet yderligere materiale eller anbringender til dokumentation for den nedlagte påstand, er der ikke grundlag for at ændre den påklagede afgørelse, herunder at nedsætte mellemregningen med et mindre beløb.

..."

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 26. marts 2015 anført:

"...

Det gøres gældende at det er sagsøger, der har foretaget indbetalingen af beløbene på henholdsvis kr. 1.000.000 og kr. 50.000 til Revisionsfirmaet til dækning af revisionsfirmaets honorarkrav imod selskabet H1.

Det gøres gældende, at denne indbetaling korrekt skal bogføres på Sagsøgers mellemregningskonto med selskabet.

Det gøres gældende, at sagsøger ved denne bogføring ikke har modtaget noget maskeret udbytte, idet bogføringen er sket til udligning af den foretagne indbetaling.

Det gøres gældende, at de misforståelser der måtte have været mellem de professionelle rådgivere i det tidligere forløb ikke skal tillægges bevismæssige betydning i denne sag ligesom det ikke skal komme sagsøgeren til skade.

Det gøres gældende, at sagsøgerens bevisbyrde kan løftes ved vidneforklaring af relevante personer, herunder personer der ikke er økonomisk involveret i sagens udfald. Det faktum at sagsøger er afskåret fra at føre dokumentbevis for pengetransaktionerne skal ikke i sig selv være til hinder for at sagsøger løfter bevisbyrden.

..."

Skatteministeriet har til støtte for deres påstand i påstandsdokument af 27. marts 2015 anført:

"...

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun betalte i alt kr. 1.050.000,- til selskabets revisor. Konsekvensen heraf er ubestridt den, at de to krediteringer på kr. 1.000.000,- og kr. 50.000,- var uberettigede, og at hun dermed skal beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet. Som følge af interessefællesskabet mellem sagsøgeren og selskabet er hendes bevisbyrde skærpet. Bevisbyrden skærpes også som følge af, at sagsøgerens økonomi ikke blev holdt adskilt fra selskabets.

Sagsøgeren skal derfor føre et objektivt og sikkert bevis for, at hun som hævdet foretog betalingerne. Denne bevisbyrde fandtes ikke løftet ved Byrettens dom (bilag 2), og der er ikke efter dommen fremkommet beviser, som kan føre til, at der nås et andet resultat end ved dommen. Der er slet ikke fremkommet nyt materiale siden dommen. Bedømmelsesgrundlaget er det samme som tidligere, og derfor er skattemyndighederne og Landsskatteretten da også nået til samme resultat som Byretten.

Parts- og vidneforklaringer er ikke det rette bevismiddel i denne sag. Dette kommer da også klart til udtryk i begrundelsen i Byrettens dom.

Det bemærkes, at skattemyndighederne ikke har anerkendt, at de omhandlede betalinger til revisor på i alt kr. 1.050.000,- ikke er foretaget af selskabet. Dette har sagsøgeren heller ikke ført bevis for.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen i Byrettens dom samt i Landsskatterettens kendelser.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at der i 2003 blev indbetalt 1.050.000 kr. til H1´ revisor, ligesom det er ubestridt, at der ikke findes dokumentation for, at beløbene er betalt fra As konto.

A er ene ejer af H1, og der er derfor interessefælleskab mellem H1 og A. Der stilles som følge heraf skærpede krav til beviset for, at beløbene til revisor er betalt fra As konto.

I Byrettens dom af 12. januar 2011 er det om betalingen bl.a. anført:

"...

Det anses ved bevisførelsen for godtgjort, at R1 i 2002 og 2003 modtog 1.050.000 kr. som betaling for skyldig honorar. Det lægges efter MSs forklaring og bogføringsbalancen for 2004 til grund, at H1 først i 2004 efter en meddelelse om efterpostering fra revisor foretog registreringen af betalingen i bogføringen, dels som en udgift og dels på mellemregningskontoen med A. Det er alene ved BAs forklaring og MSs forklaring om, at betalingerne ikke hidrørte fra H1, sandsynliggjort, at betalingerne er foretaget af A. Henset til As status som eneaktionær, findes dette ikke at være tilstrækkelig bevis for betaling af 1.050.000 kr., og dermed er der ikke grundlag for kreditering af mellemregningskontoen med det tilsvarende beløb.

..."

Retten finder ikke, at A ved de tidligere afgivne vidneforklaringer har løftet bevisbyrden for, at betalingen til selskabet revisor er foretaget fra hendes konto.

Retten finder heller ikke, at der under denne sag er fremkommet nye beviser for, at betalingen af revisorregningen var foretaget af A.

Retten stadfæster herefter Landsskatterettens afgørelse af 17. marts 2014, hvorefter krediteringen på mellemregningskontoen på 1.050.000 kr. er maskeret udlodning til A, og at udlodning derfor er skattepligtig hos A i medfør af ligningslovens § 16 A, stk.1.

Efter sagens resultat skal A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til advokatbistand, idet retten lægger til grund at sagen har en værdi på ca. 450.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal A betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.