Dato for udgivelse
29. januar 2015
Til
Virksomheder, der importerer og eksporterer jagttrofæer
Sagsnummer
15-0141653
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter + 72 22 18 18
Resumé

Pr. 5. februar 2015 træder en ny forordning i kraft på CITES området. Dette betyder, at der ved 6 arter af jagttrofæer skal forelægges både en CITES importtilladelse og en CITES eksporttilladelse ved import til EU af de 6 nævnte arter.


Pr. 5. februar 2015 træder Kommissionsforordning (EU) nr. 2015/56 af 15. januar 2015 i kraft. Denne ændrer Kommissionsforordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 (gennemførselsbestemmelser til Rådets Forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed.

Dette betyder, at der ved import til EU af 6 følgende arter af jagttrofæer skal forelægges både en CITES importtilladelse og en CITES eksporttilladelse:

Jagttrofæer af hvidt næsehorn fra Sydafrika og Swaziland (næsehorn fra andre lande har også tidligere krævet en importtilladelse), afrikansk elefant fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe (elefanter fra andre lande har også tidligere krævet en importtilladelse), flodhest, løve, isbjørn og argali-får.

Eventuelle spørgsmål vedrørende ovenstående bedes rettet til Naturstyrelsen på telefon 72 54 24 04.