Dato for udgivelse
07 jan 2015 12:52
SKM-nummer
SKM2015.15.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-133387
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering - korrekt områdepris grundværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. januar 2002 med henblik på at få ansat grundværdien korrekt i forhold til den korrekte områdepris

Hjemmel

Vurderingsloven

Reference(r)

Vurderingsloven § 6 
Vurderingsloven § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.1.

Ejer har anmodet om, at grundværdien samt den omberegnede grundværdi ved vurderingen pr. 1. januar 2002 genoptages, da den er ansat med en forkert områdepris, dermed er vurderingen blevet for høj. Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002 og ændrer vurderingen således:

Ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002:

Grundværdien   363.700 kr. ændres til 248.400 kr.

Den omberegnede grundværdi  324.200 kr. ændres til 221.800 kr.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 6. juni 2009.

Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage ejendomsvurderingen for yderligere 9 ejendomme med samme forhold.